De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et clairvoyance http://www.overskrift.dk Mon, 21 May 2012 03:01:06 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://ebbef.dk/video/ -- Ingen beskrivelse -- admin Telefonclairvoyance Clairvoyance Håndlæsnin Clairvoyant København Langeland Kolding Vamdrup Ebbe Frøsig Sun, 20 May 2012 22:21:32 +0100 http://itsapalace.com/2012/05/16/klarsyn-og-andre-sanser/ Nå men, som nogle af jer ved, så tager jeg elevtimer hos Sosha. Sosha arbejder som clairvoyant, druide, shaman. Jeg tager timer hos hende, for at lære mere om det vi ikke umiddelbart kan se, men som jeg ved mange af os kan føle. En gang om måneden er jeg hos hende. En gang om måneden får jeg vendt op og ned på alt hvad jeg troede jeg vidste om livet og om denne verden vi kalder virkelighed. Jeg synes clairvoyant er sådan et stort ord. Et ord jeg slet ikke bruger om mig selv. Klarsynet passer bedre synes jeg. Clairvoyant har så mange besynderlige associationer hæftet på sig, ikke kun i mig, men også i mange andre mennesker. Alle har evnen til klarsyn. Det er ikke en gave som er tildelt nogle få. Det er som en sans man kan træne. Præcis som man kan træne syns-føle-høre-smags-lugtesansen. På mange måder er det mærkeligt at det er blevet så alternativt at være clairvoyant. Jo mere jeg øver den evne i mig selv, jo mere naturligt virker det. Præcis som med de andre sanser. Det virker mindre og mindre mystisk, mere og mere selvfølgeligt. Når jeg selv øver min klarsynssans, så bliver det også meget nemmere for mig at se når andre mennesker bruger deres, som regel uden at være bevidste om det. Klarsyn er i starten fornemmelser. Nogle har også nemt ved at se og høre ting, men så er de som regel allerede med på at det ikke er fordi de er på vej på psyk, men fordi de har clairvoyante evner. De fornemmelser jeg kan se mange navigerer efter, er dem som man kan øve, så de bliver så stærke at man ikke længere behøver spørge udad, men altid kun indad. Nogle gange kan det ske at noget er så mudret i en selv, at man må spørge andre til råds og det er også derfor dygtige clairvoyanter går til andre for at blive vejledt fra tid til anden. I mange år havde jeg læst om intuition. Om at spørge indad. Spørge efter nej eller ja. Højre eller venstre. Og så navigere efter det svar man følte eller hørte stærkest. Som dem der er gode til at smage. De smager og smager. Bliver dygtigere til at differentiere forskellige nuancer. De tager måske fejl i starten, men de små succeser leder dem på sporet og i den rigtige retning. Så de bliver ved. De er ikke mystisk at være dygtigt til at smage. Men det er præcis det samme som at udvikle sin intuition. Man tager fejl. Men bliver ved. Man prøver igen. Tager fejl. Og prøver igen. Pludselig rammer man plet. Og når man gør det, så kan man mærke det i sig selv, på en måde som ikke lader sig forklare. Det er som om man rammer en tone på klaveret og man ved at den er ren. Man kan bare mærke det. Så begynder andre ting at dukke op. Man lægger mærke til tegn, som man nu kan mærke ikke længere er tilfældigheder. Man føler sig støttet, guidet, som om man har åbnet op for selve lyden af det guddommelige. Man behøver ikke engang tro på at der findes noget guddommeligt. For når man mærker det, så ved man at tro er latterligt i sammenligning med, at føle noget som er så enormt som selve gudskraften, gør at man ikke længere behøver sige det til nogen. Der er ingen grund til at skilte med det. Man føler sig lille, helt lille og total ubetydelig. Så ydmyg overfor livet at det slet ikke kan beskrives. Langsomt begynder det at gå op for en at man ikke behøver føle sig så lille. At følelsen af lille er opstået i egoet som forstår at det ikke er andet end i prut i alverdens vinde. Man begynder at kunne mærke at man ikke er udenfor gudskraften, men er en del af den. At man ikke er alene. At følelsen af separation er egoet som gerne vil være noget særligt og sig selv. Men vi er alle et. Udsprunget af samme kilde. Små dråber af lys fra den samme brønd af evighed og alting. Det er en tryghed som ellers kun meget religiøse mennesker kender. Det er også religiøst. Men en religion som ikke behøver kirker, præster, paver og overhoveder. Det er følelsen af forbundethed, respekt overfor alt og alle, kærlighed så stor at jeg nogle gange må tude af lykke over at få lov til at opleve den. Jeg skriver ikke meget om det jeg oplever af den slags. Hverken når jeg er hos Sosha, eller i min dagligdag. Det kan næsten føles som helligbrøde at prøve at beskrive det. Men også fordi det er så ligegyldigt at sige det og fortælle om det, når man har følt det. Som når man er allermest forelsket. Og slet ikke kan finde ord for det. Og heller ikke har et behov for det. Men bare sidder med et tumpet smil på læberne. Det er derfor Dalai Lama ser sådan her ud.         Anja it's a palace Wed, 16 May 2012 11:37:01 +0100 http://itsapalace.com/2012/03/02/nu-med-drage/ I mit arbejde med Sosha, så er der mange ting som jeg bare er nødt til at tage for gode varer. Fordi jeg er elev, så er vi i gang med at finde mine hjælpere, som både kan hjælpe mig til at finde mine egne clairvoyantben men som også kan hjælpe mig til at hjælpe andre. Vi er både begyndt at lave clairvoyancer, hvor jeg bruger mine hjælpere til at undersøge nogle ting for mig selv men også for andre. Og så går jeg igennem mit skoleskema, som er ret fast, hvor jeg finder ud af hvilke hjælpere det er jeg skal have koblet på mig. Da jeg var dernede sidst skulle jeg finde min drage. I eventyrene svinger drager mellem at være gode og dårlige karakterer. Jeg har lige læst Hobitten og i den bog er dragen skurken. Så når Sosha siger til mig, at nu hvor jeg sidder i denne her meditation, så skal jeg også se efter hvordan min drage er, hvordan den ser ud og opfører sig, så går min hjerne helt i spasmer. Min hjerne tænker at der findes ikke drager. Hvad er drager overhovedet? Og er drager ikke onde hvis jeg altså kan forlige mig med at de findes? Jeg har efterhånden vænnet mig til at jeg må slå intellektet fra nede hos hende. Ikke at jeg skal være dum og godtroende, men jeg lærer intet af hvad det er hun ved, hvis jeg skal bruge tid på at sidde og diskutere i mig selv om der overhovedet findes drager. Så den æder jeg. Okay tænker jeg, hvordan ser min drage så ud. Så vis mig dog den drage, hvis det ikke kan være anderledes. I mit indre dukkede der mange drager op. Vildt mange forskellige. De fløj rundt omkring mig og jeg blev overrasket over hvor mange der findes og jeg kunne ikke se hvilken en der var min. Jeg så ned og i mit skød, og hen over mig havde en drage lagt sig til rette. Den så ung ud. Nærmest som om den var et barn. Den havde store venlige og blide øjne. Den var sølv og blålig i farverne og helt dunet. Den var ikke skællet eller kold i huden, sådan som jeg ville tro en drage var. Altså hvis jeg nu troede at en drage fandtes og gik ud fra hvad jeg har læst om dem. Den var buttet og rund og inden jeg havde nået at sige et ord til Sosha om hvordan den så ud, så grinede hun højt og sagde at det var da den mest nuttede tegneserieagtige drage jeg havde fundet mig der. Hun kunne beskrive den præcis sådan som jeg så den, og der pakker mit ego sammen og går ud af døren og smækker hårdt med den. Det råber “farvel og tak. Du er simpelthen for skør at være ego for.” For når Sosha kan se den samme drage som jeg kan se, hvordan kan den så bare være et produkt af min frugtbare fantasi? Det giver ingen mening. Det synes mit ego heller ikke og lige når det skrider, så får jeg så mange flere informationer om hvad den drage indeholder, for så er vi endelig fri til at tale sammen. Sosha sagde at hun fik af vide at der var en person i min nærhed, som havde brug for min hjælp. Og i den forbindelse, så kunne vi jo se hvad dragen havde at sige til det og hvad den kunne hjælpe med. Så jeg fik helt vildt mange informationer om den person. Om hvordan hun er. Hvad hun skal gøre for at komme videre. Hvad hun skal arbejde med i sig selv. Ting som jeg aldrig ville kunne regne ud med mit intellekt. Hvad det er for en kraft jeg får de informationer fra, det ved jeg stadig ikke. Men eftersom Sosha kunne se og beskrive dragen, før jeg selv havde sagt noget til hende, så må jeg bare tænke at, nå, der findes så også drager (suk) og de har ovenikøbet noget at sige os. Da jeg startede hos Sosha, tænkte jeg at jeg aldrig ville komme til at arbejde som clairvoyant. Det ved jeg stadig ikke om jeg vil. Men jeg tænkte at fordi jeg har så godt af at arbejde med mit stive, rigide, ego, så ville de øvelser hun præsenterer mig for, kunne bruges i min egen selvudvikling. Så jeg kan blive smidigere. Ikke så fastlåst i hvad der er sandt eller falsk. Alle lever i deres egen virkelighed, i min er der nu også drager. Det hjælper mig uanset til at acceptere andre bedre og selvom deres sandheder er sande for dem, så behøver de ikke være sande for mig. Ligesom min sandhed om at jeg nu har en drage, sikkert ikke er særlig sand for mange andre.   Anja it's a palace Fri, 02 Mar 2012 08:55:57 +0100