De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et abstrakt http://www.overskrift.dk Sun, 06 May 2012 19:01:51 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://www.kultur22.dk/2012/05/marilyn-manson-does-art/ Jeg kender intet til Marilyn Manson, udover at jeg ved at han er musiker, men jeg er altså faldet over nogle af hans oliemalerier og akvareller, og jeg finder nogle af disse værker vanvittigt interessante, meget veludførte og i det hele taget bare sindsygt fede!! Han har en æstetisk sans for farver og kompositionsopsætning samtidig med, at han dyrker det mere uhyggelige motiv. Og så er jeg jo en sucker for de mere abstrakte figurskildringer. Hans kunst fik hård modstand, da han promoverede sig som kunstner tilbage i ca. 2004. Mange forskellige inde for kunstbranchen, mente ikke at hans kunst kunne blive anerkendt i den kontekst som det man betegner “fine arts”,  men istedet for mente kritikere, at hans kunst ville blive vurderet i forhold til hans berømthed, ergo var det ikke selve værket, der var i fokus, men det der omringede dét, nemlig ham som musiker og person. Jeg kender som sagt personligt ingenting til Marylin Manson, udover, at jeg ved, hvem han er af navn. Derfor har hans berømthed og status ingen indflydelse på mig når jeg betragter hans malerier, jeg forholder mig udelukkende til værkerne, hvor jeg synes, at mange af  dem er meget unikke og har en håndværksmæssig kvalitet, men også motivvalgene er super interessante. Marilyn Manson har arbejdet meget sammen med David Lynch, den kaffeelskende og geniale filminstruktør og den østrigske kunstner Gottfried Helnwein, som der snart vil dukke et indlæg op omkring Hvis ikke I allerede kendte til Marilyn Mansons kunst, så håber jeg I synes det er fedt – go’ fornøjelse! Anne Østergaard Kultur22.dk Sun, 06 May 2012 13:14:10 +0100 http://jessicathorndahl.wordpress.com/2012/04/12/snail-play/   jessicathorndahl Jessicathorndahl's Blog Thu, 12 Apr 2012 20:38:07 +0100 http://www.germangames.dk/2012/04/10/dvonn/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=dvonn Dvonn spilles på et bræt med 49 felter, som former en aflang sekskant. Hver spiller har 23 brikker i enten sort eller hvid, og derudover er der 3 røde Dvonn brikker. Spillet går ud på at få kontrol over flest brikker ved at lave stakke på spillebrættet. Spilleren med kontrol over flest brikker vinder. Spillet består af to faser. Briklægningsfasen og rokeringsfasen. Der trækkes lod om, hvem der skal begynde. Den pågældende spiller tager de hvide brikker og to af de røde brikker, mens den anden spiller får en rød brik foruden de sorte brikker. Spillerne skiftes nu til at placere brikker på brættet. De tre røde brikker skal spilles først, dernæst placerer spillerne deres egne brikker. Alle brikker skal placeres på et tomt felt, og de kan placeres på alle pladser. Når alle brikkerne er brugt op er alle pladser på brættet fyldt ud og rokeringsfasen begynder. Hvid begynder også denne fase af spillet. Reglerne for rokeringer er følgende: - Hver spiller skal rokere en enkelt brik eller en hel stak i sin tur - En stak skal rykke så mange felter, som der er brikker i stakken - En rokering må ikke ende i et tomt felt - En spiller må kun rykke stakke i sin egen farve (topbrikken bestemmer stakkens farve) - En stak kan rykke i alle retninger, men altid i lige linje - En stak som er omgivet på alle sider af brikker eller stakke må ikke flyttes - En Dvonn brik må ikke rykkes, men der kan bygges ovenpå disse brikker - En spiller skal rykke, hvis det er muligt. Alle brikker skal være i kontakt med en Dvonn brik. Der må ikke være tomme felter mellem en brik og den nærmeste Dvonn brik. Hvis der ikke længere er kontakt mellem små ?øer? af brikker og en Dvonn brik fjernes øen af brikker med det samme fra spillet. Spillet fortsætter så længe en spiller kan rykke. Hvis en spiller igen kan rykke som følge af modstanderens ryk, så gøres dette. Når ingen længere kan rykke, så tages alle ens stakke og sættes ovenpå hinanden. Den spiller som har den højeste stak har vundet. Designer: Kris Burm Antal spillere: 2 spillere Spilletid: 10 minutter Udgivelsesår: 2001 Spiltype: Brætspil, Abstrakt briklægningsspil   For en række strategiske tips kan følgende artikel af Alan Kwan anbefales: Dvonn strategi frouvne GermanGames.dk Tue, 10 Apr 2012 06:19:27 +0100 http://www.aestet.dk/?p=211 Aestet.dk har tidligere skrevet om en gryende interesse for abstrakte udtryksformer blandt yngre og up-coming kunstnere. Denne tendens bekræftes af to aktuelle soloudstillinger på henholdsvis Henningsen Gallery og Galleri Jules Julian. Hos Henningsen kan man se Rasmus Høj Myginds udstilling Transparency, og hos Jules Julian kan man se Morten Ernlund Jørgensens udstilling Nye Arbejder. Fællesnævneren er abstraktion og stoflighed. Begge kunstnere synes at stræbe efter den rene abstraktion helt og aldeles frigjort fra betydningsbærende elementer og referencer. Begge kunstnere arbejder også eksplicit med materialet, og stofligheden er et tema på begge udstillinger. Når repræsentationen suspenderes, er der ikke andet tilbage for publikum at iagttage end sporene af fremstillingsprocessen. Dette skal i Myginds tilfælde forstås meget bogstaveligt. Myginds billeder er fremstillet ved at præparere et lærred med farvepigment og efterfølgende støvsuge lærredet. Det, vi ser, er med andre ord sporene af det, der ikke er der længere. Det er som om de begge afsøger grænserne for abstraktionen som metode. Hvor lidt kan man nøjes med? Er det en tilstrækkelig betingelse for et kunstværks eksistens, at der foreligger en kunstnerisk intention og en arbejdsproces? Tvivlen synes gemme sig i titlerne på begge udstillinger. Mygind taler om transparens. Transparens er en tilstand. Det er ikke noget man kan se. Det er noget man kan se igennem. Det der ikke er der. Det der er støvsuget væk. I fin forlængelse af dette taler Jørgensen om ‘nye arbejder’ ? ikke ‘nye værker’. Arbejdet er processen – værket er resultatet. [Show as slideshow] Tekst og foto: Ulf Dalvad Berthelsen http://henningsengallery.com http://julesjulian.dk   UDB Thu, 22 Mar 2012 23:23:45 +0100 http://www.aestet.dk/?p=211&utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=abstraktion-stoflighed Aestet.dk har tidligere skrevet om en gryende interesse for abstrakte udtryksformer blandt yngre og up-coming kunstnere. Denne tendens bekræftes af to aktuelle soloudstillinger på henholdsvis Henningsen Gallery og Galleri Jules Julian. Hos Henningsen kan man se Rasmus Høj Myginds udstilling Transparency, og hos Jules Julian kan man se Morten Ernlund Jørgensens udstilling Nye Arbejder. Fællesnævneren er abstraktion og stoflighed. Begge kunstnere synes at stræbe efter den rene abstraktion helt og aldeles frigjort fra betydningsbærende elementer og referencer. Begge kunstnere arbejder også eksplicit med materialet, og stofligheden er et tema på begge udstillinger. Når repræsentationen suspenderes, er der ikke andet tilbage for publikum at iagttage end sporene af fremstillingsprocessen. Dette skal i Myginds tilfælde forstås meget bogstaveligt. Myginds billeder er fremstillet ved at præparere et lærred med farvepigment og efterfølgende støvsuge lærredet. Det, vi ser, er med andre ord sporene af det, der ikke er der længere. Det er som om de begge afsøger grænserne for abstraktionen som metode. Hvor lidt kan man nøjes med? Er det en tilstrækkelig betingelse for et kunstværks eksistens, at der foreligger en kunstnerisk intention og en arbejdsproces? Tvivlen synes gemme sig i titlerne på begge udstillinger. Mygind taler om transparens. Transparens er en tilstand. Det er ikke noget man kan se. Det er noget man kan se igennem. Det der ikke er der. Det der er støvsuget væk. I fin forlængelse af dette taler Jørgensen om ‘nye arbejder’ ? ikke ‘nye værker’. Arbejdet er processen – værket er resultatet. [Show as slideshow] Tekst og foto: Ulf Dalvad Berthelsen http://henningsengallery.com http://julesjulian.dk   UDB Thu, 22 Mar 2012 23:23:45 +0100 http://denkorteavis.dk/2012/uddannelse-til-virkeligheden/ Danmark kan med rette være stolte af sine uddannelser til håndværker. Takket været en meget lang historisk tradition er danske håndværkere blandt verdens bedste.   Sådan skal det gerne fortsætte og derfor skal uddannelserne fornys og  udvikles. Desuden skal det stoppes, at så mange elever falder fra.   Der er altså god grund til at opruste de erhvervsfaglige uddannelser. Men desværre er der en alvorlig risiko for at man gør det på den helt forkerte måde.   Mange skolefolk mener, at løsningen er, at der kommer mere teori i uddannelsen. De tror, at et højere niveau i uddannelsen betyder et mere abstrakt indhold.     Mere abstrakt teori gør uddannelserne dårlige Sådan en udvikling gør ikke uddannelserne bedre. Tværtimod trækker det uddannelserne væk fra det fagområde, de skulle dygtiggøre de unge til. Teoristoffet skubber de faglige færdigheder ud.   Desuden bliver det glemt, at de unge, der vælger en erhvervsuddannelse, netop gør det fordi de foretrækker praktisk orienterede uddannelser rettet mod job i erhvervslivet.   Fra andre fag kender vi allerede denne akademisering, og at den kan være til skade for fagligheden.   Et velkendt eksempel er sygeplejersker, som ved mere om sociologens Harbermas? tænkning, end de ved om førstehjælp.   Et andet eksempel er Iværksættere. Her er fokus mere på innovation management, mens man intet lærer om produktion og produktudvikling.     Vi skal forstå produktionen Erhvervsdrivende, teknikere, håndværkere og sygeplejersker har ikke brug for abstrakte metodeovervejelser og videnskabsteori – de har brug for at konkret lære deres fag. Og de har brug for at udvikle deres færdigheder i samspil med virkeligheden i virksomhederne.   Hvis virksomheder skal klare sig godt, skal dem, der er med i produktionen, forstår hele processen fra ide til salg. Vi kan ikke hamle op med produktionspriserne i Kina eller i Østeuropa. Det, vi kan tilbyde, er, at danske medarbejdere forstår hele produktionsprocessen. De kan samarbejde tæt med kunder, leverandører, udviklere og marketing og sikre, hurtighed og fleksibilitet, når markedets behov skifter.   Én af Danmarks styrker som produktionsland er vores små og mellemstore virksomheder. De er innovative, fleksible og kan omstille sig og styre produktionen hen, hvor behovene i global sammenhæng er.     Slut med skåltaler Hvis vi skal være et førende videnssamfundet, må vi ikke kappe båndene mellem produktion og udvikling. Og her er her, vores uddannelser kommer ind i billedet.   Regeringen har netop nedsat et ministerudvalg, der skal se på ungdomsuddannelserne generelt. Jeg håber, at vi med dette udvalg slipper for skåltalerne ? og for yderligere akademisering. Af kassedamen eller sygeplejersken forventer vi ikke en filosofisk konversation om Sokrates? samtaleteknik henover kasseapparatet eller sygesengen. Vi forventer faglighed og god service. Anya Eskildsen Den Korte Avis Tue, 21 Feb 2012 14:07:19 +0100 http://denkorteavis.dk/2012/uddannelse-til-virkeligheden/ Danmark kan med rette være stolte af sine uddannelser til håndværker. Takket været en meget lang historisk tradition er danske håndværkere blandt verdens bedste.   Sådan skal det gerne fortsætte og derfor skal uddannelserne fornys og  udvikles. Desuden skal det stoppes, at så mange elever falder fra.   Der er altså god grund til at opruste de erhvervsfaglige uddannelser. Men desværre er der en alvorlig risiko for at man gør det på den helt forkerte måde.   Mange skolefolk mener, at løsningen er, at der kommer mere teori i uddannelsen. De tror, at et højere niveau i uddannelsen betyder et mere abstrakt indhold.     Mere abstrakt teori gør uddannelserne dårlige Sådan en udvikling gør ikke uddannelserne bedre. Tværtimod trækker det uddannelserne væk fra det fagområde, de skulle dygtiggøre de unge til. Teoristoffet skubber de faglige færdigheder ud.   Desuden bliver det glemt, at de unge, der vælger en erhvervsuddannelse, netop gør det fordi de foretrækker praktisk orienterede uddannelser rettet mod job i erhvervslivet.   Fra andre fag kender vi allerede denne akademisering, og at den kan være til skade for fagligheden.   Et velkendt eksempel er sygeplejersker, som ved mere om sociologens Harbermas? tænkning, end de ved om førstehjælp.   Et andet eksempel er Iværksættere. Her er fokus mere på innovation management, mens man intet lærer om produktion og produktudvikling.     Vi skal forstå produktionen Erhvervsdrivende, teknikere, håndværkere og sygeplejersker har ikke brug for abstrakte metodeovervejelser og videnskabsteori – de har brug for at konkret lære deres fag. Og de har brug for at udvikle deres færdigheder i samspil med virkeligheden i virksomhederne.   Hvis virksomheder skal klare sig godt, skal dem, der er med i produktionen, forstår hele processen fra ide til salg. Vi kan ikke hamle op med produktionspriserne i Kina eller i Østeuropa. Det, vi kan tilbyde, er, at danske medarbejdere forstår hele produktionsprocessen. De kan samarbejde tæt med kunder, leverandører, udviklere og marketing og sikre, hurtighed og fleksibilitet, når markedets behov skifter.   Én af Danmarks styrker som produktionsland er vores små og mellemstore virksomheder. De er innovative, fleksible og kan omstille sig og styre produktionen hen, hvor behovene i global sammenhæng er.     Slut med skåltaler Hvis vi skal være et førende videnssamfundet, må vi ikke kappe båndene mellem produktion og udvikling. Og her er her, vores uddannelser kommer ind i billedet.   Regeringen har netop nedsat et ministerudvalg, der skal se på ungdomsuddannelserne generelt. Jeg håber, at vi med dette udvalg slipper for skåltalerne ? og for yderligere akademisering. Af kassedamen eller sygeplejersken forventer vi ikke en filosofisk konversation om Sokrates? samtaleteknik henover kasseapparatet eller sygesengen. Vi forventer faglighed og god service. Anya Eskildsen Den Korte Avis Tue, 21 Feb 2012 14:07:19 +0100 http://jessicathorndahl.wordpress.com/2012/02/14/projekt-kaffebordouijaboard/ ……anyway…..havde fundet denne lækre snotgule farve for at terapisere mig selv i forhold til farven gul…… ….har aldrig kunnet lide farven gult, men…..nu skal mit sind åbnes…….. …….selvom jeg selv synes at jeg er en meget jordnære person……og slet ikke troende…..synes jeg at denne sæson af “Ånderne vender tilbage” på TV3 har været meget fascinerende……. [...] jessicathorndahl Jessicathorndahl's Blog Tue, 14 Feb 2012 20:56:46 +0100 http://www.kultur22.dk/2012/02/kender-du-ab-exerne/ - Kunst er for os en rejse ind i en ukendt verden, der kun kan udforskes af dem, der tør løbe risikoen, skrev de amerikanske billedkunstnere Adolph Gottlieb, Barnett Newman og Mark Rothko. Tør du løbe risikoen og lære de amerikanske ekspressionister (Ab Ex’ere) bedre at kende? Kunstinteresserede kender måske Jackson Pollock, en af de fremmeste amerikanske ekspressionister? Pollock var kunstneren, der med store armbevægelser dryppede oliemaling på lærredet og for altid ændrede opfattelsen af kunst. Lærredet skulle ned fra staffeliet og placeres på gulvet, hvor det kunne angribes fra alle sider. Malingen blev spontant dryppet, klasket eller smurt på lærredet frem for omhyggeligt at blive anbragt. Nu skulle underbevidstheden styre motiverne og bevægelserne. Lærredet blev den arena, hvor kunstneren skulle optræde og blotte sit indre. Jackson Pollock arbejder her i sit studie i East Hampton. Han oplevede stor succes med sin nyskabende maleteknik. I 1949 kaldte det amerikanske livsstilsmagasin ?Life? ham: Den størst nulevende kunstmaler i USA. Syv år senere omkom han i en bilulykke dybt alkoholiseret og livstræt. Jackson Pollock fandt, at vejen til at lave kunst ligeså vigtig som værket selv. Ja, faktisk var det enkelte maleri faktisk bare et aftryk af den endnu vigtigere kunstneriske skabelsesproces: Sammenspillet mellem kunstneren og lærredet. Lyder det højtravende? Måske? Men kunst var for første kuld fra New York-skolen (kaldet de amerikanske ekspressionister, American Expressionists) dødelig alvor. Ab Ex?erne  så sig selv som myteskabere, der ved at lade underbevidstheden styre arbejdet skabte eviggyldige universelle malerier. Store monolitiske malerier, hvor lærredernes kanter var lige så vigtigt som midten, og hvor farverne på paletten blev anvendt ud fra den effekt, de ville have på beskueren. De amerikanske ekspressionister flyttede i midten af 1940?erne fokus fra Paris til New York som den vestlige verdens kunstmetropol. Ab Ex?erne gav amerikansk malerkunst et selvstændigt udtryk, en spontanitet og psykologisk kraft som stadig fænger og inspirerer i dag. MOMA opfordrer iPad-brugere til at lære de amerikanske ekspressionister (Ab Ex?ere) bedre at kende på en gratis App til iPad’en. Læs mere om Ab Ex’erne og se eksempler på deres kunst herunder, og læs mere om MOMA?s kunst-App nederst på siden.   Den hollandske billedkunstner Willem de Kooning (1904-1997) flyttede til USA i 1926. Her mødte han ti år senere den smukke Elaine, der delte hans interesse for og praktiserede malerkunsten. De Kooning blev af flere kunstkritikere regnet som den førende amerikanske abstraktionist, især efter Pollocks tidlige død i 1956. Her ses et af hans karakteristiske groteske kvindeskildringer: "Woman/Verso: Untitled, 1948".   En gyngestol inspirerede Franz Kline (1910-1962) til det foretrukne motiv: Sorte streger i hele lærredets længde på en grundet hvid baggrund. Det var de Kooning der gav vennen idéen, da han bad ham male efter et billede af en gyngestol lagt på en overhead-projektor. Gyngestol forstørrede Kline op, så genkendeligheden til sidst forsvandt. Kline var desuden inspireret af asiatisk kaligrafi-kunst, og ligesom De Kooning og Pollock var han en action-painter, der brugte tydelige armbevægelser og store penselstrøg. "Painting no. 2, 1954."   I sine sidste leveår producerede Mark Rothko (1903-1970) en serie af sorte rektangler på grå baggrund. Rothko var det han malede; han var depressiv og misbruger af alkohol og piller. I begyndelsen af 1970 skar han blodårerne over i albueleddene og forblødte. Rothko forstod til fulde at udnytte farvernes psykologiske effekter i sine farvefelter. Han ville udtrykke basale menneskelige følelser som sorg, fortvivlelse og ophidselse. For hans samtid var malerierne så stærke, at flere beskuere brød sammen og græd, når de så hans malerier. Herover: "American, No. 14, 1960".   Anerkendelsen lod vente på sig for Barnett Newman (1905-1970). Han måtte flere gange overveje sin fremtid som kunstmaler, men i 1958 kom han med på MOMA's udstilling The New American Painting, og herefter gik det fremad. Newman fandt sin unikke stil ti år før, da han på et okkerfarvet lærred påførte en lys orange vertikal streg, der delte maleriet i to. Stregen kaldte han en "zipper", og disse lodrette streger kom til at dominere Newmans malerier og indgår også i hovedværket "Vir heroicus sublimis" fra 1950 herover.   Flere af de amerikanske ekspressionister søgte at indarbejde mytiske elementer i deres malerier. For William Baziotes (1912-1963) der havde græske rødder lå den græske mytologi lige for, men også et besøg i Bronx' Zoo, hvor han blev fascineret af næsehornet inspirerede ham til hovedværket "Cyclops" fra 1947.   Trods beskyldninger for at gentage sig selv i det uendelige, så fortsatte Robert Motherwell (1915-1991) med at producere sine spanske elegier. Motherwell, der blev dybt fortørnet over Francos magtovertagelse i Spanien, fastholdt at hans malerier ikke var politiske. I stedet koncentrerede malerierne sig om sammenspillet mellem liv og død, og tabet af noget, man havde elsket engang. Det blev til over hundrede spanske elegier med de dominerende sorte figurer, heriblandt "Elegy to the Spanish Republic, No. 34" fra 1954.   Selv om mænd udgjorde flertallet iblandt de amerikanske ekspressionister var der også kvinder imellem bl.a. Joan Mitchell, Helen Frankenthaler, Hedda Sterne og Jackson Pollocks kone, Lee Krasner (1908-1984), der trods ægtemandens berømmelse fandt sit eget selvstændige udtryk. Her hendes maleri "Gaea" fra 1966.   Det var psykologen C.G. Jungs teorier om den kollektive underbevidsthed, der inspirerede Adolph Gottlieb (1903-1974). Han startede med at inddele sine lærreder i felter med symboler (pictografer), og hver gang han stødte på et lignende symbol i primitiv afrikansk eller oceanisk kunst, så stoppede han med at bruge det. Gottlieb vil skabe et enestående malerisk symbolsprog, og denne søgen ledte ham i retningen af de nærmest tidløse "Burst" (udbrud) malerier i 1957 med de farvede "sol-lignende" runde skiver. Dette motiv fortsatte Gottlieb med at male, trods sin hjerneblødning i 1970 og frem til sin død fire år senere. Herover "Burst 1973" fra 1973.   Af alle de amerikanske ekspressionister er Clyfford Still (1905-1980) måske den mest komplicerede. Han blev notorisk kendt for sit had til kunstscenen i New York, for at lægge sig ud med de andre malere i New Yorker-skolen, for sine høje tanker om sin kunstnerrolle og sit iltre temperament. Still blev den førende ekspressionist på den amerikanske vestkyst som skildrer af "flamende liv". Nogen vil fremhæve, at de ser Stills sammensatte og kantede indre få udtryk i hans malerier.   En journalist der tydeligvis undrede sig over Jackson Pollocks måde at tilføre sine lærreder maling spurgte ham: - Hvornår ved du, at du er færdig med et maleri? Pollock svarede: - Hvornår ved du, at du er færdig med et samleje? Her ses et af Pollocks hovedværker "Autumn Rhytm (Number 30)" fra 1950.   Nina Leens ikoniske foto af "The Irascibles" gruppen af ekspressionister, der nedlagde protest imod en kunstnerisk jury på New York Metropolitan Museum. De fleste af de store amerikanske ekspressionister er med på fotoet i bagerste række ses: Willem de Kooning, Adolph Gottlieb, Ad Reinhardt og Hedda Sterne. Mellemste række: Richard Pousette-Dart, William Baziotes, Jackson Pollock (siddende med siden til), Clyfford Still (med armen hvilende på højre knæ), Robert Motherwell og Bradley Walker Tomlin. Forreste række: Theodoros Stamos, Jimmy Ernst, Barnett Newman, James Brooks og Mark Rothko. Du kan se flere malerier og lære mere om de amerikanske ekspressionister på MOMA’s (Museum of Modern Art) gratis app til iPad “AB EX NY” som du finder her. Lasse Blond Kultur22.dk Mon, 13 Feb 2012 22:58:38 +0100 http://uffech.wordpress.com/2012/02/11/bestilling/ I dag vil jeg ryddet op i mit atelier således at at jeg kan spænde lærred op på nye blindrammer. I går fik jeg en bestillingordre på et maleri der måler 198 x 130 cm. Kunden ønskede en blå gående tiger. Først vi jeg lave en skitse idé på min computer for at vi kan [...] uffech UFFE CHRISTOFFERSEN Sat, 11 Feb 2012 08:05:52 +0100 http://www.nielsgamborg.dk/wordpress/foto/is-og-frosne-hjulspor.htm En tur  på markerne ved Skørring  Overskov sidst i januar. Frosten var lige sat ind og det var et  fotografisk kedeligt og  koldt landskab. Det blev dog reddet af mange frosne abstrakte ismønstre i hjulsporene fra traktorene. Jorden giver farve til isen.   Ismønstre med ringe. No related posts. Niels Blog om webudvikling Mon, 06 Feb 2012 18:14:34 +0100