De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et congo http://www.overskrift.dk Fri, 20 Apr 2012 21:01:13 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://universalgeni.wordpress.com/2012/04/20/video-hans-rosling-hans-rosling-hans-rosling/ Universalgeni Veritas Universalis Fri, 20 Apr 2012 17:09:40 +0100 http://www.microformats.dk/2012/04/09/international-r%c3%b8de-kors-i-samarbejde-med-openstreetmap/ (Artikelserie Dit og mit kort, 156). René Saameli, som er GIS medarbejder ved International Røde Kors fortæller om et samarbejde med Humanitarian OpenStreetMap Team [H.O.T.] i byen Walikale i Demokratiske Republik Congo. Her købte International Røde Kors et nyere satellitbillede af området ved byen Walikale. Humanitarian OpenStreetMap Team skaffede samt organiserede folk fra hele verden til at lave lænestolskortlægning dvs. indtegning af geografiske objekter, som de frivillige nu engang kunne tyde uden af være på stedet selv. Nu kan lænestolskortlægning aldrig stå 100 % alene, så lokale og Røde Kors medarbejdere på selve stedet lavede så den endelige kvalitetssikring dvs. navngivning af objekter (veje, bygninger osv.) og mindre justeringer af vej og stinettet. (Billede – ICRC) Du kan se det endelig resultat i GeoFabrik Map Compare med hvad OpenStreetMap kontra Google Maps har i samme område (direkte link her). Der er en verden til forskel. Mange nødhjælpsorganisationer arbejder i områder, hvor sidste gang der måske blev lavet et kort var i 1950′erne, hvilket er ganske ubrugeligt med tanke på den urbanisering der er sket mange steder i den 3. verden. Nu har flere nødhjælpsorganisationer samt FN fået øjnene op for, at OpenStreetMap stiller en platform gratis til rådighed samt har ekspertisen til sætte tingene i værk hurtigt. De endelige geodata tilfalder så ikke kun nødhjælpsorganisationer, men enhver der nu måtte have brug for disse. Den danske stat er også involveret i udviklingsprojekter i den tredje verden, så jeg tænkte om det så ikke også var en ide at kortlægge disse områder tillige i samarbejde med OpenStreetMap? (hvis områderne altså ikke er godt kortlagt i forvejen). Den danske stat kan hente inspiration i, hvad det Internationale Røde Kors gjorde i ovenstående eksempel. Søren Johannessen microformats.dk Mon, 09 Apr 2012 20:28:48 +0100 http://da.globalvoicesonline.org/2012/03/2987 Passy Mubalama rapporterer [fr], at byen Goma i det nordlige Kivu, DR Congo, står overfor mange udfordringer på grund af mangel på rent vand. Hun forklarer, at vandforsyningen har været et problem siden Nyiragongo-vulkanens udbrud i 2002, hvor røret, der ledte rent vand til Goma, blev ødelagt. Skrevet af Lova Rakotomalala · Oversat af Maria Grabowski · Se det originale indlæg [en] · Kommentarer (0) Del: facebook · twitter · reddit · StumbleUpon · delicious · Instapaper Maria Grabowski Global Voices på dansk Mon, 26 Mar 2012 09:29:52 +0100 http://da.globalvoicesonline.org/2012/03/2964 Alle links i dette indlæg er på engelsk Dette indlæg er baseret på en oprindelig artikel udgivet på WITNESS. Den 14. maj 2012 erklærede Den Internationale Straffedomstol Thomas Lubanga, en tidligere oprørsleder i det østlige Congo, skyldig i at bruge børn i væbnet konflikt ? en krigsforbrydelse. Dette er en større milepæl for det internationale retssystem, for den Demokratiske Republik Congo (DRC) og for videoer brugt til forandring. I den østlige del af DRC, hvor borgerkrig har kostet mere end fire millioner liv, er børn helt nede til 6-års-alderen rutinemæssigt rekrutteret af militser og oplært i at slå ihjel. Det er anslået at børn, de fleste imellem 8 og 16 år, udgør 60% af kombatanterne i området. En fem minutter lang video lavet af WITNESS kaldt  “A Duty to Protect” blev screenet tidligt i rettergangen og var krediteret af dommeren for at have spillet en rolle i udfaldet sammen med andet synligt bevismateriale. Den fortæller historien om Mafille og January, to unge piger der var rekrutteret ind i militæret. Videoen undersøger børne-rekrutteringens virkning på familier og det bredere samfund. WITNESS-ansatte Bukeni Wazuri, oprindeligt fra det østlige DRC og en mangeårig menneskerets-advokat, var i Haag for at høre kendelsen. Han mødte op til et Q&A med journalister efter dommen den 14. marts, hvor han blandt andet redegjorde for videoens betydning for retssagen. I den nedenstående video, uploadet til YouTube af WITNESS, den 13. marts, dagen før, taler Bukeni med Madeleine, en tidligere børnesoldat fra det østlige DRC, som han havde demobiliseret da hun var 15 og derefter adopteret. I 2007 vidnede hun ved FN for at dele sine erfaringer som børnesoldat. Bukeni og Madeleine disktuerer deres forhåbninger for Lubanga-sagens udfald og håber at retfærdighed vil ske fyldest for børnesoldater overalt. Skrevet af WITNESS · Oversat af Kevin Andersen · Se det originale indlæg [en] · Kommentarer (0) Del: facebook · twitter · reddit · StumbleUpon · delicious · Instapaper Kevin Andersen Global Voices på dansk Tue, 20 Mar 2012 19:31:48 +0100 http://www.information.dk/296103 Det er den første dom, siden Den Internationale Straffedomstol i Haag blev etableret for 10 år siden. I går blev den tidligere oprørsleder Thomas Lubanga Dyilo dømt for at have rekrutteret børnesoldater under 15 år og brugt dem aktivt i kamp under borgerkrigen i Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo) i 2002 og 2003. Professor i strafferet Jørn Vestergaard, Københavns Universitet, kalder det en stor dag for den internationale strafferet og retsforfølgningen af krigsforbrydere. »Det har taget sin tid for ICC at nå frem til afsigelsen af den første dom. Men efter et meget stort antal retsdage med afhøringer og procedurer er det endelig lykkedes,« siger Jørn Vestergaard. Emil Rottbøll Nyheder fra information.dk | information.dk Wed, 14 Mar 2012 21:41:18 +0100 http://www.information.dk/296103 Det er den første dom, siden Den Internationale Straffedomstol i Haag blev etableret for 10 år siden. I går blev den tidligere oprørsleder Thomas Lubanga Dyilo dømt for at have rekrutteret børnesoldater under 15 år og brugt dem aktivt i kamp under borgerkrigen i Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo) i 2002 og 2003. Professor i strafferet Jørn Vestergaard, Københavns Universitet, kalder det en stor dag for den internationale strafferet og retsforfølgningen af krigsforbrydere. »Det har taget sin tid for ICC at nå frem til afsigelsen af den første dom. Men efter et meget stort antal retsdage med afhøringer og procedurer er det endelig lykkedes,« siger Jørn Vestergaard. Emil Rottbøll Nyheder fra information.dk | information.dk Wed, 14 Mar 2012 21:41:18 +0100 http://universalgeni.wordpress.com/2012/02/26/video-85-pct-af-menneskeheden-bor-i-lande-med-fodselsrater-under-reproduktionsniveau/ Universalgeni Veritas Universalis Sun, 26 Feb 2012 09:31:47 +0100 http://www.aarh.dk/drc/ A year previous to the Dear Obama project, Marcus Bleasdale had a book published about the situation in DRC called ‘Rape of a Nation’ (2009). The amazing pictures tell a grim story of dictatorship, enslavement, rape, and murder. The Democratic Republic of Congo sits atop one of the world’s most vast deposits of diamonds and gold; yet it is also home to the world’s most deadly war. In Rape of a Nation, photojournalist Marcus Bleasdale explores the connection. See the project at http://mediastorm.com/publication/rape-of-a-nation A different way of raising awareness about the crisis in DRC saw the light of day in July last year, when a bunch of producers led by Damon Albarn travelled to Congo. The purpose was to make an album in 5 days working with local artists. ‘Kinshasa One Two’ was released in October and all profits go to Oxfam‘s work in DRC. Among other things, the campaign to increase phone coverage in the most isolated regions, in order for people there to warn each other of attacks or call for help. Hypnotheis Aarh.dk Tue, 21 Feb 2012 22:50:31 +0100 http://www.aarh.dk/drc/ A year previous to the Dear Obama project, Marcus Bleasdale had a book published about the situation in DRC called ‘Rape of a Nation’ (2009). The amazing pictures tell a grim story of dictatorship, enslavement, rape, and murder. The Democratic Republic of Congo sits atop one of the world’s most vast deposits of diamonds and gold; yet it is also home to the world’s most deadly war. In Rape of a Nation, photojournalist Marcus Bleasdale explores the connection. See the project at http://mediastorm.com/publication/rape-of-a-nation A different way of raising awareness about the crisis in DRC saw the light of day in July last year, when a bunch of producers led by Damon Albarn travelled to Congo. The purpose was to make an album in 5 days working with local artists. ‘Kinshasa One Two’ was released in October and all profits go to Oxfam‘s work in DRC. Among other things, the campaign to increase phone coverage in the most isolated regions, in order for people there to warn each other of attacks or call for help. Hypnotheis Aarh.dk Tue, 21 Feb 2012 22:50:31 +0100 http://nummer9.dk/nyheder/dommer-tintin-i-congo-ikke-racistisk/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=dommer-tintin-i-congo-ikke-racistisk Byretten i Bruxelles har netop udsendt en kendelse i en sag om hvorvidt Hergés Tintin i Congo kan beskrives som racistisk. Det gør den som reaktion på et sagsanlæg fra 2007, der har søgt tegneserien forbudt fordi den portrætterer afrikanere på racistisk vis. Konklusionen er, at Hergés intention ikke var at opildne til racehad og har derfor afvist sagen. Congolesiske Bienvenu Mbutu Mondondo, der anlagde sagen med støtte fra CRAN — de ‘Sortes organisationers repræsentationsråd i Frankig,’ bl.a. med inspiration fra en britisk kendelse, der krævede den britiske førsteudgave fra 2006 kategoriseret som voksentegneserie ledsaget af en advarende tekst. Mondondo fastholdt i 2007, at tegneserien udtrykker en belgisk attitude overfor Congo, der stadig er kurrant og stærkt problematisk, og i det støttedes han af historikeren Joël Kotek fra Det frie universitet i Bruxelles, der betoner at belgierne stadig har berøringsangst overfor deres kolonialistiske fortid. I dag melder Mondondos advokat, at han agter at fortsætte sit sagsnalæg, hvilket sansynligvis betyder af byrettens dom vil blive anket til højere instans. Tintin i Congo blev første gang udgivet i 1930-31, om end det er farveudgaven fra 1946 — herhjemme udgivet af Carlsen i 2005 — der har været genstand for dommen. Den oprindelige udgave er i øvrigt netop udkommet på dansk fra Cobolt i en såkaldt “fundamentalistisk udgave.” Matthias Wivel Nummer 9 Wed, 15 Feb 2012 17:44:04 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/Newspakistanpk/~3/kvuU8UDQO9k/ US to closely monitor electoral process in Democratic Republic of the Congo Washington: (Wednesday, February 15, 2012) expressing its resolve to stand by democratic Congo, United States has been closely monitoring the electorate process in the Democratic Republican. Expressing this in a statement US department of State said in a press release, ?The United States continues to closely monitor the electoral process in the Democratic Republic of the Congo, and the hundreds of legal disputes against some legislative election results. We urge Congolese authorities to conduct a full, thorough, and transparent investigation into these disputes, and to release vote tabulation and other records related to the elections and their outcome.? However, the US expressed its concerns over the news about the human rights abuses in the country at the hands of the security forces. It stated, ?We remain deeply concerned about multiple allegations of human rights abuses by security forces, including illegal and arbitrary detentions throughout the electoral process. The Congolese government should fully investigate such reports, hold anyone found responsible fully accountable, and take concrete steps to ensure that security forces exercise restraint and respect people?s rights of assembly and of peaceful protest. We call on all Congolese leaders and their supporters to act responsibly and to publicly renounce violence.? But regardless of this, there is a firm resolve that democratic regime in the country should be supported. Perhaps that?s why the US state department observed in the press release, ?Despite these concerns, we encourage all political parties to participate fully when the National Assembly is seated in order to preserve and protect the basic democratic principle of representative government in the Congo. The United States remains steadfast in its support of the Congolese people as they work to build a brighter, more democratic future for the DRC.? Fayyaz Yaseen NewsPakistan.pk Wed, 15 Feb 2012 17:18:25 +0100 http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/12-02-12/tintin-i-congo-klarer-frisag Domstol i Bruxelles frikender den belgiske forfatter Hergés kontroversielle tegneserie for racisme. Relaterede nyheder:  3 millioner til udstilling om Congo DR Congo hjemkalder sin ambassadør i Belgien i vrede over den gamle kolonimagt Kilde:  DR læs mere U-landsnyt.dk Sun, 12 Feb 2012 20:34:23 +0100 http://universalgeni.wordpress.com/2012/02/02/video-hans-rosling-bill-gates/ Universalgeni Veritas Universalis Thu, 02 Feb 2012 17:56:32 +0100 http://da.globalvoicesonline.org/2012/01/2439 (Alle links i dette indlæg er på fransk, medmindre andet er angivet) Nu om dage hører det under almindelige begivenheder at se afrikanskfødte kvinder med succesfuld karriere i Europa. Udover de indlysende udfordinger (som en sådan karriere indebærer) har mange af disse kvinder også udmærket sig inden for politik. Det er dog ikke lang tid siden, at en sådan succes ville have været en umulighed. Disse kvinder har ofte haft en lang vej foran sig, bogstaveligt talt såvel som symbolsk, for at nå dertil hvor de er i dag. For rigtigt at kunne sætte sig ind i hvor store fremskridt, de har gjort, er det nødvendigt at tænke tilbage til det 19.århundrede og på det image, som de sorte kvinder havde dengang. Formålet med denne artikel er udelukkende at levere beretninger om kvinder med afrikansk oprindelse, der i dag fungerer som ledere i lande, som ikke tidligere har haft status som kolonimagt i deres hjemland. En historie om racisme Historien om “Hottentot Venus” er symptomatisk for de sidste to århundreders forhold mellem Vesten og afrikanske kvinder. Sébastien Hervieu, korrespondent i Afrika for den franske nyhedsavis Le monde, fortæller historien om Sarah Baartman [da] fra Sydafrika, bedre kendt som historien om “Hottentot Venus”. I en artikel udgivet i oktober 2010 på hans blog afriquedusud.blog.lemonde.fr anmelder han Abdellatif Kechiche's film Black Venus, en film om hendes tragiske historie: Au début du XIXème siècle, cette servante est emmenée en Europe et devient un objet de foire en raison de ses attributs physiques proéminents. Certains ?scientifiques? utilisent sa présence pour théoriser l'infériorité de la ?race noire?. Lorsqu'elle meurt à seulement 25 ans, ses organes génitaux et son cerveau sont placés dans des bocaux de formol, et son squelette et le moulage de son corps sont exposés au musée de l'Homme à Paris. C'est seulement en 2002 que la France accepte de rendre la dépouille de Saartjie Baartman à l'Afrique du Sud, concluant ainsi un long imbroglio juridique et diplomatique I begyndelsen af det 19. århundrede blev denne tjenestepige bragt til Europa, og på grund af hendes fremragende fysiske attributter blev hun genstand for stor opmærksomhed. Visse “videnskabsmænd” brugte hendes ydre til at forsvare deres teori om  “den sorte race's” underlegenhed. Da hun døde, kun 25 år gammel, lagde man hendes kønsdele og hendes hjerne i glas med formaldehyd. Hendes skelet, samt en støbning af hendes krop, blev sendt til “The Museum of Man” i Paris (svarerende til det danske Medicinsk-Anatomisk Institut). Først i 2002 gik Frankrig med til at sende Sarah Baartman's jordiske rester tilbage til Sydafrika, og dermed afslutte en lang juridisk og diplomatisk strid ( imbroglio). Postkort der afbilder Sarah Bartman, fra Wikipedia (offentligt domæne) Sarah Bartman døde i Paris d. 29. september 1815. Mere end 100 år senere henvendte Khoïkhoï -folket sig til Nelson Mandela og forlangte at Sarah's jordiske rester blev leveret tilbage. Dette krav blev afvist af de franske myndigheder og videnskabsmænd, idet de argumenterede for at Sarah's jordiske rester havde en uundværlig videnskabelig og statslig værdi. Ikke desto mindre gik Frankrig omsider med til at sende hendes krop hjem til Sydafrika, hvor den i overensstemmelse med hendes folks ritualer blev renset, lagt på et leje af tørrede urter og herefter brændt. Norge Manuela Ramin-OsmundsenTo århundreder senere er de sorte kvinders stilling i det europæiske samfund ændret markant. Nu ser man eksempelvis flere sorte kvinder som folkevalgte politikere. I Norge er Manuela Ramin-Osmundsen en af disse kvinder og også en af de mest interessante, fordi hun hun er et tydeligt eksempel på de modsætninger, der stadig eksisterer i visse lande. Hun blev tvunget til at fratræde sin ministerpost efter kun 4 måneder i jobbet. En artikel på Grioo.com beskriver hendes karriere: 44-årige Manuela Ramin-Osmundsen, der er født på Martinique, fik posten som Minister for Børn og Lighed i den norske centrum-venstre-regering d. 18. oktober 2007 […] Hun er gift med Terje Osmundsen, som er politiker og medlem af det Konservative Parti i Norge. Efter deres indgåede ægteskab fik hun norsk statsborgerskab og fraskrev sig hermed sit franske statsborgerskab, da Frankrig ikke tillader dobbelt statsborgerskab. I et interview fra 2008 med Patrick Karam der arbejder på websitet fxgpariscaraibe.com forklarer hun nogle af fordelene ved at være blevet udpeget til minister, men også hvorfor hun valgte at fratræde sin stilling pga. en kontrovers om en påstået interessekonflikt i at ansætte politiskvalgte: En Norvège, il y a obligation de représentation des deux sexes dans les conseils d?administration, 40 % de femmes au minimum. Nous menons aussi une politique pour inciter les hommes à prendre plus de responsabilité dans le foyer pour laisser les femmes entreprendre professionnellement. J?ai travaillé aussi sur l?enfance en danger, les violences, les maltraitances? J?ai travaillé quatre mois sans être critiquée, c?était une expérience réussie. Les critiques sont venues avec la nomination d?une médiatrice. Avec du recul, tout le monde voit que c?est une bagatelle. J?ai cédé au pouvoir de la presse. I Norge skal der være en ligelig repræsentation af begge køn i de administrative råd med minimum 40% kvinder. Desuden fører vi en politik, der har til sigte at motivere mænd til at tage et større ansvar på hjemmefronten, således at kvinder får bedre mulighed for også at gøre karriere. Jeg har arbejdet med børn udsat for vold og misbrug …. jeg fungerede i fire måneder uden at få nogen form for kritik og havde god succes. Kritikken begyndte med udpegelsen af en børneombudsmand. Set i bakspejlet er det tydeligt for enhver at det handlede om en bagatel. Jeg endte dog med at give efter for den magt, pressen kan have. Sverige Nyamko Sabuni, Wikipedia (CC-BY-SA) Nyamko Sabuni, der oprindeligt kommer fra Den Demokratiske Republik Congo, har tidligere været minister i Sverige. Da hun blev født i Burundi i 1969, flygtede hendes far til landet på grund af, han blev forfulgt. Hun blev valgt til den svenske Rigsdag i 2002, og i en alder af 37 år blev hun udnævnt til svensk minister og fungerede fra 2006 frem til 2010. En artikel udgivet på congopage.com beskriver hendes udvikling. En 1981, à l?âge de 12 ans, elle est arrivée en Suède avec sa mère et trois de ses cinq frères et s?urs. Là, elle a retrouvé son père, un opposant politique plusieurs fois emprisonné au Congo (actuellement République démocratique du Congo), venu dans le pays nordique grâce à Amnesty International. I 1981, i en alder af 12, ankom hun til Sverige sammen med sin mor og tre af sine brødre og søstre. Her blev hun forenet med sin far, der på grund af sin politiske modstand havde været fængslet flere gange i Congo (i dag Den Demokratiske Republik Congo) og som, med hjælp fra Amnesty International, flygtede til det nordiske land. Holland Ayaan Hirsi Ali, Wikipedia (offentligt domæne) Bloggen hirsiali.wordpress.com tegner en profil af Ayaan Hirsi Ali: Née en Somalie en 1969, excisée à l?âge de 5 ans, Ayaan Hirsi Ali est scolarisée dans un lycée musulman pour filles. Soumise à ses parents, à son clan et à sa religion jusqu?à l?âge de vingt-trois ans, elle profite d?un passage dans sa famille en Allemagne, pour s?enfuir et échapper à un mariage forcé. Réfugiée aux Pays-Bas, elle adopte les valeurs libérales occidentales au point de devenir une jeune députée à La Haye et de s?affirmer athée. Pour avoir travaillé dans les services sociaux du royaume, elle connaît, de l?intérieur, les horreurs tolérées à l?encontre des femmes au nom du multiculturalisme. Ayaan Hirsi Ali er født i Somalia i 1969. Hun blev omskåret i en alder af 5 år og har gået på en muslimsk pigeskole. Hun var underlagt sine forældre, sin klan og sin religion, indtil hun som 23-årig udnyttede et familiebesøg i Tyskland til at flygte og undgå tvangsægteskab. Hun søgte tilflugt i Holland og tilegnede sig vestlige liberale værdier i en sådan grad, at hun allerede som ung blev medlem af Parlamentet i Hague og desuden også erklærede sig for ateist. Efter at have arbejdet i landets socialforvaltning har hun fået et førstehåndskendskab til alle de rædsler som man byder kvinder i multikulturalismens navn. Som indædt modstander af visse aspekter inden for islamisk og afrikansk tradition, som strider i mod basale menneskerettigheder, har hun grundlagt en NGO, hvis mål kan ses på hendes hjemmeside Ayaan Hirsiali: ‘In response to ongoing abuses of women?s rights, Ayaan Hirsi Ali and her supporters established the AHA Foundation in 2007 to help protect and defend the rights of women in the West from oppression justified by religion and culture.' Som reaktion på den vedvarende overtrædelse af kvinders rettigheder oprettede Ayaan Hirsi Ali og hendes støtter “The AHA Foundation” i 2007 for at hjælpe og forsvare vestlige kvinders rettigheder imod undertrykkelse, der  retfærdiggøres gennem religion og kultur Italien Den første sorte kvinde som blev valgt til det italienske parlament er  Mercedes Lourdes Frias fra den Dominicanske Republik i Caribien.  Black Women in Europe beskriver [en] hende således på deres blog: Mercedes Lourdes Frias was born in the Dominican Republic. She was the first black person elected to the Italian Parliament in 2006 where she served through April 2008. She was a member of the Commission on Constitutional Affairs and the Parliamentary Committee on the Implementation of the Control of Schengen Agreement, and the Control and Surveillance on Immigration. She works on anti-racist activities and welcoming immigrants. From 1994 1997 she was a member of the Council of the Federation of Protestant Churches in Italy. In the town of Empoli Ms Frias served a councilor for the environment, rights of citizenship, equal opportunities.' Mercedes Lourdes Frias er født i den Dominikanske Republik. I 2006 blev hun den første sorte person nogensinde valgt ind i det italienske parlament, hvor hun fungerede frem til april 2008. Hun har været medlem af Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, Den Parlamentariske Kommité for gennemførelsen af Schengen-aftalen og EU grænsekontrol. Fra 1994-1997 var hun medlem af Italiensk Forbund af Protestantiske Kirker. I byen Empoli har Ms Friar fungeret som rådgiver for miljø, borgerrettigheder og ligestilling. Mest overraskende af alle sorte kvinder, der enten er blevet valgt ved en folkeafstemning eller udpeget til en høj ansvarsfuld stilling i Europa, er Sandra Maria (Sandy) Cane, som i 2009 blev valgt som partimedlem af Lega Nord; det mest racistiske og fremmedfjendske af Italiens politiske partier. En af partiets  mærkesager er ønsket om at separere den nordlige del af den italienske halvø fra den sydlige (selvom grænsen endnu ikke er helt veldefineret), fordi partiets ledere ikke bryder sig om syditalienerne. Bloggen stranieriinitalia.it (udlændinge i Italien) giver en kort præsentation af hendes karriere [it]: Il primo sindaco di colore in Italia ha la camicia verde. Sandra Maria (Sandy) Cane si è aggiudicata con appena 38 voti di scarto la fascia tricolore a Viggiù, cinquemila anime in Valceresio, tra Varesotto e Canton Ticino. Alle sue spalle, una lunga storia di migrazioni. Di Viggiù era originaria la famiglia materna del neosindaco, scalpellini emigrati in Francia, dove durante la seconda guerra mondiale arrivò il padre, un soldato statunitense afroamericano. Il neo sindaco è nata a Springfield, nel Massachussets, nel 1961, ma a dieci anni, dopo la separazione dei genitori, ha seguito la madre nel paesino d?origine. Italiens første farvede borgmester bærer en grøn T-shirt (farven som Lega Nords tilhængere anvender). Sandra Maria (Sandy) Cane vandt med kun 38 stemmer over den tidligere borgmester i byen Viggiù, en by med femtusinde indbyggere, der ligger i Valceresio regionen mellem byen Varèse og Tessin-regionen. Hun har en lang historie som flygtning bag sig. Den nye borgmesters familie på moderens side var stenhuggere, som oprindeligt kom fra Viggiù, men som immigrede til Frankrig. I løbet af 2. Verdenskrig kom hendes far, der var afro-amerikansk soldat, til Frankrig. Hun blev selv født i Springfield i Massachusetts i 1961, men 10 år efter at hendes forældre blev skilt tog hun med sin mor tilbage til hendes hjemby. Ifølge bloggen associazioneumoja.wordpress.com kom hun ind i politik gennem sit usædvanlige ideologiske ståsted: Della Lega sono sempre stata sostenitrice, anche se mai vera militante. Quando ero ragazza morivo dal ridere a vedere i loro manifesti, curiosi e di forte impatto. Poi quindici anni fa, più o meno, mi sono avvicinata di più. [?] Vedo come «molto americana» anche la Lega, per la richiesta di rispettare rigorosamente la legge, anche per i clandestini. Anche se a Viggiù, precisa, non ci sono problemi di integrazione, nè tantomeno di sicurezza. Tra le priorità, guarda al rilancio turistico del paese, con manifestazioni e attenzione alla cultura. Jeg har altid støttet Lega Nord men uden at være særlig aktiv. Da jeg var lille synes jeg, at deres plakater var sjove, de var påfaldende og gjorde et stort indtryk. Så for ca. 15 år siden blev jeg lidt mere engageret. […] Jeg ser det som “meget  amerikansk”, selvom det er Lega Nord det handler om, fordi de  forlanger en notorisk respekt over for loven, også når det gælder illegale indvandrere. På trods af dette påpeger hun, at de ikke har nogen problemer med integration og heller ikke med sikerheden i Viggiù. En af hendes prioriteter er, at få turismen til at blomstre gennem forskellige begivenheder og med fokus på kulturen. Selvom der ses fremskridt i forhold til at inkludere afrikanske kvinder i politik, fremstår de som isolerede eksempler, og udover dette står de også over for vanskeligheder forårsaget af racisme eller kultur og religion. Selv inden for deres egen familie og deres eget samfund må de klare de udfordringer som alle kvinder i verden står over for: hustruvold, problemer i forbindelse med børnefødsler, marginalisering og manglende repræsentation. Skrevet af Abdoulaye Bah · Oversat af Sigrid Bendsen · Se det originale indlæg [fr] · Kommentarer (0) Del: facebook · twitter · reddit · StumbleUpon · delicious · Instapaper Sigrid Bendsen Global Voices på dansk Wed, 25 Jan 2012 13:33:27 +0100