De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et broadway http://www.overskrift.dk Thu, 24 Nov 2011 16:08:53 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://thisisbandit.com/2011/11/unique-but-not-on-the-low-anymore/ Walking down Broadway in Soho, you?ll notice many up and coming rappers trying to hand you CDs or even up and coming designers selling their shirts out of the back of their truck. One recent constant is that huge red and white sign with Japanese type lettering marking Uniqlo. Uniqlo, Japan’s leading clothing retail chain in terms of both sales and profits, had its only United States store in Soho, NY until this year. Now you can find that big red sign by walking down 34th street or even down 5th ave. Uniqlo first opened their SoHo store back in September of 2007 and since then they have been subject to millions of people shopping for Japanese styled and quality clothing. I?ve been buying Uniqlo since the days of $4.90 t shirts and jeans for $29.99. With 99 stores in Tokyo, you would think that the United States would be filled with these tees and jeans. Soon enough the United States will be; On October 14th and October 21st the retail chain opened 2 more NYC stores. Both stores have wall after wall of clothing, from socks to button down shirts, Uniqlo can supply even more people then before. The 5th ave store or the new Uniqlo Flagship store is 89,000 square feet and is the largest retail location on 5th ave and the biggest Uniqlo store in the world. The plain white walls make the store look like the original, but the large, and I mean overwhelmingly large, amounts of employees just made my shopping experience too public. I felt that every item I touched was followed by a ? Can I help you sir?? I understand customer service but that?s more than just service. The greatest part about the opening of these new stores was the promotions that came with it. By far the greatest promotion, they were selling $10 Japanese Jeans. Lowering the price of these slim straights, skinny?s or even boot cuts, brought in customers that didn?t even know Uniqlo existed before. Now, the question is if the demand for Japanese style in NYC is high enough? I think that the addition of two stores will be too much, even by New Yorkers’ standards!Uniqlo just will become way too common. It might lose the hype around it, in a market that revolves around ?It? items. And why not conquer the markets in other cities like Chicago or Los Angeles? A former employee of Uniqlo that I spoke to, Jesu Ysit disagreed and thinks that, ?They are using a great tactic because they will begin by taking over the New York City market which then will lead the way for stores opening in other cities.? Even though Jesu made a good point, I still was stuck on the point that one store in 3 different cities is better than 3 stores in one city because it gets your name out in the entire country instead of just the east coast. Ysit did agree with the brand becoming more common but also added that, ?Although it will be common, their main purpose is to make money and that is what they are going to do.? Personally, I think the money making will work out for Uniqlo because of the over the top quality of their clothing and the crazy amounts of employees. If they do decide to open stores in other cities in the U.S, I?m sure that Americans everywhere will respect the quality and the customer service although I found it to be too much. Uniqlo being one of the few brands that I felt made commonly worn articles of clothing but did it in a less mainstream way is moving towards the opposite. As much as I hate it, a company?s purpose is to make money and not always stay as an underground brand. Who knows, Uniqlo might become the next Gap or H&M or even Abercrombie & Fitch. Although these 2 stores opened up in popular areas, I haven?t seen a transition from buying Gap, H&M and Abercrombie to buying strictly Uniqlo. Maybe Americans aren?t ready for the Japanese take over. Armend Emil BANDIT Thu, 24 Nov 2011 11:12:36 +0100 http://madbevaegelsen.dk/lidt-flere-tips-fra-new-york Mens jeg stadig er i New York, får du lige lidt flere tips til gode spisesteder. Hvis du leder efter et hyggeligt sted at spise morgenmad, så prøv den franske bisto Balthazar , som ligger på 80 Spring St lonekjaer Madbevægelsen -- danske madblogs Fri, 18 Nov 2011 15:33:47 +0100 http://missgaga.dk/2011/11/alamedas-commercial-real-estate-company-broadway-management-co-features-skat-agent-luise-a-roke/ Alameda, CA (PRWEB) 4 Nov 2011 Alamedas erhvervsejendomme virksomhed Broadway Administrationsselskabet funktioner Luise A. Roke, leder af skatte-og Consulting Group Wilson & Tornlof. Virksomheden vil blive besat den nyligt ombyggede kontorpakker på bagsiden af ??The Times Star-bygning på 1516 Oak Street. Luise er en Indskrevne Agent med 35 års erfaring, der repræsenterer skatte-og erhvervskunder. Luise har boet i Alameda siden 1964 efter at flytning fra Minnesota. Hun og hendes mand rejst to sønner, der nu arbejder og hæve deres egne familier, en i San Diego og den anden i Concord. Ud over at hendes tid sammen med sine fem børnebørn, har hun haft travlt med mange aktiviteter. Blandt hendes mange EF-deltagelsen, blev Luise præsident Alameda Rotary og rejste til Ghana for at gennemføre polio vaccinationer løbet af dette år. Hun øjeblikket er aktiv i Oakland Rotary og fortsætter med at rejse til lande rundt om i verden, hvor folk har brug for hjælp i deres daglige aktiviteter. Nyere rejser har været i Santiago, Chile, Barcelona, ??Spanien og San Jose, Costa Rica. Luise har også været involveret i Alameda Welfare Council, Alameda Chamber of Commerce og Alameda Library Foundation. Om dagen, er Luise involveret med erhvervslivet og personlig skat kunder, der har brug for hjælp i deres interaktion med Internal Revenue Service og Franchise Tax Board. Hun hævder, at en dag, at hun ikke tager en kontradiktorisk rolle med IRS på vegne af en klient ikke er en dag, givet godt ud. Luise har både en Bachelor of Arts og en Bachelor of Science fra University of Minnesota og en MBA fra Pepperdine University. Hun er også en Fellow i den nationale praksis på skatteområdet Institute, en gruppe af indskrevne Agenter, der regelmæssigt repræsenterer skatteyderne i tvister ved at beskatte agenturer. skattemæssige spørgsmål, kan Luise kontaktes på 510-521-1890 eller e-mail på lroke (at) luiseroke (dot) com. For mere information om Alameda / Oakland konferencerum selskab og enhver anden tjenester, Broadway Management Company, kan du ringe (510) 250-3734 eller (510) 682-3481 eller besøge dem online på http://www.broadwaymanagement . netto. Broadway Administrationsselskabet er beliggende på 1151 Harbor Bay Parkway # 204, Alameda, CA 94502. Om Broadway Management Company Broadway Management Co har afsonet Alameda siden 1969 og nyder en familie tradition for professionalisme og fremskridt, der har hjulpet tusindvis af virksomhedsejere gennem årene. De er altid parate og i stand til at hjælpe virksomhedsejere med at vælge deres nye kontorlokaler og finde den rigtige placering, der passer til de behov og forventninger af alle klienter. ###                                     flytning er ganske god. WPEkspert Miss Gaga Sun, 13 Nov 2011 05:50:46 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/soundiac/~3/Mvnns6Vntrs/ AHvor mange bands og solo-musiker har ikke brændt fingrene på at få et gennembrud i USA? Men den amerikanske drøm lever videre. Mens vi jagter drømmen om at fylde Madison Square Garden med musik, så går vi glip af en helt anden karrierevej. Vi skal bestemt ikke langt, for lige syd for grænsen ligger Danmarks største handelspartner og Europas største økonomi - Tyskland! Vi elsker dem for deres grænsehandel og hader dem for Hansi Hinterseer. Vi elsker deres biler, men hader dem for deres sprog. And the list goes on... Faktum er bare, at Tyskland er Danmarks største eksportpartner og i kroner og øre er der tale om ikke mindre end en omsætning på 91 milliarder i 2010. De samlede indtægter for dansk musikeksport ligger ved 45 millioner kroner i 2010 ifølge KODA's årsberetning. Spørgsmålet må altså være - er der guld at spinde på tyskerne? Lars Remelé Soundiac Mon, 10 Oct 2011 14:10:21 +0100 http://skarpenyheder.dk/2011/09/09/mine-oplevelser-den-11-september-2001-i-new-york/ A view from Jersey City, N.J., of the Manhattan skyline with the twin towers in March 2000. (Mark Lennihan/AP photo) AFREJSEN TIL NEW YORK JUNI 2001 Jeg havde fremlejet min Nørrebro lejlighed og opmagasineret alt mit indbo i en container. Jeg var parat til at tage afsted til et drømme job i New York, hvor jeg var udstationeret på det amerikanske TDC kontor. Mens jeg ventede på mit amerikanske arbejdsvisum, måtte jeg bo en uges tid på et lille hotel nær hovedbanegården. Der gik heldigvis kun en uge. Og så kunne jeg booke min envejsbillet til New York. Byen som aldrig sover. Foto: http://www.urban75.org SOHO LOFT Da jeg ankom til New York boede jeg på et lille hyggeligt hotel på det sydlige Manhattan. De første par uger gik med at lære mine nye amerikanske kollegaer at kende, blive sat ind i de nye arbejdsopgaver og ikke mindst finde en møbleret lejlighed. Jeg havde valgt selv at finde min lejlighed og ikke bare lade TDC finde en lejlighed til mig. Så jeg brugte en hel del eftermiddage på at se på lejligheder sammen med en ejendomsmægler. Og efter en måneds tid fandt jeg så den ideelle lejlighed på Wooster Street i det trendy SoHo på det sydlige Manhattan. Det var den perfekte loft lejlighed. Et rigtig stort åbent rum med søjler, et soveværelse og et badeværelse. Lejligheden lå ca. 700 meter nord for World Trade Center. DEN 11. SEPTEMBER 2001 Tirsdag den 11. september 2001 stod jeg op som sædvanelig kl. 7:45. Jeg gik ned til Canal Street og mod øst til Lafayette Street lige efter Broadway for at fange subwayens linje 6 mod nord til Grand Central Station. Her købte jeg som sædvanelig lidt morgenmad og morgen kaffe. Togturen mod nord til mit stop i byen White Plains, tog ca. 40 minutter. White Plains er en lille by i amtet Westchester County, hvor der er mange kontor bygninger, og rigtig mange New Yorkere pendler den modsatte vej, altså fra Manhattan mod nord til White Plains lige som mig. Og det var i White Plains hvor TDC havde et lille kontor med ca. 10 kollegaer. Kontor bygningen lå kun 2 minutters gang fra togstationen. Jeg tog som sædvanelig en lille lur mens jeg kørte i tog, og denne dag var ikke anderledes. Et par minutter før toget ankom til White Plains vågnede jeg. Og som sædvanelig skulle næste alle passagerne af i White Plains. Mens vi alle stod og ventede på togdørene skulle åbne, var der nogle som snakkede om nogen havde hørt hvad der var sket? Her var klokken ca. 8:55. Jeg hørte en sige at der var et lille fly som var fløjet ind i en bygning på Manhattan. Men der var ikke rigtig nogen som havde set nyheder eller hørt nyheder, så der var kun få som vidste hvad der var sket. Og de fleste informationer var fra nogen som havde hørt fra nogen andre. Jeg tænkte ikke så meget over det, andet end jeg lige ville checke op på det når jeg kom ind på kontoret. For der var vist en gang hvor et lille fly var fløjet ind i Empire State Building. Så jeg tænkte at det nok var noget tilsvarende. Men da jeg kom ind på kontoret. Kunne jeg godt se på mine kollegaer at det nok var værre end som så. Vi havde ikke TV på kontoret, så vi hørte istedet for radio. Og her hørte vi at der var et stort passager fly som var fløjet ind i det nordlige tårn på World Trade Center. Så gik alle i panik. Og mens vi var i panik, så fløj det andet passagerfly ind i det andet tårn. Det lød jo helt uvirkeligt og surrealistisk. Mine amerikanske kollegaer gik straks igang med at ringe til deres familie medlemmer for at høre om de var OK, og for at sige at de selv var OK. Men mange ringede forgæves for hele telefonnetværket var overbelastet. Jeg forsøgte også at ringe hjem til Danmark. Og kom heldigvis ret hurtigt igennem. Jeg fik sagt til min mor at jeg var OK, og om hun ikke kunne ringe til alle andre og sige at jeg var OK. Og så kunne vi ringes ved senere. Så faldt der en lille smule ro på. Og vi gik ned i kantinen og fik en kop kaffe og en smøg. Her var der rigtig mange andre som også var gået ned. Alle forsøgte at indhente oplysninger om hvad der var sket mens andre havde hørt nogle ting som så blev videregivet. Det virker egentlig mærkeligt at der var så meget forvirring om hvad der var sket og om USA var i krig nu. Men ihvertilfælde var det umuligt at få ordentlige informationer fra radioen. For alle radiokanaler var også selv i panik, og havde heller ikke selv solide oplysninger. Så der var rigtig mange gætterier og løse rygter. Da vi kom op igen på kontoret, så gik der ikke længe før vi hørte at der nu var endnu et fly som var fløjet ind i Pentagon. Det lød jo helt barokt. Min chef som også var dansk, sagde at hvis folk ville tage hjem så skulle vi bare gøre det. Vores 2 teknikere havde sat et webkamera op i Jersey City som lå lige på den anden side af Hudson floden med panorama udsigt over på syd Manhattan. Da vi fik forbindelse med webkaneraet, var det første gang at vi så levende billeder af angrebet. Og her så vi rådvilde at de 2 World Trade Center tårne var i brand og at tyk røg steg op mod den blå himmel. Og der gik ikke længe før at tårnene styrtede i grus en efter en. Mine kollegaer var nu igang med pakke deres ting sammen for at køre hjem. Jeg og vores danske praktikant som også boede på Manhattan fandt ud af at alle broer og tunneller til Manhattan var lukket. Vi kunne ikke komme hjem. Vores kollegaer sagde at vi gerne måtte bo hos dem, men jeg sagde at jeg lige ville checke om vi ikke kunne få et hotel i White Plains. Jeg ringede til 10 hoteller i White Plains, og alle var booket med strandede folk. Jeg fandt dog et hotel og bookede straks 2 værelser til mig og praktikanten. Og så tog vi afsted. Hotellet viste sig så at være en kombination imellem et hospice for døende og et hotel for pårørende. Men vi var glade over at have et sted at sove. Vi checkede ind og derefter tog elevatoren op til værelserne. I elevatoren på til værelserne stod en gammel dame med en rullator. Mens elevatoren bevægede sig op, begyndte den gamle dame at tisse i elevatoren. Vi stod af uden af hjælpe. Jeg tror faktisk at vi var så chokerede at vi ikke kunne tænkte rationelt. Vi kom ind på værelserne og endte på mit værelse hvor vi straks tændte for TVet. Og hvor var det utroligt at se. Det var jo som om vi var midt i en dårlig film. Efter at have set TV i mange timer i træk, så ville vi finde et sted for at få noget at spise. Vi gik ned på hovedgaden, Main Street i White Plains og fik en burger og en øl. Der var helt menneske tomt på gaden. Det var ellers en ret befærdet gade på dette tidspunkt. Men der var kun få mennesker. Vi fandt et sted hvor vi kunne købe diverse fornødenheder så som tandbørste, undertøj m.m. For vi vidste jo ikke hvor længe vi skulle blive på dette hotel eller hvornår vi kunne komme hjem. DEN 12. SEPTEMBER 2001 Efter en ret dårlig nat, så tog vi ind på kontoret. Så vidt jeg kan huske var der kun vores chef på kontoret. Lige pludselig hørte vi at der nu var blevet åbnet for toge ind til Manhattan. Så vi tog derind. Jeg ringede til mine naboer og fortalte at jeg nu var på vej ind på Manhattan. Og vi aftalte at mødes på Grand Central Station og så følges hjem. WTC set fra West Broadway i SoHo. Foto: http://www.actupny.org Det var mærkeligt at komme tilbage på Manhattan. For hvis man ikke lige vidste at USA (og New York) havde været udsat for et kæmpe angreb, så ville man ikke kunne have gættet det. Der var det samme virvar af folk og biler. Jeg mødtes med mine naboer og veninder, og vi tog sammen ned syd på. De fortalte at de havde forsøgt at komme hjem, men at de ikke kunne komme forbi de mange check points der var etableret af politiet fordi de ikke havde ID eller bevis for at de boede der. De fortalte at de var hjemme da flyene fløj ind i tårnene og så var var flygtet til fods nord på. Og havde derfor ikke noget med. Her boede de hos nogle venner Upper West Side. WTC set fra Wooster Street. Foto: http://www.likeanorb.com Da vi kom til 14 gade, så mødte vi den første check point. Heldigvis havde jeg tilfældigvis en regning fra New Yorks el selskab med, og kunne derfor bevise at jeg boede sydpå. Men politiet ville ikke lade mine naboer komme forbi. Men da jeg fortalte politiet at det var min kæreste og hendes søster, så kom vi forbi. Syd for 14. gade var der næsten ingen biler. Der var mange politibiler og ambulancer og brandbiler. Men næsten ingen almindelige biler. Så vi spaserede ned af Broadway som også var næsten hel mennesketom. Næste check point var Houston Street. Vi lavede regnings tricket og kom forbi afspærringen. I SoHo var der helt menneske tomt. Vi gik ad West Broadway hvor man kunne se røgen stige op for enden af vejen mod syd. Billede af menneske tomme Bowery Street. Foto: http://www.likeanorb.com Vi låste os ind i vores bygning og ind i vores lejligheder. I min lejlighed var der et fint lag hvid støv over det hele. Så i de næste par dage gik med at gøre rent med maske og gummihansker.   Thomas Skarpe Nyheder Fri, 09 Sep 2011 10:52:04 +0100 http://skarpenyheder.dk/2011/09/09/mine-oplevelser-den-11-september-2001-i-new-york/ A view from Jersey City, N.J., of the Manhattan skyline with the twin towers in March 2000. (Mark Lennihan/AP photo) AFREJSEN TIL NEW YORK JUNI 2001 Jeg havde fremlejet min Nørrebro lejlighed og opmagasineret alt mit indbo i en container. Jeg var parat til at tage afsted til et drømme job i New York, hvor jeg var udstationeret på det amerikanske TDC kontor. Mens jeg ventede på mit amerikanske arbejdsvisum, måtte jeg bo en uges tid på et lille hotel nær hovedbanegården. Der gik heldigvis kun en uge. Og så kunne jeg booke min envejsbillet til New York. Byen som aldrig sover. Foto: http://www.urban75.org SOHO LOFT Da jeg ankom til New York boede jeg på et lille hyggeligt hotel på det sydlige Manhattan. De første par uger gik med at lære mine nye amerikanske kollegaer at kende, blive sat ind i de nye arbejdsopgaver og ikke mindst finde en møbleret lejlighed. Jeg havde valgt selv at finde min lejlighed og ikke bare lade TDC finde en lejlighed til mig. Så jeg brugte en hel del eftermiddage på at se på lejligheder sammen med en ejendomsmægler. Og efter en måneds tid fandt jeg så den ideelle lejlighed på Wooster Street i det trendy SoHo på det sydlige Manhattan. Det var den perfekte loft lejlighed. Et rigtig stort åbent rum med søjler, et soveværelse og et badeværelse. Lejligheden lå ca. 700 meter nord for World Trade Center. DEN 11. SEPTEMBER 2001 Tirsdag den 11. september 2001 stod jeg op som sædvanelig kl. 7:45. Jeg gik ned til Canal Street og mod øst til Lafayette Street lige efter Broadway for at fange subwayens linje 6 mod nord til Grand Central Station. Her købte jeg som sædvanelig lidt morgenmad og morgen kaffe. Togturen mod nord til mit stop i byen White Plains, tog ca. 40 minutter. White Plains er en lille by i amtet Westchester County, hvor der er mange kontor bygninger, og rigtig mange New Yorkere pendler den modsatte vej, altså fra Manhattan mod nord til White Plains lige som mig. Og det var i White Plains hvor TDC havde et lille kontor med ca. 10 kollegaer. Kontor bygningen lå kun 2 minutters gang fra togstationen. Jeg tog som sædvanelig en lille lur mens jeg kørte i tog, og denne dag var ikke anderledes. Et par minutter før toget ankom til White Plains vågnede jeg. Og som sædvanelig skulle næste alle passagerne af i White Plains. Mens vi alle stod og ventede på togdørene skulle åbne, var der nogle som snakkede om nogen havde hørt hvad der var sket? Her var klokken ca. 8:55. Jeg hørte en sige at der var et lille fly som var fløjet ind i en bygning på Manhattan. Men der var ikke rigtig nogen som havde set nyheder eller hørt nyheder, så der var kun få som vidste hvad der var sket. Og de fleste informationer var fra nogen som havde hørt fra nogen andre. Jeg tænkte ikke så meget over det, andet end jeg lige ville checke op på det når jeg kom ind på kontoret. For der var vist en gang hvor et lille fly var fløjet ind i Empire State Building. Så jeg tænkte at det nok var noget tilsvarende. Men da jeg kom ind på kontoret. Kunne jeg godt se på mine kollegaer at det nok var værre end som så. Vi havde ikke TV på kontoret, så vi hørte istedet for radio. Og her hørte vi at der var et stort passager fly som var fløjet ind i det nordlige tårn på World Trade Center. Så gik alle i panik. Og mens vi var i panik, så fløj det andet passagerfly ind i det andet tårn. Det lød jo helt uvirkeligt og surrealistisk. Mine amerikanske kollegaer gik straks igang med at ringe til deres familie medlemmer for at høre om de var OK, og for at sige at de selv var OK. Men mange ringede forgæves for hele telefonnetværket var overbelastet. Jeg forsøgte også at ringe hjem til Danmark. Og kom heldigvis ret hurtigt igennem. Jeg fik sagt til min mor at jeg var OK, og om hun ikke kunne ringe til alle andre og sige at jeg var OK. Og så kunne vi ringes ved senere. Så faldt der en lille smule ro på. Og vi gik ned i kantinen og fik en kop kaffe og en smøg. Her var der rigtig mange andre som også var gået ned. Alle forsøgte at indhente oplysninger om hvad der var sket mens andre havde hørt nogle ting som så blev videregivet. Det virker egentlig mærkeligt at der var så meget forvirring om hvad der var sket og om USA var i krig nu. Men ihvertilfælde var det umuligt at få ordentlige informationer fra radioen. For alle radiokanaler var også selv i panik, og havde heller ikke selv solide oplysninger. Så der var rigtig mange gætterier og løse rygter. Da vi kom op igen på kontoret, så gik der ikke længe før vi hørte at der nu var endnu et fly som var fløjet ind i Pentagon. Det lød jo helt barokt. Min chef som også var dansk, sagde at hvis folk ville tage hjem så skulle vi bare gøre det. Vores 2 teknikere havde sat et webkamera op i Jersey City som lå lige på den anden side af Hudson floden med panorama udsigt over på syd Manhattan. Da vi fik forbindelse med webkaneraet, var det første gang at vi så levende billeder af angrebet. Og her så vi rådvilde at de 2 World Trade Center tårne var i brand og at tyk røg steg op mod den blå himmel. Og der gik ikke længe før at tårnene styrtede i grus en efter en. Mine kollegaer var nu igang med pakke deres ting sammen for at køre hjem. Jeg og vores danske praktikant som også boede på Manhattan fandt ud af at alle broer og tunneller til Manhattan var lukket. Vi kunne ikke komme hjem. Vores kollegaer sagde at vi gerne måtte bo hos dem, men jeg sagde at jeg lige ville checke om vi ikke kunne få et hotel i White Plains. Jeg ringede til 10 hoteller i White Plains, og alle var booket med strandede folk. Jeg fandt dog et hotel og bookede straks 2 værelser til mig og praktikanten. Og så tog vi afsted. Hotellet viste sig så at være en kombination imellem et hospice for døende og et hotel for pårørende. Men vi var glade over at have et sted at sove. Vi checkede ind og derefter tog elevatoren op til værelserne. I elevatoren på til værelserne stod en gammel dame med en rullator. Mens elevatoren bevægede sig op, begyndte den gamle dame at tisse i elevatoren. Vi stod af uden af hjælpe. Jeg tror faktisk at vi var så chokerede at vi ikke kunne tænkte rationelt. Vi kom ind på værelserne og endte på mit værelse hvor vi straks tændte for TVet. Og hvor var det utroligt at se. Det var jo som om vi var midt i en dårlig film. Efter at have set TV i mange timer i træk, så ville vi finde et sted for at få noget at spise. Vi gik ned på hovedgaden, Main Street i White Plains og fik en burger og en øl. Der var helt menneske tomt på gaden. Det var ellers en ret befærdet gade på dette tidspunkt. Men der var kun få mennesker. Vi fandt et sted hvor vi kunne købe diverse fornødenheder så som tandbørste, undertøj m.m. For vi vidste jo ikke hvor længe vi skulle blive på dette hotel eller hvornår vi kunne komme hjem. DEN 12. SEPTEMBER 2001 Efter en ret dårlig nat, så tog vi ind på kontoret. Så vidt jeg kan huske var der kun vores chef på kontoret. Lige pludselig hørte vi at der nu var blevet åbnet for toge ind til Manhattan. Så vi tog derind. Jeg ringede til mine naboer og fortalte at jeg nu var på vej ind på Manhattan. Og vi aftalte at mødes på Grand Central Station og så følges hjem. WTC set fra West Broadway i SoHo. Foto: http://www.actupny.org Det var mærkeligt at komme tilbage på Manhattan. For hvis man ikke lige vidste at USA (og New York) havde været udsat for et kæmpe angreb, så ville man ikke kunne have gættet det. Der var det samme virvar af folk og biler. Jeg mødtes med mine naboer og veninder, og vi tog sammen ned syd på. De fortalte at de havde forsøgt at komme hjem, men at de ikke kunne komme forbi de mange check points der var etableret af politiet fordi de ikke havde ID eller bevis for at de boede der. De fortalte at de var hjemme da flyene fløj ind i tårnene og så var var flygtet til fods nord på. Og havde derfor ikke noget med. Her boede de hos nogle venner Upper West Side. WTC set fra Wooster Street. Foto: http://www.likeanorb.com Da vi kom til 14 gade, så mødte vi den første check point. Heldigvis havde jeg tilfældigvis en regning fra New Yorks el selskab med, og kunne derfor bevise at jeg boede sydpå. Men politiet ville ikke lade mine naboer komme forbi. Men da jeg fortalte politiet at det var min kæreste og hendes søster, så kom vi forbi. Syd for 14. gade var der næsten ingen biler. Der var mange politibiler og ambulancer og brandbiler. Men næsten ingen almindelige biler. Så vi spaserede ned af Broadway som også var næsten hel mennesketom. Næste check point var Houston Street. Vi lavede regnings tricket og kom forbi afspærringen. I SoHo var der helt menneske tomt. Vi gik ad West Broadway hvor man kunne se røgen stige op for enden af vejen mod syd. Billede af menneske tomme Bowery Street. Foto: http://www.likeanorb.com Vi låste os ind i vores bygning og ind i vores lejligheder. I min lejlighed var der et fint lag hvid støv over det hele. Så i de næste par dage gik med at gøre rent med maske og gummihansker.   Thomas Skarpe Nyheder Fri, 09 Sep 2011 10:52:04 +0100 http://skarpenyheder.dk/2011/09/09/mine-oplevelser-den-11-september-2001-i-new-york/ A view from Jersey City, N.J., of the Manhattan skyline with the twin towers in March 2000. (Mark Lennihan/AP photo) AFREJSEN TIL NEW YORK JUNI 2001 Jeg havde fremlejet min Nørrebro lejlighed og opmagasineret alt mit indbo i en container. Jeg var parat til at tage afsted til et drømme job i New York, hvor jeg var udstationeret på det amerikanske TDC kontor. Mens jeg ventede på mit amerikanske arbejdsvisum, måtte jeg bo en uges tid på et lille hotel nær hovedbanegården. Der gik heldigvis kun en uge. Og så kunne jeg booke min envejsbillet til New York. Byen som aldrig sover. Foto: http://www.urban75.org SOHO LOFT Da jeg ankom til New York boede jeg på et lille hyggeligt hotel på det sydlige Manhattan. De første par uger gik med at lære mine nye amerikanske kollegaer at kende, blive sat ind i de nye arbejdsopgaver og ikke mindst finde en møbleret lejlighed. Jeg havde valgt selv at finde min lejlighed og ikke bare lade TDC finde en lejlighed til mig. Så jeg brugte en hel del eftermiddage på at se på lejligheder sammen med en ejendomsmægler. Og efter en måneds tid fandt jeg så den ideelle lejlighed på Wooster Street i det trendy SoHo på det sydlige Manhattan. Det var den perfekte loft lejlighed. Et rigtig stort åbent rum med søjler, et soveværelse og et badeværelse. Lejligheden lå ca. 700 meter nord for World Trade Center. DEN 11. SEPTEMBER 2001 Tirsdag den 11. september 2001 stod jeg op som sædvanelig kl. 7:45. Jeg gik ned til Canal Street og mod øst til Lafayette Street lige efter Broadway for at fange subwayens linje 6 mod nord til Grand Central Station. Her købte jeg som sædvanelig lidt morgenmad og morgen kaffe. Togturen mod nord til mit stop i byen White Plains, tog ca. 40 minutter. White Plains er en lille by i amtet Westchester County, hvor der er mange kontor bygninger, og rigtig mange New Yorkere pendler den modsatte vej, altså fra Manhattan mod nord til White Plains lige som mig. Og det var i White Plains hvor TDC havde et lille kontor med ca. 10 kollegaer. Kontor bygningen lå kun 2 minutters gang fra togstationen. Jeg tog som sædvanelig en lille lur mens jeg kørte i tog, og denne dag var ikke anderledes. Et par minutter før toget ankom til White Plains vågnede jeg. Og som sædvanelig skulle næste alle passagerne af i White Plains. Mens vi alle stod og ventede på togdørene skulle åbne, var der nogle som snakkede om nogen havde hørt hvad der var sket? Her var klokken ca. 8:55. Jeg hørte en sige at der var et lille fly som var fløjet ind i en bygning på Manhattan. Men der var ikke rigtig nogen som havde set nyheder eller hørt nyheder, så der var kun få som vidste hvad der var sket. Og de fleste informationer var fra nogen som havde hørt fra nogen andre. Jeg tænkte ikke så meget over det, andet end jeg lige ville checke op på det når jeg kom ind på kontoret. For der var vist en gang hvor et lille fly var fløjet ind i Empire State Building. Så jeg tænkte at det nok var noget tilsvarende. Men da jeg kom ind på kontoret. Kunne jeg godt se på mine kollegaer at det nok var værre end som så. Vi havde ikke TV på kontoret, så vi hørte istedet for radio. Og her hørte vi at der var et stort passager fly som var fløjet ind i det nordlige tårn på World Trade Center. Så gik alle i panik. Og mens vi var i panik, så fløj det andet passagerfly ind i det andet tårn. Det lød jo helt uvirkeligt og surrealistisk. Mine amerikanske kollegaer gik straks igang med at ringe til deres familie medlemmer for at høre om de var OK, og for at sige at de selv var OK. Men mange ringede forgæves for hele telefonnetværket var overbelastet. Jeg forsøgte også at ringe hjem til Danmark. Og kom heldigvis ret hurtigt igennem. Jeg fik sagt til min mor at jeg var OK, og om hun ikke kunne ringe til alle andre og sige at jeg var OK. Og så kunne vi ringes ved senere. Så faldt der en lille smule ro på. Og vi gik ned i kantinen og fik en kop kaffe og en smøg. Her var der rigtig mange andre som også var gået ned. Alle forsøgte at indhente oplysninger om hvad der var sket mens andre havde hørt nogle ting som så blev videregivet. Det virker egentlig mærkeligt at der var så meget forvirring om hvad der var sket og om USA var i krig nu. Men ihvertilfælde var det umuligt at få ordentlige informationer fra radioen. For alle radiokanaler var også selv i panik, og havde heller ikke selv solide oplysninger. Så der var rigtig mange gætterier og løse rygter. Da vi kom op igen på kontoret, så gik der ikke længe før vi hørte at der nu var endnu et fly som var fløjet ind i Pentagon. Det lød jo helt barokt. Min chef som også var dansk, sagde at hvis folk ville tage hjem så skulle vi bare gøre det. Vores 2 teknikere havde sat et webkamera op i Jersey City som lå lige på den anden side af Hudson floden med panorama udsigt over på syd Manhattan. Da vi fik forbindelse med webkaneraet, var det første gang at vi så levende billeder af angrebet. Og her så vi rådvilde at de 2 World Trade Center tårne var i brand og at tyk røg steg op mod den blå himmel. Og der gik ikke længe før at tårnene styrtede i grus en efter en. Mine kollegaer var nu igang med pakke deres ting sammen for at køre hjem. Jeg og vores danske praktikant som også boede på Manhattan fandt ud af at alle broer og tunneller til Manhattan var lukket. Vi kunne ikke komme hjem. Vores kollegaer sagde at vi gerne måtte bo hos dem, men jeg sagde at jeg lige ville checke om vi ikke kunne få et hotel i White Plains. Jeg ringede til 10 hoteller i White Plains, og alle var booket med strandede folk. Jeg fandt dog et hotel og bookede straks 2 værelser til mig og praktikanten. Og så tog vi afsted. Hotellet viste sig så at være en kombination imellem et hospice for døende og et hotel for pårørende. Men vi var glade over at have et sted at sove. Vi checkede ind og derefter tog elevatoren op til værelserne. I elevatoren på til værelserne stod en gammel dame med en rullator. Mens elevatoren bevægede sig op, begyndte den gamle dame at tisse i elevatoren. Vi stod af uden af hjælpe. Jeg tror faktisk at vi var så chokerede at vi ikke kunne tænkte rationelt. Vi kom ind på værelserne og endte på mit værelse hvor vi straks tændte for TVet. Og hvor var det utroligt at se. Det var jo som om vi var midt i en dårlig film. Efter at have set TV i mange timer i træk, så ville vi finde et sted for at få noget at spise. Vi gik ned på hovedgaden, Main Street i White Plains og fik en burger og en øl. Der var helt menneske tomt på gaden. Det var ellers en ret befærdet gade på dette tidspunkt. Men der var kun få mennesker. Vi fandt et sted hvor vi kunne købe diverse fornødenheder så som tandbørste, undertøj m.m. For vi vidste jo ikke hvor længe vi skulle blive på dette hotel eller hvornår vi kunne komme hjem. DEN 12. SEPTEMBER 2001 Efter en ret dårlig nat, så tog vi ind på kontoret. Så vidt jeg kan huske var der kun vores chef på kontoret. Lige pludselig hørte vi at der nu var blevet åbnet for toge ind til Manhattan. Så vi tog derind. Jeg ringede til mine naboer og fortalte at jeg nu var på vej ind på Manhattan. Og vi aftalte at mødes på Grand Central Station og så følges hjem. WTC set fra West Broadway i SoHo. Foto: http://www.actupny.org Det var mærkeligt at komme tilbage på Manhattan. For hvis man ikke lige vidste at USA (og New York) havde været udsat for et kæmpe angreb, så ville man ikke kunne have gættet det. Der var det samme virvar af folk og biler. Jeg mødtes med mine naboer og veninder, og vi tog sammen ned syd på. De fortalte at de havde forsøgt at komme hjem, men at de ikke kunne komme forbi de mange check points der var etableret af politiet fordi de ikke havde ID eller bevis for at de boede der. De fortalte at de var hjemme da flyene fløj ind i tårnene og så var var flygtet til fods nord på. Og havde derfor ikke noget med. Her boede de hos nogle venner Upper West Side. WTC set fra Wooster Street. Foto: http://www.likeanorb.com Da vi kom til 14 gade, så mødte vi den første check point. Heldigvis havde jeg tilfældigvis en regning fra New Yorks el selskab med, og kunne derfor bevise at jeg boede sydpå. Men politiet ville ikke lade mine naboer komme forbi. Men da jeg fortalte politiet at det var min kæreste og hendes søster, så kom vi forbi. Syd for 14. gade var der næsten ingen biler. Der var mange politibiler og ambulancer og brandbiler. Men næsten ingen almindelige biler. Så vi spaserede ned af Broadway som også var næsten hel mennesketom. Næste check point var Houston Street. Vi lavede regnings tricket og kom forbi afspærringen. I SoHo var der helt menneske tomt. Vi gik ad West Broadway hvor man kunne se røgen stige op for enden af vejen mod syd. Billede af menneske tomme Bowery Street. Foto: http://www.likeanorb.com Vi låste os ind i vores bygning og ind i vores lejligheder. I min lejlighed var der et fint lag hvid støv over det hele. Så i de næste par dage gik med at gøre rent med maske og gummihansker.   Thomas Skarpe Nyheder Fri, 09 Sep 2011 10:52:04 +0100 http://skarpenyheder.dk/2011/09/09/mine-oplevelser-den-11-september-2001-i-new-york/ - en danskers øjenvidne beretning fra den 11. september 2001 fra New York. A view from Jersey City, N.J., of the Manhattan skyline with the twin towers in March 2000. (Mark Lennihan/AP photo) AFREJSEN TIL NEW YORK JUNI 2001 Jeg havde fremlejet min Nørrebro lejlighed og opmagasineret alt mit indbo i en container. Jeg var parat til at tage afsted til et drømme job i New York, hvor jeg var udstationeret på det amerikanske TDC kontor. Mens jeg ventede på mit amerikanske arbejdsvisum, måtte jeg bo en uges tid på et lille hotel nær hovedbanegården. Der gik heldigvis kun en uge. Og så kunne jeg booke min envejsbillet til New York. Byen som aldrig sover. Foto: http://www.urban75.org SOHO LOFT Da jeg ankom til New York boede jeg på et lille hyggeligt hotel på det sydlige Manhattan. De første par uger gik med at lære mine nye amerikanske kollegaer at kende, blive sat ind i de nye arbejdsopgaver og ikke mindst finde en møbleret lejlighed. Jeg havde valgt selv at finde min lejlighed og ikke bare lade TDC finde en lejlighed til mig. Så jeg brugte en hel del eftermiddage på at se på lejligheder sammen med en ejendomsmægler. Og efter en måneds tid fandt jeg så den ideelle lejlighed på Wooster Street i det trendy SoHo på det sydlige Manhattan. Det var den perfekte loft lejlighed. Et rigtig stort åbent rum med søjler, et soveværelse og et badeværelse. Lejligheden lå ca. 700 meter nord for World Trade Center. DEN 11. SEPTEMBER 2001 Tirsdag den 11. september 2001 stod jeg op som sædvanelig kl. 7:45. Jeg gik ned til Canal Street og mod øst til Lafayette Street lige efter Broadway for at fange subwayens linje 6 mod nord til Grand Central Station. Her købte jeg som sædvanelig lidt morgenmad og morgen kaffe. Togturen mod nord til mit stop i byen White Plains, tog ca. 40 minutter. White Plains er en lille by i amtet Westchester County, hvor der er mange kontor bygninger, og rigtig mange New Yorkere pendler den modsatte vej, altså fra Manhattan mod nord til White Plains lige som mig. Og det var i White Plains hvor TDC havde et lille kontor med ca. 10 kollegaer. Kontor bygningen lå kun 2 minutters gang fra togstationen. Jeg tog som sædvanelig en lille lur mens jeg kørte i tog, og denne dag var ikke anderledes. Et par minutter før toget ankom til White Plains vågnede jeg. Og som sædvanelig skulle næste alle passagerne af i White Plains. Mens vi alle stod og ventede på togdørene skulle åbne, var der nogle som snakkede om nogen havde hørt hvad der var sket? Her var klokken ca. 8:55. Jeg hørte en sige at der var et lille fly som var fløjet ind i en bygning på Manhattan. Men der var ikke rigtig nogen som havde set nyheder eller hørt nyheder, så der var kun få som vidste hvad der var sket. Og de fleste informationer var fra nogen som havde hørt fra nogen andre. Jeg tænkte ikke så meget over det, andet end jeg lige ville checke op på det når jeg kom ind på kontoret. For der var vist en gang hvor et lille fly var fløjet ind i Empire State Building. Så jeg tænkte at det nok var noget tilsvarende. Men da jeg kom ind på kontoret. Kunne jeg godt se på mine kollegaer at det nok var værre end som så. Vi havde ikke TV på kontoret, så vi hørte istedet for radio. Og her hørte vi at der var et stort passager fly som var fløjet ind i det nordlige tårn på World Trade Center. Så gik alle i panik. Og mens vi var i panik, så fløj det andet passagerfly ind i det andet tårn. Det lød jo helt uvirkeligt og surrealistisk. Mine amerikanske kollegaer gik straks igang med at ringe til deres familie medlemmer for at høre om de var OK, og for at sige at de selv var OK. Men mange ringede forgæves for hele telefonnetværket var overbelastet. Jeg forsøgte også at ringe hjem til Danmark. Og kom heldigvis ret hurtigt igennem. Jeg fik sagt til min mor at jeg var OK, og om hun ikke kunne ringe til alle andre og sige at jeg var OK. Og så kunne vi ringes ved senere. Så faldt der en lille smule ro på. Og vi gik ned i kantinen og fik en kop kaffe og en smøg. Her var der rigtig mange andre som også var gået ned. Alle forsøgte at indhente oplysninger om hvad der var sket mens andre havde hørt nogle ting som så blev videregivet. Det virker egentlig mærkeligt at der var så meget forvirring om hvad der var sket og om USA var i krig nu. Men ihvertilfælde var det umuligt at få ordentlige informationer fra radioen. For alle radiokanaler var også selv i panik, og havde heller ikke selv solide oplysninger. Så der var rigtig mange gætterier og løse rygter. Da vi kom op igen på kontoret, så gik der ikke længe før vi hørte at der nu var endnu et fly som var fløjet ind i Pentagon. Det lød jo helt barokt. Min chef som også var dansk, sagde at hvis folk ville tage hjem så skulle vi bare gøre det. Vores 2 teknikere havde sat et webkamera op i Jersey City som lå lige på den anden side af Hudson floden med panorama udsigt over på syd Manhattan. Da vi fik forbindelse med webkaneraet, var det første gang at vi så levende billeder af angrebet. Og her så vi rådvilde at de 2 World Trade Center tårne var i brand og at tyk røg steg op mod den blå himmel. Og der gik ikke længe før at tårnene styrtede i grus en efter en. Mine kollegaer var nu igang med pakke deres ting sammen for at køre hjem. Jeg og vores danske praktikant som også boede på Manhattan fandt ud af at alle broer og tunneller til Manhattan var lukket. Vi kunne ikke komme hjem. Vores kollegaer sagde at vi gerne måtte bo hos dem, men jeg sagde at jeg lige ville checke om vi ikke kunne få et hotel i White Plains. Jeg ringede til 10 hoteller i White Plains, og alle var booket med strandede folk. Jeg fandt dog et hotel og bookede straks 2 værelser til mig og praktikanten. Og så tog vi afsted. Hotellet viste sig så at være en kombination imellem et hospice for døende og et hotel for pårørende. Men vi var glade over at have et sted at sove. Vi checkede ind og derefter tog elevatoren op til værelserne. I elevatoren på til værelserne stod en gammel dame med en rullator. Mens elevatoren bevægede sig op, begyndte den gamle dame at tisse i elevatoren. Vi stod af uden af hjælpe. Jeg tror faktisk at vi var så chokerede at vi ikke kunne tænkte rationelt. Vi kom ind på værelserne og endte på mit værelse hvor vi straks tændte for TVet. Og hvor var det utroligt at se. Det var jo som om vi var midt i en dårlig film. Efter at have set TV i mange timer i træk, så ville vi finde et sted for at få noget at spise. Vi gik ned på hovedgaden, Main Street i White Plains og fik en burger og en øl. Der var helt menneske tomt på gaden. Det var ellers en ret befærdet gade på dette tidspunkt. Men der var kun få mennesker. Vi fandt et sted hvor vi kunne købe diverse fornødenheder så som tandbørste, undertøj m.m. For vi vidste jo ikke hvor længe vi skulle blive på dette hotel eller hvornår vi kunne komme hjem. DEN 12. SEPTEMBER 2001 Efter en ret dårlig nat, så tog vi ind på kontoret. Så vidt jeg kan huske var der kun vores chef på kontoret. Lige pludselig hørte vi at der nu var blevet åbnet for toge ind til Manhattan. Så vi tog derind. Jeg ringede til mine naboer og fortalte at jeg nu var på vej ind på Manhattan. Og vi aftalte at mødes på Grand Central Station og så følges hjem. WTC set fra West Broadway i SoHo. Foto: http://www.actupny.org Det var mærkeligt at komme tilbage på Manhattan. For hvis man ikke lige vidste at USA (og New York) havde været udsat for et kæmpe angreb, så ville man ikke kunne have gættet det. Der var det samme virvar af folk og biler. Jeg mødtes med mine naboer og veninder, og vi tog sammen ned syd på. De fortalte at de havde forsøgt at komme hjem, men at de ikke kunne komme forbi de mange check points der var etableret af politiet fordi de ikke havde ID eller bevis for at de boede der. De fortalte at de var hjemme da flyene fløj ind i tårnene og så var var flygtet til fods nord på. Og havde derfor ikke noget med. Her boede de hos nogle venner Upper West Side. WTC set fra Wooster Street. Foto: http://www.likeanorb.com Da vi kom til 14 gade, så mødte vi den første check point. Heldigvis havde jeg tilfældigvis en regning fra New Yorks el selskab med, og kunne derfor bevise at jeg boede sydpå. Men politiet ville ikke lade mine naboer komme forbi. Men da jeg fortalte politiet at det var min kæreste og hendes søster, så kom vi forbi. Syd for 14. gade var der næsten ingen biler. Der var mange politibiler og ambulancer og brandbiler. Men næsten ingen almindelige biler. Så vi spaserede ned af Broadway som også var næsten hel mennesketom. Næste check point var Houston Street. Vi lavede regnings tricket og kom forbi afspærringen. I SoHo var der helt menneske tomt. Vi gik ad West Broadway hvor man kunne se røgen stige op for enden af vejen mod syd. Billede af menneske tomme Bowery Street. Foto: http://www.likeanorb.com Vi låste os ind i vores bygning og ind i vores lejligheder. I min lejlighed var der et fint lag hvid støv over det hele. Så i de næste par dage gik med at gøre rent med maske og gummihansker.   Thomas Skarpe Nyheder Fri, 09 Sep 2011 10:52:04 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/KulturPlakaten/~3/c83625OvVJo/ En varm og charmerende forestilling fuld af humor, dans og sang Broadway musicalen “Annie”, der er baseret på en populær tegneserie, der har kørt dagligt i amerikanske aviser i over 80 år, blev efter sin urpremiere straks en kæmpesucces. Den modtog hele 7 Tony Awards, bl.a. for Best Musical, Best Book og Best Score, og spillede ... [[ Læs mere på www.kulturplakaten.dk ]] admin Kulturplakaten Wed, 31 Aug 2011 16:00:47 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/KulturPlakaten/~3/c83625OvVJo/ En varm og charmerende forestilling fuld af humor, dans og sang Broadway musicalen “Annie”, der er baseret på en populær tegneserie, der har kørt dagligt i amerikanske aviser i over 80 år, blev efter sin urpremiere straks en kæmpesucces. Den modtog hele 7 Tony Awards, bl.a. for Best Musical, Best Book og Best Score, og spillede ... [[ Læs mere på www.kulturplakaten.dk ]] admin Kulturplakaten Wed, 31 Aug 2011 16:00:47 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/MusikPlakaten/~3/BjmpLN-0EqM/ Efter kæmpe succes på Roskilde Festival 2011, gæster Seun Kuti den 28. oktober 2011 København Sønnen af afrobeat legenden Fela Kuti indtager Amager Bio med Fela’s verdensberømte band Egypt 80 i et overflødighedshorn af oprindelige yoruba kulturelle rytmer, sprød sax, politisk lyrik, hip hop og jazz. Fordums brændende blanding af funk,... [[ Læs mere på www.musikplakaten.dk ]] admin Musikplakaten Wed, 24 Aug 2011 07:51:40 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/MusikPlakaten/~3/BjmpLN-0EqM/ Efter kæmpe succes på Roskilde Festival 2011, gæster Seun Kuti den 28. oktober 2011 København Sønnen af afrobeat legenden Fela Kuti indtager Amager Bio med Fela’s verdensberømte band Egypt 80 i et overflødighedshorn af oprindelige yoruba kulturelle rytmer, sprød sax, politisk lyrik, hip hop og jazz. Fordums brændende blanding af funk,... [[ Læs mere på www.musikplakaten.dk ]] admin Musikplakaten Wed, 24 Aug 2011 07:51:40 +0100