De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et bog http://www.overskrift.dk Wed, 23 May 2012 23:01:20 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://cphpuls.dk/?p=179 I dag fik jeg holdt en fridag, koblet lidt af fra arbejde som ellers har været lidt hektisk hen over de sidste par uger, da min kollega valgte at blive far for anden gang til en lille pige.  Så derfor brugte jeg dagen på det praktiske, smække benene op, nyde en smule kold væske i det varme vejr, nyde solen og bare slappe af. Derudover fik jeg taget mig sammen og kommet til lægen og bestilt tid til en sundhedsundersøgelse som jeg får lavet hver 3-4 år eftersom min far var indehaver af flere blodpropper, og de sataner jo kan være arvelige. Så at faste til og med i morgen tidlig kl. 7, hvor jeg så skal stikkes i og måles på.  Bliver nu meget godt… Ellers fik jeg ringet til Peter som er ejeren af Baren Floss for lige at tjekke op, om det var et sted jeg måtte benytte til udgivelsested af min kommende bog. Peter syntes bestemt at være en travl og fraværende mand, men bestemt i sit ordvalg. Vi fik aftalt at mødes kl. 16 på baren. Så jeg krydstjekkede lige med hende den rødhårede om hun ville med en tur til indre by, men hun takkede pænt nej grundet ondt i ballen. – Det konkluderer hermed at det er farligt at løbe. På min tur ind til indre by fik jeg taget et par billeder af turen, nogle glimrende eksempler på de små charmerende ting kbh har at byde på. Da jeg kom derind var Peter en smule forsinket, men kom tøffende i sin retro og røde sportsvogn, med kalechen nede og solbrillerne knivskarpe og streetsmart som  en lille latino forklædt som pensioneret barmutter. Det er creme, efter en snakken med halvdelen af baren havde han også tid til at snakke med mig. Jeg fortalte ham om min bog, og hvad jeg forventede, hvor længe og ca hvornår. Og han var med på ideen!  – YES YES YES! Derefter tog jeg hjem til en slikspisende kæreste med et stort behov for paradis is, som vi køre ned og købte og fik smovset i os. – Nu er der dømt aftenhygge. – Håber i også får en fed aften! - Prøv lige at tjekke billederne ud:   Michael J Svendsen CphPuls - Michael & Cecil's blog Wed, 23 May 2012 19:32:14 +0100 http://amritmariapal.com/2012/05/23/vind-kom-med-mig-til-eksklusivt-arrangement/ Kære du. Nu har du muligheden for at komme med til et af bloggerarrangementer, jeg bliver inviteret til. Jeg kan nemlig tage en gæst med denne gang! Den forfatter, du har mulighed for at møde er den svenske, storsælgende krimiforfatter Mari Jungstedt!!   Mari Jungstedt gæster nemlig Danmark i anledningen af hendes nyeste udgivelse på dansk: [...] Amrit Maria Pal Amrit Maria Pal Wed, 23 May 2012 06:30:46 +0100 http://advertisingparadigm.wordpress.com/2012/05/21/we-sell-stuff-get-over-it-785-tweets-gar-analogt/ Lee Clow er Faderen til payoffs som "Think Different", Nissan's "Enjoy the Ride" og reklamefilm som Apples superbowl reklame "1994", der efter denne bloggers mening ændrede verden; markant! Manden bag disse to store startegiske og kommunikative fænomener.Lee Clow er i dag Global director for TBWA/WorldWide. En mand, som kan bryste sig af at have været pers. venner med Steve Jobs, og ikke mindst manden, der gang på gang har formået af flytte varer og følelser med sine kampagner. Martin Graeser Advertising Paradigm Mon, 21 May 2012 08:50:26 +0100 http://apokalyptisk.wordpress.com/2012/05/19/formfuldendt-totalnedrivning-fra-70erne/ Anmeldelse af Lucifer?s Hammer En af grundene til at jeg foretrækker Deep Impact over Armageddon er at i førstnævnte film slipper menneskeheden ikke helt uskadt fra den store bunke af sten og is der kommer farende fra rummet. Det beskriver nemlig meget bedre det ulige forhold der eksisterer mellem det uendelige, ufattelige univers og os: [...] Schjönning Apokalyptisk Sat, 19 May 2012 12:28:57 +0100 http://www.spilguitar.dk/2012/spil-guitar-er-en-bog/ I dag fandt jeg en bog, der har titlen “Spil guitar” på biblioteket. Det kunne jeg ganske enkelt ikke stå for. Den er godt nok ikke køn. Beskidt, siderne er ved, at gå fra hinanden, der er en del blyantskriverier i bogen m.m. I følge bogens kolofon er Spil guitar fra 1979 og blev udgivet i 6000 eksemplarer i 1. oplag. Måske kom der flere oplag? I hvert fald burde der fortsat være en del danske hjem, der har bogen. Har du bogen og vil donere den til spilguitar.dk (mig) så skriv, jeg vil både gerne bruge bogen til, at lære at spille guitar efter og fordi den har samme navn som denne blog vil den være ekstra sjov, at eje. Bogen er skrevet af Arthur og Graham Butterfield og oversat til dansk af Jan Sneum. Hvor danskere har mon lært, at spille guitar efter denne bog? Hvad hed bogen originalt? Og hvor mange har samlet lært, at spille guitar på grund af denne bog? Hammy Spil guitar Sat, 19 May 2012 00:33:33 +0100 http://www.marollen.dk/wordpress/?p=1445 illustration of Grauballe Man from the future He was found in Nebel bog two kilometres south of the town of Grauballe near Silkeborg, Denmark during a peat digging the 26th of April 1952. The latest of several dating attempts has placed him from the Pre-Roman Iron Age, ca. 290 BC. He was approximately 30 years old at the time and we know he was killed by having his throat cut from ear to ear. But otherwise we know very little about him and why he was killed. By using advanced graphics programs (Photoshop) I have identified how the Grauballe man might have looked. It might help us figure out who he really was. My analyses indicate that he could have been a Street artist and that he was actually holding a spray can in his hand when he was thrown into Nebel bog back in 290 BC. This is evidenced by the location and curvature of his fingers. They fit amazingly well with how you would hold a spray can. His fingers are obviously pressed flat by the pressure in the bog. This is still somewhat uncertain though since the remnants of the spray can have never been found. When we look at his upper body and thighs through the graphical software I’ve used, it seems that he was wearing loose clothing such as sweat pants and a Hoodie. It’s the many details and the very fine folds that reveal the nature of the clothing. I also took a closer look at his feet, which seems to have been a size 41/42 men?s size. As such he had beautiful big feet, but when you look closely at his toes you can clearly see that he must have worn a simple but narrow shoe. My professional judgment will point to an early ”Converse” boot. The above conclusions regarding his clothing strengthen the argument that he has been a Street artist and indicate how far ahead of his time he must have been though he probably didn?t get much recognition for his work. His silly shirt and strange behavior has with all probability cost him his life. This work is send to Moesgård museum, Denmark Hans Christian Arnklit MAROLLEN.dk Sat, 19 May 2012 00:19:45 +0100 http://danishblog.info/?p=842    Af Peggy SomersYouve begyndt at skrive din bog. Du har dine noter om dine karakterer, steder og andre ideer, du vil medtage. Youve fik din grundlæggende plot udtænkt. Nu er du nødt til at organisere det hele i en tidslinje. Jeg kan godt lide at bruge et regnearksprogram til at gøre mit tidslinjer. Du kan indstille datoer øverst på arket med uanset måling af tid er passende. Hvorvidt its timer, dage, uger, måneder eller år, itsa god idé at sætte en begyndelse og slutter tid til din bog. Dette vil give dig fokus og gør det mindre sandsynligt for din skriftligt til vandre om og om. Ned langs venstre side Jeg kan godt lide at sætte navne på mine karakterer. Du kan have flere forskellige historier, der foregår på samme tid i din bog. Dette gør det let at spore, hvem der gjorde hvad og hvor, mens de andre fyre gjorde deres ting, uanset hvor og hvornår. Det giver dig også mulighed for at oprette et plot segment til et kapitel, som ender på et højt punkt holde dine læsere i spænding, mens det næste kapitel fortæller om en anden karakter og et andet sæt af begivenheder. Det holder dine læsere er interesseret i dit arbejde og gør dem ønsker at holde læsning at finde ud af, hvad der skete. En tidslinje også hjælper dig med at opbygge dit plot til Tinder eller høje point. Jeg udfylde cellerne i regnearket med mine ideer så, som jeg skriver og nye ideer flow, jeg udfylde de tomme felter. Hen mod slutningen af din bog, du måske ønsker at have et kapitel slutter med en stor Cliffhanger derefter gå tilbage til en anden historie. Denne måde kan du færdig med din bog med et big bang, som du afslutte alle de historier. En anden grund til god tidslinjer er at udfylde de huller og detaljer, eller opdrage et characters baggrund, som knytter sig til historien. Du kan indføre en karakter tidligt i din bog og få ham / hende interagere med andre figurer eller endda midt i visse begivenheder, men du kan ikke ønsker at tale om, hvordan den pågældende person kom der, eller hvad der gjorde dem til den måde, de er, indtil du komme godt ind i din historie. Derefter kan du udfylde nogle af de detaljer, der vil gøre dine læsere sige, “ah-hah!” Da jeg skrev min første bog, jeg udviklet alle mine skrive teknikker gennem trial and error. Men efter at jeg var færdig, besluttede jeg at skrive en anden bog og har skrevet en række bøger om den samme familie. Hvor meget lettere det er at skrive om børn af hovedpersonerne i min første bog, fordi jeg havde skabt en tidslinje. Nu, tre af de bøger har overlappende tidsfrister, figurer og begivenheder, som var meget nemmere at holde styr på grund af min tidslinjen. Det skabte også en historie for mig at henvise til, hvis visse begivenheder fra en bog haft en effekt på storylines i mine andre bøger. En god tidslinje vil hjælpe dig med at organisere dit arbejde, dine tanker og gøre dig til en mere effektiv og forfatter. Det kan være sjovt og spændende, som du udvikler dine tanker og ideer, så endelig lægge det hele ned skriftligt. Med en god tidslinie kan du skrive en bog, der vil holde dine læsere er interesseret, får konsekvens i historier og figurer, og holde dig på sporet. Du kan endda finde det inspirerer dig til at holde på writing.gy Somers er en passioneret romantisk, der bor i en dejlig kystsamfund nord for San Diego. Hun altid drømt om at skrive bøger og tog adskillige skrive kurser på universitetet. Hendes år på to fremtrædende San Francisco Bay Area universiteter indgår studere drama, dans, musik, økonomi og matematik. Og hendes rejse eventyr til Kina, Hongkong, Europa, Australien og New Zealand gav inspiration til sit forfatterskab. Besøg Romance Novels . admin Danske Blog Fri, 18 May 2012 19:26:30 +0100 http://overspring.dk/blog/litteratur-i-aarhus-2-aben-poetisk-scene/ Sidste uge drejede det sig om HAPS (hele Aarhus? poetry slam), denne uge handler det om Åben poetisk scene, der foregår på Løve?s bog- og vincafé. Stemningen er anderledes, når du besøger Åben poetisk scene, måske mere afslappet og så alligevel ikke.  Ordene flyder fra pennen, dernæst papiret og lander på scenen Konceptet Konceptet ligger, ligesom med HAPS, i navnet. Det er en åben poetisk scene i ordenes bredeste betydning. Åben, fordi alle kan komme, øvede, uøvede, kældermennesker og finkulturelle; den litterære grænse er ikke eksisterende ? alle slags skrivende er velkomne. Poetisk, fordi poesi ikke kun er lyrik (altså digte), men også er prosa (noveller, oversættelser, romaner etc.) og faglitteratur. Poesi kender ingen grænser, poesi er legen med ord, poesi er alvoren, poesi er hjertet, der banker; derfor er al slags litteratur velkommen. Scene, fordi det foregår på en scene. Folk sidder som regel tavse under oplæsningerne, men det er dog tilladt at reagere naturligt, hvis man bliver forbavset, synes det er fantastisk eller hvis man ikke bryder sig om det oplæste. Den, der læser op er med andre ord i rampelyset. Åben poetisk scene Der er som sådan ikke nogen regler for, hvor lang tid du står på scenen under Åben poetisk scene. Det handler om finfølelse med publikum. Derudover kommer det også an på, hvor mange andre der har skrevet sig på i løbet af aftenen (man kan skrive sig på inden det begynder, eller i løbet af aftenen, hvis man skulle få mod på at prøve). Tendensen hos poeterne/forfatterne er, at det er en leg med ord: den poetiske side er fremtræden. Poetklub Århus er ofte repræsenteret med en del, der følger skrivekurser. Men der bliver også læst noveller op, hvor der er en decideret fortælling. Somme tider er der også spoken word tendenser. SÅ der er lidt for enhver smag. På trods af at scenen er helt åben, er niveauet ofte højt ? der kommer mange forskellige eksistenser og præsenterer forskellige syn på den tilværelse, vi alle er en del af. Menneskets aftryk er i ord og billeder Hvorfor skal du komme næste gang? Der er mange gode grunde til at komme forbi, især hvis du er studerende, for det er gratis at komme ind! OG gratis ting er altid godt. Desuden foregår det på Løve?s som har ganske udmærkede priser, hvis man skal kunne håndtere det på SU. Normalt afholdes arrangementet hver 2. og 4. torsdag i hver måned. Hvor 2. torsdag er den klassiske åbne scene, mens 4. torsdag er mere internationalt præget. Hold øje med kalenderen her  Læs om Poetklub Århus her  Næste uge Finder jeg et nyt udtryk i den Aarhusianske litteratur ? hvis du har nogle ideer, er du velkommen til at kontakte mig over min mail; ellers har jeg mange tanker. Indtil da kan I glæde jer over det litterære miljø i Aarhus. ?Det gælder ikke om at lære at skrive, men om at lære at se. Det at skrive, det er bare en konsekvens.?, Antoine de Saint-Exupéry.   Af Daniel Boysen     Daniel Boysen Overspring Fri, 18 May 2012 07:31:19 +0100 http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1373 Tags: Bog, Nick Musica, Shari Thurow, Usability Tanker fra When Search Meets Web Usability af Shari Thurow og Nick Musica. Bogen er inddelt i kapitler, der angriber det centrale problem fra forskellige vinkler: nogen er gode til søgemaskiner, andre er gode til usability, men der er nogen, der skal være gode til begge dele, det er en vigtig opgave i sig selv. I kapitel 1 bliver Scent of Information introduceret. Her lyder det som: i hvor høj grad kan jeg "lugte" hvor jeg vil havne, hvis jeg klikker på dette link? Jo stærkere lugten er, jo mere sikker er jeg. (Jeg er lidt i tvivl om, hvorfor dette fænomen skal have sit eget ord, men så pyt da.) I kapitel 2 bliver vi præsenteret for en ny version af Scent of Information: det er den lugt jeg som bruger afgiver, når jeg taster nogle søgeord ind i Google. Okay, så hvad er det så? Tja, tilsyneladende er det begge dele ... I kapitel 3-5 går vi tættere på de 3 slags søgninger, der er. Nogle gange prøver jeg bare at finde vej. I den situation er det vigtigt, at URLen er tydelig, fordi jeg også kigger på den, når jeg kigger mig omkring. Det er vigtigt, at URLen er kort. Om nødvendigt må firmaet købe nogle ekstra domæner, så det får dækket alle de muligheder, jeg kigger efter. Jeg benytter sandsynligvis ord som http eller www, dk eller com, navnet på et firma eller mærke, og i alt 1-2 ord. Nogle gange er det information, jeg søger efter. Jeg bruger sandsynligvis ord i flertal (kameraer, fordi jeg søger information om kameraer før jeg beslutter hvilket jeg vil købe), hv-ord, og i alt 4 eller flere ord. Det er vigtigt, at den side jeg havner på, har en liste, og bruger flertalsordet "øverst". Nogle gange ønsker jeg at gennemføre en transaktion, fx et køb. Jeg bruger sandsynligvis visse udsangsord (log ind, køb, download ...) og visse navneord (film, musik, demo ...) og visse endelser (jpg, mp3, zip ...). I kapitel 6 ser vi nærmere på den side, jeg lander på, når jeg har klikket på et link i søge-resultatet. Siden skal gerne have noget tilfælles med mine søgeord. Call to action, den handling firmaet ønsker jeg foretager på siden, fx "Put i indkøbsvogn", skal gerne være det mest tydelige på hele siden. De sidste 3 kapitler ser på nogle andre aspekter af denne disciplin, jeg ikke vil se på her. Jeg synes emnet er interresant, men bogen er skrevet, så jeg synes den kunne have været meget tyndere. Ovenfor opridser jeg de vigtige punkter, man bør tage med efter læsning, og der er simpelthen ikke ret meget mere i bogen ... Et af de kapitler, jeg ikke omtaler, regner møjsommeligt ud, at hvis en ekstra kunde pr. måned betyder 100 kr. mersalg, så betyder det et mersalg om året på 1200 kr., og lignende trivielle regnestykker. ommadawn.dk Fri, 18 May 2012 00:00:00 +0100 http://senshin.dk/2012/05/warner-fan/ Følger man mig på Twitter eller FB har man uden tvivl opdaget jeg er fan af manden der ingen fans ønsker sig; den amerikanske zen præst og lærer Brad Warner. Jeg kan sige meget om hvorfor. Jeg kan sige meget om hvorfor andre bestemt ikke er. Men det ville ikke være noget du ikke kunne læse en masse andre steder. For mig er det vigtigste at jeg har fundet nogle bøger som taler, nærmest råber til mig, lige nu. Som rusker op i mine forestillinger og som derfor har fået mig til at praktisere mere end ellers! Findes der noget bedre? Her er nogle få af mine ynglings citater fra hans to første bøger. Jeg kunne havde valgt SÅ mange andre.   En lærer på vejen?   Den ultimative virkelighed?   Succes? Det bedste?   Vil jeg så sige du også skulle læse Warner? Gør det hvis du har lyst, som han også selv ville sige, og hvis ikke så lad være. Det vigtigste, som skrevet tidligere, er at finde noget der taler til dig, noget som rusker op i dine forestillinger og ikke bekræfter dig i alt du tror du ved. Noget som får dig til at sætte dig på måsen og stille spørgsmål! Warner har skrevet fire bøger og en femte er på vej. Jeg har læst Hardcore Zen og Sit Down and Shut up og glæder mig nu til hans tredje. Du finder hans blog Hardcore Zen lige her Hvis han provokerer dig er du ikke alene ;-) Det er en ganske udmærket indgang til praksis.   Senshin Senshin.dk Thu, 17 May 2012 15:23:51 +0100 http://sarahengell.dk/blog/lige-nu-laeser-jeg-13.html Nicole Boyle Rødtness: Bitchen imellem os Altså, nu er det selvfølgelig meningen, I skal købe mine ungdomsbøger og ikke gå over i nabobutikken Men gør I det alligevel, så snup denne her. Skøn, skøn bog!           Sarah Sarahengell.dk Wed, 16 May 2012 09:00:37 +0100 http://lonniswordpresscom.wordpress.com/2012/05/16/det-syder-og-bobler-af-gamle-hormoner/ <strong>Åh ja. Pyha! Jeg sveder som pisket! Rødmer helt om i nakken!</strong> - <strong>Skal vi ikke skrive en bog om det?</strong> <strong>Hvordan vi skal spise, elske og opføre os “i den alder der”?</strong> Overgangsalderens svedighed er pludselig blevet svedig at skrive om, – det skriver en journalist. Og hun har vel ret. Men har vi ikke vidst [...] lonniswordpresscom DETTE ER IKKE EN BLOG Wed, 16 May 2012 07:56:40 +0100 http://lonniswordpresscom.wordpress.com/2012/05/16/overgangsalder-det-nye-kvinde-tema/ Åh ja. Pyha! Jeg sveder som pisket! Rødmer helt om i nakken! Overgangsalderens svedighed er pludselig blevet inn at skrive om, skriver en journalist. Og hun har vel ret. Af bøger nævner hun faktisk alle dem (de få), der ligger parat til enhver svedig husmor i klimakteriet. Charlotte Hartvigs “Kvindekuren – slank uden rynker” og [...] lonniswordpresscom DETTE ER IKKE EN BLOG Wed, 16 May 2012 07:23:32 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/mathieumediadk/~3/9B_-0mvSs-Q/ Der sker meget på det videojournalistiske område, og i takt med at flere VJ’s kommer til, opstår der nye trends, som udfordrer gamle dyder. En af den er blikretningen i interviewet. Jeg er journalist, jeg har været praktikant på tv, og jeg underviser bl.a. fagjournalister i at lave video til web. Jeg falder altid tilbage på tv-journalistiske grundregler – også når jeg laver video på web. Årsagen hertil er mange, men min personlige er nok, at der efterhånden er mange, der producerer video til web. Lige fra total amatør til fotografisk top-professionelt – og man skal finde sin egen niche. Min niche er journalistisk vinklede historier, jeg kalder mig videojournalist, og så er det jo nærliggende at læne sig op ad de tv-journalistiske grundregler. Den amerikanske VJ guru Michael Rosenblum udfordrer de traditionelle grundregler, primært fordi verden har ændret sig, nu hvor det traditionelle filmhold er skrumpet fra en kameramand (måske en lydmand) og journalist til en VJ i en og samme person. En af de grundregler han udfordrer er blikretningen på interviewpersonen. Jeg lærte som grundregel nummer 1; interviewpersonen må aldrig se direkte ind i kameraet. Han eller hun skal stå i højre eller venstre side placeret i billedets gyldne snit og kikke mod det tomme felt i billedet. Her skal journalisten stå ved siden af kameraet og have øjenkontakt med interviewpersonen. Se en demonstration af denne opstilling lavet af Anders Møller Nielsen, som bl.a. underviser på Journalisthøjskolen. http://www.vj-dk.dk/page42.html Hvorfor er det lige sådan, spørger Michael Rosenblum? Sådan har man bare altid gjort, det var kutymen, da kameramandens styrede kameraet og journalisten skulle have et sted og ved siden af kameramanden uden at miste for meget af interviewpersonens nærvær. Placeringen af interviewpersonen i det gyldne snit har også den funktion, at krydsklipper man mellem flere kilder, som placeres i et fast interviewbillede, så placerer man kilderne i modsatte sider af billedet – så resultatet bliver en form for samtale mellem kilderne – og billedkompositionerne er så markant forskellige, at de markerer et skift til en ny kilde. På Michael Rosenblums blog rosenblumtv.com har han skrevet blogindlægget Don’t Look At The Camera: who came up with that stupid idea? Han viser bl.a. følgende klip som et eksempel på, at øjenkontakt med linsen virker. Klippet er produceret med professionelt udstyr, hvor kameraet er monteret med en teleprompter. Det er sådan en skærm, som nyhedsoplæsere får deres tekst serveret, når de læser nyhederne op. Det gør at man som seer føler, at man har øjenkontakt med nyhedsværten. På teleprompteren ser Robert McNamara (kilden i klippet) journalisten, som interviewer ham og har øjenkontakt med ham. Vi føler som seere, at vi har øjenkontakten med kilden, og det giver et særligt nærvær. Jeg må indrømme, at det er ret gribende at have øjenkontakt med en gamle Robert McNamara, som var USA’s forsvarsminister i 1961-1968, og tydeligt kan se følelserne strømme ind over ham og vandet pible frem i hans øjne. Spørgsmålet er bare, om mindre erfarne VJ’s er i stand til at bruge nærværet så intenst. Adam Westbrook blogger om online video & entrepreneurial journalism, råder sine læsere til at følge Rosenblums forslag – og han har selv eksperimenteret med at få sine kilder til at kikke direkte i linsen. Hvordan synes du det virker? Måske er jeg bare blevet gammeldags i en alder af 37, men jeg føler, at billedet mister sin balance især med den første interviewperson, der er placeret meget langt ude i højre side af billedet. Til gengæld synes jeg, at det vinder noget nærvær hvor kilden rykker tættere mod midten af billedet – især tredje kilde. Så summa summarum? Jeg fortsætter med mine journalistiske grundregler til kunder, der vil have video, som skal ligne tv. Men jeg vil begynde at eksperimentere der hvor jeg synes, det giver mening. Nanna og Jeg har fx. produceret video de Kreative Dråber, og her ser Lene Bornemann og Ulla Tønner direkte ind i kameraet – fordi de henvender sig direkte til seeren. De er placeret midt i billedet – hvorimod interviewpersonen er placeret i siden af billedet – og vi fornemmer interviewpersonen i forgrunden. Denne har jeg produceret – de næste i rækken er Nannas værk. Udfordringen synes jeg stadig er at få kilden (her Lene Bornemann) til at virke naturlig og overbevisende til et kamera. Vi løste det på den måde, at jeg placerede mig lige over kameraet så hun stadig skulle kikke på mig. Jeg kan stadig ikke forestille mig at resultatet kan blive godt, hvis kilde virkelig kikker ind i kameraet – selv garvede tv-værter skal trænes i at tale naturligt og afslappet til et kamera. Det falder altså bare os mennesker mere naturligt at tale til et menneske, så man må finde en vinkel, hvor både VJ og seer har øjenkontakten med den der interviewes. Hvis jeg selv skal til at eksperimentere mere seriøst med det her, så vil jeg nok forsøge mig med en teleprompter løsning. Man kan leje sådan en eller købe et kit, hvor man bruger sin iPad til omkring 4000 kroner. Men det var nok værd at afprøve det først for at se, om det virker. Stine Mathieu Mathieu Media Tue, 15 May 2012 09:00:50 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/mathieumediadk/~3/9B_-0mvSs-Q/ Der sker meget på det videojournalistiske område, og i takt med at flere VJ’s kommer til, opstår der nye trends, som udfordrer gamle dyder. En af den er blikretningen i interviewet. Jeg er journalist, jeg har været praktikant på tv, og jeg underviser bl.a. fagjournalister i at lave video til web. Jeg falder altid tilbage på tv-journalistiske grundregler – også når jeg laver video på web. Årsagen hertil er mange, men min personlige er nok, at der efterhånden er mange, der producerer video til web. Lige fra total amatør til fotografisk top-professionelt – og man skal finde sin egen niche. Min niche er journalistisk vinklede historier, jeg kalder mig videojournalist, og så er det jo nærliggende at læne sig op ad de tv-journalistiske grundregler. Den amerikanske VJ guru Michael Rosenblum udfordrer de traditionelle grundregler, primært fordi verden har ændret sig, nu hvor det traditionelle filmhold er skrumpet fra en kameramand (måske en lydmand) og journalist til en VJ i en og samme person. En af de grundregler han udfordrer er blikretningen på interviewpersonen. Jeg lærte som grundregel nummer 1; interviewpersonen må aldrig se direkte ind i kameraet. Han eller hun skal stå i højre eller venstre side placeret i billedets gyldne snit og kikke mod det tomme felt i billedet. Her skal journalisten stå ved siden af kameraet og have øjenkontakt med interviewpersonen. Se en demonstration af denne opstilling lavet af Anders Møller Nielsen, som bl.a. underviser på Journalisthøjskolen. http://www.vj-dk.dk/page42.html Hvorfor er det lige sådan, spørger Michael Rosenblum? Sådan har man bare altid gjort, det var kutymen, da kameramandens styrede kameraet og journalisten skulle have et sted og ved siden af kameramanden uden at miste for meget af interviewpersonens nærvær. Placeringen af interviewpersonen i det gyldne snit har også den funktion, at krydsklipper man mellem flere kilder, som placeres i et fast interviewbillede, så placerer man kilderne i modsatte sider af billedet – så resultatet bliver en form for samtale mellem kilderne – og billedkompositionerne er så markant forskellige, at de markerer et skift til en ny kilde. På Michael Rosenblums blog rosenblumtv.com har han skrevet blogindlægget Don’t Look At The Camera: who came up with that stupid idea? Han viser bl.a. følgende klip som et eksempel på, at øjenkontakt med linsen virker. Klippet er produceret med professionelt udstyr, hvor kameraet er monteret med en teleprompter. Det er sådan en skærm, som nyhedsoplæsere får deres tekst serveret, når de læser nyhederne op. Det gør at man som seer føler, at man har øjenkontakt med nyhedsværten. På teleprompteren ser Robert McNamara (kilden i klippet) journalisten, som interviewer ham og har øjenkontakt med ham. Vi føler som seere, at vi har øjenkontakten med kilden, og det giver et særligt nærvær. Jeg må indrømme, at det er ret gribende at have øjenkontakt med en gamle Robert McNamara, som var USA’s forsvarsminister i 1961-1968, og tydeligt kan se følelserne strømme ind over ham og vandet pible frem i hans øjne. Spørgsmålet er bare, om mindre erfarne VJ’s er i stand til at bruge nærværet så intenst. Adam Westbrook blogger om online video & entrepreneurial journalism, råder sine læsere til at følge Rosenblums forslag – og han har selv eksperimenteret med at få sine kilder til at kikke direkte i linsen. Hvordan synes du det virker? Måske er jeg bare blevet gammeldags i en alder af 37, men jeg føler, at billedet mister sin balance især med den første interviewperson, der er placeret meget langt ude i højre side af billedet. Til gengæld synes jeg, at det vinder noget nærvær hvor kilden rykker tættere mod midten af billedet – især tredje kilde. Så summa summarum? Jeg fortsætter med mine journalistiske grundregler til kunder, der vil have video, som skal ligne tv. Men jeg vil begynde at eksperimentere der hvor jeg synes, det giver mening. Nanna og Jeg har fx. produceret video de Kreative Dråber, og her ser Lene Bornemann og Ulla Tønner direkte ind i kameraet – fordi de henvender sig direkte til seeren. De er placeret midt i billedet – hvorimod interviewpersonen er placeret i siden af billedet – og vi fornemmer interviewpersonen i forgrunden. Denne har jeg produceret – de næste i rækken er Nannas værk. Udfordringen synes jeg stadig er at få kilden (her Lene Bornemann) til at virke naturlig og overbevisende til et kamera. Vi løste det på den måde, at jeg placerede mig lige over kameraet så hun stadig skulle kikke på mig. Jeg kan stadig ikke forestille mig at resultatet kan blive godt, hvis kilde virkelig kikker ind i kameraet – selv garvede tv-værter skal trænes i at tale naturligt og afslappet til et kamera. Det falder altså bare os mennesker mere naturligt at tale til et menneske, så man må finde en vinkel, hvor både VJ og seer har øjenkontakten med den der interviewes. Hvis jeg selv skal til at eksperimentere mere seriøst med det her, så vil jeg nok forsøge mig med en teleprompter løsning. Man kan leje sådan en eller købe et kit, hvor man bruger sin iPad til omkring 4000 kroner. Men det var nok værd at afprøve det først for at se, om det virker. Stine Mathieu Mathieu Media Tue, 15 May 2012 09:00:50 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/mathieumediadk/~3/9B_-0mvSs-Q/ Der sker meget på det videojournalistiske område, og i takt med at flere VJ’s kommer til, opstår der nye trends, som udfordrer gamle dyder. En af den er blikretningen i interviewet. Jeg er journalist, jeg har været praktikant på tv, og jeg underviser bl.a. fagjournalister i at lave video til web. Jeg falder altid tilbage på tv-journalistiske grundregler – også når jeg laver video på web. Årsagen hertil er mange, men min personlige er nok, at der efterhånden er mange, der producerer video til web. Lige fra total amatør til fotografisk top-professionelt – og man skal finde sin egen niche. Min niche er journalistisk vinklede historier, jeg kalder mig videojournalist, og så er det jo nærliggende at læne sig op ad de tv-journalistiske grundregler. Den amerikanske VJ guru Michael Rosenblum udfordrer de traditionelle grundregler, primært fordi verden har ændret sig, nu hvor det traditionelle filmhold er skrumpet fra en kameramand (måske en lydmand) og journalist til en VJ i en og samme person. En af de grundregler han udfordrer er blikretningen på interviewpersonen. Jeg lærte som grundregel nummer 1; interviewpersonen må aldrig se direkte ind i kameraet. Han eller hun skal stå i højre eller venstre side placeret i billedets gyldne snit og kikke mod det tomme felt i billedet. Her skal journalisten stå ved siden af kameraet og have øjenkontakt med interviewpersonen. Se en demonstration af denne opstilling lavet af Anders Møller Nielsen, som bl.a. underviser på Journalisthøjskolen. http://www.vj-dk.dk/page42.html Hvorfor er det lige sådan, spørger Michael Rosenblum? Sådan har man bare altid gjort, det var kutymen, da kameramandens styrede kameraet og journalisten skulle have et sted og ved siden af kameramanden uden at miste for meget af interviewpersonens nærvær. Placeringen af interviewpersonen i det gyldne snit har også den funktion, at krydsklipper man mellem flere kilder, som placeres i et fast interviewbillede, så placerer man kilderne i modsatte sider af billedet – så resultatet bliver en form for samtale mellem kilderne – og billedkompositionerne er så markant forskellige, at de markerer et skift til en ny kilde. På Michael Rosenblums blog rosenblumtv.com har han skrevet blogindlægget Don’t Look At The Camera: who came up with that stupid idea? Han viser bl.a. følgende klip som et eksempel på, at øjenkontakt med linsen virker. Klippet er produceret med professionelt udstyr, hvor kameraet er monteret med en teleprompter. Det er sådan en skærm, som nyhedsoplæsere får deres tekst serveret, når de læser nyhederne op. Det gør at man som seer føler, at man har øjenkontakt med nyhedsværten. På teleprompteren ser Robert McNamara (kilden i klippet) journalisten, som interviewer ham og har øjenkontakt med ham. Vi føler som seere, at vi har øjenkontakten med kilden, og det giver et særligt nærvær. Jeg må indrømme, at det er ret gribende at have øjenkontakt med en gamle Robert McNamara, som var USA’s forsvarsminister i 1961-1968, og tydeligt kan se følelserne strømme ind over ham og vandet pible frem i hans øjne. Spørgsmålet er bare, om mindre erfarne VJ’s er i stand til at bruge nærværet så intenst. Adam Westbrook blogger om online video & entrepreneurial journalism, råder sine læsere til at følge Rosenblums forslag – og han har selv eksperimenteret med at få sine kilder til at kikke direkte i linsen. Hvordan synes du det virker? Måske er jeg bare blevet gammeldags i en alder af 37, men jeg føler, at billedet mister sin balance især med den første interviewperson, der er placeret meget langt ude i højre side af billedet. Til gengæld synes jeg, at det vinder noget nærvær hvor kilden rykker tættere mod midten af billedet – især tredje kilde. Så summa summarum? Jeg fortsætter med mine journalistiske grundregler til kunder, der vil have video, som skal ligne tv. Men jeg vil begynde at eksperimentere der hvor jeg synes, det giver mening. Nanna og Jeg har fx. produceret video de Kreative Dråber, og her ser Lene Bornemann og Ulla Tønner direkte ind i kameraet – fordi de henvender sig direkte til seeren. De er placeret midt i billedet – hvorimod interviewpersonen er placeret i siden af billedet – og vi fornemmer interviewpersonen i forgrunden. Denne har jeg produceret – de næste i rækken er Nannas værk. Udfordringen synes jeg stadig er at få kilden (her Lene Bornemann) til at virke naturlig og overbevisende til et kamera. Vi løste det på den måde, at jeg placerede mig lige over kameraet så hun stadig skulle kikke på mig. Jeg kan stadig ikke forestille mig at resultatet kan blive godt, hvis kilde virkelig kikker ind i kameraet – selv garvede tv-værter skal trænes i at tale naturligt og afslappet til et kamera. Det falder altså bare os mennesker mere naturligt at tale til et menneske, så man må finde en vinkel, hvor både VJ og seer har øjenkontakten med den der interviewes. Hvis jeg selv skal til at eksperimentere mere seriøst med det her, så vil jeg nok forsøge mig med en teleprompter løsning. Man kan leje sådan en eller købe et kit, hvor man bruger sin iPad til omkring 4000 kroner. Men det var nok værd at afprøve det først for at se, om det virker. Stine Mathieu Mathieu Media Tue, 15 May 2012 09:00:50 +0100 http://sarahengell.dk/blog/inspiration-opdatering.html Jeg er nu færdig på Plotværkstedet (thumps up til det) og nåede oven i købet at få et ekstra kursus med Malene Kirkegaard i Dansk Forfatterforening i fredags, hvor vi blandt andet arbejdede med arketyper og karakterfunktioner (mere thumps up) Malene er filmuddannet og derfor superskarp til det der med teknikken i historien (filmskabere har som bekendt ikke råd til for mange ups’ere, da det koster kassen, hver eneste gang de trykker delete). Vil derfor lige give anbefalingen videre. Malene Kirkegaard. Find hende her: Plotværkstedet   På mandag starter jeg så på Københavns Kunstskole – skal nok melde tilbage, hvordan det er …   Sarah Sarahengell.dk Tue, 15 May 2012 08:00:33 +0100 http://sabbywood.com/2012/05/14/nyt-pa-vej/ Juhuuu…. I løbet af denne uge – satser på torsdag, udkommer min første E-Bog, Få det som DU vil have det! – i min webshop på SabrinaJensen.dk. Bogen handler om de ting, du selv kan gøre for at bringe dig tætter på det du gerne ville have. Den giver dig et nyt mind-set, som styrker dig [...] Sabrina SABBYWOOD - A Personal Blog Mon, 14 May 2012 19:18:31 +0100 http://sarahengell.dk/blog/forpulede-kaerlighed-omslag.html Så sgu. Er omslaget til Forpulede Kærlighed klar, og i næste uge går vi i trykken. Ved ikke helt hvorfor jeg er mere spændt/nervøs over denne udgivelse end mine tidligere. Måske fordi 2′ere generelt har det svært i livet. Nå. Forhåbentlig bliver FK undtagelsen, der bekræfter reglen …   Her er omslaget (af Lars Gabel). Der mangler lige en bagsidetekst, som bliver sat ind snart. (klik på billedet for at se det i stor størrelse):     Sarah Sarahengell.dk Mon, 14 May 2012 10:27:21 +0100 http://sarahengell.dk/blog/poesiens-hus.html … hvis fine lokaler på Gothersgade blev lukket pga. manglende finanser, lever nu videre i låne lokaler på Vartov, tæt ved Rådhuspladsen.   Se program her: Poesiens Hus     Sarah Sarahengell.dk Mon, 14 May 2012 09:15:16 +0100 http://evatorgersen.dk/nyt-pa-bloggen-web-shop-og-e-bog/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=nyt-pa-bloggen-web-shop-og-e-bog Åh hvor har jeg dog ventet længe på denne dag, og har haft så mange sommerfugle i maven over det: Det er dagen hvor jeg lancerer min nye web-shop OG min nye e-bog Brilliant Bagværk, hurraaaa er det ikke bare fantastisk?? Jeg er så glad og lykkelig for at det endelig lykkedes mig at få [...] Eva madEVAlutionen Sun, 13 May 2012 21:10:14 +0100 http://irrationel.com/3428-armbandsure-af-kristian-haagen/ Jeg har i nogle måneder ventet på, at læse bogen Armbåndsure, Facts og fortællinger fra den tikkende verden af Kristian Haagen i dag har jeg endelig haft chancen for, at læse denne bog om ure; men må give op. Bogen …Read more » James Irrationelle Tanker Sun, 13 May 2012 00:13:54 +0100 http://laesehestendks.wordpress.com/2012/05/11/instagram-3/ mabrsa Fri, 11 May 2012 23:07:13 +0100 http://viljestyrke.com/blog/2012-bog-jernmaend-af-steen-tinning-roft-sorensen-og-rasmus-henning/ Boganmeldelse: I bogen Jernmænd fortæller Steen Tinning og Rolf Sørensen om deres træning op til Challenge Copenhagen 2010 med supplerende tekst af den professionelle triatlet Rasmus Henning og deres træner Brian Dåsbjerg. Den første del af bogen er kedelig, men enten bliver bogen bedre eller jeg er blevet mere modtagelig over for bogen efter jeg [...] Hammy Triatlon træning blog Thu, 10 May 2012 19:05:00 +0100 http://bungalow5.dk/diy-ra-boghylde/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=diy-ra-boghylde Det her produkt er egentlig ikke et DIY, for det kan købes for penge hos Rockett St. George. Men hvis man er lidt handy og kreativ så kan man jo lave sin egen udgave af idéen. Den er i hvert fald sjov til opbevaring af yndlingsbøgerne i den rå bolig! Via: Apartment Therapy This product is not really a DIY, it can be bought for money at Rockett St George. But if you are a little handy and creative then you can make your own version of the idea. It is in any case fun for storing the favorite books in the rustic home!   Hulda Bungalow5 Thu, 10 May 2012 09:00:09 +0100