De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et afklaring http://www.overskrift.dk Thu, 08 Mar 2012 02:02:05 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://www.levlykkeligt.dk/forum/helena_risager/3_genveje_til_din_personlige_afklaring 3 veje til din personlige afklaring læs mere » Helena Risager Levlykkeligt.dk blogs Wed, 07 Mar 2012 17:01:10 +0100 http://mindfulness.links-media.dk/da/Nyt-job-eller-glæde-i-det-det-job-du-har-Mindfulness-Jobcoaching-Afklaring.php Nyt job eller glæde i det det job du har Mindfulness Jobcoaching Afklaring Nyt job eller glæde i det det job du har Mindfulness Jobcoaching Afklaring Nyt job eller glæde i det det job du har Mindfulness Jobcoaching Afklaring Få mere selvtillid Mindfulness life coaching Liselotte Ellegaard Mindfulness coaching styrker dine rel Nyt job eller glæde i det det job du har Mindfulness Jobcoaching Afklaring webmaster@mindfulness.links-media.dk Træn mindfulness for bedre arbejdsliv og privatliv MindfulSolutions - Træn mindfulness for bedre arbejdsliv og privatliv MindfulSolutions Fri, 02 Mar 2012 12:45:11 +0100 http://mindfulness.links-media.dk/da/Afklaring-af-job-og-fremtid-Mindfulness-coaching-MindfulSolutions.php Afklaring af job og fremtid Mindfulness coaching MindfulSolutions Afklaring af job og fremtid Mindfulness coaching MindfulSolutions Afklaring af job og fremtid Mindfulness coaching MindfulSolutions Få mere positiv energi Mindfulness kurser life coaching og jobliv Kom hurtigere på benene igen efter stress Mindfulness Århus Udle Afklaring af job og fremtid Mindfulness coaching MindfulSolutions webmaster@mindfulness.links-media.dk Træn mindfulness for bedre arbejdsliv og privatliv MindfulSolutions - Træn mindfulness for bedre arbejdsliv og privatliv MindfulSolutions Wed, 29 Feb 2012 23:10:35 +0100 http://heidi-l.dk/?p=5977 Det er skide hårdt, men jeg kæmper. Kæmper for at overleve og kæmper for ikke at gå helt i sort over hvordan jeg har det. Men det er svært, skide svært faktisk. Jeg tror slet ikke jeg kan forklare det så folk kan forstå det. Jeg kæmper hårdt for at komme ovenpå. Det var en ualmindelig hård omgang menstruation og jeg kan ikke mindes jeg nogensinde har haft så ondt før. De smertestillende min læge gav mig hjalp ikke og en skid og jeg har besluttet mig for, at jeg vil insistere på (læs; kræve) at blive henvist til en gynækolog, så jeg i hvert fald kan få fundet ud af hvad der dog er skyld i de ekstreme smerter jeg oplever… og ja, så må jeg tage den derfra. Noget skal der i hvert fald ske, jeg kan ikke leve med at have så ondt. Jeg er ikke kommet ovenpå den omgang endnu. Jeg har været ualmindeligt udmattet, mere end jeg plejer, og ja, selv på mine aktiv-dage får jeg næsten ikke lavet noget. I fredags var jeg dog af sted og handle ind og på biblioteket og bare fordi jeg formastede mig til at tage den på gåben fra Banegården/biblioteket, via Kongenshave og til Lidl og videre til SuperBrugsen (folk i Odense ved udemærket hvor kort den tur rent faktisk er, den er ca. 1 kilometers penge), så har kroppen i den grad straffet mig lige siden. Det skulle være så fandens godt med frisk luft og motion, men min krop vil bare ikke. Den har det heller ikke godt når jeg er for inaktiv… hvad fanden vil den? Jeg har bare ondt i alle leder og kanter, uro, kan ikke sove, maven brokker sig, hovedet er tåget, får feber, bliver enormt utilpas osv osv osv. Listen er sateme lang efterhånden. Jeg har ingen overskud til noget som helst, det er lige alt jeg får lavet aftensmad til mig selv eller tømt opvaskemaskine… og ja… det er ikke hverdag heller. Rengøring er en by i Rusland her i jordhulen og nu ligner jordhulen sgu vitterligt en bombet jordhule. Jeg har så i dag tilladt mig at gøre rent på mit badeværelse, for jeg kunne bare ikke holde det ud mere. Der var ikke – og hold nu fast – blevet gjort rent i over en måned. Jeg kan faktisk ikke huske hvornår det sidst var. Det tog mig så også lige 4 timer med pauser at få det gjort og jeg er helt færdig nu. Og ja, det er faktisk hviledag, men ja… hvad skal jeg snart sige? Jeg er så fucking ked af det her liv… som bare ikke er et liv mere. Jeg skammer mig så meget over at mit hjem ser ud som det gør, at jeg ser ud som jeg gør, at jeg de fleste dage ikke orker at gå i bad, at jeg er asocial og ikke har overskud til nogen eller noget. Det går mig virkelig meget på efterhånden og går gevaldigt ud over mit humør. Der er ikke overskud til at komme ud blandt andre, jeg må sige nej til et foredrag jeg ellers gerne ville med til. Alting handler bare om at overleve og det er sgu da ikke noget liv. Det er så svært at forklare folk hvad det er der er galt når de spørger. Er det maven igen? Nej.. eller jo.. men ikke kun den. Det er det hele. De vil så gerne forstå, og jeg kan ikke forklare. Dybt frustrerende. Jeg er bare konstant syg efterhånden, der er ved at være langt i mellem de gode dage. Nu har jeg så endelig fået fundet ud af at få taget kontakt til den private læge i Nyborg jeg er blevet anbefalet. Har brugt 1½ uge på at finde mod til at ringe til ham og bestille en tid, men min angst er for voldsom og jeg kan bare ikke. Så nu har jeg skrevet et ganske almindeligt dødeligt brev og det skal jeg så ned i postkassen med i morgen. Så må han ringe eller maile til mig. Ja det lyder nok totalt åndssvagt, men jeg har virkelig telefon-fobi og den er rigtig slem når jeg i forvejen har det skidt. Men jeg håber jeg får respons tilbage og en tid hos ham (han har en del ventetid, så det bliver nok først i starten af juni) så jeg kan få fundet ud af hvad fanden det er jeg fejler. Jeg ved godt jeg brokker mig enormt meget, men jeg synes vitterligt ikke der er meget positivt i mit liv mere. Jeg forsøger virkelig at holde humøret højt og få det bedste ud af de få ting jeg kan. Jeg spiller Wordfeud til den store guldmedalje og det tager også fokus fra alle tankerne (og er godt til at holde hjernen i gang så den ikke helt forsumper), men det gør også, at jeg ikke fortæller folk hvor skidt jeg egentlig har det. Den sædvanlige gamle skrue uden ende. Og ja, jeg skal bare bede om hjælp osv osv… men lidt svært når folk har travlt og der sker store ting i deres eget liv hvor de har brug for hjælp og støtte. Hvis ikke det var for Facebook bl.a. så var jeg da blevet totalt skør i hovedet af ingen kontakt at have med folk. Jeg synes det er skide hårdt. Men det er jo ikke noget man skal tale højt om i det her land. Jeg hører jo til det værste udskud (syg og på førtidspension, samfundsnasser i mange folks øjne), så det er jo bare om at holde lav profil, holde kæft og så bare håbe at ingen ser sig sur på en.  Det er blevet enormt populært at sparke socialt nedad og jeg gider ikke flere spark. Derfor blogger jeg heller ikke så meget mere. Orker ikke hvis det bliver “opdaget” af dem der har så ondt i røven over, at vi altså er nogen i det her land der ikke kan det samme som andre. Nåh, det var et sidespring og lige noget der røg ud mellem sidebenene, men jeg må indrømme, at jeg den sidste tid flere gange har været ved at fare til tasterne og skrive nogle ekstremt harme indlæg på min blog. Men jeg har ikke gjort det, simpelthen fordi jeg ikke orker folks måde at se på folk der er anderledes end dem selv. Jeg skal ikke forsvare hvorfor jeg er syg og på pension, derfor har jeg ikke skrevet min harme ud og af samme grund deltager jeg heller ikke i debatten på diverse aviser etc. Men det betyder ikke, at jeg ikke har en mening, jeg skal bare bruge mine sparsomme kræfter et andet sted. Jeg overvejer også seriøst hvad jeg skal stille op med min blog. Der går alt for længe mellem mine indlæg og når jeg endelig skriver er det øv med øv på. Men at bare lukke den ned og sige farvel vil også så drastisk, men det kan ende med at blive sådan. Der er ingen der siger at livet skal være en dans på roser, men behøver det at være så fandens hårdt? P.s. beklager det utroligt rodede indlæg og ja, det er ikke sikkert jeg svarer på kommentarer… men det havde I vel regnet ud?   TweetDel Heidi Heidi's univers/fat2fab Mon, 20 Feb 2012 14:47:33 +0100 http://heidi-l.dk/?p=5848 Jeg er ganske langsomt begyndt at tælle ned til en rolig jul. En jul i mit eget selskab sammen med mine to katte. Julemaden er ved at være under kontrol, har fået handlet det meste ind, mangler dog den vigtigste ingrediens.. fuglen! Eller… i det her tilfælde fuglene, for jeg skal have poussin. Det lavede jeg også sidste år og det er genial julemad… især når man bruger en genial julekalkun-opskrift, men bare dividerer den ned til lille pipfugle-størrelse fra stor pipfugle-størrelse. Desserten er også i hus… eller ingredienserne er. Jeg elsker ellers risalamande, men tåler ris så dårligt, så jeg har besluttet at lave vanilleparfait, hvilket jeg nu kan tåle, da man jo kan få laktosefri piskefløde. Juletræ har jeg ikke besluttet endnu om jeg skal have, jeg har lidt svært ved at få det slæbt hjem. Så jeg overvejer at købe et lille et i plastik. Ja, det er ikke helt det samme, men det sparer mig også for en masse oprydning og støvsugning af grannåle bagefter. Kattene vil dog nok glo lidt at årets legetøj er uægte, men det er jo ikke dem der står med problemet med at komme af med det bagefter. Jeg tror også de er glade, bare juletræstæppet kommer frem og de kan lege lidt med det. Jeg har været aktiv her i weekenden, i går juletamtam med min veninde S. og hendes familie hvor vi bl.a. kogte berlinere, i dag var jeg oppe i gågaderne og suge lidt julestemning til mig og handle lidt ind til julemaden. Det har været nogle gode dage, solen har skinnet og jeg kan mærke, at det har en stor betydning for mit humør. I morgen står den på kosmetolog sammen med min veninde L., noget jeg altid ser frem til. Det er total forkælelse at komme til kosmetolog og få en fransk vask og strygning. Ellers står de næste dage på afslapning, jeg skal huske at slappe af også så jeg ikke kører mig selv i sænk. Jeg har nogle pakker jeg går og venter på,  et par stykker jeg selv har bestilt og så julegave og fødselsdagsgave fra min mor. Onsdag er min fødselsdag, noget jeg ellers har tænkt mig at hoppe let og elegant hen over, men har fået ordre på at være hjemme hele dagen… posten kommer med noget. Så det må jeg hellere være… altså hjemme Jeg kan godt mærke, at der er faldet meget ro over mig de sidste dage. Jeg er godt nok stadig meget emotionel og påvirket af alt der foregår omkring mig, vejret, folks humør, dårlig nattesøvn, umulige katte, larmende omgivelser osv osv. Men jeg er stadig sikker på, at jeg har truffet den bedste beslutning om at holde jul alene… også selvom folk har meget svært ved at forstå det. Jeg er så bare nået dertil nu, at jeg simpelthen ikke gider forklare det mere… og det er ikke for at være uhøflig. Men hvorfor skal jeg forklare og forsvare en beslutning som for mig er en god beslutning? Jeg holder nedtælling til jul og lige nu føles det godt. Især når der er ro i jordhulen, kattene sover ved siden af mig og jeg formår at hygge mig i mit eget selskab. Glædelig 4. søndag i advent alle sammen TweetDel Heidi Heidi's univers/fat2fab Sun, 18 Dec 2011 20:54:10 +0100 http://heidi-l.dk/?p=5830 I år bliver julen anderledes. Det var den også sidste år, men det var sgisme ikke med min gode vilje at den blev som den blev. I år har jeg selv besluttet hvordan det skal være. Om det så er godt eller skidt, det ved jeg ikke, men jeg kan mærke det er godt for mig, at jeg har taget beslutningen og har fået sagt det højt. Jeg har besluttet at holde jul alene. Hjemme i jordhulen. Bare mig sammen med mine katte. Det er ikke fordi jeg ikke har lyst til at holde jul, men jeg har bare brug for noget andet i år. Jo mere der blev snakket om juleaften, julegaver, rejsen over til min mor osv osv., des mere urolig og stresset blev jeg. Jeg kunne bare mærke, at det var ikke det jeg havde hverken lyst til eller brug for i år. Det er roen og eftertænksomheden jeg søger i år…. eller det kan jeg nemmest forklare det med. Det er egentlig lidt svært at forklare hvad det er der gør det og hvorfor jeg har det sådan, men de få jeg har talt med det om det (min psykolog, min ene veninde og så min mor) lader til godt at kunne forstå hvad det er jeg mener. Det er jeg faktisk ualmindeligt meget taknemmelig for. Det har nemlig gjort det meget nemmere for mig at tage den endelige beslutning. Det kan godt være, at det så viser sig at det er den forkerte beslutning jeg har taget og jeg fortryder, men lige nu føler jeg det er det helt rigtige jeg har gjort. Og det er det vigtigste. Skulle det vise sig, at blive en gigantisk fiasko at holde jul alene, jamen, så har jeg prøvet det, så kan jeg sige, at det skal jeg aldrig mere. Hvis jeg ikke gør det, så kommer jeg sikkert også til at fortryde… og det vil da slet ikke være fair overfor min mor (og resten af familien) at skal være sammen med en irritabel, mut og trist Heidi i julen. Jeg skal nok få en god juleaften, hvad jeg finder på har jeg ikke besluttet endnu, for jeg tog først beslutningen om at holde jul selv i går. Men måske jeg køber mig et lille juletræ og pynter det og jeg laver nok også julemad til mig selv. Bare fordi jeg er alene skal jeg jo ikke undvære. Men det føles godt lige nu at jeg nu endelig har fået sat ord på mine følelser omkring julen. Jo flere dage der er gået des værre har jeg fået det. Jeg har følt mig så forkert over at have de her følelser og tanker, for jeg er jo normalt et kæmpe julemenneske med faste ritualer osv. Men i år, kan jeg bare mærke, det er noget andet jeg søger og har brug for. Nu er der fred i hovedet og jeg kan slappe af, der er blevet følelsesmæssigt plads til at jeg kan få noget julehygge ind og endda give mig lov til at julehygge, det har jeg ikke følt jeg havde lov til, netop fordi jeg har det som jeg har det. Så ja, jeg har besluttet at holde juleaften alene for mig selv. Det skal blive interessant at prøve, måske bliver det slet ikke om jeg troede og måske kommer jeg til at savne min familie. Det gør så heller ikke noget, det tror jeg vil være meget sundt for mig, men jeg håber også jeg finder det jeg egentlig søger efter (og nej, det er ikke noget religiøst, det er mere noget ro-agtigt noget). Nu kommer det næste så, nemlig at få omgivelserne til at forstå, at nej, det er ikke synd for mig at jeg skal sidde alene hjemme. Jeg har selv valgt. Så det bliver noget med at sige nej tak til dem der af hjertens godhed (og det ved jeg det er) synes jeg skal komme og holde jul hos dem. Jeg vil ikke komme juleaften, men lillejuleaften måske.. eller 1. eller 2. juledag. Det kunne være rigtig hyggeligt. En beslutning er taget og det føles rigtig godt. For første gang i lang tid har jeg taget den helt alene. Det i sig selv er et kæmpe positivt skridt i den rigtige retning. Og uanset hvordan min juleaften bliver, så har jeg selv valgt den TweetDel Heidi Heidi's univers/fat2fab Fri, 09 Dec 2011 14:39:56 +0100