De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et aktivering http://www.overskrift.dk Fri, 18 May 2012 05:01:23 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://ledigidanmarkdk.wordpress.com/2012/05/18/aa-ikke-kun-for-alkoholikere/ lmn74 Ledigidanmark.dk Fri, 18 May 2012 01:19:59 +0100 http://www.trusru.dk/aktivering-fortsat-1021 Mine negative anelser blev gjort til skamme, jeg ringede first thing til jobcenteret og vi konkluderede hurtigt at det var a-kassen der havde fucket up i indberetningen af uger.  Det er skønt at jeg ikke skal af sted, har som skrevet ikke helt let ved den slags. Når alt kommer til alt er jeg såmænd ikke speciel social mere, så et ?bonding? kursus der hedder job og netværk ville måske lige være lidt i overkanten.  Det er egentligt lidt en besynderlig tanke, man er samlet med en masse mennesker der står i samme situation. Altså ingen job, man skal så skabe netværk med hinanden i jobsøgningsprocessen. Hvis de havde et netværk der strøede om sig med jobtilbud var de nok ikke på kurset. Men ok, kurset handler nok heller ikke om job og ansøgninger.  Onde tunger vil hævde at det er en måde at stresse folk ud af systemet på, altså pisk. Igen bemærkelsesværdigt når størstedelen er motiveret i forvejen, Google jobsøgningskursus og resultaterne bærer ikke just præg af en virksom indsats. Det er erstatningen for pipfugle kurser, bare med en mere spiselig formålsbeskrivelse.  Håber satme ikke jeg går 39 uger, så er man tvunget til det lort. Trusru :: Trusru :: Wed, 16 May 2012 14:44:06 +0100 http://www.trusru.dk/den-hablose-aktivering-1017 Jeg er på dagpenge, jeg har ikke været det i mange uger.  Jeg er blevet straks aktiveret af grundet en fejl i kommunikationen mellem a-kasse og jobcenter. De vil gerne have mig på et af de famøse jobsøgningskurser, spørg mig om jeg er tilfreds med det.  Fik det af vide fredag, skal af sted på mandag. Men for det første er det en fejl, for det andet er jeg forhindret fordi jeg skal over med Ben der mandag morgen. Jeg må indrømme at jeg har det ualmindeligt øffet med at deltage i sådan et kursus, jeg synes ikke specielt godt om mange mennesker samlet på et sted.  Nu hvor jeg lige er blevet raskmeldt er det sidste jeg har brug for en angstfremkaldende tvunget situation, jeg har det bedre med at søge hjemmefra.  Lære at søge job, ha ha.. jeg har forklaret dem at jeg skrevet og læst ufatteligt mange jobansøgninger, jeg tror sgu nok jeg ved hvordan.  Nej, jeg kommer ikke mandag morgen.. jeg ringer til dem og pænt forklarer dem problemstillingen, makker de ikke ret bruger jeg min klagemulighed jeg har efter retssikkerhedsloven. Devisen er, klag over alt du ikke er enig i. Det offentlige laver ufatteligt mange fejl, både hovsa fejl, men også lovstridige fejl eller skal man kalde det overtrædelser. Da jeg blev præsenteret for jobsøgningskurser var der flere i forsamlingen der havde været der adskillige gange, holdningen var at kurserne var ubrugelige og at de måtte sende folk hjem fordi der ikke var fysisk plads i lokalerne.  Det synes jeg godt nok er skræmmende, tænkt at jeg måske skal proppes ind i sådan et lokale.  Det er jo vanvittigt.  I øvrigt ikke motiverende at skrive en ansøgning når hele kroppen skriger at den skal dø.  Nok har jeg det godt i dag, og det vil jeg for alt i verden gerne blive ved med at have. Men det kræver også at jeg passer rigtigt godt på mig selv.  Hmm? jeg må se hvad der sker og vigtigst om jeg kan slippe for kurset uden at skulle sygemelde mig. Trusru :: Trusru :: Sat, 12 May 2012 21:26:07 +0100 http://blognyt.com/virksomhedspraktiv-med-dagpenge-som-aktivering-jobplan/ Virksomhedspraktik er et arbejdsmarkedspolitisk redskab som har til formål at støtte dig i en tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Virksomhedspraktik er på 2-4 uger og målet er, at praktikken fører til fastansættelse, et løntilskudsjob – eller kan bruges som dokumentation for, at du derigennem har opkvalificeret dig. Du kan komme i virksomhedspraktik hos både en offentlig eller privat arbejdsgiver. Praktikperioden tæller som en ledighedsperiode. Du kan få aktiveringsydelse svarende til dagpengene. I tilfælde af sygdom skal du søge sygedagpenge på et sygedagpengeskema, som vi skal udfylde. Formålet med arbejdspraktikken er at udvide beskæftigelsen i samfundet. Det sker ved at give ledige mulighed for at komme ind i private virksomheder, således at arbejdsgiver og arbejdstager kan “se hinanden an”, inden man bliver ansat i almindelig job eller i jobtræning. I løbet af praktikperioden kan virksomheden blandt andet vurdere, om du har de nødvendige faglige kvalifikationer til at kunne udføre arbejdet. Hvis arbejdsgiveren vurderer, at du har behov for at blive opkvalificeret for at kunne bestride stillingen, har arbejdsgiveren pligt til at meddele dette til Jobcentret med det formål, at du kan blive opkvalificeret. En opkvalificering forudsætter dog, at Jobcentret er enig i vurderingen og kan/vil afsætte tilstrækkelige økonomiske ressourcer via AJKS » Aktivering og jobplan. Blogger BLOG NYT Tue, 08 May 2012 16:25:37 +0100 http://sponsormedvilje.dk/?p=797 Det er en fejl, at denne video ikke har ligget på bloggen i et par år. For Heinekens event fra 2009 med at lokke til fodboldfans til at ofre en Champions League-kamp til fordel for strygermusik er legendarisk og en must-see for alle sponsorinteresserede. Enjoy! Filmen siger også noget om forskellen mellem finkultur og sport, for det [...] Morten Østergaard Sponsor med vilje Fri, 27 Apr 2012 20:52:31 +0100 http://www.ma-nyt.dk/hvordan-skal-china-cabinet-lobbye-bedre-i-danmark.html 10 ledige MA?ere i København er lige startet på et 26 ugers kursus i kommunikation og it. De lærer konkrete it-værktøjer, som de omsætter i it-løsninger for virksomheder. De får en masse på deres cv, og måske kan der komme et jobmatch ud af det oveni. Af Hans Jørgen Wulff, kommunikationskonsulent i MA ?Jeg sad med en masse solid teoretisk viden, da jeg blev cand.comm.er fra RUC,? fortæller Rasmus Bøgh Hansen, projektleder i NEW Skills, der har indgået en eksklusiv aftale med MA om dette skræddersyede kursus for MA?s medlemmer. ?Men jeg manglede hands on på alle de mange it-værktøjer og styringsredskaber, der kommer i spil, når der skal implementeres it i en virksomhed. Det lærer vores kursister alt sammen her med udgangspunkt i en konkret case, som en virksomhed skal have løst.? Case til hver deltager eller gruppe China Cabinet er en lobbyistvirksomhed i Danmark, men de vil gerne blive mere kendt. Hvordan gør de det? Posh People vil gerne udvide deres onlinesalg af tøj til teenagepiger. Hvordan skal de videreudvikle deres webløsning? Virum Sorgenfri Håndboldklub har et kommunikationsudvalg, som blandt andet har brug for sparring omkring deres Facebook-strategi. Hvordan griber vi det an? Lazarinka Damjanovski viser glad rundt i kursuslokalerne på Rebslagervej på Nørrebro. De er endnu ikke færdigindrettet, men der arbejdes målrettet på at skabe nogle optimale rammer for husets kursister. ?Vi lægger megen vægt på at skræddersy forløbene til hver enkelt kursist,? fortæller Lazarinka, der er NEW Skills administrerende direktør. ?Du får nøjagtig de redskaber, du har brug for ud fra dine forudsætninger og ud fra hvad den konkrete case, lægger op til. Men vi kommer hele vejen rundt: kravspecifikation, webstrategier, økonomistyring, design, brugervenlighed, indhold, projektstyring. Det er derfor, det hedder cross media kommunikation,? forklarer Lazarinka. ?Og virksomhederne, som leverer opgaverne, spænder lige så vidt i deres behov: ny hjemmeside, mobilapplikation, sociale medier, trykte medier, e-learning, online marketing, målgruppeanalyse etc.? Der er endnu ledige pladser Der er masser at lære også for cand.comm.erne, men foreløbig er de nuværende kursister mest cand.mag.er i forskellige sprog- og kulturfag. Én vil også forberede sin ph.d., en anden vil prøve sin drøm om at blive selvstændig af. ?Pointen er, at kursisterne lærer at arbejde på tværs af de forskellige medieplatforme, når de både har det digitale, det trykte, film og video fx i spil,? fortæller Rasmus videre. ?De har hele tiden os som rådgivere og undervisere ved hånden, men de styrer det selv og har meget frie hænder. De klarer selv dialogen og samarbejdet med virksomheden, så de lærer også at sælge sig selv samtidig med, at de kan få feedback. Alle er jo med på, at man er i et læringsforløb.? De 26 uger er inddelt i fire ugers moduler med afsluttende test og måske certificering. Og hele forløbet afsluttes med præsentationen af et færdig cross media-produkt. Så der kan sættes mange færdigheder på cv?et, fra InDesign, Photoshop, WordPress, Mailchimp, Dreamweaver, Google Analytics til projektledelse, filmredigering, online publikationer og markedsføring. Du kan stadig nå at hoppe på. Men du skal have dit jobcenters eller anden aktørs godkendelse først. Læs mere på newskills.dk eller kontakt MAJob i København. admin MA-Nyt.dk Thu, 26 Apr 2012 11:31:51 +0100 http://ledigidanmarkdk.wordpress.com/2012/04/24/knald-i-laget-solskins-tirsdag-og-jeg-er-ikke-til-at-stoppe/ Niels C. Reib Ledigidanmark.dk Tue, 24 Apr 2012 09:03:21 +0100 http://blogs.jp.dk/udefravirkeligheden/2012/04/18/fa-sa-lavet-den-f%c3%b8rtidspensionsreform/ Christiansborg har i snart mere end et år varslet en markant reform af førtidspension og flere andre elementer af arbejdsmarkedspolitikken. Det er bydende nødvendigt, og for hver dag der går, uden vi får reformen af især førtidspensionen på plads, er der risiko for at der træffes nye forkerte beslutninger, der bl.a. passificerer alt for unge mennesker i offentlige kasser, hvor de så ellers kan samle støv. Vi har over 700.000 danskere på overførselsindkomster, og hvis man gerne vil stifte et nærmere detailkendskab med hvor vigtigt og hvor udfordrende det er, at få mange af disse efteruddannet, ind i såkaldte servicejobs (også kaldet meningsfuld aktivering), ud i jobordninger på virksomhederne, ja i det hele tager ud af systemet med afsæt i de gældende lovgivningsmæssige rammer, så skal man prøve at komme helt tæt ind på hverdagen af de medarbejdere, der i dag administrerer den aktuelt gældende lovgivning. Alt for mange førtidspensioneres Lovgivningen har allerede betydet, og betyder fortsat, alt for mange førtidspensioneringer af især alt for unge. Den skaber også for meget bureaukrati (flere medarbejdere i jobcentrene anvender op til 70 % af arbejdstiden på registrering i seks forskellige systemer på to computer-skærme) og måske væsentligst (eller værst?) af alt; den nuværende lov nærmest appellerer til, at vi retter ensidigt fokus mod voldsom dokumentation, sandsynliggørelse af alle forhold relateret til nedsat arbejdsevne, der nu kan findes hos den enkelte ledige, ja i det hele taget en alt for “systemagtig” tilgang til borgeren som dermed bliver et offer frem for et selvstændigt individ der kan, skal og vil noget. Det her system er nu prøvet i alt for lang tid, og konklusionen er klar uanset hvilken statistik man kigger på; det virker ikke! Vi får ikke flere i gang og med på denne måde, tværtimod! Det er der faktisk meget bred enighed om derinde, på borgen; at det ikke virker godt nok. Derfor er der igennem flere måneder, via to forskellige ministre og regeringer, varslet “markante” ændringer af førtidspension, fleksjobordningen etc. Men flotte ord er indtil videre forblevet ved det, og konsekvensen er altså at vi hver dag kæmper en kamp for at undgå at førtidspensionere unge, selvom loven i visse tilfælde nærmest dikterer det! Det er nu vi mangler værktøjerne Mit opråb nu skyldes det forhold, at vi nu efterhånden er kommet dertil hvor vores værktøjer - efter flittig anvendelse - ikke længere synes tilstrækkelige: Vi har mange steder reformeret hele arbejdsmarkedspolitikken og som konsekvens deraf måden hvorpå vi får mennesker fra passive offentlige ydelser over i aktive forløb. Med Mette Frederiksens egne ord; “give mennesker noget at leve for og ikke af”. Vi opnår faktisk, i skrivende stund, gode resultater gennem en ny politisk kurs i vores jobcenter; ingredienserne er egentligt ikke revolutionerende. Vi sætter nu fokus på borgernes styrker, før vi begynder at fokusere på alt det, der gør man ikke kan komme ud af systemet. Vi beder samtidig meget præcist og klart den enkelte om selv at tage et ansvar for sit liv og sin fremtid. Vi har meget klare og håndfaste konsekvenser, hvis man ikke accepterer at offentlig forsørgelse betyder at man må bidrage med noget og komme videre. Til gengæld servicerer vi vores ledige - frem for at mistænkeliggøre dem. Vi forsøger at få dem til at føle, at vi rent faktisk ikke er sat i verden for at fastholde dem i systemet, men få dem videre. Men der uddeles ingen badebilletter; alle skal bidrage - alle skal med. En reform med klare principper En reform bør baseres på nogle meget klart definerede principper for sagsbehandlingen. Jeg har før lanceret dem og gør det gerne igen; (1) Ingen under 40 år skal som udgangspunkt kunne tildeles førtidspension. (2) Ingen under 30 år skal have kontanthjælp, hvis de mangler basal uddannelse. (3) Efteruddannelsesprogrammer skal erstatte gængse og typiske (lange) dagpengeforløb. (4) alle skal såkaldt “straksafklares” - dvs. indenfor 48 timer skal en borger vide hvad der præcist skal ske når man har henvendt sig med sygdom eller andet. (5) Der skal der sættes massivt ind med genoptræning fra dag ét overfor sygedagpengemodtagere. Og skulle man være i den situation, at man ikke kan noget af nævnte, så skal man altså bidrage gennem såkaldte servicejobs (meningsfuld aktivering), hvor mulighederne i øvrigt i den grad er begrænset i dag for at skabe nogle ordentlige nogle af slagsen! Svenskerne kan! Det er faktisk lykkedes svenskerne at skabe en udvikling ift førtidspensionen, der sikrer, at der de seneste år er markant færre nytilkendte førtidspensioner. Ifølge DA’s nyhedsbrev Agenda den 29. marts 2012 blev i der i 2011 næsten tilkendt halvt så mange førtidspensioner som i Danmark, når man korrigerer for befolkningens størrelse, og det er i øvrigt opnået efter en periode fra 2009, hvor der generelt har været et faldende niveau hos vores naboer i øst, mens vi i Danmark har ligget stabilt på samme (høje) niveau. Det skyldes naturligvis ikke, at vi er så meget mere uarbejdsdygtige end svenskerne, men simpelthen at vi mangler nævnte reformer for at træffe andre beslutninger med afsæt i bedre alternativer! Indrømmet. Jeg synes faktisk at Mette Frederiksen har fået en god start som minister. En skræmmende god start,  gennem stærke borgerlige budskaber om personligt ansvar, at alle skal bidrage, fornyelse af arbejdsmarkedspolitikken, så vi får vendt den udvikling der i dag har ført til at hundredvis af tusinde mennesker er på passiv offentlig forsørgelse osv. Nu skal der ske handling! I dag snarere end i morgen. Jeg er helt sikker på at mange kommuner kun venter på at få nye rammer til, at skabe en succesfuld indsats overfor den enkelte ledige, for hvis det ikke lykkedes i virkelighedens verden; ude på de enkelte jobcentre - så er flotte ord måske taknemmelige for den der lytter, men ikke for den der førtidspensioneres i en alt for ung alder, og som dermed for resten af livet, som udgangspunkt, ikke længere findes “anvendelig” i samfundet. Thomas Banke Ude fra virkeligheden Wed, 18 Apr 2012 17:17:46 +0100 http://mariasblog.dk/2012/03/21/racistiske-socialradgivere-ellers-tak/ Fortsættelse fra dette indlæg Til min samtale på kommunen spurgte den flinke socialrådgiver om det var ok der var en elev (altså en under uddannelse til socialrådgiver) med til mødet. Det havde jeg naturligvis intet imod, jeg er stor fan … Læs resten → Maria Mariasblog.dk Wed, 21 Mar 2012 15:36:37 +0100 http://mariasblog.dk/2012/03/21/racistiske-socialradgivere-ellers-tak/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=racistiske-socialradgivere-ellers-tak Fortsættelse fra dette indlæg Til min samtale på kommunen spurgte den flinke socialrådgiver om det var ok der var en elev (altså en under uddannelse til socialrådgiver) med til mødet. Det havde jeg naturligvis intet imod, jeg er stor fan af “learning by doing” metoden. Det er i praktikken man virkelig kan lære noget, fremfor [...] Maria Mariasblog.dk Wed, 21 Mar 2012 15:36:37 +0100 http://tomjensen.blogs.berlingske.dk/2012/03/07/den-der-betaler-for-festen/ En mand, 39-årige Heine Petersen fra Silkeborg, har fået sig et åbenlyst problem. Af en karakter, man egentlig godt kan rubricere som en skandale. Han vil efter fem års sygdom med stress og depressioner gerne have et fleksjob. Men kommunen siger nej, medmindre han følger sin læges anbefalinger om at gennemgå elektrochok-behandlinger.  Og det har han ikke lyst til. Blandt andet fordi han kender til de mulige bivirkninger af behandlingen  – hukommelsessvigt, eksempelvis. Man forstår, hvorfor såvel SF som beskæftigelsesminister Mette Frederiksen allerede i går, da sagen rullede i Danmarks Radio, var ude med de løftede pegefingre. For hvordan står det til med individets helt basale rettigheder, hvis samfundet som modkrav for at levere bestemte ydelser tvinger mennesker til at gennemgå specifikke og ganske voldsomme lægelige indgreb eller behandlinger? Har vi som enkeltmennesker ikke den ret over vores egne kroppe, som kvinderne blandt andet via kampen for fri abort i årtier argumenterede for? Kan det offentlige virkelig overskride alle grænser mellem alment og privat på den måde, som det er sket i Silkeborg? Kommunen siger ja ? med loven i hånd. En stribe politikere siger, at loven i givet fald må laves om. – Og det kan de så gøre. Men tro mig: Der vil kun gå et splitsekund, før den næste sag opstår om en myndigheds overskridelse af det, man skulle tro var absolut privatsfære og individets grundlæggende ret. For det er et uvæsen, vi over tid har spundet os selv godt og grundigt ind i. Den der betaler for festen, bestemmer som bekendt musikken. Og kan man egentlig bebrejde det, alle andre end Margaret Thatcher har valgt at kalde samfundet, at det ønsker at være DJ i vores liv, når nu vi insisterer på at livet skal være en fest med fri bar? Jeg forstår den stakkels mand fra Silkeborg. Det er en umenneskelig klemme at være sat i, at han skal tvinges til elektrochokbehandlinger for at kunne komme i gang med et forløb, der forhåbentlig kan bringe ham tilbage til arbejdsmarkedet. Men ser man et øjeblik bort fra fine principper om menneskelighed og basale rettigheder, så handler Silkeborg Kommune egentlig blot så strengt logisk som tænkes kan. – For hvis man som borger forventer, at ens medborgere via samfundskasserne skal finansiere ens fysiske eller psykiske genrejsning og klargøring til arbejdsmarkedet ? kan man så dybest set bebrejde disse medborgere og deres repræsentanter i kommunen det krav, at pengene bruges bedst muligt, så effektivt som muligt? Silkeborg Kommune skal punge ud til fleksjobforløbet, så Silkeborg Kommune gør blot mekanisk og konsekvent det, et samfund må gøre, nemlig at sørge for at den potentielle fleksjobber i henhold til de lægelige anbefalinger så seriøst som muligt gør sig klar til forløbet. Kan man sige noget til det? Kan man ligeledes sige noget til, hvis samfundet kræver, at du spiser sundt og dyrker tilstrækkelig motion, når du omvendt pr. automatik forventer at kunne trække på samfundets ? dine medborgeres ? økonomiske støtte, hvis du skulle blive syg? Herunder at samfundet som en pris for at holde kasserne åbne drager konsekvensen og gennemfører forbud og påbud, der tvinger dig til at leve sundt, hvis du ikke selv kan finde ud af det? Det er jo samfundet, der betaler for festen. Så må samfundet vel også bestemme musikken? Er det på samme baggrund ikke logisk, at selvsamme samfund trækker dig igennem ydmygende aktiveringsforløb, hvis du er blevet ledig, eftersom du jo forventer, at samfundet betaler for din lediggang? Må man ikke leve med, at kommuner går til yderligheder for at kontrollere dig og sikre, at du i henhold til loven står til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis du er blevet arbejdsløs, hvis du omvendt anser det for en menneskeret, at samfundet ? dine medborgere ? sørger økonomisk for dig undervejs? Er det ikke indlysende, at hjemmehjælpere må registrere hver bevægelse, de foretager sig på dagens hvirvelvindstogt forbi de plejekrævende ældre på opgavelisten, for når vi anser det for givet, at samfundet og ikke vore familier skal pleje os, når vi bliver gamle, så kan vi vel ikke bebrejde samfundet ? repræsentanten for medborgerne ? at det som en given ting har hånd i hanke med, hvordan dets midler bruges? – Og er der ikke en grund til, at generationer af politikere og andre storslåede reformatorer er kommet med ambitiøse og offensive udmeldinger om at ville gøre op med kontrol, systemovergreb på det enkelte menneske og dets privatliv, overvågning, indviklede aktiveringssystemer og lovjungler ? og altid er det endt sådan, at når de var færdige, var det hele bare blevet endnu værre? For det de gør er jo at symptombehandle, sådan som Mette Frederiksen og SF nu vil gøre i sagen om Heine Petersen. Han får det, som vi alle ville få i en lignende situation: Det vi selv har bedt om. Vi har bedt samfundskassen om at betale for festen. Og så vil samfundskassen også gerne bestemme musikken. Meget længere er den vel ikke? FØLG MIG PÅ FACEBOOK FØLG MIG PÅ TWITTER Tom Jensen På sporet af et moderne liv Wed, 07 Mar 2012 17:01:31 +0100 http://gamleane.eftertanke.dk/2012/03/05/gave-og-opgave-o-ikke-ret-og-pligt/ Er hele diskussionen om ret og pligt, individ og fællesskab ikke blevet afsporet med disse ord? Ret? Vi er ikke født med ret til livet, ret er noget vi giver hinanden, bla. skrevet ned i vores enestående Menneskerettigheder, et af de aller smukkeste dokumenter som mennesker har forfattet. Og de bygger igen på det ældgamle  og demokratiske bud: “Vær mod andre, som du ønsker de skal være mod dig”. Det er også ren og skær sund fornuft… Pligt? Det kommer let til at lyde som en sur pligt, som noget negativt, når vi snakker om pligt. I stedet handler det vel om indlysende sund fornuft, jeg er både mig og mit fællesskab, så min ret er også fællesskabets ret, pligten overfor fællesskabet er også pligten overfor mig selv, min glæde fællesskabets glæde og omvendt. Livet er en gave. Det er en gave til mig og det er dermed også en gave til alle andre fordi vi lever i en helhed. Opgaven er at passe godt på gaven og det vil igen sige at jeg skal give mig og mine evner videre i et givende fællesskab. Det individuelle er noget abstrakt og en kunstig betegnelse, for ingen er jo bare 1 eller et individ. Jeg indånder andres udåndingsluft, jeg lever af at spise andet og andre og det jeg udånder og mine såkaldte ‘affaldsstoffer’ fortsætter i et kredsløb, som indbefatter alle og alt. Hvis nogen skulle glemme, at deres liv også er en opgave og at livet berører andre mennesker og dyr, ja, hele fællesskabet, så er det en indlysende opgave at fortælle vedkommende, eller rettere oplyse vedkommende om det usunde og uholdbare i det stærkt individuelle synspunkt. Vi er hinandens rollemodeller, hinandens intelligens, hinandens dannelse og sammen står vi stærkere, klogere, visere end helt alene. Jeg hører lige  lidt om tænkeren Andreas Simonsen i radioen og han talte meget om harmoni. For det sker jo at kortsynet hensyn til mig selv og mine her og nu ønsker kan være modstridende overfor mine omgivelsers ønsker. Det klassiske er det sidste stykke lagkage, som flere end jeg har umiddelbar lyst til ;o) Jeg tror at grundsætninger om livet er enkle og letfattelige og fælles for alle, nemlig kærligheden og det godes alt overvældende kraft, livskraften, de fysiske livsbetingelser, at ønske sig et godt liv, det gode, det sande, det smukke, menneskerettigheder osv osv. Opgaven er at udføre disse eviggyldige værdier i en kompleks verden. Det er heldigvis også en meget smuk, sand og god opgave, nemlig det at leve ;o) Mennesker på overførselsindkomst har derfor også den opgave at være noget for andre, for fællesskabet, som til gengæld har givet alle ret til et meningfuldt liv, herunder det at arbejde i et vist omfang. Eller i hvert fald at føle man gør en forskel og betyder noget for andre. Er der ikke et arbejde til den enkelte, må det være fælleskabets opgave at finde det. Vi har jo et system med en privat og en offentlig del og i det offentlige kan der jo bruges nærmest ubegrænset af arbejdskraft. Når det gælder pasning af mennesker og uddannelse etc., klassiske offentlige opgaver, kan det jo altid gøres lidt bedre ;o) Derimod er det fuldstændig ufornuftigt at sende mennesker penge for at holde sig væk fra arbejdsmarkedet! Jeg er selv ledig og mener at alle ledige skal have tilbudt et godt arbejde ca. 25 timer om ugen for de dagpenge de modtager. Så er der stadig tid til at søge arbejde ved siden af. Vi opretter simpelthen ekstra jobs i det offentlige, som vi kan kalde for ekstra ledighedsjobs eller noget lignende. Det skal selvfølgelig være i samråd med den enkelte ledige og gerne indeholde opkvalificering. Hele det frivillige område vil også være oplagt, ikke mindst nu hvor vi ser at mange egentlige stillinger i det offentlige udføres af frivillige. Kurser for ledige kan de ledige selv planlægge og udføre, det er jo en bred flok, der vil være ledige, så her kan findes mange forskellige fagfolk, undervisere etc. Lokaler kan man vel også finde rundt omkring helt gratis eller til små penge, så aktiveringskurser, som vi ser for dyre penge i dag, kan laves for meget små penge, måske endda helt GRATIS ;o) Anna Sørensen Gamle Ane Mon, 05 Mar 2012 13:20:28 +0100