De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et accept http://www.overskrift.dk Wed, 23 May 2012 13:03:57 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://dorthelarsen.wordpress.com/2012/05/23/fortoldning-af-mindfulness/ Dorthe dorthelarsen.dk Wed, 23 May 2012 08:00:28 +0100 http://mindfulness.blog2blog.dk/da/Oplev_stoerre_accept_og_livsglaede_med_mindfulness.asp Månedens Tilbud på Oplev større accept og livsglæde med mindfulness Oplev større accept og livsglæde med mindfulness Oplev større accept og livsglæde med mindfulness Mindfulness løsninger til din virksomhed Mindfulness nærvær løser ledelsesproblemer Mindfulness meditation øger din energi Oplev større accept og livsglæde med mindfulness webmaster@mindfulness.blog2blog.dk Mindfulness overskrider begrænsninger - Mindfulness overskrider begrænsninger Tue, 22 May 2012 18:15:03 +0100 http://www.lykkeligindefra.dk/2012/05/hvordan-er-det-gaet-til.html?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=hvordan-er-det-gaet-til Da jeg var ung, besluttede jeg mig for at læse fremmedordbogen fra ende til anden, fordi jeg var så fascineret af ord; nye ord, mærkelige ord, ord og deres betydning. Så vidt jeg husker nåede jeg til d, inden jeg gav op. Det blev alligevel for kedeligt, men fascinationen af ord har jeg beholdt. Forleden stødte jeg på ordet “metamorfose”. Jeg kunne svagt erindre det fra min gymnasietid, men ikke huske den nøjagtige betydning. Min teenagesøn mente, det var en betegnelse for puppers forvandling fra larve til sommerfugl. Han havde delvis ret; Metamorfose bruges især inden for naturvidenskabelige områder som zoologi og geologi og tillige inden for mytologien. Metamorfose bruges også som et mere bredt udtryk, der anvendes i sammenhænge for at beskrive en forvandling eller forandring. Jeg går stadig og smager på ordet og dets betydning, metamorfose….en forvandling… Jeg kan godt lide tanken om, at der er et smukt ord for processen. For lige nu føler jeg, at jeg selv er omgivet af forvandling. Min yngste datter er ved at miste barndommens karakteristika i hendes udseende, de “hvalpede” træk afløses af de træk, som hun vil bære som ung pige, som når en kunstner færdiggør en skulptur. Min teenagedatter træder de første spæde skridt ind i den voksne kvindes liv, med al den tumult og forandring, det nu engang indebærer. Og min store søn fylder lige om lidt 18 og bliver på papiret myndig. Alle 3 er de under forvandling. Selv kigger jeg ned på mine hænder og ser de første tegn på alderdom, vågner om morgenen med rynker, der ikke længere kan glattes ud og finder de første grå hår. Grunder over, hvordan det er gået til, at jeg pludselig er først i fyrrerne. Metamorfose….en forvandling finder sted, generationer skifter plads, livet er i bevægelse. Med livets hjerteslag følger livets visdom, en erfaring, du ikke ville være foruden. Undervejs kommer vel accepten af leverpletter og forfald, for ud af pupper klækkes ganske vist dagsommerfugle, men også natsværmere og selv sommerfugle med vinger, der har mistet lidt af sin glans, kan stadig flyve og suge honning.     Charlotte Lykkelig indefra Wed, 16 May 2012 08:01:57 +0100 http://rebeccabondesblog.wordpress.com/2012/05/14/jeg-har-set-dem-bolle/ Samarbejdet med (h)eks?en og den nye tatoverede krampe  (uddrag) Mortens tidligere kone Kristina skulle bruge lang tid til vænne sig til min tilstedeværelse og rolle. Hun spurgte Morten direkte ?hvad er strategien med hende Rebecca?. Det gjorde ikke sagen nemmere, at Frederik sagde ?Jeg har set dem bolle?. Det var første gang jeg mødte Kristina. [...] Rebecca Bonde Rebecca Bondes blog Mon, 14 May 2012 23:00:01 +0100 http://thefirstwordinthedictionary.tumblr.com/post/22929177536 +? entrer, perdant - nous allons impala conduite Sun, 13 May 2012 00:19:16 +0100 http://thefirstwordinthedictionary.tumblr.com/post/22726678299 +? entrer, perdant - nous allons impala conduite Wed, 09 May 2012 21:03:59 +0100 http://hanskvinde.wordpress.com/2012/05/04/glimt-fra-en-natlig-samtale/ “Jeg bad dig om at præsentere dig selv.” Hans stemme lød fast og let undrende. Jeg lå på Hans skulder. Afslappet, tavs. Jeg mumlede lidt, men sagde ikke mere. … stilhed … Der gik en rum tid. Jeg rørte mig ikke, sagde ikke noget. “Jeg bad dig om at præsentere dig selv,” gentog Han. Jeg [...] Hans Kvinde Hans Kvinde Fri, 04 May 2012 11:04:47 +0100 http://sickandthecity.dk/?p=299 Jeg underviste den anden dag, et hold kroniker i sygdomsmestring, da en deltager siger ” det sværeste er at acceptere de ting jeg ikke kan mere”, en anden svare med “Ja, alle de ting jeg kunne da jeg var yngre, kan jeg ikke nu og hver gang jeg prøver så synes jeg det er s**** irriterende, at jeg bare ikke kan”. Jeg kender alt til disse følelser og tanker og svare med ” jeg tror at accept, er det vi skal arbejde med, når vi bliver ked af det eller frustreret over alle de ting vi plejede at kunne”. En deltager sig “men hvordan acceptere man, det kan jeg ikke??” Det er spørgsmålet til en million. Jeg tog mig selv i at, så gerne ville kunne give et svar. Men der er ikke noget svar, alle har forskellige veje igennem deres liv og hvis vi ikke vil give slip eller acceptere at vores liv har taget en drejning, vi ikke har ønsket, så tror jeg spøgsmålet man skal stille sig selv i stedet for er “Hvis jeg ikke acceptere mit liv, med sygdom som det er nu, hvad vil det så betyde for mig?”. Jeg siger ikke at det er let, men det er en process. En livslang process, som for nogen, er længere end for andre. Jeg oplever selv at kunne føle accept i en periode, hvor der så kan opstå en ny udfordring, som skubber mig ud over kanten. Der er mange områder i livet, især i livet med kronisk sygdom, der bliver berørt og livet kan føles som en rutsjebane. Hvis du tænker på accept som en rutsjebane, det går op og ned, rundt og lige ud. Der er altid bevægelse. Så, at acceptere, er en livslangprocess – ja Behøves man at acceptere – nej Men hvis du ikke gør, hvad giver det dig så? og hvis du acceptere, er det, det samme som at sætte sig tilbage i sofaen og være passiv og sige det er okay at du er syg? – bestemt ikke.Det er præcis det modsatte –  Det er en måde at åbne døre for et nyt og anderledes liv.  Sick And The City Sick And The City Sat, 28 Apr 2012 14:51:11 +0100 http://mikaeld.urbanblog.dk/2012/04/28/meget-enkelt/ Og det er jo meget, meget enkelt at behandle sig selv godt, når man er ovenpå. Den virkelige udfordring er, særligt at gøre dette, når man ikke lige svæver oven vande. Paradoksalt nok er det jo også i de stunder, man har mest brug for det … så den øvelse giver også pænt igen; altså: På med arbejdshandskerne. M! mikaeld UNÆGTELIG UHØRT Sat, 28 Apr 2012 09:52:28 +0100 http://mikaeld.urbanblog.dk/2012/04/26/let-nok/ Det er jo let nok at være god, glad (etc.), givende, når man har det godt og er vel tilpas. Den virkelige udfordring er, også at være dette (og mere til), når man ikke har det helt, som man kunne ønske sig det. Den øvelse gør dog dobbelt godt … altså: På med arbejdshandskerne … M! mikaeld UNÆGTELIG UHØRT Thu, 26 Apr 2012 12:44:42 +0100 http://mikaeld.urbanblog.dk/2012/04/20/fra-en-klog-kone/ Indrømmet: Jeg har aldrig lyttet ret meget til, hvad Charlotte Bircow har sagt … tidligere. Men nu læste jeg lige, mens jeg sad og ventede på, at tandteknikeren fik malet og brændt min nye krone, et interview i magasinet Sundt liv. Og, overfladisk, som den slags nu en gang er og bliver, så giver det alligevel én det indtryk, at konen (må man godt skrive om en på 50+) er en ualmindeligt klog kone. Det seneste år har hun kæmpet en indædt kamp mod kræft med tre ‘våben’: Sund kost, motion og et positivt sind. Enkelt, ligetil, og åbenbart også effektivt. I dag skulle hun være erklæret rask. Hun siger (og nu ælter jeg en masse citater sammen, så de passer i mit kram): - Jeg tvinger de negative tanker ud af min hjerne. Det er ikke for at fortrænge virkeligheden, men jeg nægter at forholde mig til mareridt og gætterier. Kun fakta. Og det batter bare ikke noget at være negativ. Man er nødt til at hive sig selv ud af tankegangen med, hvor hårdt, man selv synes, man har det. Det har jeg været god til. Motion, sund kost og et positivt sind virker - også mod kræft. Det helbreder ikke, det gør lægernes behandling, men det har hjulpet mig til at komme mere smertefrit gennem sygdommen. I årevis har hun simpelthen bevidst trænet sig selv i ikke at lade negative tanker dominere sindet. Når en bekymring dukker op, prøver hun at finde ud af nøjagtigt, hvad den skyldes, og om hun kan gøre noget ved problemet. Kan hun ikke det, slipper hun ganske enkelt tanken: - Bekymringer er uundgåelige, men vi vælger selv, hvor meget de får lov til at fylde i vores liv. Vi har tendens til hurtigt at glemme de positive begivenheder, mens vi dvæler ved de negative tanker. Det mønster træner jeg bevidst mig selv i at vende. Siger hun. Siger jeg, hunden. M! PS: Charlotte Bircow er interviewet til Sundt liv af Stinne Andreasen, så alle citater skal tilskrives hendes indsats og det blad. mikaeld UNÆGTELIG UHØRT Fri, 20 Apr 2012 09:12:37 +0100 http://www.peary.dk/fix-det-%e2%80%93-nu/ Når jeg oplever noget i min karakter eller min adfærd, der blokerer mig, så vil jeg have det fjernet ? og det skal være med det samme! Lige nu! Det kan slet ikke gå stærkt nok! Fordelen ved at interessere … Continue reading → dortepeary Dorte Peary Thu, 19 Apr 2012 13:00:28 +0100 http://mikaeld.urbanblog.dk/2012/04/18/fire-forunderlige-faser/ Det har længe været et ubestrideligt faktum for mig, at livet er forunderligt. Men netop i dag går det op for mig, at vi i grove træk går gennem fire faser, som alle er lige forunderlige i deres natur. Disse fire grundsten er forudsætningerne og vilkårene for ethvert liv, inden det kan leves, når det skydes igang for alvor, mens det går på … og når det (måske) slutter engang: Undfangelsen. Fødslen. Livet. Døden. Hver og én er i sig selv et mirakel, et under, uanset set, hvordan jeg vender og drejer det. De kan forstås og forklares og alligevel ikke; alle forbliver de alligevel dele i det - samlet set - største mysterium på Jorden. Opståelsen af liv. Hvordan går det dog til? (Kan også stilles i før nutid: Hvordan er det dog gået til?) M! mikaeld UNÆGTELIG UHØRT Wed, 18 Apr 2012 20:05:12 +0100 http://www.arduinna.dk/2012/04/18/rigdommen-ved-paedofili/ Jeg er ked af at sige det, men selv pædofile bidrager med deres rigdom…. Ved siden af den mørke del i dem, findes der også lys. Uden en pædofil ville jeg ikke være den Quinde jeg er i dag…. Her vil mange ikke være enige og fair nok….. Jeg føler mig ikke længere som et offer, men accepterer at det var hvad der skulle til for at lære mig at vokse… Ligesom så mange andre ting i mit liv.. Jeg vil uden tvivl mene at manden skulle have haft hjælp, men man kan ikke hjælpe en der ikke ønsker hjælpen… Og det ved jeg af bitter erfaring, men også det accepterer jeg…. Og så må man finde andre løsninger, så de ikke ødelægger børn. Samtidig kan jeg med afsky se at der er flere børn der bliver ødelagt, af disse personer og det kan føles pisse uretfærdigt, at flere skal kæmpe for at komme fra mørket op i lyset… Men nogle af os, skal den kamp igennem… Og JA jeg føler afsky for disse personers handlinger, men accepterer at det er ved siden af mørket, at vi kan se lyset… Men hvis ikke der var personer der kunne have favnet mig, da jeg befandt mig på 24. etage under jordens overflade, så ville jeg aldrig have fundet vejen fra mørket og op i lyset… Ligeså skal pædofile favnes, for at de kan få hånden til at komme op i lyset, dermed ikke sagt at vi ukritisk skal accepterer deres handlinger, for det skal vi bestemt ikke… Men det er vigtigt at huske at det er deres handlinger der er forkerte, ikke personen…. Titlen er taget fra en debat, indlægget er min kommentar Arduinna Arduinna Wed, 18 Apr 2012 14:13:04 +0100 http://wirelesshomesecurity-camera.com/how-do-i-make-my-wireless-router-accept-my-ip-address.html Wirelesshomesecurity-camera.com – Right here i will give info of wireless router address and you can find info and suggestions trick about Kidde and other Carbon Monoxide detector, effectively, nowadays i will give you data of How do I make my wireless router accept my IP address?. I have some answer for Is there a way? [...] Wireless Home Security Camera Sun, 15 Apr 2012 15:56:53 +0100 http://blastbeast.dk/?p=3162 Så sker det ENDELIG. Det band jeg personligt har ventet længst tid på at opleve kommer ENDELIG til Danmark igen! Da Accept blev gendannet i 2009 har jeg ventet LÆNGE på, at de ville komme til Danmark igen! De undgik os på Blood Of The Nation-tour i 2009. Men nu sker det endelig, når bandet der netop har udgivet deres andet album “Stalingrad” siden gendannelsen rammer Amager Bio 30 oktober! Accept stiller op med: Tidligere TT Quick-forsanger Mark Tormillo (sanger på Blood Of The Nation og Stalingrad), guiartist Wolf Hoffmann, bassist Peter Baltes, trommeslager Stefan Schwarzmann og guitarist Herman Frank. Billetten koster 300 kr og kan købes HER   Weiss BLASTBEAST Thu, 12 Apr 2012 12:45:33 +0100 http://thefirstwordinthedictionary.tumblr.com/post/20922205489 + entrer, perdant - nous allons impala conduite Wed, 11 Apr 2012 23:23:00 +0100 http://hanskvinde.wordpress.com/2012/04/09/sex-orgier-er-god-latin-3/ Udgravningerne i Pompeji afslørede så meget erotisk kunst, at byen blev stemplet som lastens hule. Ny forskning viser, at billederne ikke var noget særsyn. Tværtimod. Alle romere dekorerede væggene med saftig kunst og lykkepenisser. Læs mere her: http://historienet.dk/civilisationer/romerne/sex-orgier-var-god-latin-i-rom_lock … Hvor befriende. Vi har faktisk også malerier hængende af nøgne mennesker - det giver en dejlig påmindelse [...] Hans Kvinde Hans Kvinde Mon, 09 Apr 2012 13:36:42 +0100 http://nyetider.eftertanke.dk/2012/04/08/jeg-har-ogsa-en-dr%c3%b8m/ ?I have a dream..?, ?Jeg har en drøm??. Nok den mest kendte sætning efter ?To be or not be??, ?At være eller ikke at være?. Begge sætninger bringer en drøm til mig om, at vi kunne være meget mere for hinanden. For jeg har en drøm om, at vi lagde mere vægt på, at alle fra barnsben lærte omtanke for andre, at det at hjælpe er en selvfølge både at modtage og at give, at det gamle og til tider udskælde ord ?pli? genopstod fra det hengemte i en ny og bedre udgave. Tænk hvis det var en selvfølge, en pli, at vi talte ordentligt til hinanden, og at vi ikke tog det for givet, at når nogen siger eller gør noget, vi ikke bryder os om, så gør de det med overlæg, og at vi derfor kan gengælde og give igen af samme skuffe. Tænk at vi kunne sige undskyld, uden at vi følte, at vi udøvede vold på os selv. Et lille bitte ord, der kan så meget. Jeg har en drøm om at være. Være til stede i nuet og ikke i fremtiden eller i fortiden. Men lige her og nu, hvor jeg kan se mine medmennesker i øjnene og sige, ?Jeg er her, og du er der og sammen er vi lige her?. Vi lever side om side, og vi skal gøre det på den bedst mulige måde, og vi skal gøre det med glæde og omsorg. Så vi stolte kan se hinanden i øjnene og vide, at vi er her sammen, og at vi sammen skal få det til at fungere og at vi godt kan sige undskyld, når vi kommer til at træde på hinanden. At vi godt kan hjælpe uden gengæld og omvendt. Vi kan vælge at være, men vi kan så sandelig også vælge ikke at være. Hvis vi vælger os selv nærmest og fravælger vores omverden, har vi i min optik valgt ikke at være. For så når vi derud, hvor vi er ligeglade med alle andre end os selv, så når vi dertil, hvor et liv er ligegyldigt, og hvor respekten for hinanden kan ligge på et meget lille sted. Jeg har en drøm om, at vi kan være stolte af hinanden og af os selv. Lad os sammen give hinanden oplevelsen af, at vi er noget særligt, ikke bare vores nærmeste men os alle. Lad os alle have en drøm om en verden, hvor der e plads til at være anderledes, uden at vi slår fordømmende ned. Lad pli blive en dyd, der hjælper os til at forstå, respektere og acceptere. jim Nye tider Sun, 08 Apr 2012 02:03:58 +0100 http://mikaeld.urbanblog.dk/2012/04/07/identitetsl%c3%b8shed/ You live whereever you live, you do whatever work you do, you talk however you talk, you eat whatever you eat, you wear whatever clothes you wear, you look at whatever images you see … You’re living however you can. You are whoever you are. ‘Identity’… of a person, of a thing, of a place. ‘Identity’. The word itself gives me shivers. It rings of calm, comfort, contentedness. What is it, identity? To know where you belong? To know you self worth? To know wh0 you are? How do you recognize identity? We are creating an image of ourselves, we are attempting to resemble this image … Is that what we call identity? The accord between the image we have created of ourselves and …. ourselves? Just who is that, ‘ourselves’? We live in the cities. The cities live in us… time passes. We move from one city to another, from one country to another. We change languages, we change habits, we change opinions, we change clothes, we change everyting. Everything changes. And fast. Images above all … Begyndelsen af Wim Wenders talte prolog til filmen Notebook on Cities and Clothes om den japanske modeskaber Yohji Yamamoto. M! mikaeld UNÆGTELIG UHØRT Sat, 07 Apr 2012 20:17:02 +0100 http://mikaeld.urbanblog.dk/2012/04/04/only-yesterday/ Det føles afgjort som om, at det kun var i går, at jeg for alvor begyndte at anerkende japanernes evner til at lave tegnefilm - anime - hvilket selvsagt kan ses på med beklagelse, hån, ynk og ærgrelse. Den anerkendelse falder nogenlunde sammen med, at jeg er begyndt at læse japanske tegneserier. Også noget af en øjenåbner, skal jeg hilse og sige. Jeg kan jo ikke rigtigt forklare, hvorfor jeg har holdt mig på afstand af dem i alle disse år. Det er egentlig lidt mærkeligt. Jeg er - og har altid været - glad for både tegneserier og -film, men nok også altid været alt for traditionalistisk og vanebundet; noget jeg har fået med hjemmefra. Jeg er nemlig vokset op med Anders And & Co, og Walt Disney har altid stået mit hjerte nært. Det gør han og hans arv stadig; jeg elsker de fleste af de tegnefilm, de har leveret. Og Pixar med, for den sags skyld. Jeg elsker den særlige magi og særlige humor, de som oftest formår at få puttet ind i deres film. Jeg har også (alt for længe) holdt mig til den belgiske, europæiske skole, hvad angå de serier, jeg har valgt at læse - og læse igen. Men det ene udelukker jo som bekendt ikke det andet, og lige nu læser og ser jeg med stor lyst for at stille en glubende appetit; jeg kan næsten ikke følge med. Og i stedet for fortrydelse, vælger jeg at se det som en gave. En ny verden der åbner sig. I går fik jeg så endelig set Isao Takahata’s Only Yesterday, som ikke gjorde andet end at bekræfte mig i, hvor gode japanerne egentlig er til det med tegnefilm. Det burde ikke komme som nogen stor overraskelse for mig, idet jeg længe har vidst at japanerne (, kineserne og koreanerne) laver fantastisk fine spillefilm. Seneste eksempel fra min hjemmebiograf er Departures. Men de kan så meget mere med deres tegnefilm, og de ved det godt. Isao Takahata siger selv følgende i den produktionsdokumentar, som findes på den udgave af Only Yesterday, som jeg har (interview ca. anno 1990): Live action films are so common these days, that they’re becoming a part of reality. I don’t think audiences really ‘watch’ live action features carefully. However they’d forced to with an anime feature, because anime capture the things we do and reflect reality more solid, than it really is. Personligt tror jeg, at det netop er anime-instruktørernes evne, lyst og vilje til at tage realistiske og seriøse (og ofte voksne) problemstillinger op, som giver deres tegnefilm en ekstra dimension. For, lige så meget godt, man kan sige om Disney, så må man jo også bare erkende, at det let kan virke, som om, at de lider af berøringsangst i visse henseender. . Den angst lider japanerne ikke af. Tværtimod. De går lige til bidet. Det betyder dog ikke, at filmene mangler hverken humor eller magi; særligt en fyr som Hayao Miyazaki excellerer i det, jeg vil kalde magisk realisme - og opfindsomheden er tilsyneladende uendelig (som er listen af gode eksempler, derfor skriver jeg ingen). Det skorter dog heller ikke på magiske stunder i Only Yesterday. På fortrinlig vis blander den to spor, fortid og nutid. I nutidsporet følger man den nu 27-årige Taeko i hendes sommerferie, en ferie hun bruger på at arbejde på en gård på landet, en slags kompensation for oplevelser hun aldrig fik som barn. Med på rejsen har hun den tiårige udgave af sig selv, sammen med hvem hun genkalder sig muntre og knap så muntre minder fra sit sene barndomsår. Det er simpelthen fremragende fortalt og udført. Det er eminent animeret og sublimt tegnet; baggrundene er fra tid til anden så smukke, at de tager mælet fra én. Filmen får mine varmeste anbefalinger. En af de nærmeste dage skal jeg så se samme instruktørs Grave of the Fireflies, og selv om jeg godt på forhånd ved, at det er en tung sag, så glæder jeg mig faktisk allerede … som mit tiårige alter ego gjorde, når jeg tilbragte Første Juledag i familiens skød og utålmodigt ventede på Disneys Juleshow. Den gang var det forudsigeligheden - piftet op med en lille overraskelse til sidst - som gjorde udslaget; nu om stunder er det uforudsigeligheden. M! mikaeld UNÆGTELIG UHØRT Wed, 04 Apr 2012 12:37:15 +0100 http://www.peary.dk/foler-du-dig-fejlcastet-til-dit-job/ Det kan der være flere grunde til. A: Du har aldrig vidst, hvad du ville.  B: Du keder dig.  C: Du er havnet ude på et sidespor. Kan du kende din? A: Du valgte din karriere efter, hvad din familie … Continue reading → dortepeary Dorte Peary Tue, 03 Apr 2012 22:07:52 +0100 http://mikaeld.urbanblog.dk/2012/04/01/fra-caminoen-hund-pa-andre-mader/ Kronologi - Oleron Sainte-Marie - Lurbe Saint-Christau, mandag den 28. marts 2011 + resten af Caminoen Skrevet 1. april 2012 Nå, men jeg skulle ikke gå ret mange kilometer af vejen til Santiago de Compostela før, at jeg fandt ud af, at man har hund på en helt anden måde i Sydeuropa. I hvert fald i det sydlige Frankrig og i det nordlige Spanien. I hvert fald ude på landet. Her er hundene ofte overladt til dem selv, altid ude, kan løbe frit omkring, strejfer som den naturligste ting i verden … og så længe det går godt, er det sikkert ikke det værste hundeliv, man kan forestille sig. Det er frie hunde. De færdes i flokke og gør, hvad der passer dem. Det er dog også hunde, som på mange måder er utilnærmelige, mere mistænksomme, måske endda lettere truende i deres adfærd, hvis man bare kommer en anelse for nær, og ofte ser de, når det er mildt, temmelig forpjuskede, og, når det er grellest, temmelig sølle ud. De er ikke altid sikre på, hvad og hvornår de får noget at spise, og kommer de til skade, bliver det aldrig behandlet. Hvor slemt det kan blive, så jeg, da jeg slentrede en aftentur rundt i Lurbe Saint-Christau … her var han, stor hanhund, krøllet, engang hvidpelset, af totalt ubestemmelig race, og egentlig glad for at se mig. Han kom hen imod mig. Han ville gerne lege. Han ville gerne pjatte. Han ville gerne snakke. Men der var bare lige et problem: Han havde helt afsindig ondt, det var ganske tydeligt. Han havde brækket det ene forben, helt oppe ved albueleddet - sikkert som følge af en påkørsel - og det var aldrig blevet behandlet med det resultat, at benstumpen hang løst og dinglede … kort sagt, han kunne ikke bruge benet til noget, og han kunne derfor ikke alle de ting han gerne ville. Det knuste mit hjerte. Jeg kunne ikke holde ud at se på det, jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre, hvorfor jeg valgte den fejeste løsning: Jeg gik. Jeg forlod ham. Det var han ikke helt tilfreds med, hvilket han ikke undlod at fortælle mig; kunne det være ham nogen trøst, så var jeg det heller ikke selv. Det er jeg heller ikke, den dag i dag. Den nat sov jeg med åbent vindue og hørte byens hunde gø, hyle, pibe. De var alle sammen ham, som fortalte mig, hvor skuffet han var. Suk. M! PS: Men … i denne fortvivlede stund fødtes nok tanken om at få hund igen. Om i det mindste at gøre noget godt for én hund. Det håber jeg så bare, at Aslan synes, at jeg gør. mikaeld UNÆGTELIG UHØRT Sun, 01 Apr 2012 22:09:18 +0100 http://hanskvinde.wordpress.com/2012/04/01/skal-vi-ga-sirwinakuy-5/ … “Skal vi gå?”, spørger Han hende. Og hun betænker sig et øjeblik og går så med. Hun kender Ham ikke, har først lige set Ham. Han har derimod betragtet hende fra den anden ende af cafeen et stykke tid, mens hun har hygget sig med sin veninde. Da hun blev alene, satte Han sig [...] Hans Kvinde Hans Kvinde Sun, 01 Apr 2012 21:16:07 +0100 http://evatorgersen.dk/det-handler-om-velvare-ikke-fedtprocent/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=det-handler-om-velvare-ikke-fedtprocent Hvor skal jeg begynde?.? Jeg nærer SÅ mange følelser omkring dette emne, at det gør det rigtig svært for mig at få det formuleret på skrift. Det var et blogindlæg, der inspirerede mig til at få mine følelser og tanker ned nu. Jeg er ikke enig med alt hvad hun skriver, men jeg kan relatere [...] Eva madEVAlutionen Thu, 29 Mar 2012 20:55:34 +0100