<?xml version="1.0" encoding="ISO-8859-1"?>
<!-- generator="FeedCreator 1.7.2" -->
<?xml-stylesheet href="rss.xsl" type="text/xsl"?>
<rss version="2.0">
    <channel>
        <title>Overskrift.dk seneste indlæg for tag: alder</title>
        <description>De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et alder</description>
        <link>http://www.overskrift.dk</link>
        <lastBuildDate>Sat, 19 May 2012 13:01:14 +0100</lastBuildDate>
        <generator>FeedCreator 1.7.2</generator>
        <image>
            <url>http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif</url>
            <title>Overskrift.dk logo</title>
            <link>http://www.overskrift.dk</link>
            <description>Overskrift.dk</description>
        </image>
        <docs>http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss</docs>
        <ttl>60</ttl>
        <item>
            <title>Mormorligaen i bordtennis</title>
            <link>http://steenhouman.wordpress.com/2012/05/19/mormorligaen-i-bordtennis/</link>
            <description>Den bedste danske række for kvinder, kan med rette omdøbes til mormorligaen, og ældresagen ville være en oplagt sponsor. 6 hold er tilmeldt, nemlig 55 Ballerup 59, 56,52, 34 48 København 34, 48,30, 47, 31 45 OB 52, 49, 38, 35 33 Virum (2 spillere) 18, 49, 43, 38 26 Køge Bugt (2 spillere) 34, [...]</description>
            <author>Steen Houman</author>
            <source url="http://steenhouman.wordpress.com/feed/">Steen Houman's Blog</source>
            <pubDate>Sat, 19 May 2012 08:18:15 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Old Lady</title>
            <link>http://lonniswordpresscom.wordpress.com/2012/05/16/old-lady-2/</link>
            <description>&amp;#160; &amp;#160; Filed under: Affældighed, Alder, alderdom, HOW ABOUT I BE ME (AND YOU BE YOU)?, Old Lady, Sinead O'Connor</description>
            <author>lonniswordpresscom</author>
            <source url="http://lonniswordpresscom.wordpress.com/feed/">DETTE ER IKKE EN BLOG</source>
            <pubDate>Wed, 16 May 2012 08:15:43 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>15.05.12 ? Penge: We be stupid. Inhalator-nedtur. Taliban og ?higher education????</title>
            <link>http://dagensfix.dk/2012/05/15/15-05-12/</link>
            <description>
</description>
            <author>Jesper Schultz</author>
            <source url="http://dagensfix.dk/feed/">dagensfix.dk</source>
            <pubDate>Tue, 15 May 2012 06:49:19 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>-- Ingen titel --</title>
            <link>http://lonniswordpresscom.wordpress.com/2012/05/11/4517/</link>
            <description>- Hallo? Det er hos lægerne. - Hej, mit navn er .. Hvordan ser blodprøver og Ekg ud? - Blodprøverne er normale. - Ok. Hvad med kolesterol? - Den er ikke med. - Har I ikke taget det? - Nej. - Det er da underligt. Jeg hader blodprøver! - Du må bare komme igen. - [...]</description>
            <author>lonniswordpresscom</author>
            <source url="http://lonniswordpresscom.wordpress.com/feed/">DETTE ER IKKE EN BLOG</source>
            <pubDate>Fri, 11 May 2012 08:56:43 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Hvorfor får børn autisme?</title>
            <link>http://videnskab.dk/krop-sundhed/hvorfor-far-born-autisme</link>
            <description>
    
            
                    Flere nye studier har undersøgt risikofaktorer, der er knyttet til autisme. Rygning, gamle mødre og sprøjtemidler er blandt de mulige farer, men ingen ved, hvorfor det er sådan.        
        

Autisme er ikke &amp;eacute;n sygdom, men m&amp;aring;ske mere et s&amp;aelig;t af forskellige funktionsneds&amp;aelig;ttelser. Nogle autister fungerer n&amp;aelig;sten helt normalt, mens de mest alvorlige varianter g&amp;oslash;r, at personen ikke kan finde ud af at kommunikere med verden (se faktaboks).
	April 2012 har v&amp;aelig;ret verdens autismem&amp;aring;ned, og i den forbindelse er der kommet flere studier, som unders&amp;oslash;ger, hvad det er, der g&amp;oslash;r, at b&amp;oslash;rn bliver autistiske. Endnu ved vi nemlig ikke, hvorfor nogle b&amp;oslash;rn rammes og andre ikke.
læs mere</description>
            <author>mail@juliemeyer.dk</author>
            <source url="http://videnskab.dk/content/dk/rss/krop_sundhed">Seneste fra Krop &amp;amp; Sundhed</source>
            <pubDate>Thu, 10 May 2012 10:44:16 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Hvorfor får børn autisme?</title>
            <link>http://videnskab.dk/krop-sundhed/hvorfor-far-born-autisme</link>
            <description>
    
            
                    Flere nye studier har undersøgt risikofaktorer, der er knyttet til autisme. Rygning, gamle mødre og sprøjtemidler er blandt de mulige farer, men ingen ved, hvorfor det er sådan.        
        

Autisme er ikke &amp;eacute;n sygdom, men m&amp;aring;ske mere et s&amp;aelig;t af forskellige funktionsneds&amp;aelig;ttelser. Nogle autister fungerer n&amp;aelig;sten helt normalt, mens de mest alvorlige varianter g&amp;oslash;r, at personen ikke kan finde ud af at kommunikere med verden (se faktaboks).
	April 2012 har v&amp;aelig;ret verdens autismem&amp;aring;ned, og i den forbindelse er der kommet flere studier, som unders&amp;oslash;ger, hvad det er, der g&amp;oslash;r, at b&amp;oslash;rn bliver autistiske. Endnu ved vi nemlig ikke, hvorfor nogle b&amp;oslash;rn rammes og andre ikke.
læs mere</description>
            <author>mail@juliemeyer.dk</author>
            <pubDate>Thu, 10 May 2012 10:44:16 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Hvilken hånd vil du helst ha ?</title>
            <link>http://lonniswordpresscom.wordpress.com/2012/05/09/hvilken-hand-vil-du-helst-ha/</link>
            <description>Det er mest almindeligt at tage blodprøver i albuebøjningerne. Så det kan jeg vel godt regne med at de gør? De skal heller ikke suge mere blod ud i glasset end de behøver, altså, der er fuld kontrol over det? Det ubehag, der er forbundet ved undersøgelsen er mit eget. Derfor er den svien jeg [...]</description>
            <author>lonniswordpresscom</author>
            <source url="http://lonniswordpresscom.wordpress.com/feed/">DETTE ER IKKE EN BLOG</source>
            <pubDate>Wed, 09 May 2012 07:02:33 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Løb giver dig fem ekstra leveår</title>
            <link>http://videnskab.dk/krop-sundhed/lob-giver-dig-fem-ekstra-levear</link>
            <description>
    
            
                    Løb et par gange om ugen og bliv fem år ældre. Nyt stort dansk forskningsprojekt kommer med den gode nyhed efter 35 års undersøgelser.        
        

Mennesker, der jogger, kan forl&amp;aelig;nge deres liv med over fem &amp;aring;r.
	Det viser en ny, stor dansk unders&amp;oslash;gelse, som er baseret p&amp;aring; tal for k&amp;oslash;benhavnernes levetid. Unders&amp;oslash;gelsens resultater er endnu ikke blevet publiceret i en videnskabelig artikel, men de er netop blevet pr&amp;aelig;senteret p&amp;aring; konferencen EuroPRevent2012 i Dublin.
læs mere</description>
            <author>ne@videnskab.dk</author>
            <pubDate>Tue, 08 May 2012 13:02:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Løb giver dig fem ekstra leveår</title>
            <link>http://videnskab.dk/krop-sundhed/lob-giver-dig-fem-ekstra-levear</link>
            <description>
    
            
                    Løb et par gange om ugen og bliv fem år ældre. Nyt stort dansk forskningsprojekt kommer med den gode nyhed efter 35 års undersøgelser.        
        

Mennesker, der jogger, kan forl&amp;aelig;nge deres liv med over fem &amp;aring;r.
	Det viser en ny, stor dansk unders&amp;oslash;gelse, som er baseret p&amp;aring; tal for k&amp;oslash;benhavnernes levetid. Unders&amp;oslash;gelsens resultater er endnu ikke blevet publiceret i en videnskabelig artikel, men de er netop blevet pr&amp;aelig;senteret p&amp;aring; konferencen EuroPRevent2012 i Dublin.
læs mere</description>
            <author>ne@videnskab.dk</author>
            <source url="http://videnskab.dk/content/dk/rss/krop_sundhed">Seneste fra Krop &amp;amp; Sundhed</source>
            <pubDate>Tue, 08 May 2012 13:02:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Vi mister kontrol over vores DNA som 55-årige </title>
            <link>http://videnskab.dk/krop-sundhed/vi-mister-kontrol-over-vores-dna-som-55-arige</link>
            <description>
    
            
                    Kroppen begynder for alvor at miste grebet om sit DNA efter de 55 år, og det øger risikoen for kræft og andre sygdomme. Det viser et stort internationalt studie med dansk deltagelse.        
        

Vores kroppe f&amp;oslash;des til at d&amp;oslash;, og forfaldet sl&amp;aring;r for alvor igennem efter 55-&amp;aring;rs alderen. P&amp;aring; det tidspunkt begynder vores DNA at degenerere, hvilket &amp;oslash;ger risikoen for at udvikle kr&amp;aelig;ft og andre sygdomme.
	Det viser et omfattende genetisk studie, der er gennemf&amp;oslash;rt af et stort internationalt konsortium, som bl.a. rummer et forskerhold fra det danske Statens Serum Institut.
	Resultatet er netop publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature Genetics.
læs mere</description>
            <author>sh@videnskab.dk</author>
            <pubDate>Tue, 08 May 2012 10:46:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Vi mister kontrol over vores DNA som 55-årige </title>
            <link>http://videnskab.dk/krop-sundhed/vi-mister-kontrol-over-vores-dna-som-55-arige</link>
            <description>
    
            
                    Kroppen begynder for alvor at miste grebet om sit DNA efter de 55 år, og det øger risikoen for kræft og andre sygdomme. Det viser et stort internationalt studie med dansk deltagelse.        
        

Vores kroppe f&amp;oslash;des til at d&amp;oslash;, og forfaldet sl&amp;aring;r for alvor igennem efter 55-&amp;aring;rs alderen. P&amp;aring; det tidspunkt begynder vores DNA at degenerere, hvilket &amp;oslash;ger risikoen for at udvikle kr&amp;aelig;ft og andre sygdomme.
	Det viser et omfattende genetisk studie, der er gennemf&amp;oslash;rt af et stort internationalt konsortium, som bl.a. rummer et forskerhold fra det danske Statens Serum Institut.
	Resultatet er netop publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature Genetics.
læs mere</description>
            <author>sh@videnskab.dk</author>
            <source url="http://videnskab.dk/content/dk/rss/krop_sundhed">Seneste fra Krop &amp;amp; Sundhed</source>
            <pubDate>Tue, 08 May 2012 10:46:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Blind Date</title>
            <link>http://ohb0y.wordpress.com/2012/05/02/blind-date/</link>
            <description>Min veninde har sat mig op med hendes kollega. En flot fyr i sin bedste alder, 26 år gammel, en knægt, men jeg gi&amp;#8217;r ham alligevel en chance. Jeg er spændt, blind dates er skræmmende! Vi skal ha&amp;#8217; vin og lære hinanden at kende. Jeg har lovet mig selv at holde mig tilbage; jeg må ikke [...]</description>
            <author>oh boy!</author>
            <source url="http://ohb0y.wordpress.com/feed/">Oh boy!</source>
            <pubDate>Wed, 02 May 2012 15:14:49 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Når tiden er meget vigtig</title>
            <link>http://www.claushenriksen.com/?p=1625</link>
            <description> Print  PDF 
Med skønhedsmidler, sunde kostprodukter og motionsudstyr køber vi os hver eneste dag til lidt mere tid på Jorden.
Der findes efterhånden mange kategorier af science fiction-film. Der er dem med masser af uhyrer og monstre, der bliver skudt til højre og venstre og efterlader tykker floder af blod i filmen.
Så er der de lidt mere raffinerede som ?Star Trek?-filmene, hvor vi lever i en meget positiv fremtidsverden med forskellige større eller mindre udfordringer, eller ?Star Wars?, der foregår for lang tid siden og handler om rum-riddere og de onde mod de gode.
Og så er der de finurlige, der leger med dele af fremtiden uden at gå over bord. Denne film skulle efter sigende høre til i den sidste kategori. Og med Cillian Murphy, Justin Timberlake og Amanda Seyfried på rollelisten, så mener jeg, der er noget at glæde sig til.
Kort om filmen:
I fremtiden har forskerne isoleret ældningsgenet. Derfor stopper mennesker med at ældes, når de bliver 25 år. Til gengæld starter nedtællingen så derfra. Og du har præcis et år i tid. Meeen, du kan skaffe mere tid.
Penge findes ikke i fremtiden. Det hele handler om tid. Du har et år, og når du arbejder, tjener du mere tid, mens du bruger af din tid, når du handler. Der er ikke mange overvægtige i fremtiden.
En dag møder Will Salas fra den fattige del af samfundet en meget rig mand. Han flasher rundt med sin tid, og før han kommer galt af sted, hjælper Will ham i sikkerhed. Men da Will vågner næste morgen, er det ham, der er den rige. Han har over 100 år på sin arm, og så går den vilde jagt.
Min uforbeholdne mening:
Det her er på alle måder en genial film. Den er meget gennemtænkt og super godt skruet sammen. Selve handlingen er fabelagtig, og jeg elsker den historie, fordi den ligger så tæt op ad det, vi laver i dag.
Når vi handler og køber ind, så er det meget ofte tid, vi køber. Når vi køber skønhedsprodukter, så er det for at komme til at se yngre ud. Når vi køber sunde madvarer, så er det for at kunne leve sundere lidt længere. Og når vi køber motionstimer og produkter som sko og tøj, så er det for at kunne leve længere og være lidt sundere. Derfor elsker jeg ideen om, at vi handler med tid.
Timberlake, Seyfried og Murphy er geniale, så spillet er også helt i orden ? selvom det måske kan være svært kun at se mennesker, der er 25 år eller derunder.
Handlingen flyder helt forrygende, og på trods af at der er tale om en tænkt fremtid, så virker det meget troværdigt. Det er intet problem at komme ind i historien og leve sig med i figurernes dilemmaer. Jeg kan på det varmeste anbefale filmen.
Film:
?In Time?
DVD release:
2012
Instruktører:
Andrew Niccol
Skuespillere:
Cillian Murphy: Raymond Leon
Justin Timberlake: Will Salas
Amanda Seyfried: Sylvia Weis
Johnny Galecki: Borel
Olivia Wilde: Rachel Salas
Vincent Kartheiser: Philippe Weis
Bella Heathcote: Michele Weis
Michael William Freeman: Nardin
Collins Pennie: Jaeger
</description>
            <author>che</author>
            <source url="http://www.claushenriksen.com/?feed=rss2">Claushenriksen</source>
            <pubDate>Sat, 28 Apr 2012 21:44:37 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>BoBradio: Er du blevet for gammel til det pis?</title>
            <link>http://bomogbjerke.dk/er-du-blevet-for-gammel-til-det-pis/</link>
            <description>&amp;#160; Bom &amp;#38; Bjerke siger aldrig i livet i onsdagens program ml. 14.00-16.00 på 24syv. For er det fedt at blive til en dame, og skulle det nu være morsomt at være gammel? Åbenbart. BoB bliver to timer ældre i selskab med aldersforsker Anne Leonora Blaakilde, ser på Granny Chic med Maria MacKinney-Valentin og slutter med&amp;#8230;</description>
            <author>bomogbjerke</author>
            <source url="http://bomogbjerke.dk/feed/">Bom &amp; Bjerkes blog</source>
            <pubDate>Tue, 24 Apr 2012 19:31:34 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Avisen er døende. Digitale nyheder lever!</title>
            <link>http://videnskab.dk/kultur-samfund/avisen-er-doende-digitale-nyheder-lever</link>
            <description>
    
            
                    Danske forskere har kortlagt vores medievaner. Det ser sort ud for de trykte aviser, men de har stadig muligheder for overlevelse, siger forskeren bag rapporten.        
        

Det er ikke sjovt at v&amp;aelig;re en artikel i et landsd&amp;aelig;kkende dagblad for tiden. Der er f&amp;aelig;rre og f&amp;aelig;rre, der kigger p&amp;aring; en.
	De nye drenge i klassen, som computernyheder og mobilnyheder, overtager med hastige skridt magten i medieverdenen, hvor tv- og radionyheder dog stadig er blandt de mest toneangivende nyhedskilder.
læs mere</description>
            <author>jw@videnskab.dk</author>
            <pubDate>Tue, 24 Apr 2012 09:58:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Avisen er døende. Digitale nyheder lever!</title>
            <link>http://videnskab.dk/kultur-samfund/avisen-er-doende-digitale-nyheder-lever</link>
            <description>
    
            
                    Danske forskere har kortlagt vores medievaner. Det ser sort ud for de trykte aviser, men de har stadig muligheder for overlevelse, siger forskeren bag rapporten.        
        

Det er ikke sjovt at v&amp;aelig;re en artikel i et landsd&amp;aelig;kkende dagblad for tiden. Der er f&amp;aelig;rre og f&amp;aelig;rre, der kigger p&amp;aring; en.
	De nye drenge i klassen, som computernyheder og mobilnyheder, overtager med hastige skridt magten i medieverdenen, hvor tv- og radionyheder dog stadig er blandt de mest toneangivende nyhedskilder.
læs mere</description>
            <author>jw@videnskab.dk</author>
            <source url="http://videnskab.dk/content/dk/rss/kultur">Seneste fra Kultur &amp;amp; Samfund</source>
            <pubDate>Tue, 24 Apr 2012 09:58:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Hæsligt at fyre</title>
            <link>http://lizlrand.com/alder/haesligt-at-fyre.html</link>
            <description>?Lige inden jeg går ind i lokalet og kigger personen i øjnene, føler jeg hver gang, at jeg dør en smule. At jeg mister noget. At være dommer og eksekvere er ikke en ønskværdig magt.?
Af Lizl Rand
Jeg har i omkring ti år været leder og har dermed haft retten til at lede og fordele arbejdet for en række medarbejdere. Jeg har ansat, og jeg har afskediget mennesker. Jeg har opfyldt drømme, og jeg har knust dem.

Første gang jeg skulle afskedige en kvinde, mistede jeg appetitten i flere dage, og jeg sov næsten ikke natten inden. Om morgen havde jeg kvalme og tænkte på, hvordan hun ? hende jeg skulle fyre &amp;#8211; i uvidenhed børstede sit hår, satte sig på cyklen og måske på vej til jobbet tænkte over, hvad hun skulle ha? til aftensmad.
Jeg havde det så dårligt over, at jeg klokken ti den formiddag med ét rev gulvtæppet væk under hende og med ét ændrede hendes dag og fremtid. Jeg tog hendes job fra hende. Hende økonomiske sikkerhed og sendte hende ud i uvished. Fra at være en vigtig del af et team, var hun pludselig ikke længere med på holdet.

Selvom jeg med årene har opbygget en erfaring udi disse ?statussamtaler?, som det oftest hedder, når folk indkaldes til en opsigelse ? så er jeg ikke blevet meget bedre til det. Jeg tænker meget på personen, og på hvor hæsligt jobbet som leder er, når den sværeste arbejdsopgave i lederjobbet skal udføres.
Det hjælper mig at fokusere på, at det ikke er personligt. At jeg som ansvarlig leder hele tiden må sikre forretningen fremadrettet og de ansatte. Og det betyder, at jeg indimellem må omstrukturere eller nedlægge en stilling. Det skyldes ikke, at personen ikke er god nok eller ikke er noget værd.

I sådan en samtale er vi ikke to mennesker ? men en relation. En arbejdsgiver og en arbejdstager. Et professionelt forhold, der kan ændre sig. Begge veje. Folk kan jo også sige op. Jeg ser på mig selv om en person, der har en funktion, som jeg skal udføre så professionelt og empatisk som muligt.
Lige inden jeg går ind i lokalet og kigger personen i øjnene, føler jeg hver gang, at jeg dør en lille smule. At jeg mister noget. At være dommer og eksekvere er ikke en ønskværdig magt.

Jeg er pinlig bevidst om, at den anden part har det langt værre, og at det ikke handler om mig og mine følelser. I denne situation er jeg jo den, der har magten og som vælger en anden fra. Uanset om jeg ville ønske, at virkeligheden var en anden, så er jeg den, der bestemmer og beslutter. Et ansvar jeg har påtaget mig som leder, og som jeg må leve op til. Men hæsligt? det er det. Og jeg glemmer aldrig de folk, jeg har måtte sige farvel til.

I Psykologi nummer 3 bringer vi et tema om at blive kasseret. Om at miste sit job eller sin mand. Og om hvordan man bearbejder tabet og kommer videre og både finder nyt arbejde og ny kærlighed.
God læselyst!
&amp;nbsp;
</description>
            <author>Lizl Rand</author>
            <source url="http://lizlrand.com/feed">Lizl Rand</source>
            <pubDate>Thu, 19 Apr 2012 21:56:10 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Suggardaddy?</title>
            <link>http://ohb0y.wordpress.com/2012/04/18/suggardaddy/</link>
            <description>Jeg fik endelig taget mig sammen til at fortælle svenskeren at han er sød, rigtigt sød, men at han altså ikke lige er sagen &amp;#8211; for mig selvfølgelig, helt sikkert for en anden pige, det er mig &amp;#8211; ikke ham. han er skøn.. hans diller er i hvert fald. Jeg er ikke vildt god til [...]</description>
            <author>oh boy!</author>
            <source url="http://ohb0y.wordpress.com/feed/">Oh boy!</source>
            <pubDate>Wed, 18 Apr 2012 16:40:17 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Dine gener afgør din alderdom</title>
            <link>http://videnskab.dk/krop-sundhed/dine-gener-afgor-din-alderdom</link>
            <description>
    
            
                    Danske forskere har fundet ud af, at små molekylære forskelle i dine gener afgør, om du bliver 60 eller 100 år.        
        

Hvis dine bedstefor&amp;aelig;ldre fejrede 90 &amp;aring;rs f&amp;oslash;dselsdag, er der god mulighed for, at du en dag vil g&amp;oslash;re det samme.
	Vores alderdom er nemlig til dels styret af generne. B&amp;aring;de vores livsl&amp;aelig;ngde, men ogs&amp;aring; hvordan vi trives i alderdommen - fysisk og psykisk.
	N&amp;aring;r nogle mennesker bliver rigtigt gamle, mens andre end ikke n&amp;aring;r pensionsalderen, skyldes det blandt andet nedarvede molekyl&amp;aelig;re variationer i genernes DNA-kode.
læs mere</description>
            <author>ksjoegren@gmail.com</author>
            <source url="http://videnskab.dk/content/dk/rss/krop_sundhed">Seneste fra Krop &amp;amp; Sundhed</source>
            <pubDate>Tue, 17 Apr 2012 03:56:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Dine gener afgør din alderdom</title>
            <link>http://videnskab.dk/krop-sundhed/dine-gener-afgor-din-alderdom</link>
            <description>
    
            
                    Danske forskere har fundet ud af, at små molekylære forskelle i dine gener afgør, om du bliver 60 eller 100 år.        
        

Hvis dine bedstefor&amp;aelig;ldre fejrede 90 &amp;aring;rs f&amp;oslash;dselsdag, er der god mulighed for, at du en dag vil g&amp;oslash;re det samme.
	Vores alderdom er nemlig til dels styret af generne. B&amp;aring;de vores livsl&amp;aelig;ngde, men ogs&amp;aring; hvordan vi trives i alderdommen - fysisk og psykisk.
	N&amp;aring;r nogle mennesker bliver rigtigt gamle, mens andre end ikke n&amp;aring;r pensionsalderen, skyldes det blandt andet nedarvede molekyl&amp;aelig;re variationer i genernes DNA-kode.
læs mere</description>
            <author>ksjoegren@gmail.com</author>
            <pubDate>Tue, 17 Apr 2012 03:56:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Digitalt udviklingskontor lægges i København</title>
            <link>http://marketingdebat.dk/digitalt-udviklingskontor-laegges-i-kobenhavn/</link>
            <description>Softwareselskabet Zmags søger flere danske programmører, som skal gøre digitale magasiner og blade endnu mere interessante at arbejde med.
See the original article here:
Digitalt udviklingskontor lægges i København
</description>
            <author>admin</author>
            <source url="http://www.marketingdebat.dk/?feed=rss2">Marketingdebat</source>
            <pubDate>Sun, 15 Apr 2012 19:02:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Danske supercomputer-kræfter i ny fusion</title>
            <link>http://marketingdebat.dk/danske-supercomputer-kraefter-i-ny-fusion/</link>
            <description>To af de helt store institutioner inden for scientific computing i Danmark, Forskningsnettet og DCSC, er på vej mod en fusion, der skal brede supercomputere ud til flere fagområder.
View post:
Danske supercomputer-kræfter i ny fusion
</description>
            <author>admin</author>
            <source url="http://www.marketingdebat.dk/?feed=rss2">Marketingdebat</source>
            <pubDate>Sun, 15 Apr 2012 13:46:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Det tænker vi, når vi er ved at dø</title>
            <link>http://videnskab.dk/kultur-samfund/det-taenker-vi-nar-vi-er-ved-do</link>
            <description>
    
            
                    På dødslejet er det ikke arbejdet og karrieren, der fylder i bevidstheden. Det, der står mejslet i erindringen, er kærlighed, omsorg og gode minder.        
        

&amp;raquo;Det, der ligger os p&amp;aring; sinde at fort&amp;aelig;lle om, n&amp;aring;r vi ligger for d&amp;oslash;den, er k&amp;aelig;rligheden og omsorgen knyttet til de mennesker, som har betydet noget - bedstefor&amp;aelig;ldre, for&amp;aelig;ldre, &amp;aelig;gtef&amp;aelig;ller, b&amp;oslash;rn, venner. Ja, selv perifere mennesker, der har sat spor gennem livet.&amp;laquo;
	S&amp;aring;dan fort&amp;aelig;ller Oddgeir Synnes, seniorlektor ved Betanien diakonale h&amp;oslash;gskole i Bergen, Norge. I sin doktorgradsafhandling har han set p&amp;aring; fort&amp;aelig;llinger og digte fra 51 alvorligt syge mennesker i alderen 43 til 95.
læs mere</description>
            <author>mail@juliemeyer.dk</author>
            <source url="http://videnskab.dk/content/dk/rss/kultur">Seneste fra Kultur &amp;amp; Samfund</source>
            <pubDate>Sat, 14 Apr 2012 05:56:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Det tænker vi, når vi er ved at dø</title>
            <link>http://videnskab.dk/kultur-samfund/det-taenker-vi-nar-vi-er-ved-do</link>
            <description>
    
            
                    På dødslejet er det ikke arbejdet og karrieren, der fylder i bevidstheden. Det, der står mejslet i erindringen, er kærlighed, omsorg og gode minder.        
        

&amp;raquo;Det, der ligger os p&amp;aring; sinde at fort&amp;aelig;lle om, n&amp;aring;r vi ligger for d&amp;oslash;den, er k&amp;aelig;rligheden og omsorgen knyttet til de mennesker, som har betydet noget - bedstefor&amp;aelig;ldre, for&amp;aelig;ldre, &amp;aelig;gtef&amp;aelig;ller, b&amp;oslash;rn, venner. Ja, selv perifere mennesker, der har sat spor gennem livet.&amp;laquo;
	S&amp;aring;dan fort&amp;aelig;ller Oddgeir Synnes, seniorlektor ved Betanien diakonale h&amp;oslash;gskole i Bergen, Norge. I sin doktorgradsafhandling har han set p&amp;aring; fort&amp;aelig;llinger og digte fra 51 alvorligt syge mennesker i alderen 43 til 95.
læs mere</description>
            <author>mail@juliemeyer.dk</author>
            <pubDate>Sat, 14 Apr 2012 05:56:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Det tænker vi, når vi ligger for døden</title>
            <link>http://videnskab.dk/kultur-samfund/det-taenker-vi-nar-vi-ligger-doden</link>
            <description>
    
            
                    På dødslejet er det ikke arbejdet og karrieren, der fylder i bevidstheden. Det, der står mejslet i erindringen, er kærlighed, omsorg og gode minder.        
        

&amp;raquo;Det, der ligger os p&amp;aring; sinde at fort&amp;aelig;lle om, n&amp;aring;r vi ligger for d&amp;oslash;den, er k&amp;aelig;rligheden og omsorgen knyttet til de mennesker, som har betydet noget - bedstefor&amp;aelig;ldre, for&amp;aelig;ldre, &amp;aelig;gtef&amp;aelig;ller, b&amp;oslash;rn, venner. Ja, selv perifere mennesker, der har sat spor gennem livet.&amp;laquo;
	S&amp;aring;dan fort&amp;aelig;ller Oddgeir Synnes, seniorlektor ved Betanien diakonale h&amp;oslash;gskole i Bergen, Norge. I sin doktorgradsafhandling har han set p&amp;aring; fort&amp;aelig;llinger og digte fra 51 alvorligt syge mennesker i alderen 43 til 95.
læs mere</description>
            <author>mail@juliemeyer.dk</author>
            <source url="http://videnskab.dk/content/dk/rss/kultur">Seneste fra Kultur &amp;amp; Samfund</source>
            <pubDate>Sat, 14 Apr 2012 05:56:00 +0100</pubDate>
        </item>
    </channel>
</rss>

