De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et biblioteket http://www.overskrift.dk Sun, 20 May 2012 15:01:05 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://www.justnikoline.dk/fredagshygge-sushi-fodselsdag/ I fredags havde vi jo den skønne helligdag, og den blev brugt i selskab med min mor, veninder og fødselsdagsfest for to skønne piger .  Jeg startede så dagen ud med at skulle på biblioteket og leje 15 bøger om terrorisme, fordi det er dét jeg skriver DHO om, som er en historisk opgave.. Bliver træt bare af at tænke på den opgave.. Men det fik jeg så gjort, og så tog min mor og jeg ind på Kaffé Fair ved siden af biblioteket og fik en kaffe og nachos, så sad vi lige lidt i solen og hygge snakkede .  Men da jeg så kom hjem, havde jeg lige pludselig travlt, fordi så skulle jeg i bad og gøre mig klar inden det stod på hjemmelavede sushi med  nogle søde piger . Som i kan se på billedet, ser det bare kanon lækkert ud- bliver helt sulten efter det nu!  Men min ene veninde Sissel var ikke så frisk på sushi, så hun havde købt sin egen pasta mix i fakta!     Sushien var super god, fordi Sarah som havde lavet det, havde eksperimenteret lidt og blandt andet tilføjet jordbær og mango i stykkerne og det smagt overraskende godt! Så ikke vær bange for at eksperimentere! Der bliver også lagt make up udenfor – der har man det bedste lys! PernilleBruun Justnikoline - Nikoline Brix Sun, 20 May 2012 10:16:29 +0100 http://fyrskibet.dk/handels-og-s%c3%b8fartsmuseets-arbog-1990/ I 1990 kunne Handels- og Søfartsmuseet fejre 75-års jubilæum,dette markeres i årbogen med 2 artikler, den ene skrevet af den forhenværende direktør, Henning Henningsen, ?En museumsmands erindringskavalkade. Handels- og Søfartsmuseet gennem 30 år?, og den og den anden af daværende direktør, Hans Jeppesen, ?Fortid, nutid og fremtid. Betragtninger i anledning af Handels- og Søfartsmuseets 75-års jubilæum?. Kåre Lauring giver i sin artikel, med den lidt kryptiske titel, ?Da vejene måtte anses for usikre betakkede jeg mig for at rejse? en oversigt over og nedslag i den litteratur, man kendte til, inden man i 1618 for første gang sejlede mod østkysten af Indien og Ceylon fra Danmark. Han har fundet frem til de forfattere, der fortrinsvis selv havde været i Indien, og lægger vægt på oplysninger om handel og navigation. Allerede omkring 515 f.Kr. skrev den græske officer og geograf, Scylax fra Caryanda, om Indien, der ifølge ham, var verdens yderste land. Flere grækere berettede herefter om Indien og handlen i området, og da romerne ekspanderede, blev handelsruterne mod øst udvidet, og mange romerske beretninger kom til.  Da Marco Polo i 1290 skulle ekskortere en prinsesse fra Kina til Persergolfen, og derfor kom forbi Coromandelkysten, fortæller han, at der er stor import af heste fra Persergolfen, mange af disse døde, da inderne  ingen forstand på heste havde. Læs selv hvordan man behandlede de stakkels dyr efter en lang sørejse. Mange munke rejste mod øst, og beskrev deres rejser i breve og erindringer. En af dem, Odoric, dikterede i 1330 sine rejseskildringer til en anden munk, og disse blev så populære, at de helt op i 1500-tallet blev trykt i forskellige udgaver. Også mange venetianere og portugisere rejste til Indien, og senere også englændere og hollændere, og i august 1618 sendte Ostindisk Kompagni ØRESUND af sted med kurs mod Indien og Ceylon. Denne lille beskrivelse har end ikke en brøkdel af alle de detaljer og og spændende historier med, som findes i artiklen, så læs den selv, og bliv inspireret til videre læsning! Artiklens titel stammer i øvrigt fra Girolamo de Santo Stefano, købmand fra Genua, der i slutningen af 1400-tallet rejste til Ceylon og Coromandelkysten.  Udover ovennævnte artikler kan man i årbogen desuden læse ?En gruppe portrætter af søens folk og skibe fra 1700-årene slutning?, hvori Hanne Poulsen fortæller om maleren Jes Jessen fra Åbenrå, og til sidst ?Erindringer fra en Reise som 1ste Styrmand med Fregatten HAVFRUEN fra Hjemstedet til Java og Retur i Aarene 1876-77?. Artiklen er breve sendt af navigatør Otto Søftoft, redigeret af Hanne Poulsen. Henriette Gavnholdt Fyrskibet.dk Thu, 10 May 2012 14:30:10 +0100 http://fyrskibet.dk/handels-og-s%c3%b8fartsmuseets-arbog-1990/ I 1990 kunne Handels- og Søfartsmuseet fejre 75-års jubilæum,dette markeres i årbogen med 2 artikler, den ene skrevet af den forhenværende direktør, Henning Henningsen, ?En museumsmands erindringskavalkade. Handels- og Søfartsmuseet gennem 30 år?, og den og den anden af daværende direktør, Hans Jeppesen, ?Fortid, nutid og fremtid. Betragtninger i anledning af Handels- og Søfartsmuseets 75-års jubilæum?. Kåre Lauring giver i sin artikel, med den lidt kryptiske titel, ?Da vejene måtte anses for usikre betakkede jeg mig for at rejse? en oversigt over og nedslag i den litteratur, man kendte til, inden man i 1618 for første gang sejlede mod østkysten af Indien og Ceylon fra Danmark. Han har fundet frem til de forfattere, der fortrinsvis selv havde været i Indien, og lægger vægt på oplysninger om handel og navigation. Allerede omkring 515 f.Kr. skrev den græske officer og geograf, Scylax fra Caryanda, om Indien, der ifølge ham, var verdens yderste land. Flere grækere berettede herefter om Indien og handlen i området, og da romerne ekspanderede, blev handelsruterne mod øst udvidet, og mange romerske beretninger kom til.  Da Marco Polo i 1290 skulle ekskortere en prinsesse fra Kina til Persergolfen, og derfor kom forbi Coromandelkysten, fortæller han, at der er stor import af heste fra Persergolfen, mange af disse døde, da inderne  ingen forstand på heste havde. Læs selv hvordan man behandlede de stakkels dyr efter en lang sørejse. Mange munke rejste mod øst, og beskrev deres rejser i breve og erindringer. En af dem, Odoric, dikterede i 1330 sine rejseskildringer til en anden munk, og disse blev så populære, at de helt op i 1500-tallet blev trykt i forskellige udgaver. Også mange venetianere og portugisere rejste til Indien, og senere også englændere og hollændere, og i august 1618 sendte Ostindisk Kompagni ØRESUND af sted med kurs mod Indien og Ceylon. Denne lille beskrivelse har end ikke en brøkdel af alle de detaljer og og spændende historier med, som findes i artiklen, så læs den selv, og bliv inspireret til videre læsning! Artiklens titel stammer i øvrigt fra Girolamo de Santo Stefano, købmand fra Genua, der i slutningen af 1400-tallet rejste til Ceylon og Coromandelkysten.  Udover ovennævnte artikler kan man i årbogen desuden læse ?En gruppe portrætter af søens folk og skibe fra 1700-årene slutning?, hvori Hanne Poulsen fortæller om maleren Jes Jessen fra Åbenrå, og til sidst ?Erindringer fra en Reise som 1ste Styrmand med Fregatten HAVFRUEN fra Hjemstedet til Java og Retur i Aarene 1876-77?. Artiklen er breve sendt af navigatør Otto Søftoft, redigeret af Hanne Poulsen. Henriette Gavnholdt Fyrskibet.dk Thu, 10 May 2012 14:30:10 +0100 http://bibliotek.kk.dk/temaer/litteratur/blog/foedselsdagsulejlighedstekst-jens-blendstrup Litteratur I anledning af BIBLIOTEKETs 1 års fødselsdag har forfatter Jens Blendstrup begået og performet en tekst.   Se videoen her BIBLIOTEKET fejrer fødselsdagen fredag d. 11.5 - læs mere her Læs teksten via det vedhæftede link.   Vedhæftede filer:  jens_b.pdf Materialer:  Bog Lydbog (cd) Lydbog (cd-mp3) Bombaygryde Af Jens Blendstrup (2010) Titel: Bombaygryde : roman Leif taber i matador til sin far og skal derfor i hæren. Leifs far mener nemlig, at det styrker unge mennesker. Desværre går det ikke helt som Leifs far havde regnet med Klassemærkesk OpstillingSkønlitteratur Emnerfiktion hæren humor far-søn forholdet sofias Blog feed Wed, 09 May 2012 14:24:53 +0100 http://bibliotek.kk.dk/biblioteker/rentemestervej/blog/invitation-kom-indvielse-bydelslaboratoriet Fredag d. 11. Maj kl. 15-17 indvier vi Bispebjergs nye bydelslaboratorium. Kom og få en forfriskning og hyg dig med os og DJ Ras Money. mikhel Blog feed Mon, 07 May 2012 14:21:00 +0100 http://fyrskibet.dk/handels-og-s%c3%b8fartsmuseets-arbog-1989/   Årbogen fra 1989 indledes med en artikel af skibshistorikeren Frederik Frederichsen, “50 år med danske motorsejlere”. Artiklen, som omhandler perioden ca. 1920-1975, beskriver hvordan de mindre kystskibe vandt indpas og forsvandt igen. De små skibe sejlede med alt, der skulle flyttes fra et sted til et andet, og selv inden for denne type skibe kan man tale om både trampfart og liniefart. Man sejlede med kul, korn, gødninsstoffer, træ, cement, maskindele, skrot m.v., men også med dagligvarer. Frederichsen beklager skibenes forsvinden, da de var med til at give liv til havnene. Dog var der, pga. samfundets udvikling med biler, broer, jernbanetrafik samt udviklingen af containerskibene, ikke længere plads til kystskibene. Artiklen er illustreret med mange fotos af kystskibe, og de afbildede skibets historie ridses op. Frederichsen var en flittig mand, som udarbejdede mange skibsregistre, og i starten af året lagde vi flere af disse op på vores hjemmeside under Videnscenter, det største ?Danske damp- og motorskibe? i 21 bind indeholder et væld af skibsoplysninger. I årbogen kan man, udover Frederichsens nekrolog over motorskibene, også læse Henning Henningsens artikel ?HURRA! Om sømandens hilseskikke og honnør til søs?, endnu en spændende artikel om skikke til søs, hvor man får forklaringen på f.eks. ?frydeskrigsceremonien?, forskellige hurra-råb, flagkipning og salutter. Kåre Lauring bringer en erindring og beskrivelse fra rederiet C.K. Hansen, i artiklen ?Et rederikontor 1888?. Erik Møller Nielsen forklarer, hvordan skibsbygmestre blev i stand til at anvende teori, beregning og tegning, og hvilke konsekvenser disse nye færdigheder fik for skibsskrogenes form i artiklen ?Skibsbygning i Danmark. Om træskibets konstruktionshistorie ca. 1800-1920?. I den sidste artikel fortæller belgiske Jan Parmentier om de af hans landsmænd, der var i dansk tjeneste da Danmark begyndte at besejle Kina, dette er i artiklen ?Søfolk og supercargoer fra Oostende i Dansk Asiatisk Kompagnis tjeneste 1730-1747″. Læs selv alle artiklerne i årbogen.           Henriette Gavnholdt Fyrskibet.dk Thu, 03 May 2012 11:55:38 +0100 http://fyrskibet.dk/handels-og-s%c3%b8fartsmuseets-arbog-1989/   Årbogen fra 1989 indledes med en artikel af skibshistorikeren Frederik Frederichsen, “50 år med danske motorsejlere”. Artiklen, som omhandler perioden ca. 1920-1975, beskriver hvordan de mindre kystskibe vandt indpas og forsvandt igen. De små skibe sejlede med alt, der skulle flyttes fra et sted til et andet, og selv inden for denne type skibe kan man tale om både trampfart og liniefart. Man sejlede med kul, korn, gødninsstoffer, træ, cement, maskindele, skrot m.v., men også med dagligvarer. Frederichsen beklager skibenes forsvinden, da de var med til at give liv til havnene. Dog var der, pga. samfundets udvikling med biler, broer, jernbanetrafik samt udviklingen af containerskibene, ikke længere plads til kystskibene. Artiklen er illustreret med mange fotos af kystskibe, og de afbildede skibets historie ridses op. Frederichsen var en flittig mand, som udarbejdede mange skibsregistre, og i starten af året lagde vi flere af disse op på vores hjemmeside under Videnscenter, det største ?Danske damp- og motorskibe? i 21 bind indeholder et væld af skibsoplysninger. I årbogen kan man, udover Frederichsens nekrolog over motorskibene, også læse Henning Henningsens artikel ?HURRA! Om sømandens hilseskikke og honnør til søs?, endnu en spændende artikel om skikke til søs, hvor man får forklaringen på f.eks. ?frydeskrigsceremonien?, forskellige hurra-råb, flagkipning og salutter. Kåre Lauring bringer en erindring og beskrivelse fra rederiet C.K. Hansen, i artiklen ?Et rederikontor 1888?. Erik Møller Nielsen forklarer, hvordan skibsbygmestre blev i stand til at anvende teori, beregning og tegning, og hvilke konsekvenser disse nye færdigheder fik for skibsskrogenes form i artiklen ?Skibsbygning i Danmark. Om træskibets konstruktionshistorie ca. 1800-1920?. I den sidste artikel fortæller belgiske Jan Parmentier om de af hans landsmænd, der var i dansk tjeneste da Danmark begyndte at besejle Kina, dette er i artiklen ?Søfolk og supercargoer fra Oostende i Dansk Asiatisk Kompagnis tjeneste 1730-1747″. Læs selv alle artiklerne i årbogen.           Henriette Gavnholdt Fyrskibet.dk Thu, 03 May 2012 11:55:38 +0100 http://grunker.dk/2012/fritid/gratis-e-boger-til-lans Antallet af tablets og e-bogslæsere er i kraftig vækst. Desværre er priserne på e-bøger generelt stadig høje. Men faktisk kan du gratis - og uden at forlade hjemmet - låne helt nye bøger af populære forfattere. Mark, Grunker.dk Grunker.dk Tue, 01 May 2012 11:59:59 +0100 http://fyrskibet.dk/handels-og-s%c3%b8fartsmuseets-arbog-1988/ Den sidste artikel i denne årbog handler mere om livet end døden, som jo var temaet for Henningsens artikel “Sømandens våde grav” i årbogen fra 1987. I denne årbog skriver kommandørkaptajn, J.E. Undén om sikkerhed til søs i artiklen “Sikring af menneskeliv på Søen”. Han fortæller bl.a. at det var Titanics forlis i 1912, der medførte, at man begyndte at lave regler for at skibe skulle have redningsmidler til alle om bord. Men selv om der på en konference i London i 1913/14 blev vedtaget bestemmelser om sikring, var det først efter de to verdenskrige, at der rigtigt skete noget. I Danmark blev redningsvæsenet oprettet i 1952. Undén fortæller i artiklen også om redningsdragter og redningsbåde. Allerede omkring 1825 udviklede kaptajn Stone en redningsdragt af gummi, der blev holdt oppe i vandet af luftlommer for og bag, på et billede kan Kaptajn Stone og frue ses iført dragterne. En anden tidlig ide var at udsætte redningsbåden via en slidske over agterenden. Denne tanke opstod allerede i 1895, men fårst ca. 80 senere blev ideen til virkelighed og dannede baggrund for de faldbåde, vi kender i dag. Sidste del af artiklen handler om redning og eftersøgning af nødtstedte søfolk også vha elektroniske hjælpemidler. I årbogen fra 1988 kan man udover ovenstående artikel også læse Svend Frandsens artikel “Sejlkajakker i Danmark”, illustreret med mange fine s/h fotos. Ove Hornbys artikel “Dansk skibsfart 1870-1940″, artiklen er en revideret udgave af et bidrag til The XIth International Conference on Business History afholdt i Japan i 1984. Kåre Lauring giver i artiklen “Marchelis Michielsz Boschouver – imperiebygger eller svindler” et mere nuanceret billede af den af kejseren af Ceylons hollandske udsending, end den opfattelse, som bl.a. den danske ekspeditionsleder, Ove Gjedde, gerne ville give af Boschouver. Til sidst har Hanne Poulsen skrevet om skoleskibet KØBENHAVNs tilblivelse og rejser i artiklen “Femmastet bark m/s KØBENHAVN”, forsiden af årbogen viser KØBENHAVNS stabelafløbning i Leith d. 24. marts 1921. Henriette Gavnholdt Fyrskibet.dk Fri, 27 Apr 2012 11:00:12 +0100 http://fyrskibet.dk/handels-og-s%c3%b8fartsmuseets-arbog-1988/ Den sidste artikel i denne årbog handler mere om livet end døden, som jo var temaet for Henningsens artikel “Sømandens våde grav” i årbogen fra 1987. I denne årbog skriver kommandørkaptajn, J.E. Undén om sikkerhed til søs i artiklen “Sikring af menneskeliv på Søen”. Han fortæller bl.a. at det var Titanics forlis i 1912, der medførte, at man begyndte at lave regler for at skibe skulle have redningsmidler til alle om bord. Men selv om der på en konference i London i 1913/14 blev vedtaget bestemmelser om sikring, var det først efter de to verdenskrige, at der rigtigt skete noget. I Danmark blev redningsvæsenet oprettet i 1952. Undén fortæller i artiklen også om redningsdragter og redningsbåde. Allerede omkring 1825 udviklede kaptajn Stone en redningsdragt af gummi, der blev holdt oppe i vandet af luftlommer for og bag, på et billede kan Kaptajn Stone og frue ses iført dragterne. En anden tidlig ide var at udsætte redningsbåden via en slidske over agterenden. Denne tanke opstod allerede i 1895, men fårst ca. 80 senere blev ideen til virkelighed og dannede baggrund for de faldbåde, vi kender i dag. Sidste del af artiklen handler om redning og eftersøgning af nødtstedte søfolk også vha elektroniske hjælpemidler. I årbogen fra 1988 kan man udover ovenstående artikel også læse Svend Frandsens artikel “Sejlkajakker i Danmark”, illustreret med mange fine s/h fotos. Ove Hornbys artikel “Dansk skibsfart 1870-1940″, artiklen er en revideret udgave af et bidrag til The XIth International Conference on Business History afholdt i Japan i 1984. Kåre Lauring giver i artiklen “Marchelis Michielsz Boschouver – imperiebygger eller svindler” et mere nuanceret billede af den af kejseren af Ceylons hollandske udsending, end den opfattelse, som bl.a. den danske ekspeditionsleder, Ove Gjedde, gerne ville give af Boschouver. Til sidst har Hanne Poulsen skrevet om skoleskibet KØBENHAVNs tilblivelse og rejser i artiklen “Femmastet bark m/s KØBENHAVN”, forsiden af årbogen viser KØBENHAVNS stabelafløbning i Leith d. 24. marts 1921. Henriette Gavnholdt Fyrskibet.dk Fri, 27 Apr 2012 11:00:12 +0100 http://www.roskildemusikbib.dk/?p=5460 Warmup til årets Roskilde Festival er for alvor gået i gang, efter at festivalen i sidste uge annoncerede de fleste navne fra årets plakat. Igen i år er der rigtig mange spændende navne på programmet, bookerne er eminente til at ramme både de store headliners, de hypede upcoming bands og morgendagens interessante små musiknavne. Programmet rummer som altid i omegnen af 200 forskellige navne, så det er bestemt ikke for tidligt at gå i gang med at nærstudere bandomtaler og finde lytteprøver. Et af de steder, hvor du kan starte, er i musikafdelingen på biblioteket. Her har vi nemlig som vanligt samlet cd’er med alle de festivalnavne vi overhovedet kan opstøve – og flere kommer til i løbet af de næste par måneder. Vi har i år lavet en særskilt del af afdelingen til festival-hangout, så kom ned på biblioteket og varm op til festival. I løbet af de næste måneder sætter vi naturligvis også fokus på årets festivalprogram her på bloggen, så stay tuned.   Subscribe to the comments for this post? Share this on Facebook Tweet This! Add this to Google Reader Stumble upon something good? Share it on StumbleUpon Get Shareaholic Ulla Lydspor Wed, 25 Apr 2012 13:52:17 +0100 http://grunker.dk/2012/fritid/gratis-lydboger-til-lans Lydbøger bliver mere og mere populære i takt med, at mange mennesker får for vane at gøre flere ting samtidig. Med lydbøger kan du "læse", mens du kører bil, mens du vasker op eller mens du ordner have. Og der findes et sted, hvor du kan låne lydbøgerne som download helt gratis. Mark, Grunker.dk Grunker.dk Tue, 24 Apr 2012 11:34:02 +0100 http://www.roskildemusikbib.dk/?p=5414   Kom til en festlig koncert på med Det Blaa Guld. Bandet spiller nordisk musik – danske folke- og højskolesange, svenske og norske viser og valse samt egne bidrag til den nordiske musik. Alt i egne arrangementer med inspiration fra verdensmusik, jazz og reggae. De får hjælp af den vidunderlige, dansk-norske sangerinde Cathrine Nordseth, som bl.a. kendes fra sit samarbejde med Marilyn Mazur og Anne-Dorthe Michelsen. Det foregår onsdag d. 2. maj 2012, kl. 19- ca. 21 i salen på Roskilde Bibliotek. Entréen er 20 kr og billetter kan købes på biblioteket fra 18/4.   Subscribe to the comments for this post? Share this on Facebook Tweet This! Add this to Google Reader Stumble upon something good? Share it on StumbleUpon Get Shareaholic Ulla Lydspor Tue, 24 Apr 2012 09:21:04 +0100 http://www.allbits.dk/2012/04/24/vil-du-betale-400-kroner-for-en-pdf-fil/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=vil-du-betale-400-kroner-for-en-pdf-fil Medier: Berlingske går efter din pengepung på mediehusets nyhedssite, b.dk. Chefredaktør Lisbeth Knudsen har længe været irriteret over, at ingen vil betale for nyheder. Og hvorfor skulle læserne også betale for nyheder på b.dk, når de samme nyheder kan læses gratis alle andre steder på nettet? Derfor forsøger Berlingske sig nu med at sælge udvalgt indhold ? blandt andet gamle nyheder. For 398 kroner kan du nemlig betale og få en forside fra forsiden, for eksempel Berlingske Tidende fra den dag, du blev født. Kan jeg få pakket min PDF-fil ind? Som journalist og nyhedsjunkie synes jeg, at sådan en forside er en fantastisk gave at give væk. Jeg synes i hvert fald selv, du kunne være interessant at vide hvilke nyheder, der skabte forsider den efterårsdag i 1974, hvor jeg kom til verden. Men 398 kroner i min verden er mange penge, hvis det eneste, jeg får, er en PDF-fil, som jeg selv kan printe ud. En PDF-fil! Den kan ikke en gang pakkes ind. Hvor stor en omkostning kan Berlingske have ved at duplikere en række nuller og éttaller og sende dem på email? Det kan umuligt være tryksværte og porto. Ganske vist skal der måske(?) en medarbejder ud i arkivet i Pilestræde, finde den gamle avis og scanne den ind. I den digitale verden burde det allerede være gjort, og så min ordre kan faktisk ekspederes på et kvarters tid med at oprette en faktura og sende mig PDF-filen. Lav din egen kopi på biblioteket Hvis jeg derimod fik forsiden trykt i A2 og sendt med posten i et plakatrør, ville jeg med glæde betale 398 kroner, men for en digital kopi? Nej, tak. I den digitale tidsalder forventer forbrugerne, at priserne er markant lavere end i papiralderen, da omkostninger til for eksempel tryk og distribution er noget nær nul. Tænk på Apple, der fik succes med at sælge musikfiler i iTunes til 1 dollar pr. styk mod prisen på en fysisk cd til cirka 150 kroner i Fona. 398 kroner er ? uanset hvilke omkostninger, som Berlingske ellers måtte have ? alt, alt for meget. Det er billigere at gå på biblioteket, finde den gamle avis dér og få scannet en kopi. Det er en anelse mere besværligt for dig, men du sparer rigtig mange penge, og du kan oven i købet vælge mellem flere forskellige avisforsider end blot Berlingske Tidendes. Chris Alban Hansen All Bits Considered Tue, 24 Apr 2012 09:00:00 +0100 http://www.allbits.dk/2012/04/24/vil-du-betale-400-kroner-for-en-pdf-fil/ Medier: Berlingske går efter din pengepung på mediehusets nyhedssite, b.dk. Chefredaktør Lisbeth Knudsen har længe været irriteret over, at ingen vil betale for nyheder. Og hvorfor skulle læserne også betale for nyheder på b.dk, når de samme nyheder kan læses gratis alle andre steder på nettet? Derfor forsøger Berlingske sig nu med at sælge udvalgt indhold ? blandt andet gamle nyheder. For 398 kroner kan du nemlig betale og få en forside, for eksempel Berlingske Tidende, fra den dag, du blev født. Kan jeg få pakket min PDF-fil ind? Som journalist og nyhedsjunkie synes jeg, at sådan en forside er en fantastisk gave at give væk. Jeg synes i hvert fald selv, du kunne være interessant at vide hvilke nyheder, der skabte forsider den efterårsdag i 1974, hvor jeg kom til verden. Men 398 kroner i min verden er mange penge, hvis det eneste, jeg får, er en PDF-fil, som jeg selv kan printe ud. En PDF-fil! Den kan ikke en gang pakkes ind. Hvor stor en omkostning kan Berlingske have ved at duplikere en række nuller og éttaller og sende dem på email? Det kan umuligt være tryksværte og porto. Ganske vist skal der måske(?) en medarbejder ud i arkivet i Pilestræde, finde den gamle avis og scanne den ind. I den digitale verden burde det allerede være gjort, og så min ordre kan faktisk ekspederes på et kvarters tid med at oprette en faktura og sende mig PDF-filen. Lav din egen kopi på biblioteket Hvis jeg derimod fik forsiden trykt i A2 og sendt med posten i et plakatrør, ville jeg med glæde betale 398 kroner, men for en digital kopi? Nej, tak. I den digitale tidsalder forventer forbrugerne, at priserne er markant lavere end i papiralderen, da omkostninger til for eksempel tryk og distribution er noget nær nul. Tænk på Apple, der fik succes med at sælge musikfiler i iTunes til 1 dollar pr. styk mod prisen på en fysisk cd til cirka 150 kroner i Fona. 398 kroner er ? uanset hvilke omkostninger, som Berlingske ellers måtte have ? alt, alt for meget. Det er billigere at gå på biblioteket, finde den gamle avis dér og få scannet en kopi. Det er en anelse mere besværligt for dig, men du sparer rigtig mange penge, og du kan oven i købet vælge mellem flere forskellige avisforsider end blot Berlingske Tidendes. Chris Alban Hansen All Bits Considered Tue, 24 Apr 2012 09:00:00 +0100 http://sbsk.skoleblogs.dk/2012/04/22/nyeste-indk%c3%b8b/ Her kan du se alt det nyeste materiale vi har anskaffet os inden for den sidste måned Master Biblioteket på Sorø Borgerskole Sun, 22 Apr 2012 22:35:15 +0100 http://www.albertslundbibliotek.dk/musikloungen/?p=1895 “I’ve always been a fan of eclectic radio, such as FM radio in the past when you could hear stations play widely divergent music, ranging from rock to country to jazz to opera. I loved the days when DJs who did their own programming set the bar high.”- LOU REED Vi har alt fra rock til country til jazz til opera og alt derimellem. Er sikker på Lou Reed elsker biblioteker. Tina Musikloungen Fri, 20 Apr 2012 14:40:40 +0100 http://grunker.dk/2012/elektronikogtelefoni/gratis-computerspil-til-lans De danske biblioteker har efterhånden en hel palette af onlinetilbud. Ét af de mindre kendte - men ikke mindre spændende - er 'Spil og medier', hvor du kan låne computerspil til download. Mark, Grunker.dk Grunker.dk Fri, 20 Apr 2012 10:17:26 +0100 http://fyrskibet.dk/handels-og-s%c3%b8fartsmuseets-arbog-1987/  Emnerne for artiklerne i årbogen fra 1987 er meget forskellige, de spænder over en beretning af Paul Bell om H/S CALEDONIA, Danmarks første dampskib, som kom hertil i 1819, over Erik Gøbels artikel om Asiatisk Kompagnis sejlads på Indien i 1700-tallet til Hans H. Thomsens dagbogsnotater som telegrafist ombord på containerskibet SINALOA i 1980′erne. Derudover har børnebogsforfatteren Nils Hartmann beskrevet en rejse til Old Bantam. Lysten til rejsen fik han, efter at han havde skrevet de 2 børnebøger “Rejsen til Bantam” og “Tusind dage hjemmefra” (findes på  mange folkebiblioteker), som han fik inspiration til via J.P. Cortemündes “Dagbog fra en Ostindiefart 1672-75″ (Søhistoriske Skrifter V. Ved Henning Henningsen. Udgivet af Handels- og Søfartsmuseet, 1953). Nils Hartmann fortæller levende om sin tur til Old Bantam, der startede med en sørejse fra Sverige til Indonesien med et fragtskib. Hartmann fortæller at Cortemündes dagbogsnotater stadig er et fantastisk kildemateriale, at hans kortskitser stadig kan bruges, og om at han kom i god kontakt med mange af de lokale museumsfolk. I den sidste artikel vender Henning Henningsen tilbage til sømændenes forhold gennem tiderne. I denne spændende og skræmmende artikel handler det om de mange sømænd, der omkom på havet. Usandsynligt mange mennesker døde på havet, f.eks. forliste i alt 345 danske skibe i årene 1873-1877, hvilket betød døden for 700 søfolk! Henningsen skriver også om dødeskibe og spøgelsesskibe, om døde søfolk i dyreskikkelser, om kristelig begravelse til søs, dødsriger, strandvaskere, om hvorfor kristne søfolk ofte fik tatoveret Jesus på korset på kroppen, om mindebegravelser i land, og vi får oprindelsen på klabautermanden, der oprindeligt var en velmenende skibsnisse, men som senere blev til en uhyggelig havets ånd, der spåede død, år han viste sig stående i vantet. Læs denne og de øvrige spændende artikler her. Henriette Gavnholdt Fyrskibet.dk Fri, 20 Apr 2012 09:30:52 +0100 http://fyrskibet.dk/handels-og-s%c3%b8fartsmuseets-arbog-1987/  Emnerne for artiklerne i årbogen fra 1987 er meget forskellige, de spænder over en beretning af Paul Bell om H/S CALEDONIA, Danmarks første dampskib, som kom hertil i 1819, over Erik Gøbels artikel om Asiatisk Kompagnis sejlads på Indien i 1700-tallet til Hans H. Thomsens dagbogsnotater som telegrafist ombord på containerskibet SINALOA i 1980′erne. Derudover har børnebogsforfatteren Nils Hartmann beskrevet en rejse til Old Bantam. Lysten til rejsen fik han, efter at han havde skrevet de 2 børnebøger “Rejsen til Bantam” og “Tusind dage hjemmefra” (findes på  mange folkebiblioteker), som han fik inspiration til via J.P. Cortemündes “Dagbog fra en Ostindiefart 1672-75″ (Søhistoriske Skrifter V. Ved Henning Henningsen. Udgivet af Handels- og Søfartsmuseet, 1953). Nils Hartmann fortæller levende om sin tur til Old Bantam, der startede med en sørejse fra Sverige til Indonesien med et fragtskib. Hartmann fortæller at Cortemündes dagbogsnotater stadig er et fantastisk kildemateriale, at hans kortskitser stadig kan bruges, og om at han kom i god kontakt med mange af de lokale museumsfolk. I den sidste artikel vender Henning Henningsen tilbage til sømændenes forhold gennem tiderne. I denne spændende og skræmmende artikel handler det om de mange sømænd, der omkom på havet. Usandsynligt mange mennesker døde på havet, f.eks. forliste i alt 345 danske skibe i årene 1873-1877, hvilket betød døden for 700 søfolk! Henningsen skriver også om dødeskibe og spøgelsesskibe, om døde søfolk i dyreskikkelser, om kristelig begravelse til søs, dødsriger, strandvaskere, om hvorfor kristne søfolk ofte fik tatoveret Jesus på korset på kroppen, om mindebegravelser i land, og vi får oprindelsen på klabautermanden, der oprindeligt var en velmenende skibsnisse, men som senere blev til en uhyggelig havets ånd, der spåede død, år han viste sig stående i vantet. Læs denne og de øvrige spændende artikler her. Henriette Gavnholdt Fyrskibet.dk Fri, 20 Apr 2012 09:30:52 +0100 http://sbsk.skoleblogs.dk/2012/04/16/palles-gavebod-3/ Hurra Palles Gavebod er åbnet! Palles gavebod er bibliotekerns nye hjemmeside for børn. Du kan finde spil, musik, boganmeldelser, noget om mobiltelefoner og meget mere. Prøv den nye hjemmeside her: Palles Gavebod Master Biblioteket på Sorø Borgerskole Mon, 16 Apr 2012 21:48:40 +0100 http://sbsk.skoleblogs.dk/2012/04/16/velkommen-pa-biblioteket/ For elever Det pædagogsike læringscenter er ikke bare et bibliotek. Vi elsker bøger, men lige så meget computerspil, rollespil, konkurrencer, Web 2.0, blogs, Podcasts, Film og meget meget andet. Du kan lære på mange forskellige måder, og du kan lære af mange forskellige medier. Vi er lige så gode på internettet, som vi er ved bogreolen. Vi håber, at du bliver glad for det Pædagogsike Læringscenter, og alle de ting, som vi har tilbyde dig, mens du går på skolen. Har du læst en god bog, som du gerne vil gøre andre opmærksom på, så bliv skribent på ?BogBloggen? Kender du nogle rigtig gode computerspil, som du gerne vil anmelde på skolen, så skriv til os Har du en kommentar til en bog, som vi har anmeldt eller anbefalet her på siden, så skriv en kommentar. Hvis du har en god ide til, hvad vi mangler her, så er du meget velkommen til at foreslå os det, så vil vi gerne lytte til dig og måske oprette et sted, hvor vi kan dele det, du brænder for. For lærere På biblioteket har vi mulighed for at dele erfaringer med undervisningsmidler såvel digitale som analoge. Vi kan anmelde og dele vores viden med kollegerne. Det er muligt at skrive artikler til fagene, så man hele tiden kan finde inspiration til sin undervisning. Du kan læse, hvad de skriver, kommentere og bidrage med din viden. Du har også mulighed for selv at skrive artikler til de enkelte fag, hvis du har fundet et nyt spændende online værktøj, vil anbefale et godt lærermiddel eller hvis du bare har en rigtig god ide eller noget værdifuld erfaring. Skriv til os, så opretter vi dig som forfatter. Master Biblioteket på Sorø Borgerskole Mon, 16 Apr 2012 13:45:32 +0100 http://fyrskibet.dk/handels-og-s%c3%b8fartsmuseets-arbog-1986/ Jens Kusk Jensen, bl.a. forfatter til “Haandbog i praktisk sømandsskab” døde i 1936, og her, 50 år senere, markeres dette i årbogen. 3 artikler handler om Kusk Jensen. Søren Thirslund og Hans Jeppesen indleder med en artikel om hans liv, både om årene til søs og i land “Jens Kusk Jensen 1866-1936″. I artiklen “Træk af navigationens historie. Jens Kusk Jensen: En kortfattet Fremstilling af Navigationens udvikling” giver Søren Thirslund en kortfattet præsentation og karakteristik af Kusk Jensens manuskript om navigationsens historie. Et manuskript, der i 2003 blev udgivet i sin helhed af Kontaktudvalget for Dansk Maritim Historie- og Samfundsforskning som en del af bind 25 i serien Maritim Kontakt. Titlen er: “Navigationens udvikling – og lidt om hans liv og håndbøger.” Som appendix til artiklen i årbogen finder man en række tuschtegninger af navigationsinstrumenter. Samlingen, som originalt er i farver, findes på Handels- og Søfartsmuseet, man kan se eksempler i  billeddatabasen, eller man kan komme forbi arkivet og se samlingen. 3. artikel fortæller om Kusk Jensens forsøg på rekonstruktion af gamle navigationsinstrumenter v. hj. a. praktiske forsøg, samt om hans arbejde med at opmåle og illustrere skibets udvikling i Norden fra de ældste tider. I takt med at Kusk Jensen blev grebet af sit arbejde med rekonstruktion af de gamle skibstyper, voksede et modsætningsforhold frem mellem ham og Handels- og Søfartsmusets direktør, Knud Klem, da mange af Kusk Jensens modeller blev betragtet som værende for kontroversielle. Man mente at Kusk Jensen tog sig for mange friheder i forhold til, hvordan skibene har set ud. Kusk Jensen havde også problemer med at få offentliggjort sine tanker i artikelform, da man ikke mente, at de hvilede på et videnskabeligt grundlag. Meget spændende læsning, skrevet af Søren Thirslund og Hanne Poulsen. Udover ovenstående artikler finder man 3 artikler mere i årbogen: “Fra Dannebrog til Stars and Stripes under 1. verdenskrig. Hans Isbrandtsens første år i USA”, “Med barken IDA til Australien” og tekstilforsker Ida Lütkens fine artikel “Hvalfangeren og hasselnøden”, som beskriver en dansk/norsk arkæologisk ekspedition til Danskøya på Svalbard, hvor der findes velbevarede begravelser og landanlæg fra 1600-årenes hvalfangst. Ida Lütken fortæller om de fundne hvalfangere på en så nænsom måde, at det næsten virker kærligt. Henriette Gavnholdt Fyrskibet.dk Fri, 13 Apr 2012 08:03:45 +0100 http://fyrskibet.dk/handels-og-s%c3%b8fartsmuseets-arbog-1986/ Jens Kusk Jensen, bl.a. forfatter til “Haandbog i praktisk sømandsskab” døde i 1936, og her, 50 år senere, markeres dette i årbogen. 3 artikler handler om Kusk Jensen. Søren Thirslund og Hans Jeppesen indleder med en artikel om hans liv, både om årene til søs og i land “Jens Kusk Jensen 1866-1936″. I artiklen “Træk af navigationens historie. Jens Kusk Jensen: En kortfattet Fremstilling af Navigationens udvikling” giver Søren Thirslund en kortfattet præsentation og karakteristik af Kusk Jensens manuskript om navigationsens historie. Et manuskript, der i 2003 blev udgivet i sin helhed af Kontaktudvalget for Dansk Maritim Historie- og Samfundsforskning som en del af bind 25 i serien Maritim Kontakt. Titlen er: “Navigationens udvikling – og lidt om hans liv og håndbøger.” Som appendix til artiklen i årbogen finder man en række tuschtegninger af navigationsinstrumenter. Samlingen, som originalt er i farver, findes på Handels- og Søfartsmuseet, man kan se eksempler i  billeddatabasen, eller man kan komme forbi arkivet og se samlingen. 3. artikel fortæller om Kusk Jensens forsøg på rekonstruktion af gamle navigationsinstrumenter v. hj. a. praktiske forsøg, samt om hans arbejde med at opmåle og illustrere skibets udvikling i Norden fra de ældste tider. I takt med at Kusk Jensen blev grebet af sit arbejde med rekonstruktion af de gamle skibstyper, voksede et modsætningsforhold frem mellem ham og Handels- og Søfartsmusets direktør, Knud Klem, da mange af Kusk Jensens modeller blev betragtet som værende for kontroversielle. Man mente at Kusk Jensen tog sig for mange friheder i forhold til, hvordan skibene har set ud. Kusk Jensen havde også problemer med at få offentliggjort sine tanker i artikelform, da man ikke mente, at de hvilede på et videnskabeligt grundlag. Meget spændende læsning, skrevet af Søren Thirslund og Hanne Poulsen. Udover ovenstående artikler finder man 3 artikler mere i årbogen: “Fra Dannebrog til Stars and Stripes under 1. verdenskrig. Hans Isbrandtsens første år i USA”, “Med barken IDA til Australien” og tekstilforsker Ida Lütkens fine artikel “Hvalfangeren og hasselnøden”, som beskriver en dansk/norsk arkæologisk ekspedition til Danskøya på Svalbard, hvor der findes velbevarede begravelser og landanlæg fra 1600-årenes hvalfangst. Ida Lütken fortæller om de fundne hvalfangere på en så nænsom måde, at det næsten virker kærligt. Henriette Gavnholdt Fyrskibet.dk Fri, 13 Apr 2012 08:03:45 +0100 http://www.sonjas-stoffskifteforum.info/showthread.php?t=14478&goto=newpost «Recovering with T3» av Paul Robertson tar utgangspunkt i at forfatteren er pasient. Første del av boken tar for seg den lange tiden det tok fra han startet på vanlig behandling mot hypotyreose, syntetisk T4, til han oppdager at han blir mer hypothyoid av å bruke T4 enn å ikke ta den. Boken starter med et godt skrevet forord av Dr. John C. Lowe. Lowe har også måttet medisinere seg selv med ren T3, og har lang erfaring med det i sin medisinske praksis. Dr. John C. Lowe skriver mye om ren T3 behandling i sin bok «The Metabolic Treatment of Fibromyalgia». Paul Robertson starter med å fortelle om seg selv. Om hva som skjer når du blir skikkelig syk av at thyreoideakjertelen ikke fungerer. Hvordan dette påvirker livet i en skremmende grad: for eksempel en yrkeskarriere som går dukken. Han beskriver hvordan han hadde så lite tålmodighet og energi til barna sine at det skadet forholdet på sikt. At han ble en dårlig far, som en direkte konsekvens av sykdommen i skjoldbruskkjertelen, samt at han fikk en behandling som virket så dårlig at den ikke fjernet symptomene, men kun fikk blodprøvene til å tilsynelatende se normale ut. Han beskriver hvordan mye av skaden som skjer av en dårlig fungerende kjertel ikke nødvendigvis vises når du sitter på legekontoret. Han beskriver tap av vesentlige år av sitt liv. For mange er mye av dette gjenkjennelig og kan få gammel sorg til å flomme opp. Du er ikke alene om at sykdommen din har tygget livet ditt i stykker og stumper. At du sitter igjen med noe helt annet enn det du hadde forventninger om da du startet ditt voksne liv. Paul Robinson beskriver hvordan virkingen av de langsomme endringene i behandling av mennesker med stoffskiftesymptomer har en avgjørende betyding for mange mennesker. Det er ikke bare den som er syk som blir berørt. Han forteller hvordan nettet har gjort det mulig for mennesker å dele historier, lete etter effektive behandlinger, støtte og utdanne hverandre. Han forteller om mødre og fedre som har store problemer med å klare å være mor og far, hvordan forhold går i stykker, hvordan mange ikke klarer å jobbe full jobb eller at de får økonomiske problemer. Han sier at det opprører ham at det samme som hendte ham for mange år siden, fortsetter å hende i dag. Behandlingen av stoffskiftesyke har ikke endret seg så mye. Paul Robinsons oppdagelse ligger i å bruke de cirkadiske rytmer som finnes naturlig i kroppen for å styrke binyrene, også kalt CT3M (for mer informasjon om CT3M, se http://www.sonjas-stoffskifteforum.i...ad.php?t=14441 og http://www.sonjas-stoffskifteforum.i...ad.php?t=14440). CT3M er intet mindre enn en sensasjon for alle med hypotyreose og fall i kortisolverdiene! Den brukes nå av mange mennekser over hele verden. Nå strømmer det også etterhvert inn beretninger om at mange som bruker denne metoden også får målbare stigninger på andre hormoner de har ligget lavt på, som aldosterone http://recoveringwitht3.com/success_story/taylors-story . Paul Robinson kommer også til å måtte revidere boken sin etterhvert, fordi han får rapporter om at CT3M også påvirker sexhormonene i positiv grad. For å forklare svært kort hva CT3M handler om: å ta en tidlig dagdose/nattdose med et høyt nok innhold med T3 til at dosen treffer akkurat tidsmessig når binyrene jobber på det hardeste, 2 - 4 timer før vi våkner. Det betyr at du som pasient kan slippe å bruke kortison for å støtte binyrene. Dette er en fantastisk nyhet! CT3M er metoden som gir håp til så mange som ikke har blitt friske på standardbehandlingen for hypotyreote. Den er enkel og billig. CT3M kan utføres enten du bruker ren T3, eller både Levaxin og Liothyronin, eller bruker Thyroid. Du kan altså ikke bruke den hvis du kun bruker T4 (Levaxin). Paul Robinson gir i boken sin et verktøy for både lege og pasient. For alle som ønsker å starte med CT3M, poengterer Paul Robinson gang på gang at du må ha kunnskapen inne. Du og legen din samarbeider, leser boken og vet hva som gjelder. Når du begynner, er det uhyre viktig at du fører en grundig loggbok. PR forteller inngående om hva som er vesentlig å ha med. Kjenn blodprøvene dine, ta vare på labark. Labsvarene kan hjelpe deg til å forstå at du trenger mer av, for eksempel høyere nivåer av enkelte vitaminer og mineraler. La deg ikke avskrekke når jeg sier føre loggbok, du venner deg raskt til å notere ned det vesentlige. Etterhvert som du kjenner at energien vender tilbake og symptomene gradvis forsvinner, blir det faktisk morsomt å føre logg! Jeg har lest ganske mange bøker om hypotyreose de siste årene. Etter min mening er Paul Robinsons bok «Recovering with T3» den aller beste. Hvorfor? For det første er den faglig og logisk begrunnet. Den inneholder en rekke kildehenvisninger for dem som vil lese videre. Kildehenvisninger er et stort pluss om du vil dele boken med legen din. Legen vil da se at denne boken ikke er basert på løse påstander. Språket er lett og dagligdags, det er ikke vanskelige engelske ord. Den er godt skrevet, det er god flyt i boka, det gode språket gjør at det blir lett å lese. Den er logisk bygget opp, når Paul Robinson forflytter seg fra et tema til et annet, oppstår det ikke språklige eller logiske stopp i lesningen. En annen ting er at han henvender seg til leseren som en som kan og forstår. Han skriver ikke ut fra at leseren er hjernedød og litt fordummet av hypotyreose. Det at han er såpass åpen om hva alle årene med sykdom har kostet ham, gjør også at du kommer litt nærmere forfatteren. Ikke bare ham, du kommer også nær ditt eget liv, din egen sorg over alt som har gått tapt i årenes løp. «Du må ikke regne med å bli som du var» er en devise jeg leser på mange forum. Den gjør meg veldig sint når jeg ser den. Den er verken hyggelig eller oppmuntrende å få slengt i ansiktet når du nettopp har fått diagnosen hypotyreose. Paul Robinson sier det stikk motsatte. Han snakker om hvor kort livet er, og at vi ikke skal gi en behandling for mye tid før vi innser at dette er et feil spor om lite eller ingenting skjer. Har du fått Levaxin (T4) av legen og ikke blir friskere, så er det på tide å gå tilbake og kreve noe mer. Du skal ikke gi Levaxin fem eller ti år for å se om det virker. Be om T4/T3 kombinasjon, deretter thyroid. Hvis hvis det heller ikke hjelper, så er ren T3 behandling alltid siste utvei. Det er forfriskende å høre at det finnes håp, at det er muligheter. Alt for mange bøker skrives ut fra at konvensjonell behandling er det eneste rette, at en sko passer alle, og at dersom den ikke passer, så skal du finne deg i det. Eventuelt få tilbud om et mestringskurs. Kroppen kan kan reparere seg selv, på tross av at du kan ha fått medikamentell behandling som kan ha virket mot sin hensikt. Det er så mye, mye bedre å få høre at det finnes håp enn at du må bare finne deg i et amputert liv og gjøre det beste ut av det. Sitat: "You should totally expect to be exactly as you were when you were healthy! Settle for nothing less!!!" - that is my starting position, sier Paul Robinson. Forfatteren av boken «recovering with T3» opplevde også å få nye diagnoser kastet etter seg: ME, deprimert, psykisk syk. En lege ville ikke behandle ham med mindre han tok antidepressiva. Hvor kjent er ikke dette? Jeg har lyst til å sitere litt fra et kapittel hvor han beskriver legers logiske brist (side 117): Sitat: «Flere endokrinolig- og familielege problemer: Jeg ble henvist tilbake til endokrinologen som jeg hadde vært hos på det tidspunktet. Jeg var svært skuffet over responsen jeg fikk fra denne spesialisten. Jeg ble fortalt at jeg skulle ikke ta T3 og at standard behandling for T4 terapi var riktig i mitt tilfelle, på tross av en detaljert beskrivelse av min kliniske historie. Jeg ble videre fortalt at fordi blodprøvene mine var innenfor laboratoriets referanseområde da jeg tok syntetisk T4, så betydde det at jeg responderte godt på T4-behandlingen og skulle komme meg tilbake til denne. Faktumet at jeg responderte på T3-behandlingen, følte meg friskere med færre symptomer, så ikke ut til å gjøre noen forskjell for legens synspunkter. Jeg skjønte at jeg nok en gang befant meg i et univers hvor logikken sviktet. Endokrinologen nektet å lytte til min beskrivelse av fremgang på grunn av T3-behandling. Jeg var forbløffet over at han ikke fant at T3-behandling var en aktuell behandlingsmåte overhode, på tross av at jeg hadde kommet meg på en utrolig rask tid! Igjen opplevde jeg å ikke bli lyttet til, når jeg virkelig hadde noe brukbart å komme med. Min familelege bestemte seg for å skrive ut T3, basert på det jeg hadde å fortelle.... « Paul Robinson har gått frem som en vitenskapsmann som har forsket på seg selv. Han er ikke den første i historien som har brukt seg selv som forskningobjekt. Han har over 13 års erfaring med T3. Hele tiden har han gått systematisk frem. Etterhvert godt hjeulpet av en god lege og endokrinolog som var villige til å lytte til pasienten, og ikke blodprøvene. Det burde borge for at teorien er funksjonell og levedyktig. Dr. John C. Lowe brukte ren T3 som behandling på egen hypotyreose i rundt tyve år før han døde av en ulykke. Likevel vil nok mange av oss som mistenker at vi har et problem med å få tilført nok T3 inn i cellene, få problemer med å finne en lege som er villig til å støtte oss i en slik behandling. Det blir sett på som risikabelt å bruke for stor del T3 (eller kun ren T3) av flesteparten av legene. Bakgrunnen for vegringen mot for mye T3 mener Paul Robinson ligger i at legene har for lite kunnskap om T3. Det er gjort uhyre lite forskning på dette feltet. Det er uenighet om hvor mye T3 vi trenger hver dag. Paul Robinson sier at de fleste bruker mellom 30 - 175 mcg ren T3, noen få trenger enda høyere doser. Som pasient på enten ren T3, eller en økning i den mer alminnelige aksen mellom T4 og T3, må man regne med blodprøver som gir helt andre resultater enn de vi vanligvis ser. T3 har en antatt levetid på 24 timer. Blodprøvene som viser FT3 vil endres utfra når siste T3 dose ble tatt. FT4 vil etter all sannsynlighet bli meget lav. Derfor er det mange andre måleenheter som må benyttes i en slik terapi. Hyppig blodtrykkmålinger, puls og temperatur, samt loggbok med undersøkelser av symptomer er en viktig pekepinn for å ha en optimal dose. Skal du leve under et T3 regime, kreves det av deg at du er en pasient som tar aktivt del i egen helse. Fordi forfatteren har bedrevet grundig research er dette blitt en manual i hvordan vi alle kan bli bedre. Den er lett å slå opp i når du lurer på veien videre i kampen for å få livet tilbake. Denne boken bør leses av alle som bruker T3 eller tror du trenger T3, enten du bruker ren T3, eller både Levaxin og Liothyronin, eller bruker Thyroid. Etter min mening er boken en revolusjon av behandlingen av hypotyroide. Les den og del den med legen din! Vigdis Sonjas Stoffskifteforum Fri, 06 Apr 2012 09:25:20 +0100