De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et brfkredit http://www.overskrift.dk Wed, 28 Mar 2012 09:01:25 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://blogs.jp.dk/aconto/2012/03/27/f1-lanet-har-sejret-sig-selv-ihjel/ Man opfinder et lån. Man konstaterer, det bliver en overvældende succes. Man afskaffer det igen! Sådan lyder den korte, kække version om F1-lånet, der er et boliglån med årlig rentetilpasning. Altså låneren får en ny rente hvert år. Det har været markedets billigste lån i ca. 16 år med en gennemsnitsrente omkring 3,5 pct. På intet tidspunkt har fast forrentede lån været billigere. Så hvis man havde valgt et etårigt flekslån fra begyndelsen i 1996, ville man have sparet en masse penge ganske enkelt og før indførslen af de afdragsfrie lån have afdraget langt mere. Men nu er det blevet for meget det hele. Realkredit Danmark (RD) har som det eneste institut - indtil videre - fortalt om konkrete overvejelser om at afskaffe F1-lånet. Det har dog været med tilføjelsen om, at nye kunder ikke bliver ramt, og det vil ske i god tid osv. osv. Men budskabet er klart. Der er opbrud grænsende til panik i realkreditsektoren. Vi skal huske, at sektoren selv har ansvaret for det rod, der nu er på boligmarkedet ved at låne alt for mange penge ud. De gode tider blev brugt til ekspansion ikke konsolidering. Hvornår er det nu, vi har hørt det før? Jo, det har vi såmænd efter den seneste boligkrise, der sluttede i begyndelsen af 1990?erne. Så de var advaret, men ups de gjorde det igen. Ups. Oprydningen bliver dyr, og institutterne er selv med til at gøre den endnu dyrere. Ofte hører vi fra boligsektoren selv, at usikkerhed er gift for boligmarkedet. Men den usikkerhed, som spredes fra medier, løst gående politikere og andre kan ikke dræbe ret meget i forhold til en udmelding fra dem, der låner penge ud, om, at den billigste og mest populære lånetype skal udfases. Og når man så dertil skal lægge, at vi ikke kan få at vide, hvordan eller hvornår, men kun hvorfor, og de to største institutter herhjemme er uenige om, hvordan der skal strammes, ja så taler vi Roundup uden fortynding fordelt ud over hele landet med rygsprøjte! Der er ingen tvivl om, at institutterne er nødt til at gøre noget. Der skal refinansieres flekslån for ca. 1.000 mia. kr. om året nu, og det er et svimlende beløb simpelthen. Samtidig øges kravene til solvens, fordi politikerne i EU forståeligt nok ikke vil acceptere en ny finanskrise. Så der er da faktorer udefra. Jow, jow, men de ville være noget lettere at håndtere, hvis institutterne havde benyttet de gode tider til at polstre sig. Og når man så hører, at det er synd for dem, at de skal stille ekstra kapital til rådighed på deres balancer, hvis de huse, der er belånt med de såkaldte SDO-lån, falder i værdi, så er der ingen grund til at græde med. Det var primært de bankejede institutter ikke boligejerne, der pressede på for at få netop de lån. Det blev billigere for alle, sagde de - DENGANG. Nykredit var mere skeptisk og kunne efterfølgende selv have ladet være med at benytte de lån. Men instituttet hoppede med naturligvis. Hvor efterlader det boligejerne? I forvirring. Ikke mindst fordi Nykredit, der jo ejer Totalkredit, Realkredit Danmark har valgt hver sin vej nu, da der skal ryddes op. Nykredit ved at indføre tolagsbelåning, RD ved at reducere afdragsfrihed bl.a. med kraftige bidragsforhøjelser på den type lån. Og nu kommer så meldingen om F1-lånene. Den betyder, at boligsælgere får yderligere udfordringer. For de skal forholde sig til at have det helt rigtige lån, som en eventuel sælger kan overtage. Hvad nu hvis de har et F1-lån, men det bliver sådan, at køberne ikke kan få et sådant, med mindre de opfylder et andet, tredje eller fjerde krav. Kan lånene blive i husene, følger de ejeren, hvor er vi henne? Sikket rod! Jeg må fastholde, at flekslån selv F1-lån er gode lån, hvis man bruger dem rigtigt. Jeg var modstander af at kombinere dem med afdragsfriheden, men brugt rigtigt har den kombination sikret, at mange boligejere har kunnet afdrage på dyrere gæld. Mange har også brugt dem til at øge pensionsopsparingen. F1-lånene har givet muligheder ikke begrænsninger. De er på vej ud nu, det er der ingen tvivl om. Hvordan, hvornår og hvad så? Vi ved det ikke, og det skaber usikkerhed. Den usikkerhed er ren Roundup for boligmarkedet. Hvad skal institutterne gøre? Det er enkelt, og rådet herfra er gratis. Stop klynk og ævl. Vælg en fælles løsning, gennemfør den, og gør det hurtigt. Ellers går det galt. Lars Nielsen A conto Tue, 27 Mar 2012 17:29:49 +0100 http://blogs.jp.dk/aconto/2012/02/28/realkreditten-g%c3%b8r-krisen-v%c3%a6rre/ Det måtte jo komme, og jeg er ikke overrasket over, at det var BRFkredit det kom fra. Selskabet har sagt nej til at låne ud til en mand ved navn Karsten Hansen i et bestemt geografisk område, nemlig Årø, men lur mig om ikke flere er på vej. Og begrundelsen er alene, at udlånet skulle ske på Årø ved Haderslev. Køberen Karsten Hansens økonomi er nemlig helt i orden. Han kan nærmest betale selv, men vil som alle andre gerne benytte den lave rente til at låne på favorable vilkår. Hele historien er beskrevet i Jyllands-Posten tirsdag. Dele af den kan læses her. Det kan lyde som en måske perifer historie, at en mand på en ø ikke kan få et realkreditlån. Men det er det ikke, selv når man som jeg accepterer, at det er helt o.k., at institutterne skal tjene penge. I gamle dage hed de kreditforeninger, og da var der netop tale om foreninger, hvor man talte om solidarisk hæftelse, og hvor formålet var at hjælpe hinanden til billige boliglån. Men det var i gamle dage! I dag er boliglån business - big business. Og sådan er det. Problemet er, at realkreditinstitutterne benytter sig af krisen til at indføre en række besynderlige bestemmelser, der reelt betyder, at huse rundt omkring i landet er usælgelige. Det har været fremme, at købere til ejendomme, der kostede under 500.000 og senest 750.000 kr. ikke kunne få lån hos realkreditinstitutterne. I dag er der altså knap 7.000 villaer, rækkehuse og ejerlejligheder til salg for under 750.000. Det svarer til ca. 10 pct. af det samlede marked. Hvis vi dertil skal lægge udvalgte geografiske områder, så taler vi altså om, at måske op mod 20 pct. af de boliger, der er sat til salg, er usælgelige. For som Karsten Hansen vil langt de fleste naturligvis gerne benytte sig af den lave rente. Og selv om de kunne betale kontant, ville det da være det glade vanvid at købe. For der ville være en stor risiko for, at boligen ikke kunne sælges videre senere til en anden køber. Alternativet er naturligvis et pantebrev, men det har en så odiøs klang efterhånden, at det vil få eventuelle købere til at løbe skrigende væk. Så realkreditinstitutternes nej til at låne ud presser et i forvejen presset marked yderligere. Derfor burde institutterne have en interesse i at sikre, at markedet fungerer. Borgmesteren i Haderslev, hvorunder Årø hører, Jens Gjesing, er ikke overraskende rasende, og han opfordrer direkte til at boykotte BRFkredit. »De har selv været med til at skabe en boligboble ved at låne penge ud til spekulationsbyggerier rundt omkring. Og det er ved gud ikke på Årø, de her penge er blevet tabt - det er sket centralt i landet,« siger Jens Gjesing til Ritzau. Hans pointe er, at realkreditinstitutterne har tabt så mange penge på at låne ud til fantasifulde projekter før finanskrisen, at det nu skal betales af boligejerne i udkantskommunerne. Jeg forstår hans mistanke. Det groteske er, at hvis institutterne havde fulgt realkreditloven slavisk, ville de ikke have været i denne situation. I den kommenterede udgave af loven fra 1990 står der således om værdiansættelsen: »I værdiansættelser, der foretages under en højkonjunktur skal der tages højde for risikoen for en fremtidig afmatning i priserne på ejendomsmarkedet. Endvidere vil tendensen gå i retning af, at der i langt større omfang end hidtil vil blive lagt vægt på en kreditværdighedsbedømmelse af låntagerens person,« hedder det. Altså hvis BRFkredit slavisk havde efterlevet realkreditloven, ville Karsten Hansen have fået sit lån. Vores by- bolig- og landdistriktsminister Carsten Hansen (S) er forundret over historien og vil nu have et møde med institutterne. Og lur mig om ikke op til flere politikere vil indkalde ham i samråd for at vise handlekraft. Men hvad kan politikerne gøre? Den er svær. Institutterne er selvstændige aktieselskaber, og deres drift kan man ikke gribe ind i politisk. Og skal der være tale om en eventuel statsgaranti, altså at staten garanterer for de lån, der ydes i udkantsområderne, hvem skal så bestemme værdien af boligerne og dermed lånenes størrelse. Hvis det er institutterne selv, får de jo en interesse i at vurdere husene så højt som muligt, så de kan yde så store statsgaranterede lån som muligt. Dermed får de den største indtjening uden risiko. Nej, kære politikere. Den krise, som realkreditinstitutterne er gået i gang med at gøre værre, skal de selv løse. Men I er velkomne til at hjælpe dem godt på vej. Lars Nielsen A conto Tue, 28 Feb 2012 16:13:22 +0100