De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et biologi http://www.overskrift.dk Wed, 16 May 2012 17:01:29 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://sbsk.skoleblogs.dk/2012/05/16/natur-og-teknik-clio-online/ Clio Online er nu klar med den niende undervisningsportal – NaturTeknikfaget.dk – der dækker undervisningen i natur/teknik på mellemtrinet (4.-6. klassetrin). Rigtig god fornøjelse!            NaturTeknikfaget.dk   Master Biblioteket på Sorø Borgerskole Wed, 16 May 2012 10:59:41 +0100 http://videnskab.dk/krop-sundhed/taber-aber-har-darligt-immunforsvar Makak-aber i bunden af hierarkiet har et svækket immunforsvar. Social status påvirker op imod 1.000 gener, der bl.a. kontrollerer immunforsvaret, viser nyt forskningsresultat, der formentlig kan overføres til mennesker. Ny international forskning med dansk deltagelse viser, at højtrangerede aber har markant anderledes  udtryk i deres gener end lavtrangerede aber. Desuden kan udtrykket af generne ændre sig hurtigt, når den sociale rang skifter. Generne, der bliver påvirket af abernes hierarki, omfatter blandt andet gener, der styrer immunforsvaret. Derfor kan den sociale status have indvirkning på helbredet. Det gælder både aber og formentligt også mennesker læs mere ksjoegren@gmail.com Tue, 15 May 2012 03:54:00 +0100 http://videnskab.dk/krop-sundhed/taber-aber-har-darligt-immunforsvar Makak-aber i bunden af hierarkiet har et svækket immunforsvar. Social status påvirker op imod 1.000 gener, der bl.a. kontrollerer immunforsvaret, viser nyt forskningsresultat, der formentlig kan overføres til mennesker. Ny international forskning med dansk deltagelse viser, at højtrangerede aber har markant anderledes  udtryk i deres gener end lavtrangerede aber. Desuden kan udtrykket af generne ændre sig hurtigt, når den sociale rang skifter. Generne, der bliver påvirket af abernes hierarki, omfatter blandt andet gener, der styrer immunforsvaret. Derfor kan den sociale status have indvirkning på helbredet. Det gælder både aber og formentligt også mennesker læs mere ksjoegren@gmail.com Seneste fra Krop & Sundhed Tue, 15 May 2012 03:54:00 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/ny-blog-biologer-plukker-havslangers-hjerner Et dansk forskerhold er taget til Filippinerne for at finde ud af, om havslanger vitterligt har små iltbeholdere indbygget i deres hjerner. Følg forskernes bedrifter her på Videnskab.dk. Iltflaske og dykkermaske. Det udstyr er tvingende nødvendigt, når vi mennesker vil ud og dykke i havet. Kroppen kræver, at vi har konstant adgang til ilt – ellers bliver vi kvalt. læs mere sh@videnskab.dk Mon, 14 May 2012 14:56:46 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/ny-blog-biologer-plukker-havslangers-hjerner Et dansk forskerhold er taget til Filippinerne for at finde ud af, om havslanger vitterligt har små iltbeholdere indbygget i deres hjerner. Følg forskernes bedrifter her på Videnskab.dk. Iltflaske og dykkermaske. Det udstyr er tvingende nødvendigt, når vi mennesker vil ud og dykke i havet. Kroppen kræver, at vi har konstant adgang til ilt – ellers bliver vi kvalt. læs mere sh@videnskab.dk Seneste fra Miljø & Naturvidenskab Mon, 14 May 2012 14:56:46 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/ny-blog-biologer-plukker-havslangers-hjerner Et dansk forskerhold er taget til Filippinerne for at finde ud af, om havslanger vitterligt har små iltbeholdere indbygget i deres hjerner. Følg forskernes bedrifter her på Videnskab.dk. Iltflaske og dykkermaske. Det udstyr er tvingende nødvendigt, når vi mennesker vil ud og dykke i havet. Kroppen kræver, at vi har konstant adgang til ilt – ellers bliver vi kvalt. læs mere sh@videnskab.dk Seneste fra Miljø & Naturvidenskab Mon, 14 May 2012 14:56:46 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/exceptionel-genforskning-kortlaegger-borns-udvikling To normalt forekommende varianter i hidtil ukendte gener har indflydelse på størrelsen af børns hoveder. Internationalt forskningssamarbejde sætter nye standarder for studier i genernes betydning for børns udvikling. Læger bruger størrelsen på babyers hoveder til at undersøge, hvor store og hvor udviklede deres hjerner er. Desuden synes der at være en sammenhæng mellem intelligens og størrelsen på børns hoveder - men de underliggende mekanismer, der afgør størrelsen på hovedet, har kun i ringe grad været undersøgt. Men nu viser ny banebrydende international forskning med dansk deltagelse, at to nyopdagede genvarianter er afgørende for, hvordan kraniet vokser. læs mere ksjoegren@gmail.com Seneste fra Miljø & Naturvidenskab Mon, 14 May 2012 03:57:00 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/exceptionel-genforskning-kortlaegger-borns-udvikling To normalt forekommende varianter i hidtil ukendte gener har indflydelse på størrelsen af børns hoveder. Internationalt forskningssamarbejde sætter nye standarder for studier i genernes betydning for børns udvikling. Læger bruger størrelsen på babyers hoveder til at undersøge, hvor store og hvor udviklede deres hjerner er. Desuden synes der at være en sammenhæng mellem intelligens og størrelsen på børns hoveder - men de underliggende mekanismer, der afgør størrelsen på hovedet, har kun i ringe grad været undersøgt. Men nu viser ny banebrydende international forskning med dansk deltagelse, at to nyopdagede genvarianter er afgørende for, hvordan kraniet vokser. læs mere ksjoegren@gmail.com Mon, 14 May 2012 03:57:00 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/exceptionel-genforskning-kortlaegger-borns-udvikling To normalt forekommende varianter i hidtil ukendte gener har indflydelse på størrelsen af børns hoveder. Internationalt forskningssamarbejde sætter nye standarder for studier i genernes betydning for børns udvikling. Læger bruger størrelsen på babyers hoveder til at undersøge, hvor store og hvor udviklede deres hjerner er. Desuden synes der at være en sammenhæng mellem intelligens og størrelsen på børns hoveder - men de underliggende mekanismer, der afgør størrelsen på hovedet, har kun i ringe grad været undersøgt. Men nu viser ny banebrydende international forskning med dansk deltagelse, at to nyopdagede genvarianter er afgørende for, hvordan kraniet vokser. læs mere ksjoegren@gmail.com Seneste fra Miljø & Naturvidenskab Mon, 14 May 2012 03:57:00 +0100 http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvordan-bliver-larven-til-en-sommerfugl Larver forvandler sig til sommerfugle. Men hvordan kan det egentlig lade sig gøre? Naturen er fyldt med tankevækkende fænomener. Et af de mest fantastiske må være en larvens forvandling til en puppe – og derefter til en smuk sommerfugl. »Men hvad sker der egentlig inde i sådan en puppe? Hvordan bliver en sommerfuglelarve på mystisk vis til en smuk sommerfugl?« skriver Astrid Holk til Spørg Videnskaben. Det er i sandhed et mysterium. Derfor kontakter vi professor og kurator ved Statens Naturhistoriske Museum, Niels Peder Kristensen. Han forsker i sommerfugles anatomi. læs mere ne@videnskab.dk Thu, 10 May 2012 13:43:00 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/vi-far-tid-til-redde-planterne-fra-klimaforandringerne Klimaforandringerne får planterne til at uddø langsommere end tidligere antaget. Det kan få os til at undervurdere effekten af den globale opvarmning, men samtidig giver det os tid til redde planterne, fortæller dansk forsker. De fleste klimabaserede modeller forudser, at en stor del af Jordens plantearter vil forsvinde helt eller delvist frem til år 2100. Årsagen er den globale opvarmning. Nu viser nyt internationalt studie med dansk deltagelse, at effekten af klimaforandringer ikke bliver så umiddelbar tydelig som forventet. Klimaforandringerne får ikke planterne til at uddø med det samme, men derimod har planterne en lang periode på flere årtier, hvor de langsomt, men sikkert bliver færre og færre. læs mere ksjoegren@gmail.com Seneste fra Miljø & Naturvidenskab Thu, 10 May 2012 03:54:00 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/vi-far-tid-til-redde-planterne-fra-klimaforandringerne Klimaforandringerne får planterne til at uddø langsommere end tidligere antaget. Det kan få os til at undervurdere effekten af den globale opvarmning, men samtidig giver det os tid til redde planterne, fortæller dansk forsker. De fleste klimabaserede modeller forudser, at en stor del af Jordens plantearter vil forsvinde helt eller delvist frem til år 2100. Årsagen er den globale opvarmning. Nu viser nyt internationalt studie med dansk deltagelse, at effekten af klimaforandringer ikke bliver så umiddelbar tydelig som forventet. Klimaforandringerne får ikke planterne til at uddø med det samme, men derimod har planterne en lang periode på flere årtier, hvor de langsomt, men sikkert bliver færre og færre. læs mere ksjoegren@gmail.com Seneste fra Miljø & Naturvidenskab Thu, 10 May 2012 03:54:00 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/vi-far-tid-til-redde-planterne-fra-klima-forandringerne Klimaforandringerne får planterne til at uddø langsommere end tidligere antaget. Det kan få os til at undervurdere effekten af den globale opvarmning, men samtidig giver det os tid til redde planterne, fortæller dansk forsker. De fleste klimabaserede modeller forudser, at en stor del af Jordens plantearter vil forsvinde helt eller delvist frem til år 2100. Årsagen er den globale opvarmning. Nu viser nyt internationalt studie med dansk deltagelse, at effekten af klimaforandringer ikke bliver så umiddelbar tydelig som forventet. Klimaforandringerne får ikke planterne til at uddø med det samme, men derimod har planterne en lang periode på flere årtier, hvor de langsomt, men sikkert bliver færre og færre. læs mere ksjoegren@gmail.com Seneste fra Miljø & Naturvidenskab Thu, 10 May 2012 03:54:00 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/vi-far-tid-til-redde-planterne-fra-klima-forandringerne Klimaforandringerne får planterne til at uddø langsommere end tidligere antaget. Det kan få os til at undervurdere effekten af den globale opvarmning, men samtidig giver det os tid til redde planterne, fortæller dansk forsker. De fleste klimabaserede modeller forudser, at en stor del af Jordens plantearter vil forsvinde helt eller delvist frem til år 2100. Årsagen er den globale opvarmning. Nu viser nyt internationalt studie med dansk deltagelse, at effekten af klimaforandringer ikke bliver så umiddelbar tydelig som forventet. Klimaforandringerne får ikke planterne til at uddø med det samme, men derimod har planterne en lang periode på flere årtier, hvor de langsomt, men sikkert bliver færre og færre. læs mere ksjoegren@gmail.com Seneste fra Miljø & Naturvidenskab Thu, 10 May 2012 03:54:00 +0100 http://videnskab.dk/krop-sundhed/pludselige-dodsfald-pga-hjertestop-bor-undersoges Ind i mellem falder atleter uden varsel om af et hjerteslag. Forebyggende EKG-målinger af hjertet er vejen frem for at undgå unødvendige hjerteanfald i fremtiden, mener forskere. Forleden døde Horsens-borgmester og formand for Kommunernes Landsforening Jan Trøjborg, mens han sad på en cykel - ikke mere end 56 år gammel og tilsyneladende sund og rask. Samme overraskende dødsfald rammer med jævne mellemrum professionelle sportsfolk. Fodboldspillere, cyklister og løbere har alle mistet dygtige kollegaer pludseligt og uden varsel til uforklarlige hjertestop. læs mere cpp@videnskab.dk Seneste fra Krop & Sundhed Wed, 09 May 2012 12:22:55 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/leguan-lort-afslorer-stress Et forskningsprojekt i Københavns Zoo slår fast, at man kan måle krybdyrs stressniveau ved at analysere deres afføring. Hvordan ser en stresset leguan ud? Det er svært at svare på, for leguaner og andre krybdyr viser ikke samme tegn på stress, som pattedyr gør. Men nu er der hjælp på vej til dyrepassere, der er i tvivl om krybdyrenes velbefindende. læs mere jw@videnskab.dk Seneste fra Miljø & Naturvidenskab Wed, 09 May 2012 03:54:00 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/leguan-lort-afslorer-stress Et forskningsprojekt i Københavns Zoo slår fast, at man kan måle krybdyrs stressniveau ved at analysere deres afføring. Hvordan ser en stresset leguan ud? Det er svært at svare på, for leguaner og andre krybdyr viser ikke samme tegn på stress, som pattedyr gør. Men nu er der hjælp på vej til dyrepassere, der er i tvivl om krybdyrenes velbefindende. læs mere jw@videnskab.dk Seneste fra Miljø & Naturvidenskab Wed, 09 May 2012 03:54:00 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/polarraeve-pa-glatis En mere end 50 år gammel hypotese forudsiger, at den hvide polarræv vil forsvinde fra Vestgrønland og langs de øvrige arktiske kyster, hvis der bliver mindre havis. Nu hvor havisen skrumper, er hypotesen igen blevet aktuel. Ved at studere statistikker over polarræveskind solgt gennem ’Royal Greenland’ helt tilbage fra 1800-tallet, bemærkede to danske polarforskere, F.W. Bræstrup og Chr. Vibe i hhv. 1941 og 1967, at der var store udsving i det antal polarræve, som blev fanget ved kysterne i Grønland fra år til år. Bræstrup og Vibe bemærkede, at den andel, som hvidrævene udgjorde i forhold til blåræve (hvidprocenten) varierede betydeligt fra det ene år til det andet (figur 1). læs mere cpp@videnskab.dk Mon, 07 May 2012 19:03:00 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/polarraeve-pa-glatis En mere end 50 år gammel hypotese forudsiger, at den hvide polarræv vil forsvinde fra Vestgrønland og langs de øvrige arktiske kyster, hvis der bliver mindre havis. Nu hvor havisen skrumper, er hypotesen igen blevet aktuel. Ved at studere statistikker over polarræveskind solgt gennem ’Royal Greenland’ helt tilbage fra 1800-tallet, bemærkede to danske polarforskere, F.W. Bræstrup og Chr. Vibe i hhv. 1941 og 1967, at der var store udsving i det antal polarræve, som blev fanget ved kysterne i Grønland fra år til år. Bræstrup og Vibe bemærkede, at den andel, som hvidrævene udgjorde i forhold til blåræve (hvidprocenten) varierede betydeligt fra det ene år til det andet (figur 1). læs mere cpp@videnskab.dk Seneste fra Miljø & Naturvidenskab Mon, 07 May 2012 19:03:00 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/polarraeve-pa-glatis En mere end 50 år gammel hypotese forudsiger, at den hvide polarræv vil forsvinde fra Vestgrønland og langs de øvrige arktiske kyster, hvis der bliver mindre havis. Nu hvor havisen skrumper, er hypotesen igen blevet aktuel. Ved at studere statistikker over polarræveskind solgt gennem ’Royal Greenland’ helt tilbage fra 1800-tallet, bemærkede to danske polarforskere, F.W. Bræstrup og Chr. Vibe i hhv. 1941 og 1967, at der var store udsving i det antal polarræve, som blev fanget ved kysterne i Grønland fra år til år. Bræstrup og Vibe bemærkede, at den andel, som hvidrævene udgjorde i forhold til blåræve (hvidprocenten) varierede betydeligt fra det ene år til det andet (figur 1). læs mere cpp@videnskab.dk Seneste fra Miljø & Naturvidenskab Mon, 07 May 2012 19:03:00 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/kodaedende-draeberalger-spottet-ud-helsingor Fisk spiser plankton, og plankton spiser alger, ikke? Tro om igen, siger dansk forsker. Han har lige fundet en form for alger, der er så glubske, at de overmander dyr, der er 10.000 gange større end dem selv. Alger er livsnødvendige. De er fødegrundlaget for større dyreplankton såsom vandlopper, der bliver spist af fiskelarver, så fiskelarverne kan vokse sig til de fisk, vi har på tallerkenen foran os. Men det går åbenbart også den anden vej. Der findes faktisk alger, som er havets svar på kødædende planter. læs mere ledstrup@gmail.com Seneste fra Miljø & Naturvidenskab Mon, 07 May 2012 03:56:00 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/kodaedende-draeberalger-spottet-ud-helsingor Fisk spiser plankton, og plankton spiser alger, ikke? Tro om igen, siger dansk forsker. Han har lige fundet en form for alger, der er så glubske, at de overmander dyr, der er 10.000 gange større end dem selv. Alger er livsnødvendige. De er fødegrundlaget for større dyreplankton såsom vandlopper, der bliver spist af fiskelarver, så fiskelarverne kan vokse sig til de fisk, vi har på tallerkenen foran os. Men det går åbenbart også den anden vej. Der findes faktisk alger, som er havets svar på kødædende planter. læs mere ledstrup@gmail.com Seneste fra Miljø & Naturvidenskab Mon, 07 May 2012 03:56:00 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/kodaedende-draeberalger-spottet-ud-helsingor Fisk spiser plankton, og plankton spiser alger, ikke? Tro om igen, siger dansk forsker. Han har lige fundet en form for alger, der er så glubske, at de overmander dyr, der er 10.000 gange større end dem selv. Alger er livsnødvendige. De er fødegrundlaget for større dyreplankton såsom vandlopper, der bliver spist af fiskelarver, så fiskelarverne kan vokse sig til de fisk, vi har på tallerkenen foran os. Men det går åbenbart også den anden vej. Der findes faktisk alger, som er havets svar på kødædende planter. læs mere ledstrup@gmail.com Mon, 07 May 2012 03:56:00 +0100 http://videnskab.dk/videnskabdk/terrorister-er-som-flag-i-en-lort Hvad har dannebrogsflag i hundelorte, sweet-talk og videnskabsjournalistik til fælles? De hører alle tre til blandt de seneste emner på stjernehimlen i Videnskab.dk?s blogunivers. Videnskab.dk sørger for, at du er med på beatet, når det kommer til alle de spændende indsigter fra den danske forskningsverden. Men af og til giver vi også mikrofonen til forskerne selv – og som altid opdaterer vi dig om, hvad vores bloggere går rundt og grubler over. For grubler, dét gør de. Selv over de mest uventede emner: læs mere ledstrup@gmail.com Wed, 02 May 2012 18:43:00 +0100 http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/klimaforandringerne-giver-store-nytarstorsk Torsk i Nordsøen vokser langt mere end forventet. Forklaringen skal findes i den globale opvarmning. Der er gode chancer for, at du kan få en stor nytårstorsk i år. Den globale opvarmning er nemlig skyld i, at Nordsøens torsk vokser langt hurtigere end normalt. Det viser ny, overraskende dansk forskning, som Peter Grønkjær, lektor i marin økologi ved Biologisk Institut, Aarhus Universitet, står i stævnen for. læs mere ne@videnskab.dk Seneste fra Miljø & Naturvidenskab Wed, 02 May 2012 10:30:10 +0100