De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et daginstitutioner http://www.overskrift.dk Sat, 19 May 2012 15:01:03 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://feedproxy.google.com/~r/Karrierekick/~3/3WwDM30Evvg/ To folketingspolitikere og en borgmester kræver mere social lighed i vuggestuer som på plejehjem. De socialdemokratiske folketingsmedlemmer Pernille Rosenkrantz-Theil og Jens Joel blæser til ny... se mere på karrierekick.dk Karrierekick Karrierekick - Uddannelse / karriere / inspiration / rådgivning Sat, 19 May 2012 01:24:31 +0100 http://karrierekick.dk/5147-s-profiler-blaeser-til-klassekamp/ To folketingspolitikere og en borgmester kræver mere social lighed i vuggestuer som på plejehjem. De socialdemokratiske folketingsmedlemmer Pernille Rosenkrantz-Theil og Jens Joel blæser til ny klassekamp sammen med Københavns socialdemokratiske børne- og ungeborgmester Anne Vang. De tre partikammerater vil indføre en social udligning for både vuggestuer, børnehaver skoler, tekniske skoler, gymnasier og plejehjem. Modellen kommer fra folkeskolerne, hvor kommunen kan give flest ressourcer til de skoler, der har de største sociale udfordringer. Børnene af de ufaglærte skal have bedre muligheder for at få en uddannelse. - Det er i den grad social udligning. Det er et redskab til at sørge for, at pengene kommer derhen, hvor der er mest brug for dem, siger Pernille Rosenkrantz-Theil. - Det er en metode til at sikre, at de børn, der har mest brug for det, får mest pædagogtid, siger hun. I børneinstitutionerne er det paradoksalt nok de børn, som har mindst brug for det, der får mest tid af pædagogerne, fordi samarbejdet med forældrene ikke er så tidskrævende som med mindre stærke forældre, forklarer Pernille Rosenkrantz-Theil. De tre socialdemokrater uddyber deres ideer i en kronik i Politiken lørdag under overskriften: “Her er den nye klassekamp !”. For ungdomsuddannelser betyder modellen, at der skal føres penge fra gymnasier med socialt stærke elever til tekniske skoler og gymnasier med socialt svagere elever. Ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil kan princippet indføres, uden at det skal stemmes igennem som en lov. De ansvarlige myndigheder – det være sig kommunerne eller staten – skal overbevises til at bruge redskabet. Den progressive tilskudsmodel skal supplere den progessive beskatning for yderligere at skabe lighed, mener hun. Tidligere på ugen fortalte Berlingske Tidende, at Danmark er rykket ned på en sjetteplads, når det gælder økonomisk lighed. I samarbejde med Newspaq af Nyhedsbureauet Newspaq Karrierekick KarriereKick Sat, 19 May 2012 01:24:31 +0100 http://www.information.dk/300706 De oppustede tal i vuggestuedebatten laver ikke om på, at der er alvorlige problemer i mange af landets daginstitutioner. Det mener Forældrenes Landsorganisation, der fortsætter det kritiske fokus. I går kunne Information afsløre, at de sidste to ugers debat om kvalitet i vuggestuerne har baseret sig på fejlagtige oplysninger om det datamateriale, som ph.d.-stipendiat Ole Henrik Hansen bygger sine undersøgelser på. Men der findes også andre tal for, at børnene i mange vuggestuer har for lidt voksenkontakt, siger næstformand i Forældrenes Landsorganisation, Dorthe Boe Danbjørg. Lise Richter, Emil Rottbøll Nyheder fra information.dk | information.dk Fri, 11 May 2012 21:43:56 +0100 http://www.information.dk/300706 De oppustede tal i vuggestuedebatten laver ikke om på, at der er alvorlige problemer i mange af landets daginstitutioner. Det mener Forældrenes Landsorganisation, der fortsætter det kritiske fokus. I går kunne Information afsløre, at de sidste to ugers debat om kvalitet i vuggestuerne har baseret sig på fejlagtige oplysninger om det datamateriale, som ph.d.-stipendiat Ole Henrik Hansen bygger sine undersøgelser på. Men der findes også andre tal for, at børnene i mange vuggestuer har for lidt voksenkontakt, siger næstformand i Forældrenes Landsorganisation, Dorthe Boe Danbjørg. Lise Richter, Emil Rottbøll Nyheder fra information.dk | information.dk Fri, 11 May 2012 21:43:56 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/Karrierekick/~3/0oD_2LzZ9q0/ Ph.d.-afhandling konkluderede elendige forhold i danske vuggestuer. Men tallene holder ikke, lyder kritikken. - Danske vuggestuer er så elendige, at en stor del af dem burde lukke, lød konklusionen,... se mere på karrierekick.dk Karrierekick Karrierekick - Uddannelse / karriere / inspiration / rådgivning Fri, 11 May 2012 05:23:32 +0100 http://karrierekick.dk/4976-vuggestue-kritik-bygger-pa-overdrevne-tal/ Ph.d.-afhandling konkluderede elendige forhold i danske vuggestuer. Men tallene holder ikke, lyder kritikken. - Danske vuggestuer er så elendige, at en stor del af dem burde lukke, lød konklusionen, da ph.d.-stipendiat Ole Henrik Hansen fra DPU, Aarhus Universitet, for to uger siden sparkede vuggestuedebatten i gang. Hans ph.d.-afhandling dokumenterede “rystende forhold i mange vuggestuer” på baggrund af videooptagelser, godt 8000 observationer i ni vuggestuer i Storkøbenhavn og spørgeskemaer til 40.000 pædagoger i hele landet. Men talmaterialet viser sig nu at være stærkt overdrevet, skriver Dagbladet Information. Ifølge pædagogernes fagforening, Bupl, der har lavet spørgeskemaundersøgelsen sammen med ph.d.-stipendiaten, er spørgeskemaerne kun sendt ud til 5.000 pædagoger. Af dem har 1300 svaret, og heraf arbejder kun 400 i en vuggestue. Resten arbejder i integrerede institutioner, så de i princippet også kan være børnehavepædagoger. Uanset hvad, er der meget langt op til de 40.000. Dion Sommer, der er professor i psykologi på Aarhus Universitet, har set spørgeskemaundersøgelsen, og han er målløs over, hvor lidt dokumentation, der er for de bombastiske påstande om offentligt omsorgssvigt. - Det er den tyndeste videnskabelige undersøgelse, jeg har set. Den består af sølle tolv spørgsmål, som der ikke kan koges meget suppe på, siger Dion Sommer. Sammen med tretten andre pædagogiske forskere har han skrevet et åbent brev i dagens Information, der problematiserer Ole Henrik Hansens konklusioner. Der findes slet ikke 40.000 vuggestuepædagoger i Danmark, men kun omkring 11-12.000, skønner Bupl. Derfor har formand Henning Pedersen også undret sig over, om det virkelig kunne være deres undersøgelse, der blev refereret til. - Jeg har i den grad undret mig over det tal, der har floreret om 40.000 pædagoger. Jeg har ikke kunnet forstå, hvor det kom fra, siger han. 40.000 er i stedet det samlede antal ansatte i vuggestuer og integrerede institutioner, der altså også rummer børnehavebørn. Og det er endda kun, hvis man tæller ledere, køkken- og rengøringshjælpere med. I samarbejde med Newspaq af Nyhedsbureauet Newspaq Karrierekick KarriereKick Fri, 11 May 2012 05:23:32 +0100 http://www.information.dk/300582 Der er ikke 40.000 pædagoger, der har fået et spørgeskema, siger ph.d.-stipendiat Ole Henrik Hansen som noget af det første, da Information fanger ham på telefonen. Efter de seneste ugers massive medieoptræden har han ellers meldt helt fra på at tale mere med journalister, men han vil også gerne svare på kritikken. »Jeg vil ikke udtale mig om forskningsresultaterne, før de er færdige, men jeg synes også, jeg må sige noget,« siger Ole Henrik Hansen, hvis ph.d.-afhandling først er færdig til sommer. Artiklen i Berlingske, som indledte vuggestuedebatten for to uger siden, blev til efter et debatmøde på Nørrebro, hvor Ole Henrik Hansen talte foran 600 pædagoger, forklarer han. Emil Rottbøll Nyheder fra information.dk | information.dk Thu, 10 May 2012 21:13:22 +0100 http://www.information.dk/300582 Der er ikke 40.000 pædagoger, der har fået et spørgeskema, siger ph.d.-stipendiat Ole Henrik Hansen som noget af det første, da Information fanger ham på telefonen. Efter de seneste ugers massive medieoptræden har han ellers meldt helt fra på at tale mere med journalister, men han vil også gerne svare på kritikken. »Jeg vil ikke udtale mig om forskningsresultaterne, før de er færdige, men jeg synes også, jeg må sige noget,« siger Ole Henrik Hansen, hvis ph.d.-afhandling først er færdig til sommer. Artiklen i Berlingske, som indledte vuggestuedebatten for to uger siden, blev til efter et debatmøde på Nørrebro, hvor Ole Henrik Hansen talte foran 600 pædagoger, forklarer han. Emil Rottbøll Nyheder fra information.dk | information.dk Thu, 10 May 2012 21:13:22 +0100 http://www.information.dk/300589 »Danske vuggestuer er så elendige, at en stor del af dem burde lukke,« lød konklusionen, da ph.d.-stipendiat Ole Henrik Hansen fra DPU, Aarhus Universitet, for to uger siden sparkede vuggestuedebatten i gang. I Berlingskes omtale hed det, at hans ph.d.-afhandling dokumenterer »rystende forhold i mange vuggestuer« på baggrund af videooptagelser, godt 8.000 observationer i ni vuggestuer i Storkøbenhavn og spørgeskemaer til 40.000 pædagoger i hele landet. Talmaterialet viser sig nu at være stærkt overdrevet. Emil Rottbøll, Lise Richter Nyheder fra information.dk | information.dk Thu, 10 May 2012 21:11:54 +0100 http://www.information.dk/300589 »Danske vuggestuer er så elendige, at en stor del af dem burde lukke,« lød konklusionen, da ph.d.-stipendiat Ole Henrik Hansen fra DPU, Aarhus Universitet, for to uger siden sparkede vuggestuedebatten i gang. I Berlingskes omtale hed det, at hans ph.d.-afhandling dokumenterer »rystende forhold i mange vuggestuer« på baggrund af videooptagelser, godt 8.000 observationer i ni vuggestuer i Storkøbenhavn og spørgeskemaer til 40.000 pædagoger i hele landet. Talmaterialet viser sig nu at være stærkt overdrevet. Emil Rottbøll, Lise Richter Nyheder fra information.dk | information.dk Thu, 10 May 2012 21:11:54 +0100 http://www.information.dk/300568 Vuggestuebørn lukker følelsesmæssigt ned, fordi de bliver mødt med ligegyldighed og afvisning af pædagogerne. Således er en stor del af de danske vuggestuer så elendige, at de burde lukkes, lyder advarslen fra ph.d.-studerende Ole Henrik Hansen i Berlingske Tidende den 28. april. Planer og mål er det, der skal til, siger han. Som forskere på børneområdet er vi stærkt bekymrede over de meget voldsomme og entydige konklusioner, der nyder stor mediemæssig bevågenhed. De kan give anledning til alvorlig bekymring blandt forældre og mistillid til pædagoger som gruppe. Peter Østergaard Andersen, Tomas Ellegaard, Eva Gulløv, Mariane Hedegaard, Katrin Hjort, Jan Kampman Nyheder fra information.dk | information.dk Thu, 10 May 2012 19:28:54 +0100 http://www.information.dk/300568 Vuggestuebørn lukker følelsesmæssigt ned, fordi de bliver mødt med ligegyldighed og afvisning af pædagogerne. Således er en stor del af de danske vuggestuer så elendige, at de burde lukkes, lyder advarslen fra ph.d.-studerende Ole Henrik Hansen i Berlingske Tidende den 28. april. Planer og mål er det, der skal til, siger han. Som forskere på børneområdet er vi stærkt bekymrede over de meget voldsomme og entydige konklusioner, der nyder stor mediemæssig bevågenhed. De kan give anledning til alvorlig bekymring blandt forældre og mistillid til pædagoger som gruppe. Peter Østergaard Andersen, Tomas Ellegaard, Eva Gulløv, Mariane Hedegaard, Katrin Hjort, Jan Kampman Nyheder fra information.dk | information.dk Thu, 10 May 2012 19:28:54 +0100 http://tomjensen.blogs.berlingske.dk/2012/05/08/vuggestuepest/ Der findes et begreb, som på grusomste vis anskueliggør, hvad der sker, når vi som stolte danske forældre bortgiver vores måske blot seks måneder gamle babyer til fremmede voksne og dermed anbringer dem i en institutionstilværelse, hvis følger vi egentlig hverken kender eller muligvis har lyst til at kende. Begrebet kaldes ?vuggestuepest?. Det er et udtryk, som skildrer den situation, at de små naturligvis bliver angrebet af alverdens virus og bakterier, så snart de bliver rullet ud af deres trygge hjem og placeret sammen med måske 20 eller 30 andre jævnaldrende små med snotnæser, kighoste og øjenbetændelser. Men måske skulle man udvide begrebets betydning en anelse. For er det ikke også en slags vuggestuepest, Berlingske i sin serie om Børnenes by har åbnet for diskussionen af med afsæt i forskeren Ole Henrik Hansens observationer af forholdene i de danske vuggestuer, hvor manglende voksenkontakt og regulær ligegyldighed fra nogle pædagogers side introducerer en form for fjern følelseskulde omkring endog meget små børn, som vel ret beset nærmer sig omsorgssvigt? Det skete med en af de mest rystende indledninger på en avisartikel, jeg har læst i lange, lange tider. Den fortjener at blive direkte citeret her, inden vi går videre. Den handler om Frode: »Her er Frode.« Ph.d stipendiat Ole Henrik Hansen fra Aarhus Universitet viser et videoklip med en dreng på 14 måneder. Videoen er optaget i en daginstitution i København: Frode, en dreng med lyst, grydeklippet hår finder en stor bus blandt legetøjet. Store Alvin tumler rundt omkring ham, og Frode er nødt til at være på vagt, han søger straks ly nær en voksen. Han vil være sikker på, Alvin ikke tager hans bus. Da et barn på stuen begynder at græde, reagerer Frode øjeblikkeligt. Han stiller sig hen foran pædagogen, kigger op på hende og rækker lastbilen op foran den voksne. »Han forsøger at sige: Se mig, jeg ved, du skal af sted, men vær sød at passe på mig og min bus,« forklarer Ole Henrik Hansen. Uden at se på Frode puffer pædagogen drengen til side og går ud af videokameraets billedfelt for at trøste det grædende barn, mens Alvin ser sit snit til at flå bussen ud af Frodes favn. Det mærkelige er, at Frode ikke græder. Han bruger et sekund på at konstatere tabet, slukøret lusker han væk. Men han græder ikke. »14 måneder gammel har han lært at lukke ned for sine følelser og bliver mødt med ligegyldighed og afvisning i sin vuggestue, hvilket faktisk er en form for mishandling. Det, Frode lærer, er: ?Jeg er sådan en, man tager legetøj fra, fordi jeg ikke er stærk nok til at passe på det, jeg er én, der ikke bliver set.? Dét er Frodes barndom.« – Intet under, at denne artikel skabte et vist postyr rundt omkring i det danske land, og det blev ikke mindre, da Berlingske-journalisten Birgitte Rahbek samtidig fortalte om de åbenlyse tilfælde af svigt og ligegyldighed, som førte til, at hun tog sin datter ud af vuggestuen. I den beretning stod særligt dette afsnit tilbage og dirrede efter endt læsning: “Da jeg en dag hentede min datter, hang der en pose i hendes garderobe med det tøj, som hun havde fået på om morgenen. Da jeg åbnede den derhjemme, kunne jeg konstatere, at det var fuld af opkast. Jeg kiggede på hende ? hun virkede frisk. Den næste dag spurgte jeg, om hun havde været syg, eller om et andet barn havde kastet op ud over hende. Det var der ingen, der vidste, men de ville undersøge sagen. Efter et par dage, fik jeg den meddelelse, at ingen kunne huske, hvad det var sket.” – Når historierne om vuggestuerne fik sådan en gennemslagskraft skyldes det, tror jeg, at de berører et tabu, vi som forældre i det danske samfund anno 2012 vanskeligt tør konfrontere. For hvis vi gør det, åbner det for grundlæggende diskussioner om, hvordan vi dog har indrettet os. Diskussioner som det af indlysende grunde er vanskeligt at håndtere. Ikke desto mindre er katten nu sluppet ud af sækken, og vi er blevet tvunget til at stirre bæstet lige lukt i øjnene: Siden starten af 1970erne har vi institutionaliseret børnelivet i et omfang, der reelt udgør et eksperiment, et menneskeligt forsøgslaboratorium, hvis følger vi på ingen måde kender. Vi har især gjort det, fordi det siden dengang har været en indiskutabel værdi, at både far og mor skal være på arbejdsmarkedet. Det kom med kvindernes frigørelse, og siden har den situation reelt ikke været til debat. Af flere grunde. Åbner man den, ender man let med at blive beskyldt for at have den skjulte dagsorden at kræve kvinderne tilbage til kødgryderne. Det er én ting. Noget andet er det faktum, at der også er behov for både mor og far på arbejdsmarkedet. Vi tudes ørerne fulde af, at vi skal arbejde mere ? ikke mindre. Og far, mor og børn har brug for de to indtægter til at finansiere huset, bilen, livsstilen og det almindeligt høje velstandsniveau i dagens Danmark. – Derfor lukker vi som forældre øjnene og tillader med relativ, men noget påtaget sindsro vores små, måske kun 6 måneder gamle babyer at blive flået ud af de fædre- eller mødrearme, hvori de egentlig hører hjemme. Vi placerer dem hos fremmede i en institution ? som det skete for Frode og for Birgitte Rahbeks datter. I de fleste tilfælde synes det at gå godt. Jeg har selv prøvet det tre gange, og tak til de gode pædagoger, som hver gang sørgede for, at jeg selv og min kone kunne gå på arbejde uden at have ondt i maven over at skulle overgive de små til nogle andre under forhold, der uanset institutionernes kvaliteter må opleves som kaotiske for de småbørn, som er vant til roen og regelmæssigheden derhjemmefra. I vuggestuen indleder børnene en institutionstilværelse, de først reelt slipper ud af igen, når de er ved at være voksne. De kommer i børnehave, og når de skal i skole, går de først i SFO eller fritidshjem og senere i fritidsklub om eftermiddagen, indtil forældrene kommer hjem, og det er efterhånden slet ikke noget, vi tænker over. Sådan er det bare. Men skal det være sådan ? i særdeleshed for de helt små? Det er en debat, som ikke sådan bare bør lukkes igen, så længe Frode og de andre rødder forbliver på nethinden. – For hvad betyder det for et barn at blive institutionsplaceret allerede som baby? Er det medvirkende til skabelsen af mig-generationen, hvor ens egne umiddelbare behov og trangen til evig bekræftelse og selvspejling synes at have antaget enorme dimensioner? Tænk blot på den kilometerlange kø, hver gang Danmarks Radio inviterer til X Factor-audition eller på den grænseløse, ekstroverte selvudstilling, mange praktiserer på f.eks. Facebook uden at spekulere nærmere over det. Er et institutionsliv, hvor man fra tidligste barnsben hele tiden må kæmpe ekstra for opmærksomheden, en af årsagerne til dette? Er der andre synlige eller usynlige følger, som vi mangler at begribe fuldt ud? Men måske forsvinder diskussionen alligevel snart igen fra dagsordenen i Danmark. For det er og bliver et tabu, der nu er sat til debat. Hvis vi konfronterer det, risikerer vi at forrykke afgørende på den gennem 40 år tilkæmpede balance mellem kønnene. Vi risikerer at undergrave vores egen husholdningsøkonomi og velstand. Vi kan endog komme til at placere en bombe under samfundsøkonomien og det velfærdssamfund, som jo lever af de kolossale skatteindtægter fra forældre, der såmænd nok også føler de er nødt til at arbejde begge to, blandt andet fordi de betaler så meget i skat. Vi kan ende med at skulle ud i et opgør med hele den identitetsskabelse, der ligger i det professionelle arbejdsliv for mange danskere i det 21. århundrede. Det er så svært, at vi nok lader det ligge. Derfor vil der fortsat være børn som Frode, som i en alder af få måneder må sande, at ?Jeg er sådan en, man tager legetøj fra, fordi jeg ikke er stærk nok til at passe på det, jeg er én, der ikke bliver set.? Der vil fortsat være børn, som får tøj med opkast med hjem, uden at nogen kan redegøre for, hvad der egentlig er sket. Der vil være mange andre babyer, som møder gode og opmærksomme pædagoger, men som alligevel rettelig burde være hjemme hos far eller mor, fordi de er så små. Og verden vil gå videre, og institutionaliseringen vil vare ved, og følgerne vil vi sande engang, uanset om de er enorme eller håndterlige. Eksperimentet vil fortsætte, for et menneskeligt eksperiment er det, en slags vuggestuepest er og bliver det. Vi ved det jo godt. Det er bare ikke rart, når nogen kommer til at sige det højt. FØLG MIG PÅ FACEBOOK FØLG MIG PÅ TWITTER Tom Jensen På sporet af et moderne liv Tue, 08 May 2012 12:03:37 +0100 http://www.information.dk/299543 Børne- og ungeminister Christine Antorini (S) har igangsat et opgør med den borgerlige regerings politik om mere privat konkurrence til de offentlige velfærdstilbud. Antallet af private daginstitutioner har været stødt stigende de senere år og ligger nu på over 200. Ministeren ønsker en udredning af ejerformerne på området og vil have undersøgt, om de private tilbud er med til at skabe A- og B- institutioner, fordi de private må opkræve højere forældrebetaling. Den ideologiske værdidebat, Antorini bebuder, risikerer imidlertid at ramme regeringen som en boomerang, fordi den med al sandsynlighed vil vise, at kvaliteten i de private tilbud faktisk er bedre, end hvad det offentlige kan levere. Mette-Line Thorup Nyheder fra information.dk | information.dk Fri, 27 Apr 2012 21:19:59 +0100 http://www.information.dk/299463 Det første år kom der fire. Efter fem år var der 200. Den voldsomme vækst i antallet af private daginstitutioner fører nu til, at børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) indleder et opgør med den tidligere VK-regerings ønske om flere private daginstitutioner. Fra 2005 til 2010 steg antallet af private daginstitutioner fra fire institutioner til 200 institutioner, mens det offentlige yder tilskud til privat pasning i 4.876 tilfælde i 2010 mod 3.694 tilfælde i 2005. Derfor beder Christine Antorini nu ministeriet om at lave en udredning af ejerformerne på daginstitutionsområdet, så eksplosionen i det private marked for børnepasning ikke risikerer at gå ud over kvaliteten i daginstitutionerne. Casper Dall Nyheder fra information.dk | information.dk Thu, 26 Apr 2012 21:36:48 +0100 http://www.information.dk/299463 Det første år kom der fire. Efter fem år var der 200. Den voldsomme vækst i antallet af private daginstitutioner fører nu til, at børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) indleder et opgør med den tidligere VK-regerings ønske om flere private daginstitutioner. Fra 2005 til 2010 steg antallet af private daginstitutioner fra fire institutioner til 200 institutioner, mens det offentlige yder tilskud til privat pasning i 4.876 tilfælde i 2010 mod 3.694 tilfælde i 2005. Derfor beder Christine Antorini nu ministeriet om at lave en udredning af ejerformerne på daginstitutionsområdet, så eksplosionen i det private marked for børnepasning ikke risikerer at gå ud over kvaliteten i daginstitutionerne. Casper Dall Nyheder fra information.dk | information.dk Thu, 26 Apr 2012 21:36:48 +0100 http://www.tv2east.dk/artikler/personale-glemte-dreng-i-boernehave En fem-årig dreng blev glemt på legepladsen, da to ansatte i Lindegården børnehave i Næstved gik hjem før tid. Nu skal alle børnehaver og vuggestuer i kommunen tjekke op på deres lukkemetoder. Artikelbillede læs mere dool TV2 ØST Wed, 04 Apr 2012 18:16:20 +0100 http://www.tv2east.dk/artikler/personale-glemte-dreng-i-boernehave Efter at fem-årig dreng blev glemt i en børnehave i Næstved, skal alle kommunens institutioner tjekke op på deres lukkemetoder. Artikelbillede læs mere dool TV2 ØST Wed, 04 Apr 2012 18:16:20 +0100 http://www.information.dk/295593 Læreren møder 10 minutter før børnene i børnehaveklassen. Står ved indgangen og siger goddag til hver enkelt barn og giver dem hånden, når de kommer ind i klassen. Man hilsner på hinanden alle sammen, og læreren laver en fælles gennemgang af dagens forløb i skolen. Det er små tiltag som disse i form af anerkendende pædagogik, der sat i system og kombineret med samtaler og opfølgning på hvert enkelt barn fra de voksnes side, kan være med til at bryde børns negative sociale arv. Det viser et netop afsluttet forskningsprojekt fra Danmarks Evalueringsinstitut EVA, som gennem tre år har arbejdet mod den negative sociale arv med en række indsatspunkter i en børnehave, en skole og en SFO i Ishøj Kommune. Louise Vogdrup-Schmidt Nyheder fra information.dk | information.dk Thu, 08 Mar 2012 20:51:27 +0100 http://baldersf.dk/2012/03/06/mere-laering-i-daginstitutionen/ I SF har vi en vision om, at vi som kommune hele tiden er i bevægelse på børneområdet. Vi skal bestræbe os maksimalt på, at give børnene de bedste udviklingsmuligheder. Det er både politikere, forvaltning, pædagoger og forældre som skal tage denne opgave på sig. Der er ingen grund til at falde på halen for alt hvad der fostres i KL (Kommunernes Landsforening). Men det seneste udspil ?Det gode børneliv? rummer virkelig konstruktive overvejelser. I særdeleshed rammer de med deres fokus på børns læring i dagtilbud, hovedet på sømmet. Det er ikke noget nyt, at udfordringer er vigtige for børns selvdannelse, selvværd og læringslyst. Men efter en periode med et konstant, og slet ikke unødvendigt fokus på folkeskolen, er det kun sundt, at vi i endnu højere grad end hidtil retter blikket mod den faglige læring i børnehaverne, men til dels også i vuggestuer og dagplejer. Børn elsker at lære, og de lærer mest hvis de møder udfordringer der hverken er for svære eller lette, og som foregår med en voksen og få børn i målrettede og strukturerede rammer. På den måde lærer de at lære, og det er en ballast som forskningsmæssigt er påvist, at kunne støtte børnene langt op i folkeskolen. Rent faktisk betyder det gode grundlag, at børnene bliver ved med at lære, også selvom de skulle gå på en skole der svigter, eller hvis de har en negativ social arv med sig. Læring i børnehaven står heldigvis ikke i modsætning til at udvikle sig på sociale områder, ja nærmest tværtimod. Fællesskab og læring går nemt hånd i hånd, hvis pædagogerne har de rette faglige kompetencer. Jeg vil vove den påstand, at der i dag er stor forskel på hvordan denne udfordring gribes an i de forskellige daginstitutioner. Med tilpas respekt for lokale forhold og pædagogikker, har vi brug for at sikre et øget fokus på læringsperspektivet i vores daginstitutioner. I den forbindelse kan det have stor betydning, at SF i budget 2012 fik afsat midler til lederudvikling af kommunens 69 dagtilbudsledere. God pædagogisk praksis udspringer i høj grad af god ledelse. Ydermere lagde vi i kommunalbestyrelsen et godt grundlag med igangsættelsen af et pædagogisk udviklingsprojekt i februar 2011, som skal føre til en mere sammenhængende ramme og struktur for arbejdet med den pædagogiske kvalitet i kerneydelsen, ligesom vores nye fokus på effekterne af vores indsatser på sigt vil hjælpe os i bestræbelserne på at skabe de bedste rammer for det gode børneliv på Frederiksberg. (Frederiksberg Bladet den 6. marts 2012) Balder Planet SF Tue, 06 Mar 2012 12:42:00 +0100 http://baldersf.dk/2012/02/29/sporgsmal-til-borgmesteren-ang-laering-i-daginstitutionerne-pa-frederiksberg/ ?SF mener, at der er behov for at kommunen sikrer et øget fokus på læring i daginstitutionerne. Deler borgmesteren denne anskuelse, og hvordan mener borgmesteren i givet fald, at vi på Frederiksberg kan gå til denne udfordring?? Begrundelse: Børn skal have de bedste udviklingsmuligheder. Og det er både politikere, forvaltning, pædagoger og forældre som skal tage denne opgave på sig. KL (Kommunernes Landsforening) har med sit seneste udspil ?Det gode børneliv? sat fokus på børns læring i dagtilbud. Det er passende, for udfordringer er vigtige for børns selvdannelse, selvværd og læringslyst. Med tilpas respekt for lokale forhold og pædagogikker, har vi brug for at sikre et øget fokus på læringsperspektivet i vores daginstitutioner Læring i børnehaven står heldigvis ikke i modsætning til at udvikle sig på sociale områder, ja nærmest tværtimod. Fællesskab og læring går nemt hånd i hånd, hvis pædagogerne har de rette faglige kompetencer. I en tid med økonomisk smalhals bør vi om noget være bevidste om effekten af de økonomiske prioriteringer, og fokus på læring i daginstitutioner er måske den klogeste sociale forebyggelse man kan tænke sig, og det er ydermere langt fra den dyreste. (Foretaget på mødet i Kommunalbestyrelsen den 27. februar 2012) Balder Planet SF Wed, 29 Feb 2012 16:07:00 +0100