De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et albums http://www.overskrift.dk Wed, 23 May 2012 15:01:05 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://www.lydtapet.net/2012/05/anmeldelse-lima-lima-intoxication/?utm_source=subscriber&utm_medium=rss&utm_campaign=rss @font-face { font-family: "Arial"; }@font-face { font-family: "?? ??"; }@font-face { font-family: "Cambria Math"; }@font-face { font-family: "Cambria"; }p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal { margin: 0cm 0cm 0.0001pt; font-size: 12pt; font-family: Cambria; }.MsoChpDefault { font-family: Cambria; }div.WordSection1 { page: WordSection1; } LIMA LIMA ”INTOXICATION” (Gateway Music) Udgivelsesdato: 21/5-2012 Karakter: 4/6 Anmeldt af: Søren Andersen   Giftig tyggegummipop   For pokker det starter godt. På de første tre nummer af Lima Limas anden udgivelse er forsanger Ulla Pihl og resten af bandet, som blandt andet tæller medlemmer fra Slaraffenland, The Office og Travelling Tribes, helt oppe og ramme noget af det fineste danske pop jeg længe har hørt. Ulla Pihls stemme smyger sig om åbneren ”Bloody Game” og hun viser, at hun mestrer den dybe alvorlige og personlige vokal.   Og så tager festen ellers fart med pladens suverænt bedste skæring. Man kan selvfølgelig sige, at det er ærgerligt at festen allerede når sit højdepunkt på sang nummer to, men hvorfor gemme det bedste af vejen? ”Call Girl” er tyggegummi-pop, det er intelligent sangskrivning om kvinden der opdager, at drømmefyren er på flugt fra en Call Girl, ”But isn't that rape, when you leave and don't pay you stupid bastard”. Jo, jeg skal ellers lige love for, at der bliver gået til stålet på dette nummer. Ulla Pihl danser med en legende lethed henover sangens alvorlige tema. Når jeg hører ”Call Girl” fik jeg faktisk lyst til at smide Tiger Tunes på anlægget, uden sammenligning i øvrigt.   På de følgende numre holder Lima Lima niveau, og tempoet er faktisk også ganske godt skruet i vejret. Ulla Pihls vokal trækker spor tilbage til en ung Pernille Rosendahl da hun endnu var skarp i Swan Lee. På ”Define It” kan jeg sagtens forestille mig The Storm-forsangeren. Men hvor ”Call Girl” er et oplagt radiohit, så falder sangskrivningen en anelse i niveau. Det engelske bliver i mine øjne for banalt og der kan sagtens arbejdes med den del inden næste plade. Ideen med at arbejde med et tema, som for denne plades vedkommende handler om unge stærke kvinder anno 2012 (jf. pressematerialet), er rigtig god og er med til at fastholde tanken om, at det er et samlet album vi har med at gøre, i stedet for en række singler, der stikker i hver sin retning.   Det er klart den første halvdel af disse 11 numre der for alvor er værd at lytte til. Her synes jeg dog, også at Lima Lima serverer rigtig god pop. De første seks numre får 5/6 og de sidste fem får 3/6. Derfor lander vi på 4/6 med en lille pil opad, også selvom den forbandede pil ikke kan bruges til noget som helst.   Soeren Andersen Lydtapet - Dansk musikside - rock, pop, indie, electronica, metal, hip hop, singer/songwriter mm Wed, 23 May 2012 10:04:00 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/allscandinavian/~3/WgSGhnXKMwg/ Based on just at few tracks I heard online I made quite a fuzz about The Fallen Divine in a SpaceScan last year, hailing them as pretty much the biggest thing since sliced bread and calling all record execs idiots for not signing them. Earlier this year Indie Recordings turned out not the be idiots [...] Thomas Brunstrøm allscandinavian.com Wed, 23 May 2012 09:10:35 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/allscandinavian/~3/lS6o2FiLQUs/ A month ago I featured Faroese punk ‘n garage rock trio 200′s ‘Við Love Skal Land Byggjast’ (apparently the correct title is ‘Við Love Skuldu Vit Land Byggja’, but hey – it’s still available as free download here), which was my first taste of this new – and incredible – album. Through ‘Vendetta”s 25 sublime [...] Peter Krogholm allscandinavian.com Tue, 22 May 2012 12:22:08 +0100 http://www.lydtapet.net/2012/05/anmeldelse-mike-andersen-mike-andersen/?utm_source=subscriber&utm_medium=rss&utm_campaign=rss @font-face { font-family: "Arial"; }@font-face { font-family: "?? ??"; }@font-face { font-family: "?? ??"; }@font-face { font-family: "Cambria"; }p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal { margin: 0cm 0cm 0.0001pt; font-size: 12pt; font-family: Cambria; }.MsoChpDefault { font-family: Cambria; }div.WordSection1 { page: WordSection1; } MIKE ANDERSEN ”MIKE ANDERSEN” (Nordic Music Society / VME) Udgivelsesdato: 21/05-2012 Karakter: 4/6 Anmeldt af: Martin Bjørnholt   Nyt fra aarhusiansk bluesguitarist og sanger   Aarhusianske Mike Andersen er ligeså pæredansk, som navnet antyder – men det er musikken langt fra. Han har siden debuten My Love For The Blues udkom i 2002, været fast mand på den danske bluesscene, og har med sine nyfortolkninger af den originale blues- og soulmusik, skabt sig et anseligt følge i både ind- og udland. Mike Andersens store kærlighed til de gamle blueslegender skinner igennem på hele albummet, men hans sammensætning af blues og soul er meget hans egen.    Mike Andersen åbner albummet med den friske ”I Wanna Go”, og han går uimponeret til værks. Det er lige ud af landevejen up-tempo blues, og hans vokal passer glimrende til den poppede melodi. Det er ikke det mest interessante nummer på pladen, men Mike Andersen gør det alligevel klart for lytteren, at man ikke behøver gå under tilnavnet Blind Willie Snakebite og være født i Mississippis sumpe for at spille en gedigen omgang blues.   Mike Andersen formår at skrue nogle rigtig fine melodier sammen, og viser på flere numre, at han er en ganske begavet sangskriver. Eksempelvis er det ganske småt med klicheerne, hvilket er rigtig godt gået, genren taget i betragtning. ”Still Drinking” falder med sit sløve tempo og gumpetunge omkvæd en smule til jorden, men med numre som ”Between Love And Dawn” og ”Run As Fast As You Can” er alt tilgivet. På ”True Lovers” ledes tankerne hen mod Erann DD og ikke mindst de to plader med Drori-Hansen Furniture, og det fungerer rigtig godt. ”You’re my woman – I’m your man – let’s make love – like only true lovers can”, synges der i omkvædet. Det er uden tvivl cremet – men det fungerer.   Den aarhusianske sanger får flere gange selskab af de jamaicanske korsangerinder Nicole Nikki Burt og Abbygaye Dallas, og det giver en god dynamik og kontrast i numrene. Mike Andersens vokal er både rå og følsom, og selvom man aldrig er i tvivl om, at han har dansk pas, leveres numrene med en sådan indlevelse og ærlighed, at det aldrig får den store betydning. Mike Andersen har efterhånden været i gamet i mange år, og det gør ikke albummet mindre troværdigt, at hans kulør læner sig mere op af palmin end af mørk chokolade.   BESØG MIKE ANDERSEN HER     Martin Bjoernholt Lydtapet - Dansk musikside - rock, pop, indie, electronica, metal, hip hop, singer/songwriter mm Tue, 22 May 2012 06:36:24 +0100 http://www.lydtapet.net/2012/05/anmeldelse-pede-b-over-askeskyen/?utm_source=subscriber&utm_medium=rss&utm_campaign=rss @font-face { font-family: "Arial"; }@font-face { font-family: "?? ??"; }@font-face { font-family: "Cambria Math"; }@font-face { font-family: "Cambria"; }p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal { margin: 0cm 0cm 0.0001pt; font-size: 12pt; font-family: Cambria; }.MsoChpDefault { font-family: Cambria; }div.WordSection1 { page: WordSection1; } PEDE B "OVER ASKESKYEN" (Target Records) Karakter: 4/6 Udgivelsesdato: 21/05 2012 Anmeldt af: Jeppe Larsen   LIVET EFTER FIGHT NIGHT   Der er ingen tvivl om, at Pede B er mest kendt som den tredobbelte vinder af fight night, men ikke desto mindre har i længere tid også huseret på plademarkedet med en stak ganske habile udgivelser til følge. Ikke kun egne, men også som gæst på diverse udgivelser og endda også i projektet Koldfront, hvor han sammen med Marco og Stik Op Jakob har leveret en af de mest hårdtslående og spændende udgivelser i 2012. Det er en særdeles produktiv ung herre på 27 somre der efterhånden tilhører sværvægterne indenfor dansk rap, som nu igen har varen klar på markedet.   Afspilleren er igen ladet op til et skud Pede B lige fra hoften. Over askeskyen er titlen på den nye skive og den rummer 15 nye Pede B numre. Med på pladen har han fået DJ Noize som må være kendt af enhver for sin sublime teknik på de to stålhjul.  Med sådan et line up – en tredobbelt fight night champ og en verdensmester i scratch – er der lagt i kakkelovnen til en hyl omgang svedig rap.   Der bliver også lagt godt fra land med fuld fart og vind i sejlene på nummeret ”Indledningen”. ”Mine tekster er et billede af hvad der kunne ske hvis man kunne tænke højt”. Pede B er hudløst ærlig og leverer både varen og sig selv gennem alle pladens numre. F.eks. nummeret ”Fodspor” som handler om ham selv, faren og Pede B’s ønske om at træde i faderens fodspor. Nummeret emmer af den respekt han føler for sin far. Nummeret kommer omkring kærligheden, alvoren, respekten og bliver leveret med en ligefremhed og til tider humor som gør at man ikke kan lade være med at trække på smilebåndet. Dejligt med nogen der ikke er bange for at vise følelser i en macho-domineret rap-verden.   Desværre holder skuden ikke helt tæt gennem hele pladen. Specielt nummeret ”Isbjørn” hvor han forsøger at sammenligne sig selv med en isbjørn, altså som toppen af fødekæden halter gevaldigt. Metaforen er søgt og nummeret er bygget op med jeg-er-sejere-end-alle-de-andre kliche på kliche og bliver meget hurtigt temmelig ligegyldigt. Det er hørt før, og det i mere interessante udgaver.   Der hvor Pede B rammer hårdest er i de lidt sløvere numre, hvor han virkelig kan bruge den aggressivitet som ligger i hans vokalpræstation. ”Brænder op” er på mange måder det bedste eksempel på dette. Han rapper her om egne evner, karriere, op- og nedture. Hans indlevelsesevne er på dette nummer er helt fantastisk, og hans samtale med egen mørk og lys indre stemme er gribende. Det er fedt, ærligt og leveret med en overlegenhed, som klæder Pede B. Det er den samme overlegenhed, som desværre går en smule fløjten på skivens sidste nummer ”Nedtælling”, hvor udtrykket er helt anderledes. Bevares, man skal hylde det varierede, men dobbelttempo-rap ligger bare ikke lige til Pede B’s højreben. Det er som om, han ikke har overskud eller luft til at buldre igennem på samme måde.   Med hensyn til det variede, så er der en rigtig fin variation mellem alle numrene på OVER ASKESKYEN. Der er virkelig kælet for detaljen, og gjort noget ud af at skabe et nyt og passende udtryk til hvert enkelt værk på pladen. Det er da også DJ Noize der har siddet bag knapperne på de fleste af numerene, og der er en grund til at den herre efterhånden er en af the grand ol’ men i dansk rap. Han har sgu styr på det med musikken, og evner at holde sig nyskabende i stedet for hele tiden at vende tilbage til gamle dyder. Det er dejligt, og det giver lytteren større grund til at benytte sig af repeatknappen, da man aldrig rigtigt begynder at kede sig.   Når den samlede karakter skal gøre op, kan der desværre ikke findes grund til at hive topkarakteren op af lommen. Dertil er Over Askeskyen hverken original eller nyskabende nok, men søger man gennemarbejdet, velklingende og dejlig velproduceret rap-musik er pladen absolut mere end et enkelt lyt værd. Champen og verdensmesteren lever op til de navne de efterhånden har fået skabt for dem selv og Over Askeskyen lever i hvert fald videre på mit anlæg en god periode endnu.   BESØG PEDE B HER admin Lydtapet - Dansk musikside - rock, pop, indie, electronica, metal, hip hop, singer/songwriter mm Mon, 21 May 2012 06:08:24 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/allscandinavian/~3/cj9qu3I9qcQ/ Back in 2010 Sweden’s Simian Ghost released the debut full length, ‘Infinite Traffic Everywhere’, to great critical acclaim. Then a one man project by singer and songwriter Sebastian Arnström and more electropop in shape and sound, this second titled ‘Youth’ is more of a team effort and tropically flavored indiepop (surprising folk tune ‘Sparrow’ the [...] Peter Krogholm allscandinavian.com Fri, 18 May 2012 11:25:44 +0100 http://www.lydtapet.net/2012/05/anmeldelse-anna-rosenkilde-white-woods-2/?utm_source=subscriber&utm_medium=rss&utm_campaign=rss @font-face { font-family: "Arial"; }@font-face { font-family: "?? ??"; }@font-face { font-family: "Cambria Math"; }@font-face { font-family: "Cambria"; }p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal { margin: 0cm 0cm 0.0001pt; font-size: 12pt; font-family: Cambria; }.MsoChpDefault { font-family: Cambria; }div.WordSection1 { page: WordSection1; } ANNA ROSENKILDE ”WHITE WOODS” (Palindrome/VME) Udgivelsesdato: 14/05-2012 Karakter: 6/6 Anmeldt af: Morten Nissen   For dælen, det er sjældent benene bliver fjernet så blidt og nænsomt under mig, som det er lykkedes Anna Rosenkilde at gøre med hendes musik. White Woods er en af årets helt store overraskelser.   Anna Rosenkilde har spillet adskillige koncerter i Danmark, USA, Berlin og i Mozambique af alle steder, som et særligt eksotisk skandinavisk indslag. EP’en Under The Skin of a Skeleton Zebra fik mange flotte ord med på vejen, og nu er han så klar med sit debut album, der byder på 11 sange af en sælsom, drømmende og medrivende kaliber.   Med klaveret som det bærende instrument i de fleste numre, fører Anna Rosenkilde lytteren igennem de tænksomme numre med følsom instrumentering og absolut velvalgt brug af andre instrumenter, der tilføres for at styrke udtrykket, ikke fordi man kan, men fordi det er nødvendigt for at få den helt rette stemning i den enkelte sang. Det kan være et flyder-keyboard i sangen ”Ocean, trommrne i ”Lily’s Eyes”” eller handclaps og den let distortede gutar i ”Play The Part”… absolut en fornøjelse.   Anna Rosenkilde kan også uden klaveret, men også med guitaren, som hun spiller på i den stille, ”Neptune Moon”, der akkompagneres af en diskret mundharmonika, eller Hammond-orglet i ”Twinkle In Time”.   Numrene på White Woods bevæger sig fra det stille og helt minimalistiske til storladne klimakser, henover melankolske passager, som fører til mere opløftende momenter.   Oveni i sin kompositoriske overlegenhed besider Anna Rosenkilde også en fantastisk stemme. Hun har en naturlig, stærk stemmepragt, der svøber sig om de atypiske kompositioner.  Samtidigt er hun undtagelsen der bekræfter reglen om, at det sjældent bliver godt, når kunstnere indspiller alt selv, i deres soveværelse, uden et ekstra øre på musikken. Her er det lykkedes til fulde. Med skæve skift mellem dur og mol, halvtone-stigninger og temposkift bliver man guided gennem en lytteoplevelse af de helt store.   Anna Rosenkildes musik rører ved noget og skaber stemninger, som god musik skal, og i stedet for at være metervare popsange, er disse 11 numre alle musikalske metaforer på stemninger og følelser af enhver karakter, og det er sjældent at et helt album formår dette.   BESØG ANNA ROSENKILDE HER   ”Amaranth” http://www.youtube.com/watch?v=G1A89OL7XTo Morten Nissen Lydtapet - Dansk musikside - rock, pop, indie, electronica, metal, hip hop, singer/songwriter mm Wed, 16 May 2012 11:00:55 +0100 http://www.lydtapet.net/2012/05/anmeldelse-jepsen-the-queen-survived/?utm_source=subscriber&utm_medium=rss&utm_campaign=rss @font-face { font-family: "Arial"; }@font-face { font-family: "?? ??"; }@font-face { font-family: "?? ??"; }@font-face { font-family: "Cambria"; }p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal { margin: 0cm 0cm 0.0001pt; font-size: 12pt; font-family: Cambria; }.MsoChpDefault { font-family: Cambria; }div.WordSection1 { page: WordSection1; } JEPSEN ”THE QUEEN SURVIVED” (Red Hill Records) Udgivelsesdato: 14/5-2012 Karakter: 4/6 Anmeldt af: Søren Andersen   Kongen af Hillerød lever   Jens Jepsen synger i åbningsnummeret på sin nye plade ”..the queen survived, the king is dead”. Det er en sandhed med modifikationer. For Kongen af Hillerød, som han selv kalder sig, lever i bedste velgående på det andet album fra den 26-årige musikers hånd. Jepsen udgiver albummet The Queen Survived på sit eget nystartede pladeselskab Red Hill Records, mon ikke der her er en slet skjult hentydning til musikerens barndomsby og musikalske base.   Med et 10-mand stort backing-band har Jens Jepsen begået et album der byder på jazzede toner og swing, alt sammen pakket ind i klassisk singer/songwriter-tradition. Jepsens stemme minder en del om en af hans inspirationskilder, Tim Christensen. Hvor den tidligere Dizzy-frontmand mestrer både de aggressive udladninger og de afdæmpede sjælere, så mangler undertegnede enkelte gange noget kant i Jepsens stemme, særligt på de mere afdæmpede numre. Det bliver ganske enkelt for pænt. Det ville ikke skade noget, at fyre endnu mere op under bandet og give lidt mere vildskab i vokalen. Det tror jeg faktisk vil klæde den unge Jepsen. Det kan selvfølgelig være, at man får lidt mere kant, hvis man vælger at tage ud og opleve bandet live i den kommende tid. Det bliver nemlig til koncerter med hele backing-bandet. Det kan blive helt godt.   Jeg kan ikke lade være med at tænke på Kaizers Orchestra-forsangeren Janove Ottesens soloplade fra 2004 når Jepsen ryger på anlægget. Fx på nummeret ”Open Road Calling” der har den her feel good-stemning over sig, der passer glimrende sammen med en kop kaffe på altanen søndag formiddag. Instrumenteringen er simpel, og det er faktisk meget fedt på en plade, hvor 10 musikere alle skal til på de fleste af numrene.   Jepsen forstår at skrue en tekst sammen, så den fremstår som en lille fortælling. Vel og mærket en fortælling, som man lever sig ind i. Med sin marchtromme og scener fra en krigsplads er åbneren et godt eksempel på det, som Jepsen er rigtig god til. Der bliver skabt billeder i mit hoved, når marchtrommen akkompagneres af ”Trenches are filled to the brim, half arms and legs everywhere, theres no war to end all wars, who said the end will justify the means?”.   Når Jepsen skal i gang med at skrive sange til opfølgeren på The Queen Survived, for sådan en kommer der forhåbentlig, så skal han holde fast i strygerne og numrene i up-tempo. Der fungerer bandet og Jepsen bedst. Så gør det heller ikke noget, hvis man rent faktisk kan kalde det en langspiller næste gang. Det fortjener 32 minutter ikke at blive kaldt.   BESØG JEPSEN HER   Soeren Andersen Lydtapet - Dansk musikside - rock, pop, indie, electronica, metal, hip hop, singer/songwriter mm Mon, 14 May 2012 06:15:24 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/allscandinavian/~3/THHxjynrM_8/ Anyone who name themselves after a Hanoi Rocks song has already earned themselves a few points in my book. But 11th Street Kids are more than just a name. I didn?t really expect anything from their debut ?Well, What Did You Expect?? (I do appreciate the concern, though), but somehow I managed to be pleasantly [...] Thomas Brunstrøm allscandinavian.com Fri, 11 May 2012 09:50:47 +0100 http://www.lydtapet.net/2012/05/anmeldelse-the-new-spring-secret-armor/?utm_source=subscriber&utm_medium=rss&utm_campaign=rss @font-face { font-family: "Arial"; }@font-face { font-family: "?? ??"; }@font-face { font-family: "Cambria Math"; }@font-face { font-family: "Cambria"; }p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal { margin: 0cm 0cm 0.0001pt; font-size: 12pt; font-family: Cambria; }.MsoChpDefault { font-family: Cambria; }div.WordSection1 { page: WordSection1; } THE NEW SPRING ”SECRET ARMOR” (Tambourhinoceros/Playground) Udgivelsesdato: 07/05-2012 Karakter: 3/6 Anmeldt af: Morten Nissen   SÅ TÆT PÅ OG ALLIGEVEL LANGT FRA   Andet udspil fra The New Spring skal leve op til succesen fra debuten fra sidste år, som blandt andet udmærkede sig ved at indtage førstepladsen på Det Elektriske Barometer med singlen ”The Glow” og kastede over 40 koncerter af sig.   Secret Armor er indspillet på bare 5 dage, og på hver sang er guitar og vokal indspillet i et take, for at skabe den fornemmelse og oplevelse Bastian Kallesø havde, da han skrev sangene, eller spillede dem for et publikum for første gang. Disse ”first takes” har Bastian Kallesøe givet lidt medspil, med diskret brug af sav, og lidt elektroniske effekter, som nuancerer de ellers nøgne, akustiske numre.   The New Spring har nogle gode, skæve indfaldsvinkler til deres sangskrivning, og det stemningsfyldte og meget kompetente fingerspil er en fryd at lytte på, mens Bastian Kallesøes vokal, der til tider har fraseringer, der kunne have fundet sin inspiration i et grundigt kendskab til Morrisseys stemme og sangskat.   Den er delikat og meget skrøbelig, altså musikken, men også meget stillestående. De smukke klangflader og fingerspillet bevæger sig ikke meget, og bevæger sig indenfor den sikre, lidt forsigtige og følsomme ramme, der i små doser kan være meget smuk og dragende, men som et helt album bliver lidt bedøvende.   The New Spring er meget tæt på at skabe et stemningsmæssigt mesterværk, men grænsen mellem at lykkedes og være lige ved er hårfin, og det lykkedes ikke helt her. For eksempel ødelægger et ”nummer” som ”Hi Mom”, det billede, der danner sig af en stærk skrøbelig stemning. Eller det underligt placerede ”The Mansion (Fireworks)”, som også er en unødvendig afstikker.  Samtidigt skal pladen drage lytteren hele vejen, og det lykkedes ikke på Secret Armor, som stykvis bringer gode sager, men som helhed mangler mere, for at fange mig hele vejen.   BESØG THE NEW SPRING HER Morten Nissen Lydtapet - Dansk musikside - rock, pop, indie, electronica, metal, hip hop, singer/songwriter mm Fri, 11 May 2012 08:00:53 +0100 http://www.lydtapet.net/2012/05/anmeldelse-morten-remar-in-person/?utm_source=subscriber&utm_medium=rss&utm_campaign=rss @font-face { font-family: "Arial"; }@font-face { font-family: "?? ??"; }@font-face { font-family: "Cambria Math"; }@font-face { font-family: "Cambria"; }p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal { margin: 0cm 0cm 0.0001pt; font-size: 12pt; font-family: Cambria; }.MsoChpDefault { font-family: Cambria; }div.WordSection1 { page: WordSection1; } MORTEN REMAR ”IN PERSON” (Target Records) Udgivelsesdato: 07/05-2012 Karakter: 4/6 Anmeldt af: Morten Nissen   80ernes pop ikon Morten Remar fra Back To Back har holdt en pause fra frontlinien af musikmiljøet og har i stedet beskæftiget sig med at producere for andre. Nu kan han i midlertid ikke holde låget på den kreative kasse lukket længere, og det er resulteret i det første udspil siden, og denne gang på engelsk.   Manden der har givet os dansksprogede klassikere og sikre syng-med-hits til diverse 80er fester som sangen ”Jonathan”, er nu ude på engesk, og det slipper han delvist godt fra.   Morten Remar pladen starter spændende og underfundigt ud, med den korte intro sang ”Is The Heart The Place ”, som lover en anderledes dyb og singer/songwriter Remar end man tidligere har kendt, og var pladen sprunget direkte til 6 nummer, havde førstehåndsindtrykket holdt.   De efterfølgende numre er nemlig popnumre i samme stil, som man husker fra Morten Remar, med gode hooks og en genkendelig pop-skabelon… Desværre. Det virker som om, disse numre er skrevet mere på rygraden end på boblende inspiration, og de mangler i den grad dybde.   Til gengæld bliver Remar spændende fra 6 nummer ”The Truth Was In The Lies”, der er en skæv pop sang, med heftig inspiration fra den engelske musik scene, og sådan fortsætter pladen herfra, med en musikalsk nysgerrighed som undersøger de skævere vinkler af popmusikken. ”Don’t Be Sad Or Lonely” er en stille, tænksom sang, som lader lytteren svæve med på en simpel, men stærk melodi, som forstærkes med en god overstemme i omkvædet.   Resten af pladen byder på spændende numre, hvor Morten Remar søger nogle yderkanter i forhold til den lyd, han ellers er kendt for, og det klæder ham og hans stemme, som stadig lyder godt… Også i det engelske tekstunivers. Morten Remar har lavet en god plade, i hvert fald hvis man lytter til den sidste halvdel af In Person, hvor Morten Remar kommer stærkt igen, og viser helt andre sider af sig selv og sin musik.   BESØG MORTEN REMAR HER   Morten Nissen Lydtapet - Dansk musikside - rock, pop, indie, electronica, metal, hip hop, singer/songwriter mm Wed, 09 May 2012 07:37:29 +0100 http://www.lydtapet.net/2012/05/anmeldelse-malene-mortensen-you-go-to-my-head/?utm_source=subscriber&utm_medium=rss&utm_campaign=rss @font-face { font-family: "Arial"; }@font-face { font-family: "?? ??"; }@font-face { font-family: "Cambria Math"; }@font-face { font-family: "Cambria"; }p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal { margin: 0cm 0cm 0.0001pt; font-size: 12pt; font-family: Cambria; }.MsoChpDefault { font-family: Cambria; }div.WordSection1 { page: WordSection1; } MALENE MORTENSEN "YOU GO TO MY HEAD” (Calibrated) Udgivelsesdato: 07/05 – 2012 Karakter: 2/6 Anmeldt af: Silas Marker   EN STADIG USLEBEN DIAMANT   Allerede som 29-årig kan Malene Mortensen se tilbage på en karriere med seks udgivelser samt et utal af spillede jobs i Danmark, Frankrig, Polen, Norge, Sverige og selv i Asien, og dertil en kalender, der klaustrofobisk fyldt vidner om, at der er bud efter hende.    Malene Mortensens sjette udgivelse med den af J. Fred Coots komponerede titel You Go To My Head bærer præg af en poppet drejning væk fra de klassiske jazz standards, som vi oplevede på hendes tidligere udgivelser. De fleste skæringer på pladen er hendes egne samt hendes guitarists Carl Mörner Ringströms kompositioner, og i det hele taget virker hun mere selvstændig, end hun plejer.   Malene Mortensens lange, dansende ”dabdabdiiii”er kaster tankerne flygtigt over på Ella Fitzgeralds lette, legende skæringer, med hvilke hun stolt hyldede den store, amerikanske sangbog, men associationsstrømmen afbrydes hurtigt af Malene Mortensens musikalsk svage vokal. For det første lyder den uskolet (hvilket er sært, da hun som nævnt ikke længere er helt ny på scenen) og for det andet mangler den det naturlige flow, der eller sømmer sig for en ung jazzlady.   Instrumentalt er der heller ikke meget at komme efter. Nogle enkelte guitarsoloer rammer med den helt rigtige timing, men det er så også det. På flere skæringer glimter en walking bass ved sit fravær i øjeblikke, hvor den ville have været velplaceret og faktisk have trukket pladen opad.   Herfra skal der lyde en cadeau for de fantasifulde titler, man kan finde på albummet; ”209 Words To Bridge The Gap Between Perception And Reality” og ”Tell Him You Got A Hidden Tattoo” og ”Your Love Is Digital” er alle friskt utraditionelle, men når anmeldelsen begynder at handle om de konkrete titler på sangene, må det være et tegn på, at pladen ikke er den mest overvældende. Desværre.   Malene Mortensen er stadig ung og har en del at lære endnu, hvilket er meget tydeligt på You Go To My Head. Men det var ligeså slemt på de fleste af forgængerne, f.eks. ”Agony & Ecstasy” og ”Malene,” og det er som om, at der ikke rigtig er sket noget – som om hun ikke lærer af sine fejl. Hun aldrig får nbrudt i gennem den mur, der spærrer hendes ellers potentielt succesrige og jazzdivaværdige stemme inde. På nogle numre hendes stemme decideret i musikken, mens den på andre bliver underligt skinger, så det næsten ikke er til at holde ud at høre på.   Og det er ærgerligt, for der er virkelig masser af potentiale i Malene Mortensen, hvilket jo også er grunden til, at hun tilsyneladende fortsætter ufortrødent trods lumpne anmeldelser som denne. Potentialet er der, men ballasten og tyngden mangler stadig, hvorfor You Go To My Head altså er en ommer.   BESØG MALENE MORTENSEN HER   Silas Marker Lydtapet - Dansk musikside - rock, pop, indie, electronica, metal, hip hop, singer/songwriter mm Tue, 08 May 2012 06:14:47 +0100 http://www.lydtapet.net/2012/05/anmeldelse-sky-architects-the-promise-of-tomorrow/?utm_source=subscriber&utm_medium=rss&utm_campaign=rss SKY ARCHITECTS ”THE PROMISE OF TOMORROW” (VME) Udgivelsesdato: 05/05-2012 Karakter: 3/6 Anmeldt af: Jens Christensen SKY CAPTAIN & THE WORLD OF TOMORROW Der er højt til loftet her, men det skal der selvfølgelig også være, når bandet hedder Sky Architects. De har tidligere udgivet to ep’er men er nu aktuelle med deres første fuldlænge album, den stort anlagte The Promise of Tomorrow, og bruger tydeligvis en hel masse krafter på konceptet for bandet og musikken. De ved, hvad de vil, og de gør det selv. Sky Architects vil blandt andet gerne kalde deres musik for doom-pop, men i undertegnedes ører lyder det nu mest af alt som post-rock. Denne ofte instrumentale rockmusik, der med lange, svævende guitarstykker ofte dropper den gængse sangstruktur og i stedet forsøger at fremmane en stemning eller beskrive følelse. The Promise of Tomorrow er ikke et instrumentalt album, idet det indeholder både mandlig og kvindelig vokal, men det slipper de mindre heldigt fra, synes jeg. Brugen af vokal er sporadisk, men specielt den mandlige vokal er til tider for anonym og ender nærmest med at forfladige stemningen, når den endelig dukker op. Musisk er Sky Architects ikke langt fra et band som for eksempel A Genuine Freakshow, men de er mere bombastiske i deres brug af ’wall of sound’ agtige lydflader med så heftige trommer og så manisk guitar, at de nærmer sig metal. Mest overraskende er ”Breach These Walls”, hvor post-rock kombineres med dubstep. Et umage par der fungerer uventet godt sammen. Musik som dette står og falder med, om det bevæger modtageren. I dette tilfælde er modtageren med på, at The Promise of Tomorrow er både er velspillet og ambitiøs. Men trods undertonerne af metal, eksperimentet med dubstep og andre fine passager flyder for mange af numrene sammen og ender i de her ”se hvor kan vi spille” stykker, hvor den får alt, hvad den kan trække – uden at det for alvor flytter noget i mig. Omvendt sidder jeg også med fornemmelsen af, at her er virkelig noget at hente for en post-rock connoisseur. BESØG SKY ARCHITECTS PÅ FACEBOOK http://www.youtube.com/watch?v=t8RIkRG0qTc Jens Christensen Lydtapet - Dansk musikside - rock, pop, indie, electronica, metal, hip hop, singer/songwriter mm Mon, 07 May 2012 14:23:48 +0100 http://www.lydtapet.net/2012/05/anmeldelse-stella-blackrose-death-forever/?utm_source=subscriber&utm_medium=rss&utm_campaign=rss @font-face { font-family: "Arial"; }@font-face { font-family: "?? ??"; }@font-face { font-family: "Cambria Math"; }@font-face { font-family: "Cambria"; }p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal { margin: 0cm 0cm 0.0001pt; font-size: 12pt; font-family: Cambria; }.MsoChpDefault { font-family: Cambria; }div.WordSection1 { page: WordSection1; } STELLA BLACKROSE ”DEATH & FOREVER” (Target Records) Udgivelsesdato: 07/05-2012 Karakter: 5/6 Anmeldt af: Martin Bjørnholt   STÆRK TO’ER FRA ARMSTRONG OG CO.   Siden debuten Kiss The Dirt udkom i 2010, har Stella Blackrose høstet mange flotte anmeldelser, spillet et væld af koncerter i ind- og udland og slået sit navn fast som et af de sikreste kort i dansk rock. Gruppen har også sagt farvel til bassist og komponist Carsten Mikkelsen, og selvom det ikke har været uden problemer, har bandet med Death & Forever formået at lave et mere helstøbt album, end det var tilfældet med debuten.   Da jeg tidligere på året skrev en anmeldelse af 3rd Tsunami Agencys showcase i Pumpehuset, hvor Stella Blackrose også var på plakaten, var jeg først og fremmest imponeret over gruppens energi og faste greb om publikum. På Death & Forever forsøger de at ramme den samme nerve som de leverer live, og det lykkes langt hen ad vejen. Den fine produktion er sine steder lige lovlig velpoleret, men det flytter ikke ved, at dette album er et af de bedste og mest helstøbte hardrock-albums, jeg længe har hørt fra en dansk gruppe. Det er ikke udelukkende killers, men der er til gengæld heller ikke nogen egentlige fillers. Og det sgu meget godt skuldret.    Stella Blackrose åbner med ”My Sanctuary” der med sit stærke omkvæd og Rebecca Lou Armstrongs ligeså stærke vokal i front, sparker Death & Forever i gang på fineste vis. Som albummet tager form, får bandet mere plads at boltre sig på, men det ændrer ikke ved, at forsangerinden er det store omdrejningspunkt. Blandingen af kradsbørstige sydstatsriffs, fine melodier og storladne skrål-med-omkvæd passer perfekt til Rebecca Lou Armstrongs vokal, og især på den hidsige ”Feathers” og førstesinglen ”Vultures part II” går det hele op i en højere enhed. På det tekstmæssige plan er klicheerne fra debuten skiftet ud med mere selvrandsagende lyrik, og det klæder ligeledes numrene, som over en bred kam er langt mere levende og interessante end tidligere.    Med Death & Forever har Stella Blackrose lavet en to’er, der ikke bare lever op til den anmelderroste debut, men også overhæler den med flere længder. Gruppen kunne godt tage nogle flere chancer, og søge lidt væk fra den rockskabelon de følger, men Rebecca Lou Armstrong og co. er nået ganske langt siden debuten. Jeg er positivt overrasket, og karakteren 5 er helt på sin plads.     BESØG STELLA BLACKROSE HER                      Martin Bjoernholt Lydtapet - Dansk musikside - rock, pop, indie, electronica, metal, hip hop, singer/songwriter mm Mon, 07 May 2012 06:14:45 +0100 http://www.lydtapet.net/2012/05/anmeldelse-nive-nielsen-the-deer-children-nive-sings/?utm_source=subscriber&utm_medium=rss&utm_campaign=rss @font-face { font-family: "Arial"; }@font-face { font-family: "?? ??"; }@font-face { font-family: "?? ??"; }@font-face { font-family: "Cambria"; }p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal { margin: 0cm 0cm 0.0001pt; font-size: 12pt; font-family: Cambria; }.MsoChpDefault { font-family: Cambria; }div.WordSection1 { page: WordSection1; } NIVE NIELSEN & THE DEER CHILDREN ”NIVE SINGS!” (Tuttu Recordings/Playground Music) Udgivelsesdato: Er udkommet Karakter: 3/6 Anmeldt af: Morten Nissen   HARMLØS AMERICANA DEBUT FRA NIVE NIELSEN   Nive Nielsen har en spøjs historie. Hun spillede sin første koncert for Dronningen på landsdækkende TV, hun har været med i filmen The New World med Collin Farrell og så er hun fra Grønland. Hun skriver sine sange med sin kæreste Cowboy Jan og har vundet den amerikanske IMA (Independent Music Award) og nu er hun aktuel med sin debut Nive Sings!   Nive Nielsen bevæger sig i den traditionelle singer/songwriter genre, og hun gør det godt. Som så mange andre kvindelige singer/songwritere/americana, har Nive Nielsen en fin og følsom stemme, som hun fløjlsblødt smyger henover de ukulele/guitar-baserede sange. Pladen er en gennemgående behagelig lytteoplevelse, som byder på solide sange. Desværre bevæger sangene sig alt for sjældent ud af højtalerne og ind under huden på mig.   Det sker få gange, hvor Nive Nielsen vælger at hive andre instrumenter med i kompositionen, og gerne fra en helt skæv vinkel. For eksempel i ”Pirate Song”, der har et skævt piano som understøtter den luskede, jazzede tone i sangen, eller i ”Dear Leopold”, hvor slide-guitaren giver sangen et mere beskidt og knapt så korrekt præg. Det New Orleans-inspirerede horn-orkester, der pepper den grønlandske ”Aqqusernit” op, giver også liv og anderledes lydbølger på pladen.   Ellers har Nive Nielsen & The Deer Children lavet en fin debut, der bliver lidt for harmløs i længden, men som alligevel peger i den rigtige retning hvad angår lyd og tone. Derfor ser jeg frem til at høre mere fra Nive Nielsen, gerne når hunkommer helt ud af højtaleren. Hvis man er til velspillet og pænt singer/songwriter/americana er jeg sikker på, at Nive Sings! vil henrykke i små portioner.   BESØG NIVE NIELSEN HER DELTAG I NIVE NIELSEN KONKURRENCEN HER   Morten Nissen Lydtapet - Dansk musikside - rock, pop, indie, electronica, metal, hip hop, singer/songwriter mm Fri, 04 May 2012 07:50:31 +0100 http://www.lydtapet.net/2012/05/anmeldelse-telestjernen-hvidt-skidt/?utm_source=subscriber&utm_medium=rss&utm_campaign=rss @font-face { font-family: "Arial"; }@font-face { font-family: "?? ??"; }@font-face { font-family: "Cambria Math"; }@font-face { font-family: "Cambria"; }p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal { margin: 0cm 0cm 0.0001pt; font-size: 12pt; font-family: Cambria; }.MsoChpDefault { font-family: Cambria; }div.WordSection1 { page: WordSection1; } TELESTJERNEN ”HVIDT SKIDT” (Eagle Vision/VME) Udgivelsesdato: 30/04-2012 Karakter: 2/6 Anmeldt af: Morten Nissen   STOR LYRIK MANGLER STOR MUSIK   Telestjernen er et af de projekter, der skiller vandene. Nogle kan sikkert se det geniale i den kitschede musik, der mest af alt trækker på dansk top, 80er, måske endda 70er pophits og med tykke referencer til den tids store melodier…. og lyd.   Hvidt Skidt er sidste del af den trilogi, der omhandler provinsen og udkantsdanmark, og pladen skal få os alle sammen til at sparke døren op til vores egen indre trailerpark, og få os til at indse at vi alle ikke har fået tildelt samme skæbne.   Lyrisk er der ingen tvivl om, at Telestjernen (Rasmus Johansen) har noget helt unikt at byde på. På Hvidt Skidt møder vi Charlie på sinknallert med sølvkromet styr, der får sin første tatovering. Vi møder Johnny Boy, der stak af fra storbyen og landmanden, som ser hvad de selvdøde svin bliver brugt til af fyrene i den rusten-røde stationcar. Lyrisk er Hvidt Skidt i en klasse for sig.   Det er den desværre ikke musikalsk. Som sagt, så er det nok enten eller med Hvidt Skidt, og jeg kan ikke se styrkerne i musikken, der i mine ører er en tyndbenet fortolkning af en musik, der var stor engang. Om det er en hyldest til lyden dengang, skal jeg lade være usagt, i mine ører lyder det nu mere som en parodi, og det er vist ikke meningen.   Rasmus Johansen har ellers allieret sig med en håndfuld af anerkendte musikere, blandt andre Manoj Ramdas og Emma Acs, men de kan ikke hive albummet op af det skidtet, så at sige, og det er ærgerligt, for det lyder til at Telestjernen har melodier i sig, men mangler udførelsen og udtrykket, for at det bliver helt godt.   BESØG TELESTJERNEN HER Morten Nissen Lydtapet - Dansk musikside - rock, pop, indie, electronica, metal, hip hop, singer/songwriter mm Thu, 03 May 2012 14:26:00 +0100 http://www.lydtapet.net/2012/05/anmeldelse-snake-jets-amazing-bullit-band-stuff-that-rotates/?utm_source=subscriber&utm_medium=rss&utm_campaign=rss @font-face { font-family: "Arial"; }@font-face { font-family: "?? ??"; }@font-face { font-family: "?? ??"; }@font-face { font-family: "Cambria"; }p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal { margin: 0cm 0cm 0.0001pt; font-size: 12pt; font-family: Cambria; }.MsoChpDefault { font-family: Cambria; }div.WordSection1 { page: WordSection1; } SNAKE & JET’S AMAZING BULLIT BAND ”STUFF THAT ROTATES” (Crunchy Frog) Udgivelsesdato: 30/04-2012 Karakter: 4/6 Anmeldt af: Morten Nissen   PSYKEDELISK RETRO-ROCK MED ÆGTE LYD   Førstesinglen ”Black Egg” ligger i rotation på P6 og har været ”track of the day” på britiske Clash Music og bandet har netop spillet deres første koncert i 2 år, i London. Jo, der er lagt i kakkelovnen til, at Snake & Jet’s Amazing Bullit Bands 3. plade Stuff That Rotates kunne være den, der går hen og åbner danskens øjne for dette band.   Dette er mit første grundige bekendtskab med bandet, og jeg kan lide hvad jeg hører. Bandets autentiske lyd, der er dejligt befriet for tekniske fiks-fakserier som beat detective, autotune og replacement drums giver associationer tilbage til dengang rockmusikken var ægte og ubekymret.   Thor Rasmussen og Thomas Frederiksen, som er Snake & Jet’s Amazing Bullit Band spiller eksperimenterende rock, med mange varierende elementer. Blandt andet den bløde guitar-lyd, som ofte krydres op med en fuzz-effekt, men ikke for at dominere billedet eller dække over dårlige riffs, nærmere for at understøtte den gode melodi og give den et twist. Jeg kan lide hvad jeg hører, bandets flirten med 60erne og 70erne, og generelle laid-back attitude i forhold til udtryk. Deres brug af keyboards og fløjte giver et psykedelisk præg, der understøttes af de evigt undersøgende bas-gange som hele tiden finder nye veje til at understøtte rytmen på de lækkert producerede trommer. Trommerne er bløde og passer helt ind i stilen, hvor det ikke er kraftudtryk, der er styrken, men det melodiske, legende og ægte.   Som før nævnt, kunne denne plade måske åbne danskens øjne for Snake & Jet’s Amazing Bullit Band. På den anden side af atlanten har de allerede opdaget bandet, og deres 2 foregående albums er efter sigende blevet godt modtaget af bloggers og music supervisors over there, godt hjulpet på vej af det kendte program Morning Becomes Eclectic, der har spillet begge albums.   Måske er det netop bandets amerikanske lyd, der har hjulpet dem på vej til placeringer i film, TV og i reklamer, i hvert fald kom jeg til at tænke på bandet Echobrain, der udgav deres debut i 2002. Godt nok er amerikanerne mere guitar-baserede, men Echobrain og Snake & Jet’s Amazing Bullit Band benytter samme rolige og drømmende vokal, der nærmest svæver henover sangene, og som hensætter mig i et dejligt, ubekymret hjørne, hvor det er helt okay at rocke med og slippe taget i hverdagen, uden at der ses skævt til én.   Det giver en fornemmelse af sommer i kroppen, og der til kan man sige, at Crunchy Frog har valgt den helt rette uge at udgive Stuf That Rotates i. Solen i øjnene og den legende, eksperimenterende og legende psykedeliske rockmusik i ørerne fra Stuff That Rotates er to ret forenelige ting. jeg ser frem til at tilbringe flere timer sammen med Stuff That Rotates.   BESØG SNAKE & JET’S AMAZING BULLIT BAND HER     Morten Nissen Lydtapet - Dansk musikside - rock, pop, indie, electronica, metal, hip hop, singer/songwriter mm Thu, 03 May 2012 06:20:17 +0100 http://www.lydtapet.net/2012/05/anmeldelse-monstah-fordomte-er-vi/?utm_source=subscriber&utm_medium=rss&utm_campaign=rss MONSTAH ”FORDØMTE ER VI” (Selvfinancieret) Udgivelsesdato: er udkommet Karakter: 4/6 Anmeldt af: Jens Christensen SOLID HARD ROCK FRA AARHUSIANSKE MONSTAH Fordømte Er Vi er blot det andet Monstah album, siden starten i 2001, men frontmand Alex Clausen kender nogen måske fra hedengangne Grope, og et kig på bandets hjemmeside afslører blandt andet, at Monstah figurerede på soundtracket til Pusher II. Så helt uden meritter er de altså ikke. Ligesom man ikke skal bedømme en bog på omslaget, bør man heller ikke bedømme et album på coveret. Det er Fordømte Er Vi et fint eksempel på, for bag det meget lidt opfindsomme bandnavn og det fjolle-punk udseende cover, gemmer der sig nemlig en positiv overraskelse. Monstah spiller en solid omgang hard rock, der ikke lefler for tidens luner, men alligevel lyder nutidig. 80’er hard rock og thrashede riffs smelter sammen med mere moderne rock og heavy metal og krydres med gode melodier fra både vokal og guitarer. Der er noget gammeldags og næsten preusser heavy metal over de første numre, specielt åbneren ”Flugtkongen”, mens ”Stok og sten” krydres med et fedt, hoppende groove og herlige guitarharmonier. Længere inde på albummet overrasker Monstah ved at have en del langsomme og mere regulære rocknumre, der tager sin tid med bygge en stemning op omkring Alex’ rå, melankolske vokal. Jeg kunne sagtens forestille mig Johan Olsen synge et nummer som ”Interrail”. Helheden er mere end summen af delene, for nok er Monstah ikke decideret originale, men de har alligevel deres egen lyd. Det indtryk forstærkes blot af, at Alex synger på dansk. Det gøres sjældent i denne genre, men det kan egentlig godt undre, når man hører Fordømte Er Vi. Det tilfører i hvert fald Monstah en ekstra dimension; for eksempel giver de enkelte, men effektive og aldeles apolitiske tekster sange som ”Kiste med et flag” og ”Hæng i” et skær af protestsang: ”når de kaster med hån / som de kaster med sten ”når de trækker dig ned / som en klods om dit ben ”når de hægter sig fast / og det tærer på dig ”når de krydser dit spor / og spærrer din vej ”hæng i… ”og kig fremad” Ja, det her er godt album. Og når Monstah bliver lidt bedre til at variere stemningen i de langsomme numre, laver de et album, der ikke bare er fee’ rock, men som sparker benene væk under dig. Sig ikke, at du ikke blev advaret! BESØG MONSTAH’S HJEMMESIDE BESØG MONSTAH PÅ FACEBOOK Jens Christensen Lydtapet - Dansk musikside - rock, pop, indie, electronica, metal, hip hop, singer/songwriter mm Wed, 02 May 2012 13:24:33 +0100 http://www.lydtapet.net/2012/05/anmeldelse-kura-halfway-to-the-moon/?utm_source=subscriber&utm_medium=rss&utm_campaign=rss @font-face { font-family: "Arial"; }@font-face { font-family: "?? ??"; }@font-face { font-family: "Cambria Math"; }@font-face { font-family: "Cambria"; }p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal { margin: 0cm 0cm 0.0001pt; font-size: 12pt; font-family: Cambria; }.MsoChpDefault { font-family: Cambria; }div.WordSection1 { page: WordSection1; } KÚRA ”HALFWAY TO THE MOON” (VME) Udgivelsesdato: 30/04-2012 Karakter: 5/6 Anmeldt af: Louis Lennert   Ikke særlig innovativt, men sammensat i verdensklasse   Dansk-islandske Kúra debuter med pladen Halfway To The Moon, som grundlæggende består af elementer fra den elektroniske verden og traditionelle rock elementer som bliver blandet på kryds og tværs. Et udtryk som er meget drømmende, melankolsk og kontroversielt på samme tid.   Bandet består af den islandske sangerinde Fanney Ósk Þórisdóttir og de to danske producere Brynjar Bjarnfoss & Rasmus Liebst. Deres samlede lyd kan bedst beskrives som stram dubbet electronica med rockede elementer og uskyldige og skrøbelige vokaler. Det er primært Fanney Ósk Þórisdóttir der er i front på mikrofonen, men de to producere bidrager også på nogle af numrene. Halfway To The Moon er perfektioneret,   ”Anchor” er et utroligt smuk og interessant nummer som krydser et skævt hiphop beat med et post-dubstep bas riff, tilsat lidt blød og poppet vokal. Et hverdags-hit som jeg ville kunne lytte til i de fleste situationer, lige fra lektielæsning, til middag med damen, til fest med vennerne. Hvis man ser musikvideoen med får man en ekstra dimension af musikken med, da sangens knitrende struktur bliver understøttet i videoklipningen.   Pladen har en kølighed man sjældent finder. Stemningen er melankolsk langt det meste af tiden, mens små opløftende lyspunkter dukker op hist og her. Det hænger flot sammen og spreder sig ekstrem bred i sin lyd. Som på nogle numre er meget akustisk og på andre nærmest helt elektroniske, en blanding som er svær at mestre, men det lykkedes glimrende for denne talentfulde trio.   BESØG KÚRA HER SE VIDEOEN TIL TRACKET ’ANCHOR’ HER http://www.youtube.com/watch?v=pcX_rUNp380   admin Lydtapet - Dansk musikside - rock, pop, indie, electronica, metal, hip hop, singer/songwriter mm Tue, 01 May 2012 07:58:08 +0100 http://www.lydtapet.net/2012/04/anmeldelse-rumpistol-red-baron-floating/?utm_source=subscriber&utm_medium=rss&utm_campaign=rss @font-face { font-family: "Arial"; }@font-face { font-family: "?? ??"; }@font-face { font-family: "Cambria Math"; }@font-face { font-family: "Cambria"; }p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal { margin: 0cm 0cm 0.0001pt; font-size: 12pt; font-family: Cambria; }.MsoChpDefault { font-family: Cambria; }div.WordSection1 { page: WordSection1; } RUMPISTOL / RED BARON ”FLOATING” (VME) Udgivelsesdato: Er udkommet Karakter: 4/6 Anmeldt af: Louis Lennert   Subtilt, men imponerende   Jens B. Christiansen, aka Rumpistol, har i omkring 10 år ligget i fronten af eksperimenterende elektronisk musik. Hans debutalbum, som udkom I 2003, modtog endda spilletid i det britiske John Peel BBC Radio 1 show.   I 2008 udgav Rumpistol pladen Dynamo, som for mig har været den mest bemærkelsesværdige udgivelse fra kunstneren. Dynamo modtog også en af de eftertragtede ’Qwartz Electronic Music Awards’.   I 2011 udkom EP’en Talk To You, som markerede et skift i Rumpistols lyd; Lydende var blevet mørkere, mere electro-inspireret og der blev udforsket med vokal-samples fra den LA-baserede danske sanger Red Baron. Resultatet blev et mere udadvendt og legende udtryk, hvor Rumpistol tidligere havde fokuseret på andre parametre i musikken.   I april 2012 udkom så Floating, hvor Red Baron igen er med på vokalen – denne gang dog mere dominerede, og med dette har han fået plads til at have et selvstændigt liv I Rumpistols lydunivers. Floating er på mange måder en form for forlængelse af Talk To You EP’en. Mødet, eller samarbejdet, mellem de to forskellige musikalske baggrunde har skabt et nyt univers for begge kunstnere. Med strammere sangstrukturer og en særpræget vokal skaber Rumpistol og Red Baron en stemning af nordisk elektronisk soul.   Men skiftet mod den meget vokalbaserede retning har også betydet, at de komplekse strukturer er blevet færre, hvor dette dog førhen har været et kendetegn ved Rumpistol. Glæden ved at være alene og selv råde over alle elementer i lyden – at låse sig inde i sit studie – virker til at være et overstået kapitel I Rumpistol’s produktionsliv. Udadvendtheden åbner selfølgelig nye døre og tager nye lyttere med sig, men virker muligvis også utilfredsstillende for nogle i for de gamle lyttere.   Floating er en ambitiøs plade, som har fængende melodier flettet med rastløse rytmer. Pladen rummer følelsen af soul og jazz fusioneret med IDM og andre stemningsfulde bas genrer. Nogle ville måske kalde det for post-dubstep, og kategorisere pladen sammen med navne som James Blake, Eskmo eller SBTRKT, men for mig er Post-dubstep for snævert en genre til Rumpistols nye album. Floating rummer flere hjørner af lyd og vi passerer flere genrer gennem pladen.Med sin sans for detaljerne formår Rumpistol endnu engang at vise sine evner i musikproduktionen. Nogle sange rummer mange lag af lyd og er af og til meget komplekse at forstå. Her kan man fristes til at synes, at de mere minimale produktioner er flottere og der er mere rum i lydbilledet til at brede sig på – subtilt, men imponerende.   BESØG RUMPISTOL HER http://www.youtube.com/watch?v=uUiopYa0M2Y admin Lydtapet - Dansk musikside - rock, pop, indie, electronica, metal, hip hop, singer/songwriter mm Mon, 30 Apr 2012 14:38:55 +0100 http://www.lydtapet.net/2012/04/anmeldelse-deer-bear-house-behind-the-eyes/?utm_source=subscriber&utm_medium=rss&utm_campaign=rss @font-face { font-family: "Arial"; }@font-face { font-family: "?? ??"; }@font-face { font-family: "Cambria Math"; }@font-face { font-family: "Cambria"; }p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal { margin: 0cm 0cm 0.0001pt; font-size: 12pt; font-family: Cambria; }.MsoChpDefault { font-family: Cambria; }div.WordSection1 { page: WordSection1; } DEER BEAR ”HOUSE BEHIND THE EYES” (Playground Music ) Udgivelsesdato: 30/04-2012 Karakter: 4/6 Anmeldt af: Peter Krogh   MELANKOLSKE PERLER   Deer Bear debuterer endelig med deres første fuldlængde album House Behind The Eyes og der er tale om en velfungerende debut, der ikke indeholder mange overraskelser, men derimod stadfæster det unikke samarbejde der opstår, når man smider en kunstner fra konservatorie miljøet sammen med en kunstner fra det mere hårdtslående ditto. Sagt med andre ord, hvor ofte er man stødt på konstallationen tyst klaver vs. dødsmetal og endt ud med en fremragende melankolsk folk-duo i sidste ende?   For de af os, som har fulgt aarhusianske Deer Bear gennem det sidste års tid, er det naturligvis en glæde endelig at sidde med et helt album i hænderne og ikke mindst ørerne – dog trækker albummet måske lige en kende for meget på de to allerede udgivne ep´er, skulle man være i besiddelse af disse. Det betyder ikke, at albummet samlet er en skuffelse, men der er ikke så meget ”nyt” at hente, hvis man kender ep´erne, det være sig ud over glæden ved, at Deer Bear nu endelig barsler med deres debut.   Jeg har tidligere rost Deer Bears anden ep her på Lydtapet og den gang så jeg frem imod, at et helt album fra det ret så unikke samarbejde mellem Anne Hjort og Lars Bjørn skulle materialisere sig. Og da først ”skuffelsen” over, at det ikke var 10 spritnye sange havde lagt sig, så var og er det i stedet en glæde at opleve sangene i en samlet helhed. En helhed der får allerede kendte toner til at åbne sig på ny, fordi de nu kan folde sig ud i deres rette element.   Deer Bear er en duo der vægter melankolien og det tyste fremfor det overstyrede – og netop det betyder, at deres numre sætter sig i kroppen. Når det så er sagt, så må det konstateres, at udover glæden ved at opleve Deer Bear på et helt album, så er duoen klart stærkest når de står på en scene! Mange bands har svært ved at overføre den energi og det rush de evner at kreere i livesammenhæng – det er egentlig en gammel og velkendt historie. Lidt det samme er konklusionen med hensyn til House Behind The Eyes – det er såmænd et glimrende album, det lå allerede i kortene ovenpå de to fine ep´er – men Deer Bear evner live, at skabe et musikalsk rum hvor man som tilhører mister fornemmelsen for tid, sted – og bare lader sig indhylde og drage af den stemning der udspiller sig foran en. Den fornemmelse efterlader denne debut ikke – men den giver et fint billede af hvad duoen evner og det er til tider ret magisk!   Der er bestemt øjeblikke på House Behind The Eyes hvor en mindre snert og selve gnisten fra deres evner i livesammenhæng kommer til udtryk – det er selvsagt her Deer Bear fungerer allerbedst. Når Lars Bjørn og Anne Hjort lader deres stemmer supplere hinanden og hvor musikken får lov at folde sig ud på bedste, underspillede og insisterede facon. Øjeblikke, hvor de fortrinsvist akustiske elementer bliver til noget storladent og omsluttende. Numre som ”Letters” – der bare vokser og vokser, ”Rain Wash Away”, der har en nærmest salme/hymne agtig kvalitet og hvor netop de to stemmer komplimenterer hinanden på  den fineste måde. Nævnes bør også ”Birth & Death Are Sisters” der opsummerer alle de styrker samarbejdet de to stemmer og sangskrivere imellem indeholder på fornemmeste vis.   Samlet set sendes der en buket roser mod duoen for at insistere på at være deres egne og vedholdende dyrke et musikalsk univers, der har farven "blå" som gennemgående tone. Det er lyst, det er mørkt – der, i huset bag øjnene, men allermest er det befolket af en umanerlig talentfuld duo, der med denne debut beviser at de er temlig unikke – og det bærer i sidste ende albummet, næsten, hele vejen hjem.     BESØG DEER BEAR HER   Peter Krogh Lydtapet - Dansk musikside - rock, pop, indie, electronica, metal, hip hop, singer/songwriter mm Mon, 30 Apr 2012 06:27:12 +0100 http://www.lydtapet.net/2012/04/anmeldelse-lilyphone-heavy-coat/?utm_source=subscriber&utm_medium=rss&utm_campaign=rss LILYPHONE ”HEAVY COAT” (Mute the Sound Records) Udgivelsesdato: er udkommet Karakter: 4/6 Anmeldt af: Jens Christensen VARM AMERICANA OG KØLIG NORDISK DISTANCE Ifølge bandet selv havde de den i hånden. Den guldrandede kontrakt der skulle gøre dem til stjerner i USA. De skulle bare lige rettes lidt til, så det passede bedst muligt til deres tiltænkte publikum: de amerikanske kirkegængere. Thanks but no thanks, lød svaret fra Lilyphone, der i stedet har udgivet deres andet album på deres egne præmisser. Det er ikke så mærkeligt, at det unavngivne amerikanske pladeselskab så et kommercielt lys i Lilyphone, for med forsanger Marie Keis Uhres lyse vokal og deres slut 90’er-agtige lyd giver mindelser om det kristne band Sixpence None the Richer. De hittede stort i 1999 med ”Kiss Me”, men lavede deres bedste musik, da de efterfølgende rendte ind i bøvl med skiftende pladeselskaber. Og Lilyphone er da også kun blevet et bedre band af deres møde med musikindustriens mere tvivlsomme repræsentanter. Det første albums overvejende akustiske og lidt for komfortable ballader og lyd er rykket mod mere traditionel pop/rock med en snert af country, americana og kølig nordisk distance, lidt á la Dicte. Det første nummer snyder lidt i den henseende. ”This Heart” er en fint udført hilsen til salige Patsy Cline, men herefter er vi tilbage i tiden lige inden Y2K-panikken, der også lyder som Lilyphones musikalske hjemmebane. Dermed ikke sagt, at Lilyphone sidder ubehjælpeligt fast i en tidslomme, men det er altså udgangspunktet, og med Heavy Coat beviser Lilyphone, at det stadig kan der komme masser af fin musik ud af det. Musik der er lige så vedkommende, som den er kommerciel. Der findes næppe ét blandt den første håndfuld numre efter ”This Heart”, der ikke er kandidat til radiorotation. Specielt ”Troublemaker” og ”There I Said It” er gode kompositioner med Marie Keis Uhres vokal og Jakob H. Thomsens strenge i fokus. Albummets sidste halvdel er knapt så fokuseret som den første, men det er snarere reglen end undtagelsen for albums, og Marie Keis Uhre kan stadig synge varmen i kinderne på de fleste. Lilyphone var udmærkede, nu er de gode – gad vide hvad det bliver til næste gang… LÆS LYDTAPETS INTERVIEW MED LILYPHONE http://www.youtube.com/watch?v=W6IUh8mfElQ Jens Christensen Lydtapet - Dansk musikside - rock, pop, indie, electronica, metal, hip hop, singer/songwriter mm Fri, 27 Apr 2012 06:08:52 +0100 http://www.lydtapet.net/2012/04/anmeldelse-julie-michelsen-julie-michelsen/?utm_source=subscriber&utm_medium=rss&utm_campaign=rss @font-face { font-family: "Arial"; }@font-face { font-family: "?? ??"; }@font-face { font-family: "?? ??"; }@font-face { font-family: "Cambria"; }p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal { margin: 0cm 0cm 0.0001pt; font-size: 12pt; font-family: Cambria; }.MsoChpDefault { font-family: Cambria; }div.WordSection1 { page: WordSection1; } JULIE MICHELSEN ”JULIE MICHELSEN” (More Love Records/Target Distribution) Udgivelsesdato: 23/04-2012 Karakter: 3/6 Anmedt af: Morten Nissen   KREATIV TILGANG TIL JÆVN POP-PLADE   Julie Michelsen har ikke fulgt den direkte vej. Hun har sunget og spillet trommer for Camille Jones, Gnags, Elisabeth og Western Stars. Hun har arbejdet med Tina Dickow og Carpark North. Hun har haft flere band konstellationer og været en del af Venter På Far. Hun har haft sin musik på film og hun har spillet skuespil.   Nu er hun klar med sit 4. solo-album. Det første album på dansk fra hendes hånd. Julie Michelsen har arbejdet hårdt på at få konceptet og det visuellle helt på plads til dette album.   Og det må have været et  stort arbejde i at få konceptet på plads, hvilket blandt andet har indebåret en strikkeklub, som har strikket ”cd-lunere”, som i hvert fald er fulgt med mit eksemplar. Det hele har skulle være et gør-det-selv produkt, og det er det. På godt og ondt. For med alskens kreative indslag, har Julie Michelsen godt nok markeret sit fjerde album, og visuelt vil man sikkert huske pladen for den strikkede ”cd-luner”, men ikke for det musikalske. For hvor kreativiteten blomstrer hos Julie Michelsen, hvor hun har bagt, broderet og strikket sit artwork, kniber det med kreativiteten i musikken.   Julie Michelsen spiller dansk pop, og på trods af, at hun har prøvet mange ting i sin karriere, så savner jeg variation og flere poler på denne plade, som kan modspille hinanden og derved skabe en sund energi.   Sangene svinger sig ikke op i de spektakulære højder, og melodierne er jævne på godt og ondt. Julie Michelsen kan godt komponere, men det er meget sikkert og præget af, at man i studiet kan tilføje diverse instrumenter og kor-arrangementer, uden at de nødvendigvis beriger sangene. Pladen er fuld af gode, men jævne melodier, der ikke sætter sig fast eller får hårene til at rejse sig.   Ud af de 11 sange, er der 3, der afviger fra pladens ellers lette og poppede sangformel. Sangene ”En helt anden vej” og ”Jeg kan li’ det” er musikalsk mere drevne og har flere dybder end hvad man ellers kan finde på pladen. Lukkesangen ”Januar” skiller sig også ud, ved at være dejligt dæmpet og underspillet. Der er ikke tilføjet flere instrumenter end højst nødvendigt og de lidt skæve harmonier mellem guitar og orgel giver en klædende misklang.   Julie Michelsen viser mange gode ting på denne plade, men lyser klarest, når hun bevæger sig væk fra den jævne pop, der får flest spilleminutter herpå.   BESØG JULIE MICHELSEN HER   http://www.youtube.com/watch?v=7vJQOdBSJOs Morten Nissen Lydtapet - Dansk musikside - rock, pop, indie, electronica, metal, hip hop, singer/songwriter mm Thu, 26 Apr 2012 06:15:44 +0100 http://www.lydtapet.net/2012/04/anmeldelse-dans-laer-flere-fugle/?utm_source=subscriber&utm_medium=rss&utm_campaign=rss @font-face { font-family: "Arial"; }@font-face { font-family: "?? ??"; }@font-face { font-family: "Cambria Math"; }@font-face { font-family: "Cambria"; }p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal { margin: 0cm 0cm 0.0001pt; font-size: 12pt; font-family: Cambria; }.MsoChpDefault { font-family: Cambria; }div.WordSection1 { page: WordSection1; } DANS & LÆR ”FLERE FUGLE” (Selvudgivet) Udgivelsesdato: 23/04-2012 Karakter: 4/6 Anmeldt af: Morten Nissen   RYTMISK SKOLESTUE Bjarke Søballe Andersens fascination af fuglelyde og dansabel musik gav os i 2010 albummet Havens Fugle, som blev udgivet som et en-mands-projekt under navnet Dans & Lær, og indeholdt kvidder og elektroniske danserytmer. Denne anderledes tilgang til både musik og fuglelyde har siden grebet om sig og nu er Dans & Lær blevet til et helt band.   Denne gang har bandet været i Sverige for at indspille kimen til Flere Fugle, for derefter at færdiggøre klippearbejde, mix og generel finpudsning i København.   Bandet selv hævder, at der trækkes inspirationer fra Brian Eno, Paul Simon, Kraftwerk, Rocazino, Chemical Brothers og VM-holdet fra 1986, og jeg må erklære mig enig med bandet i denne betragtning.  Men Dans & Lær bliver ikke kopister, fordi deres koncept er helt deres eget.   Konceptet, der er forholdsvis simpelt når først det er udtænkt, består af en speaker, som introducerer fugle og deres karaktistika mens den pågældende fugls lyd eller lyde præsenteres i nummeret, som kvidder og fløjt i dansable rytmer og synths.   Således bliver vi introduceret for Gråspurven, Skovspurven, Grønirisken, Landsvalen, Nattergalen, Musvitten, Stæren, Gulbugen, Blåmejsen og Rødhalsen med hvert deres eget nummer. Speakeren, der rytmisk fortæller, kunne minde om Dan Túrell på ”Hyldest til hverdagen”, men dog knap så ordrig; for eksempel kan man gentagende gange høre, at Grønirisken flyver rundt med unaturligt stive vinger, godt bakket op af et kor, der synger om netop det samme. I netop dette nummer.   Sådan kan man beskive hvert nummer, som alle har et lækkert tilbagelænet og medrivende groove og som kunne fungere som musik til enhver baggrund. Det er uvist om musikken er skrevet ud fra at skulle passe til de forskellige fugles karaktertræk, i så fald kan man udlede, at Nattergalen er en lusket fætter og Gulbugen, der i øvrigt er en mester i at efterligne andre fugle en mere munter fugl. Lyt jer selv frem til, hvordan de andre fuglearter beskrives musikalsk. Dog nyder Dans & Lær ikke Musvittens alsidighed, og Flere Fugle kan godt blive en anelse ensformig.   Dans & Lær har så absolut skabt deres helt eget, og ideen med at undervise os alle i, hvordan fuglene lyder, så vi kan genkende dem i naturen, når vi støder på dem, kan man vel ikke se noget forkert i. Musikken på pladen er god og velspillet, men det er som om at hele konceptet bliver lidt komisk, og jeg håber, det er lavet med en del ironi, da flere passager sagtens kan bringe smilet frem… Ikke grinet eller klasken-på-lår-hiksten, bare et smil, for musikken og Dans & Lærs flair for at få diverse fuglelyde, kvidder og information komponeret ind i musikken, så det lyder overbevisende og naturligt, er imponerende…. Og underholdende.   BESØG DANS & LÆR HER   http://www.youtube.com/watch?v=DU9Rgr657Cc   @font-face { font-family: "Arial"; }@font-face { font-family: "?? ??"; }@font-face { font-family: "?? ??"; }@font-face { font-family: "Cambria"; }p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal { margin: 0cm 0cm 0.0001pt; font-size: 12pt; font-family: Cambria; }.MsoChpDefault { font-family: Cambria; }div.WordSection1 { page: WordSection1; } Morten Nissen Lydtapet - Dansk musikside - rock, pop, indie, electronica, metal, hip hop, singer/songwriter mm Wed, 25 Apr 2012 06:19:58 +0100 http://musicofthebalkans.com/greek-music/album-preview-despina-vandi-allaksa/ Despina Vandi is mastering the art of seduction with her latest album, titled “Allaksa”(English: ”I Changed”). It’s the 9th studio project of the Greek Diva, scheduled to be released on the 27th of April. 12 new songs, most of which made by the renowned Phoebus, set the album’s tone in the typical greek laiko style. Having... ivorusev Music Of The Balkans Tue, 24 Apr 2012 15:06:47 +0100