De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et brok http://www.overskrift.dk Thu, 24 May 2012 15:01:19 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://dax2.wordpress.com/2012/05/24/magnolia-af-en-art/ Jeg har lært nytten af at hjælpe smukke og nemme planter til at vokse i éns have. Nogle af de planter, som gerne vil vokse uden hjælp, skyder så meget til siderne eller laver så mange frø, at de fylder for meget. Fx. Mørkerød Halvvild Kirsebær og Hjortetak, hvor det fældede træ laver sideskud og [...] Donald Tøm Papirkurven Thu, 24 May 2012 10:30:32 +0100 http://superheltemor.dk/2012/05/om-frygt-og-zombier/ Før jeg fik børn var jeg ikke bange for en skid. Mørke, edderkopper, kriser og skumle mennesker – de kunne bare komme an, for der var ikke noget JEG ikke kunne klare! Så blev jeg gravid første gang, og oplevede pludselig alle bekymringerne for babyen: åh – havde den det godt derinde? Havde jeg mærket den sparke i dag? Jeg glædede mig til at få baby ud, så jeg kunne se den havde det godt – og derved stoppe med at bekymre mig. Shit – jeg blev klogere! Lige siden jeg hev hendes fedtede nyfødte krop op på min mave og så ind i hendes mørke øjne, har jeg været bange for alting. Alle de farer der ligger på lur og venter på at kaste sig over mine søde små børn, kan virkelig skræmme livet af mig, og min fantasi er alt for livlig, så jeg kan virkeligt få malet mig selv ind i et hjørne af skræk indimellem, mens jeg tænker:”jamen hvad nu hvis feberen er tegn på meningitis? Hvad nu hvis hun cykler og vælter ud foran en bil? Hvad nu hvis hun drikker sig fuld som teenager, og vælter ud foran en bil? Hvad nu hvis færgen kæntrer? Hvad nu hvis verden overtages af blodtørstige zombier?” Giver mig selv et par hurtige mentale lussinger indimellem, og tvinger mig selv til at lade dem klatre i træer og gå på fortove, uden at være pakket ind i vat. Men den der zombie-skrækscenarie-ting kan ikke helt slippe. Jeg drømmer sjældent, men når jeg gør, er det faktisk ofte mareridt, hvor jeg forsøger at redde mine børn fra horder af zombier. Løber, forskanser os, gemmer dem. En psykolog ville sikkert tyde noget med, at zombierne repræsenterer alle de ting man gerne ville beskytte børn imod:nederlag, drillerier, dumme mennesker – jeg tror egentlig bare at de repræsenterer zombier, som er fucking scary i sig selv. Ninjaman og jeg så for nyligt serien “walking dead” på dvd – den er rigtigt god, se den! – men den intensiverede mine zombiemareridt massivt, så jeg var lettet, da vi havde set den færdig! Og så forleden, gav en veninde mig en bog:”høstens engle”, som hun har oversat. Den handler om zombier, og den er smukt og spændende skrevet, men jeg må tvinge mig selv til kun at læse i dagslys, for at holde mareridt væk. Sad derfor opslugt af den i stuen i går, mens børnene legede i haven – og pludselig hørte jeg en slæbe-slæbe-slæbe lyd fra soveværelset, som jeg straks genkendte som en typisk zombielyd. Man VED bare hvordan den slags lyder, når man har haft mareridt om det 50 gange, ok? Blev derfor overrasket af at det var dette syn der mødte mig: superheltemor Superheltemors bekendelser Wed, 23 May 2012 21:34:35 +0100 http://superheltemor.dk/2012/05/om-frygt-og-zombier/ Før jeg fik børn var jeg ikke bange for en skid. Mørke, edderkopper, kriser og skumle mennesker – de kunne bare komme an, for der var ikke noget JEG ikke kunne klare! Så blev jeg gravid første gang, og oplevede pludselig alle bekymringerne for babyen: åh – havde den det godt derinde? Havde jeg mærket den sparke i dag? Jeg glædede mig til at få baby ud, så jeg kunne se den havde det godt – og derved stoppe med at bekymre mig. Shit – jeg blev klogere! Lige siden jeg hev hendes fedtede nyfødte krop op på min mave og så ind i hendes mørke øjne, har jeg været bange for alting. Alle de farer der ligger på lur og venter på at kaste sig over mine søde små børn, kan virkelig skræmme livet af mig, og min fantasi er alt for livlig, så jeg kan virkeligt få malet mig selv ind i et hjørne af skræk indimellem, mens jeg tænker:”jamen hvad nu hvis feberen er tegn på meningitis? Hvad nu hvis hun cykler og vælter ud foran en bil? Hvad nu hvis hun drikker sig fuld som teenager, og vælter ud foran en bil? Hvad nu hvis færgen kæntrer? Hvad nu hvis verden overtages af blodtørstige zombier?” Giver mig selv et par hurtige mentale lussinger indimellem, og tvinger mig selv til at lade dem klatre i træer og gå på fortove, uden at være pakket ind i vat. Men den der zombie-skrækscenarie-ting kan ikke helt slippe. Jeg drømmer sjældent, men når jeg gør, er det faktisk ofte mareridt, hvor jeg forsøger at redde mine børn fra horder af zombier. Løber, forskanser os, gemmer dem. En psykolog ville sikkert tyde noget med, at zombierne repræsenterer alle de ting man gerne ville beskytte børn imod:nederlag, drillerier, dumme mennesker – jeg tror egentlig bare at de repræsenterer zombier, som er fucking scary i sig selv. Ninjaman og jeg så for nyligt serien “walking dead” på dvd – den er rigtigt god, se den! – men den intensiverede mine zombiemareridt massivt, så jeg var lettet, da vi havde set den færdig! Og så forleden, gav en veninde mig en bog:”høstens engle”, som hun har oversat. Den handler om zombier, og den er smukt og spændende skrevet, men jeg må tvinge mig selv til kun at læse i dagslys, for at holde mareridt væk. Sad derfor opslugt af den i stuen i går, mens børnene legede i haven – og pludselig hørte jeg en slæbe-slæbe-slæbe lyd fra soveværelset, som jeg straks genkendte som en typisk zombielyd. Man VED bare hvordan den slags lyder, når man har haft mareridt om det 50 gange, ok? Blev derfor overrasket af at det var dette syn der mødte mig: superheltemor Superheltemors bekendelser Wed, 23 May 2012 21:34:35 +0100 http://ninkanina.dk/2012/jeg-ville-gerne/ … vise jer hvad vi brugte weekenden på. … vise jer flere billeder af, hvad man kan med kameraet i en iPhone 4S … fortælle hvad jeg render og laver – det kan jeg lige overkomme, så det kommer her. SKAT, Moms og pis mig lige i øret… Inden længe, så får jeg et CVR nummer med posten. Jeg har valgt at starte op som selvstændig fotograf. Der er så mange der spørger om jeg ikke lige kunne hapse et par billeder af et eller andet og ja, så kan jeg jo lige så godt tage penge for det og bidrage lidt mere til samfundet, end hvad jeg smider tilbage i skattekassen på en SU. Jeg vil ikke helt fortælle, hvad det kommer til at hedde endnu, da siden stadig er ved at blive rettet til og fyldt på. Men det får I at vide inden længe og jeg glæder mig til at vise jer det. Er faktisk skide stolt, for at sige det mildt. Visitkort er lavet, kameraer ladt op, udstyr finpudset og lige om lidt er jeg klar til at kaste mig ud i det her eventyr. Det betyder så også, at jeg har brugt en ordentlig bunke tid på at lure hele det der system med regnskab osv. Det er godt nok svært at holde styr på, hvad der kan trækkes fra hvor og hvorfor. Det skal jeg nok lære – altså engang, sådan lige pludselig. Eksamen… Om en god måned, så putter jeg sådan en hat på mit hoved, hvilket betyder at jeg er blevet student. Hurraaaaa! Den der måned er bare virkelig lang. Jeg læser og læser, skriver ned, plastre ting med post-its og sorterer og gør i orden. Det er faktisk et rigtig skod arbejde, men det skal jo gøres. Det hjælper så heller ikke, når man ingen have har, at man kan sidde indenfor på kontoret og koge, mens solen skinner og det er fedt vejr. Det er jo typisk mit vejr-held. I morgen står den på mundtlig dansk og jeg skal trække kl. 9:30, så har I et øjeblik i overskud, så modtages god karma, krydsede lemmer og dejlige tanker med kyshånd. Altså, bare sådan fra 9:30 og halvanden time frem-agtigt. Men jeg lover… Jeg lover, højt og helligt, at der kommer lidt nyt på bloggen, som også er noget der giver lidt input til øjnene og som ikke (kun) er tekst. Jeg håber I nyder de fantastiske sommerdage vi har lige i øjeblikket. Husk solcreme, rigeligt med vand og alt det der. NinkaNina NinkaNinas Verden Wed, 23 May 2012 21:07:33 +0100 http://jdreng.dk/hvordan-skal-en-musikblog-vaere/ Lukas Kaldan fra Wonders Make Joy pegede mig i retningen af en diskussion mellem ham og Eva Laksø fra Regnsky om et blogindlæg på Wonders Make Joy om musikeren Schultz & Forever. Puh, sikke en masse links, men nu er banen kridtet op. Jeg synes, det er en interessant diskussion. Bør (musik-)blogs sprogligt og formidlingsmæssigt set minde mere om de traditionelle medier, som jeg tror, Eva Laksø lægger op til, når hun skriver, at bloggen skal være en profilering af musikken, ikke af skribenten? Eller skal en musikblog tage udgangspunkt i de dagbogslignende, personlige indlæg, blog-formen oprindeligt udsprang af? Svaret må være et rungende, klart “det kan man ikke stille op på den måde”. For både Eva og Lukas har fat i den lange ende. Ved at formidle på musikkens præmisser og have et konstant fokus på at sætte den i centrum, tilfredsstiller man én slags læsere, og ved at tage udgangspunkt i den personlige oplevelse og dermed formidle bloggerens begejstring for musikken, tilfredsstiller man et andet. Og i begge tilfælde tilfredsstiller man mig. Jeg læser både Regnsky og Wonders Make Joy, og det er måske i virkeligheden det, der er (musik-)bloggenes styrke. Fordi de delvist eksisterer uden for de økonomiske og logistiske betingelser, de “normale” medier er underlagt, er der plads til en større mangfoldighed, og den hilser jeg personligt velkommen som et alternativ til et mainstream-mediemarked, hvor formeksperimenter og historier fra udkanten af hovedåren sjældent får plads. jdreng Jdreng Wed, 23 May 2012 19:30:13 +0100 http://dax2.wordpress.com/2012/05/22/arbejde/ Jeg skal have ordnet den del af terrassen. Ikke bare ukrudt men også myrer har formeret sig hurtigt. Jeg har tidligere i år sprøjtet og pudret, men det hjælper næsten ikke. De angivne mængder kan slet ikke holde myrerne væk. Beyers er bedst (eller værst set fra myrernes synspunkt). Overalt hvor der er sol og [...] Donald Tøm Papirkurven Tue, 22 May 2012 20:21:45 +0100 http://lenekrog.com/?p=1478 Ved du hvad jeg hader? Hvad jeg er sådan rigtig godt gammeldags pissetræt af? Når jeg opdager at René er venner på Facebook med en fælles bekendt, og jeg så spørger hvornår det er sket, og han svarer at det var han/hun (oftest hun’er, pudsigt nok) der havde sendt en venneanmodning og så havde han bare accepteret engang for længe siden. Nå?! Og hvorfor har jeg så ikke også fået sådan en venneanmodning? Pointen er ikke om jeg gider være facebookvenner med dem. POINTEN er: Hvad er der nu i vejen med mig? Hvorfor er det kun René, folk gider være venner med på røvbook? Nåhm, er da heldigvis bare sur. Hverdag ad libitum Hverdag ad libitum Tue, 22 May 2012 13:31:33 +0100 http://sneglcille.dk/2012/05/20/panik-rodvin-bloggertraef-og-tommermaend/ Min weekend har budt på lidt af det hele. I går eftermiddags skete en af de ting som jeg flere gange har frygtet. Jeg blev smækket ude, af Otto. Lort, virkelig lort! Jeg var gået ud af lejligheden for at tage imod Otto og freelancer og da jeg gik ned for at hjælpe med at bære nogle ting, løb Otto forbi mig på trappen, ind i lejligheden og smækkede døren. BANG! Mine nøgler, de lå på køkkenbordet. De første 30 sekunder panikkede jeg fuldstændigt og da freelancer sagde ordene “du skulle da vist have slået låsen fra” med et kækt smil, måtte jeg hvæse en smule, dog fik jeg rimelig hurtigt stemmelejet ned og placeret mig foran brevsprækken, her forsøgte jeg at guide Otto hen til mine nøgler. Men han kunne ikke nå dem, så den plan røg rimelig hurtigt i vasken. Nogen var så venlig at tage et billede af brevsprækkekommunikationen: Tilgengæld kom vi efter hvad der føltes som lang tid, i tanke om at Otto selv har lært at at åbne glasdøren ud imod gården (gudskelov for at jeg endnu ikke har fået børnesikret den), så freelancer hoppede ud af et åbent vindue i opgangen og om i gården, hvor Otto åbnede døren. Jeg kom ind, ingen nåede at panikke, altså kun mig. Happy ending (in a non handjobby kinda way). Kort tid efter sprang jeg på cyklen med lidt godt i kurven og kørte hjem til hende her, hvor jeg var inviteret til mad, sammen med Nadia og Rikke. Det blev til en hel del af det her: Klokken cirka 4 (!) sejlede jeg hjem og satte nøglen i døren på vesterbro I dag har jeg haft tømmermænd fra helvede, så udover at sove det meste af formiddagen væk, har det set således ud: Jeg fik besøg af søde Mie i min gård tidligere i dag og eftermiddagen blev altså brugt under dynen, desværre. Men det der rødvins show i går var tydeligvis lidt for meget af det gode…. I morgen tidlig, der skal jeg i biografen. Alene. Mere om det senere på ugen. Nu godnat! Sneglcille Sneglcille Sun, 20 May 2012 22:07:50 +0100 http://sneglcille.dk/2012/05/20/panik-rodvin-bloggertraef-og-tommermaend/ Min weekend har budt på lidt af det hele. I går eftermiddags skete en af de ting som jeg flere gange har frygtet. Jeg blev smækket ude, af Otto. Lort, virkelig lort! Jeg var gået ud af lejligheden for at tage imod Otto og freelancer og da jeg gik ned for at hjælpe med at bære nogle ting, løb Otto forbi mig på trappen, ind i lejligheden og smækkede døren. BANG! Mine nøgler, de lå på køkkenbordet. De første 30 sekunder panikkede jeg fuldstændigt og da freelancer sagde ordene “du skulle da vist have slået låsen fra” med et kækt smil, måtte jeg hvæse en smule, dog fik jeg rimelig hurtigt stemmelejet ned og placeret mig foran brevsprækken, her forsøgte jeg at guide Otto hen til mine nøgler. Men han kunne ikke nå dem, så den plan røg rimelig hurtigt i vasken. Nogen var så venlig at tage et billede af brevsprækkekommunikationen: Tilgengæld kom vi efter hvad der føltes som lang tid, i tanke om at Otto selv har lært at at åbne glasdøren ud imod gården (gudskelov for at jeg endnu ikke har fået børnesikret den), så freelancer hoppede ud af et åbent vindue i opgangen og om i gården, hvor Otto åbnede døren. Jeg kom ind, ingen nåede at panikke, altså kun mig. Happy ending (in a non handjobby kinda way). Kort tid efter sprang jeg på cyklen med lidt godt i kurven og kørte hjem til hende her, hvor jeg var inviteret til mad, sammen med Nadia og Rikke. Det blev til en hel del af det her: Klokken cirka 4 (!) sejlede jeg hjem og satte nøglen i døren på vesterbro I dag har jeg haft tømmermænd fra helvede, så udover at sove det meste af formiddagen væk, har det set således ud: Jeg fik besøg af søde Mie i min gård tidligere i dag og eftermiddagen blev altså brugt under dynen, desværre. Men det der rødvins show i går var tydeligvis lidt for meget af det gode…. I morgen tidlig, der skal jeg i biografen. Alene. Mere om det senere på ugen. Nu godnat! Sneglcille Sneglcille Sun, 20 May 2012 22:07:50 +0100 http://trinesrablerier.dk/?p=1240 Har været på impulsshopping med Henrik og Julie…. Eller impuls og impuls for der er ved Gud ingen (håber jeg) der impuls shopper et fryseskab… Da Henrik var på vej ud i fryseren efter Hk. Oksekød til der pizza gjorde han den opdagelse at vores gamle fryser var afgået ved døden… Der var hvertfald ingen strøm til den… Suk og ak og FUUUCK tænkte vi og stoppede Julie ind i Vectraen og kørte ned til EL-Plus her i byen… 2.500 kr fattigere men en skabsfryser rigere – det tog 10 minutter… Vidunderet er sat til og står nu og fryser lystigt ude i skuret… Så sgu, fanden i helvede da også… Hvad bliver det næste??? Trine Trines Rablerier Sat, 19 May 2012 20:43:31 +0100 http://dax2.wordpress.com/2012/05/19/tung-sovn/ Jeg har ikke overskud til at tage på blogg-treff i Frederiksberg Have i dag, eller til at gøre noget. Jeg har sovet 95% af tiden siden kl.18 i går, og det fortsætter – tung og svimmel. Jeg har lovet at ringe og spørge lægevagten eller andre, hvad jeg skal gøre, men jeg ved ikke rigtigt [...] Donald Tøm Papirkurven Sat, 19 May 2012 16:18:46 +0100 http://dottie.dk/?p=1292 .. er vasketøj! Der er bare ikke noget der ser mere rodet ud end vasketøj der flyder over kurven, og det er virkelig blevet et problem herhjemme på det seneste.. Med et fælles vaskehus med 4 maskiner, hvor der skal bestilles tid og en baby, så er det bare ikke altid det kan lade sig gøre, at få vasket tøj. Problemet er ikke, at jeg ikke får bestilt tid i vaskehuset, nej nej, jeg bestiller altid alle 4 maskiner på én gang. Problemet er, at når det er blevet tid, så er Liam lige vågnet, skal lige have mad, har skidt ud over det hele, er mega træt og pylret, eller noget andet, og så når vi det bare ikke. Jeg ønsker mig så inderligt en vaskemaskine herhjemme! Det mest latterlige ved dette er, at vi faktisk har fået en vaskemaskine, og en rigtig energi besparende, miljøvenlig en af slagsen, men den står bare i skuret og venter på at min onkel kommer og sætter den op. Han har desværre bare altid så frygtelig travlt, men NU skal det være! Nu kan jeg ikke vente mere, så nu går jeg satme selv ud og finder en løsning på problemet, koste hvad det koste vil! ;) Kender i det?? Dottie Dottie.dk Sat, 19 May 2012 09:36:52 +0100 http://31may1985.wordpress.com/2012/05/16/aarhus-so-far/ Nu er det efterhånden over 9 måneder siden jeg flyttede hertil. Og det begynder at føles som hjemme. To jobs senere, og jeg er rigtig glad for arbejdssituationen lige nu. Synes et godt job kompenserer for de 8 kilo jeg … Læs resten → trinemarialarsen Anno31may1985 Wed, 16 May 2012 23:28:24 +0100 http://superheltemor.dk/2012/05/om-overblik/ Havde god tid i morges. Følte mig relativt udhvilet, nåede i bad,lavede te til mine børn, afleverede dem i skole til tiden. Tænkte det blev en god dag i dag, hvor jeg havde overblik og overskud. Og så var det lige at et barn på skolen, pegede på mine fødder… Det bliver en lang dag på arbejdet i dag, med pippi-fødder! superheltemor Superheltemors bekendelser Wed, 16 May 2012 12:01:54 +0100 http://superheltemor.dk/2012/05/om-overblik/ Havde god tid i morges. Følte mig relativt udhvilet, nåede i bad,lavede te til mine børn, afleverede dem i skole til tiden. Tænkte det blev en god dag i dag, hvor jeg havde overblik og overskud. Og så var det lige at et barn på skolen, pegede på mine fødder… Det bliver en lang dag på arbejdet i dag, med pippi-fødder! superheltemor Superheltemors bekendelser Wed, 16 May 2012 12:01:54 +0100 http://lenekrog.com/?p=1463 Vent! Hvad? Er det kagens dag? Har kager en dag? Er det kun en bestemt kage eller er det alle kager? Og er det hele dagen? Men min indre nu-skal-skal-du-fandeme-snart-have-smidt-din-post-graviditetsvægt-ungen-er-snart-tre-år-det-er-jo-pinligt-eksercits har benægtet mine smagsløg adgang til kage. Af enhver slags. Selv æggekage. Og brødtort (som burde forbydes at kategoriseres under ‘kage’ – smager jo af helvede til). Det er fandeme så typisk, mand! FML, som de hippe med forkortelserne siger. Hverdag ad libitum Hverdag ad libitum Tue, 15 May 2012 10:05:08 +0100 http://lenekrog.com/?p=1463 Vent! Hvad? Er det kagens dag? Har kager en dag? Er det kun en bestemt kage eller er det alle kager? Og er det hele dagen? Men min indre nu-skal-skal-du-fandeme-snart-have-smidt-din-post-graviditetsvægt-ungen-er-snart-tre-år-det-er-jo-pinligt-eksercits har benægtet mine smagsløg adgang til kage. Af enhver slags. Selv æggekage. Og brødtort (som burde forbydes at kategoriseres under ‘kage’ – smager jo af helvede til). Det er fandeme så typisk, mand! FML, som de hippe med forkortelserne siger. Hverdag ad libitum Hverdag ad libitum Tue, 15 May 2012 10:05:08 +0100 http://superheltemor.dk/2012/05/om-overraskelse/ Som klynket over forleden, fyldte min far 60 i weekenden, og der er blevet brugt temmeligt meget af min energi på festkoordinering (regnede faktisk ud, at jeg har brugt 28 timer på borddæk/madlavning/oprydning i løbet af de sidste tre døgn. Så må man godt klynke lidt, ikke?). Det gik faktisk godt – og han var rigtigt glad. Fredag morgen fik jeg sneget et hurtigt frisørbesøg ind – har haft nogle uheldige episoder med mit hår de sidste år, og var derfor smasknervøs over det. Så mig af nervøsitet slet ikke i spejlet, mens sød lille dreng med løse håndled og stor entusiasme nulrede rundt i mit hår i to timer. Han fik mig også overbevist om at farvning og retning af øjenbryn var påkrævet, og det fik han også lov til. Da han endelig var færdig, var jeg positivt overrasket: for en gangs skyld rigtigt pænt hår, der sad pænt, og så naturligt og sundt ud. Jeg havde ventet det værste – og jeg så egentlig også irriterende overrasket ud, så jeg stoppede med at se på mig selv, takkede overstrømmende, og betalte. Hjemme igen beundrede jeg lige hurtigt mig selv i spejl – pænt hår stadigvæk – men hvorfor blev jeg ved med at se så overrasket ud over det? Prøvede at se neutral ud – og opdagede at det ikke var muligt… Mit ene øjenbryn var simpelthen blevet plukket op i et kækt omvendt V, så uanset hvordan jeg arrangerede ansigtsmuskulaturen, så jeg lige befippet ud. Tror ikke det var tilsigtet… Har totalt hovedpine, af at forsøge at folde panden på en måde, der ligesom udlignede det fårede udtryk lidt, hele weekenden. Men det vokser vel ud igen – håber jeg – og svinger jeg nok med det pæne hår, er der sikkert ingen der opdager det… Og i dag er jeg så hjemme, med et sygt barn(de var raske alle fire hele weekenden – skønt med så lang en pause inden næste sygeperiode)…. superheltemor Superheltemors bekendelser Mon, 14 May 2012 12:41:09 +0100 http://superheltemor.dk/2012/05/om-overraskelse/ Som klynket over forleden, fyldte min far 60 i weekenden, og der er blevet brugt temmeligt meget af min energi på festkoordinering (regnede faktisk ud, at jeg har brugt 28 timer på borddæk/madlavning/oprydning i løbet af de sidste tre døgn. Så må man godt klynke lidt, ikke?). Det gik faktisk godt – og han var rigtigt glad. Fredag morgen fik jeg sneget et hurtigt frisørbesøg ind – har haft nogle uheldige episoder med mit hår de sidste år, og var derfor smasknervøs over det. Så mig af nervøsitet slet ikke i spejlet, mens sød lille dreng med løse håndled og stor entusiasme nulrede rundt i mit hår i to timer. Han fik mig også overbevist om at farvning og retning af øjenbryn var påkrævet, og det fik han også lov til. Da han endelig var færdig, var jeg positivt overrasket: for en gangs skyld rigtigt pænt hår, der sad pænt, og så naturligt og sundt ud. Jeg havde ventet det værste – og jeg så egentlig også irriterende overrasket ud, så jeg stoppede med at se på mig selv, takkede overstrømmende, og betalte. Hjemme igen beundrede jeg lige hurtigt mig selv i spejl – pænt hår stadigvæk – men hvorfor blev jeg ved med at se så overrasket ud over det? Prøvede at se neutral ud – og opdagede at det ikke var muligt… Mit ene øjenbryn var simpelthen blevet plukket op i et kækt omvendt V, så uanset hvordan jeg arrangerede ansigtsmuskulaturen, så jeg lige befippet ud. Tror ikke det var tilsigtet… Har totalt hovedpine, af at forsøge at folde panden på en måde, der ligesom udlignede det fårede udtryk lidt, hele weekenden. Men det vokser vel ud igen – håber jeg – og svinger jeg nok med det pæne hår, er der sikkert ingen der opdager det… Og i dag er jeg så hjemme, med et sygt barn(de var raske alle fire hele weekenden – skønt med så lang en pause inden næste sygeperiode)…. superheltemor Superheltemors bekendelser Mon, 14 May 2012 12:41:09 +0100 http://31may1985.wordpress.com/2012/05/14/charmerende-udlejere-og-andre-fine-ting-ved-lejeboliger/ Fuck nu mig. Min tålmodighed opnår nye højder i dag. Jeg lover mig selv gang på gang, aldrig igen. Private udlejere, that is. I min helt fantastiske bette 1′er på Christianshavn, blev det gode liv levet. Hyggelige stunder, ulykkelig og … Læs resten → trinemarialarsen Anno31may1985 Mon, 14 May 2012 09:47:45 +0100 http://31may1985.wordpress.com/2012/05/13/loppemarked/ Er en røvdårlig blogger! For fik ikke engang taget et billede af min fine stand, mens der stadig var masser af ting og sager! Sagen er den, at jeg i bogstaveligste forstand blev ribbet for alt! Har tyve ting med … Læs resten → trinemarialarsen Anno31may1985 Sun, 13 May 2012 19:06:04 +0100 http://sickandthecity.dk/?p=371 Vi ønsker alle så meget i livet. Nogen drømmer om penge, nogen drømmer om berømmelse, og andre drømmer om den perfekte krop, den rette partner, drømmerejsen, status, indflydelse, kongeligt porcelæn ? you name it! Den, der er syg, har dog kun ét ønske: at blive rask. ? Det kan vi kronikere bare ikke. Når man slår ?kronisk? op i ordbogen, dukker disse synonymer op: permanent, uhelbredelig, varig og vedvarende. Men selvom vi ikke kan blive helbreds, så er der meget vi kan gøre. Det er bare ikke alle der “gider” at gøre noget. Disse mennesker har tusinde dårlige undskyldninger og historier. Det værste er bare at de snyder sig selv for livet. Sygdomsfælden er at finde sin identitet i sin diagnose og sætte sig ned og skyde med skarpt udad. Det er let at falde i denne fælde og de fleste af os gør det, men før eller siden må vi kravle op af den. Jeg møder mange sygdomsramte og har kontakt til rigtige mange og jeg møder mange af disse mennesker og jeg syntes at det er så sørgeligt når man snyder sig selv for at få det bedre.Man snyder sine omgivelser, familie og meste af alt livet. Vi er kun på jorden 1 gang, vi har kun dette ene liv og vi skylder os selv at få det bedste ud af det. Uanset hvilke kort vi har fået på hånden. Syntes du jeg er provokerende? Så er der måske noget om det jeg siger, siden det tricker noget i dig! Måske ikke. Jeg er bare træt af at høre om hvor nederen det hele er, det bliver det jo ikke bedre af. Vel? Jeg siger ikke at vi ikke må være nede i kælderen, det er jeg da selv nogen gange. Men kom nu ind i kampen og tag noget ansvar for dit liv, din sygdom, din krop. Jeg bliver træt når jeg høre at livet er uretfærdigt fra mennesker som har diabetes 2 og som sidder og køre den ene kage ned efter den anden – det er ikke at tage ansvar. Jo mere negative vi er, jo mere syge bliver vi også. Det var dagens sure opstød… Smid en kommentar, hvis du er enig eller uenig.. Sick And The City Sick And The City Sat, 12 May 2012 14:06:26 +0100 http://superheltemor.dk/2012/05/om-indkob-med-mangel-pa-sexappeal/ Nu vi er i gang med top-listerne: Top 1, over steder jeg helst ikke vil støde ind i en ekskæreste, jeg ikke har set i 15 år 1): på apoteket – hvor jeg står med to flasker luse-shampoo, og en creme der med farverige bogstaver, praler med at kunne lindre “vaginal kløe og ubehag”…. Og nej – han er ikke en jeg på nogen som helst måde fortryder at jeg gik fra… Syned dig det var federe, at han (teoretisk set) stadig gik og huskede mig som noget fantastisk – istedet for at han nu tænker:”pyha – godt jeg slap ud i tide!” superheltemor Superheltemors bekendelser Fri, 11 May 2012 22:10:38 +0100 http://superheltemor.dk/2012/05/om-indkob-med-mangel-pa-sexappeal/ Nu vi er i gang med top-listerne: Top 1, over steder jeg helst ikke vil støde ind i en ekskæreste, jeg ikke har set i 15 år 1): på apoteket – hvor jeg står med to flasker luse-shampoo, og en creme der med farverige bogstaver, praler med at kunne lindre “vaginal kløe og ubehag”…. Og nej – han er ikke en jeg på nogen som helst måde fortryder at jeg gik fra… Syned dig det var federe, at han (teoretisk set) stadig gik og huskede mig som noget fantastisk – istedet for at han nu tænker:”pyha – godt jeg slap ud i tide!” superheltemor Superheltemors bekendelser Fri, 11 May 2012 22:10:38 +0100 http://superheltemor.dk/2012/05/om-at-vaere-sa-sur-at-det-ikke-er-vaerd-at-blogge-om/ Jeg blogger ikke så meget for tiden, fordi jeg generelt er ekstremt gnaven, klynkende og stresset for tiden – hvilket kun ville give gnavne, klynkende, stressede blogindlæg, som I ikke ville gide læse – og som jeg helt sikkert ville hade mig selv for at skrive. Så her kommer en forklaring, der dog balancerer lidt for tæt på randen af selvynk. top 6 liste, over ting I heldigvis slipper for at jeg skriver og klynker over 1. At mindstebarnet har haft lungebetændelse inklusiv feber i ti dage – synd for hende, bekymrende – og pissefrustrerende at skiftes til at ringe på arbejdet og bede om flere feriedage til at passe hende i. 2. Hvor længe siden det er at jeg har fået sex… 3. Hvor meget det stresser mig, at være hovedansvarlig for at holde min fars runde fødselsdag i weekenden – uanset hvor meget jeg håber han får den fest han drømmer om, får jeg stadig lidt tics, over tre dage med fuldtids forberedelser-fest-oprydning. Og den tale han håber jeg holder for ham… 4. Hvor ekstremt rasende og frustreret mit næstyngste barn er for tiden, fordi hun er nervøs over snarlig skolestart 5. Hvor længe siden det er at jeg har ført en samtale med min lækre mand, der ikke blev afbrudt af sætninger som:”Hey – læg den toiletbørste!”, “nå for søren, der kastede mindstebarnet lige op på det rene vasketøj…” og “STOP så med at tæske på hinanden!” (altså – til børnene – ikke ham.) 6. Lus Men der er også lidt lyspunkter – tænkte bare at det var for sukkersødt til et blogindlæg? Her er det alligevel: Top 1 over den sødeste kompliment jeg har fået nogensinde, som gjorde at jeg ikke gik helt til i surhed og selvynk i går: 1. En kollegas 7 årige datter – som jeg ikke kender særligt godt – udbrød spontant:”du er så dejlig at se på! Man bliver varm inden i, når du smiler…” superheltemor Superheltemors bekendelser Thu, 10 May 2012 11:57:43 +0100