De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et csr http://www.overskrift.dk Fri, 25 May 2012 15:01:12 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://twitter.com/ChangeLabsDK/status/205938796179628032 Cool! "Microsoft Taxes Itself" - placing an internal fee on carbon Harvard Business Review http://t.co/GRaZOg4L #CSR #sustainability Twitter / ChangeLabsDK Fri, 25 May 2012 10:30:09 +0100 http://twitter.com/ChangeLabsDK/status/205928446084390913 After #Greenpeace Protests, #Apple Promises to Dump Coal Power | http://t.co/yyciGAkU http://t.co/y1asVv0P #CSR #sustainability Twitter / ChangeLabsDK Fri, 25 May 2012 09:49:02 +0100 http://dagenssynspunkt.blogs.business.dk/2012/05/25/congo-investeringer-er-aktiv-udenrigspolitik/ Danske pensionsselskaber er blevet taget på sengen af den seneste uges debat om investeringer i korrupte afrikanske lande. Berlingske og Danwatch fortjener ros for deres grundige dokumentation af problemet. Til gengæld kan det undre, at pensionsselskaberne og deres ejere virker så dårligt forberedt på kritikken. Og især ét af de gennemgående argumenter, holder ikke til et nærmere eftersyn: ?Vi investerer, hvor det er lovligt ? for vi vil ikke bedrive udenrigspolitik?. Men det er netop, hvad selskaberne gør. Et opkøb af f.eks. congolesiske statsobligationer er en direkte støtte til regeringen i det konfliktfyldte afrikanske land. For at anskueliggøre problemstillingen, kan vi flytte den et led tættere på den enkelte pensionskunde. Lad os forestille os, at vi selv gik i banken med vores opsparing og blev mødt med dette tilbud: ?Du kan enten sætte dine penge i de trygge danske statsobligationer, hvor renten ikke er så høj for tiden. Eller du kan vælge en statsobligation fra DR Congo, hvor afkastet formentlig er større?. Hvor mange af os ville føle os på etisk sikker grund, hvis vi valgte den afrikanske løsning? Hvor mange ville sige, at beslutningen ikke har nogen politiske implikationer? Spørgsmålet virker næsten banalt i en tid, hvor vi som forbrugere hver dag præsenteres for etiske valg: Køber du den billigste banan, eller vil du betale ekstra for et fairtrade-mærke? Skal din sushi være med eller uden den udrydningstruede ål? Det er ikke et spørgsmål om jura, og der er sjældent en officiel anbefaling at støtte sig til. Og selvfølgelig er valget politisk. Der er en grund til, at Danida hellere giver vores bistandspenge til lokale civilsamfunds-organisationer og anerkendte internationale hjælpeorganisationer end til de diktatorer, som bekæmper deres egen befolkning. Skåret til benet må man sige, at det er et spørgsmål om, hvem man vil holde med. Sagen er et eksempel på, hvor umanerlig svært det er blevet at skulle forvalte pensionsformuerne. For hvor kan man snart sætte pengene uden risiko for at blive kaldt uansvarlig? Som pensionskasserne i ugens løb har lært, er det ikke tilstrækkeligt at læne sig op ad lovgivningen eller de officielle anbefalinger fra EU eller FN. Hver enkelt pensionskasse må ? ligesom den enkelte forbruger, virksomhed og organisation ? finde sit etiske ståsted. Det er her, de seneste års mange nye politikker for samfundsansvar kommer til at stå deres prøve. Hvert pensionsselskab har formentlig sin egen formulerede politik, men der kanvære lang afstand fra en overordnet hensigtserklæring om at ville det gode og til at træffe de konkrete beslutninger, hvor det etisk ideelle ofte kolliderer med det økonomisk tillokkende. Det er i virkeligheden ikke spor nyt. Diskussionen om etik i pensionsinvesteringer har bare typisk drejet sig om private virksomheder og brancher: Børn man sætte penge i diamantminer, våbenproducenter eller særligt miljøskadelige virksomheder? Hvordan sikrer man sig mod børnearbejde og slaveri? Det eneste nye er, at dagsordenen nu er udvidet til også at omfatte de korrupte landes statskasser. I sidste ende er samfundsansvar altid en afvejning af hensyn. For at slippe helskindet igennem, må man dagligt tage de besværlige diskussioner og træffe bevidste valg. Her har pensionskasser et særligt ansvar, fordi de repræsenterer os alle, og vi har givet dem ansvaret for at placere vores penge med både etik og fornuft. Derfor kalder kritikken også på mere kvalificerede svar. Dagens Synspunkt er skrevet af Claes Amundsen, Humankind CSR & kommunikation Dagens Synspunkt Dagens synspunkt Fri, 25 May 2012 08:20:12 +0100 http://twitter.com/ChangeLabsDK/status/205665210911035394 Det her vil drive CSR til næste niveau: People Want Jobs That Make A Difference, Even If It Means A Pay Cut | http://t.co/60EY3th9 #CSR Twitter / ChangeLabsDK Thu, 24 May 2012 16:23:02 +0100 http://twitter.com/DanishResp/status/205642335269298177 Some good reflections on how far the companies have come in taking #CSR seriously: http://t.co/eeXgoBgc #Sustainability Twitter / DanishResp Thu, 24 May 2012 14:52:08 +0100 http://twitter.com/ChangeLabsDK/status/205631769272262656 People Want Jobs That Make A Difference, Even If It Means A Pay Cut | Wonder when companies will get this... http://t.co/60EY3th9 #CSR Twitter / ChangeLabsDK Thu, 24 May 2012 14:10:08 +0100 http://twitter.com/ChangeLabsDK/status/205628424285462528 From Fringe to Mainstream: Companies Integrate CSR Initiatives into Everyday Business - Knowledge@Wharton http://t.co/aZhYKO1K #CSR Twitter / ChangeLabsDK Thu, 24 May 2012 13:56:51 +0100 http://twitter.com/ChangeLabsDK/status/205576468644904960 Ben & Jerry's: Virksomheder skal tage socialt ansvar http://t.co/tJK3AaR4 #CSR #samfundsansvar via @borsen.dk Twitter / ChangeLabsDK Thu, 24 May 2012 10:30:24 +0100 http://twitter.com/DanishResp/status/205572982398124032 RT @iioannoulbs: Does #csr lead to better access to finance for firms? Yes, says #research! http://t.co/ntm8HMUj #green #sustainability ... Twitter / DanishResp Thu, 24 May 2012 10:16:33 +0100 http://jonathan-low.com/2012/05/19/reasons-to-feel-proud/ One of my KaosPilot students has just rented the Acropolis in Greece. He wants to transform it into a place for social innovation and change-making. Wauv – read the story here… Cape Town has been named World Design Capital 2014. One of my KaosPilot groups has just travelled to South Africa and are helping out. [...] Jonathan Low - KaosPilot and social entrepreneur Jonathan Low (j. lo) Sat, 19 May 2012 10:44:21 +0100 http://engelbrecht.blogs.business.dk/2012/05/15/solstrale-eksempel-pa-ansvarlighed/ Hvorfor investerer en sund, fornuftigt virksomhed i energiløsninger der på papiret ikke er rentable? Findes der virkelig virksomheder der ?bare? er idealister? Svaret er et rungende ?tjah?. ?Ja, den er så betalt tilbage om halvtreds år. Bare ærgerligt den ikke holder så længe.? Ordene er sagt i fulde alvor af en direktør i en særdeles succesrig virksomhed, der med åbne øjne har investeret i et solcelleanlæg, vel vidende at det er en underskudsforretning. Men skal verden omstille sig, skal man starte med sig selv ? også hvis det koster, er den provokerende filosofi. Nuvel, det skal siges, at det solcelleanlæg der står på grunden ved LINAKs hovedsæde i Guderup på Als også er et demonstrationsanlæg, hvor der både indgår virksomhedens egne produkter og enheder fra andre virksomheder på Als, men alligevel ? det kan ikke svare sig hvis man alene måler på bundlinjen. Alligevel er man ikke i tvivl, når man har besøgt virksomheden, for man opbygger ikke en milliardforretning uden at hver en krone investeret er nøje overvejet. Jeg besøgte direktør Bent Jensen på LINAK i denne uge og det var meget tydeligt, at han brænder for en grøn omstilling af produktionen. Udover at han har Danmarks formodentlig største solcellepark i sin egen baghave, har han også planer om at engagere sig i vindmøllestrøm og energieffektiviseringer. Alt sammen for at gøre produktionen af virksomhedens produkter så tæt på CO2 neutrale som muligt ? vel at mærke uden at miste rentabiliteten. Der er ingen tvivl om, at en grøn satsning i millionklassen som den LINAK foretager også vil kunne bruges som markedsføring, både internt i virksomheden og eksternt til kunderne. Men man skal ikke tage fejl af, at satsningen også er et klart signal om en virksomhedsleder der lader sin egen overbevisning skinne igennem og det er modigt. LINAK gør det naturligvis ikke for deres blå øjnes skyld, men der er en ægte overbevisning bag. Netop den ægthed kan ikke sættes på formel, men er omvendt også det der gør at beslutningen om at opføre sig ansvarligt opfattes så meget desto mere overbevisende. Måske kan alle andre lære noget her. Bent Jensen bruger ikke lange taler, der er skrevet af akademisk uddannede kommunikationsmedarbejdere. Han siger bare: ?Jeg vil gøre en forskel.? Og så gør han det. Både ved at handle og ved at udvikle et produkt der kan øge effekten af et solcelleanlæg med 30 ? 40 %. Måske virker ansvarlig virksomhedsdrift bare meget bedre hvis det sker af et ærligt hjerte? Benny Engelbrecht Engelbrechts Erhvervsråd - om ansvarlighed og profit Tue, 15 May 2012 16:11:22 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/NykreditBloggen/~3/2_6bTUgXEgI/ For et par måneder siden skrev jeg her på bloggen om, hvordan Nykredit-medarbejdere hjælper udlændinge ind på det danske arbejdsmarked i projektet Nyt Netværk. Ind på det danske arbejdsmarked Jeg er selv med i projektet og har en mentee fra Bulgarien. Vi har mødtes flere gange og talt om, hvor hun med sine kompetencer havde størst mulighed for at få en plads på det danske arbejdsmarked. Med en masse kontor-erfaring blev vi enige om, at det nok var inden for administrative område, hendes chancer var størst. Glad for at kunne gøre en forskel Og nogen gange er man bare heldig? Jeg hørte, at der var en ledig kontorstilling i Nykredit Forsikring. Min mentee skrev en ansøgning, kom til samtale og fik jobbet. Hun er nu i fuld sving og ekstremt glad for at være kommet i gang. Det sjove er, at jeg næsten er lige så glad og stolt som hende. Det er skønt at kunne gøre en forskel. Mere om Nyt Netværk Hvis du er interesseret i at høre mere om projekt Nyt Netværk, kan du læse mere i vores rapport Om Nykredit ? 2011 . Du er også meget velkommen til at stille spørgsmål her på bloggen, hvis der er noget, du/din arbejdsplads vil have uddybet. Fortæl om dine erfaringer Det kunne være spændende at høre om dine erfaringer. Har du en lignende ordning på din arbejdsplads? Hvordan fungerer det? Pernille Hirshals Nykredit Bloggen Mon, 14 May 2012 17:15:55 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/BennyEngelbrecht/~3/FZp0tTFj7yY/ Regeringen har en målsætning om, at Danmark og danske virksomheder skal være i front, når det gælder global ansvarlighed og ansvarlig virksomhedsadfærd. Det er en målsætning der ikke kun bunder i den etiske overbevisning vi har om, at danske virksomheder skal lave deres forretning på en ordentlig, human og sober måde i både ind- og udland. Det tjener hverken virksomhedernes eller det danske samfund hvis danske virksomheder benytter sig af arbejdsvilkår der er helt horrible i udlandet, eller at danske virksomheder tilsidesætter miljøet for indtjeningens skyld. Nej, det bunder ikke kun i vores værdier. Det bunder også i at det kan betale sig for virksomhederne. Penge brugt på ansvarlig virksomhedsadfærd er ikke ?spildte? penge. Erfaringerne viser nemlig, at de virksomheder der gør sig bedst i ansvarlig virksomhedsadfærd, tjener flere penge end dem der ikke gør. Ydermere er ansvarlig virksomhedsadfærd i langt højere grad blevet et internationalt konkurrenceparameter. Førende danske virksomhedsledere lægger derfor heller ikke skjul på, at ansvarlighed ofte er en forudsætning for samhandel. Det er dog vigtigt at der arbejdes efter ensartede spilleregler. Derfor har regeringen fremsat et lovforslag om at oprette et klage- og mæglingsorgan for ansvarlig virksomhedsadfærd.  Det vil dels betyde, at NGO?ere og privatpersoner kan tage sager op, hvor de mener at danske virksomheder eller deres datterselskaber i udlandet ikke lever op til ansvarlig virksomhedsadfærd. Det er dog ikke kun NGO?ere der kan tage sager op. Også virksomheder, eller for den sags skyld alle andre, kan tage sager op. Det ikke retlige klage- og mæglings organ har samtidig den fordel, at det kan arbejde hurtigere end domstolene. Derudover kan organet gå ind i en konflikt, før end den er eskaleret. Det kan uden tvivl være en fordel for de danske virksomheder, hvor beskyldningerne imod dem ikke er korrekte. Måske derfor har høringssvar vist, at danske erhvervsorganisationer (heriblandt DI og DE) er meget positive for forslaget. Derfor kan det også undre, at Venstre og Liberal Alliance sammen med CEPOS nu gør modstand mod klage- og mæglingsnævnet. Jeg kender de danske virksomheder (og deres organisationer) godt nok til at vide, at hvis et lovforslag betyder større administration eller rykker ved virksomhedernes retssikkerhed, så skal de nok gøre os opmærksom på det. Og det har de som sagt ikke gjort. Forslaget om et klage- og mæglingsnævn er udarbejdet af Rådet for Samfundsansvar og enhver der kender det arbejde som rådets formand Mads Øvlisen bør have respekt for den brede konsensus han har opnået blandt aktørerne. Den respekt håber jeg også Venstre og Liberal Alliance vil udvise. Ansvarlig virksomhedsadfærd handler også om bundlinje er et indlæg fra: benny-engelbrecht.dk Benny Engelbrecht Benny Engelbrecht Tue, 08 May 2012 14:17:50 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/BennyEngelbrecht/~3/FZp0tTFj7yY/ Regeringen har en målsætning om, at Danmark og danske virksomheder skal være i front, når det gælder global ansvarlighed og ansvarlig virksomhedsadfærd. Det er en målsætning der ikke kun bunder i den etiske overbevisning vi har om, at danske virksomheder skal lave deres forretning på en ordentlig, human og sober måde i både ind- og udland. Det tjener hverken virksomhedernes eller det danske samfund hvis danske virksomheder benytter sig af arbejdsvilkår der er helt horrible i udlandet, eller at danske virksomheder tilsidesætter miljøet for indtjeningens skyld. Nej, det bunder ikke kun i vores værdier. Det bunder også i at det kan betale sig for virksomhederne. Penge brugt på ansvarlig virksomhedsadfærd er ikke ?spildte? penge. Erfaringerne viser nemlig, at de virksomheder der gør sig bedst i ansvarlig virksomhedsadfærd, tjener flere penge end dem der ikke gør. Ydermere er ansvarlig virksomhedsadfærd i langt højere grad blevet et internationalt konkurrenceparameter. Førende danske virksomhedsledere lægger derfor heller ikke skjul på, at ansvarlighed ofte er en forudsætning for samhandel. Det er dog vigtigt at der arbejdes efter ensartede spilleregler. Derfor har regeringen fremsat et lovforslag om at oprette et klage- og mæglingsorgan for ansvarlig virksomhedsadfærd.  Det vil dels betyde, at NGO?ere og privatpersoner kan tage sager op, hvor de mener at danske virksomheder eller deres datterselskaber i udlandet ikke lever op til ansvarlig virksomhedsadfærd. Det er dog ikke kun NGO?ere der kan tage sager op. Også virksomheder, eller for den sags skyld alle andre, kan tage sager op. Det ikke retlige klage- og mæglings organ har samtidig den fordel, at det kan arbejde hurtigere end domstolene. Derudover kan organet gå ind i en konflikt, før end den er eskaleret. Det kan uden tvivl være en fordel for de danske virksomheder, hvor beskyldningerne imod dem ikke er korrekte. Måske derfor har høringssvar vist, at danske erhvervsorganisationer (heriblandt DI og DE) er meget positive for forslaget. Derfor kan det også undre, at Venstre og Liberal Alliance sammen med CEPOS nu gør modstand mod klage- og mæglingsnævnet. Jeg kender de danske virksomheder (og deres organisationer) godt nok til at vide, at hvis et lovforslag betyder større administration eller rykker ved virksomhedernes retssikkerhed, så skal de nok gøre os opmærksom på det. Og det har de som sagt ikke gjort. Forslaget om et klage- og mæglingsnævn er udarbejdet af Rådet for Samfundsansvar og enhver der kender det arbejde som rådets formand Mads Øvlisen bør have respekt for den brede konsensus han har opnået blandt aktørerne. Den respekt håber jeg også Venstre og Liberal Alliance vil udvise. Ansvarlig virksomhedsadfærd handler også om bundlinje er et indlæg fra: benny-engelbrecht.dk Benny Engelbrecht Benny Engelbrecht Tue, 08 May 2012 14:17:50 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/BennyEngelbrecht/~3/FZp0tTFj7yY/ Regeringen har en målsætning om, at Danmark og danske virksomheder skal være i front, når det gælder global ansvarlighed og ansvarlig virksomhedsadfærd. Det er en målsætning der ikke kun bunder i den etiske overbevisning vi har om, at danske virksomheder skal lave deres forretning på en ordentlig, human og sober måde i både ind- og udland. Det tjener hverken virksomhedernes eller det danske samfund hvis danske virksomheder benytter sig af arbejdsvilkår der er helt horrible i udlandet, eller at danske virksomheder tilsidesætter miljøet for indtjeningens skyld. Nej, det bunder ikke kun i vores værdier. Det bunder også i at det kan betale sig for virksomhederne. Penge brugt på ansvarlig virksomhedsadfærd er ikke ?spildte? penge. Erfaringerne viser nemlig, at de virksomheder der gør sig bedst i ansvarlig virksomhedsadfærd, tjener flere penge end dem der ikke gør. Ydermere er ansvarlig virksomhedsadfærd i langt højere grad blevet et internationalt konkurrenceparameter. Førende danske virksomhedsledere lægger derfor heller ikke skjul på, at ansvarlighed ofte er en forudsætning for samhandel. Det er dog vigtigt at der arbejdes efter ensartede spilleregler. Derfor har regeringen fremsat et lovforslag om at oprette et klage- og mæglingsorgan for ansvarlig virksomhedsadfærd.  Det vil dels betyde, at NGO?ere og privatpersoner kan tage sager op, hvor de mener at danske virksomheder eller deres datterselskaber i udlandet ikke lever op til ansvarlig virksomhedsadfærd. Det er dog ikke kun NGO?ere der kan tage sager op. Også virksomheder, eller for den sags skyld alle andre, kan tage sager op. Det ikke retlige klage- og mæglings organ har samtidig den fordel, at det kan arbejde hurtigere end domstolene. Derudover kan organet gå ind i en konflikt, før end den er eskaleret. Det kan uden tvivl være en fordel for de danske virksomheder, hvor beskyldningerne imod dem ikke er korrekte. Måske derfor har høringssvar vist, at danske erhvervsorganisationer (heriblandt DI og DE) er meget positive for forslaget. Derfor kan det også undre, at Venstre og Liberal Alliance sammen med CEPOS nu gør modstand mod klage- og mæglingsnævnet. Jeg kender de danske virksomheder (og deres organisationer) godt nok til at vide, at hvis et lovforslag betyder større administration eller rykker ved virksomhedernes retssikkerhed, så skal de nok gøre os opmærksom på det. Og det har de som sagt ikke gjort. Forslaget om et klage- og mæglingsnævn er udarbejdet af Rådet for Samfundsansvar og enhver der kender det arbejde som rådets formand Mads Øvlisen bør have respekt for den brede konsensus han har opnået blandt aktørerne. Den respekt håber jeg også Venstre og Liberal Alliance vil udvise. Ansvarlig virksomhedsadfærd handler også om bundlinje er et indlæg fra: benny-engelbrecht.dk Benny Engelbrecht Benny Engelbrecht Tue, 08 May 2012 14:17:50 +0100 http://sermitsiaq.ag/node/125660 Flere centrale aktører i landet har taget initiativ til et stort miljøprojekt suulut Tue, 08 May 2012 12:47:17 +0100 http://sermitsiaq.ag/node/125660 Flere centrale aktører i landet har taget initiativ til et stort miljøprojekt suulut Tue, 08 May 2012 12:47:17 +0100 http://engelbrecht.blogs.business.dk/2012/05/02/csr-er-rettidig-omhu/ Mærsk koncernen vækker ofte blandede følelser. Sådan er det også når talen falder på koncernens tilgang til CSR, for på en og samme tid kan man hævde at virksomheden gør det rigtigt godt og rigtigt skidt. Interessant er det dog, at virksomheden selv, i den nu bortgangne skibreders tid, valgte at lægge en offensiv kurs ? måske i den berømte ånd af rettidig omhu. Dette blogindlæg har jeg egentlig haft lyst til at skrive i et stykke tid, men jeg mente det var bedst at vente, i lyset af den seneste tids udvikling i virksomheder. Nu må det være tid til at se fremad og det er også mit indtryk, at det er netop hvad A. P. Møller Mærsk Gruppen gør som koncern nu. Lad os starte med positiv siden ved virksomhedens CSR aktiviteter. Her er det let at finde informationer, ikke mindst fordi Mærsk koncernen selv er god til at informere om det man gør når det handler om ansvarlig virksomhed. I 2009 tilsluttede Mærsk koncernen sig FNs Global Compact. Det er i sig selv et udtryk for at virksomheden valgte at bevæge sig i den ansvarlige retning. Ganske vist meget senere end danske pionerer som Danfoss og Novo, men dog et skridt i den rigtige retning. På positiv siden finder man helt sikkert også velgørende initiativer som oprettelsen af en containerskole i Kina med plads til 600 elever i 14 klasser, som en naturlig forlængelse af de 27 almindelige skoler, støtte til børnehjem og miljøprojekter. Tiltagene sker ikke blot for at gøre noget godt, men også for at skabe positiv omtale af virksomheden. På mange måder ligner denne form for støtte det A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, der er hovedaktionær i Mærsk koncernen, har gjort i hele sin levetid, nemlig at støtte almen velgørenhed. Koncernen har da også vundet flere priser ? blandt andet: CSR Award 2011 prisen for CSR Strategy hvor der i beskrivelsen står: ?KPMG?s pris til den bedste forankring af bæredygtigheden i virksomhedens strategi. Mærsk Line har i mange år arbejdet med at udvikle den overordnede forretningsstrategi på en måde, der gør at CSR bliver til et nøgleord for Mærsk Line. ? Det er også blevet til prisen for bedste 1.gangs CSR rapport i 2010 af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer. ?Rapporten giver en god forklaring af processen for valg af emner til rapporten. På plussiden tæller også, at der præsenteres en køreplan for rapportering, der rækker frem mod 2015. Det styrker indtrykket af, at rapporten er et produkt af en strategi. Der rapporteres på corporate niveau samtidig med at der er afsnit for de enkelte forretningsområder i koncernen, hvilket efterlader det indtryk, at CSR er integreret i virksomheden,” lyder begrundelsen. Man var heller ikke sene til at donere gratis transport af nødhjælp til Japan i forbindelse med tsunami katastrofen sidste år. Tidligere har man gjort tilsvarende ved katastrofer i både Haiti og Pakistan. På negativ siden er der imidlertid udfordringer der viser at Mærsk også har svagheder og spørgsmålet er om styrkepositionerne i tilstrækkeligt omfang kan virke som modvægt til de kritisable punkter. Selvom virksomheden siger at de aktivt kæmper for øget gennemsigtighed, så viser deres arbejde med olie i Angola desværre noget andet. I et høringssvar fra 2010 til the International Accouting Standards Board (IASB), der er med til at bestemme reglerne for, hvordan multinationale selskaber skal aflægge regnskab, skriver Mærsk blandt andet: ?…vi [A.P. Møller-Mærsk] er ikke enige i, at offentliggørelse af betalinger foretaget til individuelle/specifikke regeringer udgør brugbar information…?  Svaret begrunder A.P. Møller-Mærsk med, at olieselskaber indgår aftaler om fortrolighed med regeringerne i de lande, hvor de udvinder olie. Mærsk ønsker tilsyneladende ikke en international regulering, der kan lægge pres på Angolas regering, fordi det ifølge Mærsk suverænt er landets regering, der bestemmer, hvilke ting der skal være offentlighed om i den angolanske oliesektor. Mærsk har på trods af den velkendte udfordring fra korruption i den angolanske oliesektor forsømt at arbejde for større åbenhed i for eksempel den angolanske olieindustri gennem IASB. Tilbage i Kina har der ikke kun været de ovennævnte positive tiltag. Der har således også været en sag om, at flere af Mærsks containerfabrikker i en medarbejderhåndbog havde forbudt arbejderne at strejke eller melde sig ind i fagforeninger.  Der er sikkert et par danske liberale der vil juble over sådan et forbud, men det strider faktisk eksplicit imod FNs Global Compact (det tredje strategiske princip) som virksomheden jo frivilligt har tilsluttet sig. Har A. P. Møller-Mærsk så udvist rettidig omhu? Til trods for de dårlige historier er min vurdering ja. Lige så svært det er at vende en supertanker ? og det har man erfaring med i Mærsk ? lige så vanskeligt er det at vende en hel organisation til at tænke i ansvarlig virksomhedsførelse. Det er imidlertid ikke sådan, at man med de positive og negative elementer der findes i Mærsk, kan forhindre at der fortælles dårlige historier i medierne. Der skal ? helt forenklet sagt ? rigtig mange gode historier til at opveje én dårlig. Jeg tror godt Mærsk kender den risiko de er udsat for og jeg er heller ikke i tvivl om en af de drivende motivationer for at vedblive en målrettet CSR indsats er at undgå at komme i et negativt lys. Men derfor er min konklusion samtidig, at når en gigant som Mærsk vælger at satse på CSR, er det ikke bare for vores blå øjnes skyld. Det handler først og fremmest om rettidig omhu og dermed bundlinje. Benny Engelbrecht Engelbrechts Erhvervsråd - om ansvarlighed og profit Wed, 02 May 2012 17:24:10 +0100 http://jonathan-low.com/2012/04/30/featured-in-two-new-articles-about-change-making/ I’ve recently been featured in two new articles about CSR and change-making. Djøf-bladet: A Danish magazine for people working with business, law and more. I was interviewed as regards to a new social capital fund. Read the story. Markedsføring: A Danish magazine about marketing. I wrote a blog about greenwashing, and why it should really [...] Jonathan Low - KaosPilot and social entrepreneur Jonathan Low (j. lo) Mon, 30 Apr 2012 19:47:33 +0100 http://dagenssynspunkt.blogs.business.dk/2012/04/30/csr-has-come-to-stay/ Hvorfor er der så mange danske og nordiske virksomheder, som markerer sig på CSR-området (virksomhedernes sociale ansvar), når der i grunden ikke er de store miljø- eller menneskerettighedsproblemer i Danmark eller de andre nordiske lande? Det spørgsmål var jeg blevet bedt om at besvare på en konference i Rusland først på ugen. Set i lyset af, at regeringen for nyligt lancerede en CSR-handlingsplan, er det jo et spørgsmål, som er nok så relevant. For at besvare spørgsmålet gennemgik jeg en lille del af den imponerende bunke af CSR-redegørelser, vejledninger og virksomhedsrapporter, som er fremkommet de sidste 15-16 år. Der er ingen tvivl om, at CSR-spørgsmålet for alvor kom på den offentlige og ikke mindst virksomhedsdagsordenen i Danmark i 1996 i forbindelse med to begivenheder. Den ene var en international kampagne mod børnearbejde, rejst af fagbevægelsen. Ikke så meget børnearbejde, udført i danske virksomheder, men hos underleverandører i udviklingslande. Den anden begivenhed tog udgangspunkt i diskussionen, om der er grænser for danske eller vestlige virksomheders udlandsinvesteringer. 1986 var året, hvor der for alvor kom focus på forholdene i Burma. Aung San Kuy blev det år endnu engang idømt husarrest, og den danske honorære generalkonsul, som var en af hendes nære bekendte, omkom i et fængsel, fordi han ikke måtte få sin hjertemedicin med. Det skete parallelt med, at flere danske virksomheder overvejede at investere i Burma. Kontrasten kunne næsten ikke være mere skærende: En moderne Jean D?Arc, som kæmpede mod en militærjunta, og et skruppelløst erhvervsliv, som gerne ville samarbejde med samme. Det bragte for alvor diskussionen om globaliseringen og virksomhedernes sociale ansvar på dagsordenen. Det var bla. baggrunden for, at DI gik så stærkt ind i CSR-spørgsmålet. Men parallelt hermed var også en række initiativer vedrørende det rummelige arbejdsmarked, som daværende socialminister Karen Jespersen tog med det formål at få rejst samme diskussion. Endeligt – og det skal vi jo være stolte af, så var det under det danske formandskab i 1995, at Københavnerprincipperne, dvs. principperne om at nye medlemsstater ikke kunne optages i EU uden at overholde bl.a en række fundamentale menneskerettigheder, blev vedtaget. Men denne udvikling skyggede nok så meget over det forhold, at en række virksomheder på daværende tidspunkt var gået ind i bæredygtighedsdiskussionen. Motiverne var og er jo naturligvis forskellige fra virksomhed til virksomhed, men det gennemgående tema var og er: en bedre og mere effektiv råstofanvendelse, hensyn og respekt for mennesker og natur og ikke mindst en lydhørhed overfor forbrugerønsker og ambitioner om en stærkere markedsposition. Så der er altså to hovedspor: Et forsøg på myndighedsregulering uden egentlig lovgivning, som senest i regeringens CSR -handlingsplan, der opfordrer virksomheder til at tilslutte sig bl.a. FN?s CSR-koncept, og en proaktiv holdning i erhverslivet for at imødekomme forbrugerønsker og et forsøg på at undgå flere skarpe globaliseringsdiskussioner à la Burma-diskussionen. Det interessante er, at de virksomheder, som har markedet sig på CSR-området, ikke er så utilfredse med det milde myndighedspres, fordi det jo faktisk er med til at skabe ens konkurrenceforhold. At det så ikke er så virksomhedsdrevet en proces, er en anden sag! Dagens Synspunkt er skrevet af Jens Berthelsen, Partner Global Advice Netværk Dagens Synspunkt Dagens synspunkt Mon, 30 Apr 2012 08:52:54 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/WebimaxSEOBlog/~3/XhUmq0lWeaw/internet-tech-firms-and-corporate-social-responsibility TweetInternet, Tech Firms and Corporate Social Responsibility was originally posted on the WebiMax SEO Blog Businesses across industries have become more interested in corporate social responsibility (CSR) over the past decade than in any time previously. What constitutes CSR varies but it generally covers the equitable operation and often the “giving back” from businesses.  To mitigate harmful impact to the environment and the wellbeing of the communities impacted by a business’ operations, it can make conscious choices as to the way they source materials, manufacture their goods or deliver their services, the way they treat their employees, and interact with local or impacted communities. Businesses have various stakeholders that are impacted by their functioning and the more they factor these different parties into their work, the more likely they will be responsible in their operation. Different industries present different opportunities though for such responsible action. Further, equitable choices can have varying levels of impact on a company’s bottom-line, and given the industry, the size of the company, its level of success, and whether it is publically held with shareholder interest, there are very different elements in play from business to business for incorporating CSR. With that said, CSR is seen more in larger companies that have a supply chain for example that they make sure is sustainable in all facets, but less in technology companies in general, specifically agencies selling information or internet services. This, I would argue is unfortunate, but it presents an opportunity for companies to set themselves apart. Tech firms that manufacture goods, like Apple for example are not included in this, but other companies that offer cloud services, app developers, and SEO companies delivering internet marketing services are examples of those that could take this on and blaze a new path. What CSR Looks Like for Tech-Internet Solutions Companies So the question is how does a solutions-based services company integrate responsible action into their operations? Besides equitable employee treatment down the line from in-house staff to outsourced talent, such companies can “give back” in ways that relate to the services they provide and the work that they do. Google, is the leader in search, and although they are diversifying now having their hand in TVs and the mobile market, they are a search provider first and foremost. So looking at their recent actions offers some insight. Through its Google Cultural institute, Google supported the Nelson Mandela Digital Archive project with an initial $1.25 million grant to get the multimedia project off the ground. Housed within the Nelson Mandela Centre of Memory, the project is a work-in-progress but once fully completed will document though written works, photographs, and video imagery the life and work of the former South African president, anti-apartheid activist, and human rights advocate.  The project stands as an example of how a tech business can take action beyond what is required of them and “give back” in a way that relates to their industry. The most compelling examples are when businesses work the extra benefit they create into their operations such as every time a certain service is used, a certain responsible action is taken. Additionally, SEO companies have the particular opportunity to work with a nonprofit of interest to offer assistance with their web presence. With that said, businesses need to be in a solid position before they can take such action so as to not put them at a disadvantage financially. Reach out to me directly at rbuddenhagen@webimax.com and @ryanwbudd regarding how tech firms can incorporate CSR into their operations and further, how SEO can improve the online exposure your company receives. TweetRelated posts: Are SEO Firms and Clients Landing on the Same Page? Internet in China, A Closer Look Ryan Buddenhagen WebiMax Internet Marketing Blog: SEO, PPC, SEM & SMO Fri, 27 Apr 2012 16:30:18 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/NykreditBloggen/~3/JypM65GFM18/ Se blot på hvor godt våbenindustrien klarer sig! Og se hvor dårligt vedvarende energi klarer sig! Det plejer at være argumentet, når debattører fra tid til anden vil argumentere for, at ansvarlighed i investeringsprocessen ikke kan betale sig. Argumentationen er forvrøvlet En lovlig produktion af våben til eksempelvis dansk politi kan godt være ansvarlig. Ligesom en producent af vedvarende energiløsninger kan være problematisk, hvis virksomheden har dårligt arbejdsmiljø eller anvender korruption. Vi udelukker ikke bestemte brancher. Vi ser på, om de enkelte virksomheder respekterer international ret, og hvad de i øvrigt præsterer. Et andet argument imod ansvarlighed er, at udelukkelse af virksomheder vil forringe mulighederne for et godt afkast. I Nykredit udelukker vi de selskaber, der systematisk overtræder international ret, herunder konventioner. Bryder en virksomhed international ret, vurderer vi, om vi kan få virksomheden til at rette op på problemet. Vi kalder det aktivt ejerskab. Kan det ikke lade sig gøre udelukkes selskabet. Prøv at smage på ordene: Jeg vil investere i selskaber, der bryder loven, for at optimere mit afkast! Nej vel? Et tredje argument er, at det koster for mange penge. Og ja, selvfølgelig er der omkostninger forbundet med at undersøge den risiko, de enkelte selskaber er forbundet med. I min optik kunne man lige så godt spørge: Kommer du hurtigere frem i trafikken, hvis du ikke ser dig for og måske endda kører over for et rødt lys eller to? Svaret er lige så enkelt som det andet. På den korte bane måske. Men på et tidspunkt kører du ind i problemer. Der ligger ingen garanti i at se sig for, men det er da dumt at lade være? Tag os på ordet Vi mener i Nykredit, at bæredygtighed kan være en katalysator for lavere risiko og højere afkast. Jeg kunne godt henvise til en stribe undersøgelser og teori, der bekræfter mine påstande. Men det er jo ikke det, det handler om? Det handler om afkastet på dine investeringer hos os. Virker det på bundlinjen? Tjek vores produkter og Morningsstars vurdering af dem. Søren Larsen/Nykredit Nykredit Bloggen Fri, 27 Apr 2012 11:59:08 +0100 http://newsroom.nordea.com/da/2012/04/25/ansvarlige-investeringer-%e2%80%93-hvad-g%c3%b8r-nordea/ I 2011 har vi opnået flere resultater: Vi har med held ført dialog med en række virksomheder, der påviseligt har brudt internationale normer for menneskerettigheder og arbejdsstandarder. Derudover har vi besøgt en række virksomheder i Asien, Europa og Afrika, som vi investerer i. Via besøgene har vi kunnet øve indflydelse på, hvordan de i deres drift kan tage mere langsigtede hensyn ved at inddrage miljømæssige og samfundsmæssige forhold og aspekter, der hænger sammen med god selskabsledelse. Nordeas årsrapport om Ansvarlig investering og ledelse er nu tilgængelig på dansk. Læs rapporten og lær mere om, hvad Nordea gør. Følg med i bloggen om ansvarlig investering og ledelse (på engelsk) Responsible Returns. Lone Hansen Nordea Wed, 25 Apr 2012 15:29:53 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/NordeaNewsroomDK/~3/MhWiaSmEz5s/ I 2011 har vi opnået flere resultater: Vi har med held ført dialog med en række virksomheder, der påviseligt har brudt internationale normer for menneskerettigheder og arbejdsstandarder. Derudover har vi besøgt en række virksomheder i Asien, Europa og Afrika, som vi investerer i. Via besøgene har vi kunnet øve indflydelse på, hvordan de i deres drift kan tage mere langsigtede hensyn ved at inddrage miljømæssige og samfundsmæssige forhold og aspekter, der hænger sammen med god selskabsledelse. Nordeas årsrapport om Ansvarlig investering og ledelse er nu tilgængelig på dansk. Læs rapporten og lær mere om, hvad Nordea gør. Følg med i bloggen om ansvarlig investering og ledelse (på engelsk) Responsible Returns. Lone Hansen Nordea Wed, 25 Apr 2012 15:29:53 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/BennyEngelbrecht/~3/ZbjXgxEkjrc/ I denne uge har Folketinget førstebehandlet et lovforslag om at oprette et klage- og mæglingsorgan for ansvarlig virksomhedsadfærd. Det er et forslag der nyder bred opbakning i erhvervslivet og derfor må man undre sig over at partier som Liberal Alliance og Venstre er imod det. Jeg skal ikke botanisere om det skyldes uvidenhed eller bare surhed over ikke selv at være ved magten der er baggrund for deres modstand. I stedet vil jeg glæde mig over at der er udsigt til flertal for den mest ambitiøse ramme for ansvarlig virksomhedsansvar i verden og det kan vi takke et grundigt forarbejde i Rådet for Samfundsansvar hvor både uafhængige organisationer og erhvervslivet i konsensus har udarbejdet det forslag der nu omsættes til lovgivning. Jeg synes det er vigtigt at understrege, at der ikke er en modsætning mellem vækst og ansvarlighed. Tværtimod taler mange af de mest succesfulde danske virksomheder for, at ansvarlig virksomhedsførelse er en forudsætning for international succes. Læs mere om forslaget her? Vi nærmer os første maj Det kan ikke skjules at det snart er første maj og derfor er du måske ved at planlægge hvor du skal hen for at opleve det faglige fællesskab. Selv har jeg en større turne planlagt som jeg er ved at lægge sidste hånd på. På min hjemmeside vil du kunne finde det endelige program i løbet af den kommende uge. Hvis du skal til første maj i Sønderborg er der tre arrangementer: Klokken 8:00 ? Guderup ? Egen Forsamlingshus Klokken 8:30 ? Gråsten ? Ahlmannsparken Klokken 12:30 ? Sønderborg ? Ringriderpladsen Det kan jo være vi ses til den første 1. maj efter regeringsskiftet. Studerende skal i praktik med deres gode ideer I Danmark lever vi af at få gode ideer, men vi har brug for flere, der kan omsætte dem til virkelighed. Derfor foreslår Socialdemokraterne, at de studerende på danske universiteter skal kunne komme i praktik som iværksættere. Det skal foregå i samarbejde med de danske virksomheder, som på den måde får mulighed for at udveksle ideer med de unge og spotte nye talenter. Vi mangler iværksættere i Danmark. Men det kan ofte virke som en risikabel affære at tage skridtet fuldt ud og forsøge at omsætte en god ide til virkelighed – ikke mindst, hvis man er ung og nyuddannet. Socialdemokraterne vil derfor, som en del af regeringens kommende udspil »Hurtigere igennem«, foreslå, at det skal være muligt at komme i praktik som iværksætter. Iværksætterpraktikken skal være meritgivende og træde i stedet for praktik i en virksomhed eller offentlig institution, som man i dag kan vælge på nogle universitetsuddannelser. Gennem iværksætterpraktikken skal de studerende have mulighed for at bringe en god idé i spil, udvikle den og afprøve den under kyndig vejledning. Det kan ske på iværksættercentre, der oprettes som en integreret del af alle landets universiteter i samarbejde med private virksomheder. Virksomhederne skal dele ud af deres gode erfaringer og inspirere de studerende. Samtidig får virksomhederne mulighed for at opdage de studerendes mange gode ideer og potentialer. En anden mulighed kunne være at man som nyuddannet kunne tilbringe et semester på ivæksættercentrerne for at afprøve en idé, hvis man har SU-klip tilbage. Det vil sænke ledigheden blandt nyudannede, tilføre samfundet dynamik og innovation og give virksomhederne mulighed for at spotte nye talenter. Kort sagt en god ide, alle vinder på.   Tryghed om alderdommen I takt med at vi danskere lever længere, og de store efterkrigsgenerationer er begyndt at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, står Danmark overfor store udfordringer på ældreområdet. Hvordan skaber vi en ældrepolitik, der sikrer alle danskere en værdig alderdom? Hvordan skaber vi en politik, der både sikrer hjælp, til de som har brug for en udstrakt hånd og samtidig giver plads til de ressourcestærke ældre? Kort sagt: hvilke udfordringer står ældreplejen overfor, og hvordan kan vi løse dem? For at svare på spørgsmålene om fremtidens ældrepleje, har Social- og integrationsminister Karen Hækkerup nedsat en hurtigarbejdende hjemmehjælpskommission. Kommissionen skal bl.a. kigge på trivsel og livskvalitet for ældre i deres egen bolig og analysere hvilke behov, der kan opstå fremover. I forbindelse med arbejdet skal kommissionen også se på erfaringer fra vores nordiske nabolande, og hvad vi kan lære af dem. Socialdemokraterne har inviteret alle Folketingets partier til en drøftelse om de konkrete rammer for kommissionens undersøgelse. Det har vi gjort, fordi vi mener, at det er en fælles opgave for folkestyret at skabe tryghed om ældreplejen. Derfor er det så meget desto mere bekymrende, at Venstre har foreslået nulvækst i kommunerne i mange år fremover. For prisen for de besparelser på 30 mia. kr. som Venstre foreslog, vil være omfattende besparelser på velfærden ? ikke mindst i ældreplejen. For Socialdemokraterne er det helt essentielt at føre en ældrepolitik, der giver plads til forskellighed og som sikrer, at alle danskere får en værdig alderdom.  Om nyhedsbrevet Dette nyhedsbrev er udgivet og redigeret af Benny Engelbrecht, MF (S). Det udkommer normalt hver uge. Du kan finde nyhedsbrevet via www.benny-engelbrecht.dk hvor du også kan komme med kommentarer og foreslå indhold til kommende nyhedsbreve. Har du lyst til at få nyhedsbrevet direkte via mail, kan du tilmelde dig ved at sende en mail med ordet ?Tilmeld? i emnefeltet til benny.engelbrecht@ft.dk Regeringen hjælper progressive virksomheder er et indlæg fra: benny-engelbrecht.dk Benny Engelbrecht Benny Engelbrecht Sun, 22 Apr 2012 16:16:07 +0100