Danmarks weblog-portal - søg, find og følg med i den danske blogosfære
Doc: I love you Lula Mae.Holly: I know you do, and that's just the trouble. It's the mistake you always made, Doc, trying to love a wild thing. You were always lugging home wild things. Once it was a hawk with a broken wing... and another time it was a full-grown wildcat with a broken leg. Remember?Doc: Lulamae there's something...Holly: You musn't give your heart to a wild thing
af tankecirkus
planet 
Du er blot adskillelige atomer, som du sidder der og klør glimtet frem i dine øjne. Alligevel for du alting til at snurrer og jeg glemmer at du gemmer planeter i dine hænder, når du udfolder universet på ny og kortlægger klaustrofobiske kosmos af vidunderlige verdener.
af tankecirkus
vi ser ud i fremtidenen propmæt uvishedvi kaster blikke ud i fremtidenog mødes af skriggul vindder opsluger vores forkalkede hjernerder tisser på vores regntøj vi kaster blikke ud i fremtiden sætter etiketter på vores tånegleog alle de andre centimeteraf vores brugte hudvi ser ud i fremtideni hælene på en forhadt generationfra frøperspektivi et bundløst fodsporaf ordenssans og nipp
af tankecirkus
Vinter
Sneen falder som kinesiske lampers lys over mørkets værelse. Horisonten er en skygge jeg ikke kan se, når jeg vandrer af veje uden fornemmelse for tidens perspektiv. Jeg er blendet af teens damp der væder mine kinder og af mørket fra et bjerg, jeg ikke længere tror har en anden side. Kulden går gennem mit kraveben og jeg tænker over hvor den mon er på vej hen i dette tyste infernum af mønstrer.
af tankecirkus
dagene vælter indover landskabeti sparklende bølgerderes regnbuefarvede minutterklæge på damernes kroppeved albueri ansigtet i skridtet en bordeuax bredskygget hat holder ikke de simrende slag tilbagekaskaderne af tab og slagtet hukommelse der langsomt forstøver os til lutter blomsterstøv
af tankecirkus
Til sommer måske!
Mit liv står i marts, på spring, på vej. Det er nu jeg kandrikke flade fadøl og holde mig vågen hele natten. Nu jeg kan mærke suset afweekendfriheden som en orkan og nu et blik kan betyde alting. Der er nu jeg kannyde naiviteten og troen på at fremtiden er lys. Nu jeg kan være skærendeforelsket det ene øjeblik og sidde fast i verdenssmerte det næste. Nu jeg kanrejse, skrive, vente, grine, løbe, ly
af tankecirkus
Midt om natten
Mørket efterlader mine tanker selvlysende. Jeg ser ikke rækken af blanke ansigter, der smiler forførende og glaserer deres ord inden de ånder dem i vodkatåger mod mit øre. Min øjenskygge rammer altid dig. Du har trukket hætten op og virker så fjern, som du står der og hviler blikket på piger af anden karat. Din attitude arrogance fascinerer mig og efterlader mig som en avantgarde læderjakke silhue
af tankecirkus
natkaffedu holder tale der spirer lysegule dyr ud af mine øjne og andre hullermin puls er et japansk togsøndag hænger mine linserdrømme i stuernes klassiske lydde blafre og blafre filmisk fantasi og geometrisk arkitektur så bankende håb burde forbydesom natten tegner jeg sommer ud af persienners stribede pyjamasskumringshvidvin og småblomstret barbennet skriggule lærredssko det
af tankecirkus
En steppebrænd af følelse et sted i provinsen
Der er ild i horisonten og det er så smukt, at jeg glemmer livets skygge og vandrer af villavejene til træet der har set mig vokse og jeg har set staunere. Byens lys tændes i takt med at de unåelige flammer uddør. Mine læber sprækker i kulde og mit hjerte galoperer, som var det vildt. Jeg føler så meget og så lidt på en gang. Og så med et slukkes momentet og soulsangerinder fra
af tankecirkus
blæsten kan suses frit gennem mine gennemsigtige albuer når jeg vandrer af stjernestier og drikker af himlen den kan fører kviste gennem mine årer som den lystermine negle er så lyseblå og ensomme vil I set ikke rører mit tørre krystallegemekan I ikke se pulsen under mine læberer vindens fløjte så skærfor vild på de glatte vindenge blandt de hudfarvede blomstergreb strå efter strå men vejret råbte
af tankecirkus
BLODMOBIL
du er mit ekstra armstykke du er 17 taster i min håndfladedu er forbandet tavsdu er forpligtet til at give lyd for pokker!du er stendød og levende du er alverden på 2 sekunderdu er skyldig i rasende alene nætterdu er genstand for konstant frustrationsopmærkesomhedlykkedu skal vibrere...NU
af tankecirkus
der er en blå farve i min kropneon og midnat der banker rundt i gangene forlængst genkendt gå nu ud gå nu ud skriger regnbuesjælen med sirenemund men jeg nagles til tysse gulvtæpper af årets førstefødte mathed i øjeblikke med drænede kolde knoglerog smilende fedt og under stofdække hamre mit bankede blå hjertesit januarskrig
af tankecirkus
Meningsløs undren
Hvorfor står jeg op? Jeg skal jo ikke bruges til noget.Hvorfor løber jeg en tur? Jeg ender jo alligevel det same sted.Hvorfor spiser jeg morgenmad? Jeg er ikke sulten.Hvorfor går jeg i bad? Ingen skal jo alligevel lugte til mig. Hvorfor læser jeg avisen? Jeg mærker jo aldrig til noget af det der står i den.Hvorfor snakker jeg noget tid i køkkenet? Jeg har jo allerede glemt hvad vi talte om. Hvorfo
af tankecirkus
Et brus
Bruserens varme stråler rammer min nøgne hud og vasker det gamle år ned af låret. Sæben tager sårskorpen og shampoens duft minder mig om sommernætters byturs afslutning. Her er tyst og dråbernes konstante fald fjerner nattens insomnia. Min hud har hentet sin kulde på i morgenfrosten på løbeturen. Vandet er igang med at opbløde huden og forvandle et forstadsbrusebad til en
af tankecirkus
At være væk
Jeg fandt mig selv igen, da jeg blev væk idag. I tåget røg, i kunst, i kaffe fra café, i fantasier bag ruder, i hemmelig cigaret, i byens baggårde, i fotografi. Det gik op for mig, der midt i larmen, at jeg så længe havde jeg været holdt under vand. Druknet i overflod og ude af stand til at omgive mig med ensomheden. Men så blev jeg væk og i de timer kunne jeg finde mig. Det lyder mærkel
af tankecirkus
feed