Ronnie Hofs (@RhHofs)
MaguaDK🦆 (@MaguaSif)
Caroline Brøbech Kofahl (@CarolineKofahl)
Torben L-Larsen🌳 (@TorbenLl1)
Helle Kramp (@hellekramp)
Ronnie Hofs (@RhHofs)
RT @evagps (Eva Gregersen): Islam er upopulær hos størstedelen af befolkningen, så der er behov for at stille skarpt på, hvorfor politikerne ikke i tilstrækkelig grad imødekommer efterspørgslen efter en hårdere kurs. En overset forklaring er, at muslimer udøver en politisk indflydelse, der rækker langt ud over, hvad deres antal berettiger til. I min klumme i Berlingske denne weekend beskriver jeg et muslimsk vælgersegment, der primært er optaget af at fremme islamiseringen af Danmark, men som ikke organiserer sig i et islamisk parti. Herefter skriver jeg: "I stedet søges indflydelsen gennem eksisterende partier. Derved opstår der en skillelinje mellem de islamvenlige partier i Folketinget, der forsøger at appellere til det muslimske vælgersegment, og de partier, der ikke gør. Det forholder sig sådan, at Radikale Venstre, Moderaterne, Enhedslisten samt Alternativet generelt stemmer islamvenligt i Folketingssalen. Det sker under alskens sekulære påskud, som isoleret set kan virke tilforladelige, men som samlet set udgør islamvenlighed. Der er naturligvis undtagelser fra denne regel på enkelte politikområder, men overordnet forekommer disse fire partier uvillige til at erkende alvoren af de problemer med islam, som samtlige øvrige partier efterhånden demonstrerer at have forstået. Tag for eksempel bederum på offentlige uddannelsesinstitutioner. Det er et omsiggribende fænomen, der stadfæster islams legitimitet på læreanstalterne samt faciliterer æresrelateret social kontrol og derfor er hjerteblod for det muslimske vælgersegment. Den 22. april var et forbud mod disse bederum til debat i Folketinget på foranledning af Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne. Liberal Alliance og De Konservative er med på at forbyde rummene uden videre, og Venstre og SF giver også udtryk for gerne at ville nå hen til et forbud. Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet er imod et forbud, men dukkede ikke op i Folketingssalen for at forsvare deres islamvenlige holdning. Det er svært at gennemskue, hvad Socialdemokratiet egentlig vil, men det står i hvert fald klart, at Moderaternes modvilje udgør en bremseklods, der forhindrer SVM-regeringen i at stå samlet bag et forbud. Hvis Moderaterne som det eneste af de fire islamvenlige partier gik med til et forbud, ville det nemlig sætte partiet tilbage i kapløbet om moskeernes gunst. Det kunne potentielt koste mange stemmer, og det er Lars Løkke Rasmussen uden tvivl klar over. (...) Debatten om bederum er et skoleeksempel på, hvor meget magt det muslimske vælgersegment faktisk formår at udøve ved at lade ikke-islamiske partier konkurrere om at føre den mest islamvenlige politik. Reelt er det Danmarks muslimer, der afgør, at bederum ikke skal forbydes. Hvis islams fremmarch skal bremses, må de partier, der står på den rigtige side af skillelinjen, prioritere at samarbejde om at sætte en hårdere kurs efter næste folketingsvalg. Alt andet vil være uansvarligt." #dkpol #dkmedier #dktro #dkforsk #skolechat #gymchat #uddpol @radikale @moderaterne_dk @Enhedslisten @alternativet_ @DanskDf1995 @partietDD @LiberalAlliance @KonservativeDK @venstredk @SFpolitik @Spolitik @larsloekke
MaguaDK🦆 (@MaguaSif)
RT @evagps (Eva Gregersen): Islam er upopulær hos størstedelen af befolkningen, så der er behov for at stille skarpt på, hvorfor politikerne ikke i tilstrækkelig grad imødekommer efterspørgslen efter en hårdere kurs. En overset forklaring er, at muslimer udøver en politisk indflydelse, der rækker langt ud over, hvad deres antal berettiger til. I min klumme i Berlingske denne weekend beskriver jeg et muslimsk vælgersegment, der primært er optaget af at fremme islamiseringen af Danmark, men som ikke organiserer sig i et islamisk parti. Herefter skriver jeg: "I stedet søges indflydelsen gennem eksisterende partier. Derved opstår der en skillelinje mellem de islamvenlige partier i Folketinget, der forsøger at appellere til det muslimske vælgersegment, og de partier, der ikke gør. Det forholder sig sådan, at Radikale Venstre, Moderaterne, Enhedslisten samt Alternativet generelt stemmer islamvenligt i Folketingssalen. Det sker under alskens sekulære påskud, som isoleret set kan virke tilforladelige, men som samlet set udgør islamvenlighed. Der er naturligvis undtagelser fra denne regel på enkelte politikområder, men overordnet forekommer disse fire partier uvillige til at erkende alvoren af de problemer med islam, som samtlige øvrige partier efterhånden demonstrerer at have forstået. Tag for eksempel bederum på offentlige uddannelsesinstitutioner. Det er et omsiggribende fænomen, der stadfæster islams legitimitet på læreanstalterne samt faciliterer æresrelateret social kontrol og derfor er hjerteblod for det muslimske vælgersegment. Den 22. april var et forbud mod disse bederum til debat i Folketinget på foranledning af Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne. Liberal Alliance og De Konservative er med på at forbyde rummene uden videre, og Venstre og SF giver også udtryk for gerne at ville nå hen til et forbud. Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet er imod et forbud, men dukkede ikke op i Folketingssalen for at forsvare deres islamvenlige holdning. Det er svært at gennemskue, hvad Socialdemokratiet egentlig vil, men det står i hvert fald klart, at Moderaternes modvilje udgør en bremseklods, der forhindrer SVM-regeringen i at stå samlet bag et forbud. Hvis Moderaterne som det eneste af de fire islamvenlige partier gik med til et forbud, ville det nemlig sætte partiet tilbage i kapløbet om moskeernes gunst. Det kunne potentielt koste mange stemmer, og det er Lars Løkke Rasmussen uden tvivl klar over. (...) Debatten om bederum er et skoleeksempel på, hvor meget magt det muslimske vælgersegment faktisk formår at udøve ved at lade ikke-islamiske partier konkurrere om at føre den mest islamvenlige politik. Reelt er det Danmarks muslimer, der afgør, at bederum ikke skal forbydes. Hvis islams fremmarch skal bremses, må de partier, der står på den rigtige side af skillelinjen, prioritere at samarbejde om at sætte en hårdere kurs efter næste folketingsvalg. Alt andet vil være uansvarligt." #dkpol #dkmedier #dktro #dkforsk #skolechat #gymchat #uddpol @radikale @moderaterne_dk @Enhedslisten @alternativet_ @DanskDf1995 @partietDD @LiberalAlliance @KonservativeDK @venstredk @SFpolitik @Spolitik @larsloekke
𝔅𝔦𝔰𝔥𝔬𝔭 ℜ𝔢𝔲𝔰𝔰 🩸 (@BishopReuss)
RT @evagps (Eva Gregersen): Islam er upopulær hos størstedelen af befolkningen, så der er behov for at stille skarpt på, hvorfor politikerne ikke i tilstrækkelig grad imødekommer efterspørgslen efter en hårdere kurs. En overset forklaring er, at muslimer udøver en politisk indflydelse, der rækker langt ud over, hvad deres antal berettiger til. I min klumme i Berlingske denne weekend beskriver jeg et muslimsk vælgersegment, der primært er optaget af at fremme islamiseringen af Danmark, men som ikke organiserer sig i et islamisk parti. Herefter skriver jeg: "I stedet søges indflydelsen gennem eksisterende partier. Derved opstår der en skillelinje mellem de islamvenlige partier i Folketinget, der forsøger at appellere til det muslimske vælgersegment, og de partier, der ikke gør. Det forholder sig sådan, at Radikale Venstre, Moderaterne, Enhedslisten samt Alternativet generelt stemmer islamvenligt i Folketingssalen. Det sker under alskens sekulære påskud, som isoleret set kan virke tilforladelige, men som samlet set udgør islamvenlighed. Der er naturligvis undtagelser fra denne regel på enkelte politikområder, men overordnet forekommer disse fire partier uvillige til at erkende alvoren af de problemer med islam, som samtlige øvrige partier efterhånden demonstrerer at have forstået. Tag for eksempel bederum på offentlige uddannelsesinstitutioner. Det er et omsiggribende fænomen, der stadfæster islams legitimitet på læreanstalterne samt faciliterer æresrelateret social kontrol og derfor er hjerteblod for det muslimske vælgersegment. Den 22. april var et forbud mod disse bederum til debat i Folketinget på foranledning af Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne. Liberal Alliance og De Konservative er med på at forbyde rummene uden videre, og Venstre og SF giver også udtryk for gerne at ville nå hen til et forbud. Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet er imod et forbud, men dukkede ikke op i Folketingssalen for at forsvare deres islamvenlige holdning. Det er svært at gennemskue, hvad Socialdemokratiet egentlig vil, men det står i hvert fald klart, at Moderaternes modvilje udgør en bremseklods, der forhindrer SVM-regeringen i at stå samlet bag et forbud. Hvis Moderaterne som det eneste af de fire islamvenlige partier gik med til et forbud, ville det nemlig sætte partiet tilbage i kapløbet om moskeernes gunst. Det kunne potentielt koste mange stemmer, og det er Lars Løkke Rasmussen uden tvivl klar over. (...) Debatten om bederum er et skoleeksempel på, hvor meget magt det muslimske vælgersegment faktisk formår at udøve ved at lade ikke-islamiske partier konkurrere om at føre den mest islamvenlige politik. Reelt er det Danmarks muslimer, der afgør, at bederum ikke skal forbydes. Hvis islams fremmarch skal bremses, må de partier, der står på den rigtige side af skillelinjen, prioritere at samarbejde om at sætte en hårdere kurs efter næste folketingsvalg. Alt andet vil være uansvarligt." #dkpol #dkmedier #dktro #dkforsk #skolechat #gymchat #uddpol @radikale @moderaterne_dk @Enhedslisten @alternativet_ @DanskDf1995 @partietDD @LiberalAlliance @KonservativeDK @venstredk @SFpolitik @Spolitik @larsloekke
Helle Kramp (@hellekramp)
RT @evagps (Eva Gregersen): Islam er upopulær hos størstedelen af befolkningen, så der er behov for at stille skarpt på, hvorfor politikerne ikke i tilstrækkelig grad imødekommer efterspørgslen efter en hårdere kurs. En overset forklaring er, at muslimer udøver en politisk indflydelse, der rækker langt ud over, hvad deres antal berettiger til. I min klumme i Berlingske denne weekend beskriver jeg et muslimsk vælgersegment, der primært er optaget af at fremme islamiseringen af Danmark, men som ikke organiserer sig i et islamisk parti. Herefter skriver jeg: "I stedet søges indflydelsen gennem eksisterende partier. Derved opstår der en skillelinje mellem de islamvenlige partier i Folketinget, der forsøger at appellere til det muslimske vælgersegment, og de partier, der ikke gør. Det forholder sig sådan, at Radikale Venstre, Moderaterne, Enhedslisten samt Alternativet generelt stemmer islamvenligt i Folketingssalen. Det sker under alskens sekulære påskud, som isoleret set kan virke tilforladelige, men som samlet set udgør islamvenlighed. Der er naturligvis undtagelser fra denne regel på enkelte politikområder, men overordnet forekommer disse fire partier uvillige til at erkende alvoren af de problemer med islam, som samtlige øvrige partier efterhånden demonstrerer at have forstået. Tag for eksempel bederum på offentlige uddannelsesinstitutioner. Det er et omsiggribende fænomen, der stadfæster islams legitimitet på læreanstalterne samt faciliterer æresrelateret social kontrol og derfor er hjerteblod for det muslimske vælgersegment. Den 22. april var et forbud mod disse bederum til debat i Folketinget på foranledning af Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne. Liberal Alliance og De Konservative er med på at forbyde rummene uden videre, og Venstre og SF giver også udtryk for gerne at ville nå hen til et forbud. Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet er imod et forbud, men dukkede ikke op i Folketingssalen for at forsvare deres islamvenlige holdning. Det er svært at gennemskue, hvad Socialdemokratiet egentlig vil, men det står i hvert fald klart, at Moderaternes modvilje udgør en bremseklods, der forhindrer SVM-regeringen i at stå samlet bag et forbud. Hvis Moderaterne som det eneste af de fire islamvenlige partier gik med til et forbud, ville det nemlig sætte partiet tilbage i kapløbet om moskeernes gunst. Det kunne potentielt koste mange stemmer, og det er Lars Løkke Rasmussen uden tvivl klar over. (...) Debatten om bederum er et skoleeksempel på, hvor meget magt det muslimske vælgersegment faktisk formår at udøve ved at lade ikke-islamiske partier konkurrere om at føre den mest islamvenlige politik. Reelt er det Danmarks muslimer, der afgør, at bederum ikke skal forbydes. Hvis islams fremmarch skal bremses, må de partier, der står på den rigtige side af skillelinjen, prioritere at samarbejde om at sætte en hårdere kurs efter næste folketingsvalg. Alt andet vil være uansvarligt." #dkpol #dkmedier #dktro #dkforsk #skolechat #gymchat #uddpol @radikale @moderaterne_dk @Enhedslisten @alternativet_ @DanskDf1995 @partietDD @LiberalAlliance @KonservativeDK @venstredk @SFpolitik @Spolitik @larsloekke
Torben L-Larsen🌳 (@TorbenLl1)
RT @evagps (Eva Gregersen): Islam er upopulær hos størstedelen af befolkningen, så der er behov for at stille skarpt på, hvorfor politikerne ikke i tilstrækkelig grad imødekommer efterspørgslen efter en hårdere kurs. En overset forklaring er, at muslimer udøver en politisk indflydelse, der rækker langt ud over, hvad deres antal berettiger til. I min klumme i Berlingske denne weekend beskriver jeg et muslimsk vælgersegment, der primært er optaget af at fremme islamiseringen af Danmark, men som ikke organiserer sig i et islamisk parti. Herefter skriver jeg: "I stedet søges indflydelsen gennem eksisterende partier. Derved opstår der en skillelinje mellem de islamvenlige partier i Folketinget, der forsøger at appellere til det muslimske vælgersegment, og de partier, der ikke gør. Det forholder sig sådan, at Radikale Venstre, Moderaterne, Enhedslisten samt Alternativet generelt stemmer islamvenligt i Folketingssalen. Det sker under alskens sekulære påskud, som isoleret set kan virke tilforladelige, men som samlet set udgør islamvenlighed. Der er naturligvis undtagelser fra denne regel på enkelte politikområder, men overordnet forekommer disse fire partier uvillige til at erkende alvoren af de problemer med islam, som samtlige øvrige partier efterhånden demonstrerer at have forstået. Tag for eksempel bederum på offentlige uddannelsesinstitutioner. Det er et omsiggribende fænomen, der stadfæster islams legitimitet på læreanstalterne samt faciliterer æresrelateret social kontrol og derfor er hjerteblod for det muslimske vælgersegment. Den 22. april var et forbud mod disse bederum til debat i Folketinget på foranledning af Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne. Liberal Alliance og De Konservative er med på at forbyde rummene uden videre, og Venstre og SF giver også udtryk for gerne at ville nå hen til et forbud. Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet er imod et forbud, men dukkede ikke op i Folketingssalen for at forsvare deres islamvenlige holdning. Det er svært at gennemskue, hvad Socialdemokratiet egentlig vil, men det står i hvert fald klart, at Moderaternes modvilje udgør en bremseklods, der forhindrer SVM-regeringen i at stå samlet bag et forbud. Hvis Moderaterne som det eneste af de fire islamvenlige partier gik med til et forbud, ville det nemlig sætte partiet tilbage i kapløbet om moskeernes gunst. Det kunne potentielt koste mange stemmer, og det er Lars Løkke Rasmussen uden tvivl klar over. (...) Debatten om bederum er et skoleeksempel på, hvor meget magt det muslimske vælgersegment faktisk formår at udøve ved at lade ikke-islamiske partier konkurrere om at føre den mest islamvenlige politik. Reelt er det Danmarks muslimer, der afgør, at bederum ikke skal forbydes. Hvis islams fremmarch skal bremses, må de partier, der står på den rigtige side af skillelinjen, prioritere at samarbejde om at sætte en hårdere kurs efter næste folketingsvalg. Alt andet vil være uansvarligt." #dkpol #dkmedier #dktro #dkforsk #skolechat #gymchat #uddpol @radikale @moderaterne_dk @Enhedslisten @alternativet_ @DanskDf1995 @partietDD @LiberalAlliance @KonservativeDK @venstredk @SFpolitik @Spolitik @larsloekke
