De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et deltagelse http://www.overskrift.dk Mon, 23 Apr 2012 15:01:28 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://www.hovedetpaabloggen.dk/2012/04/23/laegeforeningen-om-sociale-medier-lad-for-en-sikkerheds-skyld-vaere-med-det/ Guidelines for sociale medier er blevet populære og jeg vil i denne uge se nærmere på nogle eksempler og dele mine uforbeholdne meninger om, hvad gode guidelines efter min mening indeholder. Jeg mener jo sociale medier er kommet for at blive og at man stort set i alle organisationer har mere brug for at finde ud af, hvordan man vrider fordele ud af udviklingen – fremfor at skræmme livet af medarbejderne/medlemmerne. Første case er Lægeforeningen, for jeg har lige læst en PDF-folder fra dem med titlen “Sociale Medier – en guide for læger“. Dette er indledningen: “Sociale medier tilbyder en række nye muligheder for kommunikation. Men deres hurtighed, lette tilgængelighed og ofte mere personlige karakter betyder, at brugen af dem også potentielt kan have uønskede konsekvenser. Lægers arbejde er baseret på tillid. Mellem læge, patient og pårørende. Dertil kommer, at der på enhver arbejdsplads er rammer ? udtalte og uudtalte ? for, hvordan medarbejderne bør opføre sig. Læger kan som alle andre risikere, at ytringer på sociale medier om deres arbejdsplads, chefer, kolleger, arbejdsvilkår kan få negative konsekvenser.” Så er tonen slået an. Tillid er IKKE noget der forøges med brug af sociale medier – tværtimod kan anvendelsen få uønskede og negative konsekvenser. Faktisk er introduktionens første sætning om “en række nye muligheder” det tætteste disse guidelines kommer på at mene, at sociale medier har et potentiale. Resten er mere advarsler i stil med denne: “? Billeder Private billeder f.eks. fra en fest eller en strandtur er populære at dele, men de kan også betyde, at din chef eller dine patienter får et indblik i dit privatliv, som du gerne ville undgå.” Og længere nede i teksten: “HUSK, AT BORDET FANGER Når et billede, en tekst eller en samling af informationer først har ligget på internettet, så vil det altid ligge der. Også efter, du har slettet din kommentar, dit billede eller din pro? l igen. Dertil er det væsentligt at holde dig for øje, at selvom du kun har delt en kommentar eller et billede med dine venner, så kan alle ?nde det, hvis de gerne vil. Også fremtidige arbejdsgivere, samarbejdspartnere og kolleger, som du ikke kender i dag. Dertil er det relevant at notere sig, at virksomheden Facebook ejer det, brugerne lægger ud på siden. Det betyder, at de for eksempel kan bruge det til at promovere sig selv.” Jeg kan derimod ikke finde et afsnit, hvor Lægeforeningen forklarer lægerne, hvordan de ved selv at være aktive kan opbygge tillid og sikre, at de selv er med til at tegne billedet af faget/behandlingen/arbejdet? Og på trods af alle bekymringerne kan jeg heller ikke finde det afsnit, hvor man fortæller lægerne, hvor de skal henvende sig eller hvilke muligheder der faktisk er, hvis de finder indlæg på nettet, som de er kede af? Udfordringer forsvinder ikke, fordi læger lærer at stikke hovedet i busken Jeg er helt med på at læger (og andre i sundhedsfag) udfordres af, at internettet er blevet et sted, hvor man møder patienter, som gerne spørger hinanden og som sikkert også gerne ville spørge lægen til råds og som søger efter viden og information – sikkert også om deres nye læge. Alle autoriteter udfordres, når vi kan tale åbent sammen på nettet og når der gælder nye regler for, hvem der får taletid og hvem vi stoler på. Men jeg synes Lægeforeningen gør lægerne en bjørnetjeneste ved at jage dem en skræk i livet og påstå, at hvis man bare ignorerer sociale medier hårdt, undlader at dele noget eller stikker hovedet i busken, så forsvinder udfordringerne? Tværtimod ender vi efter min mening i endnu større grad med debatfora og blogs på nettet, som er blottet for sundhedsfaglige input, fordi læger (og andre sundhedsfagligt stærke personligheder) med viden og indsigt vælger deltagelsen fra (for en sikkerheds skyld) i stedet for at være der, hjælpe og informere ved at dele og deltage. Hvor er beskrivelsen af mulighederne? Jeg mangler afsnit i denne “guide”, hvor lægerne får at vide, hvordan patientfora (med eller uden læger) fungerer og hvordan læger kan lære noget nyt af at bruge sociale medier til videndeling, til at bygge netværk, til at lytte til patienter i fora og måske få (endnu) større forståelse for, hvad det er patienterne søger efter (og hvad det egentlig er, de finder på nettet når de googler lægens navn?). Hvor er kompetenceopbygningen? Jeg savner også beskrivelsen af, at sociale medier og nettets udvikling naturligvis er et område, som Lægeforeningen arbejder på at sikre at læger uddannes i, får noget godt ud af, er på forkant med og lærer at bevæge sig sikkert rundt i, til gavn for lægerne, for sundhedsvæsnet og ikke mindst for patienterne? Andre tilgange I USA – hvor alt jo er anderledes – har nogle læger fundet ud af at bruge sociale medier til kommunikation med patienterne og mere end 1300 læger er tilmeldt Twitter Doctors: Herhjemme har en gruppe læger startet en blog: “Læger uden filter” som ikke er en debat mellem læger og patienter om sygdomme og behandling, men som tager emner op der interesserer lægerne som blogger – og det er jo også en måde at bruge sociale medier på? Jeg mener bestemt ikke, at kombinationen af læger, patienter og sociale medier er uproblematisk, men jeg ser masser af muligheder i bedre kommunikation og derfor mener jeg også der er behov for tilgange der udover advarsler ansporer til, at folk med viden i alle fag får lært at bruge fremtidens redskaber – og det savner jeg i Lægeforeningens guide. Trine-Maria hovedetpaabloggen.dk Mon, 23 Apr 2012 10:32:00 +0100 http://www.hovedetpaabloggen.dk/2012/04/16/caines-arcade-en-9-arig-dreng-bliver-et-viralt-hit/ Caine er 9 år gammel og han har bygget en meget kreativ spillehal ud af papkasser (en Arcade) i sin fars forretning. Der kommer desværre ikke ret mange kunder – indtil den helt rigtige kommer forbi: Det er da sådan en historie, som er god at starte ugen med? Oer er skam også oprettet en mulighed for at sørge for at Caine kan komme i skole og måske bygge nogle rigtige maskiner senere i livet – du kan støtte sagen her: http://cainesarcade.com/ Trine-Maria hovedetpaabloggen.dk Mon, 16 Apr 2012 08:30:41 +0100 http://www.hovedetpaabloggen.dk/2012/04/14/mine-forste-5-ar-pa-twitter-og-et-par-erfaringer/ Jeg møder ofte den fordom, at Twitter ikke duer til noget i Danmark – og jeg skal være den første til at erkende at Danmark i stor stil er et Facebook-land og at Facebook på mange måder er lettere at komme i gang med for organisationer – blandt andet fordi Facebook meget dygtigt har lavet specifikke “sider” til organisationer med features og statistikker, der gør meget af social media arbejdet “lettere” (i hvert tilfælde i teorien). Når jeg alligevel gerne vil knytte et par ord til Twitter og advokere for, at du lige checker det ud igen, hvis du ikke allerede er grebet af de 140 karakterer, er det fordi jeg mener, Twitter kan noget andet og mere og mere interessant end Facebook. Hovedforskellen er som jeg ser det, at relationerne på Twitter ikke behøver være gensidige. Det er derfor lettere, at lære nye mennesker at kende. Man kan udvælge “helte” eller “humane filtre” som man kan følge, læse over skulderen, suge input og links fra – uden at der en forventning om, at man skal trykke “synes godt om” eller skrive begavede kommentarer. Mange er ikke klar over at Facebook er et elendigt luremedie. Man kan jo let blive fan af Villy Søvndal eller Lady Gagas sider på Facebook, hvor man ikke skal kende dem personligt og godkendes som deres venner. Men fansider er bare sådan indrettet, at hvis man ikke trykker “Synes godt om” eller kommenterer eller er engageret ved at dele nogle af opslagene videre, så holder Facebook op med at vise alle Villys taler eller Lady Gagas koncertdatoer. Årsagen er at Facebooks hovedinteresse er at skabe dit sociale netværk og Facebook går udfra at det du ønsker at være social om er det du aktivt tilvælger og snakker om. Man kan lidt hårdt sige at den stille reflektion, det at lytte uden selv at tale, ikke er særlig værdsat i Facebooks algoritme. Twitter derimod er et super luremedie. Man kan følge alle mulige og man kan sågar læse med på de samtaler, de har med andre helte – og man behøver principielt aldrig selv at give sig til kende, hvis man ikke har noget at sige. Der er ingen forventninger om, at man skal “synes godt om”, men hvis man alligevel synes godt om, så kan man favorisere et tweet (dvs en status) eller hvis man synes noget er virkelig godt og at flere skal vide det, så kan man re-tweete (RT)- det vil sige “gen-udsende” til sine egne følgere. Jeg er utrolig glad for mit netværk på Twitter. Jeg lærer konstant nye mennesker at kende og mange flere af de links jeg får er fra periferien af mit netværk (det man teoretisk ville kalde “weak ties”) hvilket betyder at jeg hører mange ting “første gang” på Twitter. På facebook (hvor jeg jo også stortrives – det er ikke nær det) snakker jeg primært med mennesker jeg kender igen. Det er for grænseoverskridende at følge fremmede der deler billeder og ferieminder og knuste hjerter, så jeg er tilbøjelig til at lukke af for flere som jeg bliver venner med hurtigere. Det er en fordel på Twitter at jeg ikke skal følge nye followers til gengæld, men jeg gør det ofte – og fodi de kun har 140 karakterer får jeg ikke alverdens private/ personlige informationer, men istedet deres gode inks eller gode, korte kommentarer på aktuelle sager. Prøv det – jeg er @trinemaria og jeg vil helt sikkert gerne tweete med endnu flere nye spændende mennesker de næste 5 år. Hvis du vil vide en masse mere om Twitter – så er overskrift.dk’s blog et godt sted at starte – de følger udviklingen tæt. Og hvis du har tips eller tricks eller erfaringer du vil dele om Twitter så fyr gerne løs her. Trine-Maria hovedetpaabloggen.dk Sat, 14 Apr 2012 00:43:12 +0100 http://www.hovedetpaabloggen.dk/2012/03/06/jernladyen-og-nogle-tanker-om-personlige-karakter-og-om-at-lytte-til-andre/ Jeg så “Jernladyen” i Hvalsø Bio i går. Jeg forstår godt, at Meryl Streep fik en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle – og jeg forstår godt at filmen har fået kritik for at fokusere for meget på hendes sygdom, selv om jeg ikke var generet af det, mens jeg så filmen. Jeg kunne bare godt have ønsket mig mere politik og flere nuancer i den politiske portrættering. Der var især en scene, der rørte mig – og jeg er ganske enkelt ikke klar over, om det er noget hun faktisk HAR sagt eller om det bare er i manuskriptet til filmen. Under alle omstændigheder synes jeg det var stærkt, poetisk – og jeg bilder mig ind også karakteristisk for hende. Hun er modvilligt gået til læge – og han vil vide, hvordan hun føler. Hun frabeder sig alt det føleri. “Spørg mig hellere, hvad jeg tænker” svarer hun. Og lægen spørger “hvad tænker du?” – og så kan du jo bare lige selv se her, hvad hun svarer, for lige præcis den scene er heldigvis på YouTube: “Watch your thoughts, for they become words. Watch your words, for they become actions. Watch your actions, for they become…habits. Watch your habits, for they become your character. And watch your character, for it becomes your destiny! What we think we become. My father always said that, and I think I am fine.” På dansk Vær opmærksom på, hvad du tænker, for tanker bliver til ord Vær opmærksom på dine ord, for ord bliver til handlinger Vær opmærksom på dine handlinger for de bliver til vaner Vær opmærksom på dine vaner, for de bliver din karakter Og vær opmærksom på din karakter, for den bliver din skæbne! Det vi tænker bliver vi til! Tankevækkende – også fordi filmen viser, at hun faktisk begår en slags karaktermord på sig selv ved overhovedet ikke at lytte til andre – ikke til sine kolleger og ikke til sine vælgere – ikke engang til sin familie… Og det bringer mig så til et interessant link fra McKinsey Quarterly, som har en artikel med titlen “The executive?s guide to better listening” (kræver formodentlig registrering, som er gratis), som handler om, at det er livsfarligt for ledere ikke at lytte. For at være en god lytter skal man kunne 3 ting: 1. Vise respekt for andres synspunkter For mig handler det om, ikke at skyde dem man taler med motiver i skoene. Prøv at forstå, hvad de siger, prøv at lytte med på deres idé. Mange mennesker lytter overhovedet ikke, men venter bare på selv at få lov at tale igen. Prøv at droppe den tilgang. Man kan jo altid vende tilbage til sin egen tankerække, når man er færdig med at lytte. 2. Holde mund Det er sørme svært, når man har så meget på hjerte. Jeg kender det selv :-) Omvendt har jeg som underviser efterhånden lært, at kun hvis man tier stille længe nok får dem man taler med tid til at tænke og at svare og kun når man selv er stille kan man mærke hvad der foregår. Jeg tror faktisk det også er MTs problem i filmen – at hun taler for meget og for skarpt til at kunne mærke de andre 3. Være modig og stille åbne spørgsmål Masser af mennesker – i følge McKinsey især ledere og i følge mig også alle mulige andre :-) – har en tendens til ikke at ville spørge ind til noget. Det er fordi spørgsmål viser, at der er noget man ikke ved – og det er jo ikke så rart, hvis man skal forestille at være chefen/eksperten eller den smarteste hipster. Jeg oplever det ofte selv – mennesker der ikke tør spørge, hvordan Facebook fungerer eller hvad der egentlig foregår i de der sociale netværk, men som i stedet snakker løs fra deres eget perspektiv – selv om jeg formoder, jeg er inviteret for at afklare et eller andet… Omvendt kunne jeg ganske givet også selv blive bedre til at spørge åbent og uforbeholdent i stedet for at gå ud fra … Spørg løs. Og lyt mere. Det er vist et godt tema for marts. Trine-Maria hovedetpaabloggen.dk Tue, 06 Mar 2012 21:58:06 +0100 http://www.hovedetpaabloggen.dk/2012/03/06/jernladyen-og-tanker-om-personlige-karakter-og-at-lytte/ Jeg så “Jernladyen” i Hvalsø Bio i går. Jeg forstår godt, at Meryl Streep fik en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle – og jeg forstår godt at filmen har fået kritik for at fokusere for meget på hendes sygdom, selv om jeg ikke var generet af det, mens jeg så filmen. Jeg kunne bare godt have ønsket mig mere politik og flere nuancer i den politiske portrættering. Der var især en scene, der rørte mig – og jeg er ganske enkelt ikke klar over, om det er noget hun faktisk HAR sagt eller om det bare er i manuskriptet til filmen. Under alle omstændigheder synes jeg det var stærkt, poetisk – og jeg bilder mig ind også karakteristisk for hende. Hun er modvilligt gået til læge – og han vil vide, hvordan hun føler. Hun frabeder sig alt det føleri. “Spørg mig hellere, hvad jeg tænker” svarer hun. Og lægen spørger “hvad tænker du?” – og så kan du jo bare lige selv se her, hvad hun svarer, for lige præcis den scene er heldigvis på YouTube: “Watch your thoughts, for they become words. Watch your words, for they become actions. Watch your actions, for they become…habits. Watch your habits, for they become your character. And watch your character, for it becomes your destiny! What we think we become. My father always said that, and I think I am fine.” På dansk Vær opmærksom på, hvad du tænker, for tanker bliver til ord Vær opmærksom på dine ord, for ord bliver til handlinger Vær opmærksom på dine handlinger for de bliver til vaner Vær opmærksom på dine vaner, for de bliver din karakter Og vær opmærksom på din karakter, for den bliver din skæbne! Det vi tænker bliver vi til! Tankevækkende – også fordi filmen viser, at hun faktisk begår en slags karaktermord på sig selv ved overhovedet ikke at lytte til andre – ikke til sine kolleger og ikke til sine vælgere – ikke engang til sin familie… Og det bringer mig så til et interessant link fra McKinsey Quarterly, som har en artikel med titlen “The executive?s guide to better listening” (kræver formodentlig registrering, som er gratis), som handler om, at det er livsfarligt for ledere ikke at lytte. For at være en god lytter skal man kunne 3 ting: 1. Vise respekt for andres synspunkter For mig handler det om, ikke at skyde dem man taler med motiver i skoene. Prøv at forstå, hvad de siger, prøv at lytte med på deres idé. Mange mennesker lytter overhovedet ikke, men venter bare på selv at få lov at tale igen. Prøv at droppe den tilgang. Man kan jo altid vende tilbage til sin egen tankerække, når man er færdig med at lytte. 2. Holde mund Det er sørme svært, når man har så meget på hjerte. Jeg kender det selv :-) Omvendt har jeg som underviser efterhånden lært, at kun hvis man tier stille længe nok får dem man taler med tid til at tænke og at svare og kun når man selv er stille kan man mærke hvad der foregår. Jeg tror faktisk det også er MTs problem i filmen – at hun taler for meget og for skarpt til at kunne mærke de andre 3. Være modig og stille åbne spørgsmål Masser af mennesker – i følge McKinsey især ledere og i følge mig også alle mulige andre :-) – har en tendens til ikke at ville spørge ind til noget. Det er fordi spørgsmål viser, at der er noget man ikke ved – og det er jo ikke så rart, hvis man skal forestille at være chefen/eksperten eller den smarteste hipster. Jeg oplever det ofte selv – mennesker der ikke tør spørge, hvordan Facebook fungerer eller hvad der egentlig foregår i de der sociale netværk, men som i stedet snakker løs fra deres eget perspektiv – selv om jeg formoder, jeg er inviteret for at afklare et eller andet… Omvendt kunne jeg ganske givet også selv blive bedre til at spørge åbent og uforbeholdent i stedet for at gå ud fra … Spørg løs. Og lyt mere. Det er vist et godt tema for marts. Trine-Maria hovedetpaabloggen.dk Tue, 06 Mar 2012 21:58:06 +0100