De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et cepos http://www.overskrift.dk Fri, 18 May 2012 23:01:06 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://feedproxy.google.com/~r/Karrierekick/~3/Oz3Njcg_XIU/ Thorning bør afviser V-krav om lavere sats for topskat, mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Nej, siger Cepos, som frygter hjerneflugt. Selvom regeringen endnu ikke har præsenteret sit udspil til... se mere på karrierekick.dk Karrierekick Karrierekick - Uddannelse / karriere / inspiration / rådgivning Fri, 18 May 2012 18:21:31 +0100 http://karrierekick.dk/5145-eksperter-uenige-lettelse-i-topskatten/ Thorning bør afviser V-krav om lavere sats for topskat, mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Nej, siger Cepos, som frygter hjerneflugt. Selvom regeringen endnu ikke har præsenteret sit udspil til en skattereform, så har statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) talt for, at topskattegrænsen skal lempes som del af aftalen. Og det er den rigtige vej at gå, fordi det øger arbejdsudbuddet mest og skaber den mest lige fordelingsprofil, fastslår Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) i en analyse. Nej, siger den liberale tænketank Cepos, som mener, at regeringens model vil gøre det svært at tiltrække højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft og fastholde de bedst uddannede danskere. Regeringen ventes om kort tid at komme med sit oplæg til en skattereform, og der er grundlæggende to måneder regeringen kan vælge at lette topskatten på: Enten kan man sænke selve satsen for topskatten, eller man kan hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat Topskattesatsen er på 15 procent, og den betales i dag af den indkomst, som overstiger 390.000 kroner. I Berlingske kræver 16 ud af 17 Venstre-borgmestre, at deres partiformand Lars Løkke Rasmussen i de kommende forhandlinger skal gå målrettet efter at sænke topskatteprocenten – altså den modsatte løsning af regeringens. - Topskattesatsen skal sænkes. Det må Venstres topledelse gerne melde åbent ud, så borgerne har noget at rette sig efter, siger borgmester i Egedal, Willy Eliasen, til Berlingske. Venstre-toppen vil dog først se regeringens samlede udspil til en skattereform, før man tager stilling. Men det er den rigtige vej at gå, mener cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den liberale tænketank Cepos: - Dygtige udlændinge kommer blandt andet til Danmark for at tjene mange penge, og det modarbejdes af en øverste marginalskat på 56 procent. Indregnes verdens højeste afgifter kommer marginalskatten op på 67 procent. - En sådan skattesats gør det svært at tiltrække dygtige udlændinge, ligesom det gør det attraktivt for danske iværksættere og højtuddannede at forlade landet, siger Mads Lundby Hansen. For fire milliarder kroner kan et flertal enten hæve grænsen for, hvornår man skal betale topskat med 50.000 kroner eller sænke satsen med 3,5 procentpoint Hæver man grænsen med 50.000 kroner til en indtægt 440.000 kroner om året, vil det betyde, at antallet af topskattebetalere falder med 240.000 personer, viser analysen fra AE. I samarbejde med Newspaq af Nyhedsbureauet Newspaq Karrierekick KarriereKick Fri, 18 May 2012 18:21:31 +0100 http://www.information.dk/300659 Vi betaler for velfærden med vores frihed. Velfærdsstaten fører til, at borgerne først tvinges til at betale godt halvdelen af deres indkomst i skat, og derefter udsættes de for kontrol, forbud og overvågning med den begrundelse, at det er det offentlige, der betaler for uddannelse, sundhedssystem og overførselsindkomster. Så skarpt sætter CEPOS-juristen Jacob Mchangama »velfærdens formynderiske logik« op i Fri os fra friheden, der netop er udkommet på Gyldendal. Dokumentationen er primært hentet i lovgivning indført i de godt 10 år VKO sad ved magten og fjernede sig markant fra de klassiske liberale principper. Sebastian Gjerding Nyheder fra information.dk | information.dk Fri, 11 May 2012 20:46:19 +0100 http://www.information.dk/300659 Vi betaler for velfærden med vores frihed. Velfærdsstaten fører til, at borgerne først tvinges til at betale godt halvdelen af deres indkomst i skat, og derefter udsættes de for kontrol, forbud og overvågning med den begrundelse, at det er det offentlige, der betaler for uddannelse, sundhedssystem og overførselsindkomster. Så skarpt sætter CEPOS-juristen Jacob Mchangama »velfærdens formynderiske logik« op i Fri os fra friheden, der netop er udkommet på Gyldendal. Dokumentationen er primært hentet i lovgivning indført i de godt 10 år VKO sad ved magten og fjernede sig markant fra de klassiske liberale principper. Sebastian Gjerding Nyheder fra information.dk | information.dk Fri, 11 May 2012 20:46:19 +0100 http://www.information.dk/300650 ? Er det ikke inkonsistent med den ene hånd at kritisere statsbureaukrati og regulerede markedsvilkår, mens man som liberalist samtidig konsekvent ser bort fra den autoritære virksomhedsstruktur og dens kontrolmekanismer? Nyheder fra information.dk | information.dk Fri, 11 May 2012 19:42:36 +0100 http://www.information.dk/300650 ? Er det ikke inkonsistent med den ene hånd at kritisere statsbureaukrati og regulerede markedsvilkår, mens man som liberalist samtidig konsekvent ser bort fra den autoritære virksomhedsstruktur og dens kontrolmekanismer? Nyheder fra information.dk | information.dk Fri, 11 May 2012 19:42:36 +0100 http://liberator.dk/boganmeldelse-fri-os-fra-friheden Boganmeldelse: Fri os fra friheden Jacob Mchangama ? Fri os fra friheden – En dansk historie om frihed i forfald.? Kan købes for 179,95 kr. hos Saxo.com, 175 sider, Gyldendal. Udkom 30. april 2012. Jacob Mchangama, chefjurist hos CEPOS, har skrevet en bog, der skitserer, hvordan vores demokrati er bygget på værdier, som skal beskytte [...] Hans Jonas Hansen Liberator Wed, 09 May 2012 21:18:12 +0100 http://liberator.dk/boganmeldelse-fri-os-fra-friheden Boganmeldelse: Fri os fra friheden Jacob Mchangama ? Fri os fra friheden – En dansk historie om frihed i forfald.? Kan købes for 179,95 kr. hos Saxo.com, 175 sider, Gyldendal. Udkom 30. april 2012. Jacob Mchangama, chefjurist hos CEPOS, har skrevet en bog, der skitserer, hvordan vores demokrati er bygget på værdier, som skal beskytte [...] Hans Jonas Hansen Liberator Wed, 09 May 2012 21:18:12 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/what2012/~3/si1VRIX1-hY/ Selv om man er fra den liberale tænketank Cepos, kan man sagtens have fællesskab på programmet 1.Follow this link: Blå 1. maj-tale: Lavere skatter og afgifter for LO-familien administrator What!? Tue, 01 May 2012 04:30:00 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/Karrierekick/~3/6ZD10yULu-Q/ Kommunale plejere har et dobbelt så højt sygefravær som private plejere, viser ny analyse. Derfor bør kommunerne lære af det private. Det sker dobbelt så ofte, at en kommunal plejer ringer og melder... se mere på karrierekick.dk Karrierekick Karrierekick - Uddannelse / karriere / inspiration / rådgivning Thu, 26 Apr 2012 11:19:31 +0100 http://karrierekick.dk/4714-private-plejere-halvt-sa-syge-som-kommunale/ Kommunale plejere har et dobbelt så højt sygefravær som private plejere, viser ny analyse. Derfor bør kommunerne lære af det private. Det sker dobbelt så ofte, at en kommunal plejer ringer og melder sig syg fra arbejde sammenlignet med den private sektor. Det er en analyse fra Cepos, der viser, at det gennemsnitlige sygefravær i kommunerne rammer 16,1 dage årligt, mens det tilsvarende tal for den private sektor kun er 7,8 sygedage, skriver Berlingske. - Man må sige, at der er forskel fra 16 sygedage til 7,8. Der er bestemt plads til forbedringer, siger Niels Westergaard Nielsen, der er professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet. Ifølge Mia Amalie Holstein fra Cepos, der har lavet analysen, mener, at det udpensler, hvad det private gør bedre end det offentlige. - Personalet blandt de private er mindre uddannede end inden for det kommunale. Det burde trække i retning af, at de private skulle have det højeste sygefravær, da lavere uddannede som regel har et højere sygefravær. Men det er ikke tilfældet. Det vidner om, at de private er bedre til ledelse og at sørge for et godt arbejdsmiljø, siger hun. Bormester i Høje Taastrup og formand for KLs Løn og Personaleudvalg, Michael Zielger, accepterer, at det kan gøres bedre, men maner samtidig til besindighed. - Jeg vil gerne advare mod Cepos-retorik med, at hvis man bare tager den kommune, der gør det bedst, og hvis alle gør det sådan, så kan vi spare én milliard. Der er ingen tvivl om, at man kan lære af hinanden. Det er jeg sikker på, at kommunerne er meget opmærksomme på,” siger han. Ifølge Thomas Lund, der er seniorforsker i sygefravær ved arbejdsmedicinsk Klinik i Herning, ligger en del af forklaringen også i personalesammensætningen. - Rigtig mange kommuner uddanner deres kontanthjælpsmodtagere til sosu-assistenter. De kommer med en anden social- og helbredsmæssig bagage, der kan ses på sygefraværet. Men derfor kan man jo godt lære af hinanden, siger han. Kilde: Berlingske I samarbejde med Newspaq af Kasper Kristensen Karrierekick KarriereKick Thu, 26 Apr 2012 11:19:31 +0100 http://www.information.dk/299329 Regeringens nye lovforslag om dansk udviklingsarbejde var i sidste uge til behandling i Folketinget, og i aviserne har der været livlig debat om udviklingsminister Christian Friis-Bachs (R) såkaldte rettighedsbaserede udviklingsstrategi. Det er glædeligt, at vi har en kritisk debat om noget så vigtigt som dansk udviklingspolitik, men debatten er præget af en del misforståelser om, hvad en menneskerettighedsbaseret tilgang egentlig er (fremover HRBA, der er den engelske forkortelse af Human Rights Based Approach). Charlotte Flindt Pedersen Nyheder fra information.dk | information.dk Wed, 25 Apr 2012 19:02:12 +0100 http://www.information.dk/299329 Regeringens nye lovforslag om dansk udviklingsarbejde var i sidste uge til behandling i Folketinget, og i aviserne har der været livlig debat om udviklingsminister Christian Friis-Bachs (R) såkaldte rettighedsbaserede udviklingsstrategi. Det er glædeligt, at vi har en kritisk debat om noget så vigtigt som dansk udviklingspolitik, men debatten er præget af en del misforståelser om, hvad en menneskerettighedsbaseret tilgang egentlig er (fremover HRBA, der er den engelske forkortelse af Human Rights Based Approach). Charlotte Flindt Pedersen Nyheder fra information.dk | information.dk Wed, 25 Apr 2012 19:02:12 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/KonservativeStudenter/~3/2InB-EtIF2k/ FN’s Menneskerettighedskonvention blev i sin tid formuleret for at beskytte borgerne mod overgreb fra staten og var bl.a. en reaktion på mellemkrigstidens totalitære diktaturer. I dag kan selv banale tilfælde takseres som brud på menneskerettighederne, men hvad betyder det for rettighedernes anvendelighed i forhold til at beskytte borgernes basale rettigheder? Menneskerettighedsjuristen Jacob Mchangama (CEPOS) har rejst en kritik af menneskerettighederne og den rettighedsindustri, som er vokset op omkring dem. Han hævder, at der er i dag gået inflation i rettighederne, hvilket i sidste ende betyder, at rettighederne udvandes ? og måske endda at menneskerettighederne kan bruges som argument for at begrænse borgernes frihed. Vi indbyder til foredrag med efterfølgende debat. Tid: Mandag d. 7. maj Sted: Preben Hornung Stuen Arrangementet er gratis og åbent for alle. Konservative Studenter Konservative Studenter Tue, 24 Apr 2012 14:11:21 +0100 http://blogs.jp.dk/moderland/2012/04/22/sa-er-det-nu-i-liberaliserer-k%c3%b8benhavn/ Historien er følgende: Frank Jensen kan ikke holde sine løfter til de københavnske skatteborgere. Søskende kan ikke komme i samme institution, selvom Overborgmesteren tilbage i 2010 var sikker på, at den skulle han nok få kringlet. Detaljerne er i virkeligheden uinteressante for alle andre end de kommunalpolitikere, der nok skal anvende “løftebruddet” til at føre egen sag frem. Business as usual. For hvem kan helt ærligt tage en politiker alvorligt, som lover noget som helst på børnepasningsområdet i Københavns Kommune? Det sejler, og det har det gjort længe. Iøvrigt er det cirka lige så seriøst at en overborgmester lover pasningsgarantier, som det er, når en folkevalgt lover medvind på cykelstierne. Det burde i al fald afføde samme hysteriske latter. For det er nogenlunde den samme overnaturlige kraft man skal være i besiddelse af for at styre nogen af delene. Den kommunale pasning har monopolstatus i Danmark, og derfor kan ingen rigtig gøre noget, for ingen bestemmer rigtigt, og der er ingen at stå til ansvar overfor, ligesom der ikke er nogen at konkurrere med. Det er tid til liberalisering, og hvis ikke nu, hvornår så? Hvis ikke Frank Jensen, hvem så? Helt ærligt, jeg tror det ville være det tætteste han kommer på at opfylde sit løfte, som han nu godt nok ikke selv kalder et løfte. At kommunerne har monopolstatus på pasningsområdet er ganske veldokumenteret og CEPOS udgav tilbage i 2010 et notat om Dagtilbudsloven, hvori man blandt andet kunne læse følgende: “Kommunernes muligheder for at lægge private daginstitutioner hindringer i vejen er praktisk set ubegrænset, når der henses til, at kommunen optræder som både godkendelsesmyndighed, konkurrent, tilsynsmyndighed, løbende samarbejdspartner etc. (se f.eks. dagtilbudsloven §§ 5, 19 og 20).” Der skitseres i notatet flere problemstilling ved denne magtkoncentration, blandt andre følgende: “[Dagtilbudsloven medfører] lange ventetider i kommuner, hvor der er pres på daginstitutioner. … [Dagtilbudsloven må] gentænkes med fokus på at frigøre daginstitutionsområdet fra den planlægning, styring og kontrol, som den nuværende lovgivning er udtryk for.” Derfor er det NU, at Københavns Kommune bør arbejde for en liberalisering. Kommunen har haft længe nok til at bevise, at den under ingen omstændigheder magter børnepasningen, og det kan umuligt gøre tingene værre, at der kommer lidt konkurrence på området, og at der får lov at komme friske kræfter til. Ikke politiske kræfter nødvendigvis, for det ændrer jo ikke noget i praksis, men private kræfter. Giv mennesker lov til at skabe og handle, og mon så ikke der endelig sker noget på det hårdt trængte område, hvor politikerne alt for længe har haft frit spil til at tage både børn og forældre som gidsler i et velfærdsspil, de overhovedet ikke magter. Lisbet Røge Jensen Moderland Sun, 22 Apr 2012 15:53:26 +0100 http://annesophia.blogs.berlingske.dk/2012/03/27/ulykkeligt-gift-eller-lykkeligt-skilt-i-en-fart/ Vi har mistet troen på ægteskabet, skrev flere medier i går og citerede samlivsekspert Ingrid Ann Watson, der havde kigget på de nye tal fra Danmarks Statistik. De viste, at 27.200 personer blev gift sidste år, og at det var det laveste antal siden 1983. Watson mente, det var de mange skilsmissers skyld og uddybede: - Først og fremmest har folk opgivet at blive gift, fordi der er så mange, der bliver skilt. Der er mange af de unge, der er desillusioneret. Ægteskabet er ikke det samme i dag, fordi der er mange, der bliver skilt. Det lover ikke godt for et giftermål. Da Danmarks Statistik præsenterede den samme konklusion sidste år, mente Ingrid Ann Watson, at det var den dårlige samfundsøkonomi, der bar skylden, og til næste år er det nok fordi, at vi ikke kan lide vielsesritualet eller kirken længere. Det må være dejligt at være ekspert i Danmark ? det er som en lang time i gymnasiet, hvor man ikke behøver at have læst lektier, man skal bare række hånden op. For måske skyldes store dele af faldet i antallet af ægteskaber noget så forudsigeligt som at det er de små årgange, der bliver gift i disse år. Færre mennesker, færre vielser. Det kunne en kritisk journalist måske have indvendt, men så havde vi selvfølgelig ikke haft en historie om en presset institution. Om sædernes forfald. Om at flere lever på grisebassen. Eller hvad det nu var en historie om. Men man kan jo også indvende, at det lover godt for vores tro på ægteskabet, at man kan slippe ud af det igen. At det højner dets attraktionsværdi, særligt hvis man har oplevet sine forældre plage livet af hinanden. Socialminister Karen Hækkerup (S) skal derfor have en stor TAK for at ville gøre det nemmere at blive skilt ? hun mener, at folk frit skal kunne vælge mellem en hurtig skilsmisse eller en langsommere proces med parterapi og skilsmisserådgivning. At den lange separationsperiode er et levn fra en tid, der er forbi og at det eneste, der er tilbage, er følelsen af et statsformynderisk indgreb i den enkeltes frihed. I Danmark er det imidlertid sådan, at vi skal juble, når folk bliver gift og beklage, når de bliver skilt. Vi skal mene, det er et samfundsproblem, at færre bliver gift, og vi skal nikke til, at kernefamilien er den rigtige måde at leve sammen på. Godt nok mener mange af os, at religion er en gang sludder, men selv om Gud har forladt koteletgrunden, lever værdier videre fra dengang, der ikke var så meget flip og frigørelse. Karen Hækkerup skal også have en tak for at have vist, hvor reaktionært store dele af det borgerlige Danmark er. Ikke overraskende har Pia Kjærsgaard kaldt ideen om hurtige skilsmisser ?uansvarlig?, mens familieordfører Tom Behnke har benyttet lejligheden til at fortælle verden, hvor samfundsbevarende og helligt ægteskabet er. Herudover har en stribe borgerlige debattører argumenteret for, at ægteskabet er så alvorlig og fin en institution, at Hækkerups forslag må karakteriseres som en krigserklæring, og at hun desuden også bare er en feminist, der vil nedbryde familien og fjerne børnene fra forældrene. For sådan er feministerne jo. De vil giftes med velfærdsstaten og leve i store lesbiske bofællesskaber, hvor mænd er sæddonorer og børn overladt til statshippierne dagen lang. Det ved enhver. Flere af de debattører, der har været mest forarget over Hækkerups forslag, argumenterede under den såkaldte ?speltdebat? for det naturlige i, at mænd tager på arbejde, mens kvinder går derhjemme, og man kan spørge sig selv, hvorfor de på højrefløjen er så forandringsangst? Så ubekvem ved den moderne verden og i virkeligheden også ved de mennesker, der tillader sig at træffe individuelle valg? I det hele taget er det tankevækkende, at folk, der ellers frejdigt advokerer for mindre statslig kontrol og færre forbud, ikke er tynget af samme frisind, når det kommer til noget så personligt som sex og samliv. Så skal vi lægge øre til gardinprædikener og hellig moraliseren, der ekkoer noget så ufestligt som Faster Anna fra Matador. Om de selv kan se det, skal jeg ikke kunne sige, men der er da lidt småkomisk, at de sorte, der klassisk beskylder de røde for at liste sig ind i folks hjem med utidig indblanding i ryge-, drikke- og madvaner, ikke holder sig ikke for gode til at ville bestemme, hvem vores sexpartnere er og hvor længe vi har dem. Selv Cepos, den borgerlige tænketank, der ellers plejer at appellere til, at vi ikke lader vores private fornuft fortrænge af politisk fjernkontrol, synes også, det er helt fint at pålægge borgere en tænkepause på 6-12 måneder. For mens vi kan tage personlig stilling til alt fra legetøj i Happy Meals til vidtrækkende EU-spørgsmål, er det straks meget sværere med vores eget ægteskab. Her ved staten bedst, og skilsmisser er samfundsnedbrydende. Men i dag bliver 40 procent af alle indgåede samfundsbevarende og hellige ægteskaber opløst, og alligevel er Danmark ikke kollapset. Måske fordi skilsmisser ikke er undergravende for samfundets fundament. Bare et bud. I Syddanmark tilbyder statsforvaltningen nu borgerne at blive skilt på et kvarter. ?Galimatias,? mener DF, men ikke desto mindre blev der ifølge Danmarks Statistik udført otte-ni skilsmisser sidste år på forvaltningen. Dagligt. For hvorfor vente, hvis man har truffet beslutning om at være lykkeligt skilt i stedet for ulykkeligt gift?   Anne Sophia Hermansen ASH Tue, 27 Mar 2012 13:31:05 +0100 http://www.information.dk/296815 Hallo! Er der nogen politiker, der kan forklare, hvad »de mellemkommunale udligningsordninger« egentlig går ud på? 11 milliarder kroner suser rundt mellem danske kommunekasser. Pengestrømmenes retninger er bestemt ud fra en lang række tekniske kriterier. Indtil i dag har det givet ekstraindtægt for en kommune at have mange au pair-piger og udlejningsejendomme fra før 1920. Det vil S-R-SF-regeringen nu lave om på ? efter indstilling fra en kommission. Regeringen vil også pille ved andre kriterier. Hovsa, ændringerne betyder, at KL-formand Jan Trøjborgs hjemkommune, Horsens, må sende 71 millioner kr. mere over kommunegrænsen. »Helt vildt og blodigt uretfærdigt« erklærer Trøjborg (S) i gårsdagens Information. David Rehling Nyheder fra information.dk | information.dk Thu, 22 Mar 2012 21:42:18 +0100 http://blogs.jp.dk/Graenserforpolitik/2012/03/16/hvad-med-en-forbudskommission/ ?Det er ikke politikernes opgave at love lykken?. Sådan sagde statsminister Poul Hartling for en rum tid siden ? men det er stadig lige sandt. CEPOS?s seneste opgørelse over forbud og påbud fra den røde regering viser, at statsminister Thorning gør, hvad hun kan for, at staten skal definere, hvad ?det gode liv? er, og hvad man som borger i Danmark må, bør og skal gøre for at leve et langt og lykkeligt liv. Det er i teorien sympatisk, at kollegaer på Christiansborg anstrenger sig for at hjælpe danskerne med at kende forskel på det gode og det dårlige liv, men resultatet virker modsat intentionen. For det gøres via øget regulering, forbudslovgivning og moralisering, der tager ansvaret ? såvel som friheden ? fra den enkelte. Er det virkelig regeringens opfattelse, at befolkningen ikke er klar over, at det er farligt at ryge? Hvor mange tilfælde af lungekræft forventer regeringen, at de vil reducere ved at kræve, at der skal være 20 cigaretter per pakke? Endnu mere tåbeligt er forslaget om at gøre det ulovligt at ryge i sin egen traktor ? så er der ikke langt til også at forbyde rygning i ens egen bil. Blandt regeringspartierne findes der personer, der er villige til at gå endnu længere. Camilla Hersom fra Det Radikale Venstre har eksempelvis udtalt, at hun helst så rygning helt forbudt! Jeg ryger ikke selv, men overvejer og begynde i protest mod at regeringen mener den har en moralsk forpligtelse til at forbyde eller forhindre folk at ryge. For mange folketingsmedlemmer er det alt for fristende at affyre forbudsrevolveren. Hvordan kan det være? Svaret er nok desværre, at statens grænseløse interesse og misforståede bekymring for borgernes privatliv dækker over manglende mod til at diskutere de virkelige udfordringer for det danske samfund. Staten skal tage sig af det vigtigste og sikre rammerne for, at borgerne selv kan skabe det gode liv. Det er en langt mere udfordrende opgave end blot at give efter for et øjebliks mediestorm og indføre ny symbollovgivning. Det er ikke noget revolutionerende synspunkt, at skiftende regeringen er gået for vidt - de gjorde den tidligere også - når det gælder antallet af forbud og påbud. CEPOS og en stribe borgerlige debattører har skrevet side op og ned om emnet. I en tid hvor der nedsættes kommissioner og udvalg for stort set hvad som helst, så er der én ting, som ligger lige for. Vi bør have en kommission, som undersøger de mange forbud, der er blevet indført gennem de sidste 20 år. Er der virkelig et behov for dem alle sammen, og virker det efter hensigten? Vi politikere er gode til at indføre ny lovgivning, men det kniber med at afskaffe de overflødige og ubrugelige regler. Her kunne en Forbudskommission give et kvalificeret bud på en oprydning i den danske regeljungle. Karsten Lauritzen Grænser for politik Fri, 16 Mar 2012 15:52:41 +0100 http://www.information.dk/296087 Når nøden er størst, er det oftest ens nærmeste, der træder til med en hjælpende hånd. Men der er langt mellem de hjælpende hænder til regeringen fra dens nærmeste venner. I medierne hagler kritikken ned over regeringen fra både opposition og det parlamentariske grundlag, Enhedslisten, mens der også er uro i regeringspartiernes bagland. Det er samtidig så som så med opbakningen fra interesseorganisationer eller den røde regerings traditionelle gode venner i fagbevægelsen. I stedet kommer rosen fra uventet kant: Den borgerligt-liberale tænketank Cepos har vist sig som en af regeringens mest trofaste støtter. Senest har Cepos? cheføkonom Mads Lundby Hansen rost regeringen for at invitere de økonomiske vismænd til at overvåge de statslige finanser: Casper Dall Nyheder fra information.dk | information.dk Wed, 14 Mar 2012 21:15:02 +0100 http://www.information.dk/296087 Når nøden er størst, er det oftest ens nærmeste, der træder til med en hjælpende hånd. Men der er langt mellem de hjælpende hænder til regeringen fra dens nærmeste venner. I medierne hagler kritikken ned over regeringen fra både opposition og det parlamentariske grundlag, Enhedslisten, mens der også er uro i regeringspartiernes bagland. Det er samtidig så som så med opbakningen fra interesseorganisationer eller den røde regerings traditionelle gode venner i fagbevægelsen. I stedet kommer rosen fra uventet kant: Den borgerligt-liberale tænketank Cepos har vist sig som en af regeringens mest trofaste støtter. Senest har Cepos? cheføkonom Mads Lundby Hansen rost regeringen for at invitere de økonomiske vismænd til at overvåge de statslige finanser: Casper Dall Nyheder fra information.dk | information.dk Wed, 14 Mar 2012 21:15:02 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/what2012/~3/wVUOs0hf2W8/ Når nøden er størst, er det oftest ens nærmeste, der træder til med en hjælpende hånd. Men der er langt mellem de hjælpende hænder til regeringen fra dens nærmeste vennerGo here to see the original: Liberal tænketank er den røde regerings nye blå væbnere administrator What!? Wed, 14 Mar 2012 21:15:02 +0100 http://www.information.dk/296089 Man kunne vel forvente, at han ville være lidt flov. Så sent som i denne uge har han skoset den tidligere, borgerlige regering for ikke at gennemføre de nødvendige reformer, mens han blandt andet har rost den nuværende regering for at ville reformere førtidspensions- og fleksjobområdet. Men ifølge cheføkonom i Cepos, Mads Lundby Hansen, er der en naturlig årsag til, at den borgerlig-liberale tænketank næsten er de eneste, som roser regeringen i øjeblikket. Casper Dall Nyheder fra information.dk | information.dk Wed, 14 Mar 2012 21:11:54 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/what2012/~3/GyiTbnOQujQ/ Regeringens forslag om at indsætte vismænd som økonomiske dommere støttes af tænketanken Cepos.View post: Cepos bakker vismandsovervågning op administrator What!? Sun, 11 Mar 2012 13:37:00 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/what2012/~3/Kr2QzaO2xHQ/ Bukserne er ved at revne på velfærdsstaten. Et opgør med den universelle velfærd er tiltrængt, mener Cepos.Link: Cepos roser socialministeren administrator What!? Sat, 10 Mar 2012 18:57:00 +0100 http://www.information.dk/295706 Debattøren Henrik Gade Jensen har påkaldt sig kritik for sin overmåde positive anmeldelse af bogen Politiken-Affæren, skrevet af juraprofessor Ole Hasselbalch og udkommet i Trykkefrihedsselskabets Bibliotek. Gade Jensen er begejstret for bogen, giver den fire stjerner og opfordrer Journalisthøjskolen til at indkøbe den i klassesæt. Lone Kühlmann Nyheder fra information.dk | information.dk Fri, 09 Mar 2012 21:21:38 +0100