Danmarks weblog-portal - søg, find og følg med i den danske blogosfære
Jeg vil danse med nogen (til Whitney 1963-2012)
En central scene i den generationsroman, jeg aldrig kommer til at skrive og tjene kassen på, udspiller sig til en studenterfest i et lavloftet parcelhus i Risskov, hvor den unge, mandlige hovedperson danser håbløst, men i det mindste uden studenterhue, med hende, der skulle forestille at være den unge, kvindelige hovedperson, til "I Wanna Dance with Somebody (Who Loves Me)", fordi det i den grad e
af Lars Bukdahl
Kontorforvandlings fristelse
Pludselig er musen nede på gulvet og en puck og støvsugerrøret følgelig en ishockeystav- men jeg undlader at slå til af alle min kræfter mod det ellers helt udækkede mål.
af Lars Bukdahl
ÆVL OG ROD og anden plotmodstand
I mandags underviste jeg de opvakte elever på Forfatterskolen for Børnelitteratur i det bestilte emne "Ej plot til lyst", her tilrettet afskrift af (noget af) mit forelæsningsmanuskript, og jep, det er helt utroligt groft tilskåret, men dog et slag på den flyvende dragkiste):EJ PLOT TIL LYST Måder at organisere roman på, der finder andre, alternative, parallelle måder at organisere sig påend kausa
af Lars Bukdahl
Intet kan sammenlignes med dig
Endnu en anti-sammenlignings-sang, mens jeg læser sammenligningsspækket bog, tilegnet bloglæseren dig:
af Lars Bukdahl
Et ikke-husråd
Wasabinødder hjælper IKKE mod frossen næse(næsen forbliver frysende udenpå, men brænder ad helvede til indeni - bloglæsende romanforfattere er velkomne til at bruge denne paradoksale sansning som rammende metafor på et eller andet for alvor metafysisk/inderligt).
af Lars Bukdahl
En ting er et hul i den ting den ikke er
1 time og 20 minutter, i skrivende, nu kan man stadig se Mikkel Carls udstilling too sexy for my skin i Henningsen Gallery i Fredericiagade, og det synes man skal (skynde sig!) at gøre, for det er cool sprudlende konceptualitet af den seværdigste art - gennem et hul i en væg, hvis titel jeg har stjålet (og fordansket) til blogpostens overskrift, træder man ind i udstillingen, der inddrager galleri
af Lars Bukdahl
Kannibalistisk (til Peter Adolphsen)
(mærkat med portræt på "skinkemignon" fra Irma)Mit kød er god smag til spisebordetVelbekommeMorten, slagtermester
af Lars Bukdahl
At være Guldageranmeldelseslæser
når jeg plejer at være Guldagerlæser og Guldageranmelder, er underligt.Katrine Marie Guldagers nye roman får 4 hjerter i Politiken af skjult lunkne Bjørn Bredal og 4 stjerner i Berlingske af skjult lunkne Eva Pohl og 3 stjerner i Jyllands-Posten af eksplicit lunkne Erik Svendsen og en så godt som eksplicit lunken anmeldelse i Kristeligt Dagblad af Lars Handesten og en på-den-ene-side-på-den-anden-
af Lars Bukdahl
At være Guldagerinterviewlæser
Utroligt at ORKE AT MENE alt det om, hvordan moderne familier ter sig, og MENE AT VIDE alt det om, hvordan moderne familier ter sig- i Politiken skal Guldager forholde sig til, at anmeldere på Weekendavisen og Politikken var (i mit tilfælde mildest talt) skeptiske overfor hendes forrige roman Ulven: "De må gerne være skuffede. Som forfatter må man gå den vej, man nu skal." svarer hun, men i det mi
af Lars Bukdahl
Frys ud
Når jeg gå uden for en dør, fryser mit ansigt i sekvens, først næsen, derefter munden, så øjnene, til sidst ørerne, og er det, som her til morgen, nederdrægtigt koldt, fryser ikke bare sanseorganerne, men også sansningerne, lugtene - og duftene - fryser, synet - og synerne - fryser, talen - og tavsheden - fryser (hvis at tale og tie er at sanse? det er det!)!), lyden og - stilheden - fryser.
af Lars Bukdahl
Jeg er dér
Nu har jeg fundet det/et sted, hvor jeg (sandsynligvis) nævnes i Merete Pryds Helles Kære Mai - senere vil jeg læse bogen.
af Lars Bukdahl
Jernlår
Jeg har storidiotisk fået et såkaldt trælår ved at hamre benet ind i det jerngelænder der går ned til ejendommens kælderlokaler, og som jeg må have gået forbi 10.000 gange mindst uden problemer, og jeg tror ikke engang, jeg fumlede med min mobil, jeg tror bare gik i mine egne tanker, som det hedder, for hvis tanker skal man ellers, gå i, man kan måske gå MED andres tanker, men det man går I, er si
af Lars Bukdahl
Sammenlignet med hvad?
I anledning af snakken nedenfor og lige om lidt også ovenfor, forudsiger jeg, om romanbilledsprog, er her et funky og politisk meta-nummer med John Legend & The Roots, "Compared to What?:Og her den ikke uefne tekst:Love the lie and lie the love Hangin' on, with a push and shove Possession is the motivation That is hangin' up the God-damn nationLooks like we always end up in a
af Lars Bukdahl
Trøsterig bekræftelse til hovedløse skribenter
ALLE ANONYME ER ENORMT COOL OG TALENTFULDE! - for kan I så ikke holde kæft med al jeres ynkelige nid og nag kujonagtigt i intet navn?
af Lars Bukdahl
Brand, Brandt, Brændt af (til Caspar Eric C)
(overskrift på forsiden af Alt for damerne)* DesignerJulie Brandtom at følge sithjerte og starteeget brand
af Lars Bukdahl
Knausgård Tidende
Nå ja, der er lige nu den slettede scene, der er SCOOPET i seneste nummer af Victor B. Andersens Maskinfabrik, den slettede skide-scene fra Karl Ove Knausgards Min Kamp, og som Informations kulturredaktør Peter Nielsen bruger uforholdsmæssig meget plads på at skrælle og citere fra i en såkaldt anmeldelse (nå ja, der er også lige en slette tekst af Bjørn Rasmussen, som vi har givet en pris) af numm
af Lars Bukdahl
Slettede scener, 2011 og 1871
Jeg så i går en fantastisk, deleted scene på dvd-udgaven af den virkelig vellykkede komedie Bridesmaids med Paul Rudd som hovedpersonen Kristen Wiigs perfekte date, der pludselig hysser helt forfærdeligt ud - klart nok er (dobbelt)scenen for lang og digressiv og autonom til at kunne rummes i filmen, men desto skønnere er den at få foræret som overskud med sløjfe på:Det er sjældent at blive begavet
af Lars Bukdahl
På med relativitetsbrillerne
Velgørende at læse klassikere - i denne uges tilfælde: Alice og Store Forventninger - ved siden af deres umådelige frydefuldhed i sig selv får man sat perspektiv på hverdagslæsningen: Danmarkslitteratur er sjældent verdenslitteratur, men mindre - og det er forudsætningen for meningsfuldt anmelderi af national samtid: ellers skulle 99,7 procent afvises summarisk (dette forår alt andet end Harald Vo
af Lars Bukdahl
Her hviler min indexfinger (til Martin Larsen)
Det var sikker genereret af dårlig samvittighed over endnu ikke have set Mikkel Carls udstilling Too sexy for my skin på HENNINGSEN Gallery, men jeg drømte i nat, at Mikkel, mens jeg og nogle andre, jeg ikke kan huske, befandt os på en bænk i en park i en ophedet diskussion om, jeg kan ikke huske hvad, havde modelleret en lillebitte gravhøj, hvorpå han havde sat et endnu mindre skilt med påskrifte
af Lars Bukdahl
Alle skal være Tues venner
Jeg bliver lettere forbandet på blogmediets demokratiske vegne, når der udspiller sig kvalificerede (og idiotiske) litterære debatter på Facebook, fordi Facebook ikke er pivåbent for enhver som en blog er det, hvilket ikke er det mindst attraktive og meningsfulde ved en blog, Facebook er kun åbent for venner og venners linkende venner, som nu den ret fine diskussion apropos tidligere blogger Tue A
af Lars Bukdahl
Lysende kæber (til Harald Voetmann)
Jeg fik smukt nok en bog for at læse op af Store forventninger i går, ikke en af Dickens, men stadigvæk en temmelig britisk en, The Worst Jobs in History af Tony Robinson, og her er fx og apropos børnearbejderen Dickens beskrivelsen af jobbet somMatch Maker (Victorian Style)In the nineteenth century matches were made by dipping little wooden sticks into white phosphorus. The fumes from this poison
af Lars Bukdahl
Øv! Jeg kunne ikke være mere enig
i Niels Franks ANDEN natlige populist-blogpost på Promenaden, og hvad værre er: jeg kunne heller ikke have sagt det bedre eller præcisere; Frank rammer dødeligt i plet med sine versaler, døden er dørvogtere (meget tit kaldet redaktører, ja, vi er inde på hudløst område her - trods alt sjældent Frank er i kontakt med avisernes dørvogtere, blandt hvilke kronikredaktører næppe er de strengeste), der
af Lars Bukdahl
Tal om månen, mester
Som jeg gik mod stationen forbi de mørke Hellerup-villaer, som den ellers insisterende måne ikke evnede at lyse op, efter bibliotekets maratonoplæsning, var det umuligt ikke at besværge, hvor animerede de kunne ville være blevet, villaerne, havde Dickens' pen taget sig kærligt af dem, for slet ikke at tale om månen.
af Lars Bukdahl
Længe leve serialiteten
Vel er Sons of Anarchy ikke Little Dorrit (eller The Wire eller Breaking Bad for den sags skyld), men det er en FØLJETON, en ca. ok én, og derfor helt i orden at trætte øjnene til sent denne Dickens' aften.
af Lars Bukdahl
Henkastet, henrevet monstrøsitet
Fra G. K. Chestertons bog Charles Dickens, 1906, som var noget af en åbenbaring, da jeg skrev speciale om Dickens og Our Mutual Friend for 17 år siden:We shall consider Dickens in many other capacities, but let us put this one first. He was the voice in England of this humane intoxication and expansion, this encouraging of anybody to be anything. His best books are a carnival of liberty, and th
af Lars Bukdahl
