<?xml version="1.0" encoding="ISO-8859-1"?>
<!-- generator="FeedCreator 1.7.2" -->
<?xml-stylesheet href="rss.xsl" type="text/xsl"?>
<rss version="2.0">
    <channel>
        <title>Overskrift.dk seneste indlæg for tag: claus julius holm</title>
        <description>De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et claus julius holm</description>
        <link>http://www.overskrift.dk</link>
        <lastBuildDate>Tue, 20 Mar 2012 12:02:32 +0100</lastBuildDate>
        <generator>FeedCreator 1.7.2</generator>
        <image>
            <url>http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif</url>
            <title>Overskrift.dk logo</title>
            <link>http://www.overskrift.dk</link>
            <description>Overskrift.dk</description>
        </image>
        <docs>http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss</docs>
        <ttl>60</ttl>
        <item>
            <title>Kriminelle kokke: Du betaler ? Claus Meyer scorer kassen</title>
            <link>http://denkorteavis.dk/2012/6169/</link>
            <description>Claus Meyers madlavningskursus for kriminelle i Vridsløselille Statsfængsel bliver en dyr omgang for samfundet. Alene indretningen af et nyt køkken i statsfængslet er løbet op i omkring en halv million kroner. Regningen fra Claus Meyer lyder på over 300.000 kroner.</description>
            <author>Poul Erik Andersen</author>
            <source url="denkorteavis.dk/feed/">Den Korte Avis</source>
            <pubDate>Tue, 20 Mar 2012 05:57:12 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Carpaccio af torsk med stenbiderogn ? af Claus Julius Holm</title>
            <link>http://pcoliv.dk/carpaccio-af-torsk-med-stenbiderogn-af-claus-julius-holm/</link>
            <description>
Claus Julius Holm har sendt os denne fantastiske opskrift. Mange af jer kender nok Claus fra Go´morgen Danmark på TV, hvor han meget ernergisk har vist skønne retter. Altid med en stor smittende passion for mad. Man kan tydeligt se at han virkelig brænder for det han laver:-)
Claus er smagsudvikler og kæmper hårdt for at lære os alle om glæde i rene kvalitets råvarer. Jeg elsker ordet smagsudvikler. Det lyder bare lækkert:-) Det må være mit drømmejob:-)
Du kan booke et foredrag med Claus Julius Holm og Christian Bitz. Det hedder Sundhedsværksted med Bitz &amp;amp; Holm. Læs mere her. http://christianbitz.com/foredrag
Læs mere om Claus Holm her http://www.sans-samling.dk/news.php?page_id=56
Mange tak til Claus Julius Holm for at give os denne fantastisk opskrift. Hvem siger at mad til os PCOpiger behøver at være kedeligt:-)
Det er Detrix der har lavet og fotograferet retten. Læs hendes oplevelser af retten, under opskriften.

Carpaccio af torsk med stenbiderogn ? ærte skud- sure agurker- dild. af 
Claus Julius Holm
Det skal du bruge:
400 gram frisk torsk- skåret i meget tynde skiver-råt
1 bdt- ærte skud
Salt og peber til fisken
2 spsk æble cider eddike
2 spsk rapseolie- den kold pressede
80 gram frisk stenbiderrogn, du renser det, ved at komme det forsigtig igennem et dørslag, pres håndfladen i mod og  kør frem og tilbage
2 kviste dild, plukket
2 små drue agurker skåret i meget små fine tern
2 spsk. Fint skåret agurk i tern
Sådan gør du;
Torsken fordeles på 4 små tallerkner, krydres  med salt og peber-samt æble cider eddiken- lidt rapseolie- fordel rognen og de fine skud af ærter og dild-
Og til sidst de sprøde og sure agurker, serveres straks med lidt ristet brød


Her er Detrix oplevelse af at tilberede retten
Udover at ærte skudene ikke var i sæson (var nok lige tidligte på den   ) var resten nemt at have med at gøre.
Jeg fik fiskehandleren til at skære fisken ud i tynde skiver, så det var klaret inden jeg kom hjem og derfor ikke selv skulle fedte med det. Smart nok er det pt. stenbiderrogn sæson og jeg fik også en god portion der allerede var renset og spiseklar fra fiskehandleren. Det var faktisk billigere end jeg havde regnet med, fisken kostede 40 kroner for 400 gram og jeg gav 65 kroner for 200 gram stenbiderrogn (hvoraf resten kan fryses og gemmes til senere)
Derefter valgte jeg jo pga. mgl. på ærte skud at købe sukkerærte spirrer og noget feldsalat i stedet, hvilket også virkede fint for mig &amp;#8211; men tror også at man kunne komme andre salat varianter på, især dem der smager af noget.
Det var nemt og hurtigt at sammensætte efter man havde hakket agurk og drueagurkerne og et godt mørkt brød i ovnen og vupti så stod man med en lille let ret.
Selve fisken er meget neutral i smag og kan derfor godt tåle noget salt og peber, mere end man lige tror og den syrlige smag af drueagurkerne giver et lækkert pift. Fisken er også lidt mere &amp;#8220;saftig&amp;#8221; end man kender laks mv. råt og derfor er den ikke tør eller på nogen måde overskridende at sidde og tygge i.
Og er man ikke til helt rå fisk, tror jeg godt man kunne lave en variant hvor man kom noget citrus på, det tilbereder faktisk fisken så det ikke er rå efter nogle minutter. Torsken er en meget nem fisk at ændre ingridienser til da den er så neutral som den er, så det er værd at prøve nogle varianter.
Vi drak en lidt tør men fyldig champange til, men en lidt tør og fyldig hvidvin ville også kunne klare jobbet (det havde vi bare ikke   )
Alt i alt en god smagsoplevelse og i fremtiden er jeg også klar på at hjælpe hvis det kniper med tid eller smagsløg 
- Detrix
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
???Antal visninger:?63</description>
            <author>admin</author>
            <source url="http://pcoliv.dk/feed/">PCOliv.dk</source>
            <pubDate>Tue, 20 Mar 2012 05:42:06 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Fodbold mister retten om selvbestemmelse</title>
            <link>http://vu.dk/2012/03/fodbold-mister-retten-om-selvbestemmelse/</link>
            <description>Det vrimler med med nye paranoide lovforslag og forbud fra Christiansborg. Vi må ikke længere gå i solarium, gå med parfume eller drikke kildevand, og man kan som dansker ikke lade være med at tænke: ?Er de bange for, at vi tænker selv??
Det seneste forslag fra Socialdemokraternes side er dannet på baggrund af optøjerne under en kamp i Aalborg mellem AaB og FC København, hvor en ung mand løb ind på banen og slog ud efter flere af spillerne. Der er indkommet flere forslag til, hvordan man kan komme denne slags vold til fodboldkampene til livs, og justitsminister Morten Bødskov fra Socialdemokraterne foreslår, at det nu skal være op til politiet at bestemme, hvornår fodboldkampene må spilles. Han vil med andre ord fratage klubberne retten til selv at bestemme, hvornår de vil spille deres kampe.
Dette forslag skal ende med, at det skal fremgå af loven, at politiet kan flytte kampe til tidligere på dagen, så det foregår i fuldt dagslys, hvor de bedre kan holde styr på situationen. Der regnes med, at jo tidligere på dagen kampene er, desto mindre øl vil der blive drukket både før og under kampen &amp;#8211; og jo færre øl, der bliver drukket, des mindre uro vil der være på stadion. Det er da at tage ånden af sporten? Mange vil nok mene, at der hører et par øl eller flere med til en fodboldkamp, så personligt tror jeg ikke, at det kommer til at gøre den store forskel, hvornår på dagen det foregår. Det er ikke bevist andre steder fra, at dette har nogen synlig effekt, og det frygtes, at det vil have enorme økonomiske konsekvenser for sporten, hvis kampene bliver rykket.
Divisionsforeningen mener, at man bør give politiet de beføjelser, der skal til, for at de kan gøre noget ved de folk, der ødelægger fodboldkampene for resten af publikum. Claus Thomsen, der er formand for divisionsforeningen, mener, at ministeren burde give tilladelse til, at man måtte lave registreringer af de hooligans, der laver oprør. Det burde også være muligt at få dem hurtigere for en dommer. Divisionsforeningen ønsker, at klubberne får lov til at udveksle registre over dem, der har karantæne fra stadion, hvilket også ville have en meget tydeligere effekt på uroen under selve kampen.
</description>
            <author>Katrine Ea Faber</author>
            <source url="http://vu.dk/?feed=rss2">Venstres Ungdom</source>
            <pubDate>Tue, 20 Mar 2012 00:01:02 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Mini yucca og lidt nyt?en lille status på en blæsende dag!</title>
            <link>http://iminhave.dk/?p=1591</link>
            <description>&amp;#8230;men solen har været fremme, så vi går mod sommer, ik?
En lille yucca fra Benny, er plantet ud i bjerget&amp;#8230;håber og tror den kommer til at klare sig godt der.
Så kom jeg forbi nogle fine pakker med planter i små poser, i lidl &amp;#8211; der var bla. tidselkugler&amp;#8230;de kostede 10,- kr. skykket. Vi må se om de vil gro, selvom de ikke er anbefalet af Claus Dalby  


 

</description>
            <author>admin</author>
            <source url="http://iminhave.dk/?feed=rss2">I min have</source>
            <pubDate>Mon, 19 Mar 2012 19:09:55 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Hævnen er sød</title>
            <link>http://blogs.jp.dk/frontalt/2012/03/19/h%c3%a6vnen-er-s%c3%b8d/</link>
            <description>Kendiskokken Claus Meyer har fået sine klø, og de er ham vel undt. Af en eller anden grund får hans blotte fremtoning mig til at se ham som en, der lider af den skavank, at han er gået gennem livet i kronisk medvind.
Som de fleste nok vil huske, var Meyers delikate dumhed at ansætte en voldsmand i færd med at afsone en seriøs fængselsdom som lærling i et kendisprojekt, som skulle gøre ham og andre kriminelle til Michelinkokke på nulkommafem.
Vel var vi nogle, der fik en gratis griner ved denne nyhed som idéudviklet til Aftenshowet efter det kolde gys i februar, da voldsmandens ekskæreste gav sin beretning og spurgte, om det i dette land kun er gerningsmanden, der skal have en chance til?
Under den efterfølgende debat blev der talt med store bogstaver, og Meyer selv har berettet, hvor helt igennem ubehageligt det var at befinde sig på en ressort i Bolivia eller Bahamas med sin familie, mens folk derhjemme havde travlt med at de-friende ham på Facebook, Twitter og Myspace. Totalt nederen for en mand, der samler på venner døgnet rundt og lever af god og slesk omtale.
En ting har Meyer formentlig ret i. Der er noget råddent ved, at vore fængsler fungerer som en forbryderskole. Spørgsmålet er, om de ikke altid har været det ? og hvad man gør ved det? Kan der gøres noget?
Claus Meyer gør det, at han tilbyder voldsmanden ? ikke offeret ? et kokkekursus i den bedste sendetid. Nobelt? Tja, bom-bom. Resocialiserende? Det véd vi ikke endnu. Måske.
Hvad der imidlertid er tydeligt for enhver, er Meyers intuitive humanisme. Den bøjer i neon, hvad man nok allerede havde på fornemmelse: Se, hvilket menneske!
Godheden til trods sidder djævlen imidlertid der, hvor han altid har gemt sig: i detaljen. Læg igen mærke til, at Meyers humanisme retter sig mod gerningsmanden, ikke mod offeret. Han vil hjælpe den dømte, ikke den voldsramte. Det er her, miseren i mine øjne begynder. I den holdning, at man skal hjælpe den, der har forvoldt skade, frem for den, der er objekt for skaden og såmænd stadig lider på grund af ugerningen.
Det er skævt, er det, til at begynde med, og i familie med at foretrække abstrakt godhed frem for det konkrete gode ? offerets situation.
Voldsmanden, han lider også i Vridsløselille, og han har krav på hjælp, vil nogle måske sige, men forskellen mellem ham og hende er, at hun ikke bærer ansvaret for resultatet; det gør han. Med ansvaret følger hæderen og straffen, i dette tilfælde kun straffen.
Straf er et spændende begreb. Claus Meyer mener i sin kronik, at straf aldrig må være hævn, idet hævn er retfærdighedens modsætning.
Her begår han sin anden brøler. Straf uden hævn er ikke straf, men en klinisk foranstaltning, der kan minde om administration. Sådan virker mennesker ikke.
For at straf bliver en egentlig straf, må den bære hævnens sødme. Om ikke for de involverede parter, så skal omgivelserne kunne se og mærke, at retfærdigheden sker fyldest. Derfor bør strafudmålingen og fængslingen tage hensyn til såvel lovens ånd som lovens bogstaver. Er der kun det sidste, er der for lidt hævn. Er der kun det første, er der for lidt retfærdighed. Hævn og retfærdighed er således ikke hinandens modsætninger, men organiske størrelser som ikke kan være hinanden foruden. Lidt som i en madopskrift, for øvrigt. Uden det rette blandingsforhold går det ikke.
Den meyerske retsopfattelse, at retfærdighed diskvalificerer hævn, og må se ganske bort fra befolkningens retsfølelse, er en moderne vildfarelse, som trives godt i samtalekøkkenerne hos den velourrøde klasse og på universiteter og læreanstalter. Befolkningen er derimod ligeglad. Nok er hævn tabuiseret, men hævn lever sit eget besynderlige liv lige under overfladen og kan aldrig ætses bort af politisk korrekthed. Hvis ikke der var hævn, var der ikke mennesker, men dyr, babyer og demente.
For pokker: Vores civilisation ? i fald den stadig tør kaldes kristen ? hviler på hævn ligeså meget som på retfærdighed. Først Det gamle Testamente. Så det nye. Spørg digteren Dante, om han synes det er uretfærdigt, at forbrydere og andre skabninger må henslæbe deres efterliv nede hos Satan, mens andre dydsmønstre nyder godt af himmeriges fred og konfliktløsning, og jeg er temmelig sikker på, at han slet ikke forstår spørgsmålet. Uretfærdigt at synderne får deres velfortjente straf? Mi scusi?
Hvis man i al diskretion må anbefale Claus Meyer noget, er det at læse lidt mere Dante og gøre lidt mindre godt.
</description>
            <author>Mikael Jalving</author>
            <source url="http://blogs.jp.dk/frontalt/feed/">Frontalt</source>
            <pubDate>Mon, 19 Mar 2012 18:03:22 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Arktisk ambassadør i Grønland</title>
            <link>http://sermitsiaq.ag/node/121274</link>
            <description>
	
	Det er vigtigt at have tæt kontakt med Grønland, siger Klavs A. Holm om rejsen hertil</description>
            <author>suulut</author>
            <pubDate>Mon, 19 Mar 2012 17:11:51 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Arktisk ambassadør i Grønland</title>
            <link>http://sermitsiaq.ag/node/121274</link>
            <description>
	
	Det er vigtigt at have tæt kontakt med Grønland, siger Klavs A. Holm om rejsen hertil</description>
            <author>suulut</author>
            <pubDate>Mon, 19 Mar 2012 17:11:51 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Hæderlig journalistik</title>
            <link>http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2012/03/18/haederlig-journalistik/</link>
            <description>Det arabiske forår er som bekendt endt i islamisme, vold og undertrykkelse af minoritetsgrupper, der tidligere havde tålelige livsvilkår under diktatorerne. I dag må de, som de kristne i Arabien, flygte i tusindvis til Vesten. Ja, i Libyen, hvor Vesten bombede sig til et regimeskift, ser vi etnisk udrensning i stor stil. Det skrev jeg alt sammen om i fredagens klumme.
Det er utroligt, så naive mange har været i Vesten, og det er skammeligt, at vestlige regeringer har interveneret i andre lande, når der er så meget, vi ikke forstår. Hvornår lærer vi at holde nallerne væk?
Selv om realiteterne nok er ved at gå op for de fleste, er det stadig kun få, der erkender deres egen naivitet. Det er jo menneskeligt at fejle, det er også såre menneskeligt at være forblændet af begejstring, og det er også menneskeligt at identificere sig med dem, der ligner én selv ? eller projicere sine egne værdier over på fremmede.
Journalisten Adam Holm er efter min mening en af landets allerbedste journalister og tv-værter. Han er en af de få, der har erkendt sine fejl. Det er interessant, ikke kun fordi han er blandt landets dygtigste og mest vidende journalister, men også fordi, at han selv var til stede under revolutionerne i den arabiske verden.
Holms anmeldelse i ugens WA af journalisten John R. Bradleys bog After the Arab Spring. How Islamists Hijacked the Middle East Revolts, der er særdeles kritisk over for det arabiske forår, er interessant i denne sammenhæng. Så lad os høre lidt fra den:
?Den arabiske verdens »Berlinøjeblik«. Sådan rapporterede de vestlige medier, da egypternes moderne farao, Hosni Mubarak, i fjor blev stødt af tronen. Revolutionsfeberen rasede, glædestårerne trillede og alle snakkede henført om demokrati, pluralisme og frihedsrettigheder. Araberne stod på tærsklen til lige så store og gennemgribende omvæltninger som øst-og centraleuropæerne havde gjort i 1989. Men ak og ve, det arabiske forår afblomstrede og nu blæser i stedet en strid efterårsstorm. [?]
Den arabiskkyndige Bradley kan ikke skjule sin irritation over at ikke flere vestlige kommentatorer og journalister har forstået, hvad der reelt sker i disse måneder i Mellemøsten. Hvis ikke der i Vesten var en angst for at blive hængt ud som hvid reaktionær orientalist, og hvis man i øvrigt ville lytte lidt mindre til den lille pro-vestlige elite af studerende og intellektuelle, der taler lydefrit engelsk og behersker de sociale medier, ville realismen have indfundet sig tidligere.
Bradley svinger krabasken og slår indimellem nogle vilde slag i luften, men han rammer også et par ømme punkter. I det mindste hos undertegnede. Jeg har været både på Tahrir Pladsen og i Benghazi, mens det gik hedt for sig og talt &amp;#8211; på engelsk, of course &amp;#8211; med unge mennesker, der formfuldendt forklarede om »folkets« dybe ønske om politisk medbestemmelse og personlige frihedsrettigheder. Det er forførende tale og ryger uden besvær ind på den mellemfolkelige konto. Sådan &amp;#8211; de er jo ligesom os. Hvor svært kan det være? Men Bradley gør det unægtelig en tand vanskeligere. [?]
På længere sigt vil sunni-islamisternes erobring af samfundsinstitutionerne &amp;#8211; godt hjulpet, som Bradley påviser, af saudiske oliepenge &amp;#8211; cementere deres styrke. Lovgivningsprocessen vil blive endnu mere religiøst påvirket, og de, vi i Vesten kalder for »de sande demokrater«, vil være nøjagtigt så marginaliserede som før. Revolterne mod de gamle autokrater har ikke bragt liberale demokrater i vælten, men derimod hårdhudede teokrater. Og med det sikkerhedstomrum islamisternes march frem mod regeringskontorerne vil skabe, ikke mindst i forhold til Israel, er det svært andet end at istemme Bradleys jeremiade. Det såkaldt »arabiske forår« er på vej til at blive det fordømte forår. Og prisen bliver høj. Spørg bare i det engang så moderate Iran.?
Ja, sådan skriver én hæderlig journalist om en anden.
&amp;nbsp;
</description>
            <author>Kasper Støvring</author>
            <source url="http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/feed/">Kulturkamp</source>
            <pubDate>Sun, 18 Mar 2012 21:40:39 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Sappho ? Bent Jensen, Jørgen Kieler, Katrine Winkel Holm, Lars Hedegaard, Lars Vilks, Ole ...</title>
            <link>http://universalgeni.wordpress.com/2012/03/16/sappho-bent-jensen-jorgen-kieler-katrine-winkel-holm-lars-hedegaard-lars-vilks-ole-hasselbalch-og-flere/</link>
            <description>
</description>
            <author>Universalgeni</author>
            <source url="http://universalgeni.wordpress.com/feed/">Veritas Universalis</source>
            <pubDate>Fri, 16 Mar 2012 16:21:39 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>TV: Uffe Holm vinder mærkeligt racerløb</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/what2012/~3/UMhr5SArpOQ/</link>
            <description>Et racerløb hvor deltagerne kørte på facebook-likes - lyder det mærkeligt?Read this article: TV: Uffe Holm vinder mærkeligt racerløb </description>
            <author>administrator</author>
            <source url="http://www.russer.info/rss2">WHAT!?</source>
            <pubDate>Fri, 16 Mar 2012 15:10:40 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Kritik af DR: Meyer-tv kopi af BBC-program</title>
            <link>http://mediawatch.dk/artikel/kritik-af-dr-meyer-tv-kopi-af-bbc-program</link>
            <description>-- Ingen beskrivelse --</description>
            <author>Cecilie Thorup</author>
            <source url="http://mediawatch.dk/rss.xml">MediaWatch - mediawatch</source>
            <pubDate>Fri, 16 Mar 2012 08:05:42 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Kritik af DR: Meyer-tv kopi af BBC-program</title>
            <link>http://mediawatch.dk/artikel/kritik-af-dr-meyer-tv-kopi-af-bbc-program</link>
            <description>-- Ingen beskrivelse --</description>
            <author>Cecilie Thorup</author>
            <source url="http://mediawatch.dk/rss.xml">MediaWatch - mediawatch</source>
            <pubDate>Fri, 16 Mar 2012 08:05:42 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Frokost og Uffe Holm!</title>
            <link>http://julianeklim.com/2012/03/15/frokost-og-uffe-holm/?utm_source=rss&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=frokost-og-uffe-holm</link>
            <description>I dag var jeg uden solen og spise frokost med 2 gode kollegaer. Vi sad i Kungsträdgården og spiste, imellem tiden spottede vi de nogle meter væk var i fuld gang med at filme noget med Nissan.
Og hvem ser man, selveste Uffe Holm! Jeg tipper på at de er ved at lave en Nissan reklame. Syntes det var fedt at se Uffe Holm  




Fik ikke nærbillede, men han er på billederne!
Fantastisk frokost!
Kram fra


</description>
            <author>Juliane</author>
            <source url="http://www.julianeklim.com/feed">Juliane Klim</source>
            <pubDate>Thu, 15 Mar 2012 13:18:48 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Frokost og Uffe Holm!</title>
            <link>http://julianeklim.com/2012/03/15/frokost-og-uffe-holm/?utm_source=rss&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=frokost-og-uffe-holm</link>
            <description>I dag var jeg uden solen og spise frokost med 2 gode kollegaer. Vi sad i Kungsträdgården og spiste, imellem tiden spottede vi de nogle meter væk var i fuld gang med at filme noget med Nissan.
Og hvem ser man, selveste Uffe Holm! Jeg tipper på at de er ved at lave en Nissan reklame. Syntes det var fedt at se Uffe Holm  




Fik ikke nærbillede, men han er på billederne!
Fantastisk frokost!
Kram fra


</description>
            <author>Juliane</author>
            <source url="http://julianeklim.com/feed/">Juliane Klim</source>
            <pubDate>Thu, 15 Mar 2012 13:18:48 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Indsat: Meyers projekt lærer mig om samfundet</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/what2012/~3/G2Pa7uXJ0Xg/</link>
            <description>En af de indsatte, der er med i Claus Meyers projekt roser projektet &quot;Restaurant bag tremmer&quot; til skyerne.Continue reading here: Indsat: Meyers projekt lærer mig om samfundet </description>
            <author>administrator</author>
            <source url="http://www.russer.info/rss2">WHAT!?</source>
            <pubDate>Wed, 14 Mar 2012 21:26:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>LIVE: Følg debatten fra et fængsel</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/what2012/~3/__Jhy8-gLk0/</link>
            <description>Claus Meyer har åbnet en restaurant i et fængsel.Read the original here: LIVE: Følg debatten fra et fængsel </description>
            <author>administrator</author>
            <source url="http://www.russer.info/rss2">WHAT!?</source>
            <pubDate>Wed, 14 Mar 2012 21:03:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Sådan har fangerne det i danske fængsler</title>
            <link>http://www.russer.info/2012/03/14/sadan-har-fangerne-det-i-danske-faengsler/</link>
            <description>Er vi for gode ved fangerne i de danske fængsler, når de indsatte i Vridsløselille kan gå på kokkekursus med Claus Meyer? Læs om forholdene i de danske fængsler her.More here: Sådan har fangerne det i danske fængsler </description>
            <author>administrator</author>
            <source url="http://www.russer.info/rss2">WHAT!?</source>
            <pubDate>Wed, 14 Mar 2012 10:51:15 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Søde eventyr fra chokoladens univers i ugen der gik</title>
            <link>http://anneauchocolat.dk/?p=4401</link>
            <description>
De fleste af jer har efterhånden luret, at min hverdag er meget sød og chokoladet. Sidste uge var imidlertid i en hel anden chokolade-liga, og jeg har sjældent (særligt hvis vi også tæller mandagens fabelagtige masterclass med Damian Allsop med) oplevet noget lignende. Der var chokolade en masse, og I kan tro, at jeg nød det til den store guldmedalje. Denne uge har jeg dog tænkt mig at skære lidt ned på indtaget, da jeg er ved at lade op til næste uge, hvor jeg tager til Paris i en håndfuld dage. Jeg har nemlig en hel liste med chokoladebutikker, jeg skal besøge i Paris. Jeg glæder mig bare ved tanken.
Indlægget kommer til at handle om nogle af de søde sager, jeg satte tænderne i i sidste uge før og under Chokoladefestivalen, som jo i år lykkeligvis bredte sig over to dage &amp;#8211; dobbelt så meget chokolade til folket! På øverste billede ser I en kanel og kardemommet Krydret Kaffe, jeg drak på Estate Kaffebar i starten af ugen, og jeg fik naturligvis en carré Caraïbe serveret til. Den bliver man altid lige lidt ekstra glad af. Kaffen var i øvrigt et dejligt indslag midt i en kølig og blæsende dag.

Et par dage efter var jeg i Torvehallerne, hvor jeg mødtes med min veninde Elise, som arbejder på The Coffee Collective midt i madmekkaet. Vi havde en flødebolle-date. Elise ville nemlig gerne have, at jeg smagte A XOCOs lakridsflødebolle. Vi delte den og prøvede også nogle af de andre, og jeg må sige, at lakridsflødebollen helt klart var det største hit. Skummet inden i sad lige i skabet &amp;#8211; dejligt lakridset, hvis man kan sige det. Og med en sprød kiksebund, som også smagte af lakrids. Og så er kombinationen af lakrids og hvid chokoladen jo efterhånden blevet til et uadskilleligt gammelt ægtepar &amp;#8211; på den gode måde! Har I smagt den ?

På Chokoladefestivalen blev jeg mødt af så mange lækre ting, at jeg næsten ikke ved, hvor jeg skal starte eller slutte. Jeg nåede langt fra at smage det hele og fik heller ikke taget billeder af alt det, jeg gerne ville. Og jeg vil i den forbindelse gerne rette en særlig ros til de fabelagtige is fra Svaneke Is og Xocolatls karamelæg, som jeg desværre begge havde spist, inden jeg nåede at tænde for kameraet. Nogle gange ødelægges den umiddelbare vilde nydelse også af, at man skal knipse billeder.
Til gengæld nåede jeg at tage billeder af Friis-Holms skønne Dark Milk, som har en helt særlig plads i mit chokoladehjerte, og som jeg selvfølgelig også fik købt med hjem sammen med nogle af de andre Friis-Holm plader. De skal nydes i godt selskab ved en særlig lejlighed. Mikkel som producerer Friis-Holm chokoladen er så stjernesej og en kæmpe chokolade-inspirationskilde. Jeg holder meget af at tale chokolade med ham og gør det, hver gang jeg har mulighed for det.

På billedet ovenfor ser I nogle af Damian Allsops søde mesterværker. Jeg smagte både hans vandganacher på festivalen og mandags til hans masterclass (som jeg laver et separat indlæg om) og så købte jeg også hans pure collection med hjem og glæder mig til at smage den &amp;#8211; en gang efter Paris. Den fine runde og let kantede chokolade nedenunder er en af Damians clouds, som jeg tidligere har beskrevet i dette indlæg. Meget interessant chokolade med en ret stort underholdningsværdi i konsistensen alene. Smagen var også fremragende, men vandganacherne gav mig nu den største &amp;#8220;wauw&amp;#8221;-oplevelse.

De sidste tre billeder viser nogle af de søde indslag fra min kære kollega Lizas demo på Chokoladefestivalen. Hun lavede inspirerende desserter til foråret og sommeren, der jo snart kommer. Denne lille søde sag var bagte stykker af rabarber, hvid Ivoire chokoladecreme og karamelliseret Ivoire. Det smagte himmelsk på den sommeragtige måde : )


Kære søde læsere, hvor tit spiser I egentlig chokolade ? Kan jeg lokke det ud af jer ? : )
</description>
            <author>Anne au Chocolat</author>
            <source url="http://anneauchocolat.dk/?feed=rss2">Anne au Chocolat</source>
            <pubDate>Wed, 14 Mar 2012 09:27:55 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Feje debattører bør tage konfrontation</title>
            <link>http://www.russer.info/2012/03/13/feje-debattorer-bor-tage-konfrontation/</link>
            <description> Den demokratiske dialog afløses i stigende grad af noget, man kan kalde serielle monologer, hvor debatten bruges til at bekræfte hinanden snarere end at krydse klinger. Jeg oplevede et eksempel på den manglende lyst til at debattere med sine politiske modstandere for nylig ved et debatmøde arrangeret af TrykkefrihedsselskabetView post: Feje debattører bør tage konfrontation </description>
            <author>administrator</author>
            <source url="http://www.russer.info/rss2">WHAT!?</source>
            <pubDate>Tue, 13 Mar 2012 21:18:50 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Claus Ladegaard fortsætter hos DFI til 2015</title>
            <link>http://mediawatch.dk/artikel/claus-ladegaard-fortsaetter-hos-dfi-til-2015</link>
            <description>-- Ingen beskrivelse --</description>
            <author>Per Fanefjord Laursen</author>
            <source url="http://mediawatch.dk/rss.xml">MediaWatch - mediawatch</source>
            <pubDate>Tue, 13 Mar 2012 13:36:34 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Claus Ladegaard fortsætter hos DFI til 2015</title>
            <link>http://mediawatch.dk/artikel/claus-ladegaard-fortsaetter-hos-dfi-til-2015</link>
            <description>-- Ingen beskrivelse --</description>
            <author>Per Fanefjord Laursen</author>
            <source url="http://mediawatch.dk/rss.xml">MediaWatch - mediawatch</source>
            <pubDate>Tue, 13 Mar 2012 13:36:34 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Klumme: Vi er ikke endnu en fortabt generation</title>
            <link>http://www.metrostudie.dk/klumme-vi-er-ikke-endnu-en-fortabt-generation-2/</link>
            <description>De arbejdsløse unge i 80?erne blev kaldt den fortabte generation. Nu er ungdomsarbejdsløsheden igen høj, men nutidens unge er ikke fortabte.
Torben Holm-Lauritzen - formand for Danske Studerendes Fællesråd

Klummen er udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger

Jeg har en god kammerat, som jeg så ofte som muligt inviterer hjem til mad, rødvin og PlayStation. Vi spiller især det gode, gamle slåskampsspil Tekken. Med spil og rødvin kommer snakken tit godt i gang, og min ven er leveringsdygtig i gode betragtninger og spændende diskussioner. Sidste gang vi delte to flasker rødvin, satte han på et tidspunkt PlayStation-spillet på pause. Han ville gerne fortælle mig noget, som han havde overvejet i et stykke tid.
Min kammerat blev færdig med sin kommunikationsuddannelse for omkring halvandet år siden, og han leder stadig efter job. Han har sendt snart 200 håbefulde ansøgninger, været til to håndfulde samtaler og leder ufortrødent videre.
Fordi jeg er formand for DSF, ringer journalister ofte til mig, når de vil skrive om ungdomsledigheden. Journalisterne spørger, om jeg kender nogle nyuddannede, der er ledige, som de kan bruge som eksempel i deres artikel. Jeg har spurgt min PlayStation-ven et par gange, om han ville fortælle sin historie. Det er slut nu: »Torben, det er jo ikke fordi, jeg ikke vil hjælpe. Det er en god sag. Men er det måske ok, at jeg ikke vil være case-person for journalisterne længere?« sagde han.
Selv om han er eksemplet på en dygtig nyuddannet med gode afgangskarakterer, der gør en stor indsats for at finde job, så vil han ikke fortælle historien længere. Han synes, at det er for hårdt. Det minder ham om, at han står i en rigtig dårlig situation. Det har store personlige omkostninger at være langtidsledig. Det gik måske først rigtig op for mig den aften, da jeg sad rødvinsglad foran et Tekken-spil på pause.
Avisen Politiken skrev i søndags, at arbejdsløsheden blandt unge i dag er lige så høj som i 80?erne, og mindede os om den generation af unge i 80?erne, som i dag bliver kaldt den fortabte. Jeg er overbevist om, at min Tekken-ven ikke er fortabt. Han skal nok få arbejde. Jeg håber bare, at regeringen og Folketinget kan sparke gang i arbejdsmarkedet, så det går lidt hurtigere. Og han snart kan fortælle sin historie igen ? denne gang med en happy end.
</description>
            <author>Torben Holm-Lauritzen</author>
            <source url="http://www.metrostudie.dk/feed/">Uddannelse og studieliv - Metrostudie.dk</source>
            <pubDate>Tue, 13 Mar 2012 11:44:40 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Claus Hjort Frederiksen som ?general Baglæns?</title>
            <link>http://kastrup.blogs.berlingske.dk/2012/03/12/claus-hjort-frederiksen-som-general-baglaens/</link>
            <description>Jeg læste forleden, hvor udtrykket ?røven af 4. division? stammer fra. Og kom til at tænke på de borgerlige. Mest fordi jeg kort for inden havde læst et interview med tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen i Information.
?Røven af 4. division? stammer fra krigen i 1864. Først rømmede den danske hær Dannevirke. Dernæst drog 4. division under generalløjtnant Cai Ditlev Hegermann-Lindencrone på et tilbagetog op gennem Jylland, trak sig to gange uden mellemliggende kamp på vej til Vendsyssel for derpå at ende på Fyn.
Det var ventet, at 4. division ville gennemføre en modoffensiv mod tysken. Det skete ikke. Den store flugt dannede derimod baggrund for udtrykket ?Røven af 4. division?. Cai Ditlev Hegermann-Lindencrone blev i den københavnske boulevardpresse siden benævnt som ?general Baglæns?.
Det er her Claus Hjort Frederiksen kommer ind.
I interviewet i Information hævder den tidligere finansminister og Venstre-strateg, at han og den borgerlige regering via snarrådighed og overlegen strategi har forberedt nationen på de nødvendige reformer, som SSFR-regeringen nu vil gennemføre.
??En politisk sejr kan ikke være større end det. Vi har flyttet nogle hegnspæle igennem de her ti år. Holdninger er flyttet,« siger Hjort Frederiksen, der bl.a. peger på den nuværende debat om ret og pligt som en udløber af VK-regeringens dagsorden om noget for noget,? som der står i interviewet
Sejren er fuldstændig, må man forstå. Muligvis er der nogle, der ikke kan se det geniale i manøvren. Men Anders Fogh, Lars Løkke og Claus Hjort reddede åbenbart Danmark ved at bearbejde folket og forberede det på reformer. Samt undgå at provokere danskerne med utidige reformer.
Man kan udlede den del heraf.
Heriblandt den tidligere finansministers ? samt Venstres, for den sags skyld ? forhold til vælgerne. De er åbenbart at betragte som sliksyge, genstridige og hævngerrige børn, der først i tandpinens stund kan overtales til at komme noget sjældnere i velfærdens bolsjebutik. Eller man kan forstå, at Venstres reform-bus ganske vist aldrig kom i første gear, men der blev rodet grundigt med gearstangen, og da Socialdemokraterne satte sig ind og kørte, var det kun, fordi Fogh og co. havde blødgjort gearkassen for dem. Eller man kan udlede, at ingen har nogen anelse om, hvad Lars Løkke Rasmussen i en ny tiårig regeringsperiode vil lægge til rette for oppositionen. Men de kan regne med ham. Han svigter ikke det gode forarbejde, blot han slipper for at køre projektet i mål. For hvor meget større er ikke sejren, når Socialdemokraterne gør det?
Det er åbenbart sådan man vinder værdikampe i Danmark. Man sætter sig på hænderne og åbner munden.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt er for tiden genstand for diverse spinanalytikeres domme. Hvis ikke der ligefrem er tale om nedgørelse. Alt sammen fordi Socialdemokraterne er i frit fald i meningsmålingerne. I politiske kommentatorers verden er der altid valg i morgen. Dermed behøver kommentatorerne ikke at være indholdsorienterede, hvilket er både omstændeligt og kedeligt. De elsker derimod strategi, opinionstal og karakteranalyser. Eksempelvis skrev min blogkollega Anne Sophia Hermansen forleden, at Thorning-Schmidt er karakterløs. Endda i en grad så hun end ikke er foragtet, som rigtige, gennemslagskraftige politikere som Margaret Thatcher og Ritt Bjerregaard ellers har været.
Har vi forsøgt os med samme tilgang til Lars Løkke Rasmussen? Jeg spørger bare. Har han nogensinde haft ?format? til at blive foragtet? Hvor på den personlige karakterskala befinder the græsted guy sig i forhold til Thatcher?
Er det ikke på tide, nogen (ud over Søren Pind ved at tale over sig) gør opmærksom på, at den borgerlige regering og særligt Venstre gennem ti år gik frygtsomt baglæns i forhold til velfærdsstaten?
For vi er nogle, der vil udlægge historien om de igangværende velfærdsreformer noget anderledes end Claus Hjort Frederiksen. Eller kunne have lyst til at opstille andre teser, om man vil. For eksempel, at den borgerlige regering i almindelighed og Venstre i særdeleshed i ti år veg tilbage over for socialstatens styrke og tilsyneladende uovervindelige vokseværk. Måske endda ikke ulig 4. divisions retræte fra Dannevirke. Det vil sige uden kamp og tilsyneladende også uden mål og med.
Nu ser man så ?general Baglæns? retfærdiggøre sig fra lænestolen.
Generalløjtnant Hegerman-Lindencrone, chef for 4. division, blev også siden forsøgt revancheret i ry og omdømme. Det hed sig, at den oprindelige ?general Baglæns? og hans division bandt betydelige fjendtlige styrker ved at trække tysken gennem det meste af Jylland uden et eneste slag. Fejheden var i virkeligheden strategisk snilde og en militær sejr ud over de flestes fatteevne.
Historikere diskuterer det vistnok endnu.
Hvad angår Hjort Frederiksen og kompagni: Kunne det være, at den borgerlige regering rent faktisk var ?røven af 4. division&amp;#8221;?
</description>
            <author>Mads Kastrup</author>
            <source url="http://kastrup.blogs.berlingske.dk/feed/">Kastrups verden</source>
            <pubDate>Mon, 12 Mar 2012 18:08:03 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Chokoladefestival vil fremme kvaliteten</title>
            <link>http://www.smag-behag.dk/2012/03/chokoladefestival-vil-fremme-kvaliteten/?utm_source=rss&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=chokoladefestival-vil-fremme-kvaliteten</link>
            <description>
Vinderen af årets chokoladepris, Mikkel Friis Holm, arbejder for, at chokolade får de kvalitetsstempler, som kaffe og vin allerede har. Danskerne skal ændre deres chokoladevaner fra kvantitet til kvalitet. 
Af Sofie Glud Heiredal, foto Michael Noel
?Smag på dem. Smag godt på dem,? siger den engelsktalende konditor Damian Allsop til et lydhørt publikum. Små sorte fristelser bliver sendt rundt på tilskuerpladserne til demokøkkenet til Chokoladefestivalen 2012, der blev afholdt i weekenden.
Først bliver publikum bedt om at dufte det til. Så skal stykket tygges let en gang. Og herefter gør tungen arbejdet for at massere smagen ud i munden.
?Hvad smager I? Det er bittert. Lidt tørt. Og det bliver ved med at være bittert og tørt, ikke?? siger han intenst ud til publikum, mens han rører rundt i sin smeltede ganache, som er hans specialitet i firmaet CH2Ocolates.
?Det her er den bedste chokolade, de danske supermarkeder kunne give mig?.
Nu skal I smage en kvalitetschokolade,? siger han og sender nu en anden chokolade rundt. Den smelter på en helt anden måde i munden, der straks løber i vand. Noter af kirsebær og brændte mandler springer frem fra det lille stykke chokolade, og man fornemmer hurtigt forskellen.
Forkæmper for rating-system vandt
Samme pointe prøver vinderen af Chokoladeselskabets Årspris, Mikkel Friis Holm, at få ud til danskerne. Han vandt blandt andet prisen, der blev overrakt til Chokoladefestivalen, fordi han sammen med godt 30 andre chokoleadeentusiaster i verden er ved at lave et rating-system til at kvalitetsbestemme kakaobønner til producenterne.
Som med kaffe og vin skal chokoladeproduktion også arbejde ud fra et system, så det er klart både for forbrugerne og for producenterne, hvordan chokolade dyrkes på en god og på en skidt måde.
?Vi bliver nødt til at kunne sige, hvad der er godt og hvad der er skidt. Til det skal vi have en fælles platform med fælles sprog og regler omkring, hvad der er god og dårlig kvalitet,? siger vinderen og henviser både til ordentlige forhold for bønnerne, bæredygtighed og dyrkning af jorden. Ratingsystemet ender selvfølgelig hos forbrugeren, der kan kvalitetstjekke det produkt, de bruger.
Kvalitet frem for kvantitet
Ifølge WHO, World Health Organisation, er danskerne det femte mest chokoladespisende folkefærd i Verden. Men danskerne skal blive bedre til at adskille kvalitet fra kvantitet, mener Mikkel Friis Holm, der dog er forhåbningsfuld.
?Vi har lært det med lakrids og kvalitetsøl. Så det skal nok også komme med chokoladen,? siger en forhåbningsfuld og stolt vinder af den anerkendende pris fra Chokoladeselskabet.
I år kom godt 8000 danskere og plejede smagsløgene til chokoladefestivalen i Tap 1 i Carlsberghallerne, hvor også DM i chokolade for kokke fandt sted.
&amp;nbsp;
</description>
            <author>Redaktionen</author>
            <source url="http://www.smag-behag.dk/feed/">www.smag-behag.dk</source>
            <pubDate>Mon, 12 Mar 2012 09:30:24 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>En mand og hans passion for ældre biler taler ud</title>
            <link>http://my-pleasure.dk/2012/03/en-mand-og-hans-passion-for-aeldre-biler-taler-ud/</link>
            <description>Jeg sætter stor pris på folk, der har en passion &amp;#8211; og som elsker at gøre sig selv og andre klogere på deres område. Claus Ebberfelds hjerte banker blandt andet for ældre biler, og hans passion kan blandt andet opleves i hans garage, men også på hans hjemmeside MotorRetro.com og hans nye webshop er omdrejningspunktet ældre biler. Jeg har bedt Claus om at gøre os klogere på hans passion &amp;#8211; og det er alt andet end kedelig læsning. Tag godt imod Hr. Ebberfeld.

Claus med hans og kammeraten Mortens uhyre sjældne Fiat 1500 Vignale Coupé...
Claus &amp;#8211; du står bag sitet MotorRetro.com, som blandt andet omhandler nostalgi udi gamle biler. Hvad er det, ved de ældre biler, der begejstrer dig?
- Uh, det er svært at svare kort på, for det er meget forskelligt ? nogle gange er det den rene og skære æstetik i karosserilinier, interiørmaterialer eller i den bare teknik, andre gange er det en historisk sammenhæng fra racerbanerne eller i almenkulturen, fra eventyr med udgang i både succes eller fiasko. Som oftest ER det dog selve designet, der har den mest langtidsholdbare effekt i min bevidsthed.
Mine helt store favoritter har det hele på én gang, men der er mange nuancer af min glæde ved biler. Og ved mine læseres, og det er i det hele taget noget, vi bruger mange ord på at drøfte på Motorretro.com. Det er også sket mere end én gang, at jeg er blevet begejstret via andres begejstring, for mine læsere er utroligt flittige til at give udtryk for deres egen holdning og historie.
...og samme man bag rattet af samme bil i en stemningsfuld køretur. Vignalen var én af de biler, der havde det hele. Nu er den solgt til Pennsylvania.
Var det kun bilerne, der var bedre i gamle dage&amp;#8230;.?
- Det var de ikke! Men de mest spændende af dem var i meget højere grad end i dag udtryk for nogle få konstruktørers og designeres tanker om, hvordan en bil skulle skrues sammen, og derfor var der langt større forskel på bilerne, hvilket er noget af det, som jeg elsker ved dem. Men nu du spørger: Jeg synes faktisk, at mange ting var bedre i ?gamle dage? &amp;#8211; jeg kan for eksempel næsten ikke forlige mig med den korte levetid, der i dag er designet ind i mange produkter.

En af de bedst byggede biler Claus har haft: En 1974 BMW 2002 Touring.
Formår du selv at skrue på de gamle biler?
- Jeg har lært noget siden jeg købte min første klassiker i 1993, ja ? men jeg gør det mest af nød, for jeg er i virkeligheden ikke en særlig praktisk type. Ofte er min overvejende følelse efter en reparation overraskelse ? over at det virker! Men jeg har været igennem nogle monumentale motorreparationer efterhånden, og da maskineriet så spillede igen, så blev jeg da vældig stolt. Og havde en langt bedre forståelse af udtrykket ?han er krumtappen i forsvaret? og den slags ordspil&amp;#8230;

Det her kan ikke længere afskrække funktionærhænderne. Spitfiren er en racerbil, og topstykket har været af mange gange.
Er det kun biler af ældre dato, dit hjerte banker for, eller gælder det også ure?
- Nu er jeg jo ret konservativ (mildt sagt, se lige mine sko!), og har haft det samme ur i 21 år: Et Heuer Carrera, som jeg plejede at beskrive som ?den eneste luksusting jeg ejer?. Men jeg er stadig glad for det ur, nyder det hver eneste dag, og synes det passer så godt til alt det, jeg synes om og står for: Form, funktion, historie og kvalitet går op i en højere enhed. Og undervejs er jeg i øvrigt holdt op med at betragte det som en luksusting: Jeg synes bare det er et superlækkert ur. Der er mange andre, jeg godt kan lide, men faktisk ikke i den grad at jeg drømmer om at skifte eller supplere. Skulle det alligevel ske, så ville det blive et originalt gammelt ur, tror jeg.
Hvad byder din garage på i øjeblikket?
- En 1971 Lancia Fulvia, en 1963 Triumph Spitfire til historisk banerace og en 1969 Triumph 2.5PI. De to førstnævnte ejer jeg sammen med gode kammerater ? jeg holder meget af delebiler! Og den første og den sidste er til salg&amp;#8230;

Claus og Morten delte efter den fine Fiat en ligesåfin Lancia Fulvia ? til salg for 75.000 kroner
Du har netop sagt farvel til din Fiat 132 med automatgear &amp;#8211; en bil, du beskrev som lyddød. Mangler vi generelt tyk velour og tommetykke tæpper i dagens biler?
- Ja, for pokker. Og træ, masser af træ! Nu var Fiat&amp;#8217;en fra 1976, og dermed i den nye ende af spektret (for mig), men jeg synes netop interiøret er mange klassiske bilers største force frem for moderne: Træ, læder og rigtigt metal ? jamen, det giver mig uendelig glæde på de lange ture at sidde og nyde den slags. Og det ER jo det man ser, når man sidder bag rattet. Og så har jeg en aversion mod nye bilers syntetiske blink-relæ-lyde: Giv mig en velour- og tæppedæmpet lyd af den ægte vare til hver en tid! Fiat&amp;#8217;ens lydmiljø var pragtfuldt og indbød virkelig til eftertænksomme stunder bag rattet ? eller en vokalindspilning, hvilket jeg ofte overvejede at tilbyde musikere.

Langhårede måtter og bløde sæder og farver i bedste halvfjerdserstil, det kan han også lide: Her fra den omtalte Fiat.
Hvilken bil skal erstatte132&amp;#8242;eren?
- Den er allerede fundet, for det gjorde min Triumph 2.5PI: Også en firedørs bil, og trods dens engelske afstemning iklædt italienske Michelottilinier. Men med seks cylindre, læder og mere træ. Og seks cylindre slår altid fire, sådan er det jo. Men faktisk er Triumph&amp;#8217;en til salg igen, for det er en bil, jeg har ejet før: Fra 2004 til 2009 var den min førstevogn, og det er den suverænt mest anvendelige klassiker jeg har haft. De sidste par år har jeg bare haft en umættelig trang til at prøve noget nyt, og jeg købte kun Triumph&amp;#8217;en tilbage for at hjælpe en emigrerende kammerat. Jeg vil dog gerne noget andet ? så kontakt mig endelig, nogen: 30.000 for en sekscylindret, fempersoners familieklassiker, der netop er renoveret for 28.000 kroner ? tåbeligt regnestykke, men til købers fordel!

Og her den omtalte Triumph: 1969-model, kun 6500 bygget, i dag måske kun to kørende i Danmark. Og den er også til salg...
Og hvis der var frit valg på alle hylder?
- Ganske enkelt: Maserati A6G 2000 Zagato fra 1956. Hvis der var lidt mindre frit valg, så en De Tomaso Mangusta.
Hvilken bil har du sagt farvel til, som du savner mest?
- Åh, jeg er blevet god til ikke at savne biler, som jeg har sagt farvel til. Men min Morris Mini var jeg rigtigt glad for. For det første var den i virkelig fin stand, og for det andet er modellen om noget beviset på, at der findes klassiske biler til enhver person, pengepung og behov. Den originale Mini er en pragtfuld bil, som alle burde unde sig selv at prøve.

Og Minien har den største motor!
Hvilken kombination af bil samt ikonisk mand, ser du som den mest gennemførte?
- Her er jeg nok nødt til at pege på en kliché: Sean Connery og Aston Martin DB5 er et match lavet i himmelen. Uden den forbindelse ville Aston Martin formentligt være døde for længe siden. Men der er andre gode kandidater og indenfor racerbiler er Gilles Villeneuves tætte forbindelse til og død for Ferrari en hårrejsende smuk historie.
Du har for nylig lanceret en webshop &amp;#8211; hvad kan vi finde i denne nu og på længere sigt?
- Ja, egentligt bloggede jeg jo bare ? men så fandt jeg et par produkter, som jeg syntes supplerede bloggeriet på MotorRetro.com perfekt, og dem sælger jeg så fra webshoppen Retrotal.com. Her finder man chokolade, der er udformet som rustent værktøj ? i en grad af håndlavet italiensk perfektion, så man tror det er den ægte vare. Til det syntes jeg så verdens bedste rustbeskyttelse (ægte, til indvortes brug i biler&amp;#8230;) måtte være det perfekte supplement, og fik derfor forhandlingen på det tyske Mike Sander-fedt. Det udbyggede jeg derefter med bilplejemidler fra engelske Bilt-Hamber laboratories, og Retrotal.com har dermed to serier produkter, der sikrer klassikerne et langt og smukt liv.

Sebring 1957, Stirling Moss og Juan Manuel Fangio ? begge i Suixtil.
??Sidste skud på stammen er det lækre tøj fra Suixtil &amp;#8211; det argentinske mærke, som den femdobbelte verdensmester Fangio gjorde berømt, da han indtog de europæiske racerbaner i halvtredserne. Suixtil bliver i dag produceret igen, helt efter de originale principper og designs ? det bliver ikke mere autentisk eller funktionelt. ??Nåja, og så vil jeg løbende forsøge at finde andre produkter, som jeg synes passer i universet på MotorRetro.com ? og det lykkedes for nyligt med verdens mest retro iPhone-case, Gizmon. Den forvandler en iPhone 4 til noget der grangiveligt ligner et gammelt Leica! Så vidt jeg kan se er jeg først i Europa med den lille frækkert, og jeg er da spændt på reaktionerne. Og det næste der kommer i shoppen bliver helt ekstremt ekslusivt og dyrt: SÅ kan den ikke komme til at sprede sig mere. Men fællestemaet vil altid være Motor og/eller Retro.

Verdens mest retro iPhone-case, Gizmon ? først i Europa via Retrotal.com
Og når nu vi er ved produkterne, hvad har du så altid med i bilen?
- En telefon, et kamera, en lommelygte og en lille værktøjskasse. Det er uhyre sjældent, at jeg har haft brug for det sidste, vil jeg lige sige ? men jeg er bange for, at hvis jeg lader den ligge hjemme, så får jeg brug for den. Når det sker, så er det i øvrigt altid mørkt! Og afhængigt af bilens stil og årgang: Kørehandsker.
Slutteligt &amp;#8211; hvad skal enhver mand vide om gamle biler?
- Rygterne om hvor dyrt og besværligt det er at have gamle biler er stærkt overdrevet. Man skal bare sørge for at købe en ordentlig bil fra starten af, så er det nydelse fra dag ét. Derefter ind i en passende klub eller andet fællesskab (jeg kunne jo nævne MotorRetro.com&amp;#8230;), så man har nogle at dele fornøjelserne og de lave driftsomkostninger med. Og så ellers sørge for at få bilen brugt, som den er bygget til ? hvilket der aldrig har været bedre muligheder for end i dag.

Til Claes Falkentofts (tidligere nævnt på My-Pleasure) uformelle fællestræf på Herlevgaard lidt udenfor København var Claus (til højre) overdommer, og overrakte præmien til en dybt bukkende signore Vincenzo. Træffet er en af de mange muligheder for at nyde sin klassiske bil: I år finder det sted lørdag den 2. juni, og alle med klassiske biler er velkomne.
Læg vejen forbi MotorRetro.com på linket her &amp;#8211; og de indkøbslystne finder herlige produkter på Retrotal.com her.
Har du en passion? Og vil du gerne dele den? Så send et par ord på nk@my-pleasure.dk

</description>
            <author>Nicolai Klingenberg</author>
            <source url="http://my-pleasure.dk/feed/">My-Pleasure.dk</source>
            <pubDate>Mon, 12 Mar 2012 00:01:08 +0100</pubDate>
        </item>
    </channel>
</rss>
