De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et 1800-tallet http://www.overskrift.dk Sat, 21 Jan 2012 02:01:37 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://historisk.wordpress.com/2012/01/20/duellens-historie/ Filmklippet over er fra begynnelsen av Ridley Scotts film “The Duellists”. Dette er en filmatisering av Joseph Conrads roman “The Duel”, og den er igjen basert på virkelige tildragelser mellom to franske offiserer i Napoleonstiden. Dueller – både med kårde, sabel og pistol – gjør seg som filmmateriale. Og historien om fenomenet – fra dens [...] Kjetil Johansen Nekropolis - den historiske bloggen Fri, 20 Jan 2012 22:52:55 +0100 http://madbevaegelsen.dk/back-in-babys-arms-well-not-yet-but-getting-there As my days in London are drawing towards their end, I find myself building a mental list of things to cook in my darling darling kitchen when I get back. One thing I really can?t wait to try out, is this wonderful addition to the machine park, that T gave me for Christmas, and which I only managed to use once before flying back to old Blighty: Ain?t she a beaut velbekomme Madbevægelsen -- danske madblogs Sun, 08 Jan 2012 17:03:30 +0100 http://historisk.wordpress.com/2012/01/02/norsk-imperialisme/ Som enkelte allerede vil vite gikk norsk utenrikspolitikk gjennom en periode i mellomkrigstiden som er blitt kalt “ishavsimperialisme”. Blant annet forsøkte vi oss som okkupant på Øst-Grønland. Denne affæren skriver jeg om i siste nummer av All Verdens Historie: “Striden om Grønland” Kjetil Johansen Nekropolis - den historiske bloggen Mon, 02 Jan 2012 14:02:31 +0100 http://vaarloek.wordpress.com/2011/12/01/tell-him/ så jeg ser meg gjennom Ally McBeal igjen jeg hadde glemt hvor bra den serien er jeg ler av fishisms, Elaines nysgjerrighet, Ally’s rants og de gærne, gærne folkene med de gærne, gærne idéene og så husker jeg hvor godt … Fortsett å lese → vaarloek vaarloek Thu, 01 Dec 2011 20:56:13 +0100 http://historisk.wordpress.com/2011/11/17/europa-slik-det-burde-vaert/ 1. verdenskrig var en katastrofe. En katastrofe som samtiden naturlig nok hadde  et enormt behov for å få forklart. Og som de intellektuelle kom med flere bud på hvordan man kunne unngå en reprise av.  Allerede i 1918 ga således den amerikanske forfatteren Louis P. Bénézet ut boka “The World War and What Was Behind It”. Her fikk [...] Kjetil Johansen Nekropolis - den historiske bloggen Thu, 17 Nov 2011 18:31:57 +0100 http://vaarloek.wordpress.com/2011/11/15/bare-framover/ i am going to take you out on a very special night and when i found you i am going to put some clothes around you on a very special night -wizzard flere burde høre på Barbara Panther jeg hører … Les videre → vaarloek vaarloek Tue, 15 Nov 2011 20:38:34 +0100 http://www.litteratursiden.dk/blogs/jacob-ulrich/20111114 Blogindlæg man, 14/11/2011 - 16:46 At læse Proust er at give sig selv tid! læs mere Jacob Ulrich Litteratursiden Mon, 14 Nov 2011 16:46:47 +0100 http://vaarloek.wordpress.com/2011/11/11/i-dont-care-if-mondays-black-tuesday-wednesday-heartattack/ thursday never looking back, it’s friday, i’m in love og hver gang jeg hører denne låta, tenker jeg på da jeg var atten og skulle bli russ, og hang på russ.no, som regel på skolen for jeg hadde ikke internett … Les videre → vaarloek vaarloek Fri, 11 Nov 2011 16:12:52 +0100 http://alda.dk/slaegtshistorier/en-fynsk-rytter Det ser ud til at en af mine 6 x tipoldefædre var rytter ved et regiment der holdt til i Odense i midten af 1700-tallet. Manden hed Carsten Jensen – eller Casten Jensen som han benævnes i kirkebøgerne for Odense garnisons sogn – og jeg mener, at han må være far til min 5 x [...] Linda alda.dk Sun, 06 Nov 2011 18:18:41 +0100 http://magasinetkbh.dk/node/1337 Københavns største boligbyggeri kan nu også officielt kalde sig verdens bedste.læs mere noe Magasinet KBH Fri, 04 Nov 2011 12:10:08 +0100 http://www.magasinetkbh.dk/node/1337 Københavns største boligbyggeri kan nu også officielt kalde sig verdens bedste.læs mere noe Magasinet KBH Fri, 04 Nov 2011 12:10:08 +0100 http://ddl.danmarksborgcenter.dk/2011/11/01/et-800-ar-gammelt-byggeprojekt/ I disse EU tider, er det vel (eller bør være) en forældet fordom, at franskmænd er et uforståeligt folkefærd for os danskere, eller hvad? Cirka 200 km sydøst for Paris, på lokaliteten Forêt et Etang de Guédelon mellem slottene Saint Fargeau og Ratilly, lever vores fordomme nemlig lykkeligt videre. Her udleves en del af middelalderens liv omkring en byggeplads, som den kunne have set ud i starten af 1200-tallets Frankrig, og det er da en mærkelig anakronisme i det 21. århundrede. Baggrund og historisk indramning Det var opdagelsen af resterne af en 1200-tals borg, som indgik i det yngre slot Saint Fargeau, ejet af Michel Guyot, der førte til ønsket om at opføre Guedelon ved hjælp af middelalderteknikker for bedre at kunne forstå og lære af, hvordan byggearbejdere arbejdede i 1200-tallet. Dermed var projektet født. I 1997 gik man igang med at rydde et stykke skov og planerede, så der var klart til det storstilede og langsigtede byggeprojekt. Det har foreløbig været i gang i 14 år og man forventer først at være færdig om 11-12 år. For at etablere den helt rette stemning besluttede man at fastsætte startåret til 1229 og er således nu nået til år 1242. Årstallet fastholder projektet i at være så loyale overfor historien, materialer, redskaber, beklædning som det er projektet muligt. Philip August dikterer Man skal ikke lede længe for at finde en middelalderborg at lade sig inspirere af i Frankrig, men i Guedelon har man ladet den franske konge Philip August´s (1180-1223) arkitektoniske retningslinjer for borgbyggeri i 11- og 1200-tallet dominere udseendet på borgen. Borgbyggeriet er, for kort at referere til den opdigtede historiske kontekst i Guedelon, bestilt af en lavt rangerende adelsmand, Guilbert. Han er selv en vassal til herremanden af Ratilly, som er vassal til herremanden af Perreusse, som er vassal til Baronen af Toucy…og så er scenen vist sat og vi har alle roller på plads i det franske feudalhelvede! Guilbert har altså allernådigst fået lov at opføre en borg, der grundet hans begrænsede økonomi, kun bliver et lille forsvarsværk, der på en skala overhovedet ikke kan måle sig med de samtidige franske kongeborge, som Louvre eller Brie-Comte-Robert in Seine-et-Marne, hverken i størrelse eller kunnen. Philip August kan vi i øvrigt relatere til i Danmark, da Knud den d. 4., kaldet den Sjette, (1182-1202) i 1193 bortgifter sin søster Ingeborg, datter af Valdemar den Store, til Philip August, på baggrund af noget vi må formode har været et politisk alliancespil. Det går rigtig skidt for Ingeborg, da hun dagen efter brylluppet forkastes af Philip August, som sender hende i klostret Etampés udenfor Paris. Her må hun udstå 15 års fangenskab under kummerlige forhold, og vi der i dag beskæftiger os med emnet undrer os over, hvad i alverden der skete den bryllupsnat, siden den stakkels Ingeborg skulle lide så grum en skæbne. Bygningen, byggepladsen og les bâtisseurs Borgen følger et skema med en polygonal grundplan, høje murede ringmure, en tør voldgrav, runde flankeringstårne med skydeskår på hver etage i tårnet. Et af hjørnetårnene er højere og større i omfang end de andre og skal fungere som donjon dvs. et beboelsestårn for borgherren. Hovedporten til borgen beskyttes af to identiske tårne. Fordelen i Guedelon er, at alle byggematerialer er lige ved hånden (“Forêt et Etang de Guédelon oversættes med “Guedelon skov og sø”). Stenene brydes ved borgens fod, vand til mørtel hentes ved den nærliggende sø (dog brændes kalken til mørtelen et andet sted) og træ til trækonstruktioner, ikke mindst byggestilladser, omgiver pladsen, der befinder sig i en mindre skov. Man har etableret en smedje, et tømmerværksted, et rebslageri, en teglovn og -lade(leret graves i nærheden) og et par huse, der er med til at skabe lidt dagligdags liv rundt om selve byggepladsen. Alle der arbejder på byggepladsen betegnes “bâtisseurs” (byggearbejdere), men de er ikke lønnede ansatte, derimod betaler de hver 4 ? hver dag for at deltage, hvad der gør deres indsats og engagement ret usædvanligt.  Oplevelsesværdi og ægthed En del af ideen bag projektet var også at skabe mere omsætning og tiltrække turister til området, som ligger i udkanten af Burgund. Det må man sige er lykkedes med et årligt besøgstal på 300.000 gæster, hvoraf de 60-80.000 er skolebørn, som indgår som “daglejere” for byggearbejdsmændene og får en læringsoplevelse ud af at arbejde på middelalderens præmisser. For den almene besøgende er hovedoplevelsen at fornemme stemningen på og omkring byggepladsen og se borgen tage form. Lydbilledet er i sig selv spændende: kløveværktøj mod de rå og utildannede sten, smedens hamren på armbolten, arbejdshesten der pruster, og byggearbejdsmænd, der stønner over det slidsomme arbejde, når ikke de udveksler morsomheder og dermed får udfordringerne til at glide lidt lettere. Tror vi på det? Kunne dette være et billede på en byggearbejdsplads i 1200-tallets Frankrig? Ingen tvivl om, at meget kunne gøres bedre i et forsøg på at “rense” pladsen for moderne elementer, men arbejdstilsynets regler for byggearbejdere stiller krav om sikkerhedssko, sikkerhedsbriller, jernbolte i stilladserne, maskindrejede reb og net omkring trædemøllen, når den hænger og svæver i flere meters højde osv. Man kan hurtigt pille projektet fra hinanden, hvis man kommer med reenacterbrillerne på. Derfor kan man også vælge at synes, at det er fedt, at de fastholder missionen og projektet, som, om de vil det eller ej, bør betragtes som et oplevelsescenter, et fransk middelaldercenter, hvor en flok dedikerede mennesker som taknemmelige doozere i Fraggleland knokler på i et adstadigt tempo – et tempo, der giver tid til refleksion. Måske er refleksionen i virkeligheden det vigtigste vi skal lære af Projekt Guedelon, a castle in the making.               Dorthe Danner Lund Danmarks Borgcenter Tue, 01 Nov 2011 14:42:10 +0100 http://ddl.danmarksborgcenter.dk/2011/11/01/et-800-ar-gammelt-byggeprojekt/ I disse EU tider, er det vel (eller bør være) en forældet fordom, at franskmænd er et uforståeligt folkefærd for os danskere, eller hvad? Cirka 200 km sydøst for Paris, på lokaliteten Forêt et Etang de Guédelon mellem slottene Saint Fargeau og Ratilly, lever vores fordomme nemlig lykkeligt videre. Her udleves en del af middelalderens liv omkring en byggeplads, som den kunne have set ud i starten af 1200-tallets Frankrig, og det er da en mærkelig anakronisme i det 21. århundrede. Baggrund og historisk indramning Det var opdagelsen af resterne af en 1200-tals borg, som indgik i det yngre slot Saint Fargeau, ejet af Michel Guyot, der førte til ønsket om at opføre Guedelon ved hjælp af middelalderteknikker for bedre at kunne forstå og lære af, hvordan byggearbejdere arbejdede i 1200-tallet. Dermed var projektet født. I 1997 gik man igang med at rydde et stykke skov og planerede, så der var klart til det storstilede og langsigtede byggeprojekt. Det har foreløbig været i gang i 14 år og man forventer først at være færdig om 11-12 år. For at etablere den helt rette stemning besluttede man at fastsætte startåret til 1229 og er således nu nået til år 1242. Årstallet fastholder projektet i at være så loyale overfor historien, materialer, redskaber, beklædning som det er projektet muligt. Philip August dikterer Man skal ikke lede længe for at finde en middelalderborg at lade sig inspirere af i Frankrig, men i Guedelon har man ladet den franske konge Philip August´s (1180-1223) arkitektoniske retningslinjer for borgbyggeri i 11- og 1200-tallet dominere udseendet på borgen. Borgbyggeriet er, for kort at referere til den opdigtede historiske kontekst i Guedelon, bestilt af en lavt rangerende adelsmand, Guilbert. Han er selv en vassal til herremanden af Ratilly, som er vassal til herremanden af Perreusse, som er vassal til Baronen af Toucy…og så er scenen vist sat og vi har alle roller på plads i det franske feudalhelvede! Guilbert har altså allernådigst fået lov at opføre en borg, der grundet hans begrænsede økonomi, kun bliver et lille forsvarsværk, der på en skala overhovedet ikke kan måle sig med de samtidige franske kongeborge, som Louvre eller Brie-Comte-Robert in Seine-et-Marne, hverken i størrelse eller kunnen. Philip August kan vi i øvrigt relatere til i Danmark, da Knud den d. 4., kaldet den Sjette, (1182-1202) i 1193 bortgifter sin søster Ingeborg, datter af Valdemar den Store, til Philip August, på baggrund af noget vi må formode har været et politisk alliancespil. Det går rigtig skidt for Ingeborg, da hun dagen efter brylluppet forkastes af Philip August, som sender hende i klostret Etampés udenfor Paris. Her må hun udstå 15 års fangenskab under kummerlige forhold, og vi der i dag beskæftiger os med emnet undrer os over, hvad i alverden der skete den bryllupsnat, siden den stakkels Ingeborg skulle lide så grum en skæbne. Bygningen, byggepladsen og les bâtisseurs Borgen følger et skema med en polygonal grundplan, høje murede ringmure, en tør voldgrav, runde flankeringstårne med skydeskår på hver etage i tårnet. Et af hjørnetårnene er højere og større i omfang end de andre og skal fungere som donjon dvs. et beboelsestårn for borgherren. Hovedporten til borgen beskyttes af to identiske tårne. Fordelen i Guedelon er, at alle byggematerialer er lige ved hånden (“Forêt et Etang de Guédelon oversættes med “Guedelon skov og sø”). Stenene brydes ved borgens fod, vand til mørtel hentes ved den nærliggende sø (dog brændes kalken til mørtelen et andet sted) og træ til trækonstruktioner, ikke mindst byggestilladser, omgiver pladsen, der befinder sig i en mindre skov. Man har etableret en smedje, et tømmerværksted, et rebslageri, en teglovn og -lade(leret graves i nærheden) og et par huse, der er med til at skabe lidt dagligdags liv rundt om selve byggepladsen. Alle der arbejder på byggepladsen betegnes “bâtisseurs” (byggearbejdere), men de er ikke lønnede ansatte, derimod betaler de hver 4 ? hver dag for at deltage, hvad der gør deres indsats og engagement ret usædvanligt.  Oplevelsesværdi og ægthed En del af ideen bag projektet var også at skabe mere omsætning og tiltrække turister til området, som ligger i udkanten af Burgund. Det må man sige er lykkedes med et årligt besøgstal på 300.000 gæster, hvoraf de 60-80.000 er skolebørn, som indgår som “daglejere” for byggearbejdsmændene og får en læringsoplevelse ud af at arbejde på middelalderens præmisser. For den almene besøgende er hovedoplevelsen at fornemme stemningen på og omkring byggepladsen og se borgen tage form. Lydbilledet er i sig selv spændende: kløveværktøj mod de rå og utildannede sten, smedens hamren på armbolten, arbejdshesten der pruster, og byggearbejdsmænd, der stønner over det slidsomme arbejde, når ikke de udveksler morsomheder og dermed får udfordringerne til at glide lidt lettere. Tror vi på det? Kunne dette være et billede på en byggearbejdsplads i 1200-tallets Frankrig? Ingen tvivl om, at meget kunne gøres bedre i et forsøg på at “rense” pladsen for moderne elementer, men arbejdstilsynets regler for byggearbejdere stiller krav om sikkerhedssko, sikkerhedsbriller, jernbolte i stilladserne, maskindrejede reb og net omkring trædemøllen, når den hænger og svæver i flere meters højde osv. Man kan hurtigt pille projektet fra hinanden, hvis man kommer med reenacterbrillerne på. Derfor kan man også vælge at synes, at det er fedt, at de fastholder missionen og projektet, som, om de vil det eller ej, bør betragtes som et oplevelsescenter, et fransk middelaldercenter, hvor en flok dedikerede mennesker som taknemmelige doozere i Fraggleland knokler på i et adstadigt tempo – et tempo, der giver tid til refleksion. Måske er refleksionen i virkeligheden det vigtigste vi skal lære af Projekt Guedelon, a castle in the making.               ddl Dorthe Danner Lund's Blog - Danmarks Borgcenter Tue, 01 Nov 2011 14:42:10 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/KS-Critique/~3/l4fWC_dAyac/ Man opfatter sædvanligvis konservatismen som tæt bundet til det nationale. Når man spørger mange konservative, hvad det egentlig er der skal bevares vil svaret ofte falde på nationalstaten, centrale nationale institutioner eller såkaldt nationale værdier. Denne forbindelse mellem det konservative og det nationale er særligt blevet understreget de seneste 10 år, hvor en stærk nationalkonservativ opinion er vokset frem. Dette må naturligvis vække en vis interesse hos den historisk interesserede, for spørgsmålet er, hvordan forholdet mellem konservatismen og det nationale har været historisk set? I midten af 1800 tallet var det jo ofte liberalismen, som gik hånd i hånd med nationalismen, mens konservative kræfter pegede på værdien af de statsdannelser, som overskred nationale grænser og var centreret om fyrsten. Mig bekendt har der ikke været en grundig undersøgelse af dansk konservatismes forhold til det nationale i det 19. århundrede. Dette har Dr. Phil Jon A.P. Gissel imidlertid rådet bod på med sin artikel ?Konservatisme og nationalfølelse i sidste trediedel af 1800-tallet? som bringes i dette års nummer af Årsskriftet Critique. Jon Gissel er en alsidig historiker, der dog siden sin anerkende doktordisputats om den konservative historiker Johannes Steenstrup, har helliget sig arbejdet med slut 1800-tallets konservatisme. Det er der også tidligere kommet en Critique-artikel ud af, som behandlede konservatismens forhold til kongemagten. Hvad viser da hans artikel om konservatismens forhold til det nationale? Han tager udgangspunkt i en hermeutisk tilgang, der byder os at fralægge os vore egne forestillinger og i stedet forsøge at forstå perioden og dens idéer på sine egne præmisser, derfor kritiserer han også eftertidens dom over 1800-tallets meget udtalte nationale holdning: ?Man har ofte, og tit med negativ betoning, fremhævet det nationale eller nationalitetens betydning for 1800-tallets kultur. Kirkehistorikeren Elith Olesen har f.eks. ikke sympati for Indre Missions leder Vilh. Beck og, ligesom andre, heller ikke for 1800-tallets nationalfølelse. Han skriver om Becks opfattelse af at repræsentere en udpræget dansk kristendom som nok typisk for de nationale mindreværdskomplekser, som dyrkedes med flid efter 1864. Hvordan kan synet på noget som dansk være udtryk for et nationalt mindreværdskompleks? Og hvordan dyrker man et mindreværdskompleks? Bemærkningen er nok karakteristisk for den utilpashed, som mange skribenter lægger for dagen, når de møder et Dannebrogsflag eller denne periodes nationale holdning.? Denne utilpashed skal man ud over ikke kun fordi det er en irrelevant dom, der intet siger om perioden, men fordi den også kan virke forstyrrende. Utilpasheden ved det nationale kan få historikeren til bare at hæfte sig ved det åbenlyse, at 1800-tallet simpelthen var et meget nationalt århundrede og så eller lade det blive ved det. Men på den måde gives der også afkald på forståelsen af nuancerne ? og de er i denne sammenhæng vigtige.  Jon Gissel viser nemlig, at konservatismen i slutningen af 1800 tallet nok var nationale, men at de bestemt ikke var det på samme måde som samtidens Grundtvigianere eller eksempelvis mellemkrigstidens folkedybsbeundrere. For de konservative var også kritiske over for det nationale. Tidligere havde deres tilhørsforhold givet sig udslag i en slags patriotisme, der særligt fremhævede kongen og dennes rolle, men som Jon Gissel skriver kunne visse af 1800 tallets nationale ytringer forstås som et angreb på meget af det, som konservatismen ønskede at forsvare. Nationalismen kunne for eksempel optræde som en slags religionserstatning og dermed som en udfordring for kristendommen. Derfor var en konservativ teolog som Henrik Scharling også stærkt kritisk over for grundtvigianismens sammenblanding mellem det kristelige og det nationale. Dertil kom, at mange konservative i denne periode lagde vægt på et internationalt udsyn og ville styrke nationen ved at lade den deltage på verdensscenen. Dermed var den langt fra samtidens og eftertidens forståelse af nationalisme som det at sværme for ?det oprindelige? og afvise alt, hvad der er i modstrid hermed. Han konkluderer blandt andet: ?De konservative så fædrelandet og folkets liv som et livsfællesskab, der indeholder både ideelle og materielle interesser, med et udtryk af juristen og højre-politikeren Carl Goos fra hans Almindelige Retslære. Dette livsfællesskab befinder sig mellem familie og verdenskultur. Hos Henrik Scharling betones det kristelige mere end det nationale. Hos brygger Jacobsen, hos Rovsing, hos Rasmussen viser sig en forbindelse mellem det nationale og verden: De ser ikke Danmark isoleret. Fædrelandsfølelsen er for disse mennesker en indlysende del af livet, men de bryder sig ikke om uhæmmet fremhævelse af danskhed, heller ikke stærk sproglig purisme. Det er ikke en holdning, hvor det oprindelige er det eneste afgørende, men også hvad folket har levet med i lange tider.? Hele Jon Gissel artikel kan læses i Årsskriftet Critique 2011, som kan købes her for 100 kr. og sendes direkte til døren. Red. Critique Wed, 26 Oct 2011 19:11:15 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/KS-Critique/~3/l4fWC_dAyac/ Man opfatter sædvanligvis konservatismen som tæt bundet til det nationale. Når man spørger mange konservative, hvad det egentlig er der skal bevares vil svaret ofte falde på nationalstaten, centrale nationale institutioner eller såkaldt nationale værdier. Denne forbindelse mellem det konservative og det nationale er særligt blevet understreget de seneste 10 år, hvor en stærk nationalkonservativ opinion er vokset frem. Dette må naturligvis vække en vis interesse hos den historisk interesserede, for spørgsmålet er, hvordan forholdet mellem konservatismen og det nationale har været historisk set? I midten af 1800 tallet var det jo ofte liberalismen, som gik hånd i hånd med nationalismen, mens konservative kræfter pegede på værdien af de statsdannelser, som overskred nationale grænser og var centreret om fyrsten. Mig bekendt har der ikke været en grundig undersøgelse af dansk konservatismes forhold til det nationale i det 19. århundrede. Dette har Dr. Phil Jon A.P. Gissel imidlertid rådet bod på med sin artikel ?Konservatisme og nationalfølelse i sidste trediedel af 1800-tallet? som bringes i dette års nummer af Årsskriftet Critique. Jon Gissel er en alsidig historiker, der dog siden sin anerkende doktordisputats om den konservative historiker Johannes Steenstrup, har helliget sig arbejdet med slut 1800-tallets konservatisme. Det er der også tidligere kommet en Critique-artikel ud af, som behandlede konservatismens forhold til kongemagten. Hvad viser da hans artikel om konservatismens forhold til det nationale? Han tager udgangspunkt i en hermeutisk tilgang, der byder os at fralægge os vore egne forestillinger og i stedet forsøge at forstå perioden og dens idéer på sine egne præmisser, derfor kritiserer han også eftertidens dom over 1800-tallets meget udtalte nationale holdning: ?Man har ofte, og tit med negativ betoning, fremhævet det nationale eller nationalitetens betydning for 1800-tallets kultur. Kirkehistorikeren Elith Olesen har f.eks. ikke sympati for Indre Missions leder Vilh. Beck og, ligesom andre, heller ikke for 1800-tallets nationalfølelse. Han skriver om Becks opfattelse af at repræsentere en udpræget dansk kristendom som nok typisk for de nationale mindreværdskomplekser, som dyrkedes med flid efter 1864. Hvordan kan synet på noget som dansk være udtryk for et nationalt mindreværdskompleks? Og hvordan dyrker man et mindreværdskompleks? Bemærkningen er nok karakteristisk for den utilpashed, som mange skribenter lægger for dagen, når de møder et Dannebrogsflag eller denne periodes nationale holdning.? Denne utilpashed skal man ud over ikke kun fordi det er en irrelevant dom, der intet siger om perioden, men fordi den også kan virke forstyrrende. Utilpasheden ved det nationale kan få historikeren til bare at hæfte sig ved det åbenlyse, at 1800-tallet simpelthen var et meget nationalt århundrede og så eller lade det blive ved det. Men på den måde gives der også afkald på forståelsen af nuancerne ? og de er i denne sammenhæng vigtige.  Jon Gissel viser nemlig, at konservatismen i slutningen af 1800 tallet nok var nationale, men at de bestemt ikke var det på samme måde som samtidens Grundtvigianere eller eksempelvis mellemkrigstidens folkedybsbeundrere. For de konservative var også kritiske over for det nationale. Tidligere havde deres tilhørsforhold givet sig udslag i en slags patriotisme, der særligt fremhævede kongen og dennes rolle, men som Jon Gissel skriver kunne visse af 1800 tallets nationale ytringer forstås som et angreb på meget af det, som konservatismen ønskede at forsvare. Nationalismen kunne for eksempel optræde som en slags religionserstatning og dermed som en udfordring for kristendommen. Derfor var en konservativ teolog som Henrik Scharling også stærkt kritisk over for grundtvigianismens sammenblanding mellem det kristelige og det nationale. Dertil kom, at mange konservative i denne periode lagde vægt på et internationalt udsyn og ville styrke nationen ved at lade den deltage på verdensscenen. Dermed var den langt fra samtidens og eftertidens forståelse af nationalisme som det at sværme for ?det oprindelige? og afvise alt, hvad der er i modstrid hermed. Han konkluderer blandt andet: ?De konservative så fædrelandet og folkets liv som et livsfællesskab, der indeholder både ideelle og materielle interesser, med et udtryk af juristen og højre-politikeren Carl Goos fra hans Almindelige Retslære. Dette livsfællesskab befinder sig mellem familie og verdenskultur. Hos Henrik Scharling betones det kristelige mere end det nationale. Hos brygger Jacobsen, hos Rovsing, hos Rasmussen viser sig en forbindelse mellem det nationale og verden: De ser ikke Danmark isoleret. Fædrelandsfølelsen er for disse mennesker en indlysende del af livet, men de bryder sig ikke om uhæmmet fremhævelse af danskhed, heller ikke stærk sproglig purisme. Det er ikke en holdning, hvor det oprindelige er det eneste afgørende, men også hvad folket har levet med i lange tider.? Hele Jon Gissel artikel kan læses i Årsskriftet Critique 2011, som kan købes her for 100 kr. og sendes direkte til døren. Red. Critique Wed, 26 Oct 2011 19:11:15 +0100 http://ddl.danmarksborgcenter.dk/2011/10/25/mens-vi-venter-pa-guedelon/ Som optakt til et kommende blogindlæg på denne side, får I her et dugfrisk billede af det igangværende borgbyggeri i Guedelon, Frankrig ca. 200 km SØ for Paris. Det er som at være rejst tilbage til 1200-tallet. ddl Dorthe Danner Lund's Blog - Danmarks Borgcenter Tue, 25 Oct 2011 15:18:05 +0100 http://ddl.danmarksborgcenter.dk/2011/10/25/mens-vi-venter-pa-guedelon/ Som optakt til et kommende blogindlæg på denne side, får I her et dugfrisk billede af det igangværende borgbyggeri i Guedelon, Frankrig ca. 200 km SØ for Paris. Det er som at være rejst tilbage til 1200-tallet. Dorthe Danner Lund Danmarks Borgcenter Tue, 25 Oct 2011 15:18:05 +0100