De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et alene http://www.overskrift.dk Thu, 10 May 2012 13:01:41 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://metteweber.dk/2012/05/10/alene-igen-kender-du-folelsen-af-at-vaere-palle-alene-i-verden/ Mette alene på Bali Efter fem dages latter, inspiration og dybe samtaler  med Mette Glargaard i villa Uma på mit elskede Bali, er jeg atter alene. Og dog er jeg nu også det?  jeg er jo sammen med mig, blomsterne, rismarkerne og min Mac. Så jeg er hverken alene eller ensom. Click here to view the video on YouTube. Mette Glargaard er taget i Julia Roberts fodspor i Ubud og omegn og noterer småt og stort med sit skarpe blik. Er sikker på det bliver eventyrligt. Og Michael min eventyrlystne omrejsende mand er forsat i Kina på spændende og opsøgende arbejde der for sit firma. Så jeg har hele villaens legeplads for mig selv og rismarkerne med – hvis jeg får lyst. Morgentilstand Da jeg vågner til morgen føles det som Mette alene i verden – ingen at lege og le med, de næste fem dage. Det føles først tomt, så godt og til sidst da jeg tænker mere over det – underledes. Underledes som min søn sagde, da han var en fem årig knægt. Underledes er et  godt ord for oplevelsen af en forandringsproces. En forandring som skaber noget nyt – ny læring om mig selv. I like   Forandringer skaber forvandling – når vi mærker os selv I den forandring der sker for mig lige nu, mærker jeg hvordan det at føle sig alene, efter intenst samvær, påvirker mig, og hvordan jeg kan påvirke den tilstand. Jeg kan vælge at synes det er ærgerligt, trist, og vælge offerrollen  – eller tænke hvilke muligheder giver det mig at have fem dage totalt alene med mig selv. Skønt at jeg i dag  ved hvordan, jeg kan beslutte at ændre på en tilstand ved at: give mig tid og tilladelse til at være i det jeg mærker tænke og huske mig selv på, at det kun er en tilstand – som jeg kan ændre på blot et minut – hvis jeg vil acceptere det jeg mærker – det som  er – det er tomt – lidt tungsindigt og det er fint og ok. reflektere over hvilke muligheder det jeg mærker, gør ved mig og kan føre til Jeg har et valg. For mig virker det at skrive om det jeg mærker. At flytte mit fokus – og atter at opdage, hvor fantastisk det er, at man kan skifte tilstande fra minut til minut, og at jeg selv bestemmer – YES – I like even more Tag en dejlig torsdag - min er i fuld gang  sammen med mig, blomsterne, rismarkerne og de vidunderlige venlige balineser, der smiler hver gang du møder dem – heldigt at vi i dag ved at spejlneuronerne virker. Har du lyst til at mærke dig selv? Hvis du vil have det endnu bedre med dig selv end  du har – kunne dette lille skridt hjælpe dig på vej Beslut allerede nu at du i morgen tidlig vil: mærke din tilstand/ sindsstemning lige når du vågner bruge fem minutter mens du ligger i sengen til at reflekterer over din tilstand/følelser/fornemmelse tænk på at du kan ændre på dem – og du derved får noget andet og måske bedre God fornøjelse Hilsen Mette Weber   Kan du lide indlægget -  så læs også: Positivitets fanatisme eller livsmelankoli Drømme uden handling forbliver drømme Møder der virker – topmøderne med dig selv   Mit nu og her Kunne være spændende at høre hvad du får ud af det i morgen tidlig  – hvis du tager øvelsen. Du kan jo dele det med os andre her på bloggen.   Mette Weber Mette Weber Thu, 10 May 2012 05:21:38 +0100 http://fededukkefingre.dk/2012/05/06/nar-tilbudsjagten-skaber-gl%c3%a6de/ Kære Dagbog. I dag stod jeg op, havde stort set planlagt alle morgenritualerne, så det hele kunne passe med hvornår Netto åbnede. Så jeg fik spist pandekager og nydt min kaffe på altanen, før jeg drog ud på udflugt gennem Fruens Bøge sammen med Pølsen. Gennem alt det lysegrønne. Vi kom retur fyldt med frisk luft og med hindbær i tasken. Har netop bagt hindbærmuffins med hvidchokolade, kan huske hvornår jeg sidst har gjort det. Hele køkkenet dufter, jeg er glad og uden for kan jeg dufte det er forår. Jeg lytter til den her – hvad laver du? -Stride stride Fede dukkefingres dagbog Sun, 06 May 2012 12:55:30 +0100 http://fededukkefingre.dk/2012/05/05/lidt-kr%c3%b8llet-sammenbidt-og-gennembl%c3%b8dt-og-helt-almindeligt/ Kære Dagbog. Har haft et par dage hjemme, har læst og ordnet diverse småting – og jeg har nydt mit eget selskab. Jeg kan mærke som tiden skrider frem, at jeg virkelig kommer til at savne mit liv her i Den fynske Landsby, mit helle, min hule langt væk for alt muligt andet. Kommer til at savne min tid om morgenen med god kaffe og lækker morgenmad. Lyset og muligheden for i stilhed, at følge livet på altanen. Kommer til at savne fornemmelsen af bare tæer på et nyvasket, ubehandlet trægulv der er badet i solens stråler. Og mine lørdags ture gennem byen med hunden, hvor alting bliver gentaget igen og igen, men alligevel følelse helt fantastisk hver gang. Ville ønske jeg kunne dokumentere hvert et sekund og genopleve det engang ude i fremtiden. Efter besøg af den mærkelige mand, må jeg erkende at jeg ikke er klar til at lukke nogen ind i mit liv. Jeg er ikke omstillings parat. Jeg orker ikke at skulle forklare hvem jeg er. Jeg bliver usikker, føler mig forkert og tyk. Jeg vil bare gerne have lov til at være “Lidt krøllet, sammenbidt og gennemblødt og helt almindelig”….sådan på min helt egen facon. Han tiltaler mig altid på sms som “Herlig”. Jeg føler mig fanget i et opslagsværk af uendelige klichéer. Jeg tror aldrig jeg kommer til at forstå ham. -Stride stride Fede dukkefingres dagbog Sat, 05 May 2012 23:19:59 +0100 http://fededukkefingre.dk/2012/04/29/jeg-sidder-bare-lige-lidt-her/ Kære Dagbog. Jeg læser til den sidste eksamen – det går løs om en måned. Om lidt er det forbi håber jeg. Det skræmmer mig. Voksenheden kommer tæt på. Jeg står snart i en sen nattetime med ansvaret for andre menneskers liv i mine hænder og jeg kan ingen gang finde ud af mit eget. Jeg har kysset med en mand. Han skræmmer mig. Han er anderledes, min modsætning. Jeg er ikke sikker på at det er godt, jeg er ikke sikker jeg er klar. “Så drop det” sagde min veninde, men noget i mig kan ikke få mig til det. Jeg forsøger, at finde ud af hvorfor det er sådan landet ligger. Hvorfor kommer jeg ikke bare videre, hvorfor skal jeg finde et svar på alle mine spørgsmål? Hvorfor vil jeg gerne sætte et label på alting og smide det i den rigtige kasse? Hvorfor bliver jeg ved med at sætte “fiasko” på den kasse jeg selv ligger i? Hvorfor kan jeg ikke bare lade tiden gå og se det hele lidt an? Han synes jeg er sød, måske er det oprigtigt? Men heldigvis sidder jeg i min sofa lidt endnu, med en stor kop varm kaffe, en sovende hund og en god film. Og så lader jeg noter og bøger flyde, og så forsøger jeg at få tiden til at stå stille og bare være….bare lige her. Uden så meget voksenhed…uden mænd og uden svar på noget som helst. -Stride stride Fede dukkefingres dagbog Sun, 29 Apr 2012 23:05:14 +0100 http://citychick.dk/det-gode-liv/de-kalder-det-en-for-holdet/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=de-kalder-det-en-for-holdet I går gik jeg rundt og sang ?Drunk in the morning? hele dagen og det var i dén grad tilfældet, da vi nåede aften. Først var der jo den famøse cava og da jeg kom dinglende hjem, havde jeg egentlig planlagt en stille og rolig sofa-lur, der ville få gjort kål på den lille buzz. Men så kom Anden Halvdelen også hjem i højt humør og derefter gik det slag i slag. Der blev hentet mad, der blev åbnet rødvin og der blev rystet drinks. Rigeligt med drinks. Og pludselig var man i den grad drunk in the evening og i gang med at købe en kaffemaskine til flere tusind  kroner på nettet, flankeret af online support fra The CityGirl, der ved ALT om den slags bekendtskaber. Her er det så, jeg godt vil vide, om det er et tegn på alderdom? Altså når fuldskab ikke medfører strip og dans på en bar, som det gjorde da jeg læste, (Ikke en historie vi skal ind på, nej!),men i stedet fremprovokerer investeringer i tusindkroners klassen? I dag fjoller Anden Halvdelen rundt til noget håndbold i Vejle, mens jeg har fået verdens bedste helkropsmassage, raget Valhora påskechokolade , nedsat med 70%, til mig til rå mængder og er nu gået i brædderne på sofaen med hund, indisk take away og listige planer om skodtv hele aftenen. Det er simpelthen det bedste af to verdener: En fredag i hegnet med Anden Halvdelen og en lørdag (og en halv søndag!) helt for sig selv. Love it! Nu mangler jeg bare, at nogen lige gider ordne rengøringen, indkøbene og det arbejde, jeg burde se på. For når jeg kan tage en for holdet, så burde man også kunne få andre til at gøre det.   City Chick City Chick Sat, 28 Apr 2012 18:50:50 +0100 http://www.eventuelt.org/?p=21859&utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=aline-ikke-l%25c3%25a6ngere-alene Pressefoto I 2006 skabte Palle Granhøj i samarbejde med den cubanske danserinde Aline Sanchez Rodriguez forestillingen “Aline Alene” (Aline Alone). En forestilling der med Med Palle Granhøjse egne ord, “is as close as I will ever get to being a storyteller. Aline Alone is a story. It is Aline’s story” Forestillingens udgangspunkt var, som man kan forstå, slet og ret Aline Sanchez Rodriguez. Ser man på gamle presseklip, var der stor ros til forestillingen i både indland og udland. Ifølge Politekens anmelder Monna Dithmer var det “a spell-binding authentic meeting with an exeptional woman and dancer” (Politiken d. 9.9.2006). I den finske avis Savon Sanomat lød det simpelthen fra anmelderen Anne Venejärvi at; “this performance is exeptionally touching and unique” Nu, 6 år senere, er den cubanske danserinde endnu engang centrum for en Palle Granhøj forestilling, nu under titlen, “Aline Ikke Alene” (Aline Not Alone). I forestillingen får hun selskab af de to musikere Thierry Boisdon og Niles Kilele, der også begge medvirkede i “Aline Alene”. Det er således virkelig lagt op til en danseoplevelse ud over det sædvanelige. Men man skal være hurtigt ude, for forestillingen spiller kun 5 gange på Klosterport, før den drager ud i den store verden på turne. Hvad: Aline Ikke Alene Hvor: Granhøj Dans, Klosterport 2, 8000 Aarhus Hvornår: 20, 21, 23, 25  og 26 april 2012 kl. 19. (d. 21. april  kl. 15) Hvor meget: 200 kr (medlemspris 100 kr.) Mere info på Granhøj hjemmeside her Betina Rex EVENTUELT.ORG Sat, 21 Apr 2012 12:00:58 +0100 http://fededukkefingre.dk/2012/04/15/10-ar-om-lidt/ Kære Dagbog. Endnu en gang forsøgte jeg. Jeg ved ikke hvorfor. Smalltalk, venlighed…ja, som man nu engang gør. Og endnu en gang kom der intet retur. Spørg nu bare, bare en enkelt gang. Vi kom igennem de planlagte emner, vi kom forbi den kommende skilsmisse, din familie og lidt sladder fra vores fælles gamle venner. For hver gang jeg talte, jo tydeligere følte jeg tomheden larme inde i mig. Jeg holdte ud. Og så stod jeg der igen, på gaden, tom og modløs. Tankerne om min fremtid – økonomi, eksamen, turnus, hundepasning….ALT løb igennem min hjerne. Bussen kørte væk – jeg græd mens jeg gik hjem. Ringede til en veninde. Jeg sidder her alene, tom og stresset. Vi var venner i mange år – det er en evighed siden. -Stride stride Fede dukkefingres dagbog Sun, 15 Apr 2012 20:18:20 +0100 http://knaptsaauniktsnefnug.wordpress.com/2012/04/12/tirsdag-er-hvaffor-en-dag/ I morgen er det fredag. Så skal jeg have de seje sokker på! Måske de flotte grå, grønne og blå. Jeg tager sikkert også et par seje sorte jeans, de hvideste sneaks og den flyveste skjorte på. OK, måske ikke … Læs resten → knaptsaauniktsnefnug Det knapt så unikke snefnug Thu, 12 Apr 2012 21:03:41 +0100 http://behindthefourwalls.wordpress.com/2012/04/12/jeg-er-ikke-alene/ Jeg undres … Jævnligt, over mangt og meget. Specielt mennesker, deres holdninger og opførsel. Nogle gange kan jeg godt mærke, at jeg glor lidt for meget i vild undren, og nogle gange kan jeg også godt føle mig som en … Læs resten → BehindTheFourWalls BehindTheFourWalls Thu, 12 Apr 2012 08:47:20 +0100 http://sarahlouise.dk/2012/04/tudet-3-gange-i-nat-michael-vil-ikke-have-barn/ Det er en voldsom overskrift, men kun delvist sandt. Hele 3 gange, på 3 forskellige måder, har Michael forladt mig og min baby inde i maven i nat. Dvs. Jeg har hele natten lang, haft mareridt om, hvordan Michael forlader mig her under graviditeten. Jeg har haft 3 forskellige drømme, der alle sammen ender med, at Michael siger at han ikke vil have barnet alligevel. Den følelse jeg får i drømmen, er så overvældenen ubehagelig, at jeg vågner imens jeg græder. Jeg har reflekteret hele morgenen over de her drømme. Igår havde vi en snak om, hvordan det var for mig følelses mæssigt, at være gravid og den tid vi går i møde. Jeg har svært ved den følelse af, at miste sin frihed en smule, men så synes jeg også at det er en ukendt skræmmende fornemmelse, hvor meget jeg er afhængig af Michael. Ja jeg ville ikke falde om og dø, hvis han skred, men tanken om at skulle stå alene med et barn, ville være et kæmpe nederlag for mig. Jeg føler, at jeg har valgt rigtig ved at blive gravid med Michael og skulle han forlade mig, ville hele min dømmekraft blive sat over styr. Jeg har jo før taget fejl af mennesker og det er nok det der ligger og lurer. Frygten for at stå med det hele alene:( Satans til drømme. Jeg er helt ør i hovedet her til morgen og har en nedslået fornemmelse i kroppen. Men det er jo heldigvis bare drømme. Puhaa….nu vil jeg igang med dagen. Der skal terpes køre teori, da jeg skal til prøven om under en uge. sarahlouise Sarah Louise Wed, 11 Apr 2012 10:13:51 +0100 http://sarahlouise.dk/2012/04/tudet-3-gange-i-nat-michael-vil-ikke-have-barn/ Det er en voldsom overskrift, men kun delvist sandt. Hele 3 gange, på 3 forskellige måder, har Michael forladt mig og min baby inde i maven i nat. Dvs. Jeg har hele natten lang, haft mareridt om, hvordan Michael forlader mig her under graviditeten. Jeg har haft 3 forskellige drømme, der alle sammen ender med, at Michael siger at han ikke vil have barnet alligevel. Den følelse jeg får i drømmen, er så overvældenen ubehagelig, at jeg vågner imens jeg græder. Jeg har reflekteret hele morgenen over de her drømme. Igår havde vi en snak om, hvordan det var for mig følelses mæssigt, at være gravid og den tid vi går i møde. Jeg har svært ved den følelse af, at miste sin frihed en smule, men så synes jeg også at det er en ukendt skræmmende fornemmelse, hvor meget jeg er afhængig af Michael. Ja jeg ville ikke falde om og dø, hvis han skred, men tanken om at skulle stå alene med et barn, ville være et kæmpe nederlag for mig. Jeg føler, at jeg har valgt rigtig ved at blive gravid med Michael og skulle han forlade mig, ville hele min dømmekraft blive sat over styr. Jeg har jo før taget fejl af mennesker og det er nok det der ligger og lurer. Frygten for at stå med det hele alene:( Satans til drømme. Jeg er helt ør i hovedet her til morgen og har en nedslået fornemmelse i kroppen. Men det er jo heldigvis bare drømme. Puhaa….nu vil jeg igang med dagen. Der skal terpes køre teori, da jeg skal til prøven om under en uge. sarahlouise Sarah Louise Wed, 11 Apr 2012 10:13:51 +0100 http://hellesblog.com/2012/04/04/sidste-dagen/ Jeg stod op til min sidste hele dag i Marrakesh. Sidste-dage er svære. For man skal lige nå at få det hele med. Se de mennesker, som man måske aldrig kommer til at se igen. Købe de sidste gaver. Nå den sidste opdagelsestur og de sidste yndlingssteder. Og man skal holde fast i det der [...] Helle Helle's Blog Wed, 04 Apr 2012 11:37:14 +0100 http://hellesblog.com/2012/04/04/sidste-dagen/ Jeg stod op til min sidste hele dag i Marrakesh. Sidste-dage er svære. For man skal lige nå at få det hele med. Se de mennesker, som man måske aldrig kommer til at se igen. Købe de sidste gaver. Nå den sidste opdagelsestur og de sidste yndlingssteder. Og man skal holde fast i det der [...] Helle Helle's Blog Wed, 04 Apr 2012 11:37:14 +0100 http://naturligvisnina.wordpress.com/2012/04/02/indien-turretur-goa-kerala-hampi/ Et billed-slideshow fra mit besøg i Indien 2012. Et visit der bød på kakerlakker i sengen, smadrede rickshaws, angribende hellige køer, halvrunde palmestrande og brændende røvhuller. Good times!! naturligvisnina Naturligvis Nina Mon, 02 Apr 2012 16:17:43 +0100 http://hellesblog.com/2012/04/02/pa-opdagelse-langs-kysten/ Jeg klatrede ind i bussen på den støvede busstation i Essaouira, efter at have betalt en håndøre ekstra for at få min bagage med. Jeg havde købt mig bussens suverænt dårligste plads. Lige bag bussens bagindgang, hvor selvmine små pygmæ-ben led under mangel på plads. Det må være en slags turisteffekt, for der var ikke [...] Helle Helle's Blog Mon, 02 Apr 2012 09:18:04 +0100 http://hellesblog.com/2012/04/02/pa-opdagelse-langs-kysten/ Jeg klatrede ind i bussen på den støvede busstation i Essaouira, efter at have betalt en håndøre ekstra for at få min bagage med. Jeg havde købt mig bussens suverænt dårligste plads. Lige bag bussens bagindgang, hvor selvmine små pygmæ-ben led under mangel på plads. Det må være en slags turisteffekt, for der var ikke [...] Helle Helle's Blog Mon, 02 Apr 2012 09:18:04 +0100 http://sarkoidose.wordpress.com/2012/03/20/tirsdagsstilhed/ S Sarkoidose Tue, 20 Mar 2012 09:26:24 +0100 http://frejablog.wordpress.com/2012/03/19/alene/ frejasl frejasl Mon, 19 Mar 2012 20:33:29 +0100 http://dancinghell.dk/ar/ Efterhånden har jeg fået en flot samling af ar. Nogle er seje, andre er knapt så seje. Jeg har kun lært noget af meget få af dem. Ingen af dem er desværre forårsaget af andre end mig selv. Teknisk set. Der er det helt tynde hen over blommen på min højre pegefinger. Der er nok røget nogle nerver i kampens hede. De to sting var mine første, og jeg græd slet ikke. Fra den dag holdt jeg op med at udhule kokosnødder. Der er det, der ligner en aflang vabel på min venstre tommelfinger. Jeg fik det ved at skære skinke med en slagterkniv. Jeg lærte, hvor hurtigt man egentlig kan fylde en plasticpose med blod. Det tager ca 15 minutter plus-minus. Så er der den sjove trekant på min højre ringfinger. Det er resultatet af en hobbykniv og en af de der skabeloner, man skærer efter, når man laver julepynt. Jeg har lært, at det ser hæsligt ud af have den slags hængende. Jeg har de to prik-ar fra venflon. Et på hver hånd. Nogle gange leger jeg, at det er stigmata. Det gjorde ondt som ind i helvede, og næste gang vil jeg ærligt talt hellere dø af dehydrering og mangel på bredspektret antibiotika. Der er det lidt klamme ar på min venstre ankel. Det er lysebrunt med hvide prikker. Som en hudtransplantation fra en giraf. Det er et af dem jeg har lært mest af. Man skal aldrig, aldrig, aldrig vaske sine gummistøvler med kogende vand, mens man stadig har dem på. Det er en virkelig lortagtig ide. Til gengæld tror jeg nok man får ekstra budding af sin farmor, hvis man gør det…så det er vel en afvejning, man må foretage. Der er “det sorte område” som vel teknisk set ikke er et ar, men nærmere et stykke stiftblyant, som ingen har kunnet få ud af min finger. Det ligger der som en skygge og minder mig om, hvorfor jeg sjældent skriver ting i hånden, og at der er få ting i livet, som en kold øl ikke hjælper på. Jeg har de tre blindtarms-ar på maven. Et af dem ligner, at nogen har lavet min navle til en løbegang med snor i. Efter sigende bliver de mere utydelige med tiden. Jeg er stadig bange for at et af dem en dag sprækker og mine tarme vælter ud. Jeg har lært, at når man har så ondt i maven, at man skriger og må have hjælp til at vende sig, er det ikke fordi man trænger til at slå en prut. Så er det fordi ens blindtarm er sprunget. Jeg har de to streger på venstre arm, der ligner malplaceret cutting. I virkeligheden er de grunden til, at jeg ikke gider stryge ting længere. Der er det nyeste, et flot minde på min pegefinger om, at man må gå ret meget igennem for at få en smørmad, og at jeg ikke egner mig til at være alene på kontoret. Med knive. Og så er der det lille, hvide ar på siden af min venstre arm. Jeg aner ikke, hvor det kommer fra, men det gjorde garanteret ondt at få det. Det irriterer mig til døde.   Noget a la:Den Sidste Lange Ferie. Ever.Nogle universelle regler jeg ville ønske jeg havde kendt da jeg var 19. Eller bare for en måned siden.Nå, men det var bare det jeg hørte du sagde Helle dancinghell Sun, 18 Mar 2012 15:21:05 +0100 http://mikaeld.urbanblog.dk/2012/03/17/fra-caminoen-en-mand-ma-ga-alene/ Kronologi - Oleron Ste-Marie - Somport, mandag den 28. marts 2011 - fredag den 1. april 2011 Skrevet 17. marts 2012 De første fem dage af min otte uger lange vandring befandt jeg mig alene på vejen til Santiago - helt alene - og mødte ikke en eneste anden pilgrim. Senere erfarede jeg, at jeg havde haft ikke bare én, men hele to lige i hælene, nemlig André fra Schweiz og Jochen fra Tyskland … det anede jeg dog intet om, før vi havde passeret Jaca. Men altså … mine første medpilgrimme mødte jeg efter fem dage i eget selskab på herberget i Somport, Summus Portus, der er det højest beliggende pas i Pyrenæerne, og på det tidspunkt var det rart igen at tale med nogen. Jeg vidste nemlig godt, at det ville blive sådan. Eller: Jeg havde i hvert fald en meget stærk formodning, ja, måske endda en klar forhåbning eller forventning om, at det ville blive sådan. Præcis sådan havde Henrik Tarp beskrevet strækningen i sin bog Pilgrimsvejen til Santiago de Compostela: Ensom. Det var altså et bevidst valg fra min side. Jeg syntes allerede tidligt i min planlægning godt om idéen. Straks jeg havde læst om Oleron Ste-Marie første gang, vidste jeg, at jeg måtte begynde dér. Og alene. Det forekom mig klogt … dengang. Og det gør det stadig, her, snart et år efter. Det gav mig en enestående mulighed for, alene, at lægge hverdagen - hvad end den bestod i - bag mig og i ro og mag gå mig en anden rytme til. Og det gjorde jeg. De første mange dage og kilometer bød mig dog ingen ro, i hvert fald ikke på indersiden; iblandt bjerglandskaber, jeg ikke kunne havde drømt smukkere, gik min hjerne i dobbelt selvsving med alle mulige og umulige følelser og tanker vævet ind og ud af hinanden og lagde på den måde en effektiv stopper for, hvor langt ind jeg kunne tage disse mageløse omgivelser … her flød i stedet fantasier, forestillinger, fortrydeligheder, fortrædeligheder og fremtidsplaner rundt og rundt og truede med at gøre det af med min forstand. Således blev min første store indsigt på turen til Santiago, at det er sandt: Følelser og tanker kommer uafladeligt, i et væk og deres kommen og gåen, har jeg ikke megen indflydelse på. Den anden, at det er lige så sandt: Det, jeg bestemmer, er, hvordan jeg håndterer disse og reagerer - eller lige så ofte ikke - på disse følelser og tanker. Lader jeg mig rive med ned i en negativ spiral, som måske i sidste ende er (selv)destruktiv … eller lader jeg mig forføre af totalt urealiserbare fantasier født af en eller anden vrangforestilling i en slags storhedsvanvid. Eller sætter jeg et eller andet i stedet. Et eller andet, eksempelvis ordet - eller følelsen af eller tanken om - fred, som straks får mig af tankens vinger … og ned/op på jorden igen. Faktisk blev det en ganske god øvelse for mig, en jeg brugte rigtig ofte i begyndelsen, at standse op, brede min hænder ud, lukke øjnene og mærke jorden under mig; af og til udvidet med berøringen af et gammelt træ eller en endnu ældre klippe/sten. Disse teknikker benytter jeg stadig, når jeg er ude og gå i naturen … og de er nok en anbefaling værd. M! mikaeld UNÆGTELIG UHØRT Sat, 17 Mar 2012 21:42:06 +0100 http://www.mortilmor.dk/blog/?p=2396 Som forældre kan man gøre meget for at hjælpe venskabet mellem ens børn på vej. Vær på forkant med tre huskeregler der handler om gode lege, retfærdighed og ret til at være alene. Når man planlægger børneflokken, hvad enten den er på 2, 3 eller 4 – så drømmer man måske om at alle børnene bliver små englebasser som altid vil lege harmonisk sammen i sandkassen og yndigt vil løbe af sted hånd i hånd når familien er på tur – lidt på samme måde håber man måske også at de vil blive hinandens bedste venner og støtte hinanden også når de er voksne. Sådan kan det også godt blive – men det kræver at der er plads til forskelligheder i jeres familiefællesskab og at der er lige meget plads til alle. Ellers kan et søskendeforhold nemt ende i magtkampe og konstante konflikter – og det er jo ikke lige den bedste basis i et livslangt venskab. Samme forældre og en fælles hverdag gør nemlig ikke automatisk søskende til gode legekammerater. Personlighed, forskellige interesser og konkurrence mellem børnene kan spænde ben for harmonien. Men I kan selv hjælpe et velfungererende forhold mellem jeres børn på vej. Iflg psykolog Pernille Hviid handler det om tre ting, nemlig gode aktiviteter, retfærdighed og en god balance i hvem der bruger tid med hvem i familien. Det er jo super smart at jeres børn altid har en legekammerat lige ved hånden. Og gode ligeværdige aktiviteter er en sikekr vej uden om opslidende konflikter, jalousi og tvære unger. Fælles leg giver nemlig både store og små en følelse af at være med i fællesskabet og at de kan bruges til noget. Men det kan være svært for børnene selv at skabe lege og aktiviteter, som forskellige aldersgrupper synes er sjove. En idé kunne være at kigge pædagogerne i jeres børns institution over skuldrene for at få gode ideer til hvordan i planter en god stemning, venskab og samarbejdesvilje hos en børneflok også selvom der er knapt så mange børn rundt om spisebordet som i en børnehave Pædagogerne siger jo heller ikke til børnene på stuen “nej hvor er i heldige at i har hinanden og en hel lang dag kan lege sammen, så nu kan I bare finde på noget” – istedet skal vi forældre op af lænestolen og hente tæpper så kan der feks bygges en hule under spisebordet – sætte en skål trylledej på bordet eller noget helt tredie – ting som børn i forskellige aldre kan være med til. Det gælder om at give børnene en starthjælp til at komme igang med en leg, så vil deres fantasi stille og roligt tage over. Hvis det yngste barn stadig er baby kan en fælles aktivitet være at hjælpe mor med  at skifte ble, koge grød, eller synge sange for baby – det vokser storesøster også af. Som forældre til flere børn skal man mestre en meget svær kunst – nemlig at være retfærdig. Det er ødelæggende i et søskende forhold hvis den ene føler sig overset eller altid får ballade for de unoder, den anden finder på. Hvis jeres børn føler sig ligeværdige i barndommen har det meget større chance for at bevare et godt forhold senere i livet. Hvis I selv har fokus på at give alle børn lige meget opmærksomhed, kan I undgå at børnene konkurrerer om jeres tid og kærlighed og hele tiden går og lurer på hinanden. Det kan være hverdagsdetaljer som I voksne finder ubetydelige men som jeres børn synes er dybt uretfærdige. At den ene altid kommer først ud af bilen eller altid får lov at tænde for vandhanen når der skal skylles kartofler. Samtidig kan børn være blinde overfor at de på andre områder bliver ekstra tilgodeset. Hvis ungerne derhjemme konkurrerer meget kan det være en god ide at tage fat denne blindhed og ikke bare gå ud fra at jeres børn automatisk forstår jeres handlinger pg prioriteringer. Det er altid meget nemmere at forebygge konflikterne end hele tiden at skulle mægle imellem rasende unger med hede kinder og lyn i øjnene. Fælles aktiviteter hvor både små og store kan være med og føler sig ligeværdige er gode konfliktforebyggere. Samtidig er klare regler om hvad man må og ikke må, plus følelsen af at blive hørt og behandlet retfærdigt også noget der kan forebygge irriterende søskendeballade. Men konflikterne kan selvfølgelig ikke undgås og derfor er det måske smart at sætte rammer for hvad man må når man er sur, så børnene ved det. Søskende kan ikke være gode venner hele tiden det er mor og far jo heller ikke. Det er altså okay at være sur men det er overhovedet ikke okay at slå sin lillesøster. Til gengæld må man gerne stampe i gulvet på sit værelse, råbe “jeg er meget sur på dig lige nu” eller hvad det nu kan være – det giver børnene luft – lidt som en fornuftigheds ventil. Et godt søskendeforhold handler også om ikke altid at være sammen med sin søster eller bror. Alenetid med mor og far – lille og storebror og far tid eller hele familien samlet er gode variationer i jeres måde at være sammen på i familien. Når I ikke altid er sammen alle sammen giver det jeres familie en god dynamik. I får noget at snakke om og får rusket lidt op i kedelige vaner. Det styrker sammenholdet ligesom det er lidt nemmere at være overbærende overfor en tidskrævende lillesøster hvis man ved at man skal i zoologisk have med mor på lørdag – helt alene! Kram Betina ? Betina Malmberg Mor til Mor Wed, 14 Mar 2012 19:56:07 +0100 http://thefirstwordinthedictionary.tumblr.com/post/18854364716 -- Ingen beskrivelse -- la vraie mort - quantité limitée Tue, 06 Mar 2012 19:31:42 +0100 http://barningenhindring.dk/alene-hjemme/ Det er mandag aften og jeg er alene hjemme, HELT alene !!! Karen, Erik og Dino er på deres første mini test tur, før sommerens lange tur (Far og datter på tur), så her er MEGET stille, det jer jeg ikke vant til længere. De tog af sted i morges og komme hjem igen i morgen, så det jer jo ikke så lang tid denne gang. Men det er nu underligt, at have alt den tid til sig selv, til lige nøjagtig hvad JEG har lyst til, ingen pligter der LIGE skal gøres (næste) og ingen der kalder og skal have hjælp, men heller ingen små vamsede arme der ligger sig om min hals og siger mor vi har glemt at kramme i dag (for det siger jeg nogle gange til hende og hun er begyndt at sige den tilbage). Fik et lift hjem fra job og gik det sidste stykke, dejligt med lidt luft efter en dag på kontor, så var der tid til lidt zumba i stuen, jeg havde et par koreografier i hovedet, dem fik jeg testet og rettet til, så et bad og så lige på sofaen med en god bog, for jeg gik i køkkenet, der skulle laves madpakke og frugt til mig selv til i morgen, lidt aftensmad til mig selv, og mens jeg var der fik jeg lige bagt lagkagebunde, jeg skal have med på job senere på ugen. Så mad og rydde op efter det så gik jeg en lille tur for at få lidt luft og vi plejer jo at gå tur der ?. Vanens magt !!! Nu sidder jeg her og tænker på dem, har tænkt på dem MANGE MANGE gange i dag, og nej jeg har intet hørt fra den endnu, men regner da med det snart sker (Kl. er 19:45), tænker også over at det her kun er en dag, hvordan bliver det lige med 45 dage? det er da slet ikke til at forestille sig, der bliver nok nogle andre rutiner efter et stykke tid, men det vil tiden jo vise. Go aften alle samme Kirsten   Kirsten Barn ingen hindring Mon, 05 Mar 2012 19:47:47 +0100 http://barningenhindring.dk/alene-hjemme/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=alene-hjemme Det er mandag aften og jeg er alene hjemme, HELT alene !!! Karen, Erik og Dino er på deres første mini test tur, før sommerens lange tur (Far og datter på tur), så her er MEGET stille, det jer jeg … Læs resten → Kirsten Barn ingen hindring Mon, 05 Mar 2012 19:47:47 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/blogspot/ZnJVX/~3/_1pY-yYryOg/beignets.html Varm mælk, kærnemælk, tørgær og sukker blandes sammen og skal stå lidt………… Mel, natron og salt tilsættes og der røres med en el-mikser……….. ………..til dejen ligesom formes til en kugle………. Efter det har hævet tages det ud på køkkenbordet og drysses med mel……. ……….pres det fladt……….. Fold det sammen på midten…….. Fold hjørnerne ind under, så det bliver til en stor bolle, drys med mel igen……….. Rul ud til en cirkel og skær det i ruder………. Steg i godt varm olie, til de bliver gyldne……….. Lad dem dryppe af på køkkenrulle, inden de lægges på en tallerken………. Drys med masser af flormelis – og i dagen anledning et amerikansk flag……….. MUMS!!! Den første gang jeg smagte beignets var da min Mama og Papa holdte deres årlige sommerfest på Martha’s Vineyard, imens jeg var au pair i 1991. En af gæsterne lavede beignets og jeg syntes at de var SÅ lækre. Siden har jeg fået dem en gang i New York, men jeg har aldrig selv prøvet at lave dem. Men i anledningen af min blogs 6 års fødselsdag, så synes jeg at det skulle være. Jeg havde ingen danske flag, men nogle små amerikanske – og det er måske i virkeligheden også mere rigtigt i mit tilfælde Beignets er – i USA – en form for doughnut der serveres med masser af flormelis. De er Louisiana officielle doughnut, men de er måske mest kendt fra New Orleans. Jeg fandt en version på Epicurious med kærnemælk i, ellers var mange af de opskrifter jeg fandt med evaporated mælk og det er altså lidt svært at opdrive her hvor jeg bor. De blev ret lækre, men det gav også en stor portion, så nu har jeg puttet resten af dejen i fryseren udskåret og det hele – om det virker ved jeg ikke. Næste gang kunne jeg godt tænke mig at tilsætte en form for smag til dejen, for ellers smager de ikke af så meget. Af sammen grund er det vigtigt at de drysses med masser af flormelis, da det tilfører dem lidt smag. De skal spises lune – og gerne med en god kop kaffe til. Jeg lavede halv portion og skriver opskriften som jeg lavede den…………… Beignets (fra Epicurious), ca. 50 stk.: 1 dl sødmælk 1,8 dl kærnemælk 2 tsk. tørgær 1 1/4 spsk. rørsukker 1/4 tsk. natron et nip salt ca. 325 g hvedemel solsikke- eller majsolie til fritering Varm mælken op ved middelvarme, til den lige netop begynder at koge. Tilsæt kærnemælk, tørgær, salt og sukker – sæt det til side i 5 minutter. Hæld blandingen i en skål, tilsæt salt, natron og det meste af melet. Sæt dejkrogene på en el-mikser – eller brug en røremaskine med dejkrog – og pisk ved lav hastighed til de tørre ingredienser bliver fugtige. Skru op på mellemste hastighed og pisk til dejen former sig til en blød kugle, men dejen skal stadig være fugtig og klistrende. Pisk i yderligere et par minutter. Dæk skålen til og stil et sted hvor det ikke trækker i en god times tid. Når dejen er klar, kommes ½ liter olie i en gryde, gerne en støbejernsgryde eller -pande, tænd for middelvarme og lad olien varme op. Stik enden af en tændstik ned i og hvis det syder om den, så er olien varm nok. Hvis olien ikke er varm nok, så suger dejen alt for meget olie, så det er ret vigtigt. Drys køkkenbordet med mel, hæld dejen ud på bordet og drys det med mel. Tryk dejen flad og fold det på midten. Fold enderne ind under, så der igen formes en kugle. Drys med mel og rul ud med en kagerulle til en cirkel, ca. 3 mm. tyk, lad dejen hvile i 1 minut. Skær ud i ruder med en pizzaskærer eller en kniv. Kom nu forsigtigt 3-4 stykker dej ned i gryden ad gangen, ikke for mange, for så falder temperaturen for meget. Kog til de er bobler op og bliver gyldne på begge sider. Læg på køkkenrulle så de kan dryppe af og læg dem så på en tallerken. Forsæt til de alle er bagte, hold dem evt. lune i ovnen ved 100 grader (ikke varmluft). Læg dem på en tallerken og drys med maser af flormeslis. Server med en god kop kaffe.   “Lediggang er roden til alt ondt” – eller ferie er i hvert fald. Jeg har fået lavet absolut nada i de sidste dage. Altså jeg havde jo også proklameret at jeg ville holde fri, men jeg havde alligevel en drøm om at jeg ville få ryddet op i bare nogle få af de bunker der ligger rundt omkring i huset. Men altså, der er sket absolut INTET indtil videre. Oh well, i morgen er der atter en dag Dagens frokost……….. Min frokost i dag bestod af en salat med friske figner, frisk mozzarella, parmaskinke, balsamico, olivenolie, salt, friskkværnet peber og brød. Det smagte skønt. I aften står menuen på pekingand. Jeg havde nogle ande-pandekager i fryseren og så skal der bare lige steges et andebryst, så det er ret nem mad. Kokken ELSKER nem mad i disse dage Newyorkerbyheart Newyorkerbyheart Thu, 01 Mar 2012 18:21:08 +0100