De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et anders fogh rasmussen http://www.overskrift.dk Tue, 22 May 2012 23:01:45 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://www.denfri.dk/2012/05/nato-er-en-fredsbevaegelse/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=nato-er-en-fredsbevaegelse Under NATO-topmødet i Chicago gjorde voldelige demonstranter hvad de kunne for at ødelægge stemningen på et ellers hyggeligt og fredeligt topmøde mellem den frie verdens førende demokratier. Chicagos stolte ordenshåndhævere fik hænderne fulde, da horder af voldelige venstrefløjsaktivister overdængede ordensmagten med verbale såvel som fysiske angreb. De voldelige optøjer blev der dog hurtigt taget hånd om på forsvarlig vis, og freden har igen sænket sig over den amerikanske by. Disse horder af vilde unge blev anført af ledende amerikanske terrorsympatisører, der ikke stod tilbage for at opildne til ballade. Tendentiøse og løgnagtige påstande om at NATO skulle være en militærmaskine, føg igennem luften og truede momentvis med at gøre livet surt for de lovlydige borgere, der måtte have bevæget sig ud på gaden for at gøre dagens velfortjente indkøb. Terrorsympatisørernes løgnagtige påstande om NATOs voldelige og krigeriske natur, der heldigvis ikke blev viderebragt af særligt mange medier, blev omgående imødegået af vor kære leder, Hr. Anders Fogh Rasmussen, der, som en reaktion på hordernes tendentiøse påstande udtalte »If that’s the basis for the protests, it’s actually based on lack of knowledge. NATO is a peace movement,« Det gør mere ondt på os end på jer Alle ved, at NATO´s fornemmeste rolle er, at skabe fred. Da NATO for første gang smed uranberigede bomber over Jugoslavien, var der tale om kærlighedens bomber, der jo netop banede vejen for fred. Den mere end 10 år gamle krig i Afghanistan samt besættelsen af landet, må og skal udelukkende opfattes som en opdragende og kærlig handling, på samme måde som når en fader straffer sin søn med læderremmen. Den jævne afghanske borger er som nok godt klar over, at det gør mere ondt på den danske skatteyder, end det gør på den afghanske civilbefolkning, hver gang der smides bomber i fredens navn. I angrebskrigen mod Afrikas skjold, Libyen, var der, som selv skolebørn ved, tale om at forsvare civilbefolkningen og skabe fred ved at sønderbombe infrastrukturen og opildne til konflikt mellem de lokale stammer. Det samme kan siges om NATOs fredsbevarende mission i Syrien, hvor regimets leder stadig ikke har forstået, at krig er lig med fred. Det er derfor tendentiøst og løgnagtigt når enkelte forvirrede elementer påstår, at den vestlige verden skulle være særligt militaristisk og krigerisk. Al empirisk viden siger jo at den bedste og sikreste vej til evig fred og hvile, går gennem bomber, missiler og destruktion, i kærlighedens navn, naturligvis. Then the face of Big Brother faded away again and instead the three slogans of the Party stood out in bold capitals: WAR IS PEACE FREEDOM IS SLAVERY IGNORANCE IS STRENGTH Erik Ernst DENFRI Tue, 22 May 2012 17:39:02 +0100 http://www.denfri.dk/2012/05/nato-er-en-fredsbevaegelse/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=nato-er-en-fredsbevaegelse Under NATO-topmødet i Chicago gjorde voldelige demonstranter hvad de kunne for at ødelægge stemningen på et ellers hyggeligt og fredeligt topmøde mellem den frie verdens førende demokratier. Chicagos stolte ordenshåndhævere fik hænderne fulde, da horder af voldelige venstrefløjsaktivister overdængede ordensmagten med verbale såvel som fysiske angreb. De voldelige optøjer blev der dog hurtigt taget hånd om på forsvarlig vis, og freden har igen sænket sig over den amerikanske by. Disse horder af vilde unge blev anført af ledende amerikanske terrorsympatisører, der ikke stod tilbage for at opildne til ballade. Tendentiøse og løgnagtige påstande om at NATO skulle være en militærmaskine, føg igennem luften og truede momentvis med at gøre livet surt for de lovlydige borgere, der måtte have bevæget sig ud på gaden for at gøre dagens velfortjente indkøb. Terrorsympatisørernes løgnagtige påstande om NATOs voldelige og krigeriske natur, der heldigvis ikke blev viderebragt af særligt mange medier, blev omgående imødegået af vor kære leder, Hr. Anders Fogh Rasmussen, der, som en reaktion på hordernes tendentiøse påstande udtalte »If that’s the basis for the protests, it’s actually based on lack of knowledge. NATO is a peace movement,« Det gør mere ondt på os end på jer Alle ved, at NATO´s fornemmeste rolle er, at skabe fred. Da NATO for første gang smed uranberigede bomber over Jugoslavien, var der tale om kærlighedens bomber, der jo netop banede vejen for fred. Den mere end 10 år gamle krig i Afghanistan samt besættelsen af landet, må og skal udelukkende opfattes som en opdragende og kærlig handling, på samme måde som når en fader straffer sin søn med læderremmen. Den jævne afghanske borger er som nok godt klar over, at det gør mere ondt på den danske skatteyder, end det gør på den afghanske civilbefolkning, hver gang der smides bomber i fredens navn. I angrebskrigen mod Afrikas skjold, Libyen, var der, som selv skolebørn ved, tale om at forsvare civilbefolkningen og skabe fred ved at sønderbombe infrastrukturen og opildne til konflikt mellem de lokale stammer. Det samme kan siges om NATOs fredsbevarende mission i Syrien, hvor regimets leder stadig ikke har forstået, at krig er lig med fred. Det er derfor tendentiøst og løgnagtigt når enkelte forvirrede elementer påstår, at den vestlige verden skulle være særligt militaristisk og krigerisk. Al empirisk viden siger jo at den bedste og sikreste vej til evig fred og hvile, går gennem bomber, missiler og destruktion, i kærlighedens navn, naturligvis. Then the face of Big Brother faded away again and instead the three slogans of the Party stood out in bold capitals: WAR IS PEACE FREEDOM IS SLAVERY IGNORANCE IS STRENGTH Erik Ernst DENFRI Tue, 22 May 2012 17:39:02 +0100 http://mediawatch.dk/artikel/mindshare-aviser-boer-stille-journalister-til-raadighed-virksomheder -- Ingen beskrivelse -- Thomas MediaWatch - mediawatch Tue, 22 May 2012 11:36:18 +0100 http://mediawatch.dk/artikel/mindshare-aviser-boer-stille-journalister-til-raadighed-virksomheder -- Ingen beskrivelse -- Thomas MediaWatch - mediawatch Tue, 22 May 2012 11:36:18 +0100 http://upstairsanddownstairs.dk/ny/?p=1462 Nogle gange kan man undres over danskerne ikke tænker længere, end til det de kan se med det blotte øje eller deres arme rækker. Danskerne har det også at falde for smarte udsagn som i bund og grund ofte er til for at fører dem bag lyset.. På et tidspunkt  handlede det meget om udlænding og muslimer. At udlændingepolitikken blev strammet var rimelig, men der blev brugt mange eksempler på hvordan udlænding nu engang var ud fra artikler og indslag i medierne. Det helt store indblik i at langt de fleste udlænding faktisk lever en ganske normal tilværelsen blev sat i baggrunden. Naturligvis var det om en populistisk tilgang fra især Pia Kjærsgaard og den daværende VK regering, man må sige dagsordenen virkede og danskerne hoppede i stor stil på limpinden. På sammen tid hvor Anders Fogh var statsminister var der ikke grænser for hvad man kunne med økonomien. Penge blev hældt ud i samfundet på trods af at økonomerne råbte op, og lamperne blinkende røde pga af overophedning af økonomien. Ifølge Anders Fogh Rasmussen havde vi råd til det hele, både velfærd, skattelettelser og at se på reformer om fremtiden var der ingen grund til. Danskerne synes det var fint og tog imod gaverne og ham Fogh var virkelig en statsmand for han rørte ikke noget som helst som var upopulært i den brede befolkning. I tiden med VKO indførte Lars Løkke Rasmussen en behandlingsgaranti på en måned på sygehusene som betød at mange små operationer blev gennemført, og statikken for behandlinger steg. Bagsiden af medaljen var at imens de små operationer blev gennemført steg ventetiden på større operationer, og på det medicinske område skete store nedskæringer. I en lang periode hoppede danskerne på Løkkes populistisk træk, men heldigvis blev det dog sener gennemskuet. I dag står vi med regningen for Fogh. Løkke og Kjærsgaards populisme. Retfærdigvis skal det dog siges at udefrakommende begivenheder også har spillet ind i den regningen som dansker nu får. Vi har fået arbejdsløshed og den skal bringes ned. Det er dog ikke den eneste udfordring, for om få år kommer vi til at mangle arbejdskraft og arbejdstimer til at få samfundet og velfærden til at hænge sammen for dem som har mest behov, Politikerne står med en stor opgave og den er bestemt ikke nem. SRSF Regeringen vil lave reformer så vi kan bevare velfærdssamfundet på sigt. Det er ikke populært, og der er ingen nemme løsninger. For at bringe arbejdsløsheden ned er der sat væksttiltag i gang og flere er på vej. Det er blot ikke løsninger som kan ses med det blotte øje fra den ene dag til den anden. Problemet for regeringen og for den sags skyld for Danmark som helhed er at det ikke er en nem dagsorden, og der er ikke mulig for den populismen som dansker falder på knæ for. Det store oppositionsparti Venstre ønsker ikke til at medvirker til at bringe Danmark på fode. Venstre foretager sig intet udover at komme med skiftende udmeldinger som passer ind i populismens tegn, for nogen fast og troværdig kurs undlader Venstre, da de komme til at bryde deres populisme dagsorden.. Det passer tilsyneladende mange dansker godt, hvis man skal tro meningsmålingerne. Danskerne vil have, og når de har fået, vil de have mere. Det har Venstre ganske enkelt opdraget dem til efter 10 år ved magten. Nu skulle man tro at Dansk Folkeparti og Venstre var mester i populismen, men de må se sig distanceret med flere længder af Enhedslisten med Johanne Smidt Nielsen i spidsen.  Det er er interessant er at enhedslistens egen principprogram bliver sat i baggrunden, da det ikke tåler dagens lys. En anden ting er at de resultater som Enhedslisten har opnået bliver sjældent omtales af partiet. Hvad Enhedslisten mester er kritik af andre og især regeringen. Der er ingen konsistens i kritikken hvis man virkelig gør i dybden. Det handler om at kalde regerings politik for blå, på trods af at den blå blok ikke vil stemme for. Den anden ting er konstant at taler om at de rige skal betale mere. Problem for Enhedslisten er blot med alle de penge som skal deles ud betyder at lavtlønnede bliver en del af de rigeste og kommer til at betale gildet. Hvad der også er interessant når Enhedslisten kritiserer regering 2020 plan, og der spørges til hvordan Enhedslistens samfund og økonomien skal se ud i 2020 er tavsheden total. Enhedslisten har ingen sammenhængende politik. Hvad partiet til gengæld har er masser af populistisk ?oneliners?. Det er oneliners som handler om  alle grupper skal have mere, ingen krav skal stilles til arbejdsløse, personer med nedsat erhvervsevne skal blot passe sig selv og gør man noget for dem er det hetz osv. Hele artilleriet af oneliners  passer en del venstrefløjs vælger ganske godt, og de hopper på Enhedslistens populismen. Et paradoks er at de vælger som hopper på denne Enhedsliste-populisme ikke er bedre end de vælgere, som de selv har revset og stemt på Dansk Folkeparti pga en populistisk tilg ang.Man kan rolig sige at danskerne stemmer på populismen, hvis man skal tror de nuværende meningsmålinger. Fremgang har de to populistisk partier Venstre og Enhedslisten som siger hvad der behager folk uden at komme med konkrete løsninger på landets udfordringer. Jeg mener at man skal rose regeringen for at komme med en række reformer og udspil for at løse landets problemer, og ændre en tilgang til mennesker med nedsat erhvervsevne så de ikke skal lades i stikken. De skal have en chance mere. Regeringen tager fremtids velfærd alvorlig. I forhold til den øget arbejdstid, der er brug for i fremtiden er et modig tiltag. Den øget arbejdstid får igen ?nutiden-populisterne til at stikke hovedet  frem hos Enhedslisten og dele af fagbevægelsen. Man skal ikke arbejde mere når arbejdsløsheden er høj lyder det. Problemet er som jeg tidligere har nævnt, hvis man isoleret ser på arbejdsløsheden i nuet, og udelukkende forholder sig til det, mangler vi pludselig hænder til at udfylde ledige job, og sker det betyder det en nedgang i velfærden som ikke før er set i Danmark. Jeg er ikke i tvivl sker det vil både fagbevægelse og Enhedslisten være de første til at råbe op og glemme alt om deres fravær i populismens hurtig nutids fix. Regerings problem er ikke den mangle handling. Regerings problem er danskerne hang til populisme og ?politiske korrekte?udmeldinger som vi ser hos Venstre og Enhedslisten. Man kan blot stille spørgsmålet: Kan danskerne virkelig ikke tænke længere??? Lars Jakobsen Upstairs and Downstairs Mon, 21 May 2012 23:37:56 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/Karrierekick/~3/h7mFEVaqMB0/ Efter sommerferien vil landets skolelærere blive mødt med krav om, at de i større omfang skal blive på skolen i undervisningstiden. Det skal være reglen frem for undtagelsen, at skolelærerne bliver... se mere på karrierekick.dk Karrierekick Karrierekick - Uddannelse / karriere / inspiration / rådgivning Mon, 21 May 2012 15:39:31 +0100 http://karrierekick.dk/5163-synlige-laerere-skal-give-elever-mere-tryghed/ Efter sommerferien vil landets skolelærere blive mødt med krav om, at de i større omfang skal blive på skolen i undervisningstiden. Det skal være reglen frem for undtagelsen, at skolelærerne bliver på deres arbejdsplads og forbereder undervisning, når de ikke har timer ved tavlen. Skolelederforeningen er efter sommerferien klar til stille højere krav om, at lærerne sparrer med hinanden og forbereder undervisningen, inden de tager hjem. - Den udvikling kommer til at køre stærkere, end den har gjort. Mange lærere vil komme til at opleve, at de skal være mere på skolen. Jeg håber også, at de samme lærere oplever, at det i høj grad giver mening for dem selv og eleverne, siger formand Anders Balle til Newspaq. De seneste tal fra Ministeriet for Børn og Unge viser, at lærerne bruger to tredjedele af deres arbejdstid uden for klasselokalet. Og gevinsten ved i højere grad at få lærerne til at blive på skolen er til at få øje på, mener skolelederformanden. - Der er behov for, at lærerne arbejder tættere sammen og udvikler undervisningen. De skal i højere grad sparre sammen, give gode råd og hjælpe hinanden. Og eleverne vil opleve en højere grad af tryghed med mere synlige lærere, siger Anders Balle. Teamwork er blevet en vigtigere del af lærerarbejdet, fordi flere børn med handicap eller opmærksomhedsforstyrrelser skal gå i de almindelige skoleklasser. - Vi skal til at rumme flere børn med specielle behov. Og det vil sige, at jeg som skoleleder vil prøve at sikre, at der i hver undervisningstime er en lærer med kompetencer til specialundervisning. Den ressource skal udnyttes fleksibelt, så den lærer, der har den kompetence, går med i de situationer, hvor der er behov for. Det skal give mening, ellers skal vi ikke gøre det, siger Anders Balle. I samarbejde med Newspaq af Oliver Batchelor Karrierekick KarriereKick Mon, 21 May 2012 15:39:31 +0100 http://sermitsiaq.ag/node/126663 20-årige Hanne Hestur Ness råbte rasende på Anders Behring Breivik, efter at han havde skudt hende i halsen suulut Mon, 21 May 2012 15:01:08 +0100 http://journalisten.dk/ekspert-gr-digheden-er-sat-i-system Avisernes ledelser spekulerer i at bruge freelancere for at spare penge, mener professor og arbejdsmarkedsforsker. Det skaber A- og B-hold. »Freelancerne, der kommer ud i disse sigøjnertilværelser, kommer til at bære alle omkostningerne,« siger han til Journalisten.dk.  læs mere Andreas Marckmann Andreassen Nyheder fra Journalisten.dk Mon, 21 May 2012 12:31:36 +0100 http://karrierekick.dk/5157-skoleledere-vil-stoppe-laereres-hjemmearbejde/ Lærerne i gymnasiet og folkeskolen skal blive på deres arbejdsplads og forberede undervisningen, mener deres chefer. Både i folkeskolen og gymnasiet skal lærerne blive på deres arbejdsplads og forberede undervisningen, selvom de har haft sidste time. Otte ud af ti skoleledere, der har deltaget i en rundspørge fra Berlingske Research, er meget eller delvist enige i, at lærerne som hovedregel skal være på skolen i normal undervisningstid. Det skriver Berlingske. - I dag er udgangspunktet, at man kan gå hjem, hvis man ikke har undervisning. Vi skal vende det om, så lærerne som udgangspunkt er på skolen, med mindre de har aftalt andet i deres team, siger Anders Balle, formand for Skolelederforeningen. Og samme vind blæser i gymnasiet. Her har både rektorer og undervisningsminister Christine Antorini (S) talt varmt for, at lærerne skal have mere tid med eleverne. Når lærerne vender tilbage efter sommerferien, betyder deres nye overenskomst, at rektor kan planlægge, at lærerne er mere til stede på skolen i både forberedelsestid og i den tid, de bruger på evaluering af elevernes opgaver. - Det passer til gymnasiereformen, hvor der er lagt op til mere lærersamarbejde. Samtidig har vi i dag så store udfordringer med den meget store gruppe af unge, der går i gymnasiet, siger Gorm Leschly, der er formand for de danske gymnasielærere, til Berlingske I folkeskolelærernes fagforening, Danmarks Lærerforening, bryder formand Anders Bondo Christensen sig ikke om udsigten til mindre frirum for lærerne. - Langt de fleste lærere står alene med ansvaret for at undervise 25 elever. Jeg så gerne flere ressourcer og to-lærer-ordninger, men det går den stik modsatte vej, siger han til Berlingske. - I samarbejde med Newspaq af Oliver Batchelor Karrierekick KarriereKick Mon, 21 May 2012 12:04:32 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/Karrierekick/~3/C3XbOVhKPlM/ Lærerne i gymnasiet og folkeskolen skal blive på deres arbejdsplads og forberede undervisningen, mener deres chefer. Både i folkeskolen og gymnasiet skal lærerne blive på deres arbejdsplads og... se mere på karrierekick.dk Karrierekick Karrierekick - Uddannelse / karriere / inspiration / rådgivning Mon, 21 May 2012 12:04:32 +0100 http://blogs.jp.dk/setfraensauna/2012/05/21/v%c3%a6rdikampen-og-den-gode-statsminister/ Måske har Helle Thorning-Schmidt slet ikke klaret sig så skidt i sine første seks måneder som statsminister, som vi ellers hører. Selvfølgelig er der de mange løftebrud, men derudover synes kritikken mest at gå på, at statsministeren ikke formår at sætte sig igennem, hvad der især kommer til udtryk på det ugentlige pressemøde, hvor hun ikke, som hun åbenbart burde, afskærer journalisterne, men i stedet vælger dialogen. At en statsminister vælger dialogen, og faktisk lytter til sine kritikere, burde vel ikke i sig selv være diskvalificerende. Og tænker vi på et par af Helle Thornings forgængere i embedet, som f.eks. Poul Nyrup Rasmussen og Poul Schlüter, for nu blot at vælge to, var de jo ikke kendte for deres evne til at skære igennem. Ja, Poul Schlüter blev i begyndelsen kaldt parfumesælgeren, hvad der vist både henviste til hans påklædning og hans lettere sludrende væsen, mens Nyrup til stadighed blev kaldt ‘uld i mund’ gennem alle årene som statsminister. Når vi i dag, godt sekunderet af politiske kommentatorer, forventer, at statsministerens skal skære igennem og være kontant, skyldes det ene og alene Anders Fogh Rasmussen. Anders Fogh ændrede om nogen spillereglerne for dansk politik og hele vores opfattelse af, hvordan en statsminister agerer. For Anders Fogh var statsministerposten at ligne med stillingen som administrerende direktør i en privat virksomhed. Han var lederen og hans beslutninger stod ikke til diskussion. “Der ikke er noget at komme efter,” blev han kendt for at sige, ligesom det er ham, som de politiske kommentatorer altid refererer til, når de siger, at Helle Thorning skal lære at skære igennem overfor pressen. Dette opgør med opfattelsen af statsministerembedet var en del af den værdikamp, som Anders Fogh førte i sine første år som statsminister. Det var opgøret med smagsdommerne og eksperttyranniet, hvad der hurtigt blev opfattet synonymt med kulturradikalismen. Det kulturradikale ideal var at frisætte mennesket til det legende demokratiske og dialogiske. Poul Henningsen talte om “demokratiets lyse sommerprogram,” som bl.a. bestod af “frisind, tolerance, retfærdighedssans, klasseudligning, ærlig seksualmoral.” Og dette ideal blev ligefrem indskrevet i folkeskoleloven fra 1975, hvor det lød, at folkeskolen “forbereder eleverne til medleven og medbestemmelse i et demokratisk samfund” hvorfor skolens “undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed og demokrati.” Anders Foghs værdikamp var et opgør med en tankegang, hvor alt var åbent for diskussion og hvor alle synspunkter var lige gode. En tankegang, der lå i forlængelse af kulturradikalismen og som i en dansk sammenhæng dominerede i store dele af det 20. århundrede. Og dette opgør blev altså også udtrykt i den måde, Anders Fogh valgte at varetage embedet som statsminister, hvilket forklarer, hvorfor især venstrefløjen og de kulturradikale, der var vant til det dialogiske samtale demokrati, så manden som en inkarnation af ondskaben selv. I dag er det især borgerlige politikere og meningsdannere, der kritiserer Anders Fogh Rasmussen. Kritikken går på, at han som statsminister burde have brugt højkonjunkturen på at gennemføre reformer af den offentlige sektor og at han i mangt og meget førte socialdemokratisk politik i sine små otte år som statsminister. Denne kritik af Anders Fogh viser, hvor lidt de ultraliberalister, hvis kritik lyder mest skinger, har fattet af kulturkampen. Anders Foghs opgør med et helt værdisæt er langt mere epokegørende, og har haft langt støtte indflydelse på Danmark som sådan, end en sølle lettelse i topskatten nogensinde ville kunne få. Ja, Anders Fogh ændrede spillereglerne. Ikke blot politisk, men for samfundsdebatten som sådan. Det så vi, da Lars Løkke Rasmussen satte sig i statsministeriet efter Fogh var blevet udnævnt til generalsekretær i Nato. Også han havde som Thorning svært ved at sætte sig igennem. Han blev opfattet som svag og ubeslutsom, indtil han helt i Foghs ånd annoncerede et opgør med efterlønnen, som blot ti år tidligere ville have været tæt på  politisk selvmord. Og det er lige præcis her, at vi finder Helle Thornings største problem. Heller ikke hun synes at have forstået, at man ikke længere kan være statsminister, som før i tiden, og at en del af den kritik, der rettes mod hende for ikke at kunne skære igennem, er et produkt af Anders Fogh Rasmussens tid som statsminister. Om man bryder sig om den udvikling eller ej, er selvfølgelig en smagssag. Men det eneste, man ikke kan gøre, er at benægte den. Og der er meget, der tyder på, at det er lige netop det, som vores statsminister gør. Når reglerne er blevet ændret, bliver man nødt til at ændre den måde, man spiller på, eller også må man selv forsøge at omdefinere reglerne engang til. Det sidste har statsministeren næppe format til, mens hun stadighed opfører sig som om reglerne er de samme som de var i gamle dage. Det er netop i forhold til de gamle regler - dansk politik før Anders Fogh - at Helle Thorning-Schmidt måske slet ikke klarer sig så skidt endda. Men Anders Foghs værdikamp ændrede alt. Også idealet for, hvordan en statsminister bør gebærde sig. Og i dag oplever vi et ideal, hvor statsministeren skal skære igennem, træffe upopulære beslutningen og ikke er bange for stå fast på sit. Vi kan i dag læse i avisen, at Helle Thorning netop har ansat endnu en spindoktor. Men det kommer næppe til at ændre meget, hvis ikke statsministeren selv vågner op og erkender, at vi ikke længere skriver 1990′erne, men 2012, og at dansk politik, og hele den måde, som vi taler om politik på, for tid og evighed blev ændret med Anders Fogh Rasmussen og værdikampen. Claus Elholm Set fra en sauna Mon, 21 May 2012 11:48:54 +0100 http://blogrevsbaek.dk/2012/05/21/campus-i-n%c3%a6stved-l%c3%a6g-det-pa-maglem%c3%b8lle-og-vordingborgvej/ Hvis Næstved Byråd siger ja til campus ved stationen skyldes det næppe det er den perfekte placering, men at “havnefolkene” de seneste måneder har gjort byrådsmedlemmerne usikre på placeringen på Maglemølle. Havnefolkene – og det er ment i en positiv ånd – er bange for at enhver udvikling på Maglemølle der ikke kun er erhverv, vil skade Næstved Havn på sigt. Den bekymring står i vejen for reel udvikling på Maglemølle. Derfor har havnefolkene målrettet arbejdet på at få andre placeringer i spil og derfor er campus ved banegården nu det forslag som måske bliver vedtaget. En del af det spil er også at magtbalancen i den socialdemokratiske byrådsgruppe er ændret. Havnefolkene – her Per Sørensen og Michael Rex – har mere indflydelse under den ny borgmester Carsten Rasmussen og har mere bevågenhed. Fordi han, i modsætning til den tidligere borgmester Henning Jensen, jo ikke bare kan “bestemme selv.” Han skal have flertal i gruppen, også når det gælder Campus. Maglemølle er i dag i værksætteri og nogle miljøvirksomheder. Det er godt nok og skal afgjort ikke forklejnes, men hele området kører i 1. gear og man kommer ikke ud af stedet. De gamle bygninger forfalder og det kræver massive investeringer at gøre området attraktivt. Det kan hverken Maglemølle eller Havnen klare selv. Det kan kun Campus. Derfor ville Maglemølle være det rigtige valg til Campus og gerne samme med arealerne på Vordingborgvej. Placeringen ved banegården har nogle åbenlyse ulemper: 1. Det er begrænset, hvad der er af plads og der er ikke udvidelsesmuligheder. 2. Der er ikke plads nok til p-pladser – med mindre de bliver meget dyre. 3. Byggerod i 10 – 15 år midt i byen – hvor attraktivt er det, ikke mindst for de tusindvis af daglige pendlere. Derimod har en placering både på Maglemølle og Vordigborgvej nogle indlysende fordele: 1. Der står ledige bygninger man kan rykke ind i allerede nu, f.eks. det tidligere Max Bank hovedkvarter. 2. Der er gode og nemme byggemuligheder (f.eks. ved rundbuehallen, N-hus grunden og det tidligere postcenter). 3. Der er gode trafikale forhold og plads til p-pladser (i hvert fald billigere end ved banen). 4. Det er tæt på Næstved Gymnasium ved Nygårdsvej. 5. Der er plads til fremtidig udvidelse – ikke mindst med de mange virksomheder som gerne skulle flytte til og bo tæt på Campus. Hvis man placere værksteder, f.eks. EUC på Maglemøllesiden og undervisningslokaler (VUC, Handelsskole m.v.) på Vordingborgvejssiden, kan vi udnytte områdets geografi og det faktum at der er erhverv i forvejen. En lille bro over Kanalen fuldender billedet af et spændende miljø – hvorimod placeringen ved Næstved banegård blot vil virke indeklemt og “noget man har set før.” Placeringen Maglemølle/Vordingborgvej er derimod ny og interessant. Nogle vil argumentere for banegårdsplaceringen fordi der er kollektiv trafik. Det er et forfejlet argument, for den eneste kollektive trafik som ikke kan dirigeres rund er togene og de studerende kommer ikke med tog! De kommer ikke fra Vordingborg eller Ringsted eller Køge, nej de kommer fra oplandet, fra Fuglebjerg, Præstø, øst- og vestsjælland, hvor der ikke er togforbindelse. Og, de kommer i bil, hvilket den fyldte p-plads ved Handelsskolen vidner om. Busserne kan man dirigere derhen, hvor vi gerne vil have dem – f.eks. Maglemølle og Vordingborgvej. Alt i alt taler det for at man undersøger en placering i samdrift mellem Maglemølle og Vordingborgvej. Desværre tror jeg at det politiske miljø ikke tør tage den beslutning, men vælger banegården med argumenter som “nu skal vi beslutte os” og “det er det sikre.” Måske. Personligt tror jeg at det er mest sikkert at der ikke kommer noget campus, hvis man vælger banegården – for hvorfor er det lige at Handelsskolen, Gymnasiet og EUC skulle flytte ned til banen? Det giver jo ikke noget nyt. Det kunne Maglemølle/Vordingborgvej derimod gøre. Ved at sige banegården risikrer byrådet at campus-planen bliver bare endnu en stor plan…..til skrivebordsskuffen. revsbaek Søren Revsbæk Mon, 21 May 2012 10:14:48 +0100 http://journalisten.dk/bjerager-ingen-er-jo-tilfredse-med-deres-l-n Knap hver tredje byline i Kristeligt Dagblad tilhører en freelancer. Honorarerne har ikke rykket sig i årevis.  »Når skattefar har været der, og jeg har betalt pension, er der faktisk ikke noget tilbage af et freelancehonorar,« siger freelancer Christina Lund Sørensen. læs mere Andreas Marckmann Andreassen Nyheder fra Journalisten.dk Mon, 21 May 2012 08:58:59 +0100 http://www.information.dk/301373 Verdens energiressourcer er som bekendt meget ujævnt fordelt mellem de forskellige lande. Nogle lande har, hvad de har behov for mange år frem i tiden. Andre er allerede nu i betydelig mangel på energiressourcer. I disse år ændrer forsyningssituationen sig for flere af de store aktører. Det vil utvivlsomt komme til at præge de forskellige aktørers holdninger op til Rio+20 i juni. Hvis vi ser på hovedaktørernes forsyning med fossile energikilder (kul, olie og gas) tegner der sig følgende billede: Rusland er velforsynet ? både til eget forbrug og til eksport ? med alle tre fossile brændsler. Ruslands interesse i en klimaaftale er derfor ganske beskeden. Interessen samler sig mere om høje energipriser. Anders Eldrup Nyheder fra information.dk | information.dk Sun, 20 May 2012 21:07:21 +0100 http://www.information.dk/301373 Verdens energiressourcer er som bekendt meget ujævnt fordelt mellem de forskellige lande. Nogle lande har, hvad de har behov for mange år frem i tiden. Andre er allerede nu i betydelig mangel på energiressourcer. I disse år ændrer forsyningssituationen sig for flere af de store aktører. Det vil utvivlsomt komme til at præge de forskellige aktørers holdninger op til Rio+20 i juni. Hvis vi ser på hovedaktørernes forsyning med fossile energikilder (kul, olie og gas) tegner der sig følgende billede: Rusland er velforsynet ? både til eget forbrug og til eksport ? med alle tre fossile brændsler. Ruslands interesse i en klimaaftale er derfor ganske beskeden. Interessen samler sig mere om høje energipriser. Anders Eldrup Nyheder fra information.dk | information.dk Sun, 20 May 2012 21:07:21 +0100 http://nielskrause.blogs.berlingske.dk/2012/05/20/gustne-politikere/ Ofte tillægges politikere gustne og taktiske motiver, men ikke så sjældent siger de rent faktisk, hvad de mener, i et ærligt ønske om at tjene almenvellet. Lad os da derfor begynde med idealisterne, inden mørket sænker sig over alle aktører: Da statsminister Lars Løkke Rasmussen sammen med sin K-partner Lene Espersen i 2010 skrev regeringsgrundlag, stod der, at regeringen ville ændre styreformen i de fire store byer, København, Aarhus, Odense og Aalborg, så det blev almindeligt flertalsstyre som i landets øvrige kommuner. De fire storbyer styres i uskønne variationer af magistratstyre, hvor rådmænd og borgmesterposter til oppositionen giver overadministration og uklart politisk ansvar. Udspillet var ligeså rigtigt, som det var overraskende. I alle fire byer sad og sidder Socialdemokratiet og venstrefløjen solidt på magten. En ændring af styreformen ville derfor kun koste borgerlige borgmester- og rådmandsposter. Ingen havde presset Løkke til at ændre styreformen. Han var tilsyneladende båret af et ønske om at gøre det rigtige. Men hårdt presset af det kommunale bagland i de fire byer droppede Venstre og De Konservative senere enhver tanke om en ændring for blot at se den nye Thorning-regering skrive det samme i sit regeringsgrundlag. Siden er det gået mere end langsomt, og nu har SF så meddelt, at der højest bliver en halv pølse af skindet: Man er nok med på at gå over til flertalsstyre (ud med borgerlige rådmænd og borgerlige borgmestre), men partiet vil fastholde selvstændige administrationer for de enkelte borgmestre (ud med en større trecifret millionbesparelse). Men står det til Venstre og Konservative bliver det hele slet ikke til noget. Nu er de to partier lodret imod det, de tidligere ønskede. Og dermed er det helt slut med idealismen. Flertalsstyre og central administration i de fire storbykommuner - som det er tilfældet i de andre 94 kommuner - ville gøre det tydeligt, hvem der har magten, og hvem der er oppostion. Og det ville spare rigtig, rigtig mange djøf-kroner. Med sekretariatsmidler til en rigtig opposition, er det den saglige løsning. Det ved alle, som vil vide det. Hvorfor så ikke? Lad os tage de gustne politiske hensyn, aktør for aktør: Socialdemokratiet er tilhænger af den store reform: Det tror da pokker. Partiet har borgmesterposterne i alle fire storbyer, og vil formentlig fortsat have det. En reform vil give dem større magt i enhver henseende. Frank Jensen, Anker Boye, Jacob Bundsgaard og Henning G. Jensen vil med et enkelt slag blive rigtige bykonger. Ikke mindst Frank Jensen kunne (brændende)godt tænke sig en reform. SF har netop meddelt, at det kun går ind for flertalsstyre og ikke fællesadministration: Det tror da pokker. Partiet konstituerer sig med Socialdemokraterne, får ekstra borgmester- og rådmandsposter på bekostning af de borgerlige og beholder egen millionadministration i deres private hertugdømmer. Ingen idealisme her. Kun holdninger specialdesignet til egen fordel. De Radikale er tilhænger af den store reform: Det tror da pokker. Partiet har ingen nævneværdig basis i de fire storbyer. Også på dette område er det stort set en gratis omgang for Margrethe Vestager at mene det rigtige. Venstre og De Konservative er nu imod det hele: Det tror da pokker. Tidligere drømmerier om at indtage København (Søren Pind), Odense (afdøde Jan Boye) og Aarhus (Louise Gade) var enten fantasterier eller undtagelser, som ikke kommer igen. De fire byer er Socialdemokratiske højborge, bata! Eneste mulighed for lidt magt og gode ben er det nuværende mudder. Og så er vi tilbage ved mistænkeliggørelsen af politikere som nogle, der kun tænker på egen magt, blottet for idealisme og fornemmelse for de rigtige løsninger. Ofte er det en urimelig beskyldning. Tit er politikere båret af et ægte ønske om at gøre samfundet bedre. Men lige her blæser alle aktørerne på det rigtige, medmindre det lige præcis gavner dem selv. Derfor får et misfoster af et styresystem i de fire storbyer lov til at humpe videre. Den politiske magt bliver fortsat svær at identificere, og en dobbelt-, tredobbelt og firedobbelt administration får lov at cykle videre til en merpris på – forsigtigt skønnet – mindst en kvart milliard om året. Tjahh. Niels Krause-Kjær Politik og spin Sun, 20 May 2012 16:33:46 +0100 http://sermitsiaq.ag/node/126597 Journalisten og revseren Anders Lund Madsen nævner Grønland i sin Uge 20 ifølge Madsen i jp hanne Sun, 20 May 2012 14:54:07 +0100 http://drilleren.wordpress.com/2012/05/19/havregrynet/ drilleren ©Drilleren's Blog her skånes INGEN for verbale overfusninger Sat, 19 May 2012 05:03:47 +0100 http://journalisten.dk/tillidsmand-efterlyser-freelancesag-p-berlingske Berlingskes freelancere arbejder ofte til langt under den timeløn, huset ellers har forpligtet sig til ifølge overenskomsten. Tillidsmanden ønsker sig en freelancesag. Men chefredaktør Lisbeth Knudsen mener, at betalingen er »absolut rimelig«. læs mere Andreas Marckmann Andreassen Nyheder fra Journalisten.dk Fri, 18 May 2012 14:41:21 +0100 http://sermitsiaq.ag/node/126447 Journalist Henriette Rasmussen bliver den nye programchef for radioafdelingen i KNR suulut Fri, 18 May 2012 11:10:35 +0100 http://sermitsiaq.ag/node/126447 Journalist Henriette Rasmussen bliver den nye programchef for radioafdelingen i KNR suulut Fri, 18 May 2012 11:10:35 +0100 http://journalisten.dk/tillidsmand-politikens-freelancere-afl-nnes-d-rligt Både freelancere og Politikens egen tillidsmand melder om alt for lave honorarer. »Hvis freelancerne er utilfredse, kan de gå et andet sted hen. Jeg synes ikke, der er noget underligt i det, og vi har ikke overvejelser om at sætte priserne op,« svarer chefredaktør Anne-Mette Svane. læs mere Andreas Marckmann Andreassen Nyheder fra Journalisten.dk Fri, 18 May 2012 11:03:52 +0100 http://blogs.bt.dk/leder/2012/05/18/fodboldlandsbyen/ Den danske superliga er syg. Syg, fordi tilskuerne flygter, tv-seerne slukker, og sponsorer smækker kassen i. Den diagnose er stillet en del gange før, men når den kommer fra direktøren i landets største fodboldklub, FC København, så er det opsigtsvækkende. Anders Hørsholt hedder manden bag udsagnet, og han påpeger, at den danske liga er inderligt afhængig af, at de traditionelt store klubber som Brøndby, AaB og OB leverer varen, ganske enkelt fordi de har oplandet, fanbasen og dermed det økonomiske potentiale til at skabe interessen. Der skal laves en struktur med færre hold, så toppen og ikke middelmådigheden dyrkes, er løsningen i hans øjne. Men måske er udfordringen større end færre hold i ligaen. Den globale landsby findes i højere grad i fodbolden end så mange andre steder. Den engelske Premier League, Champions League, Cristiano Ronaldo og Lionel Messi er så gode produkter, at den danske superliga uvilkårligt får et noget provinsielt præg i sammenligningen. Tjek en fodboldbane med miniputter og se overvægten af Barcelona-trøjer i forhold til danske klubtrøjer. Det er overvældende. Den udvikling kommer ikke til at vende lige med det samme. Tv-stationerne er i hårdere og hårdere kamp om rettigheder til de store ligaer og betaler i dag voldsomme summer. SBS TV, der står bag 6eren og Kanal 5, var den mest fremgangsrige sidste år ? og den udvikling skyldes i voldsom grad ejerskabet af den engelske Premier League. Hvis det lokale, det nære, skal have greb i folk igen, så kræver det bedre oplevelser, bedre rammer, mere intensitet. Og den del er ikke nødvendigvis betinget af ligastruktur, for de små drenge i dag har mere styr på Barcelonas og Manchester Uniteds trup end på Brøndbys og FC Københavns. Det er deres fællesskab, og det er eksemplet på, at fodboldlandsbyen er en realitet. BT BT mener Fri, 18 May 2012 07:27:35 +0100 http://www.russer.info/sa-store-chancer-har-vmwares-nye-styresystem/ Hos it-analyseinstituttet IDC siger research manager Anders Elbak, at man snildt kan argumentere for, at VMware med Cloud Foundry har taget de første spadestik til udgravningen af et operativsystem i skyen. Han erklærer sig enig i, at tendensen med at producere og distribuere via PaaS bliver vigtigere fremover, og at operativsystemer ? særligt på servere ? kommer til at ændres. ?Man kan sagtens forestille sig, at vi vil se flere og flere applikationer, der kan køre direkte på en virtuel maskine uden et mellemliggende operativsystem,? lyder vurderingen fra Anders Elbak, hvilket i så fald vil gøre Windows overflødigt. IDC-analytikeren maner dog til besindighed, når han fortæller, at mange virksomheder i dag afvikler mange forskellige applikationer fra samme server, hvor det så ikke giver mening at oprette en virtuel server for hver applikation. ?Det vil tage år for en virksomhed at ændre eller udskifte alle applikationer, så applikationerne ligger i skyen som PaaS frem for den traditionelle måde at gøre tingene på,? siger Anders Elbak om PaaS-tendensen. Han gør samtidig opmærksom på, at distributioner fra skyen givetvis vil ændre mange ting i et styresystem som Windows. ?Windows er også allerede langt mere modulært i dag end tidligere, ligesom hardwarekravene reelt er faldet siden Vista. Så Microsoft bevæger sig allerede i retning af lettere operativsystemer,? siger Anders Elbak. En halv milliard solgte Windows 7 Hos Windows-fabrikanten Microsoft, som også er gået i skyen med sin egen PaaS, Azure, er der ikke meget til overs for VMwares ønsker om at slå pusten ud af selskabets storsælgende styresystem. ?Det er ikke overraskende, at VMware fremlægger et verdensbillede, der passer deres til deres forretning. Det modsatte ville være mere overraskende,? forklarer Microsoft Danmarks teknologidirektør, Jasper Hedegaard Bojsen. Han forklarer, at Windows 7 er blevet solgt 550 millioner gange, og han er derfor også fortrøstningsfuld med henblik på salget af Windows 8. Microsoft danske teknologidirektør sender samtidig følgende hilsen til VMware: ?Når man står med hammer, kan det nogle gange godt se ud som om, at alt andet ligner søm. Men i praksis handler det nu mindre om enten/eller og mere om både/og i en sammenhængende oplevelse på tværs at enheder som smartphone, pc?erne, tablets og skyen,? lyder afskedssalutten fra Jasper Hedegaard Bojsen. admin What!? Fri, 18 May 2012 01:23:55 +0100