De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et de konservative http://www.overskrift.dk Sun, 20 May 2012 21:01:38 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://nielskrause.blogs.berlingske.dk/2012/05/20/gustne-politikere/ Ofte tillægges politikere gustne og taktiske motiver, men ikke så sjældent siger de rent faktisk, hvad de mener, i et ærligt ønske om at tjene almenvellet. Lad os da derfor begynde med idealisterne, inden mørket sænker sig over alle aktører: Da statsminister Lars Løkke Rasmussen sammen med sin K-partner Lene Espersen i 2010 skrev regeringsgrundlag, stod der, at regeringen ville ændre styreformen i de fire store byer, København, Aarhus, Odense og Aalborg, så det blev almindeligt flertalsstyre som i landets øvrige kommuner. De fire storbyer styres i uskønne variationer af magistratstyre, hvor rådmænd og borgmesterposter til oppositionen giver overadministration og uklart politisk ansvar. Udspillet var ligeså rigtigt, som det var overraskende. I alle fire byer sad og sidder Socialdemokratiet og venstrefløjen solidt på magten. En ændring af styreformen ville derfor kun koste borgerlige borgmester- og rådmandsposter. Ingen havde presset Løkke til at ændre styreformen. Han var tilsyneladende båret af et ønske om at gøre det rigtige. Men hårdt presset af det kommunale bagland i de fire byer droppede Venstre og De Konservative senere enhver tanke om en ændring for blot at se den nye Thorning-regering skrive det samme i sit regeringsgrundlag. Siden er det gået mere end langsomt, og nu har SF så meddelt, at der højest bliver en halv pølse af skindet: Man er nok med på at gå over til flertalsstyre (ud med borgerlige rådmænd og borgerlige borgmestre), men partiet vil fastholde selvstændige administrationer for de enkelte borgmestre (ud med en større trecifret millionbesparelse). Men står det til Venstre og Konservative bliver det hele slet ikke til noget. Nu er de to partier lodret imod det, de tidligere ønskede. Og dermed er det helt slut med idealismen. Flertalsstyre og central administration i de fire storbykommuner - som det er tilfældet i de andre 94 kommuner - ville gøre det tydeligt, hvem der har magten, og hvem der er oppostion. Og det ville spare rigtig, rigtig mange djøf-kroner. Med sekretariatsmidler til en rigtig opposition, er det den saglige løsning. Det ved alle, som vil vide det. Hvorfor så ikke? Lad os tage de gustne politiske hensyn, aktør for aktør: Socialdemokratiet er tilhænger af den store reform: Det tror da pokker. Partiet har borgmesterposterne i alle fire storbyer, og vil formentlig fortsat have det. En reform vil give dem større magt i enhver henseende. Frank Jensen, Anker Boye, Jacob Bundsgaard og Henning G. Jensen vil med et enkelt slag blive rigtige bykonger. Ikke mindst Frank Jensen kunne (brændende)godt tænke sig en reform. SF har netop meddelt, at det kun går ind for flertalsstyre og ikke fællesadministration: Det tror da pokker. Partiet konstituerer sig med Socialdemokraterne, får ekstra borgmester- og rådmandsposter på bekostning af de borgerlige og beholder egen millionadministration i deres private hertugdømmer. Ingen idealisme her. Kun holdninger specialdesignet til egen fordel. De Radikale er tilhænger af den store reform: Det tror da pokker. Partiet har ingen nævneværdig basis i de fire storbyer. Også på dette område er det stort set en gratis omgang for Margrethe Vestager at mene det rigtige. Venstre og De Konservative er nu imod det hele: Det tror da pokker. Tidligere drømmerier om at indtage København (Søren Pind), Odense (afdøde Jan Boye) og Aarhus (Louise Gade) var enten fantasterier eller undtagelser, som ikke kommer igen. De fire byer er Socialdemokratiske højborge, bata! Eneste mulighed for lidt magt og gode ben er det nuværende mudder. Og så er vi tilbage ved mistænkeliggørelsen af politikere som nogle, der kun tænker på egen magt, blottet for idealisme og fornemmelse for de rigtige løsninger. Ofte er det en urimelig beskyldning. Tit er politikere båret af et ægte ønske om at gøre samfundet bedre. Men lige her blæser alle aktørerne på det rigtige, medmindre det lige præcis gavner dem selv. Derfor får et misfoster af et styresystem i de fire storbyer lov til at humpe videre. Den politiske magt bliver fortsat svær at identificere, og en dobbelt-, tredobbelt og firedobbelt administration får lov at cykle videre til en merpris på – forsigtigt skønnet – mindst en kvart milliard om året. Tjahh. Niels Krause-Kjær Politik og spin Sun, 20 May 2012 16:33:46 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/KonservativeStudenter/~3/lKkTDt4xYrY/ Konservative Studenters historie udkommer nu på forlaget Forlaget Munch & Lorenzen. I den forbindelse inviterer vi medlemmer og venner af foreningen til reception og boglancering. Hvad er studenterkonservatismen? Siden det 20. århundredes begyndelse har studenterkonservatismens været en af dansk konservatismes væsentlige drivkræfter. Det var fra de unge studenter på Københavns Universitet, at konservatismen i årene omkring første verdenskrig fik nye tanker og det var denne studenterkonservatisme, som fostrede en generation af politiske lederskikkelser i dansk konservatisme. I flæng kan nævnes Aage Kidde, John Christmas Møller, Ole Bjørn Kraft, Aksel Møller og mange flere. Bogen I Tidens Strøm, der udkommer 6. juni følger den århusianske studenterkonservatisme fra dens begyndelse i 1934 til i dag. Som sit københavnske forbillede var den i udgangspunktet præget af tidens stærkt nationale tanker, hvor idealistiske konservative ønskede at skabe et nyt samfund på nationens grund. Bogen følger foreningen Konservative Studenters omskiftelige historie fra den spæde begyndelse, hvor den ikke var meget mere end en bivogn til 1930?ernes stærke ungkonservative bevægelse KU, op til 1960?erne, hvor Konservative Studenter for alvor begyndte at manifestere sig som en selvstændig politisk gruppering. 1960?erne var studenterkonservatismens storhedstid og på Aarhus Universitet var Konservative Studenter den største politiske forening. Den befandt sig i disse år solidt på konservatismens venstrefløj, hvor heltene var folk som Poul Møller og Hans Jørgen Lembourn, og studenterkonservatismens tanker kom til udtryk i det første Critique, der udkom i årene 1964-1969.Med studenteroprøret ændrede tiderne sig og studenterkonservatismen blev trængt i defensiven på alle fronter. Først i løbet af 1980?erne lykkedes det igen at få vind i sejlene bl.a. under indtryk af tidens såkaldte højrebølge, men før det kom så langt måtte foreningen kæmpe for sin overlevelse i en dødskamp med Konservativ Ungdom. Historien om studenterkonservatismen i Århus er en spændende fortælling om venskab og fjendskab, alliancer og intriger, om politiske idéer og om en konservativ ideologi i stadig forandring. I Tidens Strøm er skrevet af Christian H. Skov og Kenneth Bøjler. Bogen er på over 270 sider og indeholder såvel en samlet skildring af studenterkonservatismens historie, såvel som øjenvidneberetninger fra tidligere aktive medlemmer. Bogen udkommer 6. juni og vil kan til receptionen anskaffes gratis, hvis man  er medlem af Konservative Studenter. For ikke medlemmer kan bogen købes til særlig nedsat pris 100 kr. Receptionen finder sted: “Kaffestuen”, Studenternes Hus, Frederik Nielsens vej 2-4, 8000 Århus C, 6. juni, kl. 14-17. Vi byder på lidt at drikke og lidt at spise til arrangementet.  Konservative Studenter Konservative Studenter Sat, 19 May 2012 08:57:45 +0100 http://nielskrause.blogs.berlingske.dk/2012/05/15/livet-i-haengekojen/ En regering, der ikke kan regere, må i sidste ende træde tilbage. Derfor er der al mulig logik i den justering af den kommunale udligning, som Margrethe Vestager ventes at indgå med Enhedslisten. Borgerlige udfald om forligsbrud og blokpolitik virker både søgt og hult. Ikke mindst De Konservative satsede på, at Margrethe Vestager ville blinke. Det gjorde hun ikke, og nu kan borgmester Hans Toft i Gentofte Kommune og hans lidelsesfæller godt begynde at finde nogle af skattekronerne frem fra pengeskabet. Der skal betales endnu mere til udkantsdanmark og syge. Gad vide, hvad Toft (nu) mener om borgerlige stemmer, der ikke arbejder? Nok er det blokpolitik – eller rettere, flertalspolitik. Men sammenlignet med en Irak-krig, en strukturreform eller en skattereform vedtaget med snævrest mulige flertal, så er lidt kommunal udligning ikke at regne for noget særligt. Men den vesteragerske manøvre skal også ses som et varsel på de kommende måneders nervekrig i Folketinget, når kontanthjælpsreform, førtidspensionsreform, trepartsforhandlinger, skattereform og finanslov skal landes. Nok vil hun helst se til højre og har fået både Thorning og Søvndal til at mene det samme. Men Margrethe Vestager har investeret så meget prestige i dette regeringsprojekt, at hun ikke uden videre vil tillade, at det magtpolitisk sander til. Derfor skal der kunne træffes beslutninger. Også på traditionelle borgerlige kerneområder. Om nødvendigt med Enhedslisten. Der er al mulig grund til en justering af den komplicerede kommunale udligning. Samtidig har de borgerlige bestemt et argument, når de ønsker, at ikke kun indtægter, men også faktiske leveomkostninger skal vægtes, når de kommunale penge skal omfordeles. Men Enhedslisten har andre hensyn. Bemærk, hvordan bl.a. psykisk syge og narkomaner nu ser ud til at blive en mærkbar størrelse i den kommunale udligning. Enhedslisten vil som en del af prisen for en aftale have dannet en superpulje på et tre-cifret millionbeløb, som skal deles ud til projekter i – primært, må man formode – storbyerne. Der er naturligvis flere stemmer at hente for partiet ved at pumpe penge fra Gentofte & co. til vælgerbasen i storbyerne end til ægte udkantsområder i Vestjylland, hvor der ikke er mange potentielle socialister. Det lugter af  godt politisk håndværk. På det område kan Dansk Folkeparti ikke lære Enhedslisten meget. Venstre har en tradition for at være utålmodig i opposition. Senest i midten af 1990erne, da partiet mente, at det kunne skyde genvej til Statsministeriet ved at lave visnepolitik. Det var dengang, De Konservative under Hans Engells ledelse havde en anden strategi, brød med Venstre og alene lavede en finanslov med Lykketoft. I dag kan kun Dansk Folkeparti alene blandt de borgerlige lave en lignende manøvre, og gør det næppe. Derfor Enhedslisten, som når det f.eks. handler om en skattereform ikke har lukket nogle døre – heller ikke vedrørende topskatten. Livet i hængekøjen har indtil nu været et mareridt for De Konservative og en gratis ferie for Venstre. Lars Løkke Rasmussen øver sig i rollen som statsmand ved at deltage i afslappede tv-programmer, vise sig på et folkeligt marked med sin hund, cykle ture og lade sig vælge til en international organisation med lidt grønt window-dressing. Men tror Venstre, at den strategi kan holde i tre år? Tror Venstre, at en regering med meningsmålinger i knæ vil lade sig bringe i mindretal? Tror Venstre, at Enhedslisten ikke  griber chancen? Og tror Venstre, at Margrethe Vestager vil tøve med at kigge til netop venstre, når de borgerlige truer med at rive hendes regeringsprojekt i stykker? Hvis svaret på samtlige disse spørgsmål er ‘Ja’, så skal partiet blive i hængekøjen. Men hvis bare et enkelt besvares med et ‘Nej’, så er det højt spil med øjeblikkelige borgerlige omkostninger. Spørg i Gentofte. Og måske finder Vestager også et par Venstre-højborge at tage ekstra kommunale penge fra, når hun nu er i gang, og Frank Aaen sidder ved samme bord. Bare for at få sin pointe igennem. Niels Krause-Kjær Politik og spin Tue, 15 May 2012 17:10:25 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/Karrierekick/~3/tAzRJBHIEEg/ Den tidligere konservative minister Henriette Kjær har fået job hos bureauet Ehrenberg Kommunikation. Efter at have forladt den politiske verden efter folketingsvalget i efteråret 2011, har den... se mere på karrierekick.dk Karrierekick Karrierekick - Uddannelse / karriere / inspiration / rådgivning Tue, 15 May 2012 11:45:32 +0100 http://karrierekick.dk/5059-henriette-kjaer-bliver-lobbyist/ Den tidligere konservative minister Henriette Kjær har fået job hos bureauet Ehrenberg Kommunikation. Efter at have forladt den politiske verden efter folketingsvalget i efteråret 2011, har den tidligere konservative toppolitiker Henriette Kjær fundet nyt job. Den stormombruste tidligere minister skal være lobbyist og kommunikationsmedarbejder hos bureauet Ehrenberg Kommunikation, skriver dagbladet Børsen. Bureauet har fokus på logistik og turisme og opererer i hele Østersøområdet fra kontorer i København, Malmø, Oslo og Lübeck. Henriette Kjær var gennem en årrække en af Konservatives virkelige topfigurer. I Anders Fogh Rasmussens (V) regering var hun først socialminister og minister for ligestilling. Og bagefter blev hun minister for familie- og forbrugeranliggender. Sidstnævnte stilling sad hun blot i i lidt over et halvt år, hvorefter hun trak sig. Det skyldes, at det kom frem, at hun var blevet dømt som dårlig betaler. Fra 2005 blev hun politisk ordfører for partiet, og fra 2008 var hun ligeledes formand for folketingsgruppen. Begge poster trak hun sig fra i januar 2011, da det blev afsløret, at der var uorden i hende og manden, Erik Skov Pedersens, privatøkonomi. Senere blev Erik Skov Pedersen idømt tre års fængsel i en sag om bedrageri. Henriette Kjær undlod at stille op ved sidste folketingsvalg. I samarbejde med Newspaq af Nyhedsbureauet Newspaq Karrierekick KarriereKick Tue, 15 May 2012 11:45:32 +0100 http://raeson.dk/2012/samuelsen-jeg-k%c3%a6mper-for-alle-dem-der-ikke-er-deres-l%c3%b8n-v%c3%a6rd/ ?Jeg går af, hvis det lykkes at halvere selskabsskatten, hæve pensionsalderen til 68 år og komme ned på 40 procent skat på arbejde. Så har jeg gjort mere for det danske velfærdssamfund, end samtlige af mine politiske kollegaer har gjort de seneste 30 år,? siger Anders Samuelsen (LA) til RÆSON. INTERVIEW af Lasse Marker, medlem [...] Lignende artikler:USA: Fagforeninger kæmper for deres liv Udenomssnak: Sådan gør Anders Samuelsen ANDERS SAMUELSEN TIL RÆSON: Glem reformangsten – danskerne er parate Villads Andersen RÆSON Mon, 14 May 2012 10:59:05 +0100 http://raeson.dk/2012/as140512/ ?Jeg går af, hvis det lykkes at halvere selskabsskatten, hæve pensionsalderen til 68 år og komme ned på 40 procent skat på arbejde. Så har jeg gjort mere for det danske velfærdssamfund, end samtlige af mine politiske kollegaer har gjort de seneste 30 år,? siger Anders Samuelsen (LA) til RÆSON. INTERVIEW af Lasse Marker, medlem [...] Lignende artikler:Udenomssnak: Sådan gør Anders Samuelsen ANDERS SAMUELSEN TIL RÆSON: Glem reformangsten – danskerne er parate Villads Andersen RÆSON Mon, 14 May 2012 10:59:05 +0100 http://www.information.dk/300704 Vi har stået her før. Hver gang et autoritært regime tildeles værtsrollen for en international kulturbegivenhed, vender det samme, uløste dilemma tilbage: Should we stay or should we go? Skal vores politikere møde op og ytre kritik ? eller skal de straffe styret ved at holde sig væk? Det er den politiske tilstedeværelse, der diskuteres, ikke sportsfolkenes ? for ingen politikere vil ofre det, der for alvor betyder noget for vælgerne: nationens helte. Rasmus Bo Sørensen Nyheder fra information.dk | information.dk Fri, 11 May 2012 21:33:49 +0100 http://www.information.dk/300704 Vi har stået her før. Hver gang et autoritært regime tildeles værtsrollen for en international kulturbegivenhed, vender det samme, uløste dilemma tilbage: Should we stay or should we go? Skal vores politikere møde op og ytre kritik ? eller skal de straffe styret ved at holde sig væk? Det er den politiske tilstedeværelse, der diskuteres, ikke sportsfolkenes ? for ingen politikere vil ofre det, der for alvor betyder noget for vælgerne: nationens helte. Rasmus Bo Sørensen Nyheder fra information.dk | information.dk Fri, 11 May 2012 21:33:49 +0100 http://www.uriasposten.net/archives/36857 I et blogindlæg på Jyllands-Posten argumenterer tidligere KU-formand Rune Kristiansen for, at borgerlige må være mere visionære, og eksempelvis kæmpe for ‘fri indvandring’. “Som konservativ er jeg ikke bange for andre kulturer… Sålænge folk overholder lovgivningen” uddyber han i kommentarsporet, og blotlægger på denne måde sin dybe naivisme og manglende konservative sindelag. Det står efterhånden klart, at venstrefløjen aldrig vil tage de nødvendige beslutninger for at stoppe indvandringen, men når konservative ligefrem ønsker multikultur, så er der noget helt galt. Det er hverken konservatisme eller liberalisme, det er idioti efter svensk mønster. Fra Weekendavisen – Sverige under forandring (ikke online). “I sidste uge rundede befolkningen i Sverige 9,5 millioner. Siden august 2004 år er folketallet øget med 500.000. Samtidig sker der en drastisk ændring af befolkningens sammensætning. Fødselsoverskuddet for perioden 2004-11 udgjorde ifølge Statistiska Centralbyrån ca. 137.000, hvoraf mødre født i ikke-vestlige lande stod for ca. 22.000 fødsler. Resten af stigningen i folketallet skyldes helt overvejende indvandring fra ikke-vestlige lande, nemlig asylsøgere og familiesammenførte fra lande som Afghanistan, Irak og Somalia. Arbejdsindvandringen udgør derimod kun en mindre del af stigningen i perioden. … Antallet af opholdstilladelser med en af tre former for flygtningestatus fra 2004-11 udgjorde knap 50.000, mens antallet af familiesammenførte udgjorde omkring 250.000. Og stigningen fortsætter. Især fra Somalia. [...] Indvandringen lægger et stort økonomisk pres på den svenske velfærdsmodel. Det tager adskillige år før indvandrere, der kommer som asylsøgere eller familiesammenførte, kommer i beskæftigelse og bliver selvforsørgende. Beskæftigelsesgraden for personer født i Sverige er 68, mens den er 54 for personer født uden for Europa. Beskæftigelsesgraden er lavest for kvinder, og integrationsminister Erik Ullenhaug fra det liberale Folkpartiet bebudede i sidste måned, at han har planer om at ændre reglerne for barselsorlov, den såkaldte forældreforsikring, som giver ret til sammenlagt 480 dages orlov i løbet af barnets første otte leveår. Disse regler administreres således, at familier der kommer til Sverige og medbringer børn under otte år, har ret til 480 dages frihed pr. barn. Da der ofte er tale om flere børn, kan der gå adskillige år, før disse kvinder kommer på sprogskole, for slet ikke at tale om i arbejde. Erik Ullenhaug mener, at det er en del af årsagen til kvindernes dårlige integration. Endnu har han ikke fremsat noget konkret forslag, men han er allerede blevet beskyldt for diskrimination…” Kim Møller Uriasposten Thu, 10 May 2012 07:46:09 +0100 http://www.denmarkonline.dk/1/2012-19-skattestoppet-skattelettelser-har-tomt-skattekassen-kr-257-mia Økonom Henrik Herløv Lund har opgjort det samlede tab af Danmarks bekendtskab med VK-regeringens skattestop samt skattelettelser siden 2002 til 2010 med støtte fra Dansk Folkeantiparti til Kr. 257 Mia. Se tabel på side 3 i denne pdf, som åbner i nyt vindue: / 2020 - plan: Vi har ikke råd til (EJENDOMSVÆRDI)SKATTESTOPPET ! (henrikherloevlund.dk) (8. maj 2011) læs mere FlemmingLeer Denmarkonline.dk - blognyheder om politik Wed, 09 May 2012 10:10:32 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/DenmarkOnline/~3/v7FoSnympns/2012-19-skattestoppet-skattelettelser-har-tomt-skattekassen-kr-257-mia Økonom Henrik Herløv Lund har opgjort det samlede tab af Danmarks bekendtskab med VK-regeringens skattestop samt skattelettelser siden 2002 til 2010 med støtte fra Dansk Folkeantiparti til Kr. 257 Mia. Se tabel på side 3 i denne pdf, som åbner i nyt vindue: / 2020 - plan: Vi har ikke råd til (EJENDOMSVÆRDI)SKATTESTOPPET ! (henrikherloevlund.dk) (8. maj 2011) læs mere FlemmingLeer Denmarkonline.dk - blognyheder om politik Wed, 09 May 2012 10:10:32 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/DenmarkOnline/~3/v7FoSnympns/2012-19-skattestoppet-skattelettelser-har-tomt-skattekassen-kr-257-mia Økonom Henrik Herløv Lund har opgjort det samlede tab af Danmarks bekendtskab med VK-regeringens skattestop samt skattelettelser siden 2002 til 2010 med støtte fra Dansk Folkeantiparti til Kr. 257 Mia. Se tabel på side 3 i denne pdf, som åbner i nyt vindue: / 2020 - plan: Vi har ikke råd til (EJENDOMSVÆRDI)SKATTESTOPPET ! (henrikherloevlund.dk) (8. maj 2011) læs mere FlemmingLeer Denmarkonline.dk - blognyheder om politik Wed, 09 May 2012 10:10:32 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/DenmarkOnline/~3/v7FoSnympns/2012-19-skattestoppet-skattelettelser-har-tomt-skattekassen-kr-257-mia Økonom Henrik Herløv Lund har opgjort det samlede tab af Danmarks bekendtskab med VK-regeringens skattestop samt skattelettelser siden 2002 til 2010 med støtte fra Dansk Folkeantiparti til Kr. 257 Mia. Se tabel på side 3 i denne pdf, som åbner i nyt vindue: / 2020 - plan: Vi har ikke råd til (EJENDOMSVÆRDI)SKATTESTOPPET ! (henrikherloevlund.dk) (8. maj 2011) læs mere FlemmingLeer Denmarkonline.dk - blognyheder om politik Wed, 09 May 2012 10:10:32 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/Dansk-politik/~3/y-PUjBDY6CQ/ Utilfredshed med sin vælgerforening, har fået sønderborg eneste konservative byrådsmedlem til at skifte til Venstre. Det skriver Lokalavisen.dk. Byrådsmedlem og formand for sundhedsudvalget Jesper Rosanes forlader De Konservative og fortsætter i Venstres byrådsgruppe. Jesper Rosanes begrunder selv skiftet med total tavshed fra bestyrelsen i den konservative vælgerforening, og at han finder det åbenlyst, at han ikke indgår i bestyrelsens fremtidsplaner. - Jeg har ingen kontakt haft til den nye bestyrelse, siger Jesper Rosanes til Lokalavisen.dk. Om hvad han kan tilbyde sine nye gruppefæller, siger han: - De to partier ligger tæt på hinanden, og jeg tilfører nok Venstre lidt socialrealisme. Venstre i Sønderborg er glade for deres nye medlem, skriver formanden for vælgerforeningen i en pressemeddelelse. (DTG) Skiftet ændrer ikke på magtforholdet i kommunen. Og så lige: Socialrealisme? Hvor kom den lige fra? Fordi det jo er en kendt sag, at direktører har en udpræget føling med hvad der foregår på samfundets bund og har levet et “hard knock life”. Jeg håber sørme, at han er blevet fejlciteret. Kilde: Lokalavisen.dk David Troels Garby Dansk-politik.dk Wed, 09 May 2012 06:20:20 +0100 http://jonathannielsen.wordpress.com/2012/05/07/har-de-konservative-opgivet-det-frie-marked/ Ved mødet i Hillerød Byråd den 25. april kunne man høre det konservative byrådsmedlem, Finn Hansen, forklare, at han ikke tør skrive under på aftalen om kommunens køb af E.Ons fjernvarmeværk i Skævinge, før der foreligger ?en udmelding om, hvorvidt man bare kan melde sig ud.? Finn Hansens erklæring var en slet skjult kritik af [...] jonathannielsen Jonathan Nielsen Mon, 07 May 2012 22:12:54 +0100 http://blogs.bt.dk/hennychristensen/2012/05/06/velkommen-til-virkeligheden/ KOMMENTAR: Enhedslisten og regeringen strides. Thorning og Johanne Schmidt-Nielsen har brug for at finde hinanden På valgnatten i september forudså Enhedslistens frontfigur Johanne Schmidt-Nielsen nye tider i dansk politik. Hendes parti havde tredoblet mandattallet. Den foretrukne statsministerkandidat, Helle Thorning-Schmidt, kunne danne regering. Sikke en fest. Når venstrefløjens dronning i denne weekend står ansigt til ansigt med sit eget bagland til Enhedslistens årsmøde på Nørrebro i København, står frustrationerne i kø. De nye tider i dansk politik lader vente på sig. Opfattelsen er, at Thornings regering fører borgerlig politik og slet ikke er det røde alternativ, som Johanne Schmidt-Nielsen forudså på valgnatten. Forude venter store velfærdsreformer, som regeringen hellere vil aftale med Venstre, for der er hverken råd eller vilje til at opfylde Enhedslistens krav. De Radikales Margrethe Vestager skal nok slå bremsen i. Velkommen til virkeligheden. Enhedslisten er støtteparti for en regering, hvis økonomiske politik man er fundamentalt uenig i. Op til årsmødet blev det åbenlyst for alle, at forholdet mellem Enhedslisten og regeringen – og især Socialdemokraterne – er anspændt. Johanne Schmidt-Nielsen brugte sin tale 1. maj på at gå i kødet på regeringen. På årsmødet slog hun fast, at Enhedslisten ikke lader sig true til at makke ret. Flertallet for en kommende finanslov er ikke hjemme med automat-stemmer fra Enhedslisten, lyder budskabet fra Nørrebro. Skulle det komme dertil, at flertallet smuldrer, ja så er det ikke Enhedslisten, der vælter regeringen, men regeringen, der vælter sig selv, lyder den skæbnefortælling, som venstrefløjspartiet bygger op i disse dage. Forholdet mellem regering og støtteparti er på ingen måde, som da VK sad på magten loyalt bakket op af Dansk Folkeparti. Enhedslistens kurs er langt mere konfrontatorisk, og fra Socialdemokraterne lyder også hvasse ord. Som da Pernille Rosenkrantz-Theil, Enhedslistens tidligere stjerne og nu folketingsmedlem for S, forleden beskyldte Johanne Schmidt-Nielsen for at ?galpe op? som en elevrådsformand. Kunne man forstille sig, at Anders Fogh Rasmussen havde hånet Pia Kjærsgaard på tilsvarende vis? Nej, vel. De Konservative var ude med riven, men blev på ingen måde belønnet for det. Nok tænker Enhedslisten flyvske tanker, der kan trænge til et realitetstjek, og nok er der behov for, at regering og støtteparti finder fodslag, men tror S virkelig på, at et frontalangreb på Johanne fremmer processen? Tilbage på Nørrebro er Johanne Schmidt-Nielsens udfordring nu at sikre sig bevægelsesfrihed, så hun kan manøvrere på Borgen uden at skulle spørge det kritiske og årvågne bagland til råds hele tiden. I baglandet er der folk, som gerne vil binde og baste folketingsgruppen og som har hede drømme om, at en finanslov skal til urafstemning blandt medlemmerne. I forvejen skal f.eks. en finanslov til godkendelse i Enhedslistens hovedbestyrelse. Johanne Schmidt-Nielsens banken løs på regeringen skal mildne baglandet, men efter landsmødet venter hverdagen, hvor hun skal demonstrere, at hun er i stand til at levere varen. Skaffe resultater, der er røde nok til at tilfredsstille det frustrerede bagland. Lige som regeringspartierne må blive enige om, hvad der er råd til at give Enhedslisten for at sikre mandat nummer 90. Ellers kan resultatet af konfrontationerne i yderste konsekvens blive, at Danmark får en ny regering – under ledelse af Lars Løkke Rasmusssen. Henny Christensen Henny Christensen Sun, 06 May 2012 08:18:20 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/what2012/~3/WP0diDaJGls/ Der bliver ingen bred aftale om at tage fra rige kommuner og give til de fattige. Konservative trækker sig fra forhandlingerne og tager Venstre med.Read the original: Udligningsreform er en død sild administrator What!? Wed, 02 May 2012 11:56:00 +0100 http://blogs.jp.dk/klarkontantkristensen/2012/04/27/den-konservative-respirator/ Et sygt parti? Melding fra “den politiske lægestab”: Det Konservative Folkeparti holdes pt. kunstigt i live! Tilstanden er yderst kritisk, men dog stabil. Der er kun kernevælgere tilbage - og dem er der markant færre af, end man hidtil har troet. Der er overhængende fare for, at “kritisk tilstand” snart ændres til “døende”. Som en ekspert - tidligere partiformand Hans Engell - understreger: “aldrig, aldrig, ALDRIG har (Det Konservative Folkeparti) ligget stabilt under fem procent. End ikke i Estrups tid!”. Sygdommens årsag er der fortsat tvivl om. I følge nogle er det en selvforskyldt suicidal adfærd, mens andre - typisk internt i partiet - mener, at det er medierne som har bragt sygdommen til. Jeg har været medlem af og aktiv i den konservative bevægelse fra før jeg blev myndig. Jeg har således lagt mange timer i Det Konservative Folkeparti, Konservativ Ungdom (KU), Danmarks Konservative Studerende (DKS) og sågar Folkeligt Oplysningsforbund (FOF). Jeg været aktiv lokalt og nationalt og bevægelsens nuværende position er selvsagt vældig deprimerende for mig. At skrive dette blogindlæg vil af nogle nok kunne opfattes som ren masochisme, men for mig er det en manifestation. Det er ikke KU, der ofte er i medierne med klare konservative budskaber og som medlemsmæssigt har haft vokseværk i det meste af det nye årtusinde, der er i problemer. Det er ikke DKS, der ofte bidrager til den filosofiske debat om konservatismen, der er i problemer. Og det er ikke FOF, der er et af Danmarks største oplysningsforbund, der er i problemer. Det er i Det Konservative Folkeparti, at problemerne er. Problemer som man ikke ser i de konservative søsterpartier i resten af Europa. Uanset om man hælder til at tro, at problemet mest skyldes interne eller eksterne forhold, så er det for mig at se et faktum, at det grundlæggende set er et POLITISK problem: En politisk slingrende kurs under den borgerlige regering, et manglende sammenhængende politisk projekt og for dårlig kommunikation i forhold til at fremhæve de konservative sejre. Hertil er så kommet en række personorienterede sager i medierne. Jeg nævner blot Bendt, Lene, Naser og Henriette - som alle har været igennem mediemøllen med mere eller mindre “dårlige sager”. Hertil kom det pudsige - og pludselige - “broderskab” med de radikale midt under den seneste valgkamp. Sidstnævnte handling gjorde det godt nok acceptabelt for borgerlige vælgere som var trætte af Dansk Folkepartis indflydelse at stemme radikalt - og på den måde kan man jo godt sige, at Det Konservative Folkeparti gjorde Danmark en stor tjeneste (og heri ligger så det suicidale element) ved at sikre en radikal fremgang som kunne holde Enhedslisten udenfor, og endda minimere SF’s indflydelse i den røde regering - men det fjernede så også alle andre end kernevælgerne fra Det Konservative Folkeparti. De - få - øvrige vælgere der var, gik ganske enkelt i hver sin retning. Det er sjældent før set, at et parti på den måde ofrer sig selv til fordel for et andet - og det er bestemt meget tænkeligt, at den konservative handling vil få en ædelmodig omtale i historiebøgerne engang - men hvor meget kan man bruge heroisk omtale til, når man er død? Så meget om sygdommen. En ting er jo at diagnosticere, en anden at helbrede. Men hvordan kurerer vi patienten? En mulig kur? Det første må være et opgør med linjen under VKO-flertallet. På Venstres landsmøde i 2008 foretog Anders Fogh Rasmussen f.eks. et opgør med Venstres hidtidige klima- og energipolitik - med ordene “Jamen, det var måske også forkert” ændrede han markant politisk linje - så mere end dét skal der måske ikke til. En simpel indrømmelse overfor de borgerlige vælgere af, at man måske nok tog fejl - “det var måske forkert”. Selvfølgelig er der ingen garanti for - det er endda tvivlsomt - at der vil være tale om et “quick fix” for Det Konservative Folkeparti, men det er nødvendigt at starte med at gøre op med fortiden, førend man begynder en ny fremtid. Næste skridt - som man allerede er begyndt at tage med formuleringen af et nyt partiprogram - er at formulere, hvad man så vil i fremtiden. Det er dog ikke nok at ændre ordene i det politiske program. De nedfældede ord skal følges op af reel handling i Folketingssalen. Kernebudskaberne i konservatismen skal mejsles ind i væggen i gruppeværelset (Hvis Joachim B. Olsen kan overnatte dér, så kan vi vel også gøre med væggene, hvad vi vil) og det skal være slut med enkeltstående udmeldinger, der strider mod vores grundlæggende konservative værdier. Vi skal ikke skræmme flere kernevælgere væk og vi skal turde tage kampen mod Venstre og LA. Ingen af de to partier er faktisk så rene og klare i deres politik, som de gerne vil bilde os ind - så der er masser af muligheder at udnytte. Som en anden formulerede dét omkring konservative: “Konservative sad på sager som afskaffelse af efterløn og lavere skat, men det blev Løkke, der høstede den første og nu LA, der profiterer af den anden.” Skatten er selvfølgelig oplagt at tage fat på igen. Det er fint nok, at LA også har skat som en mærkesag, derfor bør det ikke mindre være vores mærkesag også, og der er sådan set ingen grund til, at vi begynder at konkurrere med LA om skattesatsens størrelse. De fleste hårdtarbejdende danskere er reelt set nok ligeglade med om vi i første omfang ender med en flad skat på 40% eller 42%. Begge satser er i øvrigt i mine øjne for højt. Men der er andre områder, som vi også skal markere os på - og hvor vi godt kan konkurrere lidt med LA om hvordan fremtidens borgerlige samfund bør indrettes - og her er det helt centrale selvfølgelig indretningen af et fremtidigt velfærdssamfund. For nogle år tilbage formulerede - eller omformulerede om man vil - Per Stig Møller begrebet om “den sociale indignation” som baggrund for det at være konservativ. At grunden til, at man var konservativ var fordi man var socialt indigneret - ordet “indigneret” betyder iflg. ordbogen “harmfuld, opbragt, oprørt e.l.” - altså man er godt og grundigt træt og sur… over de sociale forhold. Og det BURDE vi faktisk være som konservative. Jeg er i hvert fald pænt indigneret over den forskelsbehandling, der er på unge som vælger at uddanne sig - og de som vælger at nasse på samfundet. Det starter den dag, hvor du fylder 18 og er færdig med din ungdomsuddannelse. Så kan du vælge mellem at starte op på en videregående uddannelse, hvor din maksimale SU som udeboende er knap 5000 kr. om måneden - ELLER du kan vælge at gå ned på kommunen og komme på kontanthjælp til knap 7000 kr. om måneden, her kan du så gå rundt og filosofere lidt over, hvad du muligvis engang vil med livet… Hvis du så er pige - så kunne der jo så ske det på et tidspunkt, at du blev gravid - og det kunne jo endda være sådan, at barnets far ikke lige var noget for dig. Her står du så igen med en valgmulighed: Du kan gøre din uddannelse færdig og få dig et job, med det resultat, at du som nyuddannet akademiker får udbetalt ca. 15.500 kr. efter skat og skal selvfølgelig betale fuld pris for børnepasning mv. ELLER du kan gøre som det efterhånden berømte eksempel “fattig-Carina” og droppe alt hvad der hedder uddannelse og gå på kontanthjælp, hvorefter du kan have en månedlig indkomst på kr. 15.700,- efter skat - og selvfølgelig rabat på børnepasningen oveni. Jeg fatter ikke, hvorfor den sociale indignation ikke er større. For der er masser af den slags eksempler. Jeg forstår heller ikke helt den konservative snak om “målrettede velfærdsydelser” - det er er noget med, at vi skal tage ydelser væk fra dem, der “tjener” mest… hvad er det for noget bavl - det er da også dem der betaler mest i skat. Hvad med i stedet at tage noget væk fra alle de asociale individer, som ikke gider at tage sig en uddannelse og ikke gider at finde sig et arbejde? Den rigtige konservative politik må være, at vi skal tage de fleste velfærdsydelser væk fra alle - og det bliver vi i øvrigt nødt til af den simple årsag at intet samfund i længden kan overleve rent økonomisk - og i øvrigt heller ikke rent moralsk - ved at dele velfærdsydelser ud som vi gør. Tag f.eks. SU - skal den afskaffes for hjemmeboende? Skal den gradueres efter forældres indkomst? Skær dog igennem og så afskaf SU’en fuldstændigt - det går fint i andre lande. Der findes masser af lånemuligheder - og hvis man så endelig vil belønne de, der tager sig en uddannelse, så giv dem dog en kontant belønning den dag, de er færdige. Giv dem f.eks. deres første års lønindtægt skattefrit. Eller tag børnechecken - er det ikke urimeligt at folk med store indtægter får børnecheck? Jo - men det er sådan set (næsten) ligeså urimeligt at folk med små indtægter får børnecheck. Det at få børn er en selvvalgt glæde og ikke en tjeneste som man gør samfundet og derfor bør man selvfølgelig også betale selv. Derimod fortjener vi alle - også børnefamilierne - at få lov til at beholde en større del af vores penge selv, så afskaf dog børnechecken for alle og sæt skatten ned i stedet. I takt med, at vi i øvrigt fjerner flere og flere velfærdsydelser, så kan vi jo så også reducere i antallet af offentligt ansatte til at administrere ydelserne - og herved spare endnu mere - måske bliver det endda muligt at nå LA’s tilfældigt udtrukne tal på 40.000 offentligt ansatte. Og på sigt bliver skattesystemet måske endda så enkelt at enkeltpersoner og virksomheder kan finde ud af deres skat selv - hvilke ressourcer vil der så ikke blive frigjort. Fremtidsudsigter? Alt det her, det starter med Det Konservative Folkeparti, og det starter med den politik som konservative skal til at formulere i et nyt partiprogram i de kommende måneder - men så sandelig også i den konkrete udmøntning af holdningerne i den politik som føres på Christiansborg. Det politiske grundlag - de politiske formuleringer - og de politiske resultater er dét som et parti bliver bedømt på. Selvfølgelig kan man diskutere personer - og det er klart at når de går dårligt kan man selvfølgelig også - internt - debattere Lars Barfoeds rolle, men det er faktisk ham, der har taget initiativ til en ny politisk debat hos de konservative, samtidig er han begavet, sympatisk, og han har styr på konservatismen. Han kan meget vel være den helt rette mand til at lede partiet frem - bare han nu ikke bliver bange for den konservative skygge og lægger låg på debatten om fremtidens konservative politik inden den har fået lov til at koge i et stykke tid - og inden at det er trukket en ny streg i sandet, sagt undskyld for tidligere fejltagelser og vist et politisk mod til at ville være konservative. Jeg ser frem til her på bloggen at komme med bud på, hvad konservatismen bør indeholde, hvordan konservatismen kan formidles bedre og i det hele taget at forsvare konservatismen. Rune Kristensen Klar - Kontant - Kristensen Fri, 27 Apr 2012 11:24:42 +0100 http://www.information.dk/299347 Flere forsvarsforligspartier advarer i skarpe vendinger forsvarsminister Nick Hækkerup (S) mod at drible uden om Folketinget i sin iver efter at lægge Forsvarskomman-doen ind under Forsvarsministeriet. »Jeg anser det for helt udelukket, at ministeren vil gøre noget så vanvittigt,« lyder reaktionen fra De Konservatives forsvarsordfører Lene Espersen. Og samme reaktion kommer fra Dansk Folkepartis forsvarsordfører Marie Krarup. »En så væsentlig ændring af det danske forsvars organisering er naturligvis forligsstof,« siger hun. »Hvis ministeren vælger at gå uden om forligspartierne, får han godt nok svært ved at få ret meget igennem Folketinget fremover«. Charlotte Aagaard Nyheder fra information.dk | information.dk Wed, 25 Apr 2012 22:19:01 +0100 http://www.information.dk/299347 Flere forsvarsforligspartier advarer i skarpe vendinger forsvarsminister Nick Hækkerup (S) mod at drible uden om Folketinget i sin iver efter at lægge Forsvarskomman-doen ind under Forsvarsministeriet. »Jeg anser det for helt udelukket, at ministeren vil gøre noget så vanvittigt,« lyder reaktionen fra De Konservatives forsvarsordfører Lene Espersen. Og samme reaktion kommer fra Dansk Folkepartis forsvarsordfører Marie Krarup. »En så væsentlig ændring af det danske forsvars organisering er naturligvis forligsstof,« siger hun. »Hvis ministeren vælger at gå uden om forligspartierne, får han godt nok svært ved at få ret meget igennem Folketinget fremover«. Charlotte Aagaard Nyheder fra information.dk | information.dk Wed, 25 Apr 2012 22:19:01 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/KonservativeStudenter/~3/2InB-EtIF2k/ FN’s Menneskerettighedskonvention blev i sin tid formuleret for at beskytte borgerne mod overgreb fra staten og var bl.a. en reaktion på mellemkrigstidens totalitære diktaturer. I dag kan selv banale tilfælde takseres som brud på menneskerettighederne, men hvad betyder det for rettighedernes anvendelighed i forhold til at beskytte borgernes basale rettigheder? Menneskerettighedsjuristen Jacob Mchangama (CEPOS) har rejst en kritik af menneskerettighederne og den rettighedsindustri, som er vokset op omkring dem. Han hævder, at der er i dag gået inflation i rettighederne, hvilket i sidste ende betyder, at rettighederne udvandes ? og måske endda at menneskerettighederne kan bruges som argument for at begrænse borgernes frihed. Vi indbyder til foredrag med efterfølgende debat. Tid: Mandag d. 7. maj Sted: Preben Hornung Stuen Arrangementet er gratis og åbent for alle. Konservative Studenter Konservative Studenter Tue, 24 Apr 2012 14:11:21 +0100 http://www.information.dk/299158 Økonomisk ansvarlighed, solidaritet, krone for krone, arbejderparti, civilsamfund, dannebrog. De politiske kampe handler i stigende grad om retten til at definere betydningen af centrale begreber, og derfor forsøger partierne at overtage og redefinere modstandernes slagord. Det sker, når Statsminister Helle Thorning-Scmidt (S) bruger borgerlig krone for krone-retorik, eller når beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) fremhæver civilsamfundets essentielle rolle for fremtidens velfærdssamfund ? de sidste mange år har civilsamfundet nemlig været højrefløjens frivillige alternativ til den professionelle statsbetalte velfærd. Sven Johannesen Nyheder fra information.dk | information.dk Mon, 23 Apr 2012 20:54:22 +0100 http://www.information.dk/299158 Økonomisk ansvarlighed, solidaritet, krone for krone, arbejderparti, civilsamfund, dannebrog. De politiske kampe handler i stigende grad om retten til at definere betydningen af centrale begreber, og derfor forsøger partierne at overtage og redefinere modstandernes slagord. Det sker, når Statsminister Helle Thorning-Scmidt (S) bruger borgerlig krone for krone-retorik, eller når beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) fremhæver civilsamfundets essentielle rolle for fremtidens velfærdssamfund ? de sidste mange år har civilsamfundet nemlig været højrefløjens frivillige alternativ til den professionelle statsbetalte velfærd. Sven Johannesen Nyheder fra information.dk | information.dk Mon, 23 Apr 2012 20:54:22 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/KS-Critique/~3/KXyc7fMFXDQ/ Poul Schlüter er Danmarks eneste konservative statsminister siden stiftelsen af Det Konservative Folkeparti i 1915. Det er derfor ikke så underligt, at han inden for partiet er blevet en nærmest mytologisk skikkelse, som på mange områder har overtaget den rolles som John Christmas Møller tidligere havde. Senere konservative partiledere har alle målt sig i forhold til ham, og ikke mindst har andre målt dem i forhold til ham – oftest med et resultat, der ikke har været gunstig for efterfølgerne. Men skiftende konservative ledelser har også villet gøre gældende, at de videreførte Poul Schlüters pragmatiske socialkonservatisme, hvor man ikke var “så konservativ så det gjorde noget”, og altid forlod en forhandling med et forlig under armen. I denne artikel rejser historikeren Anders Orris to spørgsmål, der rykker ved billedet af Poul Schlüter. For det første var Poul Schlüter virkelig et eksempel på en blød midterorienteret konservativ og var den denne ideologiske linje, der genrejste partiet fra han trådte til i 1976? For det andet, hvad var egentligt resultaterne af Schlüters periode som statsminister? Angående det første påviser Orris, at Schlüter i udgangspunktet identificerede sig med partiets højrefløj, der med landsretssagfører Kristian Mogensens 11 teser havde lanceret en liberalt influeret reformkonservatisme: Den kurs, Kristian Mogensen udstak, tog udgangspunkt i en oppositionel stillingtagen til velfærdsstat og skattetryk, og en refokusering på klassisk konservativt tankegods som skepsis over for forhastede samfundsforandringer, et klart og præcist forsvar for retsstaten og endelig et forsvar for selvforsørgelse, flid og iværksætteri. I praksis indebar den stillingtagen, at Schlüter bekendte dels kulør i forhold til, hvilken fraktion der kunne se frem til at nyde fremme, dels kulør i forhold til, hvilken rådgiverkreds han søgte. Denne udprægede ideologisk konservative linje, knyttede Schlüter imidlertid til et ønske om altid at opnå konkrete resultater, derfor fik han fra starten ry af at være pragmatiker. Først relativt sent i sin embedsperiode kaste han sit lod i venstrefløjens vægtskål, hvilket i følge forfatteren var en af årsagerne til, at en bedømmelse af Schlüters tid snarest må falde negativt ud, som et eksempel på, at man ikke var i stand til at gøre, hvad der skulle til for at skabe et mere konservativt samfund: I Poul Schlüters statsministertid vedblev de offentlige udgifter med at stige. Tre, fire og fem procent på årsbasis ? trods den økonomiske krise. Schlüter gennemførte generøse overenskomster, der gav stærkt fordyrende lønfremgange på fem, otte, endog ti procent. Schlüter gennemførte også en række andre fordyrende indgreb, som vi aldrig er sluppet af med. Momsen steg, afgiftstrykket ligeså. Nok fik indkomstskattetrykket et nøk nedad, men kun som led i den måske mest bekymrende udvikling i Vesteuropa: At skiftende og partimæssigt forskellige regeringer lader indkomstskattetrykket falde, alt imens beskatningen øges tilsvarende ? eller mere ? på en række andre områder. Printervenlig udgave Anders Orris (f. 1984), stud. mag., og BA i historie og litteraturvidenskab fra Syddansk Universitet i Odense. Formand for Konservativ Ungdom i Odense og tidligere folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti. Red. Critique Mon, 23 Apr 2012 10:53:13 +0100