De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et bibelen http://www.overskrift.dk Fri, 25 May 2012 21:01:09 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://sand.omvendelse.dk/a-w-pink-om-bibelens-budskab-4183.htm Hvor kollosal anderledes er skriftens Gud ikke, fra den gud der bliver forkyndt fra den gennemsnitlige prædikestol.? A. W. Pink Share on Facebook René Vester Sand Omvendelse Fri, 25 May 2012 17:03:34 +0100 http://sand.omvendelse.dk/de-forkerte-vers-som-bliver-misbrugt-4153.htm Da jeg var på Shepherds Conference i år, sad jeg og ventede spændt som en lille dreng til det allerførste møde. For hvilket kontroversielt, men bibelsk rigtigt emne ville John MacArthur indlede det første møde med. Det er efterhånden en tradition for ham, at starte denne pastorkonference op med et emne som vil skabe debat og skille vandene. Og boy oh boy jeg fik virkelig mine forventninger opfyldt. Normalt er det ikke noget man tænker om MacArthur, da han jo bare plejer at holde gode prædikener. Men af en eller anden årsag mener han det er godt at få pastorer til at tænke lidt dybere over visse emner, så det er måske derfor han også denne gang valgte at starte med at smide en “bombe”. Hvorfor skal man prædike over en bibeltekst som ikke skal stå i bibelen? Det var det store spørgsmål han indledte med, og hvor kom der dog også en debat ud af det, bl.a. på min egen facebook-profil, hvor folk var på nippet til at påstå at MacArthur bare ville redigere den karismatiske side af bibelen ud. Hvilket ikke var MacArthurs hensigt, men en fordom folk har om ham. Så lad os se lidt på hvad det var han sagde og hvorfor han har ret. I slutningen af Markusevangeliet står der i de fleste bibler, at de sidste 11 vers ikke står i de ældste håndtekster. De menes altså at være blevet tilføjet senerehen, og er derfor ikke noget der tilhører den oprindelige del som forfatteren Markus har skrevet. Det er ikke noget vi finder i de gamle tekster, og det er også tydeligt at se at måden det er skrevet på er forskellig fra Markus. Læg dertil at teologien i de vers er forskellig fra normal kristendom. Men at påstå det, betyder at mange vil blive vrede og nogle vil tilmed påstå, at det er fordi man ikke har åndelig forståelse for hvad der står. MacArthur beskriver i sin prædiken hvorfor det ikke giver mening det står der, og hvorfor det giver langt mere mening at Markus stopper et umiddelbart underligt sted i 16.9. Det beskriver MacArthur på den vidunderligste måde, og jeg har derfor lagt et direkte link til prædiken nedenunder her. Mange af de ting han beskriver der, vil jeg ikke komme nærmere ind på. Hør dem selv. Misbruget Men jeg vil komme ind på dette i stedet. Hvorfor medfører det misforståelser og vildledelse at bruge skrifsteder fra de sidste vers i Markus-evangeliet? To som jeg umiddelbart husker har misbrugt disse vers er særlig Christian Hedegaard og Torben Søndergaard. De er bestemt ikke de eneste der har misbrugt dem, men dem som har været mest fremme de seneste år til at gøre det. Begge har de brugt følgende vers til at dokumentere at de var fra Gud, og at det de gjorde skal alle kristne gøre. Lad os se hvad det er de citerer: ?Og disse tegn skal følge dem, der tror: I mit navn skal de uddrive dæmoner, de skal tale med nye tunger, og de skal tage på slanger med deres hænder, og drikker de dødbringende gift, skal det ikke skade dem; de skal lægge hænderne på syge, så de bliver raske.? Markus 17.17-18 Disse vers er blevet misbrugt til at påstå at hvis man ikke beder for syge, så er man ikke en ordentlig kristen. Der har ovenikøbet været tendenser til (hvis det ikke er sagt direkte), at man har påstået at hvis ikke man oplevede folk blive raske, så var man sikkert ikke en kristen. Det er noget af et ubehageligt gerningepres at lægge på folk der elsker Herren. Men det allerværste er at når folk bruger lige netop disse vers til at påstå at alle kristne skal bede for syge og lægge hænderne på dem, så viser de samtidig at de ikke lever op til det de selv påstår at leve op til. Hyklerisk? Hvorfor så det? Meget enkelt, når man bruger disse vers til at påstå alle kristne skal bede for syge, så vælger både Christian Hedegaard og Torben Søndergaard at undlade at tage de andre elementer fra versene med. For hvis de virkelig mener det de siger, hvorfor drikker de så ikke gift? Hvorfor tager de ikke slanger på sig? For det er jo også en del af disse vers. Men det ser vi ikke at de gør (hvilket jeg da bestemt er glad for at de også afholder sig fra). Men hvis de virkelig mener at kristne skal lægge hænderne på syge og de skal blive raske, og at DET skulle være et tegn på at de er kristne, så skal de også leve op til de to andre krav. For der er ikke noget der kontekstuelt tyder på at disse to ting skal nedjusteres, og heller ikke på at de to dele skal forståes billedligt, hvis de andre skal forståes bogstaveligt. Tværtimod, de fremtræder jo som helt centrale i disse to vers, og bør derfor være ligeså vægtige tegn som at bede for syge, hvis man kan stole på versene. Lad os lige få en ting på det rene. Det her betyder ikke at det er forkert at bede for syge. For vi kan finde andre vers som taler om dette. Vers som vel at mærke også er en del af de oprindelige tekster, og ikke er noget der er blevet tilskrevet senerehen. Lad os endelig bruge dem, og lad os endelige prædike udfra dem. Men at bruge 11 vers, som først er tilført lang tid efter forfatterens død, er ikke god bibelforståelse. Og det er slet ikke god bibelforståelse at bygge en hel kristen livsstil på dem. Sådan forstået at man bruger det til at presse folk til at udøve visse gerninger som skulle bevise deres tro på Gud. Det er jo heller ikke vore gerninger vi kan vise frem for at dokumentere vi er kristne. Gerningerne er en følge af at man er kristen. Det er ikke en dokumentation for at være kristen. Konsekvenser Det har da også konsekvenser at føre den form for lære. Man kan jo bare se hvad konsekvensen har været for Christian Hedegaard, hans imperium er da faldet fra hinanden, selvom han prøver at få det til at se anderledes ud. Torben Søndergaard ser ud til at følge pænt efter, jeg ved godt hvorfor han forsøger at få sit arbejde eksponeret i andre lande, som han forsøger på lige nu. Det er en ret typisk strategi, når den indenlandske efterspørgsel daler. Det går nemlig ikke så godt her i Danmark, selvom han forsøger at få alt hvad han laver til at ligne en succeshistorie. Hvilket er ret nemt at finde ud af, men det vil jeg vende tilbage med en anden gang. Åhh du forstår ikke René Konklusionen er at kristne med bare en rimelig bibelforståelse, burde afholde sig fra at prædike udfra vers som står i bibelen, men som historien og bibelforskningen har fundet ud af ikke burde være der. Desværre er der nogen der falder for fristelsen og bruger den slags vers for at bakke op om deres egen agenda. Jeg ved godt hvad tilhængerne af versene vil konkludere nu. For jeg har hørt deres argumenter. De kan lyde sådan her: ? Du har ikke åndelig forståelse for de her vers. ? De er indblæst af Guds Ånd siden de nu er der. ? Du er bare imod alt der lyder karismatisk. ? Det er fordi du ikke er ledt af ånden du kan sige sådan. ? Hvis du bare kunne forstå det på det niveau vi forstår det på. ? Du har ikke hjertet med. Ja, jeg har godt nok hørt mange dumme argumenter som lugter af stråmand, og jeg mener at have hørt alle ovenstående. Det kan være du kender til nogle flere. Jeg ville ønske folk kendte deres bibel bedre, og havde en god forståelse for at læse den i den kontekst den står i, så man ikke blev så forvirret over at høre folk som Hedegaard og Søndergaard. Jeg mødte engang en omrejsende prædikant fra det lutherske miljø. Han sagde at hans største kamp var at rydde op i al den forvirring der var efter folk havde været til et møde med Christian Hedegaard. Jeg er sikker på mange mener det samme om folk efter de har været til møde med Torben Søndergaard. Jeg har ihvertfald ofte taget mig til hovedet når jeg har mødt folk efter de har fået “et møde med Torben”. Hvorfra har jeg så fra at de misbruger disse vers? De har begge brugt dem når de har været i fjernsynet, både nationalt som regionalt. De har brugt dem i deres bøger. Her er hvad Christian Hedegaard skrev om Helligåndens dåb: ? Og tegnene på at vi er levende kristne, som repræsenterer Jehova den levende Gud, er at vi taler i tunger, uddriver onde ånder og helbreder syge. Så lad os lige få tingene på det rette. Hvis disse tegn ikke følger dit liv, så er du ikke troende, så er du håbende, men troende nej: Glem det Kaj?? Det her er ikke et citat fra bibelen, men bygger uden tvivl på Markus 16.17-18. Vers som vel at mærke ikke hører til i bibelen, men som her bliver misbrugt på det groveste, til at fratage kristne der ikke lige lever et eller andet ekstremt liv som Hedegaard deres status som børn af Gud. Hvad bilder han sig ind at skrive sådan? Hvordan kan folk følge sådan nogen der siger ?Hvis du ikke lever ligesom mig, og føler lige som mig, og oplever de samme ting som mig, så er du ikke en kristen?? Kristendom handler ikke om at leve et liv med mirakler hvad enten de er påståede, opreklamerede eller ej. At være en kristen handler om at lægge sit liv ned for Gud og leve til Hans ære, men samtidig leve i en overbevisning om at vi ikke er i stand til at leve det liv. Men leve i erkendelsen af at Jesus har levet det perfekte liv i vores sted, og at Han har taget vores straf på sig da han døde på et kors i vort sted. Påstår man at kristne skal leve sådan, så prædiker man loven, og glemmer at prædike nåden. For så er kristendom blevet til en gerningsreligion, og det er ikke Guds mening! Torben Søndergaard har også misbrugt dette flere gange. Dels i hans bog ?Kristen, discipel eller slave? hvor han i afsnittet om Helligåndens dåb citerer versene og bagefter skriver: ? Man kan også sige, at disse tegn følger dem, der er døbt med Helligånden.? Hmm, Torben drikker du så også gift og bruger det som tegn på at du er døbt med Helligånden? Tager du slanger på dig for at vise du er en kristen? Nej selvfølgelig gør han ikke det, men så burde han også være klog nok til ikke at bruge disse vers. Hans bøger kan jeg da heller ikke anbefale, hans undervisning bygger på nogle isolerede skriftsteder, som han ikke tolker ved hjælp af skriften, men ved hjælp af hans egne oplevelser. Hvilket nærmest er symptomatisk for Torben. Noget man skal passe meget på med. Derudover har han også misbrugt de samme vers i fjernsynet til at forsvare hans forståelse. Ret skal være ret Ok måske er jeg lidt hård ved Hedegaard og Søndergaard her. For sandheden er jo at de bare er produkter af dårlig teologi som de har fået. Hedegaard har været på KBCs bibelskole under Jens Garnfeldt, og Søndergaard startede i en ekstrem del af den karismatiske kirke i Brande (sådan var den ihvertfald i halvfemserne). Så hvis du er en af dem der påstår at dårlig teologi ikke gør så meget, så prøv lige at tænk dig om en gang til. På trods af dette er både Hedegaard og Søndergaard selv ansvarlige for det de gør, for de har Guds ord til at vurdere deres lære, men desværre bruger de mere deres egne følelser og oplevelser til at vurdere hvad der er rigtigt. Må jeg bede for syge? Hvis du vil argumentere for at bede for syge (og det er da slet ikke forkert at bede for syge) så gør det udfra skriftsteder som er underbyggede, som er accepteret, og som kan forståes i forening med andre skrifststeder som taler om det samme. Så vil din forståelse også blive bibelsk, og ikke inficeret af folks subjektive meninger og oplevelser. Hvis du vil høre en som er et produkt af god teologi, og som er i stand til at prædike udfra skriften, og gøre det så det giver mening, så kan jeg anbefale dig at høre MacArthurs prædiken her. Jeg må dog indrømme at han her bruger lige lovlig meget introduktion før han går i gang. Det er lidt usædvanligt han gør det, men skyldes muligvis at det var åbningsmødet til konferencen. Men det er en fejl jeg bestemt godt kan leve med. Særlig når undervisningen er så god! Share on Facebook René Vester Sand Omvendelse Sat, 19 May 2012 09:36:16 +0100 http://sand.omvendelse.dk/de-forkerte-vers-som-bliver-misbrugt-4153.htm Da jeg var på Shepherds Conference i år, sad jeg og ventede spændt som en lille dreng til det allerførste møde. For hvilket kontroversielt, men bibelsk rigtigt emne ville John MacArthur indlede det første møde med. Det er efterhånden en tradition for ham, at starte denne pastorkonference op med et emne som vil skabe debat og skille vandene. Og boy oh boy jeg fik virkelig mine forventninger opfyldt. Normalt er det ikke noget man tænker om MacArthur, da han jo bare plejer at holde gode prædikener. Men af en eller anden årsag mener han det er godt at få pastorer til at tænke lidt dybere over visse emner, så det er måske derfor han også denne gang valgte at starte med at smide en “bombe”. Hvorfor skal man prædike over en bibeltekst som ikke skal stå i bibelen? Det var det store spørgsmål han indledte med, og hvor kom der dog også en debat ud af det, bl.a. på min egen facebook-profil, hvor folk var på nippet til at påstå at MacArthur bare ville redigere den karismatiske side af bibelen ud. Hvilket ikke var MacArthurs hensigt, men en fordom folk har om ham. Så lad os se lidt på hvad det var han sagde og hvorfor han har ret. I slutningen af Markusevangeliet står der i de fleste bibler, at de sidste 11 vers ikke står i de ældste håndtekster. De menes altså at være blevet tilføjet senerehen, og er derfor ikke noget der tilhører den oprindelige del som forfatteren Markus har skrevet. Det er ikke noget vi finder i de gamle tekster, og det er også tydeligt at se at måden det er skrevet på er forskellig fra Markus. Læg dertil at teologien i de vers er forskellig fra normal kristendom. Men at påstå det, betyder at mange vil blive vrede og nogle vil tilmed påstå, at det er fordi man ikke har åndelig forståelse for hvad der står. MacArthur beskriver i sin prædiken hvorfor det ikke giver mening det står der, og hvorfor det giver langt mere mening at Markus stopper et umiddelbart underligt sted i 16.9. Det beskriver MacArthur på den vidunderligste måde, og jeg har derfor lagt et direkte link til prædiken nedenunder her. Mange af de ting han beskriver der, vil jeg ikke komme nærmere ind på. Hør dem selv. Misbruget Men jeg vil komme ind på dette i stedet. Hvorfor medfører det misforståelser og vildledelse at bruge skrifsteder fra de sidste vers i Markus-evangeliet? To som jeg umiddelbart husker har misbrugt disse vers er særlig Christian Hedegaard og Torben Søndergaard. De er bestemt ikke de eneste der har misbrugt dem, men dem som har været mest fremme de seneste år til at gøre det. Begge har de brugt følgende vers til at dokumentere at de var fra Gud, og at det de gjorde skal alle kristne gøre. Lad os se hvad det er de citerer: ?Og disse tegn skal følge dem, der tror: I mit navn skal de uddrive dæmoner, de skal tale med nye tunger, og de skal tage på slanger med deres hænder, og drikker de dødbringende gift, skal det ikke skade dem; de skal lægge hænderne på syge, så de bliver raske.? Markus 17.17-18 Disse vers er blevet misbrugt til at påstå at hvis man ikke beder for syge, så er man ikke en ordentlig kristen. Der har ovenikøbet været tendenser til (hvis det ikke er sagt direkte), at man har påstået at hvis ikke man oplevede folk blive raske, så var man sikkert ikke en kristen. Det er noget af et ubehageligt gerningepres at lægge på folk der elsker Herren. Men det allerværste er at når folk bruger lige netop disse vers til at påstå at alle kristne skal bede for syge og lægge hænderne på dem, så viser de samtidig at de ikke lever op til det de selv påstår at leve op til. Hyklerisk? Hvorfor så det? Meget enkelt, når man bruger disse vers til at påstå alle kristne skal bede for syge, så vælger både Christian Hedegaard og Torben Søndergaard at undlade at tage de andre elementer fra versene med. For hvis de virkelig mener det de siger, hvorfor drikker de så ikke gift? Hvorfor tager de ikke slanger på sig? For det er jo også en del af disse vers. Men det ser vi ikke at de gør (hvilket jeg da bestemt er glad for at de også afholder sig fra). Men hvis de virkelig mener at kristne skal lægge hænderne på syge og de skal blive raske, og at DET skulle være et tegn på at de er kristne, så skal de også leve op til de to andre krav. For der er ikke noget der kontekstuelt tyder på at disse to ting skal nedjusteres, og heller ikke på at de to dele skal forståes billedligt, hvis de andre skal forståes bogstaveligt. Tværtimod, de fremtræder jo som helt centrale i disse to vers, og bør derfor være ligeså vægtige tegn som at bede for syge, hvis man kan stole på versene. Lad os lige få en ting på det rene. Det her betyder ikke at det er forkert at bede for syge. For vi kan finde andre vers som taler om dette. Vers som vel at mærke også er en del af de oprindelige tekster, og ikke er noget der er blevet tilskrevet senerehen. Lad os endelig bruge dem, og lad os endelige prædike udfra dem. Men at bruge 11 vers, som først er tilført lang tid efter forfatterens død, er ikke god bibelforståelse. Og det er slet ikke god bibelforståelse at bygge en hel kristen livsstil på dem. Sådan forstået at man bruger det til at presse folk til at udøve visse gerninger som skulle bevise deres tro på Gud. Det er jo heller ikke vore gerninger vi kan vise frem for at dokumentere vi er kristne. Gerningerne er en følge af at man er kristen. Det er ikke en dokumentation for at være kristen. Konsekvenser Det har da også konsekvenser at føre den form for lære. Man kan jo bare se hvad konsekvensen har været for Christian Hedegaard, hans imperium er da faldet fra hinanden, selvom han prøver at få det til at se anderledes ud. Torben Søndergaard ser ud til at følge pænt efter, jeg ved godt hvorfor han forsøger at få sit arbejde eksponeret i andre lande, som han forsøger på lige nu. Det er en ret typisk strategi, når den indenlandske efterspørgsel daler. Det går nemlig ikke så godt her i Danmark, selvom han forsøger at få alt hvad han laver til at ligne en succeshistorie. Hvilket er ret nemt at finde ud af, men det vil jeg vende tilbage med en anden gang. Åhh du forstår ikke René Konklusionen er at kristne med bare en rimelig bibelforståelse, burde afholde sig fra at prædike udfra vers som står i bibelen, men som historien og bibelforskningen har fundet ud af ikke burde være der. Desværre er der nogen der falder for fristelsen og bruger den slags vers for at bakke op om deres egen agenda. Jeg ved godt hvad tilhængerne af versene vil konkludere nu. For jeg har hørt deres argumenter. De kan lyde sådan her: ? Du har ikke åndelig forståelse for de her vers. ? De er indblæst af Guds Ånd siden de nu er der. ? Du er bare imod alt der lyder karismatisk. ? Det er fordi du ikke er ledt af ånden du kan sige sådan. ? Hvis du bare kunne forstå det på det niveau vi forstår det på. ? Du har ikke hjertet med. Ja, jeg har godt nok hørt mange dumme argumenter som lugter af stråmand, og jeg mener at have hørt alle ovenstående. Det kan være du kender til nogle flere. Jeg ville ønske folk kendte deres bibel bedre, og havde en god forståelse for at læse den i den kontekst den står i, så man ikke blev så forvirret over at høre folk som Hedegaard og Søndergaard. Jeg mødte engang en omrejsende prædikant fra det lutherske miljø. Han sagde at hans største kamp var at rydde op i al den forvirring der var efter folk havde været til et møde med Christian Hedegaard. Jeg er sikker på mange mener det samme om folk efter de har været til møde med Torben Søndergaard. Jeg har ihvertfald ofte taget mig til hovedet når jeg har mødt folk efter de har fået “et møde med Torben”. Hvorfra har jeg så fra at de misbruger disse vers? De har begge brugt dem når de har været i fjernsynet, både nationalt som regionalt. De har brugt dem i deres bøger. Her er hvad Christian Hedegaard skrev om Helligåndens dåb: ? Og tegnene på at vi er levende kristne, som repræsenterer Jehova den levende Gud, er at vi taler i tunger, uddriver onde ånder og helbreder syge. Så lad os lige få tingene på det rette. Hvis disse tegn ikke følger dit liv, så er du ikke troende, så er du håbende, men troende nej: Glem det Kaj?? Det her er ikke et citat fra bibelen, men bygger uden tvivl på Markus 16.17-18. Vers som vel at mærke ikke hører til i bibelen, men som her bliver misbrugt på det groveste, til at fratage kristne der ikke lige lever et eller andet ekstremt liv som Hedegaard deres status som børn af Gud. Hvad bilder han sig ind at skrive sådan? Hvordan kan folk følge sådan nogen der siger ?Hvis du ikke lever ligesom mig, og føler lige som mig, og oplever de samme ting som mig, så er du ikke en kristen?? Kristendom handler ikke om at leve et liv med mirakler hvad enten de er påståede, opreklamerede eller ej. At være en kristen handler om at lægge sit liv ned for Gud og leve til Hans ære, men samtidig leve i en overbevisning om at vi ikke er i stand til at leve det liv. Men leve i erkendelsen af at Jesus har levet det perfekte liv i vores sted, og at Han har taget vores straf på sig da han døde på et kors i vort sted. Påstår man at kristne skal leve sådan, så prædiker man loven, og glemmer at prædike nåden. For så er kristendom blevet til en gerningsreligion, og det er ikke Guds mening! Torben Søndergaard har også misbrugt dette flere gange. Dels i hans bog ?Kristen, discipel eller slave? hvor han i afsnittet om Helligåndens dåb citerer versene og bagefter skriver: ? Man kan også sige, at disse tegn følger dem, der er døbt med Helligånden.? Hmm, Torben drikker du så også gift og bruger det som tegn på at du er døbt med Helligånden? Tager du slanger på dig for at vise du er en kristen? Nej selvfølgelig gør han ikke det, men så burde han også være klog nok til ikke at bruge disse vers. Hans bøger kan jeg da heller ikke anbefale, hans undervisning bygger på nogle isolerede skriftsteder, som han ikke tolker ved hjælp af skriften, men ved hjælp af hans egne oplevelser. Hvilket nærmest er symptomatisk for Torben. Noget man skal passe meget på med. Derudover har han også misbrugt de samme vers i fjernsynet til at forsvare hans forståelse. Ret skal være ret Ok måske er jeg lidt hård ved Hedegaard og Søndergaard her. For sandheden er jo at de bare er produkter af dårlig teologi som de har fået. Hedegaard har været på KBCs bibelskole under Jens Garnfeldt, og Søndergaard startede i en ekstrem del af den karismatiske kirke i Brande (sådan var den ihvertfald i halvfemserne). Så hvis du er en af dem der påstår at dårlig teologi ikke gør så meget, så prøv lige at tænk dig om en gang til. På trods af dette er både Hedegaard og Søndergaard selv ansvarlige for det de gør, for de har Guds ord til at vurdere deres lære, men desværre bruger de mere deres egne følelser og oplevelser til at vurdere hvad der er rigtigt. Må jeg bede for syge? Hvis du vil argumentere for at bede for syge (og det er da slet ikke forkert at bede for syge) så gør det udfra skriftsteder som er underbyggede, som er accepteret, og som kan forståes i forening med andre skrifststeder som taler om det samme. Så vil din forståelse også blive bibelsk, og ikke inficeret af folks subjektive meninger og oplevelser. Hvis du vil høre en som er et produkt af god teologi, og som er i stand til at prædike udfra skriften, og gøre det så det giver mening, så kan jeg anbefale dig at høre MacArthurs prædiken her. Jeg må dog indrømme at han her bruger lige lovlig meget introduktion før han går i gang. Det er lidt usædvanligt han gør det, men skyldes muligvis at det var åbningsmødet til konferencen. Men det er en fejl jeg bestemt godt kan leve med. Særlig når undervisningen er så god! Share on Facebook René Vester Kristen.dk Sat, 19 May 2012 09:36:16 +0100 http://evangelietogtjenesten.blogspot.com/2012/05/jesus-bror-bibeleninfo.html Jeg har læst lidt om Jesu bror på bibelen.info, og jeg er enig i noget af det, men under mig over noget andet På siden http://www.biblen.info/Jesus-bror.htmskrives der blandt andet: ?Vi har endda et samtidigt vidne, nemlig Paulus, der fortæller os, at brødrene blev i menigheden: ?1 Korinth 9,5?.Igen er der ikke tale om trosbrødre, da der netop skelnes mellem apostlene, Kefas (=Peter), og brødrene?Dette kan jeg ikke være uenig i. Bror betyder ?bror? i fysisk forstand. Biblen.info er inde i et opgør med katolske tænkning om at Jesus ikke havde brødre, og bruger 1 Kor 9,5, som argument. Så langt så godt.Men når så man læser siden her http://www.biblen.info/Josephus-jakob.htmså står der blandt andet om udtrykket ?Jakob, Herrens bror?: ?Man skal ikke lægge noget kødeligt slægtskab i denne titel; Paulus tiltaler konsekvent sine egne menigheder som brødre: »Men jeg formaner jer, brødre, ved vor Herre Jesu Kristi navn« (1 Korintherne 1,10 og utallige andre steder). Et andet sted fortæller han, at Jesus blev set af »over fem hundrede brødre« (1 Korintherne 15,6), så Paulus bruger ordet "broder" for "broder i ånden".Selvom "Herrens Broder" var en flot titel, var Jakob ikke alene om titlen. Ifølge Paulus var der flere af disse "Herrens brødre". 1 Korintherne 9,5 Er vi ikke i vor gode ret til at have en søster til hustru og tage hende med os ligesom de andre apostle og Herrens brødre og Kefas??Altså her bliver jeg forvirret ? skal 1 Kor 9,5 forstås i betydningen ?fysisk bror?, sådan som forfatteren af bibelen.info forestår i den første af siderne, eller skal det forstås i betydningen ?åndelig bror? som det forslås på den anden af siderne? Christian Maymann Kristen.dk Tue, 15 May 2012 18:41:00 +0100 http://sand.omvendelse.dk/hvorfor-havde-kong-salomon-tusind-hustruer-4143.htm Der står i bibelen at man kun skal have en kone (1 mosebog 2.24). MenDavids søn Kong salomon havde flere hundrede. Men reelt set ca. tusind hvis man medregnede hans konkubiner. Dertil var mange af hans hustruer hedninger, selvom Gud havde forbudt at indgå ægteskab med dem? Hvordan det kan være at denne kloge mand undlod at følge Guds ord, har jeg måske et svar på. Forestil dig at Salomon dengang han var en dreng havde spurgt sin far, Kong David, om hvordan han mødte Salomons mor. Måske kunne samtalen have set sådan her ud. Salomon (S): Far hvordan mødte du mor? Kong David (D): Jo, jeg gik engang rundt på taget og kom til at se på en kvinde der var på taget af et andet hus, som så meget smuk ud. S: Hvad skete der så far? D: Joe hun var på vej i bad og øh,,, S: Men så kiggede du jo bare den anden vej ikk?os? far? D: Nej, jeg kom til at se på hende, og så inviterede jeg hende over til mig, og så blev hun gravid. S: Og så blev I gift ikk?os? far? D: Nej, ikke med det samme for hun var gift med en anden mand. S: Var hun gift med en anden mand? Jamen så kunne i da ikke blive gift. D:Nej, men manden døde. S: Han var nok en ond mand så, var han ikke far? D: Nej, han var faktisk en rigtig god mand. Jeg kan faktisk ikke finde noget ondt at sige om ham. S: Jamen hvorfor døde han så far? D: Jeg sørgede for at han fik en farlig post i hæren, som ville medføre at han døde hurtigt. S: Men far det er da at gå langt over stregen far? Kunne du ikke løse det på en bedre måde? D: Joøh jeg prøvede at drikke ham fuld så han kunne gå hjem og være sammen med din mor, så det kunne se ud som om det var ham der var faren. S: Drak du ham fuld? D: Ja, men det virkede ikke, selvom han havde fået lidt meget at drikke ville han ikke gå hjem til sin kone, for han syntes det var uretfærdigt overfor de soldater der var ude i krigen. Han mente ikke at han kunnet tillade sig at hygge sig med sin kone, når de andre soldater havde det så hårdt ude ved fronten. S: Far, han lyder da som en rigtig god mand, hvordan kunne du slå ham ihjel? D: Jaeh det har jeg det også rigtig dårligt med, men nu er jeg jo gift med din mor og du skal jo være konge efter mig så skal vi ikke snakke om noget andet søn? Om de har haft samtalen sådan her, eller om Salomon bare har hørt fra andre hvordan det foregik, vides selvfølgelig ikke. Men hvad jeg gerne vil sige med dette, er at synd har konsekvenser. Selvom der er tilgivelse at få fra Gud, hvis og når vi omvender os, så har synden stadigvæk konsekvenser, også i vores nytestamentlige tid. Salomon kunne se at hans far på et tidspunkt ikke havde taget det med sex indenfor ægteskabet så alvorligt som Gud ønsker. Så hvorfor skulle han så tage det alvorligt? Han burde da også have visse privilegier som konge af Israel. En sådan åbning for synd, var muligvis med til, at han ikke kunne se at det ville skabe problemer for ham at blive gift, med kvinder som ikke var af israelsk herkomst. Det vil billedligt set sige, at han blev gift med en der ikke var en troende. Disse hedningekvinder som havde en anden tro fik overtalt Kong Salomon til at tilbede andre guder end Israels Gud. Han blev ledt i frafald. Jeg sige ikke at fordi David syndede, så syndede Salomon også, for vi står til ansvar for vores egne handlinger. Men det er muligt at Salomon brugte Davids synd, til at sige at så galt var Salomon ikke selv på den. Han slog trods alt ikke andre koners mænd ihjel for at blive gift med dem. Så han var da ikke en så stor synder som David, tænkte han måske. Og David var jo en mand efter Guds hjerte. Ja undskyldningerne for synd er mange, men overfor Gud har vi ikke nogen undskyldning, når vi skal stå overfor Ham på dommens dag. Da vil vort eneste håb være Jesus Kristus. Hvis du ønsker at læse den oprindelige historie om Davids affære med Urias hustru Batseba kan du læse den i Anden Samuelsbog 11. Share on Facebook René Vester Sand Omvendelse Fri, 11 May 2012 10:34:22 +0100 http://sand.omvendelse.dk/hvorfor-havde-kong-salomon-tusind-hustruer-4143.htm Der står i bibelen at man kun skal have en kone (1 mosebog 2.24). MenDavids søn Kong salomon havde flere hundrede. Men reelt set ca. tusind hvis man medregnede hans konkubiner. Dertil var mange af hans hustruer hedninger, selvom Gud havde forbudt at indgå ægteskab med dem? Hvordan det kan være at denne kloge mand undlod at følge Guds ord, har jeg måske et svar på. Forestil dig at Salomon dengang han var en dreng havde spurgt sin far, Kong David, om hvordan han mødte Salomons mor. Måske kunne samtalen have set sådan her ud. Salomon (S): Far hvordan mødte du mor? Kong David (D): Jo, jeg gik engang rundt på taget og kom til at se på en kvinde der var på taget af et andet hus, som så meget smuk ud. S: Hvad skete der så far? D: Joe hun var på vej i bad og øh,,, S: Men så kiggede du jo bare den anden vej ikk?os? far? D: Nej, jeg kom til at se på hende, og så inviterede jeg hende over til mig, og så blev hun gravid. S: Og så blev I gift ikk?os? far? D: Nej, ikke med det samme for hun var gift med en anden mand. S: Var hun gift med en anden mand? Jamen så kunne i da ikke blive gift. D:Nej, men manden døde. S: Han var nok en ond mand så, var han ikke far? D: Nej, han var faktisk en rigtig god mand. Jeg kan faktisk ikke finde noget ondt at sige om ham. S: Jamen hvorfor døde han så far? D: Jeg sørgede for at han fik en farlig post i hæren, som ville medføre at han døde hurtigt. S: Men far det er da at gå langt over stregen far? Kunne du ikke løse det på en bedre måde? D: Joøh jeg prøvede at drikke ham fuld så han kunne gå hjem og være sammen med din mor, så det kunne se ud som om det var ham der var faren. S: Drak du ham fuld? D: Ja, men det virkede ikke, selvom han havde fået lidt meget at drikke ville han ikke gå hjem til sin kone, for han syntes det var uretfærdigt overfor de soldater der var ude i krigen. Han mente ikke at han kunnet tillade sig at hygge sig med sin kone, når de andre soldater havde det så hårdt ude ved fronten. S: Far, han lyder da som en rigtig god mand, hvordan kunne du slå ham ihjel? D: Jaeh det har jeg det også rigtig dårligt med, men nu er jeg jo gift med din mor og du skal jo være konge efter mig så skal vi ikke snakke om noget andet søn? Om de har haft samtalen sådan her, eller om Salomon bare har hørt fra andre hvordan det foregik, vides selvfølgelig ikke. Men hvad jeg gerne vil sige med dette, er at synd har konsekvenser. Selvom der er tilgivelse at få fra Gud, hvis og når vi omvender os, så har synden stadigvæk konsekvenser, også i vores nytestamentlige tid. Salomon kunne se at hans far på et tidspunkt ikke havde taget det med sex indenfor ægteskabet så alvorligt som Gud ønsker. Så hvorfor skulle han så tage det alvorligt? Han burde da også have visse privilegier som konge af Israel. En sådan åbning for synd, var muligvis med til, at han ikke kunne se at det ville skabe problemer for ham at blive gift, med kvinder som ikke var af israelsk herkomst. Det vil billedligt set sige, at han blev gift med en der ikke var en troende. Disse hedningekvinder som havde en anden tro fik overtalt Kong Salomon til at tilbede andre guder end Israels Gud. Han blev ledt i frafald. Jeg sige ikke at fordi David syndede, så syndede Salomon også, for vi står til ansvar for vores egne handlinger. Men det er muligt at Salomon brugte Davids synd, til at sige at så galt var Salomon ikke selv på den. Han slog trods alt ikke andre koners mænd ihjel for at blive gift med dem. Så han var da ikke en så stor synder som David, tænkte han måske. Og David var jo en mand efter Guds hjerte. Ja undskyldningerne for synd er mange, men overfor Gud har vi ikke nogen undskyldning, når vi skal stå overfor Ham på dommens dag. Da vil vort eneste håb være Jesus Kristus. Hvis du ønsker at læse den oprindelige historie om Davids affære med Urias hustru Batseba kan du læse den i Anden Samuelsbog 11. Share on Facebook René Vester Kristen.dk Fri, 11 May 2012 10:34:22 +0100 http://irrationel.com/3416-kender-du-bibelen/ Bibelselskabet har lavet en uvidenskabelig undersøgelse for at finde ud af, hvor meget danskerne ved om kristendommen. Dette gjorde vi ved at spørge folk på Strøget og ved Det Teologiske Fakultet i København, om de kendte et berømt maleri og …Read more » James Irrationelle Tanker Tue, 08 May 2012 11:20:35 +0100 http://sand.omvendelse.dk/hvem-var-josef-anden-del-af-gennemgangen-af-mattaeus-evangeliet-4130.htm Hvem var Josef, og hvorfor udvalgte Gud ham til at være papfar for Jesus? Dette og hvorfor jomfrufødslen er vigtig, og hvordan Gud taler til os mennesker så vi kan være sikre på hvad Han mener, kommer jeg ind på i denne prædiken. Herunder viser jeg hvordan den nyreligiøse verdens forståelse af hvordan gud taler, er markant forskellig fra kristendommens måde at forstå dette på. Hvad et syvkantet stykke metal har med det at gøre, må du selv høre for at finde ud af. Men også om kristne må være bitre, og om det er i orden at føle lyst til hævn er noget der bliver berørt. Dette er anden del af en planlagt gennemgang af hele Mattæusevangeliet. Jeg synes selv at det blev en god prædiken som havde evangeliet som en central pointe, og det er også mit ønske at lige gyldigt hvilke skriftsteder man prædiker over, så er evangeliet indeholdt naturligt i det. Share on Facebook René Vester Sand Omvendelse Mon, 07 May 2012 12:46:29 +0100 http://sand.omvendelse.dk/hvem-var-josef-anden-del-af-gennemgangen-af-mattaeus-evangeliet-4130.htm Hvem var Josef, og hvorfor udvalgte Gud ham til at være papfar for Jesus? Dette og hvorfor jomfrufødslen er vigtig, og hvordan Gud taler til os mennesker så vi kan være sikre på hvad Han mener, kommer jeg ind på i denne prædiken. Herunder viser jeg hvordan den nyreligiøse verdens forståelse af hvordan gud taler, er markant forskellig fra kristendommens måde at forstå dette på. Hvad et syvkantet stykke metal har med det at gøre, må du selv høre for at finde ud af. Men også om kristne må være bitre, og om det er i orden at føle lyst til hævn er noget der bliver berørt. Dette er anden del af en planlagt gennemgang af hele Mattæusevangeliet. Jeg synes selv at det blev en god prædiken som havde evangeliet som en central pointe, og det er også mit ønske at lige gyldigt hvilke skriftsteder man prædiker over, så er evangeliet indeholdt naturligt i det. Share on Facebook René Vester Kristen.dk Mon, 07 May 2012 12:46:29 +0100 http://irrationel.com/3323-ricky-gervais-om-noas-ark/ Ricky Gervais taler om Noas ark (Noa en super jøder) James Irrationelle Tanker Wed, 18 Apr 2012 14:35:22 +0100 http://irrationel.com/3304-jesus-som-fredsgud/ Citater fra Det Nye Testamente i Bibelen af Jesus. ?Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd.? Matthæus 10,34; aka det kristne sværdvers ?Ild er jeg …Read more » James Irrationelle Tanker Fri, 13 Apr 2012 11:44:54 +0100 http://irrationel.com/3300-jesus-og-den-barmhjertige-samaritaner/ Jesus fortæller lignelsen om Den barmhjertige samaritaner Video fra Mitchell & Webb show. Lignelsen om den barmhjertige samaritaner Da rejste en lovkyndig sig og ville sætte Jesus på prøve og spurgte ham: »Mester, hvad skal jeg gøre for at arve …Read more » James Irrationelle Tanker Thu, 12 Apr 2012 12:52:46 +0100 http://christensen.eftertanke.dk/2012/04/12/skolevalg-og-kristologi/ I går skrev jeg et lille indlæg for at gøre opmærksom på en interessant artikel, jeg havde læst om nogle kristne i USA, der havde taget nogle radikale valg med hensyn til bopæl og arbejde og deres børns skolegang, og det tilsatte jeg nogle spørgsmål som der heldigvis også var andre der gerne ville diskutere, endda i overraskende stort omfang. Derfor syntes jeg der var grund til at følge op på kommentarerne med endnu et indlæg. Da jeg skrev mine spørgsmål vidste jeg ikke helt, hvad jeg selv skulle svare på dem, men for argumentets skyld vil jeg nu påtage mig det modsatte synspunkt af, hvad de folk der har kommenteret på mit indlæg har givet udtryk for. Og jeg vil forsøge at sætte en lidt mere teologisk ramme for emnet. Kan jeg som kristen sætte nogen grænse for, hvilke afkald der kan kræves af mig? Hvad Kristus selv angår, var der ingen grænser for, hvor store afkald han ville give for vores skyld. Men hvad så med min familie? Mon ikke alle sunde forældre hellere end gerne ville give afkald på hvad som helst, hvis det kunne spare deres børn for lidelse? Mon ikke Abraham langt hellere selv ville have lagt sig op på bålet og lade sig slagte i stedet for Isak? Ja, mon ikke Gud Fader selv ville have byttet plads med sin elskede Søn på korset, hvis det havde været muligt? Men det billede Bibelen viser os er for mig at se også, at når en mand har et kald, så har hans ægtefælle og børn det også. Heldigvis endte Kristus ikke i graven; det var kun begyndelsen. Men det var nødvendigt at gennemgå lidelsen for at kunne nå frem til opstandelsen. Det er sådan Gudsriget fungerer. Et frø lægges i jorden for at det kan bære frugt. Og ligesådan er det med livet i efterfølgelse af Kristus: Han døde ikke på korset for at vi kunne slippe for selv at tage vores kors op og følge efter ham. Men med dette følger der et løfte om, at han vil lade vores liv bære frugt. Det gælder også forældrene i den artikel jeg henviste til. De sendte ikke bare deres børn på en dårlig skole. Men de følte nu engang de var nødt til at sende deres børn på den lokale skole og på den måde lade børnene være en del af det radikale valg, de selv havde taget om at give afkald på et mageligt forstads-middelklasseliv. Men med dette afkald fulgte også en motivation til at arbejde for at forbedre denne skole, ikke bare til gavn for deres egne børn som jo lige så godt kunne have gået i skole et andet sted, men i særdeleshed til gavn for andre mere ressourcesvage forældre og børn der ikke havde andet valg. Og det bar frugt ? skolen kom faktisk ind i en rivende udvikling fremad. Ingen lever for sig selv, og det gælder i særdeleshed den der har stiftet familie. Men hvis jeg holder mine børn ude fra mit kald, så kommer det måske ikke bare til at betyde, at jeg kommer til at udleve både missionen og familielivet halvhjertet. Hvad værre er, hvis jeg afskærer mine børn fra at tage del i afkaldet, afskærer jeg dem så også fra at få del i frugten? Jeg tror kun der er to muligheder, hvis vi forsøger at holde tingene adskilt. Enten negligerer jeg mine børn og sætter arbejdet over alt andet. Eller også kommer jeg til at bruge mine børn som undskyldning for min egen magelighed, en undskyldning for ikke at hengive mig fuldstændigt til mit kald. Hvis vi skiller familie og mission ad, kommer vi enten til at ofre familien på missionens alter eller omvendt. Der må være en bedre mulighed. Så hvad vil det sige at være en familie i mission? Det er der heldigvis andre der har tænkt meget mere over end mig, og nogle som oven i købet har udlevet det selv. Her er til videre læsning et indlæg af Mike Breen, som i hvert fald satte en del tanker i gang hos mig da jeg læste det: Sacrificing mission on the altar of family? Nikolaj Christensen Nikolaj Christensen Thu, 12 Apr 2012 01:15:25 +0100 http://christensen.eftertanke.dk/2012/04/05/ord-og-and/ Er det vigtigst at lytte til Ånden, eller er det vigtigere at læse i Bibelen? Er det vigtigst at forkynde Ordet, eller er det lige så vigtigt at handle i Helligåndens kraft? Det er jo altid sørgeligt, når kristne brødre og søstre må skilles ad på grund af uenigheder. Ikke mindst når det de er uenige om er hvilken af to vigtige og gode ting der skal prioriteres allerhøjest ? for måske fungerer disse to ting alligevel bedre sammen end hver for sig. Jeg tror der er en god grund til at Gud har givet sig selv til os både som Ordet (Johs. 1) og som Ånden (Johs. 14), altså bortset fra at dette også er selve den treenige Guds væsen. Og på samme måde tror jeg, vi har brug for hinanden. Men kristne har en særlig tendens til at dele sig op. Først blev vi nødt til at skille os ud fra Østkirken på grund af noget med længden på præsternes skæg og den slags. Og så blev vi protestanter, og det var der måske oven i købet endnu bedre grunde til. Dernæst, hvis jeg lige skal forholde mig til situationen her i England, så fik en særlig gruppe på et tidspunkt behov for at skille sig ud og kalde sig “evangelikale”, ikke mindst fordi der også var nogle der skilte sig ud til den tilsyneladende modsatte side, nemlig de “anglo-katolske”. Men at være evangelikal var åbenbart heller ikke præcist nok, så nu findes der både konservative evangelikale og “åbne” evangelikale og karismatiske evangelikale, ligesom der i øvrigt også findes forskellige slags “katolske”. Helt lokalt ser det sådan ud, at her lige uden for mit vindue ligger St Aldates Church som jeg selv er med i, og som er en karismatisk evangelikal kirke. Men i den anden ende af gaden ligger St Ebbe’s Church, som også er fuld af dejlige mennesker, men det er en konservativ evangelikal kirke. Det vil sige at i St Ebbe’s ligger de meget vægt på at læse i Bibelen og forkynde Ordet. Mens man i St Aldates ligger meget vægt på ting som Åndens gaver og Åndens kraft, og stilen er nok i det hele taget lidt mere sådan happy-clappy. Men nu lægges der egentlig også temmelig meget vægt på Ordet i St Aldates. Som beskrevet tidligere på ugen forsøger man at adlyde længe og i samme retning ved for eksempel at have lange prædikenserier hvor man over tid gennemgår hele bøger i Bibelen, noget der nok ellers er mest tradition for hos de mere konservativt evangelikale. (En anden måde at gøre det på er selvfølgelig at følge tekstrækkerne, som det er tradition mange steder både i England og Danmark og andre steder ? også her kan man vist roligt tale om en lang lydighed i samme retning.) St Aldates forsøger nemlig at være en “Word and Spirit church”, eller som sognepræst Charlie siger, “Truth on fire!” For hvis kirken kun er karismatisk bliver det løssluppent og flyvsk, eller måske det der er værre. Men hvis kirken glemmer den karismatiske dimension bliver det tørt og stift, hvis ikke helt dødt. Hvis vi lige hopper over på den anden side af Nordsøen til Danmark, så findes der jo også der et gammelt åbent sår mellem missionsfolk og karismatikere, en konflikt der stammer helt tilbage fra begyndelsen af 1970′erne, da karismatikerne var vildere og missionsfolkene overlod bedømmelsen af “fornyelsen” til en vis Niels Ove Vigilius. Så dén fornyelse blev der ikke meget af, altså uden for fornyelsens egne snævre kredse. Men helt ærligt, er der overhovedet stadig nogen der kan komme i tanke om, hvad vi blev uenige om ? og i så fald, er vi så egentlig stadig uenige? Og selv hvis vi har lidt forskellige prioriteringer, er det så noget at skilles ad over? Jeg synes det er vigtigt at stille denne slags spørgsmål, for med den nuværende opbrudsstemning i folkekirken kan jeg godt være bange for, at det også bliver sværere at holde sammen på folk, som folkekirken indtil nu har sørget for at holde inden for samme overordnede ramme. Jeg tror vi har brug for hinanden ? vi er bedre sammen end hver for sig. Hvordan skal verden kunne se, at vi elsker hinanden (Johs. 13,35), hvis vi ikke engang kan holde sammen med folk, som vi har så meget til fælles med? ? Og så er det ved at være påske. Jeg glæder mig til langfredag formiddag hvor der er fælles gudstjeneste med St Ebbe’s ? jo, der sker da lidt i retning af en forsoning. Og jeg glæder mig til opstandelsens morgen på søndag, og til at holde fri. Nikolaj Christensen Nikolaj Christensen Thu, 05 Apr 2012 01:15:34 +0100 http://sand.omvendelse.dk/hvilken-jesus-vil-du-have-4073.htm På søndag skal jeg holde en påskeprædiken. Jeg fandt rimelig hurtigt ud af hvad vinklen skulle være, for der sker en masse begivenheder før og under Jesu korsfæstelse som viser at mennesket dels vil have en gud, men at der er en stor fare for at det er en gud som er skabt i vort eget billede og dermed en gud som vi gør os selv til Gud overfor. Men når vi møder den sande Gud, vælger vi at afvise Ham da Han ikke passer ind i det billlede vi havde tænkt os.“Du er ikke den gud vi ville have, men hvis du gør som vi siger til dig så vil vi tro på dig” er noget jøderne indtil flere gange siger til Jesus på forskellig måde. Men lad os bare være ærlige, vi er ikke bedre end jøderne her i Danmark, for vi mener akkurat det samme og mange bruger de selvsamme argumenter i dag for at afvise den Gud som åbenbarer sig for os i bibelen. Men hvorfor er det da så vigtigt at vi har det sande billede af Gud, og ikke et billede af Gud som er opstået i vort eget hovede? Det og andet vil jeg komme ind på til gudstjenesten på søndag i Kristuskirken i Bjerringbro Gyvelvej 1 kl. 10.00. Du er forresten velkommen. Share on Facebook René Vester Kristen.dk Wed, 04 Apr 2012 10:23:15 +0100 http://sand.omvendelse.dk/hvilken-jesus-vil-du-have-4073.htm På søndag skal jeg holde en påskeprædiken. Jeg fandt rimelig hurtigt ud af hvad vinklen skulle være, for der sker en masse begivenheder før og under Jesu korsfæstelse som viser at mennesket dels vil have en gud, men at der er en stor fare for at det er en gud som er skabt i vort eget billede og dermed en gud som vi gør os selv til Gud overfor. Men når vi møder den sande Gud, vælger vi at afvise Ham da Han ikke passer ind i det billlede vi havde tænkt os.“Du er ikke den gud vi ville have, men hvis du gør som vi siger til dig så vil vi tro på dig” er noget jøderne indtil flere gange siger til Jesus på forskellig måde. Men lad os bare være ærlige, vi er ikke bedre end jøderne her i Danmark, for vi mener akkurat det samme og mange bruger de selvsamme argumenter i dag for at afvise den Gud som åbenbarer sig for os i bibelen. Men hvorfor er det da så vigtigt at vi har det sande billede af Gud, og ikke et billede af Gud som er opstået i vort eget hovede? Det og andet vil jeg komme ind på til gudstjenesten på søndag i Kristuskirken i Bjerringbro Gyvelvej 1 kl. 10.00. Du er forresten velkommen. Share on Facebook René Vester Sand Omvendelse Wed, 04 Apr 2012 10:23:15 +0100 http://christensen.eftertanke.dk/2012/04/03/at-adlyde-laenge-og-i-samme-retning/ Friedrich Nietzsche skrev i sin bog Hinsides godt og ondt: Det væsentlige “i himlen og på jorden” er øjensynlig, at der bliver adlydt længe og i én og samme retning; derudaf kommer og kom der i længden altid noget, for hvis skyld det lønner sig at leve på jorden, for eksempel dyd, kunst, musik, dans, fornuft, åndelighed. Nu er det vist ikke så tit, kirken gør Nietzsches ord til sine læresætninger, og ovenstående citat har da nok også været en tur omkring Eugene Peterson, før det pludselig blev et motto i St Aldates Church i Oxford. Men pointen er god nok: det som virkelig lønner sig er ikke at gøre alle mulige ting der stritter i alle retninger, men derimod at holde sig til én bestemt ting og arbejde på at udmærke sig i den, hvad enten det er violinspil eller forskning eller noget helt tredje. Det er vel også det man kalder titusindtimersreglen: det kræver 10.000 timers øvelse at opnå succes inden for et hvilket som helst felt. Her har jeg vist selv en del at lære. Men lad mig lige forsøge at overføre det på kirken. Min egen erfaring fra Danmark siger, at en dynamisk kirke ofte har rigtig mange gode initiativer i søen på samme tid: rytmiske ungdomsgudstjenester, familiegudstjenester, spaghettigudstjenester, stillegudstjenester, Taizé-andagter, internationale gudstjenester, fromesser, eftermiddagsgudstjenester, aftengudstjenester, natkirke, søgergudstjenester, rockgudstjenster, cafégudstjenester og mange andre ting, selvfølgelig også andre ting end gudstjenester. Det er jo i sig selv fint at kunne rumme en mangfoldighed af forskellige ting og mange forskellige slags mennesker, og at kunne eksperimentere med at sætte nye ting i gang. Men måske spreder den danske sognekirke sig også nogle gange over lidt for meget og forsøger at gøre lidt for mange ting på samme tid? Ja, jeg ved selvfølgelig godt, at ingen kirker har alle de ting jeg har remset op ovenfor ? men mange har nogle stykker og nogle har ganske mange. Mange kirker er mere ræve end pindsvin, for at sige det med Archilochos’ mundheld: “Ræven kan mange små ting, men pindsvinet kan én stor.” For nu at vende tilbage til den kirke, som jeg midlertidigt har slået teltpælene ned hos her i Oxford, så er det en kirke der tiltrækker en stor mængde af folk i alle aldre og af alle slags: unge og gamle, familier med børn, studerende og eks-indsatte, englændere og udlændinge, erfarne og nye i troen, osv. Men St Aldates er også en kirke der kører det samme mønster med de samme tre gudstjenester søndag efter søndag: formiddagsgudstjenesten med børnekirke, den tidlige aftengudstjeneste med ekstra længde på både lovsang og prædiken, og den sene gudstjeneste særligt for unge studerende og teenagere. Så foregår der også masser af ting i ugens løb, der er meget mere målrettet alle mulige forskellige grupper. De tre gudstjenester om søndagen er ganske vist også lidt forskelligt anlagt, men det er nok mere fordi man lige så godt kan gøre en dyd af nødvendigheden, når nu kirkerummet ikke er stort nok til at samle søndagens 1.000-1.500 kirkegængere på én gang. At holde sig til nogle få bestemte formater og fortsætte med dem uge efter uge tror jeg hjælper folk med at komme ind i en god vane. Hvis derimod en kirke for eksempel holder en ungdomsgudstjeneste i kvartalet, eller én om måneden hvis det går højt, hvad forestiller man sig så at de unge skal gøre alle de søndage hvor der ikke er ungdomsgudstjeneste? Spørgsmålet man må stille sig er vel dybest set, om éns ambition er at de unge (eller hvem man nu holder særgudstjeneste for) skal have nogle enkeltstående positive oplevelser af kirken, eller om man vil faktisk vil engagere dem permanent, så man kan opbygge en ny generation af praktiserende kristne. Her tror jeg der ligger en stor udfordring for Danmarks kirker, uanset om de så er missionske eller KFUM&K-prægede eller frikirker noget helt fjerde. Men, vil nogen nok indvende, vi har jo ikke ressourcer til at holde ungdomsgudstjeneste hver søndag. Nej, men så skær noget andet væk ? skær ind til benet, prioritér, vælg noget! Det væsentlige er at der bliver adlydt længe og i samme retning, som Nietzsche sagde. Og i øvrigt handler det også lige så meget om, hvilket indhold vi fylder i vores velmente arrangementer. Hvis man vil nå de unge, synes devisen ofte at være, at man må sørge for at gøre indholdet så relevant og letfordøjeligt som muligt. Men egentlig bliver både unge og voksne vel dagligt af massemedierne bombarderet med rigeligt af “relevant”, letfordøjeligt og overfladisk indhold (læs: støj). Måske skulle kirken hellere holde sig til det, den er bedst til? For nu at give et eksempel: ved aftengudstjenesten i St Aldates kører der for tiden en serie af prædikener over Romerbrevet, en serie der vil have varet i to år når den om ganske få uger er til ende, og vel at mærke en serie af lange prædikener på 30-45 minutter. Det skulle vel nok være rigeligt til at skræmme alle andre end de mest hærdede bibelnørder og de mest tunghøre gamlinge væk. Men det er tilsyneladende ikke tilfældet. Her kommer endda en temmelig bred flok af folk i alle aldre og med alle mulige økonomiske, sociale, uddannelsesmæssige, etniske og religiøse baggrunde. Tænk nu hvis kirken ikke behøver at lade som om den er alt muligt andet. Tænk nu hvis det vi egentlig skal er at rette fokus opad mod vor Herre, tilbede og lovsynge, høre et Guds ord, se vores medkristne i øjnene, og dernæst rette fokus udad mod den verden som vi er sat her for at hjælpe og vidne for. Tænk nu hvis det eneste der kræves er en langsigtet lydighed i samme retning. Det er måske ikke så nemt som det lyder ? nok endda lidt skræmmende. Men jeg tror vi skal tænke videre over det. Hvilken retning kunne dit kristne fællesskab være lydigt i på lang sigt? Nikolaj Christensen Nikolaj Christensen Tue, 03 Apr 2012 01:15:46 +0100 http://sand.omvendelse.dk/praester-uden-autoritet-4078.htm Jeg blev flere gange blevet anklaget for ikke at have ret til at udtale mig om bibelske ting. Argumenterne har ofte været at man ikke mente at jeg havde ret til det, eftersom at man mente jeg ikke havde nogen teologisk uddannelse. Nu har jeg da været på bibelskole et par gange før, og har læst teologi, og studeret hermeneutik, kirkehistorie, religion m.v. Men om jeg har det eller ej, er faktisk ikke relevant i denne sammenhæng. Jeg kan ikke bruge det som noget argument overhovedet. Personlig bliver jeg altid bedrøvet over folk som mener, at det kun er folk med en teologisk eksamen, der kan udtale sig om bibelen. Og hvorfor så det?Der er mange grunde hertil. For det første så er store dele af bibelen skrevet af simple mænd, til simple mænd. Hvis vi begyndte at påstå, at det kun er folk med en særlig uddannelse der måtte bruge skriften og udtale sig om hvad skriften betyder, så ville det betyde at vi ville være nødt til at ekskludere flere af bibelens bøger. Fordi disse bøger er skrevet af mænd der gik op imod kirkens skriftkloge, som var begyndt at prædike et andet end det skriften siger. Det kan godt være at de selv mente at de prædikede rigtigt, men reelt set bøjede de Guds ord så det passede til det de ønskede. Eksempel på en bog der skulle fjernes i bibelen ville være Amos bog. Den er skrevet af en fårehyrde, som profeterede imod kirkens folk. Noget man blev ret vred over og sagde han skulle lade være med.Guds folk som ikke var oplært i skriften via de normale metoder, er ofte blevet vurderet som utroværdige af kirkens folk kan vi se i bibelen. Eksempelvis Johannes og Peter der kommer for rådet i Ap.g. kapitel 4. Hvor der står at de undrede sig over dem, for de vidste jo at det var ulærde mænd de stod overfor. Men værst af alt er at den argumentation også er blevet brugt overfor vores frelser. Eksempelvis i Johannes 7.14-15: “Først midt under festen gik Jesus op på tempelpladsen og begyndte at undervise. Jøderne undrede sig og sagde: »Hvordan kan han have forstand på Skriften, når han ikke er oplært i den?” Så hvis det virkelig passede at man skal have teologisk uddannelse og eksamen for at kunne udtale sig om bibelske ting, så har vi ikke længere nogen frelser, for Han kunne ikke bestå den test. Men lad os kigge på nogen af de andre konsekvenser. Middelalderlig kirke Engang var det jo sådan at bibelen kun var for et særligt udvalgt folk. Præster, munke, biskopper og paver. Almindelige folk måtte ikke læse Guds ord, og den blev kun læst op på latin. Og det var derfor kun muligt at forstå den igennem præsten, som havde fået træning i hvordan han skulle fortolke den. Den skulle vel og mærke fortolkes i kirkens lys. Hvis nogen gik imod dette, så kunne de risikere fængsel og dødsdom. To der døde for den sag var John Hus, og William Tyndale. Tyndale som jo oversatte bibelen til engelsk var europas mest eftersøgte mand, fordi han havde gjort den misgerning at gøre ordet tilgængeligt for den jævne mand. Man ønskede ikke at folk måtte se, hvad det var der egentlig stod i den bog. Efter reformationen blev bibelen fri. Folk kunne selv læse den og det var nu muligt, hvad enten man var bonde, adelig eller præst at sige hvad der stod i Guds ord, og stå fast på det. Det gitter som før var i mange kirker mellem alteret og kirkesædderne, blev nu fjernet, og man lagde en bibel frem der, som alle kunne gå frem og læse i. Så nu var det muligt at vurdere om det præsten sagde var i overenstemmelse med ordet. Man kunne selv se efter. Hvilket fører os til det næste punkt. Ønsker du sådan en præst?Der er mange med teologisk uddannelse i Danmark. En del af dem er rigtig dygtige til at udlægge Guds ord, og gør et rigtig godt stykke arbejde. Men der er også mange som bøjer Guds ord, og fragmenterer det så det ikke længere er Guds ord, men deres eget istedet. Det gør de på trods af at de har teologisk eksamen. Men betyder det at deres lære så er godkendt fordi de har teologisk eksamen? Selvsagt nej. Lad os bare tage en klassiker her, Johannes Møllehave.Møllehave mener at det er i orden at have fri sex, og har sammen med sin afdøde kone Herdis, levet et liv i åbent utroskab. Dertil er han universalist og påstår at alle kommer i Himlen, selv Hitler har han engang udtalt. Hvis jeg mødte Møllehave og tog dette op, og så viste ham hvad der står i bibelen om dette, ville det så være i orden at han sagde følgende:“Hvad bilder du dig ind, at sætte mig i tvivl? Jeg har teologisk eksamen og har været præst i den danske folkekirke i mange år. Dertil er jeg også en af de mest populære forkyndere. Så med hvilken ret kommer du til mig, og tror at du ved mere end mig herom?”Om han ville sige sådan ved jeg ikke lige, men jeg ved at andre liberalteologiske præster kunne finde på at sige noget lignende. Hvad er det lige de har misset? De har misset at de ikke har nogen autoritet i kraft af deres embede. At de ikke har nogen autoritet i kraft af deres uddannelse. Og at de ikke har nogen autoritet i kraft af deres evne til at kommunikere og bruge smart retorik. Autoriteten er Guds ord, og ikke noget mindre end det. Præsterne står til ansvar for Guds ord, og skal være underlagt Guds ord. Hvis en præst ville sige til mig at han ikke kan tage hvad jeg siger seriøst fordi jeg ikke har samme uddannelse, gør at jeg vil anse ham for at være en skriftklog på samme nivieau som de skriftkloge som Jesus irettesatte for 2000 år siden. En sådan præst ville jeg bestemt ikke ønske, for han har sat sig selv over skriften i kraft at hans embede, og er dermed ikke længere troværdig !Godkender det dig? Men dette godkender aldeles ikke mig. For det samme ord som præsten skal underlægge sig, skal jeg også underlægge mig. Jeg står ikke over Guds ord, og har heller ikke ret til at ændre det til noget som jeg ville synes bedre om. Jeg har en autoritet, og det er Guds ord. Jeg vil bedømmes på Guds ord, og ikke på hvilke titler folk har og ikke har. Hvis jeg påstod at jeg har ret fordi jeg har en godt besøgt hjemmeside, eller fordi jeg har forkyndt Guds ord i nogle år, så var jeg på vildspor. Ligeså meget på vildspor som folk i kirken der tror de har autoritet i kraft af deres titel, uddannelse, eller navn. Vi har ingen autoritet, men vi er under Guds ords autoritet. Share on Facebook René Vester Sand Omvendelse Sat, 31 Mar 2012 23:09:57 +0100 http://sand.omvendelse.dk/praester-uden-autoritet-4078.htm Jeg blev flere gange blevet anklaget for ikke at have ret til at udtale mig om bibelske ting. Argumenterne har ofte været at man ikke mente at jeg havde ret til det, eftersom at man mente jeg ikke havde nogen teologisk uddannelse. Nu har jeg da været på bibelskole et par gange før, og har læst teologi, og studeret hermeneutik, kirkehistorie, religion m.v. Men om jeg har det eller ej, er faktisk ikke relevant i denne sammenhæng. Jeg kan ikke bruge det som noget argument overhovedet. Personlig bliver jeg altid bedrøvet over folk som mener, at det kun er folk med en teologisk eksamen, der kan udtale sig om bibelen. Og hvorfor så det?Der er mange grunde hertil. For det første så er store dele af bibelen skrevet af simple mænd, til simple mænd. Hvis vi begyndte at påstå, at det kun er folk med en særlig uddannelse der måtte bruge skriften og udtale sig om hvad skriften betyder, så ville det betyde at vi ville være nødt til at ekskludere flere af bibelens bøger. Fordi disse bøger er skrevet af mænd der gik op imod kirkens skriftkloge, som var begyndt at prædike et andet end det skriften siger. Det kan godt være at de selv mente at de prædikede rigtigt, men reelt set bøjede de Guds ord så det passede til det de ønskede. Eksempel på en bog der skulle fjernes i bibelen ville være Amos bog. Den er skrevet af en fårehyrde, som profeterede imod kirkens folk. Noget man blev ret vred over og sagde han skulle lade være med.Guds folk som ikke var oplært i skriften via de normale metoder, er ofte blevet vurderet som utroværdige af kirkens folk kan vi se i bibelen. Eksempelvis Johannes og Peter der kommer for rådet i Ap.g. kapitel 4. Hvor der står at de undrede sig over dem, for de vidste jo at det var ulærde mænd de stod overfor. Men værst af alt er at den argumentation også er blevet brugt overfor vores frelser. Eksempelvis i Johannes 7.14-15: “Først midt under festen gik Jesus op på tempelpladsen og begyndte at undervise. Jøderne undrede sig og sagde: »Hvordan kan han have forstand på Skriften, når han ikke er oplært i den?” Så hvis det virkelig passede at man skal have teologisk uddannelse og eksamen for at kunne udtale sig om bibelske ting, så har vi ikke længere nogen frelser, for Han kunne ikke bestå den test. Men lad os kigge på nogen af de andre konsekvenser. Middelalderlig kirke Engang var det jo sådan at bibelen kun var for et særligt udvalgt folk. Præster, munke, biskopper og paver. Almindelige folk måtte ikke læse Guds ord, og den blev kun læst op på latin. Og det var derfor kun muligt at forstå den igennem præsten, som havde fået træning i hvordan han skulle fortolke den. Den skulle vel og mærke fortolkes i kirkens lys. Hvis nogen gik imod dette, så kunne de risikere fængsel og dødsdom. To der døde for den sag var John Hus, og William Tyndale. Tyndale som jo oversatte bibelen til engelsk var europas mest eftersøgte mand, fordi han havde gjort den misgerning at gøre ordet tilgængeligt for den jævne mand. Man ønskede ikke at folk måtte se, hvad det var der egentlig stod i den bog. Efter reformationen blev bibelen fri. Folk kunne selv læse den og det var nu muligt, hvad enten man var bonde, adelig eller præst at sige hvad der stod i Guds ord, og stå fast på det. Det gitter som før var i mange kirker mellem alteret og kirkesædderne, blev nu fjernet, og man lagde en bibel frem der, som alle kunne gå frem og læse i. Så nu var det muligt at vurdere om det præsten sagde var i overenstemmelse med ordet. Man kunne selv se efter. Hvilket fører os til det næste punkt. Ønsker du sådan en præst?Der er mange med teologisk uddannelse i Danmark. En del af dem er rigtig dygtige til at udlægge Guds ord, og gør et rigtig godt stykke arbejde. Men der er også mange som bøjer Guds ord, og fragmenterer det så det ikke længere er Guds ord, men deres eget istedet. Det gør de på trods af at de har teologisk eksamen. Men betyder det at deres lære så er godkendt fordi de har teologisk eksamen? Selvsagt nej. Lad os bare tage en klassiker her, Johannes Møllehave.Møllehave mener at det er i orden at have fri sex, og har sammen med sin afdøde kone Herdis, levet et liv i åbent utroskab. Dertil er han universalist og påstår at alle kommer i Himlen, selv Hitler har han engang udtalt. Hvis jeg mødte Møllehave og tog dette op, og så viste ham hvad der står i bibelen om dette, ville det så være i orden at han sagde følgende:“Hvad bilder du dig ind, at sætte mig i tvivl? Jeg har teologisk eksamen og har været præst i den danske folkekirke i mange år. Dertil er jeg også en af de mest populære forkyndere. Så med hvilken ret kommer du til mig, og tror at du ved mere end mig herom?”Om han ville sige sådan ved jeg ikke lige, men jeg ved at andre liberalteologiske præster kunne finde på at sige noget lignende. Hvad er det lige de har misset? De har misset at de ikke har nogen autoritet i kraft af deres embede. At de ikke har nogen autoritet i kraft af deres uddannelse. Og at de ikke har nogen autoritet i kraft af deres evne til at kommunikere og bruge smart retorik. Autoriteten er Guds ord, og ikke noget mindre end det. Præsterne står til ansvar for Guds ord, og skal være underlagt Guds ord. Hvis en præst ville sige til mig at han ikke kan tage hvad jeg siger seriøst fordi jeg ikke har samme uddannelse, gør at jeg vil anse ham for at være en skriftklog på samme nivieau som de skriftkloge som Jesus irettesatte for 2000 år siden. En sådan præst ville jeg bestemt ikke ønske, for han har sat sig selv over skriften i kraft at hans embede, og er dermed ikke længere troværdig !Godkender det dig? Men dette godkender aldeles ikke mig. For det samme ord som præsten skal underlægge sig, skal jeg også underlægge mig. Jeg står ikke over Guds ord, og har heller ikke ret til at ændre det til noget som jeg ville synes bedre om. Jeg har en autoritet, og det er Guds ord. Jeg vil bedømmes på Guds ord, og ikke på hvilke titler folk har og ikke har. Hvis jeg påstod at jeg har ret fordi jeg har en godt besøgt hjemmeside, eller fordi jeg har forkyndt Guds ord i nogle år, så var jeg på vildspor. Ligeså meget på vildspor som folk i kirken der tror de har autoritet i kraft af deres titel, uddannelse, eller navn. Vi har ingen autoritet, men vi er under Guds ords autoritet. Share on Facebook René Vester Kristen.dk Sat, 31 Mar 2012 23:09:57 +0100 http://irrationel.com/3229-har-videnskab-modbevist-religion/ Debat om hvorvidt videnskab har modbevist religion Dinesh D’Souza og Ian Hutchinson Sean Carroll og Michael Shermer James Irrationelle Tanker Wed, 28 Mar 2012 16:21:42 +0100 http://sand.omvendelse.dk/den-glemte-skat-der-bare-skal-findes-frem-4061.htm For nogle år siden kunne man læse, at nogen havde fundet ud af at de var 50 millioner kr. rigere end de havde regnet med. En afdød læge havde nemlig haft sin gamle bil, en Bugatti 57S fra 1937 stående i sin garage frem til i dag. Der havde den stået siden tredserne. Den var samtidig i en usædvanlig god stand, og havde ikke kørt særligt langt. Hvordan ville du have det? Forestil dig at du har levet dit liv, uden at vide at du ude i garagen havde en formue stående. En formue som ville gøre dig økonomisk uafhængig. Jeg har en formodning om at hvis det skete for dig, så ville det betyde at du ville blive ret glad, for at sige det mildt. Men ville du ikke samtidig synes at det var ret tåbeligt, hvis du godt vidste at du havde en formue ude i garagen stående. En formue som du uden problemer ville kunne få meget gavn af. Men alligevel en formue som du ikke ville gå ud og støve af, for at se den i sin glans og samtidig få formuen frigivet. En kirke med en gemt formue? Sådan er mange kirker i dag. De har en formue stående i deres bibel, som blot skal forkyndes klart og tydeligt. Men det vil de ikke. De vil hellere prædike noget der ligner sæbebobler. Sæbebobler ser jo flotte ud. Vi har nok alle løbet efter dem som børn og forsøgt at fange dem. Vi var fascineret over deres farver og svæveriske tendenser. Men når vi fik fat i dem viste de deres sande natur. De var tomme. Nogle har måske endda prøvet at fange dem på tungen (jeg har faktisk). De smager på trods af deres ydre skønhed elendigt. Sådanne budskaber bliver forkyndt i dag. Budskaber som lyder flotte, men er fuldstændig uden guddommeligt indhold. Og hvis man prøver at gøre dem til virkelighed, viser det sig på sigt at de giver en dårlig smag i munden. Kom dog tilbage til at forkynde det skønne værdifulde og dyrebare Guds ord. Vi er ikke blevet bedt om at bøje det eller gøre det smart. Vi er fået det hverv at prædike det klart og tydeligt. For der kommer skatten til udtryk allermest klart og skønt. Historien om den sjældne Bugatti kan du forresten læse her: http://politiken.dk/indland/article622368.ece Share on Facebook René Vester Sand Omvendelse Tue, 27 Mar 2012 22:12:35 +0100 http://sand.omvendelse.dk/den-glemte-skat-der-bare-skal-findes-frem-4061.htm For nogle år siden kunne man læse, at nogen havde fundet ud af at de var 50 millioner kr. rigere end de havde regnet med. En afdød læge havde nemlig haft sin gamle bil, en Bugatti 57S fra 1937 stående i sin garage frem til i dag. Der havde den stået siden tredserne. Den var samtidig i en usædvanlig god stand, og havde ikke kørt særligt langt. Hvordan ville du have det? Forestil dig at du har levet dit liv, uden at vide at du ude i garagen havde en formue stående. En formue som ville gøre dig økonomisk uafhængig. Jeg har en formodning om at hvis det skete for dig, så ville det betyde at du ville blive ret glad, for at sige det mildt. Men ville du ikke samtidig synes at det var ret tåbeligt, hvis du godt vidste at du havde en formue ude i garagen stående. En formue som du uden problemer ville kunne få meget gavn af. Men alligevel en formue som du ikke ville gå ud og støve af, for at se den i sin glans og samtidig få formuen frigivet. En kirke med en gemt formue? Sådan er mange kirker i dag. De har en formue stående i deres bibel, som blot skal forkyndes klart og tydeligt. Men det vil de ikke. De vil hellere prædike noget der ligner sæbebobler. Sæbebobler ser jo flotte ud. Vi har nok alle løbet efter dem som børn og forsøgt at fange dem. Vi var fascineret over deres farver og svæveriske tendenser. Men når vi fik fat i dem viste de deres sande natur. De var tomme. Nogle har måske endda prøvet at fange dem på tungen (jeg har faktisk). De smager på trods af deres ydre skønhed elendigt. Sådanne budskaber bliver forkyndt i dag. Budskaber som lyder flotte, men er fuldstændig uden guddommeligt indhold. Og hvis man prøver at gøre dem til virkelighed, viser det sig på sigt at de giver en dårlig smag i munden. Kom dog tilbage til at forkynde det skønne værdifulde og dyrebare Guds ord. Vi er ikke blevet bedt om at bøje det eller gøre det smart. Vi er fået det hverv at prædike det klart og tydeligt. For der kommer skatten til udtryk allermest klart og skønt. Historien om den sjældne Bugatti kan du forresten læse her: http://politiken.dk/indland/article622368.ece Share on Facebook René Vester Kristen.dk Tue, 27 Mar 2012 22:12:35 +0100 http://livikristendom.dk/2012/bibelen-er-ikke-love-og-regler/ Uanset hvilken konkret vej eller lov eller indsigt, vi ledes til at følge, vil den aldrig kunne svare udtømmende for os. Der kommer et punkt, hvor vi spørger efter en mening, som ikke kan udledes af det konkrete, uden at det bliver undertrykkende Poul Henning Bartholin Liv i kristendom Mon, 26 Mar 2012 11:20:06 +0100 http://sand.omvendelse.dk/kan-man-praedike-udfra-en-slaegtstavle-podcast-4064.htm I går gik jeg igang med at prædike udfra Mattæusevangeliet. Det er planen at gennemgå hele bogen som en lang prædikenserie. Så det tager nok nogle år, men jeg tror det bliver godt at tage det hele med og derved at få en god balance i forkyndelsen, og ikke bare tage de områder ud af bibelen, som jeg har lyst til at prædike over. Men hvad gør man så når den bog man har valgt at gå igennem, starter med en slægtsbog? For sådan starter Mattæus. Istedetfor at starte med et eller andet enormt fangende, og hæsblæsende som en moderne film ville gøre, så starter Mattæus med en opremsning af Jesu slægt. Hvorfor er den der, og hvad vil Gud fortælle os med den slægstavle? Fantastiske ting dukker op når vi begynder at dykke ned i hvem der er i denne slægsttavle. Såsom at kvinder har ligeså stor værdi som mænd, at vi ikke kan sige at Gud ikke kan bruge en som dig og mig, men at Gud kan bruge hvem Han vil som Han vil. Derudover bliver der også gjort op med et par myter om Jesu mor, som den romersk katolske kirke har forsøgt at pådutte kirken, selvom det intetsteds kan dokumenteres. En lille ting som jeg starter med, som jeg tror mange kan nyde godt af, er hvad der kendetegner Ny testamentes forfatterne. De har et fokus som peger væk fra dem selv, og istedet hen på Kristus. Mattæus er en af dem som allerbedst viser dette. Hør selv hvorfor i podcastet her. Share on Facebook René Vester Sand Omvendelse Mon, 26 Mar 2012 07:55:58 +0100 http://sand.omvendelse.dk/kan-man-praedike-udfra-en-slaegtstavle-podcast-4064.htm I går gik jeg igang med at prædike udfra Mattæusevangeliet. Det er planen at gennemgå hele bogen som en lang prædikenserie. Så det tager nok nogle år, men jeg tror det bliver godt at tage det hele med og derved at få en god balance i forkyndelsen, og ikke bare tage de områder ud af bibelen, som jeg har lyst til at prædike over. Men hvad gør man så når den bog man har valgt at gå igennem, starter med en slægtsbog? For sådan starter Mattæus. Istedetfor at starte med et eller andet enormt fangende, og hæsblæsende som en moderne film ville gøre, så starter Mattæus med en opremsning af Jesu slægt. Hvorfor er den der, og hvad vil Gud fortælle os med den slægstavle? Fantastiske ting dukker op når vi begynder at dykke ned i hvem der er i denne slægsttavle. Såsom at kvinder har ligeså stor værdi som mænd, at vi ikke kan sige at Gud ikke kan bruge en som dig og mig, men at Gud kan bruge hvem Han vil som Han vil. Derudover bliver der også gjort op med et par myter om Jesu mor, som den romersk katolske kirke har forsøgt at pådutte kirken, selvom det intetsteds kan dokumenteres. En lille ting som jeg starter med, som jeg tror mange kan nyde godt af, er hvad der kendetegner Ny testamentes forfatterne. De har et fokus som peger væk fra dem selv, og istedet hen på Kristus. Mattæus er en af dem som allerbedst viser dette. Hør selv hvorfor i podcastet her. Share on Facebook René Vester Kristen.dk Mon, 26 Mar 2012 07:55:58 +0100