De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et danske http://www.overskrift.dk Thu, 17 May 2012 03:01:21 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://www.guska.net/let-adgang-til-overforsel-af-danske-e-boger-til-kindle-hos-riidr Den danske e-bogs reseller Riidr her nu gjort det meget let at for Kindle-ejere at købe og overføre bøger til Kindlen. Du kan læse en mere uddybet forklaring på Riiders blog: Riidr Danmark, Send danske e-bøger til din Kindle med et enkelt klik Læs mere her Boggnasker – unge om bøger admin Citater 2012, nyheder, spil, vittigheder, billede Wed, 16 May 2012 21:38:11 +0100 http://ekstrabladet.dk/flash/dkkendte/article1760565.ece Oddset Kath giver popdrengene baghjul med røst og bryst Wed, 16 May 2012 19:01:11 +0100 http://finanswatch.dk/Finansnyt/Pengeinstitutter/Sammenslutningen_Danske_Andelsk/article4693751.ece Danske Andelskassers Bank førtidsindfrier halvdelen af sine tilbageværende obligationer med statsgaranti. FinansWatch Wed, 16 May 2012 15:10:20 +0100 http://ekstrabladet.dk/flash/dkkendte/article1759759.ece Tv-værten og manden Henrik vender ikke hjem til Danmark foreløbig Wed, 16 May 2012 14:16:31 +0100 http://finanswatch.dk/secure/Finansnyt/Pengeinstitutter/Danske_Bank/article4693713.ece Lars Krull mener, at Eivind Kolding med sin nye decentrale kreditgivning sender sin organisation i offensiven og giver den øverste kreditchef mere magt. FinansWatch Wed, 16 May 2012 14:03:07 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/Karrierekick/~3/kVuSqIur9vM/ Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, trækker sig fra forestående økonomi- og trepartsforhandlinger. Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), er i behandling på Aarhus... se mere på karrierekick.dk Karrierekick Karrierekick - Uddannelse / karriere / inspiration / rådgivning Wed, 16 May 2012 13:44:31 +0100 http://karrierekick.dk/5105-regionsformand-dropper-trepartsforhandlinger/ Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, trækker sig fra forestående økonomi- og trepartsforhandlinger. Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), er i behandling på Aarhus Universitetshospital, hvor han skal opereres den 25. maj. Derfor har regionsformanden valgt at sygemelde sig. - Jeg er i behandling på Aarhus Universitetshospital og skal opereres den 25. maj. Jeg skal herefter forholde mig i ro i en måned, skriver Bent Hansen uden at meddele, hvad årsagen er til hans operation. Regionsformanden er sygemeldt indtil den 1. juli, hvorefter han går på ferie. I Bent Hansens fraværsperiode er Carl Holst i sin egenskab af næstformand fungerende formand for Danske Regioner. - Jeg har foreslået, at bestyrelsen udpeger Ulla Astman til at indgå i Danske Regioners forhandlingsdelegation ved de forestående økonomiforhandlinger og trepartsforhandlinger, skriver regionsformanden. I samarbejde med Newspaq af Nyhedsbureauet Newspaq Karrierekick KarriereKick Wed, 16 May 2012 13:44:31 +0100 http://www.blog.kolorful.dk/release-daxtar-remixer-christopher/ På vej med nyt remix Det unge danske producertalent, Daxtar er nu klar med sit andet officielle remix. Denne gang har han haft fat i den unge sangfugl, Christopher, som for nyligt har udgivet sit 3. singleudspil; “Mine, Mine, Mine“. Kort efter udgivelsen af: “Mine, Mine, Mine”, blev der udgivet et remix fra et andet dansk producertalent, nemlig ingen ringere end, Jack Rowan. Det remix han fik smækket sammen, har vi også skrevet et indlæg om, og det kan læses her. Nu er turen så kommet til Daxtar, der har givet tracket et spark i den hårde retning. På dette remix eksperimenter Daxtar med lidt hårdere elementer, end vi har set ham bruge, i sine tidligere produktioner. Han starter dog ud som vi kender ham, med en progressive opbygning primært bestående af et lækkert stykke piano, der hurtigt bliver overtaget af et kort men lækkert build-up. Efter opbygningen knækker remixet så ned i et hæsblæsende electro break, som nok skal få folk på gulvet, rundt om på klubberne, i Danmark. Remixet bliver udgivet gennem pladeselskabet, EMI, på iTunes og resten af de danske web-shops. Releasedatoen er endnu ukendt, men jeg kan love, at der ikke går lang tid. Release: Daxtar remixer Christopher - Kolorful Musik Blog - Frederik Nielsen Kolorful Musik Blog - Wed, 16 May 2012 12:07:57 +0100 http://www.lydtapet.net/2012/05/anmeldelse-anna-rosenkilde-white-woods-2/?utm_source=subscriber&utm_medium=rss&utm_campaign=rss @font-face { font-family: "Arial"; }@font-face { font-family: "?? ??"; }@font-face { font-family: "Cambria Math"; }@font-face { font-family: "Cambria"; }p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal { margin: 0cm 0cm 0.0001pt; font-size: 12pt; font-family: Cambria; }.MsoChpDefault { font-family: Cambria; }div.WordSection1 { page: WordSection1; } ANNA ROSENKILDE ”WHITE WOODS” (Palindrome/VME) Udgivelsesdato: 14/05-2012 Karakter: 6/6 Anmeldt af: Morten Nissen   For dælen, det er sjældent benene bliver fjernet så blidt og nænsomt under mig, som det er lykkedes Anna Rosenkilde at gøre med hendes musik. White Woods er en af årets helt store overraskelser.   Anna Rosenkilde har spillet adskillige koncerter i Danmark, USA, Berlin og i Mozambique af alle steder, som et særligt eksotisk skandinavisk indslag. EP’en Under The Skin of a Skeleton Zebra fik mange flotte ord med på vejen, og nu er han så klar med sit debut album, der byder på 11 sange af en sælsom, drømmende og medrivende kaliber.   Med klaveret som det bærende instrument i de fleste numre, fører Anna Rosenkilde lytteren igennem de tænksomme numre med følsom instrumentering og absolut velvalgt brug af andre instrumenter, der tilføres for at styrke udtrykket, ikke fordi man kan, men fordi det er nødvendigt for at få den helt rette stemning i den enkelte sang. Det kan være et flyder-keyboard i sangen ”Ocean, trommrne i ”Lily’s Eyes”” eller handclaps og den let distortede gutar i ”Play The Part”… absolut en fornøjelse.   Anna Rosenkilde kan også uden klaveret, men også med guitaren, som hun spiller på i den stille, ”Neptune Moon”, der akkompagneres af en diskret mundharmonika, eller Hammond-orglet i ”Twinkle In Time”.   Numrene på White Woods bevæger sig fra det stille og helt minimalistiske til storladne klimakser, henover melankolske passager, som fører til mere opløftende momenter.   Oveni i sin kompositoriske overlegenhed besider Anna Rosenkilde også en fantastisk stemme. Hun har en naturlig, stærk stemmepragt, der svøber sig om de atypiske kompositioner.  Samtidigt er hun undtagelsen der bekræfter reglen om, at det sjældent bliver godt, når kunstnere indspiller alt selv, i deres soveværelse, uden et ekstra øre på musikken. Her er det lykkedes til fulde. Med skæve skift mellem dur og mol, halvtone-stigninger og temposkift bliver man guided gennem en lytteoplevelse af de helt store.   Anna Rosenkildes musik rører ved noget og skaber stemninger, som god musik skal, og i stedet for at være metervare popsange, er disse 11 numre alle musikalske metaforer på stemninger og følelser af enhver karakter, og det er sjældent at et helt album formår dette.   BESØG ANNA ROSENKILDE HER   ”Amaranth” http://www.youtube.com/watch?v=G1A89OL7XTo Morten Nissen Lydtapet - Dansk musikside - rock, pop, indie, electronica, metal, hip hop, singer/songwriter mm Wed, 16 May 2012 11:00:55 +0100 http://bosserne.blogs.business.dk/2012/05/16/hvormeget-belaster-du-din-bank/ Netop den berømmelige Danske Bank-kreditkontrolmaskine bragte ikke bare storbanken frelst men også styrket igennem 1980erne og 1990ernes kriser. Først udmanøvrerede Danske Bank ærkerivalen Handelsbanken i 1980erne med Tage Andersen ved førerpinden i Danske Bank. Og efterfølgerne, først Knud Sørensen og siden Peter Straarup, tog over i 1990erne som lignende kreditbisser med fokus på at undgå de store fælder og dermed de store tab. Det var ikke mindst Danske Banks evne til at undgå tab, der i 1990erne satte konkurrenten Unibank (i dag Nordea) til vægs. Denne udvikling fortsatte ind i 00erne, men på et tidspunkt gik det galt. Købet af irske og nordirske banker er et kapitel for sig, men størrelsen på tabskontoen i øvrigt i Danske Bank over de seneste tre-fire år overstiger tabskontoen i Nordea. Og da samtidig også Danske Bank bliver kritiseret for en vis grad af arrogance og for centralistisk styre af kreditfunktionen, bliver Danske Bank for alvor udfordret af de større og helt store erhvervskunder. Nordea får nemlig i løbet af 00erne sig samlet, får styrket organisationen til en mere slagkraftig enhed og formår at køre en mere kundevenlig linje samtidig med et stærkt fokus på at undgå tab. Nu skal den nye topchef i Danske Bank, Eivind Kolding, have revitaliseret Danske Bank, og i den forbindelse har han besluttet også markant at ændre procedurerne med håndteringen af kreditvurderingen. Han vil bureaukratiet til livs, sagsbehandlingen skal gå hurtigere og kunderne ? både den lille privatkunde og såmænd også den store erhvervskunde? skal opleve, at kunden kan få et konkret svar fra den bankmedarbejder kunden samarbejder med. Et egentligt opgør med den centralistiske kreditkontrolfunktion i banken. Egentlig matcher Eivind Koldings udmelding om en tættere kontakt med kunderne ganske godt med holdningen hos kollegaen i Nordea, Christian Clausen. Ganske vist lidt forskellige opbygninger af organisationen, men pointen med, at banken og medarbejderne skal tættere på kunderne, således at kunden skal være klar over og forstå de nye betingelser i bankerne om de skærpede krav til kapital ? og hvad den enkelte kunde betyder for bankens kapitalkrav ? gælder i begge storbanker. Man får selvfølgelig aldrig en bankmand til at tale om kundernes »belastning« af banken, da det er et frygtelig negativt ladet ord, men i bund og grund handler det om at svage kunder i en tid med knaphed på kapital belaster bankens kapitalkrav mere end supersolide kunder. Derfor betyder tilrettelæggelse af kundeforholdet langt mere i dag end tidligere. Det er en kæmpe omvæltning i banksystemet og ikke mindst en kæmpe opgave at få drejet medarbejderne ? i Danske Bank samlet over 20.000 ? over i en ny og mere kundefokuseret retning. Denne øgede kundefokusering handler ikke alene om at servicere kunden bedre end i dag, men altså i høj grad også sørge for mindst mulig »kapitalbelastning« af den enkelte kunde. Det er stærke sager i Danske Bank-regi, at Eivind Kolding nu tager et så kraftigt opgør med den særlige og historiske kreditelite i hovedkontoret. Opgaven er at løse to lidt modsatrettede opgaver samtidigt. Banken skal selvfølgelig til enhver tid begrænse sine tab, men når Eivind Kolding siger, at der er risiko for at gå i stå med for meget fokus på risikosiden, så er det en ny holdning i Danske Bank. Nu er den stærke kreditafdelings ord ikke længere lov. Nu er det markedet og kunderne, der er lov. De så meget omtalte markant stigende krav til bankernes kapital stammer fra Basel III-reglerne, som er under udarbejdelse i EU, og som siden skal implementeres i de enkelte medlemslande. Det er disse nye strammere reglen til de finansielle buffere i bankerne, som totalt vil vende op og ned på den kreditvurdering, som bankerne skal gøre fremover. I meget kort form handler det om, at selvfølgelig skal banken sørge for, at lån til kunderne kan betales tilbage, men samtidig bliver det også helt afgørende, hvor meget kapital banken skal sætte til side i sikkerhed på hver enkelt kunde. Det er det, som Nordea-topchefen Christian Clausen har kaldt “The New Normal” i bankerne.    Jens Chr. Hansen Børsen & bosserne Wed, 16 May 2012 11:00:28 +0100 http://www.demetra.dk/finansblog/maersk-b-aktien-naermer-sig-en-vigtig-stottelinie/ Maersk B aktien bryder under 40.000 støtteniveauet (gul punkteret linie), under 200 dages gl. gns. (gule fuldt optrukne linie) og nærmer sig den vigtige bundlinie (grøn punkteret linie) på 35.000 niv. Brud og lukkepris under denne linie risikerer at trække aktien videre nedad og under 20011 bunden – måske helt ned til 22.000-25000 området, der bl.a. omfatter bunden i 2009 i forbindelse med kulminationen af finanskrisen. 40.000 synes nu at være et første modstandspunkt. John Yde Finanshuset Demetra Fondsmæglerselskab A/S Wed, 16 May 2012 10:16:45 +0100 http://anneauchocolat.dk/?p=5242 I søndags strålede solen smukt over min farbrors og tantes have i Vordingborg, som udgjorde scenen for min kusine Rebeccas konfirmationsfest. Det var en skøn eftermiddag med dejlig mad, taler og sange og et dessertbord uden sidestykke. Kvinderne i min familie er forelsket i det søde liv. Rebecca havde sammen med sin mor lavet alle de smukke desserter, som hver især og sammen smagte fantastisk. Der var regnbueis, chokoladekonfektkage, marcipantærte med hindbær, panna cotta med sprød karameltuile og blåbær, hyldeblomstmousse med danske jordbær, ladyfingers med kransekagecreme og rabarber og chokolademousse. Jeg var for en stund i desserthimmelen. Det føltes i hvert fald sådan! Jeg kunne selvfølgelig ikke lade være med at knipse søde billeder af disse forårsdesserter, som jeg nød hver en bid af. Jeg gad godt spise en cremet og fløjlsblød panna cotta i skrivende stund : ) Anne au Chocolat Anne au Chocolat Wed, 16 May 2012 09:31:23 +0100 http://www.tv2east.dk/artikler/speciallaeger-vil-arbejde-mindre Lægerne har arbejdet for meget. Derfor opfordres de nu til at tage den med ro, mens patienterne stadig venter i kø. Artikelbillede læs mere jaol TV2 ØST Wed, 16 May 2012 08:00:24 +0100 http://finanswatch.dk/Finansnyt/Pengeinstitutter/Danske_Bank/article4693626.ece Eivind Kolding rykker markant om på kreditafdelingen i Danske Bank. Fremover skal kreditsagerne afgøres længere nede i organisationen, og kreditdirektøren skal ikke længere tage stilling til enkeltsager. FinansWatch Wed, 16 May 2012 07:48:27 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/Karrierekick/~3/TDgQNdl1FFA/ Speciallæger bliver opfordret til at lægge kitlen og lade patienterne vente. De har nemlig arbejdet for meget. Patienter, der skal til undersøgelse hos hudlæge, øjenlæge, ørelæge eller en anden... se mere på karrierekick.dk Karrierekick Karrierekick - Uddannelse / karriere / inspiration / rådgivning Wed, 16 May 2012 05:36:31 +0100 http://karrierekick.dk/5083-laegers-overarbejde-far-patienter-til-at-vente/ Speciallæger bliver opfordret til at lægge kitlen og lade patienterne vente. De har nemlig arbejdet for meget. Patienter, der skal til undersøgelse hos hudlæge, øjenlæge, ørelæge eller en anden privatpraktiserende speciallæge, må indstille sig på at komme til at vente længere. Det skriver Politiken onsdag. Det er resultatet af, at Foreningen af Praktiserende Speciallæger har opfordret sine medlemmer til at skære ned på åbningstiden, gå tidligere hjem, holde nogle fridage eller tage på efteruddannelse. Baggrunden er, at Danmarks 1100 speciallæger i det seneste halve år har undersøgt og behandlet flere patienter, end man gik ud fra i aftalen med Danske Regioner. Lægerne vil kun få betaling for det, der er aftalt, da der for første gang er lagt et loft over udgifterne. I et brev til medlemmerne beder foreningen ifølge Politiken speciallægerne om at skrue tempoet ned. Der er tale om en hastesag, mener bestyrelsen, for der er kun et halvt år tilbage af aftaleperioden. “Så det er nu, der skal handles”, skriver de. En af underskriverne er foreningens næstformand, Mikkel Holmelund, der er speciallæge i hals-næse-øre-sygdomme. Han siger, at foreningen er ked af situationen, der vil betyde længere ventetid til patienterne. - Vi må så visitere patienterne, så dem, der bedst kan tåle at vente, må vente lidt længere, end de har gjort før, siger han til Politiken. Mikkel Holmelund afviser, at lægerne i stedet kunne vælge at holde klinikken åben og tage imod nogle flere patienter, selv om de ifølge aftalen med regionerne ikke får ekstra penge for det. - Det ville betyde, at vi skulle arbejde gratis”, siger Mikkel Holmelund til Politiken. Formanden for Danske Regioners lønnings- og takstnævn, Jens Stenbæk (V), der er medlem af regionsrådet på Sjælland, siger, at “vi har ikke aftalt, at speciallægerne skal begynde at tage fridage”. I samarbejde med Newspaq af Nyhedsbureauet Newspaq Karrierekick KarriereKick Wed, 16 May 2012 05:36:31 +0100 http://blogs.jp.dk/moderland/2012/05/15/og-kom-sa-ikke-og-fort%c3%a6l-mig-at-b%c3%b8rnepasningen-ikke-er-politisk/ “Jeg mener, at man skal passe meget på med at gøre det til et ideologisk opgør,” skrev Pernille Rosenkrantz-Theil til mig, da jeg spurgte om det stadig var tabu at tale om børnenes trivsel efter nu-hetzede forsker Ole Henrik Hansens observationer i københavnske vuggestuer blev offentliggjort. I den forbindelse opfordrede jeg nemlig til et opgør med den socialdemokratiske Danske Model, også kendt som Velfærdsstaten, fordi den er indrettet således, at langt de fleste småbørn sendes i institution meget tidligt i deres liv og i rigtig mange timer om dagen i rigtig mange år. En kollektivisme der i min optik burde afløses af frihed til at vælge selv. Jeg gav dog Rosenkrantz-Theil ret, og for de der ikke var tilstede, lød det nogenlunde således: “Jeg er fuldstændig enig i, at politik ingen steder hører hjemme i pædagogiske metoder, og jeg forsøger ikke at skyde forskeren nogen bestemt holdning i skoene. Men! når forældre ikke har mulighed for at “stemme med fødderne” og altså vælge hjemmepasning eller privat pasning på lige økonomiske vilkår med kommunal pasning, så bliver sagen per definition politisk. Danskerne bliver flået i skat og får så at vide, at nu kan de få i hundredetusindevis af kroner retur i tilskud til kommunale institutioner. Det er da klart, at det er de færreste, som har råd til at sige nej til det!” Således systemet, som altså er indrettet til fordel for de forældre, som vælger den kollektive og offentlige børnepasning. Ideologiske pasningsmetoder Der er dog en anden ting, der længe har naget mig: Jeg har læst hist og her om socialisterne og deres ønske om samfundsopdragelse som mål til at opnå andet end blot økonomisk omfordeling og fornemmede, at den holdning bestemt findes i det danske system. Samfundsopdragelsen, den tidlige institutionalisering, har også til hensigt at udligne andre forskelle end de økonomiske, og her gælder altså samme egalitære mål som i socialisternes realpolitik (socialpolitik, ligestillingspolitik etc.). Ergo: Børnepasningen er ideologisk - eller den kan være det. Det viser sig, at den i høj grad er det - ihvertfald i København. Jan Hoby, som jeg iøvrigt beundrer for hans fortsatte opbakning til Ole Henrik Hansen og insisteren på at holde fokus på børnenes trivsel, er næstformand for Landsforeningen for socialpædagoger, og han er bundærlig om det marxistiske, ulighedsudlignende element i den vuggestuepædagogik han og fagforeningen står for (mine markeringer med fed): Hvis 10 års borgerlig og nyliberal styring og ledelse af den offentlige sektor ikke skulle have haft indflydelse på den professionelle praksis, tænkning og fokus - hvorfor skulle vi så kæmpe mod New Public Management? (…) Pædagoguddannelsen er reduceret til en semi-universitetsuddannelse med fokus på at observere børn i stedet for fokus på udvikling af faglige kompetencer, der understøtter børns potentiale. (…) LFS og jeg sætter som noget nær de eneste (ud over en række forskere) kritisk fokus på professionsbegrebet og professionsstrategier. Kort sagt, så mener vi, at markedsgørelse og professionsstrategi er forbundne kar. At professionsstrategi er en trojansk hest på det pædagogiske område og har forstærket trækket væk fra relationen, over til fokus på »professionen«. For pædagoger begynder selv at reproducere de logikker, som er de herskende i samfundet. (Husk Karl Marx). Reproduktion af ulighed er altså ikke forbeholdt skolen! Det foregår i vid udstrækning i landets daginstitutioner. (…) Reproduktion af ulighed sker på baggrund af klasse, køn og race. Denne ABC skulle være lige til. Men alt det er lige pludselig glemt, i kølvandet på hetzen mod Ole Henrik Hansen og undertegnede. Hvorfor skulle vi - som i København - kræve afbureaukratisering af den offentlige sektor og daginstitutionsområdet, hvis tidens NPM-logik ikke havde en effekt? Hvorfor skulle vi i København arbejde med et pædagogisk kvalitetsløft, der giver metodefrihed tilbage til det pædagogiske personale - hvis det ikke var fordi, det var fjernet? (…) Kort sagt vi skal tage vores faglighed tilbage og ikke lade politikere og forvaltninger køre med klatten. Men det kræver systematiske og kreative pædagoger, der har og får tid til refleksion over egen praksis. Det er vi godt i gang med i København sammen med politikerne i f.eks. pædagogiske kvalitetsudvalg og ved indførelse af klynger - en ny type velfærdsinstitutioner, som skal frigøre og frisætte det pædagogiske personale viden og ressoucer. Man kan synes, hvad man vil om Hobys pædagogiske metode, men ærlig, det er han. Og LFS er Københavns største pædagogiske fagforening med mere end 10.500 medlemmer ifølge den citerede artikel, som i øvrigt er skrevet til socialistkammeraterne på Modkraft. Så med mindre man totalt afviser fagforeningers indflydelse på medlemmernes udførelse af arbejdet, så kom ikke og fortæl mig, at børnepasningen ikke er politisk. Men hey, jeg er den største fan af metodefrihed som agiteret af ræverøde Hoby. Og jeg er lige så træt af politikere, der turer frem som eksperter i børns trivsel, dannelse, uddannelse og pædagogik, og som forsøger at centralstyre hele baduljen. Tak, men nej tak. Metodefriheden skal dog gælde begge veje, for det er ikke os alle, der ønsker marxistisk indoktrinering af de små størrelser. Og det er som regel der, kæden hopper af for socialisterne og andre velfærdsstatister. Frihed er ligesom ikke en del af konceptet, vel. Det handler mere om lighed, ensretning, udslettelse af alle forskelle, ik’? Og det er måske derfor, sådan en “ikke så progressiv at det gør noget”-type som Pernille Rosenkrantz-Theil hellere vil lade som om emnet er apolitisk end at tage den nødvendige værdikamp med løftet pande. Lisbet Røge Jensen Moderland Tue, 15 May 2012 21:59:06 +0100 http://tag5.dk/derfor-er-abildskou-sa-billig/ Bot1 Tag5.dk Tue, 15 May 2012 19:30:31 +0100 http://finanswatch.dk/secure/Finansnyt/Pengeinstitutter/Danske_Bank/article4685680.ece Danske Bank vinder priser på  stribe for sin mobil- og tabletbank, som bliver stadig mere populær blandt kunderne. Banken arbejder på at få lukket de sidste småting, som man i dag ikke kan over mobilen. FinansWatch Tue, 15 May 2012 09:03:10 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/Gastromanddk/~3/dWAiTjwwCPM/ ASPARGES ASPARGES ASPARGES! Sæsonen for de danske af slagsen er igang og løber som altid til omkring Sankt Hans, så det er med at udnytte den – sæsonen that is…50 kr. for 7 danske asparges - og de var alle pengene værd!Sidste år gik vi amok i asparges. Helt så vildt bliver det nok ikke i år, men hvis du ligesom os bare ikke kan få nok af den lille frækkert, så har vi efterhånden en hel lille samling: Opskrifter med grønne og hvide aspargesGem og brug skrællerne til en sauce el. lign...Asparges, laks, hollandaise – en klassisk kombination, som bare mangler en tung Chardonnay, for at vi kan tænde de røde klichélamper (så er du advaret).Ifølge Auguste Escoffier laves en Hollandaise sauce ved at nedkoge vand og eddike med salt og peber for derefter at piskes med æggeblommer og smør og smages til med citronsaft. Er du en ægte gastromand, gør du som mig, finder noget gear frem og følger opskriften nedenfor:)Nye danske asparges med hollandaiseskum fra siphonPrintKategori: Hovedret, FrokostForfatter: Gastromand.dkForberedelsestid: 15 mins Tilberedningstid: 20 mins Total tid: 35 mins Antal personer: 2IngredienserAsparges6 store hvide asparges – køb de danske, hvis du kan!1 spsk. SmørLun kartoffelsalat med varmrøget laksSmå kartofler til 2 personer300 g varmrøget laks – er du en rigtig gastromand, ryger du den naturligvis selv1 æble skåret i små stykker1 håndfuld rucola2 spsk. kapers1 spsk. af din favoritolie2-3 spsk. æblercidereddike el. lign.1 lille tsk. af din yndlingssennepSaltPeberHollandaiseskum2 æggeblommer150 g klaret smørSaft fra 1/4 citron1 spsk. eddike af en slagsSaltHvid peberTilberedningHollandaiseskumFyr samtlige ingredienser i siphonflaskenLock and load med en enkelt patronHold evt. flasken lun i lunkent vand (ikke over 60 grader)KartoffelsalatKog kartoflerne i let saltet vandPluk laksen i passende stykkerLav en vinaigrette i bunden af en skål af olie, eddike, sennep, salt, peberTilsæt kapers og vend de halverede kartofler heriVend laks, rucola og æble iAspargesBring et par centimeters vand i kogTilsæt smør og lidt saltUmiddelbart før servering koges aspargesene et par minutterLad dem dryppe af på et rent viskestykke et kort øjeblikAnretning (… og andre noter)Anret på tallerkenen og giv aspargesene et skud hollandaiseskum ved bordet og drys evt. med lidt krydderurter (jeg var løbet tør og det lokale supermarked var ikke leveringsdygtig, så jeg måtte nøjes med friskkværnet sort peber).2.2.6 Så er det aspargestid...Inspirationen til den lune kartoffelsalat blev fundet på Politiken.dk som alternativ til et “rent” stykke laks.Og til sidst hipsterbilledet lige til facebook:Så' der skumfest!Velbekomme! :) Webmasteren Gastromand.dk Tue, 15 May 2012 08:00:13 +0100 http://blogs.jp.dk/it-bossen/2012/05/15/hvorfor-vender-sa-fa-blikket-mod-skyen/ Stort er godt. I det mindste hvis vi taler om at mindske omkostningerne til it-drift. Den teknologiske udvikling har betydet, at man i dag kan bygge kraftige datacentre, der bruger strøm som en storby, men også leverer ufattelige mængder datakraft. Samtidig kan systemerne passes af ganske få medarbejdere. Microsofts datacenter i Irland Store virksomheder som Google, Amazon og Microsoft har etableret masser af disse mega-datacentre rundt omkring i verdenen. Ofte øde steder hvor strøm, husleje og arbejdskraft er billig. Ved hjælp af kraftige dataforbindelser kan alle internetbrugere få gavn af denne it-kraft. Skal bruges som de er Forudsætningen er, at man anvender tjenesterne præcis, som de udformet. Til gengæld er der fuld selvbetjening, og kapaciteten er fuldt variabel: Man kan på få øjeblikke få al den kapacitet, man har brug for. Og lige så hurtigt kan man skrue ned for kapaciteten. Normalt er det svært at få prisen for it-ydelser til at falde. Men sådan er det ikke her: Falder dit forbrug, så falder omkostningen også forholdsvis hurtigt. Denne slags tjenester kaldes cloud computing. De fleste privatpersoner har glæde af den. Eksempelvis gennem mail-services som Gmail og Hotmail. Eller fotodelingstjenester som Picasa eller Flickr. Men interessen er mere kølig, når det gælder virksomhedens brug af tjenesterne: Kun én af fire danske virksomheder anvender en eller anden form for cloud computing, viser Danmarks Statistiks seneste udgave af ?Danske virksomheders brug af IT?. Oplagte gevinster Fordelene er ellers overbevisende: Ingen kapitalbinding, intet behov for egne specialister, hurtigere leverance af nye it-services, fuld variabilitet af it-driftsomkostningerne og meget hyppigere opdatering af systemerne. Danmarks Statistiks tal viser, at det især er små virksomheder, der har taget mulighederne til sig. Ses der bort fra virksomhedsstørrelse, anvendes cloud computing især, når kapacitetsbehovet er svært at forudsige. Som eksempelvis ved drift af hjemmesider. Mange grunde til langsom vækst Årsagerne til tilbageholdenheden er flere: For det første er der tale om et umodent marked. Det medfører, at vi må forvente en række sammenslutninger og opkøb, med alle de ændringer i løsningerne, det medfører. Samtidig er der kun få standarder på området. Derfor kan det være svært at skifte fra én udbyder til en anden. For det andet er der tale om meget ensidige aftaleforhold i branchen. Som hovedregel skal man acceptere dem præcis som de er. Og udbyderen forholder sig normalt retten til at ændre dem med kort varsel. Det betyder, at man ikke kan være sikker på de fremtidige priser. Man kan endda blive smidt ud ? uden mulighed for at kunne forlige sagen ved en domstol. Som det skete for organisationen Wikileaks, der efter politisk pres blev smidt ud af den ene internettjeneste efter den anden. Alene med en tvivlsom henvisning til, at de overtrådte deres forretningsbetingelser. For det tredje er der stadig væsentlige sikkerhedsovervejelser. Selvom mange virksomheder vil få en bedre sikring af deres data hos en cloud-udbyder, skal de stadig tænke sig om: Hvad skal man gøre, hvis virksomhedens internetforbindelse forsvinder? Enten pga. overgravning eller pga. angreb fra hacktivister? Fortroligheden af data er også en overvejelse værd. Ikke fordi der har været dokumenterede indbrud i de store datacentre. Problemet består mest i, hvad udbyderen må anvende virksomhedens data til ? og hvilke rettigheder de får til resultatet. Hvem får eksempelvis rettigheden til tekster, som er oversat via Google Translate? For det fjerde er der tekniske grunde, der kan gøre overgangen vanskelig: Det er ikke muligt at ændre lysets hastighed. Af den grund vil der komme en lille forsinkelse i netværket, når afstandene er store. Derfor kan man eksempelvis ikke nøjes med at flytte sine disksystemer ud i ?skyen?. Man er samtidig nød til at flytte serverne samme sted hen. Det kan også være nødvendigt at integrere til systemer, der stadig står i virksomheden. Og det kan være vanskeligt. Endelig er det slet ikke sikkert, at man kan bruge tjenesterne præcis som de er. Enten pga lovgivningskrav eller fordi de ikke passer til virksomhedernes arbejdsgange. Men begynder man at forlange ændringer, forsvinder stordriftsfordelene. Dermed stiger priserne og variabiliteten bliver mindre. Går forsigtigt frem Derfor er det ikke overraskende, at især de store virksomheder tøver. I stedet eksperimenterer mange med at etablere interne ?skyer?, med de samme egenskaber som de kommercielle tjenester på internettet. Enten alene eller i lukkede fællesskaber. Derudover er det muligt ? og fornuftigt - at få erfaringer med cloud computing i afgrænsede dele af virksomheden. Eksempelvis til tjenester, som ikke er virksomhedskritiske. Eller som virkeligt er meget standardiserede. Som virksomhedens brug af mail. Hvorfor skal alle virksomheder have deres egne mailservere, der indeholder alt for små mailbokse? I dag er der mange eksempler på nye, innovative løsninger, som alene udbydes via internettet løsninger. Også dem går man glip af hvis man ? som flertallet af danske virksomheder ? vælger cloud computing fra. Hvad er det rigtige? Som altid indenfor it er der ikke kun én løsning, der er den rigtige. Men hvad er dine tanker og dine erfaringer med cloud computing? Kom med en kommentar eller en stemme i boksen til højre! Per Palmkvist Knudsen It-bossen Tue, 15 May 2012 06:24:34 +0100 http://blogs.jp.dk/it-bossen/2012/05/15/hvorfor-vender-sa-fa-blikket-mod-skyen/ Stort er godt. I det mindste hvis vi taler om at mindske omkostningerne til it-drift. Den teknologiske udvikling har betydet, at man i dag kan bygge kraftige datacentre, der bruger strøm som en storby, men også leverer ufattelige mængder datakraft. Samtidig kan systemerne passes af ganske få medarbejdere. Microsofts datacenter i Irland Store virksomheder som Google, Amazon og Microsoft har etableret masser af disse mega-datacentre rundt omkring i verdenen. Ofte øde steder hvor strøm, husleje og arbejdskraft er billig. Ved hjælp af kraftige dataforbindelser kan alle internetbrugere få gavn af denne it-kraft. Skal bruges som de er Forudsætningen er, at man anvender tjenesterne præcis, som de udformet. Til gengæld er der fuld selvbetjening, og kapaciteten er fuldt variabel: Man kan på få øjeblikke få al den kapacitet, man har brug for. Og lige så hurtigt kan man skrue ned for kapaciteten. Normalt er det svært at få prisen for it-ydelser til at falde. Men sådan er det ikke her: Falder dit forbrug, så falder omkostningen også forholdsvis hurtigt. Denne slags tjenester kaldes cloud computing. De fleste privatpersoner har glæde af den. Eksempelvis gennem mail-services som Gmail og Hotmail. Eller fotodelingstjenester som Picasa eller Flickr. Men interessen er mere kølig, når det gælder virksomhedens brug af tjenesterne: Kun én af fire danske virksomheder anvender en eller anden form for cloud computing, viser Danmarks Statistiks seneste udgave af ?Danske virksomheders brug af IT?. Oplagte gevinster Fordelene er ellers overbevisende: Ingen kapitalbinding, intet behov for egne specialister, hurtigere leverance af nye it-services, fuld variabilitet af it-driftsomkostningerne og meget hyppigere opdatering af systemerne. Danmarks Statistiks tal viser, at det især er små virksomheder, der har taget mulighederne til sig. Ses der bort fra virksomhedsstørrelse, anvendes cloud computing især, når kapacitetsbehovet er svært at forudsige. Som eksempelvis ved drift af hjemmesider. Mange grunde til langsom vækst Årsagerne til tilbageholdenheden er flere: For det første er der tale om et umodent marked. Det medfører, at vi må forvente en række sammenslutninger og opkøb, med alle de ændringer i løsningerne, det medfører. Samtidig er der kun få standarder på området. Derfor kan det være svært at skifte fra én udbyder til en anden. For det andet er der tale om meget ensidige aftaleforhold i branchen. Som hovedregel skal man acceptere dem præcis som de er. Og udbyderen forholder sig normalt retten til at ændre dem med kort varsel. Det betyder, at man ikke kan være sikker på de fremtidige priser. Man kan endda blive smidt ud ? uden mulighed for at kunne forlige sagen ved en domstol. Som det skete for organisationen Wikileaks, der efter politisk pres blev smidt ud af den ene internettjeneste efter den anden. Alene med en tvivlsom henvisning til, at de overtrådte deres forretningsbetingelser. For det tredje er der stadig væsentlige sikkerhedsovervejelser. Selvom mange virksomheder vil få en bedre sikring af deres data hos en cloud-udbyder, skal de stadig tænke sig om: Hvad skal man gøre, hvis virksomhedens internetforbindelse forsvinder? Enten pga. overgravning eller pga. angreb fra hacktivister? Fortroligheden af data er også en overvejelse værd. Ikke fordi der har været dokumenterede indbrud i de store datacentre. Problemet består mest i, hvad udbyderen må anvende virksomhedens data til ? og hvilke rettigheder de får til resultatet. Hvem får eksempelvis rettigheden til tekster, som er oversat via Google Translate? For det fjerde er der tekniske grunde, der kan gøre overgangen vanskelig: Det er ikke muligt at ændre lysets hastighed. Af den grund vil der komme en lille forsinkelse i netværket, når afstandene er store. Derfor kan man eksempelvis ikke nøjes med at flytte sine disksystemer ud i ?skyen?. Man er samtidig nød til at flytte serverne samme sted hen. Det kan også være nødvendigt at integrere til systemer, der stadig står i virksomheden. Og det kan være vanskeligt. Endelig er det slet ikke sikkert, at man kan bruge tjenesterne præcis som de er. Enten pga lovgivningskrav eller fordi de ikke passer til virksomhedernes arbejdsgange. Men begynder man at forlange ændringer, forsvinder stordriftsfordelene. Dermed stiger priserne og variabiliteten bliver mindre. Går forsigtigt frem Derfor er det ikke overraskende, at især de store virksomheder tøver. I stedet eksperimenterer mange med at etablere interne ?skyer?, med de samme egenskaber som de kommercielle tjenester på internettet. Enten alene eller i lukkede fællesskaber. Derudover er det muligt ? og fornuftigt - at få erfaringer med cloud computing i afgrænsede dele af virksomheden. Eksempelvis til tjenester, som ikke er virksomhedskritiske. Eller som virkeligt er meget standardiserede. Som virksomhedens brug af mail. Hvorfor skal alle virksomheder have deres egne mailservere, der indeholder alt for små mailbokse? I dag er der mange eksempler på nye, innovative løsninger, som alene udbydes via internettet løsninger. Også dem går man glip af hvis man ? som flertallet af danske virksomheder ? vælger cloud computing fra. Hvad er det rigtige? Som altid indenfor it er der ikke kun én løsning, der er den rigtige. Men hvad er dine tanker og dine erfaringer med cloud computing? Kom med en kommentar eller en stemme i boksen til højre! Per Palmkvist Knudsen It-bossen Tue, 15 May 2012 06:24:34 +0100 http://ekstrabladet.dk/flash/dkkendte/article1759264.ece Bethany gider ikke mere, siger hun på sin blogg, der nu lukker Mon, 14 May 2012 19:24:47 +0100 http://ekstrabladet.dk/flash/dkkendte/article1759113.ece Se en smuk, nøgen højgravid Katrine Bonde og det første foto af hendes og Noam Halbys lille baby Mon, 14 May 2012 18:15:54 +0100 http://majschian.wordpress.com/2012/05/14/danske-naristbank/ Maj Schian MajSpace Mon, 14 May 2012 16:16:52 +0100