<?xml version="1.0" encoding="ISO-8859-1"?>
<!-- generator="FeedCreator 1.7.2" -->
<?xml-stylesheet href="rss.xsl" type="text/xsl"?>
<rss version="2.0">
    <channel>
        <title>Overskrift.dk seneste indlæg for tag: anders morgenthaler</title>
        <description>De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et anders morgenthaler</description>
        <link>http://www.overskrift.dk</link>
        <lastBuildDate>Wed, 16 May 2012 01:01:30 +0100</lastBuildDate>
        <generator>FeedCreator 1.7.2</generator>
        <image>
            <url>http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif</url>
            <title>Overskrift.dk logo</title>
            <link>http://www.overskrift.dk</link>
            <description>Overskrift.dk</description>
        </image>
        <docs>http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss</docs>
        <ttl>60</ttl>
        <item>
            <title>HJERNEN OG KABELKLUDDERIET</title>
            <link>http://visualaudiotivedesign.wordpress.com/2012/05/15/hjernen-og-kabelkludderiet/</link>
            <description>Free The Mind filmen som jeg nævnte i sidste indlæg skulle også have en plakat, og den fik jeg æren af at stå for. Det blev til mange test, og kyndig rådgivning fra Anders Morgenthaler. Men efter en god gang &amp;#8230; Læs resten &amp;#8594;</description>
            <author>visualaudiotivedesign</author>
            <source url="http://visualaudiotivedesign.wordpress.com/feed/">ANDERS LADEGAARD · VISUELT OG AUDIOTIVT DESIGN</source>
            <pubDate>Tue, 15 May 2012 21:48:05 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Mand sætter ild til sig selv i Oslo</title>
            <link>http://sermitsiaq.ag/node/126207</link>
            <description>
	
	En brændende mand uden for retten i Oslo er ført væk af politi og&amp;nbsp;brandmandskab</description>
            <author>suulut</author>
            <pubDate>Tue, 15 May 2012 15:18:50 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Øjenvidne: Han råbte og skreg</title>
            <link>http://ekstrabladet.dk/112/breivik/article1759757.ece</link>
            <description>
Det var særdeles dramatisk, da en mand i dag satte ild til sig selv ude foran 
  Breivik-retssagen i Oslo</description>
            <pubDate>Tue, 15 May 2012 15:00:55 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Breiviks offer: Sådan er det at dø</title>
            <link>http://sermitsiaq.ag/node/126195</link>
            <description>
	
	Efter at være ramt af fem skud på Utøya var 22-årigt offer sikker på, at hendes sidste time var kommet</description>
            <author>suulut</author>
            <pubDate>Tue, 15 May 2012 12:46:30 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Augmented reality i Andeby: På interaktiv jagt efter Onkel Joakims lykkemønt</title>
            <link>http://havebackstage.dk/2012/05/15/augmented-reality-i-andeby-pa-interaktiv-jagt-efter-onkel-joakims-lykkemont/?utm_source=rss&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=augmented-reality-i-andeby-pa-interaktiv-jagt-efter-onkel-joakims-lykkemont</link>
            <description>I Anders And &amp;amp; Co. nr. 20, som udkommer i dag, den 15. maj, venter der læserne en helt særlig oplevelse. Ved hjælp af den avancerede augmented reality-teknologi kan man nemlig gå på interaktiv jagt efter Onkel Joakims højtelskede lykkemønt. Det eneste, man skal bruge, er en gratis app, som fungerer både til iPhone, iPad og Android. Egmont Serieforlaget er blandt de første til at bruge teknologien til at fortælle en historie på denne måde.

Hvis der er noget, der står den kære Joakim von And nært, så er det hans lykkemønt. Intet er værre for den rige and, end hvis den går tabt. Og det er lige præcis det, der sker i det nye nummer af Anders And &amp;amp; Co. Hexia de Trick narrer nemlig lykkemønten fra Onkel Joakim via en særlig tryllestav, der kan skabe kopier af hvad som helst.
Rundt omkring på siderne myldrer det derfor med lykkemønter ? den ægte og en masse kopier. Men man kan kun se dem, hvis man benytter en særlig app ? ?Lykkemønten? ? som kan hentes gratis i App Store (til iPhone og iPad) og på Google Play (til Android). Med denne app kan man ?scanne? siderne, og pludselig springer mønterne frem fra det skjulte.
Lykkemøntens montre i animeret 3D
Forsiden, der viser Onkel Joakim og lykkemøntens montre, er også interaktiv. Når skærmen holdes hen over forsiden, dukker en flot, tredimensionel montre nemlig op, og Hexia de Trick lokker læseren til at trykke på den. Lige så snart læseren falder for fristelsen, sprænges glasset imidlertid med en flot animation, og en avisforside sætter historien i gang ? Joakim von Ands lykkemønt er forsvundet!
Når den ægte lykkemønt er fundet, får læserne mulighed for at deltage i en konkurrence om en familietur til Legoland ? og jo færre forsøg, man bruger på at finde mønten, jo bedre er éns vinderchancer.

Udviklet af danskledet Kairo-virksomhed
Teknologien, der muliggør den interaktive oplevelse, hedder augmented reality, som direkte oversat betyder ?udvidet virkelighed?. Det er en fælles betegnelse for software og enheder, der lægger et ekstra lag oven på virkeligheden, og Egmont Serieforlaget er blandt de første til at bruge teknologien til at fortælle en historie.
Bag ?Lykkemønten? står den Kairo-baserede virksomhed Small World Interactive med danske Tom Nørregaard Andersen i spidsen. Han udtaler følgende:
?Det er jo en fornøjelse at arbejde med Andeby-universet. Det er måske verdens mest kendte fantasiunivers, og det har gjort det ekstra sjovt at give det denne ekstra, interaktive dimension.?
Martin Oesten, produktchef ved Egmont Serieforlaget, tilføjer:
?Vi udforsker altid nye måder at forstærke og udvide læseoplevelsen på, og det er dette augmented reality-tiltag et stærkt eksempel på ? og jo mere involverede vores trofaste læsere kan føle sig i historierne, jo bedre.?
</description>
            <author>Mikkel</author>
            <source url="http://havebackstage.dk/feed/">HAVE Backstage</source>
            <pubDate>Tue, 15 May 2012 10:50:34 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Augmented reality i Andeby: På interaktiv jagt efter Onkel Joakims lykkemønt</title>
            <link>http://havebackstage.dk/2012/05/15/augmented-reality-i-andeby-pa-interaktiv-jagt-efter-onkel-joakims-lykkemont/?utm_source=rss&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=augmented-reality-i-andeby-pa-interaktiv-jagt-efter-onkel-joakims-lykkemont</link>
            <description>I Anders And &amp;amp; Co. nr. 20, som udkommer i dag, den 15. maj, venter der læserne en helt særlig oplevelse. Ved hjælp af den avancerede augmented reality-teknologi kan man nemlig gå på interaktiv jagt efter Onkel Joakims højtelskede lykkemønt. Det eneste, man skal bruge, er en gratis app, som fungerer både til iPhone, iPad og Android. Egmont Serieforlaget er blandt de første til at bruge teknologien til at fortælle en historie på denne måde.

Hvis der er noget, der står den kære Joakim von And nært, så er det hans lykkemønt. Intet er værre for den rige and, end hvis den går tabt. Og det er lige præcis det, der sker i det nye nummer af Anders And &amp;amp; Co. Hexia de Trick narrer nemlig lykkemønten fra Onkel Joakim via en særlig tryllestav, der kan skabe kopier af hvad som helst.
Rundt omkring på siderne myldrer det derfor med lykkemønter ? den ægte og en masse kopier. Men man kan kun se dem, hvis man benytter en særlig app ? ?Lykkemønten? ? som kan hentes gratis i App Store (til iPhone og iPad) og på Google Play (til Android). Med denne app kan man ?scanne? siderne, og pludselig springer mønterne frem fra det skjulte.
Lykkemøntens montre i animeret 3D
Forsiden, der viser Onkel Joakim og lykkemøntens montre, er også interaktiv. Når skærmen holdes hen over forsiden, dukker en flot, tredimensionel montre nemlig op, og Hexia de Trick lokker læseren til at trykke på den. Lige så snart læseren falder for fristelsen, sprænges glasset imidlertid med en flot animation, og en avisforside sætter historien i gang ? Joakim von Ands lykkemønt er forsvundet!
Når den ægte lykkemønt er fundet, får læserne mulighed for at deltage i en konkurrence om en familietur til Legoland ? og jo færre forsøg, man bruger på at finde mønten, jo bedre er éns vinderchancer.

Udviklet af danskledet Kairo-virksomhed
Teknologien, der muliggør den interaktive oplevelse, hedder augmented reality, som direkte oversat betyder ?udvidet virkelighed?. Det er en fælles betegnelse for software og enheder, der lægger et ekstra lag oven på virkeligheden, og Egmont Serieforlaget er blandt de første til at bruge teknologien til at fortælle en historie.
Bag ?Lykkemønten? står den Kairo-baserede virksomhed Small World Interactive med danske Tom Nørregaard Andersen i spidsen. Han udtaler følgende:
?Det er jo en fornøjelse at arbejde med Andeby-universet. Det er måske verdens mest kendte fantasiunivers, og det har gjort det ekstra sjovt at give det denne ekstra, interaktive dimension.?
Martin Oesten, produktchef ved Egmont Serieforlaget, tilføjer:
?Vi udforsker altid nye måder at forstærke og udvide læseoplevelsen på, og det er dette augmented reality-tiltag et stærkt eksempel på ? og jo mere involverede vores trofaste læsere kan føle sig i historierne, jo bedre.?
</description>
            <author>Mikkel</author>
            <source url="http://www.havebackstage.dk/feed/">HAVE Backstage</source>
            <pubDate>Tue, 15 May 2012 10:50:34 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Anders And &amp; Co. udvider virkeligheden</title>
            <link>http://havebackstage.dk/2012/05/15/anders-and-co-udvider-virkeligheden/?utm_source=rss&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=anders-and-co-udvider-virkeligheden</link>
            <description>
HAVE Backstage fik besøg af Martin Oesten og Adam Ruben, der sammen har arbejdet på at tilføre Anders And en ekstra dimension i form af augmented reality &amp;#8211; eller udvidet virkelighed, som ordene betyder.
I nummeret, som udkommer den 15. maj, vil det være muligt at interagere med bladets forside og nummerets hovedhistorie ved hjælp af en smartphone eller tablet.
Vi spurgte blandt andet ind til hvad den ekstra dimension giver Andeby-universet og ikke mindst læseren.
</description>
            <author>Mikkel</author>
            <source url="http://havebackstage.dk/feed/">HAVE Backstage</source>
            <pubDate>Tue, 15 May 2012 10:31:34 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Anders And &amp; Co. udvider virkeligheden</title>
            <link>http://havebackstage.dk/2012/05/15/anders-and-co-udvider-virkeligheden/?utm_source=rss&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=anders-and-co-udvider-virkeligheden</link>
            <description>
HAVE Backstage fik besøg af Martin Oesten og Adam Ruben, der sammen har arbejdet på at tilføre Anders And en ekstra dimension i form af augmented reality &amp;#8211; eller udvidet virkelighed, som ordene betyder.
I nummeret, som udkommer den 15. maj, vil det være muligt at interagere med bladets forside og nummerets hovedhistorie ved hjælp af en smartphone eller tablet.
Vi spurgte blandt andet ind til hvad den ekstra dimension giver Andeby-universet og ikke mindst læseren.
</description>
            <author>Mikkel</author>
            <source url="http://www.havebackstage.dk/feed/">HAVE Backstage</source>
            <pubDate>Tue, 15 May 2012 10:31:34 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Yonas Kiros var Anders Fogh Rasmussens rollemodel for det danske samfund ? i dag aktiv i Hizb ...</title>
            <link>http://www.uriasposten.net/archives/36949</link>
            <description>Det er tilsyneladende svært at finde rollemodeller, og nedenviste eksempel matcher til fulde Lars Løkke Rasmussens møde med Askerød-gangster, december 2010. Bemærk de fantastiske billeder der illustrerer BT&amp;#8217;s artikel &amp;#8211; Anders Foghs rollemodel blev ekstremist.
&amp;#8220;Den unge indvandrer Yonas Kiros blev i 2006 fremhævet af Anders Fogh som en rollemodel for det danske samfund. I dag er han medlem af Hitzb ut-Tahrir.
Yonas Kiros med rødder i Eritrea skrev i 2006 en grundlovstale, da han meldte sig til en konkurrence udskrevet af det daværende integrationsministerium.  Den unge, der dengang studerede jura, vandt klart. Hans tale var så god, at daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen tog ham med på sommerturné i Danmark, hvor han fremhævede ham som rollemodel for Danmark.
I dag ser det desværre noget anderledes ud. Yonas har vendt sin familie ryggen, er konverteret til islam og har meldt sig ind i fanatiske muslimske organisation Hitzb ut-Tahrir.&amp;#8220;

(Berlingske Tidende, 10. oktober 2006: Yonas Kiros er en mønsterbryder); P1, 25. juli 2006)
&amp;#8220;Yonas har skiftet sit glatbarberede look ud med et taleban-lignende fuldskæg&amp;#8230; Yonas Kiros har droppet jurastudiet. Angiveligt fordi Hizb ut-Tahrir er imod overhovedet at interessere sig for landets demokratiske love.&amp;#8221; (BT, 14. maj 2012, s. 6: Rollemodel blev ekstremist)
</description>
            <author>Kim Møller</author>
            <source url="http://www.uriasposten.net/wp-rss2.php">Uriasposten</source>
            <pubDate>Mon, 14 May 2012 16:55:13 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>18-årige regnede Breiviks skud for en spøg</title>
            <link>http://sermitsiaq.ag/node/126126</link>
            <description>
	
	To kammerater tog flugten, da de så Breivik likvidere en pige og en fyr for øjnene af dem på Utøya</description>
            <author>suulut</author>
            <pubDate>Mon, 14 May 2012 15:49:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>18-årige regnede Breiviks skud for en spøg</title>
            <link>http://sermitsiaq.ag/node/126126</link>
            <description>
	
	To kammerater tog flugten, da de så Breivik likvidere en pige og en fyr for øjnene af dem på Utøya</description>
            <author>suulut</author>
            <pubDate>Mon, 14 May 2012 15:49:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Sunday</title>
            <link>http://blog.brinja.dk/2012/05/13/sunday-7/</link>
            <description>-- Ingen beskrivelse --</description>
            <author>brinja</author>
            <source url="http://blog.brinja.dk/feed/">BRINJA KØBENHAVN</source>
            <pubDate>Sun, 13 May 2012 21:55:46 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Skovuniverset</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/WaltDisneyTegneserier/~3/DfE09UHCnMI/skovuniverset.html</link>
            <description>

Dette er mit eget udtryk for et fleksibelt univers, som har været i Anders And &amp;amp; Co., det er ikke så meget mere. Jeg kalder det skovuniverset, da det er i skoven.
Er det så skoven omkring Andeby? Det vil jeg da tro, for af og til er ænderne fra Andeby da dukker op i skoven med mellemrum.

De første beboere
Ude i skoven bor Store Stygge Ulv med sin dydsmønstersøn Lille Ulv, som af en besynderlig grund kaldes Lille Stygge Ulv i historiernes titler, men bare Lille Ulv i historierne. De er gennemført menneskeliggjorte og bor i huse, ligeledes Gårdmand Bjørn, som er Lille Ulvs gode ven, der ofte hjælper ham, men er farlig når han bliver gal for den store ulv, og De Tre Små Grise, som voksenulven ser som de lækre flæskestege, men de er gode venner med lilleulven.
Ja, det startede det med i første årgang, men så kom historierne om den undslupne cirkusbjørn Bongo og hans evige ærkefjende, grizzlybjørnen Knortekæbe, de bor i huler eller sover i de fri som bjørne nu engang gør, men Bongo har sin ethjulede cykel med fra cirkus.
Senere i halvtredserne fik vi så onkel Remus' fortællinger om Bror Kanin, hvor Gårdmand Bjørn ikke længere er den rare bondeknold, men en tomhjernet godtroende vindbøjtel, som Bror Kanin kan narre så let som ingenting, og så Bror Ræv, lidt klogere, men dog ikke mere end at Bror Kanin kan snyde ham. Disse historier bygger på folkeeventyr fra den sorte befolkning i Sydstaterne, hvor Bror Kanin altid er kløgtig nok til at bruge hovedet, så han vinder over sine fysisk stærkere fjender.
Paul Murry, der ellers er mest kendt for Mickey-historierne, tegnede nogle af de bedste historier med den snedige kanin.

Da der kom flere til
På et tidspunkt skulle vi have historier med Chip og Chap, der i serierne kun lejlighedsvis er oppe imod Anders And. Ofte handler historierne om besværet med at finde nødder til vinteren eller at finde et træ at bo i. Jack Bradbury tegnede flere ganske skægge historier med de to egern.
Følger man årgangene af Anders And &amp;amp; Co., så må man konstatere, at der i den skov, der er befolket af disse søde og sjove figurer, danner sig et helt univers a la den franske forfatter Balzac, der lod sine personer optræde i alle sine romaner. Hovedpersonen fra en roman kunne dukke op som biperson i en anden. Skovuniverset er et sådant fleksibelt univers, man kan bare se hvad jeg nævnte før om Gårdmand Bjørns ændring af karakter alt efter om han er sat i forbindelse med ulvene eller med Bror Kanin.
Samtlige skovens dyr samt De Syv Små Dværge, som kendes fra filmen om Snehvide, befolker tilsyneladende den samme skov, de kan dukke op som bipersoner i hinandens historier. Heksen fra Snehvide er endda opstået fra de døde og dukker op som skurk adskillige gange, men uden at vi får noget at vide om hendes kongelige oprindelse. Selv Jesper Fårekylling, Tim og Bum fra Askepot og andre velkendte figurer fra filmene dukker op. I visse historier er Bror Kanin biperson og bliver lidt af en skurk i form af en drillepind, der gør livet surt for de andre, ofte Chip og Chap.
I tresserne lod man også heksen Madam Mim fra Sværdet i Stenen bosætte sig i skoven, og hun kan være både god og ond alt efter hvem hun optræder med.

Karakteristik af universet
Det er ikke et univers, der har skabt de lange eventyr, som vi kender fra Barks' lange andehistorier eller Murrys lange musehistorier, der findes udelukkende korte historier. Nu har disse skovdyr &amp;nbsp;heller ikke mulighed for at rejse ud og opdage verden som beboerne i storbyen Andeby, men figurerne kunne nok heller ikke bære en længere historie. Men det skal ikke forklejne, at det er et charmerende univers, der i sine bedste øjeblikke har skabt søde og sjove små historier.
   
</description>
            <author>noreply@blogger.com (Mogens Sørensen)</author>
            <source url="http://feeds.feedburner.com/WaltDisneyTegneserier">Walt Disney tegneserier</source>
            <pubDate>Sun, 13 May 2012 17:22:35 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Skovuniverset</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/WaltDisneyTegneserier/~3/DfE09UHCnMI/skovuniverset.html</link>
            <description>

Dette er mit eget udtryk for et fleksibelt univers, som har været i Anders And &amp;amp; Co., det er ikke så meget mere. Jeg kalder det skovuniverset, da det er i skoven.
Er det så skoven omkring Andeby? Det vil jeg da tro, for af og til er ænderne fra Andeby da dukker op i skoven med mellemrum.

De første beboere
Ude i skoven bor Store Stygge Ulv med sin dydsmønstersøn Lille Ulv, som af en besynderlig grund kaldes Lille Stygge Ulv i historiernes titler, men bare Lille Ulv i historierne. De er gennemført menneskeliggjorte og bor i huse, ligeledes Gårdmand Bjørn, som er Lille Ulvs gode ven, der ofte hjælper ham, men er farlig når han bliver gal for den store ulv, og De Tre Små Grise, som voksenulven ser som de lækre flæskestege, men de er gode venner med lilleulven.
Ja, det startede det med i første årgang, men så kom historierne om den undslupne cirkusbjørn Bongo og hans evige ærkefjende, grizzlybjørnen Knortekæbe, de bor i huler eller sover i de fri som bjørne nu engang gør, men Bongo har sin ethjulede cykel med fra cirkus.
Senere i halvtredserne fik vi så onkel Remus' fortællinger om Bror Kanin, hvor Gårdmand Bjørn ikke længere er den rare bondeknold, men en tomhjernet godtroende vindbøjtel, som Bror Kanin kan narre så let som ingenting, og så Bror Ræv, lidt klogere, men dog ikke mere end at Bror Kanin kan snyde ham. Disse historier bygger på folkeeventyr fra den sorte befolkning i Sydstaterne, hvor Bror Kanin altid er kløgtig nok til at bruge hovedet, så han vinder over sine fysisk stærkere fjender.
Paul Murry, der ellers er mest kendt for Mickey-historierne, tegnede nogle af de bedste historier med den snedige kanin.

Da der kom flere til
På et tidspunkt skulle vi have historier med Chip og Chap, der i serierne kun lejlighedsvis er oppe imod Anders And. Ofte handler historierne om besværet med at finde nødder til vinteren eller at finde et træ at bo i. Jack Bradbury tegnede flere ganske skægge historier med de to egern.
Følger man årgangene af Anders And &amp;amp; Co., så må man konstatere, at der i den skov, der er befolket af disse søde og sjove figurer, danner sig et helt univers a la den franske forfatter Balzac, der lod sine personer optræde i alle sine romaner. Hovedpersonen fra en roman kunne dukke op som biperson i en anden. Skovuniverset er et sådant fleksibelt univers, man kan bare se hvad jeg nævnte før om Gårdmand Bjørns ændring af karakter alt efter om han er sat i forbindelse med ulvene eller med Bror Kanin.
Samtlige skovens dyr samt De Syv Små Dværge, som kendes fra filmen om Snehvide, befolker tilsyneladende den samme skov, de kan dukke op som bipersoner i hinandens historier. Heksen fra Snehvide er endda opstået fra de døde og dukker op som skurk adskillige gange, men uden at vi får noget at vide om hendes kongelige oprindelse. Selv Jesper Fårekylling, Tim og Bum fra Askepot og andre velkendte figurer fra filmene dukker op. I visse historier er Bror Kanin biperson og bliver lidt af en skurk i form af en drillepind, der gør livet surt for de andre, ofte Chip og Chap.
I tresserne lod man også heksen Madam Mim fra Sværdet i Stenen bosætte sig i skoven, og hun kan være både god og ond alt efter hvem hun optræder med.

Karakteristik af universet
Det er ikke et univers, der har skabt de lange eventyr, som vi kender fra Barks' lange andehistorier eller Murrys lange musehistorier, der findes udelukkende korte historier. Nu har disse skovdyr &amp;nbsp;heller ikke mulighed for at rejse ud og opdage verden som beboerne i storbyen Andeby, men figurerne kunne nok heller ikke bære en længere historie. Men det skal ikke forklejne, at det er et charmerende univers, der i sine bedste øjeblikke har skabt søde og sjove små historier.
   
</description>
            <author>noreply@blogger.com (Mogens Sørensen)</author>
            <source url="http://disneyserier.blogspot.com/feeds/posts/default">Walt Disney tegneserier</source>
            <pubDate>Sun, 13 May 2012 17:22:35 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Bo og Anders på YOUTUBE</title>
            <link>http://soderberghoyer.wordpress.com/2012/05/13/bo-og-anders-pa-youtube/</link>
            <description>Bo&amp;#8217;s lillesøster Sandra er gået igang med at følge os på vej mod de Olympiske leje. Her er første video Episode 1: Bo til fysio</description>
            <author>Bo</author>
            <source url="http://soderberghoyer.wordpress.com/feed/">Bo Søderberg og Anders Lund Hoyer</source>
            <pubDate>Sun, 13 May 2012 15:42:28 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>61 et kig på det gamle Hulsig ? 1910?erne 20?erne</title>
            <link>http://blog.hesselholt.com/?p=1647</link>
            <description>Et par billeder fra skatkammeret, nogle af dem har I set før: Her ser vi først Magnus Hesselholt opdyrke heden. Jeg gentager den lille fortælling: Han var som ung mand på landbrugsmesse i Nordtyskland og fik lov at hjembringe en traktor til demonstration i Nordjylland &amp;#8211; kørte han den første traktor i Vendsyssel? &amp;#8211; næppe. Men en af de første:

Klik på billedet for at forstørre!
Nå, men de næste par billeder har I ikke set:
Først den berygtede Ålbækvej, hvor man ikke kunne køre, når det havde regnet, og dernæst anlæg af den ny:
 
Så skete der noget &amp;#8211; jeg ved ikke, hvem huset tilhører &amp;#8211; det kan nogen måske fortælle mig?
Klik på billederne for at forstørre!
Herunder ser vi uddeleren Anders Andersen ( min morfar ) foran sin butik og ved siden et billede af butikk:
 
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
</description>
            <author>marianne</author>
            <source url="http://blog.hesselholt.com/?feed=rss2">Marianne Hesselholts Blog</source>
            <pubDate>Sun, 13 May 2012 12:46:42 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Så er den potte ude af verden</title>
            <link>http://denkorteavis.dk/2012/sa-er-den-potte-ude-af-verden/</link>
            <description>Vi kender alle udtryk som: ?Så er den potte ude? og ?at have blåt blod i årerne?. Vi ved, hvad de betyder, men vi ved ikke med sikkerhed, hvad deres oprindelse er. Men man har jo lov til at komme med et kvalificeret gæt. Læs mere ...</description>
            <author>Henning Bergenholtz</author>
            <source url="http://denkorteavis.dk/feed/">Den Korte Avis</source>
            <pubDate>Sun, 13 May 2012 10:24:59 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Så er den potte ude af verden</title>
            <link>http://denkorteavis.dk/2012/sa-er-den-potte-ude-af-verden/</link>
            <description>Vi kender alle udtryk som: ?Så er den potte ude? og ?at have blåt blod i årerne?. Vi ved, hvad de betyder, men vi ved ikke med sikkerhed, hvad deres oprindelse er. Men man har jo lov til at komme med et kvalificeret gæt. Læs mere ...</description>
            <author>Henning Bergenholtz</author>
            <source url="denkorteavis.dk/feed/">Den Korte Avis</source>
            <pubDate>Sun, 13 May 2012 10:24:59 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Rishøj satte 3-0 føring over styr</title>
            <link>http://www.lokalbold.dk/rishoj-satte-3-0-foring-over-styr/</link>
            <description>Rishøjs 2. divisionstropper spillede en fremragende 1. halvleg og var foran 3-0 ved pausen, da Nordvest FC var på besøg lørdag eftermiddag. Men i 2. halvleg faldt hjemmeholdet fuldstændig fra hinanden. Kampen endte uafgjort. &amp;#160; Anders Simonsen bragte bragte Rishøj foran allerede i sjette minut, hvor han modtog en god dyb stikning fra Jesper Dahl [...]</description>
            <author>AH</author>
            <source url="http://www.lokalbold.dk/?feed=rss">Lokalbold.dk</source>
            <pubDate>Sun, 13 May 2012 09:10:32 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Menneskeliggjorte dyr</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/WaltDisneyTegneserier/~3/g5gVpBj119c/menneskeliggjorte-dyr.html</link>
            <description>


I litteraturen.
Disneys universer har ikke patent på menneskeliggjorte dyr, det har eksisteret siden vi fortalte historier omkring bålet.
Mest kendt fra de gamle grækere tid er nok Æsops dyrefabler, som også har dannet forlæg for adskillige Silly Symphonies, som Skildpadden og Haren og Landmusen og Bymusen. Også vor egen H. C. Andersen har givet sine bidrag, som Den Grimme Ælling og Det er ganske vist, hvor det er høns, der sladrer og gør den lille fjer til fem høns.
En af børnebogsklassikerne fra den engelske børnelitteraturs guldalder er Vinden i Piletræerne, af Kenneth Grahame, om de tre venner Tudse, Muldvarp og Rotte. Den dannede forbillede for nordmanden Thorbjørn Egners Dyrene i Hakkebakkeskoven, som mange af os har jublet over som børn. På et tidspunkt gjorde briten Richard Adams det til voksenlitteratur med først Kaninbjerget, så Shardik om en isbjørn og så Hundeflugten, der i kraft af sit emne (dyreforsøg) må kaldes absolut uegnet for børn. Ups, her glemte jeg vist klassikeren, George Orwells Kammerat Napoleon, om dyrene, der laver revolution på en bondegård.


Tegneserierne.
Tegneserierne vrimler med disse dyr, genren kaldes &quot;funny animal&quot; på engelsk. Især da de populære tegnefilmfigurer skulle gå over til det trykte medie, kom det snart til at blive en almindelig tegneseriegenre - vi kan bare tænke på Søren Spætte, Tom og Jerry, Pelle Gris, Snurre Snup, Daffy og flere andre. Naturligvis måtte Walt Disney ind på det marked, selv om han ikke brød sig om tegneserier. Hans bror Roy kunne se, at der var penge i det.

Grader af menneskeliggørelse.
Der findes så tre grader af menneskeliggørelsen:

1. Følelser og tanker.
Dyrene opfører sig som deres virkelige artsfæller, lever på samme måde og siger det samme, kun tillægges de menneskelige følelser. Et oplagt eksempel er Pluto, der ikke siger andet end  vov som andre hunde og ejes af Mickey Mouse. I tidlige film var det usikkert hvis hund han var, men nu er det stadfæstet, at det er Mickeys hund. At han så ejes af en mus, der er større end ham, den kamel har vi lært at sluge. Også at Mickey har en ven, Fedtmule, der er en hund (han hed oprindelig Dippy Dawg), der taler og har menneskelig (host, host) intelligens.

2. Tale.
Dyrene lever som deres virkelige artsfæller, men de taler som mennesker. Et oplagt eksempel er Chip og Chap, der bor i træer som virkelige egern og samler nødder til vinteren, men taler - dog ikke altid helt forståeligt på film. Bror Kanin bor i hule som en rigtig kanin, men taler. De lever så i skoven klods op ad ulve og bjørne, der bor i huse.

3. Gennemført menneskeliggørelse.
Dyrene er helt taget ud af deres naturlige levevis og bor i huse som mennesker, går på arbejde, har familie og er klædt på som mennesker. Her har vi Anders And og hele hans univers af ænder. Det er så gennemført, at han må reddes fra at drukne, han kan ikke svømme som en and. Han har familie som mennesker - hm, tja, han har nevøer, den eneste, der har et barn, er Store Stygge Ulv. Også Mickey Mouse og hans bifigurer må siges at høre til den kategori. Vi har vist aldrig hørt ham have en kat som sin fjende, med mindre Sorteper er en kat, som nogen mener.

Menneskeliggjorte dyr er festlige, når de er lavet ordentligt, og de bedste Disney-tegnere formåede det lige så godt som Æsop, H. C. Andersen, Grahame m. fl.
   
</description>
            <author>noreply@blogger.com (Mogens Sørensen)</author>
            <source url="http://disneyserier.blogspot.com/feeds/posts/default">Walt Disney tegneserier</source>
            <pubDate>Sat, 12 May 2012 23:11:47 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Er andeserierne fantasy?</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/WaltDisneyTegneserier/~3/Q0JkavbH1bg/er-andeserierne-fantasy.html</link>
            <description>

Det spørgsmål stilles tit, og på en vis måde kunne der siges ja. Allerede i kraft af at ænder taler må man sige, at først skridt ind i den kategori er betrådt. Tager vi alle dem, der i bladets navn hører under &quot;Co.&quot; så er der jo mus, ulve, bjørne, kaniner og meget andet, der taler. Endda hunde, som Fedtmule. Der er bare lige Pluto, der kun siger vov som andre hunde.


Det &quot;realistiske&quot; element.
Også bipersonerne i andeuniverset er tegnet som dyr, vi har Andebys borgmester, tegnet som en gris, og den hos Carl Barks tilbagevendende griseskurk. Andre bipersoner tegnes med hundesnuder, ligesom Bjørnebanden.
Barks forsøgte på et tidspunkt i klassikeren Old California (der fornylig blev gentrykt) at sætte ænderne sammen med realistiske mennesker, som han altid havde drømt om at tegne. Problemet var at ænderne kom til at virke malplacerede i det realistiske gammelmexikanske miljø - en gang malurt i en ellers god historie med Barks i veloplagt tegnehjørne.
På samme måde faldt det også til jorden, da Paul Murry i tresserne anbragte Mickey og Fedtmule blandt virkelige mennesker, tegnet i en stil, som ligner tegneserieudgaverne af Disneystudiernes live-actionfilm. Seriernes bipersoner må tegnes som et slags dyr, ellers kommer de til at stikke i øjnene ved siden af de centrale besjælede dyr.
Så kommer paradokset, at i adskillige historier er de talende dyr det eneste uvirkelige. Omend mange hverdagskonflikter er sat på spidsen, og fysiske fænomener kan være vildt overdrevne - det hører til humortegneseriernes væsen - så er de menneskelige dyrs verden ikke altid uvirkelig. Når de er bedst, så genkender vi hverdagskonflikterne og kan ved at le af dem le af os selv. Vi kender typerne, narren Højben, der altid formår at klare sig, gnieren Joakim - de typer eksisterer. 
Dertil kommer alle de eventyr, som Barks sendte Joakim ud på, og som Don Rosa senere udbyggede. 
Det er historisk virkelige skatte, man kan i flæng nævne inkaernes skatte, Djengis Khans krone. Barks anvendte fotos fra magasinet National Geographic til forlæg for sine tegninger, når ænderne rejste udenfor Andeby. Da jeg gik i skole, syntes jeg det var sjovt, når vi i historie og geografi havde noget, som jeg havde læst om i Anders And &amp;amp; Co. Da jeg senere som voksen var en tur til USA, var jeg i Californien ved den gamle guldgraverby Calligo, hvor der var et hus bygget af flasker i stedet for mursten. Jeg morede mig vældigt over, at sådan et hus eksisterede, da jeg kunne huske den historie, hvor Joakim havde gemt sit gamle skattekort i et sådant hus og genfinder det (blev trykt i bladet nr. 29-40 1967).


Tegneserier med fantasy-elementer.
Så langt på vej er ikke alle tegneserierne fantasy, bortset fra de talende dyr, men som det blev fremhævet i Anders Ands 70-års jubilæumsbog, så skete der i tresserne en stigning af det mystiske og magiske i andehistorierne. Anders kunne rejse vestpå og være i det gamle vilde vesten uden at være særlig forbavset over den tidsforskydning. Figurer med magiske evner som Madam Mim holdt deres indtog. Fantasifigurer fra Disnyes spillefilm som Kaptajn Klo, Peter Pan og flere andre dukkede op som bifigurer.
Også Barks hoppede på den vogn. Joakims første 25-øre, der i starten var en ren mindeartefakt, fik status som amulet. Han fik en ny modstander, Hexia de Tricks, en andeheks, der i modsætning til Bjørnebanden ikke er ude efter hans penge, men hans første 25-øre for at smelte den om til en superamulet. Her fik den rige and kamp til stregen med en modstander, der er lige så smart som ham selv, i modsætning til båtnakkerne i Bjørnebanden. Selv om Joakim kæmper mod hendes hokus pokus med naturlige midler, så fylder magien så meget i disse historier, at de må regnes til fantasygenren.
I nyere tid har den italienske tegner Cavazzano også tegnet en længere saga med ænderne, hvor de ryger ind i et helbefarent fantasy-univers (den blev trykt i det bind af Hall of Fame-serien, der omhandlede Cavazzano).


De øvrige tegneserier.
Mig bekendt har man aldrig i så udpræget grad indført magiske elementer i museuniverset. De eneste eksempler jeg lige kan komme på er, at Pluto en gang mødte den græske gud Pan, der fik ham til at danse ved hjælp af sin fløjte, og at Mickey og Fedtmule en gang tog til et land udelukkende bestående af klovner.
I skovuniverset lever dyrene meget som alle andre dyr, bortset fra at de taler, og så er der lige ulvene og Gårdmand Bjørn, der bor i huse. Men det sker jo i nogle af disse tegneserier, at heksen fra Snehvide er genopstået fra de døde og sætter skoven på den anden ende med sin onde magi - hun har fra tid til anden indgået samarbejde med Store Stygge Ulv.

Så ja, der er tegneserier i Disneys regi, der må regnes for helbefaren fantasy, også udover det, at dyrene taler. Bare langt fra dem alle!
   
</description>
            <author>noreply@blogger.com (Mogens Sørensen)</author>
            <source url="http://disneyserier.blogspot.com/feeds/posts/default">Walt Disney tegneserier</source>
            <pubDate>Sat, 12 May 2012 23:07:42 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Home workplace</title>
            <link>http://blog.brinja.dk/2012/05/12/home-workplace/</link>
            <description>Anders and I have been thinking and talking a whole lot about how to arrange our worklife/homelife lately&amp;#8230; We have had to give up the workshop because of  water damage problems&amp;#8230; all my materials and our office have been wrapped up in boxes for what feels like eternity now. Not being able to find the [...]</description>
            <author>brinja</author>
            <source url="http://blog.brinja.dk/feed/">BRINJA KØBENHAVN</source>
            <pubDate>Sat, 12 May 2012 19:39:54 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Forkortelse af historierne i Anders And &amp; Co.</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/WaltDisneyTegneserier/~3/cabR0QKS2YE/forkortelse-af-historierne-i-anders-and.html</link>
            <description>

Jeg er stadig ved at modtage årgangsbøgerne med samtlige numre af Anders And &amp;amp; Co. fra 49 til 64, jeg er nu midt i 63 og kan godt være spændt på 64-årgangen.

Et nummer af 63-årgangen
Jeg har &amp;nbsp;netop læst blad nr. 18 i 63, og dette nummer er &amp;nbsp;karakteristisk ved, at der ikke er en eneste ti-siders historie, der ellers var det almindelige førhen. Det starter med en 6-siders historie Reklamens magt, hvor Anders og ungerne får job som reklamemænd ved hvert sit konkurrerende firma og nu kappes om at sætte salget op. Indledningen med Anders' skøre slogans som

I en hytte, på et slot, Fupski Cola smager godt
er nok den bedste, men historiens gags er ikke særligt overbevisende.
Så følger en tre-siders historie med Anders og Højben, hvor den sidstes held endnu engang sættes på prøve, men ikke så opfindsomt som Barks kunne gøre det. Så er der en fire-siders ulvehistorie, som har en skæg passage, da Praktiske Gris tror, at den rigtige ulv er hans brødre med maske på, men ellers nok ikke er den bedste ulvehistorie. Så er der to sider, der ender med Raptus von And kommer galt af sted med sit praleri. Så fem sider med Gearløs, der moderniserer lejrlivet for ungerne. Så er der Chip og Chap, der bor i et træ til salg og gør alt for at forhindre salget. Disse korte historier har ikke rigtig nogen skægge pointer, Raptus-historiens pointe virker primitiv.

En ældre Carl Barks-historie
Til sidst kommer første del af en meget ældre Barks-historie, det føles som at komme til en oase i ørkenen. Anders køber et modelfly til ungerne, men ved en forveksling kommer han til at købe et rigtigt fly, som en udlænding af spansktalende oprindelse Pablo køber for en slik. Han lokker de fire ænder med på en rejse til hans hjemland, Vulkanovia, og den er allerede balstyrig under turen, hvor de må flyve over bjergtoppe, men det er næsten ved at gå galt, da Pablo skal holde sin siesta. Glæder mig til at læse fortsættelsen.
Nu ved jeg godt, at de fleste, der har læst bladet som barn, har tendens til at synes, at bladet havde en guldalder, da de var børn, men så dykkede kvaliteten. Mange donaldister uanset alder er dog enige om, at det er tilfældet midt i tresserne. For mig at se er dette nummer af bladet et forvarsel om det. Kortere historier, ikke særlig morsomme eller opfindsomme. Det prægede &amp;nbsp;bladet i midt-tresserne.

Det karakteristiske ved årgangen.
63-årgangen har numre, der peger frem imod det. Den var præget af tegnere, der nok var habile, men ikke mesterlige som Barks og så Barks-historier fra hans sene periode, der netop lå her i disse tresserår. Han er stadig en glimrende historiefortæller og tegner, men hans mesterværker har han allerede skabt. I denne årgang trykkede man i det mindste meget ældre historier, dels den af donaldister højt elskede De firkantede æg fra Peru og så denne grotesk-komiske perle, som jeg så har læst første del af.
63-årgangen er nok ikke helt i bund, men Anders And &amp;amp; Co. havde sin store gyldne tid fra 49 op i halvtredserne.
Som sagt: jeg er spændt på 64-årgangen.
   
</description>
            <author>noreply@blogger.com (Mogens Sørensen)</author>
            <source url="http://feeds.feedburner.com/WaltDisneyTegneserier">Walt Disney tegneserier</source>
            <pubDate>Sat, 12 May 2012 15:32:58 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Forkortelse af historierne i Anders And &amp; Co.</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/WaltDisneyTegneserier/~3/cabR0QKS2YE/forkortelse-af-historierne-i-anders-and.html</link>
            <description>

Jeg er stadig ved at modtage årgangsbøgerne med samtlige numre af Anders And &amp;amp; Co. fra 49 til 64, jeg er nu midt i 63 og kan godt være spændt på 64-årgangen.

Et nummer af 63-årgangen
Jeg har &amp;nbsp;netop læst blad nr. 18 i 63, og dette nummer er &amp;nbsp;karakteristisk ved, at der ikke er en eneste ti-siders historie, der ellers var det almindelige førhen. Det starter med en 6-siders historie Reklamens magt, hvor Anders og ungerne får job som reklamemænd ved hvert sit konkurrerende firma og nu kappes om at sætte salget op. Indledningen med Anders' skøre slogans som

I en hytte, på et slot, Fupski Cola smager godt
er nok den bedste, men historiens gags er ikke særligt overbevisende.
Så følger en tre-siders historie med Anders og Højben, hvor den sidstes held endnu engang sættes på prøve, men ikke så opfindsomt som Barks kunne gøre det. Så er der en fire-siders ulvehistorie, som har en skæg passage, da Praktiske Gris tror, at den rigtige ulv er hans brødre med maske på, men ellers nok ikke er den bedste ulvehistorie. Så er der to sider, der ender med Raptus von And kommer galt af sted med sit praleri. Så fem sider med Gearløs, der moderniserer lejrlivet for ungerne. Så er der Chip og Chap, der bor i et træ til salg og gør alt for at forhindre salget. Disse korte historier har ikke rigtig nogen skægge pointer, Raptus-historiens pointe virker primitiv.

En ældre Carl Barks-historie
Til sidst kommer første del af en meget ældre Barks-historie, det føles som at komme til en oase i ørkenen. Anders køber et modelfly til ungerne, men ved en forveksling kommer han til at købe et rigtigt fly, som en udlænding af spansktalende oprindelse Pablo køber for en slik. Han lokker de fire ænder med på en rejse til hans hjemland, Vulkanovia, og den er allerede balstyrig under turen, hvor de må flyve over bjergtoppe, men det er næsten ved at gå galt, da Pablo skal holde sin siesta. Glæder mig til at læse fortsættelsen.
Nu ved jeg godt, at de fleste, der har læst bladet som barn, har tendens til at synes, at bladet havde en guldalder, da de var børn, men så dykkede kvaliteten. Mange donaldister uanset alder er dog enige om, at det er tilfældet midt i tresserne. For mig at se er dette nummer af bladet et forvarsel om det. Kortere historier, ikke særlig morsomme eller opfindsomme. Det prægede &amp;nbsp;bladet i midt-tresserne.

Det karakteristiske ved årgangen.
63-årgangen har numre, der peger frem imod det. Den var præget af tegnere, der nok var habile, men ikke mesterlige som Barks og så Barks-historier fra hans sene periode, der netop lå her i disse tresserår. Han er stadig en glimrende historiefortæller og tegner, men hans mesterværker har han allerede skabt. I denne årgang trykkede man i det mindste meget ældre historier, dels den af donaldister højt elskede De firkantede æg fra Peru og så denne grotesk-komiske perle, som jeg så har læst første del af.
63-årgangen er nok ikke helt i bund, men Anders And &amp;amp; Co. havde sin store gyldne tid fra 49 op i halvtredserne.
Som sagt: jeg er spændt på 64-årgangen.
   
</description>
            <author>noreply@blogger.com (Mogens Sørensen)</author>
            <source url="http://disneyserier.blogspot.com/feeds/posts/default">Walt Disney tegneserier</source>
            <pubDate>Sat, 12 May 2012 15:32:58 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Det Nye Talkshow med Anders Lund Madsen 08/04 2011</title>
            <link>http://www.guska.net/det-nye-talkshow-med-anders-lund-madsen-0804-2011</link>
            <description>				
				
Direkte fra Teatermuseet i Hofteatret bag Christiansborg med aktuelle gæster, spændende musik og en helt igennem munter stemning, ser Anders Lund Madsen tilbage på ugens begivenheder. Det Nye Talkshow får fredag aften besøg af bl.a. Simon Kvamm, Nikolaj Coster-Waldau og Søren Huss.
Video Rating: 5 / 5
</description>
            <author>admin</author>
            <source url="http://www.guska.net/feed">Citater 2012, nyheder, spil, vittigheder, billede</source>
            <pubDate>Sat, 12 May 2012 07:59:52 +0100</pubDate>
        </item>
    </channel>
</rss>

