<?xml version="1.0" encoding="ISO-8859-1"?>
<!-- generator="FeedCreator 1.7.2" -->
<?xml-stylesheet href="rss.xsl" type="text/xsl"?>
<rss version="2.0">
    <channel>
        <title>Overskrift.dk seneste indlæg for tag: banksystemet</title>
        <description>De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et banksystemet</description>
        <link>http://www.overskrift.dk</link>
        <lastBuildDate>Wed, 17 Apr 2013 17:17:18 +0100</lastBuildDate>
        <generator>FeedCreator 1.7.2</generator>
        <image>
            <url>http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif</url>
            <title>Overskrift.dk logo</title>
            <link>http://www.overskrift.dk</link>
            <description>Overskrift.dk</description>
        </image>
        <docs>http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss</docs>
        <ttl>60</ttl>
        <item>
            <title>Retsopgøret, der trækker ud</title>
            <link>http://jornastruphansen.blogs.business.dk/2013/04/17/retsopgoret-der-traekker-ud-2/</link>
            <description>Næsten 5 år efter Roskilde Banks fald har vi end­­­nu ikke taget hul på det nødvendige retsopgør efter finans­krisen Det er ikke til­fredsstillende. Vi risikerer at glemme, hvad der egentlig skete, da vi i 00?erne, for en stund, havde held til at op­hæve de økonomiske tyngde­love.   Finansiel Stabilitet , der har overtaget tolv krakkede pengeinstitutter, siden finanskrisen ramte os, har i syv tilfælde anlagt erstatningssag mod ledelsen og revisionen i de krakkede banker. Angiveligt er 61 tidligere direktører, bestyrelsesmedlemmer og revisorer stævnet for et samlet beløb af 3,6 milliarder kroner. I bankernes brancheforening, Finansrådet, støtter man retsopgøret. Af hensyn til tilliden til banksystemet finder rådet det afgørende, at der placeres et ansvar hos de ledelser, der ikke har passet deres hverv. Professor Steen Thomsen ved CBS, en kyndig iagttager af dansk erhvervsliv, har et andet syn på opgøret. Thomsen gør gældende, at krisen var international og makroøkonomisk og ikke skabt af nogle danske småbanker. Steen Thomsen mener, at bankerne i et oprørt politisk klima er blevet lagt for had og gjort til Prügelknaben. Thomsen frygter således, at vi kan se frem til en række skueprocesser mod bankernes ledelser. Steen Thomsen kan meget vel have ret i, at kritikken af bankerne har fået en skinger tone. Det gælder især, når den kommer fra politisk hold. Hvad lavede eksempelvis Fogh Rasmussens økonomiske ministre, da der blev bygget op til krisen? De spillede fandango. Men medens bestyrelsen i Løkken Sparekasse skal på anklagebænken, slipper Bendt Bendtsen, mangeårig økonomi- og erhvervsminister, fri af ansvaret med en pakke tudekiks. Men det er ikke korrekt , når Thomsen gør gældende, at en række danske småbanker faldt som følge af en krise, der kom til os udefra. De havde sandelig selv kvalificeret sig. Over 3 år, fra 2005 til 2007, voksede pengeinstitutternes udlån med 25 pct. om året. I gennemsnit. I sagens natur var der i nogle banker en endnu kraftigere vækst. Det er ikke alle banker beskåret at administrere en så betydelig udlånsvækst på forsvarlig vis. Hvis man kører ud ad en jordvej i Han Herred med en fart af 180 km/t og ender i grøften, så kan man ikke undskylde sig med en mangelfuld skiltning. Det var ikke blot i USA, bankerne ydede subprime lån. Det gjorde de også i Danmark. Det var ikke Lehman Brothers, der bragte eksempelvis den danske pantebrevskarrusel til standsning. Farten var kommet ud af kontrol. Det måtte ende galt. Angiveligt blev bankerne væltet af et par håndfulde ejendomsmatadorer med alt for store lån. Men matadorernes fantomengagementer var resultatet af en hovedløs långivning i banker, der lå under for en forestilling om, at ejendomspriserne ville stige i det uendelige. Helt uden hensyn til noget så trivielt som ejendommens forrentningsevne. Pengeinstitutterne har ? med en egenkapitalprocent, der kan være så beskeden som 8 ? eneret til at modtage indlån fra offentligheden. Det er åbenbart, at flere banker i 00?erne engagerede sig i forretninger af en karakter, som forudsætter et væsentligt mere robust kapitalgrundlag. Vi har været vidner til letfærdig omgang med betroede midler. Bankvæsen er et privilegeret erhverv. Det forpligter, og det bør ikke undre, at et retligt ansvar nu søges gjort gældende. Men hvordan skal det dog gå , når sagerne endelig kommer for retten? Har domstolene overhovedet kapacitet til at behandle sager med det indhold, og det omfang, som kendetegner erstatningssagerne? Har vi overhovedet et tilstrækkeligt klart lovgrundlag? Vil domstolene være i stand til at skære igennem, eller kan vi se frem til, at sagerne vil trække ud i det uendelige? Man kan nok have sine bange anelser. Det er næsten 5 år siden, Roskilde Bank og EBH Bank kollapsede. Det er 3 år siden, den første stævning blev indleveret til retten. Men indtil nu er sagerne blevet forhalet af fomalitetsindsigelser, og vi må vente ½ år endnu på det første retsmøde. Det forekommer ikke acceptabelt. Hvis sagerne skal have en præventiv virkning og tilgodese den almindelige retsbevidsthed, kan det ikke nytte, at vi har glemt alt om bankerne, når dommene falder i en fjern fremtid. Måske Corydon skulle indgå en resultatkontrakt med Domstolsstyrelsen. I det hele taget er det pauvert, så lidt der indtil nu er kommet ud af retsopgøret efter finanskrisen. For et år siden opgav Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet at bringe straffebestemmelserne i lov om finansiel virksomhed i anvendelse over for Roskilde Banks ledelse. Indtil videre er der alene faldet dom i en højt profileret sag om kursmanipulation forøvet af to banker i det nordjyske. Højt profileret bl.a. på grund af underholdningsværdien, som var betydelig. Men, ret beset, var det da ikke en mindre sag sammenholdt med, hvad vi i øvrigt har været vidner til? Forholder det sig mon således, at det for anklagemyndigheden er lettere at løfte bevisbyrden efter lov om værdipapirhandel end efter lov om finansiel virksomhed? Og skal det være afgørende? Jørn Astrup Hansen var af Finansiel Stabilitet indsat som bestyrelsesformand i EBH Bank (2008-10) og som direktør i Erik Banki Føroya (2010-11).</description>
            <author>Jørn Astrup Hansen</author>
            <source url="http://jornastruphansen.blogs.business.dk/feed/">Finansen på vrangen</source>
            <pubDate>Wed, 17 Apr 2013 09:13:56 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Indskydergarantifonden ? forsikringsselskab eller sygekasse?</title>
            <link>http://jornastruphansen.blogs.business.dk/2013/03/18/indskydergarantifonden-forsikringsselskab-eller-sygekasse/</link>
            <description>De mange bankpakker og de meget omfattende garanti­ord­ninger har gjort indskyderne immune over for bankkriser. Ban­ker­ne lider ikke længere den naturlige død ? likviditetsdøden. Indskyder­ga­rantifonden, der leverer obligatorisk gruppelivsforsikring, er i sti­gen­­de omfang blevet strukturkonserverende. Det er trist at følge udviklingen i banksektoren. Vi befinder os nu i år 5 efter Lehman Brothers ? og Roskilde Bank ? og elendighederne synes ikke at vil tage nogen ende. Alt for mange banker hænger fortsat i tovene. Jævnligt kan man i avisen læse, hvem der nu sidder på dødsgangen. I et sådant miljø er det op ad bakke for det store flertal af veldrevne banker, der kæmper en brav kamp for at genvinde offentlighedens tillid. I et velfungerende marked ville der for længst være blevet ryddet op. Tidligere kunne de svageste banker i et kapløb med tiden vælge at lade sig overtage af en kapitalstærk konkurrent eller at hasteanmelde et besøg i skifteretten. I ly af mørket blev de svageste medlemmer af hjorden bortskaffet af ådselæderne, således at savannen altid tog sig pænt og ryddeligt ud. Alene rygtet om, at en bank var kommet under skærpet tilsyn eller ikke opfyldte solvensbestemmelserne, ville have sat en nedtælling i gang. Og nu kunne fristen måles i timer, måske i dage. Ikke i uger eller måneder. Bonusbanken er det gode eksempel på, hvorledes markedet virkede før finanskrisen. Efter et besøg i skifteretten onsdag den 24. september 2008 bekendtgjorde den farverige ejendomsmatador Kenneth Schwartz Thomsen, at han var færdig som popsanger. Torsdag kunne man læse i tingbogen, og i erhvervspressen, at Schwartz Thomsen havde været en estimeret kunde i Bonusbanken. Og nu tog tingene fart. Fredag suspenderede fondsbørsen handelen i bankens aktier. Kl. 16:00 lukkede Bonusbanken dørene for sidste gang. Men inden da havde der blandt besindige uldjyder været tilløb til et run på banken. Mandag morgen var det hele forbi. Bonusbanken var i weekenden blevet en del af Vestjysk Bank. Her gik det hele nok for hurtigt. For de gode folk i Lemvig. I dag er der kommet ro på . Måske lidt for meget ro. For et par måneder siden opgav Spar Lolland ævred og lod sig overtage af Jyske Bank. Men inden da havde Spar Lolland været hjernedød i et års tid. Hvis ikke et behjertet Tilsyn havde forbarmet sig og trukket stikket til respiratoren, havde banken såmænd været blandt os endnu. Siden 2010 har folk med penge på bogen placeret deres midler i flere banker med henblik på at eliminere risikoen på ikke-dækkede indlån. På bankernes hjemmesider kan man lade sig berolige af følgende forsikring: ?Som kunde i Ebberød Bank er dine indskud dækket af Garantifonden i tilfælde af bankens konkurs?. Indskyderne er blevet resistente over for rygter om lækager blandt bankerne. Den markedsbestemte selektion er sat ud af kraft. Et antal banker er blevet genbesjælet af Garantifonden. De er blevet til zombier. Garantifonden, der kom til verden i 1988 efter sammenbruddene i 6. Juli Banken og C&amp;amp;G Banken året før, dækkede oprindeligt 250.000 kr. Ad flere gange, senest i 2010, er dækningen blevet forøget til modværdien af 100.000 euro. Nervøse indskydere sætter ikke længere penge i Ebberød Bank; de betror deres penge til Garantifonden ? ultimativt den danske stat. Så langt for det private bankvæsen. Alle pengeinstitutter har pligt til at bidrage til Garantifonden, der er i færd med at udvikle sig til en sygekasse med ydende og nydende medlemmer. Alle medlemmerne betaler samme forholdsmæsige præmie af de dækkede indlån. Garantifonden skal være glad for, at den ikke har konkurrenter. For så ville det gå den, som det går forsikringsselskaber, der ser bort fra forsikringstagers helbred ved tariffering af livsforsikringer med sumudbetaling. Forleden blev vi præsenteret for et forslag til danske SIFI-institutter. Det er finansielle institutter, der er too big to fail, og som derfor skal opfylde skærpede kapitalkrav med større kapitalomkostninger til følge. På kandidatlisten er de 5 største banker, der således kan antages ikke at komme til at trække på Garantifonden. Men er det da rimeligt, at SIFI-bankerne skal bidrage til fonden på lige fod med pengeinstitutter med et mere beskedent kapitalgrundlag? For en halv snes af de mest udsatte banker er børsværdien af egenkapitalen i gennemsnit en tredjedel af den bogførte værdi. Egenkapitalen antages i vidt omfang at være tabt. Indskyderne sætter deres lid til Garantifonden snarere end aktionærerne. Alligevel er det ledelsen og aktionærerne, ikke Garantifonden, der afgør, hvordan kortene skal spilles. Er det i længden holdbart?</description>
            <author>Jørn Astrup Hansen</author>
            <source url="http://jornastruphansen.blogs.business.dk/feed/">Finansen på vrangen</source>
            <pubDate>Mon, 18 Mar 2013 18:01:57 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Følg Islands eksempel: Red landet, ? i stedet for bankerne</title>
            <link>http://hammersmeden.wordpress.com/2013/02/27/folg-islands-eksempel-red-landet-i-stedet-for-bankerne/</link>
            <description>-- Ingen beskrivelse --</description>
            <author>hammersmeden</author>
            <source url="http://hammersmeden.wordpress.com/feed/">Hammersmedens blog</source>
            <pubDate>Wed, 27 Feb 2013 13:39:36 +0100</pubDate>
        </item>
    </channel>
</rss>
