<?xml version="1.0" encoding="ISO-8859-1"?>
<!-- generator="FeedCreator 1.7.2" -->
<?xml-stylesheet href="rss.xsl" type="text/xsl"?>
<rss version="2.0">
    <channel>
        <title>Overskrift.dk seneste indlæg for tag: crowdsourcing</title>
        <description>De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et crowdsourcing</description>
        <link>http://www.overskrift.dk</link>
        <lastBuildDate>Wed, 23 May 2012 11:01:24 +0100</lastBuildDate>
        <generator>FeedCreator 1.7.2</generator>
        <image>
            <url>http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif</url>
            <title>Overskrift.dk logo</title>
            <link>http://www.overskrift.dk</link>
            <description>Overskrift.dk</description>
        </image>
        <docs>http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss</docs>
        <ttl>60</ttl>
        <item>
            <title>Why the story of Buy India a Library is (still) important</title>
            <link>http://janholmquist.wordpress.com/2012/05/23/why-the-story-of-buy-india-a-library-is-still-important/</link>
            <description>I am very excited to present with Justin Hoenke at Bibliothekartag 2012 i Hamburg, Germany about a project I love and am very proud to be a part of &amp;#8211; Buy India a Library How to use social media for collaboration, &amp;#8230; Continue reading &amp;#8594;</description>
            <author>janholmquist</author>
            <source url="http://janholmquist.wordpress.com/feed/">janholmquist</source>
            <pubDate>Wed, 23 May 2012 07:56:17 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Gud træffes kun ved personlig henvendelse</title>
            <link>http://www.allbits.dk/2012/05/19/gud-traeffes-kun-ved-personlig-henvendelse/</link>
            <description>Digitalt: I filmen, Bruce, den almægtige, overlader Gud (Morgan Freeman) sit job til tv-reporteren, Bruce (Jim Carrey). I et desperat forsøg på at besvare bønner fra alverdens troende, sætter den nyansatte Gud sig til at svare på email.
I virkelighedens verden kan man ikke kontakte Gud på email. Han vil have et rigtig brev med en underskrift afleveret til kordegnen i dit sogn.
Ingen udmeldelse på nettet
Jeg er én af dem, der kun lejlighedsvis tror på Gud.
Når jeg tænker på mine kære, der ikke længere betræder denne Jord, er det befriende at forestille sig en Himmel. Og når jeg som fumlegænger stryger hasarderet over Amagerbrogade og er lige ved at blive drønet ned af en Mini Cooper, sender jeg gerne en overjordisk takkehilsen.
Men jeg er i virkeligheden skeptiker. Jeg kan godt lide håndgribelige facts, når jeg navigerer rundt i livet og samfundet. På den anden side vil jeg heller ikke afvise, at videnskaben en dag påviser, at der bor fritlevende sjæle uden krop i blandt os.
Alt andet end lige ville jeg forleden konsultere Folkekirken i mit sogn, da jeg i alt for lang tid kun har været passivt medlem. Eftersom jeg ikke bruger den kirkelige service, jeg abonnerer på, har jeg i sinde at melde mig ud.
Det kan man bare ikke gøre digitalt.
Digital underskrift med NemID er ikke en mulighed
Først søgte jeg på borger.dk, hvor jeg kan logge ind NemID og foretage andre samfundsmæssige forretninger som for eksempel at melde flytning til folkeregistret, ordne selvangivelsen og søge børnebidrag.
Dernæst tjekkede jeg Kirkeministeriet for et svar. Det fandt jeg, og sådan melder man sig ud af Folkekirken:
&amp;#8220;Udmeldelse kan ske ved skriftlig henvendelse til sognepræsten eller kirkekontoret i det sogn, hvor man bor. Udmeldelse kan også ske ved, at man personligt møder op hos sognepræsten eller på kirkekontoret.&amp;#8221;
Skriftlig henvendelse? Sådan én sendte jeg straks til kordegnen i mit sogn på email ? navn, adresse og CPR-nummer.
Svaret kom dagen efter: Send et brev med en underskrift til kirkekontoret, og så er du meldt ud.
Folkekirken er på Facebook, men&amp;#8230;
Jeg har fuld forståelse for, at man ikke bare kan sende en email. Enhver, der kender mit CPR-nummer, ville i givet fald kunne melde mig ind og ud af Folkekirken, Johovas Vidner eller Hare Krishna uden mit vidne.
Men eftersom Folkekirken hører under staten og er indskrevet i Grundloven, forstår jeg ikke, at den ikke er kommet med på NemID-bølgen.
Folkekirken er i det hele taget ikke mere digital, end at de forskellige sogne er på nettet med nogle statiske hjemmesider, der oplyser om ugens aktiviteter og navne og adresser på menighedsrådet, præsterne og kordegnen. Der er til nød en infoside på Facebook, hvor der sjældent er nogle kommentarer og typisk kun en håndfuld likes på hver post.
Sådan får man danskerne i kirke
Facebook er ellers et oplagt sted for Folkekirken, da det er dér, hvor folket er. Brug Facebook til skabe dialog og samtale med de knap 80 procent af den danske befolkning, der er medlem.
Eller hvad med udvikle en sjælesørger-app til din smartphone med mulighed for at komme i kontakt med en præst, når du har brug for én?
Videostreaming af gudstjenester ville hjælpe dem, der ikke kan komme ud af hjemmet søndag morgen på grund af tømmermænd, handicap eller sygdom. Eller de enkelte kirker kunne crowdsource sognets aktiviteter, så menigheden får en interesse og et incitament til at møde op og fylde de tomme kirker.
Mulighederne er mange, men indtil videre er de uudnyttede. Og jeg er nødt til at finde en printer, så jeg kan skrive min udmeldelse ud på papir, sætte min underskrift derpå og sende den til kordegnen.
Hvad vil du gerne have ud af en digital Folkekirke?
 </description>
            <author>Chris Alban Hansen</author>
            <source url="http://www.allbits.dk/feed/">All Bits Considered</source>
            <pubDate>Sat, 19 May 2012 23:08:31 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Smutveje den sidste rest af civil ulydighed i byrummet</title>
            <link>http://www.microformats.dk/2012/05/16/smutveje-den-sidste-rest-af-civil-ulydighed-i-byrummet/</link>
            <description>(Artikelserie Dit og mit kort, 161). I anledning af Skovens Dag d. 29 april skrev Danmarks Radio en ret misvisende overskrift &amp;#8220;Vi slår GPS&amp;#8217;en til på skovturen&amp;#8220;. Artiklen handler slet ikke om at folk bruger kort på deres GPS&amp;#8217;er på smart phones eller håndholdte a. la. Garmins modeller osv. og så kun følger slavisk stierne, de får angivet fra deres GPS&amp;#8217;er. Hvis folk  bruger smart phones til planlægning af en skovtur, så vil de ofte blive meget skuffet over hvor lille mængde af skovstier (se fx min artikel om Færgelunden) de får serveret fra fx Google Maps som mange bruger som deres standardkort på smart phones. 
Nu er OpenStreetMap i Danmark så heller ikke 100% dækkende mht. skovstier og skoveveje endnu, men det bliver bedre dag for dag. En ofte benyttet teknik i skovområder for OpenStreetMap frivillige er at downloade det seneste OpenStreetMap kort til fx Garmin eller et off-line kort til smart phones (fx OsmAnd til Andriod baseret smart phones).
Så tager den frivillige ud langs stierne og når der så dukker en sti op i den fysiske verden, som ikke er på det digitale kort, så sættes GPS&amp;#8217;en til at optage. Den frivillige går/cykler så langs denne nye sti. Hjemme igen optegnes så denne nye sti i OpenStreetMap. Der er så særlig stor glæde blandt OpenStreetMap frivillige, hvis det viser sig at stien aldrig nogen sinde, af andre kortproducenter er blevet digitaliseret, men findes så kun i OpenStreetMap. Der er faktisk mange muligheder i Danmark for at være den første person (mini Roald Amundsen opdagelsesrejsende i Danmark) som digitaliserer disse stier. 

(Foto &amp;#8211; Sti i Færgelunden ved Jægerspris som ikke findes andre steder udover i OpenStreetMap)
I byerne har man også muligheden for at være den første som digitaliserer nye stier. Det er som regel stier, jeg vil betegne som smutveje. Smutveje er ikke stier, som nogen byplanlægger, kommune, grundejerforening eller boligselskab har planlagt og anlagt. Smutveje i byrummet er anlagt af folk selv, da det ofte er mere praktisk at gå/cykle hen over dette denne stykke for at komme fra A til B.  Smutveje er næsten aldrig digitaliseret af andre, men det er muligt i OpenStreetMap regi. Især omkring skoler er eleverne flittige til at lave/danne smutveje. Man kan sige, at der er en rest af civil ulydighed over oprettelsen af smutveje.

(Foto &amp;#8211; en smutvej ved det gamle Jægerspris Rådhus)
Jeg medgiver gerne, at det så er et kæmpe arbejde, der er i dette digitaliseringsprojekt, men du kan hjælpe til &amp;#8211; tag ud på din cykel eller til fods og opdag nye stier og smutvej &amp;#8211; og så vigtigst af alt få dem digitaliseret bagefter i OpenStreetMap.
</description>
            <author>Søren Johannessen</author>
            <source url="http://www.microformats.dk/feed/">microformats.dk</source>
            <pubDate>Wed, 16 May 2012 13:22:19 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>CAPS akkreditering til booomerang.dk</title>
            <link>http://www.booomerang.dk/blog/caps-akkreditering-til-booomerang-dk/</link>
            <description>Som den første crowdfunding platform i Skandinavien, og én af de første i Europa har vi fået CAPS akkrediteringen fra crowdsourcing.org - og det er vi utroligt glade for og stolte af !
For at skabe en ensartethed, som sikkerhed for at den crowdfunding aktivitet der er på en platform, foregår efter de sammen retningsliner har crowdsourcing.org skabt CAPS programmet.
Programmet, og dermed de krav der stilles, skal sikre en sikker, transparant platform for både projektindehaverne og funderne. Så der er svaret på spørgsmål om forretningsgange, opbevaring af data, betalingsstrømme, kommunikation, beredskab med konstateret &amp;#8216;snyd&amp;#8217; og mange andre emner. Vi bestod med glans. Vi bliver løbende vurderet, og betaler endda penge for det. Det gør vi gerne for at sikre, at brugerne af booomerang.dk ved at de er kommet det rigtige sted hen. Der leves op til de krav som andre gode platforme også har, check listen via linket her &amp;#8211; og du kan se listen af crowdfunding platforme der er med i programmet.
Jeg er med rette stolt over at være på den liste. Efter at have arbejdet med booomerang og crowdfunding i mere end et år &amp;#8211; så er det, sammen med de sucesser vi allerede har skabt med vores brugere, et stort skridt i den rigtige retning.  Endnu en milepæl er nået i arbejdet med at få booomerang.dk og crowdfunding på banen i Danmark &amp;#8211; og jeg lover dig for at der er flere tiltag på vej.
Stay tuned,
</description>
            <author>Michael Eis</author>
            <source url="http://www.booomerang.dk/feed/">booomerang.dk - crowdfunding på dansk</source>
            <pubDate>Tue, 15 May 2012 21:16:44 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>To danske eksempler på yderpunkterne i arbejdet med brugerinddragelse.</title>
            <link>http://munkholmplusrisgaard.dk/2012/05/14/to-danske-eksempler-pa-yderpunkterne-i-arbejdet-med-brugerinddragelse/</link>
            <description>Vi har flere gang her på MunkholmPlusRisgaard skrevet om crowdsourcing og tilgange til brugerdrevet innovation. F.eks. i forbindelse med hvordan de islandske politikkere bruger crowdsourcing metoder og platforme til at udarbejde lovgivning. Jeg har fornyeligt set to eksempler, som viser &amp;#8230; Læs resten &amp;#8594;</description>
            <author>Peter</author>
            <source url="http://munkholmplusrisgaard.dk/feed/">MunkholmPlusRisgaard</source>
            <pubDate>Mon, 14 May 2012 21:21:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Planlægning og implementering af crowdsourcing</title>
            <link>http://jhlarsen.com/2012/05/10/planlaegning-og-implementering-af-crowdsourcing/</link>
            <description>Jeg oplever en stigende interesse fra primært studerende, som gerne vil læse mit speciale, og jeg har derfor valgt at offentliggøre dette indlæg, som er en mindre omskrivning af konklusionen i mit speciale. &amp;#160; &amp;#160; Målet med mit speciale, som blev skrevet i samarbejde med Socialsquare, er at undersøge, hvordan man har arbejdet med planlægning [...]</description>
            <author>Jacob Høffer Larsen</author>
            <source url="http://jhlarsen.com/feed/">Jacobs digitale notesbog</source>
            <pubDate>Thu, 10 May 2012 15:42:52 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Planlægning og implementering af crowdsourcing</title>
            <link>http://jhlarsen.com/2012/05/10/planlaegning-og-implementering-af-crowdsourcing/</link>
            <description>Jeg oplever en stigende interesse fra primært studerende, som gerne vil læse mit speciale, og jeg har derfor valgt at offentliggøre dette indlæg, som er en mindre omskrivning af konklusionen i mit speciale. &amp;#160; &amp;#160; Målet med mit speciale, som blev skrevet i samarbejde med Socialsquare, er at undersøge, hvordan man har arbejdet med planlægning [...]</description>
            <author>Jacob Høffer Larsen</author>
            <source url="http://jhlarsen.com/feed/">Jacobs digitale notesbog</source>
            <pubDate>Thu, 10 May 2012 15:42:52 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Sådan kan du bruge de sociale medier til en tale</title>
            <link>http://trinenebel.dk/2012/05/sadan-kan-du-bruge-de-sociale-medier-til-en-tale/</link>
            <description>Det er som regel hyggeligt at være gæst hos gode bekendte. I dag er ingen undtagelse, hvor jeg gæsteblogger hos Mynewsdesk.
For bloggere er det at gæsteblogge lidt som at hænge ud sammen. Det gør vi så. I dag. Mynewsdesk og jeg. Emnet er hvordan du kan bruge de sociale medier forud for en politisk tale. På Mynewsdesk lyder overskriften: Sådan brugte jeg de sociale medier til statsministerens tale, og selvom talen ikke var dén tale Thorning holdt på Marienborg den 1. januar 2012, så indbragte den mange clicks på BT.dk og en hilsen fra statsministerens særlig rådgiver. Men det er slet ikke det, der er omdrejningspunktet.
Blogindlægget handler om, hvordan du kan bruge de sociale medier før, under og efter en politisk tale, eller hvilken som helst tale for den sags skyld. Du kan så let som ingenting crowdsource, præcis som jeg gjorde forud for statsministerens alternative nytårstale, og på den måde gøre de sociale medier til et aktiv i dit kommunikationsarbejde.
Du kan læse meget mere om, hvordan du kan bruge de sociale medier, og hvordan du arbejder strategisk med din onlinekommunikation og dit omdømme, i den bog jeg har skrevet og som udkommer på forlaget Frydenlund til september 2012.
</description>
            <author>Trine Nebel</author>
            <source url="http://trinenebel.dk/feed/">TrineNebel.dk</source>
            <pubDate>Tue, 08 May 2012 16:33:39 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Sådan kan du bruge de sociale medier til en tale</title>
            <link>http://trinenebel.dk/2012/05/sadan-kan-du-bruge-de-sociale-medier-til-en-tale/</link>
            <description>Det er som regel hyggeligt at være gæst hos gode bekendte. I dag er ingen undtagelse, hvor jeg gæsteblogger hos Mynewsdesk.
For bloggere er det at gæsteblogge lidt som at hænge ud sammen. Det gør vi så. I dag. Mynewsdesk og jeg. Emnet er hvordan du kan bruge de sociale medier forud for en politisk tale. På Mynewsdesk lyder overskriften: Sådan brugte jeg de sociale medier til statsministerens tale, og selvom talen ikke var dén tale Thorning holdt på Marienborg den 1. januar 2012, så indbragte den mange clicks på BT.dk og en hilsen fra statsministerens særlig rådgiver. Men det er slet ikke det, der er omdrejningspunktet.
Blogindlægget handler om, hvordan du kan bruge de sociale medier før, under og efter en politisk tale, eller hvilken som helst tale for den sags skyld. Du kan så let som ingenting crowdsource, præcis som jeg gjorde forud for statsministerens alternative nytårstale, og på den måde gøre de sociale medier til et aktiv i dit kommunikationsarbejde.
Du kan læse meget mere om, hvordan du kan bruge de sociale medier, og hvordan du arbejder strategisk med din onlinekommunikation og dit omdømme, i den bog jeg har skrevet og som udkommer på forlaget Frydenlund til september 2012.
</description>
            <author>Trine Nebel</author>
            <source url="http://www.trinenebel.dk/feed">TrineNebel.dk</source>
            <pubDate>Tue, 08 May 2012 16:33:39 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Guerilla marketing der giver skrammer og opmærksomhed</title>
            <link>http://guerillamarketing.dk/2012/04/guerilla-marketing-der-giver-skrammer-og-opmaerksomhed/</link>
            <description>Når en virksomhed ikke har et stort budget, er det sjovt at se den bruge fantasien i stedet. I denne video bliver hele casen gennemgået. Det vigtige er ikke at få en sjov idé, men at gøre den relevant og så også at følge op på den.Dette er også et godt eksempel på, hvad man kan opnå, hvis man prøver at udbygge sin idé yderligere, end at lave et stunt. Klistermærkerne som guerilla marketing er jo en fin idé, men at de efterfølgende sender klistermærkerne ud til almindelige mennesker, gør den endnu bedre. Crowdsourcing kan åbne helt nye døre, som man ikke selv har overvejet. Pludselig står man med en lang række ambassadører, der både taler om og deler budskabet. Og det er guld værd for enhver virksomhed! </description>
            <author>Henrik Christiansen</author>
            <source url="http://guerillamarketing.dk/feed/">Guerilla Marketing</source>
            <pubDate>Thu, 26 Apr 2012 14:53:34 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Crowdsourcing gjorde mig engageret</title>
            <link>http://blog.socialsemantic.eu/crowdsourcing-gjorde-mig-engageret/</link>
            <description>Første gang jeg stiftede bekendtskab med SocialSemantic var i efteråret 2011. I forbindelse med mit bachelor-projekt søgte jeg efter informationer om detailbranchens brug af sociale medier, og med SocialSemantics forestående konference om netop det emne var min interesse vakt. I &amp;#8230; Læs resten &amp;#8594;


ingen relaterede indlæg.</description>
            <author>Christine Tindahl</author>
            <source url="http://blog.socialsemantic.eu/feed/">SocialSemantic</source>
            <pubDate>Wed, 25 Apr 2012 11:46:05 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Gushcloud: Mobilizing Social Media Marketing</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/mindjumpers/~3/-K_sznslbFc/</link>
            <description>Tweet
SXSW is a sizzling hub for the rising stars of social media. Consequently, representing Mindjumpers at this year?s conference included meeting with a variety of these passionate and engaged newcomers in the social media ballgame (see my blog post on BigMarker.com, April 3rd 2012).
  

Mobilizing target networks online
During the inspiring days in Austin, I also had the chance to meet the co-founder and CEO of Gushcloud, Vincent Ha, for a chat about their new social media marketing platform. Gushcloud is a platform where brands are helped to actively mobilize their target groups across the various social media channels with just a few easy clicks.


Transparency of Community
The idea of Gushcloud, according to Vincent, is to create a social media marketing platform out of the ordinary, where companies can reach a number of target participants (?Gushers?), or influencers, and then mobilize the participants? networks by rewarding these Gushers for sharing something in their social networks, downloading an application, blogging about a product launch or completing the marketing surveys etc.:
?Gushcloud is more than a social media marketing tool. It?s an open, transparent and growing community of influencers that brands can tap into.? Vincent Ha, co-founder and CEO of Gushcloud.
  

Growing at a great pace!
Launched on October 18th 2011, Gushcloud?s community now reaches close to 40 million people through Gushers? sharing, tweeting, downloading applications and blogging about products, events or brands in their networks.
Vincent emphasizes that the reach of the community enables the Gushcloud team to ensure their clients a great return on the marketing money spent on the Gushers, seeing that they only reward for the ?gushing? made by these and not for the further spread in their network.
  

How does it work?
Basically, let?s say a company rewards Gushers anywhere from $0.25 upwards for every tweet or link shared about a company?s new product. The outcome of a completed Gusher-task is then twofold: The Gusher gets rewarded and may enter a prize pool while the company gets exposure in the Gusher?s network. A network that has been specified to match the company?s target groups through the choice of Gushers within the Gushcloud community.











Presently, Gushcloud has been launched in Singapore and Malaysia; is in Beta for the United States and has offices in Indonesia and Australia coming up this year.


Similar Posts:

BigMarker.com: Social Network for Communities
3 Tips For Effective Blogger Outreach
Understanding Viral Content Marketing [Infographic]





</description>
            <author>Jonas Klit Nielsen</author>
            <source url="http://www.mindjumpers.com/blog/feed/">Mindjumpers</source>
            <pubDate>Wed, 25 Apr 2012 09:00:45 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Lægeforeningen om sociale medier: ?Lad for en sikkerheds skyld være med det!?</title>
            <link>http://www.hovedetpaabloggen.dk/2012/04/23/laegeforeningen-om-sociale-medier-lad-for-en-sikkerheds-skyld-vaere-med-det/</link>
            <description>Guidelines for sociale medier er blevet populære og jeg vil i denne uge se nærmere på nogle eksempler og dele mine uforbeholdne meninger om, hvad gode guidelines efter min mening indeholder. Jeg mener jo sociale medier er kommet for at blive og at man stort set i alle organisationer har mere brug for at finde ud af, hvordan man vrider fordele ud af udviklingen &amp;#8211; fremfor at skræmme livet af medarbejderne/medlemmerne.
Første case er Lægeforeningen, for jeg har lige læst en PDF-folder fra dem med titlen &amp;#8220;Sociale Medier &amp;#8211; en guide for læger&amp;#8220;.

Dette er indledningen:
&amp;#8220;Sociale medier tilbyder en række nye muligheder for kommunikation. Men deres hurtighed, lette tilgængelighed og ofte mere personlige karakter betyder, at brugen af dem også potentielt kan have uønskede konsekvenser.
Lægers arbejde er baseret på tillid. Mellem læge, patient og pårørende. Dertil kommer, at der på enhver arbejdsplads er rammer ? udtalte og uudtalte ? for, hvordan medarbejderne bør opføre sig. Læger kan som alle andre risikere, at ytringer på sociale medier om deres arbejdsplads, chefer, kolleger, arbejdsvilkår kan få negative konsekvenser.&amp;#8221;
Så er tonen slået an. Tillid er IKKE noget der forøges med brug af sociale medier &amp;#8211; tværtimod kan anvendelsen få uønskede og negative konsekvenser. 
Faktisk er introduktionens første sætning om &amp;#8220;en række nye muligheder&amp;#8221; det tætteste disse guidelines kommer på at mene, at sociale medier har et potentiale. Resten er mere advarsler i stil med denne:
&amp;#8220;?  Billeder
Private billeder f.eks. fra en fest eller en strandtur er populære at dele, men de kan også betyde, at din chef eller dine patienter får et indblik i dit privatliv, som du gerne ville undgå.&amp;#8221;
Og længere nede i teksten:
&amp;#8220;HUSK, AT BORDET FANGER
Når et billede, en tekst eller en samling af informationer først har ligget på internettet, så vil det altid ligge der. Også efter, du har slettet din kommentar, dit billede eller din pro? l igen.
Dertil er det væsentligt at holde dig for øje, at selvom du kun har delt en kommentar eller et billede med dine venner, så kan alle ?nde det, hvis de gerne vil. Også fremtidige arbejdsgivere, samarbejdspartnere og kolleger, som du ikke kender i dag.
Dertil er det relevant at notere sig, at virksomheden Facebook ejer det, brugerne lægger ud på siden. Det betyder, at de for eksempel kan bruge det til at promovere sig selv.&amp;#8221; 
Jeg kan derimod ikke finde et afsnit, hvor Lægeforeningen forklarer lægerne, hvordan de ved selv at være aktive kan opbygge tillid og sikre, at de selv er med til at tegne billedet af faget/behandlingen/arbejdet? Og på trods af alle bekymringerne kan jeg heller ikke finde det afsnit, hvor man fortæller lægerne, hvor de skal henvende sig eller hvilke muligheder der faktisk er, hvis de finder indlæg på nettet, som de er kede af?
Udfordringer forsvinder ikke, fordi læger lærer at stikke hovedet i busken
Jeg er helt med på at læger (og andre i sundhedsfag) udfordres af, at internettet er blevet et sted, hvor man møder patienter, som gerne spørger hinanden og som sikkert også gerne ville spørge lægen til råds og som søger efter viden og information &amp;#8211; sikkert også om deres nye læge. Alle autoriteter udfordres, når vi kan tale åbent sammen på nettet og når der gælder nye regler for, hvem der får taletid og hvem vi stoler på.
Men jeg synes Lægeforeningen gør lægerne en bjørnetjeneste ved at jage dem en skræk i livet og påstå, at hvis man bare ignorerer sociale medier hårdt, undlader at dele noget eller stikker hovedet i busken, så forsvinder udfordringerne? 
Tværtimod ender vi efter min mening i endnu større grad med debatfora og blogs på nettet, som er blottet for sundhedsfaglige input, fordi læger (og andre sundhedsfagligt stærke personligheder) med viden og indsigt vælger deltagelsen fra (for en sikkerheds skyld) i stedet for at være der, hjælpe og informere ved at dele og deltage.
Hvor er beskrivelsen af mulighederne?
Jeg mangler afsnit i denne &amp;#8220;guide&amp;#8221;, hvor lægerne får at vide, hvordan patientfora (med eller uden læger) fungerer og hvordan læger kan lære noget nyt af at bruge sociale medier til videndeling, til at bygge netværk, til at lytte til patienter i fora og måske få (endnu) større forståelse for, hvad det er patienterne søger efter (og hvad det egentlig er, de finder på nettet når de googler lægens navn?). 
Hvor er kompetenceopbygningen?
Jeg savner også beskrivelsen af, at sociale medier og nettets udvikling naturligvis er et område, som Lægeforeningen arbejder på at sikre at læger uddannes i, får noget godt ud af, er på forkant med og lærer at bevæge sig sikkert rundt i, til gavn for lægerne, for sundhedsvæsnet og ikke mindst for patienterne?
Andre tilgange
I USA &amp;#8211; hvor alt jo er anderledes &amp;#8211; har nogle læger fundet ud af at bruge sociale medier til kommunikation med patienterne og mere end 1300 læger er tilmeldt Twitter Doctors:

Herhjemme har en gruppe læger startet en blog: &amp;#8220;Læger uden filter&amp;#8221; som ikke er en debat mellem læger og patienter om sygdomme og behandling, men som tager emner op der interesserer lægerne som blogger &amp;#8211; og det er jo også en måde at bruge sociale medier på?
Jeg mener bestemt ikke, at kombinationen af læger, patienter og sociale medier er uproblematisk, men jeg ser masser af muligheder i bedre kommunikation og derfor mener jeg også der er behov for tilgange der udover advarsler ansporer til, at folk med viden i alle fag får lært at bruge fremtidens redskaber &amp;#8211; og det savner jeg i Lægeforeningens guide.
</description>
            <author>Trine-Maria</author>
            <source url="http://www.hovedetpaabloggen.dk/feed/">hovedetpaabloggen.dk</source>
            <pubDate>Mon, 23 Apr 2012 10:32:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Deltag ? uge 16</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/what2012/~3/9xhfhi1Z9x0/</link>
            <description>Crowdsourcing: Vi overvåger overvågerne! Hjælp os med at kortlægge brugen af overvågningskameraer i det offentlige rum. Download applikationen Kamera Spotter på journalen, og upload jeres billeder af de kameraer, I støder på i det daglige. Tweet jeres oplevelser med kameraspotter på #ovdk eller send en mail til ovdk@information.dk.</description>
            <author>administrator</author>
            <source url="http://www.russer.info/rss2">What!?</source>
            <pubDate>Mon, 16 Apr 2012 06:42:54 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Kan politiets efterforskning crowdsources?</title>
            <link>http://baconodo.tumblr.com/post/21157979333</link>
            <description>

Den 31. marts 2012 løb TAG Challenge af stablen. Konkurrencen er arrangeret af nogle studerende, men sponsoreret af det amerikanske justitsministerium, hvilket absolut ikke er noget tilfælde.
Konkurrencen er nemlig med til at afprøve grænserne for, hvor langtrækkende de sociale medier er, og om de kan bruges til at assistere myndighederne effektivt.
Kort fortalt handlede TAG Challenge om, at der var 5 fiktive juveltyve på flugt, og at disse skulle findes. Man var i besiddelse af billeder og grundlæggende information om dem, samt hvilke byer de hver enkelt befandt sig i.
Umiddelbart en ret konkret opgave, men forbryderne befandt sig i henholdsvis Washington, New York, London, Stockholm og Bratislava, og man havde kun 12 timer til at finde dem i. En opgave som virker uoverkommelig, selv for det mest ressourcestærke politi.
Og hvordan gik det så? Da de 12 timer var gået, var 3 af de 5 efterlyste personer fundet, hvilket må siges at være imponerende i sig selv.
Måden disse tre personer blev fundet på, var ved at forskellige Teams, såsom Crowdscanners og Green Tag Team, organiserede sig, og ved hjælp af Facebook, Twitter og invitationer lynhurtigt skabte sig et netværk på adskillige tusind mennesker, som på dagen var parat til at spotte og fotografere disse efterlyste personer.
I USA har Americas Most Wanted TV-serien sendt over 1.000 efterlyste forbrydere bag tremmer, ved at sende de mange TV-seere ud i dagligdagen med de efterlyste på nethinden. Herhjemme er der også mange gerningsmænd, der er blevet genkendt, efter at de har været vist i Station 2 eller lignende.
TAG Challenge viste med al tydelighed, at sociale medier kan være utroligt effektive, når det gælder om hurtigt at sprede en nyhed og formidle et budskab. Og selvsagt meget mere fleksibelt, idet sociale medier foregår her og nu, og ikke kender til nogle landegrænser.
Jeg ser derfor et stort uudnyttet potentiale for myndighederne, når de gerne vil have hjælp af befolkningen. Jeg tror kun meget få mennesker frekventerer denne side, hvor Dansk Politi beder om hjælp til at finde nogle mennesker. Ved effektiv brug af Facebook og Twitter, kan man i langt højere grad bevare sin plads i erindringen ved befolkningen, og hvem vil ikke gerne være med til at fange en forbryder?
Med hensyn til TAG Challenge, så ville man i virkeligheden som politimyndighed have et stort arbejde foran sig, idet man ikke som national politimyndighed kan fare ud og anholde en person i f.eks. Bratislava. Det kræver en lang og snørklet vej gennem, Europol, Interpol, tolke og anmodninger.
Men netop som hjælpemiddel nationalt, til lynhurtigt at indhente og formidle konkret information i vigtige efterforskninger, ser jeg et kæmpe potentiale. Der er altid sager under efterforskning, som er så alvorlige, at alle tilhåndeværende midler bør tages i brug.
Derfor viser TAG Challenge, at politiets efterforskning i høj grad kan og bør crowdsources.</description>
            <source url="http://baconodo.tumblr.com/rss">BaCoNoDo</source>
            <pubDate>Sun, 15 Apr 2012 20:11:56 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Frederiksberg er gået ultramapping</title>
            <link>http://www.microformats.dk/2012/04/13/frederiksberg-er-gaet-ultramapping/</link>
            <description>(Artikelserie Dit og mit kort, 158). For et år siden i OpenStreetMap var Frederiksberg Kommune godt nok dækket ind med alle veje samt de fleste småstier og nogle enkelte bygninger. De seneste par måneder her i 2012 er der gået ultramapping i den på Frederiksberg. Ultramapping betyder bare, at man går meget dybt ned i et hvert område mht. antal geografiske objekter. Jeg vil mene, at nu er mindst 99% af alle bygninger på Frederiksberg blevet indtegnet og næsten alle småstier og smutveje er også med nu.
Hvis vi ser området omkring Haveselskabets Have og Frederiksberg Kirke i GeoFabriks Map Compare (direkte link her), så er det tydeligt at OpenStreetMap har meget mere indhold i form af stinet og andre geografiske objekter.

Det samme gør sig gældende ved området ved Diakonissestiftelsen (direkte link her).

Hvad der så er den mest imponerende ting på Frederiksberg er,  at de fleste porte og havelåger ind til fx baggårde også er blevet indtegnet. Se fx området ved Langelands Plads (direkte link her) &amp;#8211; Se efter det lille ikon med to vandrette streger og så en stråstreg hen over.

Vi kipper med flaget for den store indsats på Frederiksberg. Og nej Frederiksberg er ikke færdig endnu, der er altid endnu flere geografiske objekter og metatags, man kan forbedre et område med.
Frederiksberg er ikke enestående i OpenStreetMap regi. Du kan selv være med i din egen by, landsby eller på småøerne og gøre det samme. Det hele er bare et spørgsmål om antal frivillige og folk med lokalkendskab. Hvis vi så skal sætte en standard og målsætning vedr. et ultramappings niveau i OpenStreetMap Danmark regi, så er Berlin det vi kan stræbe efter. Berlin er helt klart den bedst kortlagt storby i OpenStreetMap. Du kan fx se ?Mindesmærket over Europas myrdede jøder? i Berlin (link til interaktivt kort her), hvor hver eneste betonklods er blevet kortlagt.

</description>
            <author>Søren Johannessen</author>
            <source url="http://www.microformats.dk/feed/">microformats.dk</source>
            <pubDate>Fri, 13 Apr 2012 13:37:30 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Hvad er OpenStreetMap værd?</title>
            <link>http://www.microformats.dk/2012/04/11/hvad-er-openstreetmap-v%c3%a6rd/</link>
            <description>(Artikelserie Dit og mit kort, 157). At sætte en pris på OpenStreetMap volder mange problemer. Det første problem er, at organisationen OpenStreetMap mest er interesseret i at give deres geodata væk til så mange firmaer og private mennesker (eneste krav er en kreditering) som muligt. Derved kan firmaer som MapQuest, CloudMade, Stamen, MapBox osv. opbygge fx tile servere som andre aktører, så kan bruge til kortmashups features. Så OpenStreetMap har ingen konkrete tal på, hvor meget trafik og antal brugere ovennævnte firmaer har. Samtidigt er der allerede udviklet over 100 apps til smart phones og et hav af kort til GPSere til fx Garmin modeller. Her kan OpenStreetMap heller ikke vide antallet af slutbrugere. Så antal slutbrugere af OpenStreetMap baseret ting kan ikke beregnes med i en evt. værdiprissættelse.
I stedet for kan vi prøve at beregne antallet af mandskabstimer, der er blevet brugt til at opbygge OpenStreetMaps geodatabase. Vi ved, at der er ca. 1,423 milliarder punkter (OSM lingo = nodes) i geodatabasen. Disse 1,423 milliarder punkter udgør så alle POIs, veje, stier, søer, skove, bygninger osv., du ser i OpenStreetMap. Tager vi så udgangspunkt i, at i gennemsnit, så kan en OpenStreetMap frivillig lave 300 punkter i timen (baseret på egne erfaringer samt ved kig på andres arbejde). Dette giver så et tidsforbrug på ca. 4,75 millioner timer. Omregnet til fuldtidsstillinger efter danske forhold (1924 timer på et år), så ender vi på ca. 2467 personer. Så opbygningen har min. krævet 2467 personers arbejde i et år. Sætter vi så en timeløn på 200 kr. (inkl. feriepenge, arbejdsmarkedbidrag, forsikring osv.) ender vi på 949 millioner kr. i lønninger.  
Dette er meget simpelt udregnet og er lavet af mig for at give et indblik i, hvor mange timer, der egentlig bliver lagt i OpenStreetMap projektet af frivillige verden over. Så kom gerne med indvendinger og kritik af ovennævnte udregning. Under alle omstændigheder er det mange timers frivilligt arbejde, som er blevet brugt globalt og vi snakker millioner af timer.
Samme udregning for OpenStreetMap Danmark delen kan også laves. Danmark havde 1. april 2012 ca. 8.999.921 punkter. Det giver så med 300 punkter i timen et timeforbrug på ca. 30.000 timer og omsat til medarbejdere fuldtidsansat i et år lig med 15,6. Igen med en timeløn på 200 kr så ender vi oppe på ca. 6 millioner kr. for den danske del af OpenStreetMap. 
Nu er ikke OpenStreetMap ikke til salg, det står direkte i vedtægterne at geodata til enhver tid tilhører de frivillige og kan hentes ned uden beregning. Det er så ganske imponerende, at en fattig organisation som OpenStreetMap med et årligt budget på ca. </description>
            <author>Søren Johannessen</author>
            <source url="http://www.microformats.dk/feed/">microformats.dk</source>
            <pubDate>Wed, 11 Apr 2012 13:01:45 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>International Røde Kors i samarbejde med OpenStreetMap</title>
            <link>http://www.microformats.dk/2012/04/09/international-r%c3%b8de-kors-i-samarbejde-med-openstreetmap/</link>
            <description>(Artikelserie Dit og mit kort, 156). René Saameli, som er GIS medarbejder ved International Røde Kors fortæller om et samarbejde med Humanitarian OpenStreetMap Team [H.O.T.] i byen Walikale i Demokratiske Republik Congo.
Her  købte International Røde Kors et nyere satellitbillede af området ved byen Walikale. Humanitarian OpenStreetMap Team skaffede samt organiserede folk fra hele verden til at lave lænestolskortlægning dvs. indtegning af geografiske objekter, som de frivillige nu engang kunne tyde uden af være på stedet selv.
Nu kan lænestolskortlægning aldrig stå 100 % alene, så lokale og Røde Kors medarbejdere på selve stedet lavede så den endelige kvalitetssikring dvs. navngivning af objekter (veje, bygninger osv.) og mindre justeringer af vej og stinettet.

(Billede &amp;#8211; ICRC)
Du kan se det endelig resultat i GeoFabrik Map Compare med hvad OpenStreetMap kontra Google Maps har i samme område (direkte link her). Der er en verden til forskel.

Mange nødhjælpsorganisationer arbejder i områder, hvor sidste gang der måske blev lavet et kort var i 1950&amp;#8242;erne, hvilket er ganske ubrugeligt med tanke på den urbanisering der er sket mange steder i den 3. verden.  Nu har flere nødhjælpsorganisationer  samt FN fået øjnene op for, at OpenStreetMap stiller en platform gratis til rådighed samt har ekspertisen til sætte tingene i værk hurtigt. De endelige geodata tilfalder så ikke kun nødhjælpsorganisationer, men enhver der nu måtte have brug for disse.
Den danske stat er også involveret i udviklingsprojekter i den tredje  verden, så jeg tænkte om det så ikke også var en ide at kortlægge disse områder tillige i samarbejde med OpenStreetMap? (hvis områderne altså ikke er godt kortlagt i forvejen).  Den danske stat kan hente inspiration i, hvad det Internationale Røde Kors gjorde i ovenstående eksempel.  
</description>
            <author>Søren Johannessen</author>
            <source url="http://www.microformats.dk/feed/">microformats.dk</source>
            <pubDate>Mon, 09 Apr 2012 20:28:48 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Crowdsource ? everything!</title>
            <link>http://www.mostly-cloudy.net/lifework/crowdsource-everything/</link>
            <description>Leaving SXSWi today just after the key note with Jennifer Pahlka was to end on a high note. Last year it started as a feeling, now I&amp;#8217;m sure! The tech hippies are taking over the world. At its core I think crowdsourcing is slowly fueling the biggest democratic movement in history &amp;#8211; this time not invented by the Greeks, but by the Geeks &amp;#8211; as I think Jennifer Pahlka put it.
Code for America is a fantastic project that uses the principles from Open source development and Crowdsourcing to solve problems within the public sector.
Code for America is a new non-profit that &amp;#8220;helps governments work better for everyone with the people and the power of the web.&amp;#8221; They are building a network of cities, citizens, community groups, and startups, all equally committed to re-imagining government for the 21st century.
A related project is &amp;#8220;The Red Tape Challenge&amp;#8220;. An experiment the British Government is conducting in an effort to clean up in legislation and laws. Using the web to give feedback to the law and policy makers, directly from the people, who on a daily basis are in contact with the consequence of the law. The initiative is &amp;#8220;designed to promote open discussion of ways in which the aims of existing regulation can be fulfilled in the least burdensome way possible.&amp;#8221; &amp;#8220;&amp;#8230;The default presumption will be that burdensome regulations will go. If Ministers want to keep them, they have to make a very good case for them to stay.&amp;#8221;
This I believe is the real beginning of a change in democracies where the engagement of the citizen in the governing of democracies is changing. And where the key to the future of a 21st century society lies in its ability to implement this strategy with its citizens.
I think the most important thing any free society can do right now &amp;#8211; big or small &amp;#8211; is to use the power of social media to leverage the distance between policy makers and it citizens in the most concrete way imaginable.
To be a citizen in the new world you will have to participate &amp;#8211; because &amp;#8220;goverment is what we do together&amp;#8221; in a democracy.
Forget social media &amp;#8211; this is a global citizen movement.
TED talk about Code For America
Image from: http://www.flickr.com/photos/wader/74677334/
 </description>
            <author>Thomas Schlichting</author>
            <source url="http://www.mostly-cloudy.net/feed/">mostly-cloudy.net</source>
            <pubDate>Wed, 04 Apr 2012 19:53:06 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Kameraspotter</title>
            <link>http://www.modspil.dk/wordpress/?p=2117</link>
            <description>Hvis du har en Android-telefon, kan du ved at downloade og installere &amp;#8220;Kamera Spotter&amp;#8221; være med til at kortlægge alle overvågningskameraer i Danmark. Det fungerer nemt og enkelt:
Ingen ved med sikkerhed hvor mange overvågningskameraer, der hænger rundt omkring i Danmark, og hvor de befinder sig. Det laver Kamera Spotter-app&amp;#8217;en om på. Med din iPhone eller Android-mobil kan du være med til at kortlægge videoovervågningen i det offentlige rum.
Når du spotter et overvågningskamera på gaden, åbner du app&amp;#8217;en, og når GPS?en har lokaliseret din position, kan du tage et billede af overvågningskameraet, som derpå uploades til et kort på nettet. Med tiden bliver videoovervågningen derved kortlagt, så alle &amp;#8211; både dem der overvåger, og dem der overvåges &amp;#8211; kan blive klogere på overvågningens omfang.
Se også kortet på http://kameraspotter.information.dk/
Privatlivspolitik: http://kameraspotter.information.dk/privacy/
Dette er en idé, jeg selv ofte har tænt på og det glæder mig at se den ført ud i livet. Jeg har ikke prøvet app&amp;#8217;en endnu, men det kan næppe vare længe.
</description>
            <author>Carsten Agger</author>
            <source url="http://www.modspil.dk/wordpress/?feed=rss2">Modpress</source>
            <pubDate>Sat, 31 Mar 2012 08:42:40 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Deltag ? Uge 14</title>
            <link>http://www.russer.info/2012/03/30/deltag-uge-14/</link>
            <description> Crowdsourcing: Vi overvåger overvågerne! Hjælp os med at kortlægge brugen af overvågningskameraer i det offentlige rum. Ingen reelt har et overblik over omfanget, vi ved ikke præcist hvem og hvad der bliver overvåget, og hvad det sidenhen bliver brugt til. Download Android applikationen Kamera Spotter på journalen , og upload jeres billeder af de kameraer, I støder på i det daglige. </description>
            <author>administrator</author>
            <source url="http://www.russer.info/rss2">What!?</source>
            <pubDate>Fri, 30 Mar 2012 19:05:39 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Ugens hot/not-liste ? uge 11 ? CROWDSOURCED!</title>
            <link>http://nannainie.wordpress.com/2012/03/16/ugens-hotnot-liste-uge-11-crowdsourced/</link>
            <description>Tusind tak for alle jeres glimrende inputs &amp;#8211; og også for de decideret latterlige! Den sorte skrift er citeret som det er modtaget, og den røde skrift er mine egne tilføjelser. Hot: 1. At bryde lidt med hverdagens vaner og &amp;#8230; Continue reading &amp;#8594;</description>
            <author>nannainie</author>
            <source url="http://nannainie.wordpress.com/feed/">nanna inie</source>
            <pubDate>Fri, 16 Mar 2012 14:03:26 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Kulturministeren crowdsourcer problemer på Facebook</title>
            <link>http://chrisalban.tumblr.com/post/19072770415</link>
            <description>For nogle uger siden foreslog jeg i et indlæg her på bloggen, at regeringen burde crowdsource...</description>
            <source url="http://chrisalban.tumblr.com/rss">Chris Alban Hansen</source>
            <pubDate>Sat, 10 Mar 2012 20:53:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Kom med dine hots og nots ? CROWDSOURCED!</title>
            <link>http://nannainie.wordpress.com/2012/03/10/kom-med-dine-hots-og-nots-crowdsourced/</link>
            <description>Jeg fik et glimrende forslag i går om at træde lidt tilbage og lade alle jer komme med forslag til næste uges hot/not-liste! Næste uges liste bliver altså en crowdsourcing-liste, hvor du kan komme med alle de forslag du har &amp;#8230; Continue reading &amp;#8594;</description>
            <author>nannainie</author>
            <source url="http://nannainie.wordpress.com/feed/">nanna inie</source>
            <pubDate>Sat, 10 Mar 2012 11:44:48 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Social media er meget andet end Facebook</title>
            <link>http://digifil.dk/2012/social-media-er-meget-andet-end-facebook</link>
            <description>Prøv for et øjeblik at glemme, at der er noget, der hedder Facebook. Forsøg grundigt at tænke over, hvad &amp;#8216;social media&amp;#8217; er for dig. Hvad ligger der i selve ordene og hvorfor er (næsten) alle marketing-professionelles første indskydelse netop &amp;#8216;Facebook&amp;#8217;?Jeg har nu deltaget i endnu en strategi-workshop, hvor emnet og målsætningen har været at formulere en såkaldt &amp;#8216;social media strategi&amp;#8217;. Og det forbløffer mig til stadighed, hvor meget Facebook fylder og hvor mange dygtige mennesker, der fremlægger målsætninger såsom &amp;#8216;Vi skal være størst på Facebook&amp;#8217;!Men sociale medier, fra en virksomheds synspunkt, handler &amp;#8211; i mine øjne &amp;#8211; om at facilitere kommunikation. Ikke bare mellem kunde og virksomhed, men i høj grad kunderne imellem og i endnu højere grad fra kunde til virksomhed.Hvordan kan vi blive bedre til at lytte til vores kunder og til at lære af vores kunder? Det kan vi med de rette værktøjer, og sættes de rigtige målsætninger, er Facebook som oftest det forkerte værktøj.Så nu starter jeg en artikelserie, der skal fokusere på de sociale medier og medieværktøjer, der nærmest er gået i glemmebogen pga. vores kærlighed til det unævnelige altomfavnende netværk, hvis primære formål synes at være centreret om Farmville og babybilleder.Hver artikel vil tage udgangspunkt i to generelle virksomhedsmålsætninger og foreslå værktøjer og software, der kan facilitere målsætningen. Så without further ado:Målsætning 1: Jeg vil lære af mine kunderKunderne er de bedste rådgivere. Det er kunderne, der køber og anvender vores produkter, det er kunderne, der bedømmer produkterne og i sidste ende bestemmer, om produkterne er pengene værd. Det er vist mere, end man kan sige om mange konsulenter.Næste gang vi skal opfinde den næste store ting, det perfekte produkt, der overrasker markedet og som efterlader vores konkurrenter måbende er mit store ønske, at produktideen er skabt af vores kunder. Ikke fordi kunderne partout skal bestemme, men fordi jeg tror, at vi får det bedste produkt ved at inddrage kunderne.Men det duer ikke at skrive en statusopdatering på Facebook (&amp;#8220;Hvordan skal vores nye produkt fungere?&amp;#8221;) eller stille et lukket spørgsmål (&amp;#8220;Skal det nye produkt være sort eller hvidt&amp;#8221;). Jeg taler naturligvis om crowdsourcing &amp;#8211; at samle kunderne omkring en opgave og lade dem løse den.Det udlandske pragteksempel er My Starbucks Idea &amp;#8211; nok verdens største kundeforum centreret omkring én enkelt virksomhed. Her samles kunderne, de udveksler ideer, udvikler dem gennem kommentarer og debat, stemmer på hinandens ideer og så videre. Alt imens bruger Starbucks tiden på at udvælge de bedste og mest populære ideer, evaluerer dem og implementerer dem, der giver mening for kunderne og for bundlinien. Det er beslutning under nærmest fuldkommen information.Det gode danske eksempel er Telmore&amp;#8217;s Ideforum, som ganske vist ikke er så avanceret som Starbucks. Men det behøver det heller ikke at være. Telmore anvender faktisk et relativt billigt stykke software (UserVoice), som er nemt at komme i gang med.Målsætning 2: Spar penge på kundeservice &amp;#8211; og gør den bedreDet mest old school sociale medie er noget så simpelt som debatforummet. Det er her, at alle kan stille spørgsmål og alle kan besvare. Bevares, det kan man også på Facebook. Men i et debatforum er der mulighed for at moderere, rette og redigere besvarelser, kategorisere spørgsmål efter emne og &amp;#8211; måske vigtigst af alt &amp;#8211; søge!Et godt eksempel er Telia Sveriges debatforum, hvor det er kunderne, der hjælper kunderne. Jeg ser ofte, at kunder (dvs. rigtige mennesker) lægger deciderede kundeservicespørgsmål ind i debatfora på Jubii, Hestegalleri.dk og andre steder, hvor de færdes. Én forklaring herpå er selvfølgelig, at det er naturligt for mange af os at spørge vores nærmeste netværk.Men en anden forklaring er også, at virksomhederne ikke stiller værktøjerne til rådighed for kunderne med det resultat, at servicen og debatten rykker udenfor virksomhedens kontrolsfære. Det bliver derfor også svært at rette op på fx forkerte besvarelser.Ved at stille et debatforum til rådighed opnår man ikke bare, at kunder svarer på spørgsmål, men ved fx at belønne de bedste &amp;#8216;hjælpere&amp;#8217; kan man også skabe ambassadører for virksomheden (eller Promoters, som vi kalder dem, når der arbejdes med Net Promoter Score).Derudover opbygger man på sigt også en knowledge base &amp;#8211; en form for opslagsværk, der indekseres i søgemaskiner. Dette har ikke bare en effekt på kundeservicen, men kan også tjene som markedsføring. Måske er jeg mere tilbøjelig til at bestille bredbånd hos det selskab, hvor jeg i deres debatforum så en nem løsning på opsætning af deres router? </description>
            <author>Phillip</author>
            <source url="http://digifil.dk/feed">Digifil</source>
            <pubDate>Thu, 08 Mar 2012 21:00:11 +0100</pubDate>
        </item>
    </channel>
</rss>

