De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et centurion http://www.overskrift.dk Thu, 15 Mar 2012 04:01:31 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://traving.dk/?p=480 Den første form for cykel jeg umiddelbart kan huske, var sådan en plastik motorcykel med tre hjul, lavet i blåt, rødt og gult plastik. Skal jeg tro beretningerne, blev den slidt godt og grundigt ned, før den blev skiftet ud med standeren til et B&O fjerne – eller var det Phillips – som blev flittigt brugt op til jeg fik min egen cykel. Et par lynhurtige skridt frem i tiden, og jeg står på Præstøvej med min far, og kigger op ad det der hedder Sjølundsvej. Mit bud er at jeg er omtrent 12-13 år, og min far har lige sat en 5′er på højkant; jeg kan umuligt cykle op af Sjølundsvejen på min 3 gears metalblå drengecykel! Udover at min far tydeligt tabte 5′eren, så skal det siges at Sjølundsvejen dengang var lige så giftig som Kählersbakken, der var intet tilløb da vejen går direkte ud på Præstøvej…  undertegnede var også dengang kronisk astmatiker. Her blev min passion for cykling vækket. De mest gængse sportsgrene synes jeg var dødsyge, men her var faktisk en fed udfordring: Finde en bakke, sætte sig på cyklen og så se om jeg kunne komme op ad lortet. Udover det var motion, så var det skide sjovt, og min astma lod sig sjældent genere af det. Fedest! Fast forward et par år med adskillige halsbrækkende cykelture på grus i omkring Åderup og den gamle blå Everton djævel bliver erstattet af et sølv-lyn fra mægtige Centurion. Trods folkeskolens irriterende pilleri – jeg ved stadig hvem i var! – skulle sølvlynet være midlet til  to af ungdommens længste cykelture på henholdsvis 70 og 82 km. Her skal det siges, at 5 gear og en cykeltur til Tystrup Bavelse og retur var i overkanten. Men også det kom der godt ud af;  anekdoten om Tystrup-ben, stadiet hvor mangel på sukker og vædske (og kondi) gjorde det komplet umuligt at træde en bule i et pund blød smør. Hvad havde jeg gjort uden mors forplejningskurv og fars massage? Jeg lærte på den hårde måde, hvad det er der sker, når professionelle cykelryttere “går kolde” og “bliver plantet”, hvilket hjalp mig med at identificere mig med heltene Bugno, Chiapucci, Roche, Lemond og barndomshelten Laurent Fignon. Ja, jeg HADER Greg Lemond, måske ikke lige så meget som Fignon selv gjorde, men tæt på! Et par år senere besluttede min far, at nu var det slut med 5 gear og ræset alene omkring Åderup, og i et tidligt forår blev der handlet cykel i det nyeåbnede Bilka. 2 stk Shimano mountainbikes – ja, ramme og hele lortet var Shimano! – og så skulle der satme køres. Og det blev der også, selvom Gymnasiet, lektielæsning og spæde forsøg på at socialisere klemte sig ind sammen med min evigt tidsrøvende fascination af computere. Sidstnævnte er dog en hel anden historie. Jeg har mange køre minder om den lilla/blå mønstre Shimano, både med terrængående dæk og med slicks, hvis der skulle rulles langt og lidt hurtigere. Alene de 21 gear – eller var 24? – var en drøm når Sydsjællands bakker skulle udfordres både op og ned, kombineret med grus og skovture på åsen og andre spændende tider. Shimanoen var sammen med min far et udødeligt makkerpar, hvor fortidens astma og manglende kondi hurtig blev gjort til skamme. Historien fortsætter i næste kapitel…. Kenny Traving Traving Wed, 14 Mar 2012 20:49:05 +0100