<?xml version="1.0" encoding="ISO-8859-1"?>
<!-- generator="FeedCreator 1.7.2" -->
<?xml-stylesheet href="rss.xsl" type="text/xsl"?>
<rss version="2.0">
    <channel>
        <title>Overskrift.dk seneste indlæg for tag: demokrati</title>
        <description>De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et demokrati</description>
        <link>http://www.overskrift.dk</link>
        <lastBuildDate>Sun, 12 Feb 2012 20:01:22 +0100</lastBuildDate>
        <generator>FeedCreator 1.7.2</generator>
        <image>
            <url>http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif</url>
            <title>Overskrift.dk logo</title>
            <link>http://www.overskrift.dk</link>
            <description>Overskrift.dk</description>
        </image>
        <docs>http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss</docs>
        <ttl>60</ttl>
        <item>
            <title>Kristendom fører ikke til demokrati</title>
            <link>http://karenmlarsen.eftertanke.dk/2012/02/12/kristendom-f%c3%b8rer-ikke-til-demokrati/</link>
            <description>Når man diskuterer islam og demokrati møder man ikke så sjældent den påstand, at mens islam er uforenelig med demokrati, ja så er det intet mindre en kristendommens skyld, at vi har demokrati i den vestlige verden, herunder Danmark. Påstanden er, at det Nye Testamente skaber en basis for demokrati som man helt savner i Koranen.
Hvis vi imidlertid prøver at se på kristendommens historie, så virker påstanden om at kristendommen er forklaringen på at vi har demokrati her i Danmark overordentlig mærkværdig. Danmark har været kristent siden ca. 1050, men demokrati har Danmark kun haft siden 1849. Hvis vores udgangspunkt er, at kun lande hvor kvinder har stemmeret er demokratiske, ja så blev Danmark først demokratisk i 1915.
Hvis kristendommen skulle føre til demokrati er det godt nok mærkeligt, at det i Danmark tog mindst knap 800 år! Og hvis det skulle have været Luthers kristendomsforståelse, som åbnede vores land for demokratiet, så er det jo også bemærkelsesværdigt, at Danmark blev luthersk i 1536 mens Grundloven først kom i 1849. Der gik altså mere end 300 år mellem reformationen og demokratiets indførelse. Mellem reformationen og Grundloven ligger i øvrigt enevældens tid. Og man kan jo sige meget om enevælden, men demokratisk var det system altså ikke lige frem. Enevælden var i stedet en ekstrem form for kongeligt diktatur. Den lutherske kristendom, der bakkede ivrigt op om enevælden og gav denne styreform religiøs legitimitet, synes altså som udgangspunkt at have ført Danmark i retning af mere diktatur frem for i retning af demokrati.
Problemet med påstanden om, at kristendommen skulle føre til demokrati pga. nogle særlige forhold ved de kristne kanoniske skrifter er simpelthen, at denne teori gør, at vi ikke kan forstå Europas historie i perioden fra kristendommens indførelse i Europa og frem til at demokratiet blev den anerkendte styreform. For teorien forudsætter jo, at man, hvis vi f.eks. taler om Danmark, i mindst knap 800 år var nogle teologiske båtnakker, som ikke fattede hvad der jo ellers åbenlyst fremgår af Bibelen.
I stedet viser historien jo, at kanoniske tekster ikke bliver forstået på samme måde over tid. Selvfølgelig kan vi som personligt troende have en forestilling om hvad Gud nu vil sige os (eller ikke vil sige os) med en bibeltekst. Men tager vi udgangspunkt i en på historievidenskabens metoder byggende forståelse af historiens gang, så kan vi ikke sige, at f.eks. middelalderkristendommens tanker om det kristne kongedømme, eller enevælde periodens kristne tanker om den enevældige kongemagt af Guds nåde, var fejltolkninger af Bibelen. De var i stedet i samtiden udbredte og almen anerkendte tolkninger af Bibelen. Ud fra den historisk kritiske metode må vi derfor sige, at Bibelen ikke har medført, at vi i Danmark i dag har demokrati. I stedet må vi snarere sige, at det er fordi vi har demokrati, at stort set alle kristne i dag tolker Bibelen sådan, at den muliggør demokrati. De kristne er med andre ord fulgt med tidsånden.
At der er tale om skriftende tider frem for skiftende tekster fremgår i øvrigt ganske udmærket af den rolle, som Romerbrevet kapitel 13, vers 1 til 7 spiller hhv. ikke længere spiller for den kristne forståelse af hvordan samfundet skal regeres. Her kan vi læse, at dem der regerer har deres magt fra Gud og at dem, der sætter sig op imod dem der regerer, sætter sig op mod Gud. Magten er altså sakral, den bygger på et guddommeligt mandat, på en guddommelig ordning. Dem der ikke vil acceptere den gældende ordning sætter sig altså op mod Guds orden og de vil blive ramt af Guds dom. Denne tekst var en af kongemagts teologiens ynglings tekster. For her har vi det jo sort på hvidt: kongen har sin magt fra Gud og styrer på Guds vegne. Den undersåt der måtte vove, at ville kræve politisk medindflydelse, sætter sig op imod Guds orden og vil bøde for det både her og hisset. Og sådan blev det da også prædiket fra lutheranske prædikestole i generationer.
I forhold til demokratiet er denne tekst dybt problematisk. For i henhold til den demokratiske samfundsforståelse kommer magten i samfundet ikke fra Gud men fra folket, der frit delegerer den til valgte repræsentanter, som de har ret til at erstatte med andre, hvis de er utilfredse med deres regeringsførelse. Magten i et demokrati er nemlig sekulær. Den er ikke hellig og uangribelig. Den skal i stedet underkaste sig borgernes regelmæssige dom.
Dermed kunne man jo så sige, at Bibelen umuliggør demokrati. Men sådan forholder det sig ikke. For i dag ignorer langt de fleste kristne Rom. 13,1-7 eller de har fundet en tolkning, der gør teksten ufarlig for demokratiet.
Afgørende for om en religiøs overbevisning kan forenes med demokrati er altså ikke de kanoniske tekster, som denne i princippet måtte trække på, men i stedet den tolkning, som disse tekster får. Og denne tolkning er i høj grad et produkt af det samfund og den tid, som fortolkerne lever i.
</description>
            <author>Karen M. Larsen</author>
            <source url="http://karenmlarsen.eftertanke.dk/feed/">Karen M. Larsen blogger om religion og tro</source>
            <pubDate>Sun, 12 Feb 2012 14:04:07 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Den knuste høvding</title>
            <link>http://overkanten.wordpress.com/2012/02/12/den-knuste-hovding/</link>
            <description>Billedet ovenfor rørte mig dybt, da jeg så det. Teksten der fulgte med gjorde det ikke mindre rørende: ?Mens aviser og tv taler om de kendtes liv modtog høvdingen for Kayapo stammen sit livs værste nyhed: Dilma, ?Brasiliens nye præsident har givet tilladelse til at bygge et enormt Hydroelektrisk kraftværk (verdens tredjestørste). Det er en [...]</description>
            <author>Mark Sinclair Fleeton</author>
            <source url="http://overkanten.wordpress.com/feed/">Overkanten</source>
            <pubDate>Sun, 12 Feb 2012 12:51:39 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Lidt om demokratisk stil ifm. mit forslag om skøjtebane på Nandrupsvej</title>
            <link>http://baldersf.dk/2012/02/11/lidt-om-demokratisk-stil-ifm-mit-forslag-om-skojtebane-pa-nandrupsvej/</link>
            <description>
Jeg føler mig kaldet til at indvie jer i hvilke udfordringer man som opposition i en borgerligt styret kommune risikerer at løbe ind:
Den 28. november 2011 stillede jeg et forslag til beslutning om skøjtebane på anlægget på Nandrupsvej. Det lød som følger: SF foreslår, at kommunen i løbet af den udendørs skøjtesæson i vinteren 2011-2012 gør det muligt at benytte hockeybanen på idrætsanlægget på Nandrupsvej til skøjteløb og ishockey ved at overrisle den med vand. 
Se: http://baldersf.dk/2012/02/11/forslag-til-beslutning-om-skojtebane-pa-anlaegget-pa-nandrupsvej/
På kommunalbestyrelsesmødet den 30. januar 2012 blev forslaget vedtaget. Jeg kan tilføje, at jeg allerede forrige vinter forsøgte på de indre linjer, at få forslaget gennemført, men det er altså så heldigvis lykkedes nu.
Her den 6. februar sendtes der så fra rådhuset en pressemeddelelse ud: http://www.frederiksberg.dk/OmKommunen/Nyheder/Presserum/Pressemeddelelser/2012/1/030212ByensNyeSkoejtebanePaaNandrupsvejAabner.aspx
Den rummer denne passus: ?Åbningen sker som følge af en beslutning i kommunalbestyrelsen sidste år, hvor medlemmerne nikkede til et forslag om skøjtebane om vinteren på rullehockeybanen på Nandrupsvej.?
For det første er det forkert at beslutningen stammer fra sidste år, idet den først behandledes i Kultur- og Fritidsudvalget den 16. januar og derpå vedtoges i Kommunalbestyrelsen den 30. januar 2012.
For det andet er det bemærkelsesværdigt, at det borgerlige flertalsstyre end ikke kan få sig selv til at nævne hvor forslaget stammer fra. Det vidner om det modsatte af overskud ? nemlig mindreværd.
Lokalavisen Frederiksberg bragte pressemeddelelsen men her havde journalisten (Nanna Boye) heldigvis været snarrådig nok til selv at sætte oplysningen ind: ??.i øvrigt efter et forslag fra rådmand Balder Mørk Andersen (F)? ( http://www.lokalavisen-frb.dk/?vis=artikel&amp;amp;id=2841 )
Ellers havde borgerne ikke fået denne oplysning, men havde udelukkende set citaterne fra borgmester og udvalgsformand.
Mit budskab er klart: Det styrende flertal determinerer med deres demokratiske stil samarbejdsklimaet, og hvis det er stilen skal de ikke forvente at få noget igen den anden vej.

</description>
            <author>Balder</author>
            <source url="http://planet.sfit.dk/feed/rdf">Planet SF</source>
            <pubDate>Sat, 11 Feb 2012 16:28:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Kommentar: Marlene Wind og det demokratiske underskud</title>
            <link>http://raeson.dk/2012/kommentar-marlene-wind-og-det-demokratiske-underskud/</link>
            <description>Marlene Wind sætter spørgsmålstegn ved europærernes dømmekraft, når hun mener, at EU?s institutioner skal kunne overtrumfe nationalstaternes befolkninger for at få Europa ud af krisen og ind i fremtiden. Det vil ikke fungere. Af Rasmus Fonnesbæk Andersen Marlene Wind, professor i statskundskab og leder af Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet, mener, at nationalismen [...]


Lignende artikler:Marlene Wind før det danske EU-formandskab: Hold lav profil, Helle
[FRA RÆSON9] Marlene Wind om Pagten: Tysk disciplin til Europa
Azerbaijan: Kampen om olien hæmmer demokratiske reformer
</description>
            <author>Marker</author>
            <source url="http://raeson.dk/feed/">RÆSON</source>
            <pubDate>Sat, 11 Feb 2012 12:36:46 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Kidd</title>
            <link>http://edens-lys.dk/kidd-2/</link>
            <description>Prøv at høre her Kidd og alle i møgunger fra Dronning Louises bro, jeg er ked af, at jeg ikke har været her her på det sidste. Det handler om at jeg er blevet jaget ud af København af P3, der kaldte mig en idiot og tæt på et jødesvin, af min sambagruppe som ekskluderede mig, af mine venner som stak mig, af min familie som har skåret hånden af mig. Sådan er det, det piver jeg ikke over, men jeg vil bare lige fortælle jer, hvorfor jeg ikke har været der, for at bakke jer op.
Lad mig sige det som det er; i er virkelig ude på dybt vand. Krigen imellem Vesten og Iran er på vej, og det i render rundt i, specielt på Nørrebro er en stor iransk rævekage; palæstinenserne, den gigantiske moské på Vibevej, Hizbollah, alle jødehaderne og hip hop alfonserne, som vi sælger vores damer til, fordi den gamle generation var nogle svagpissere. Sådan er det.
Nu er spillet snart slut, men lad mig lige tillade mig at fortælle jer lidt om hvordan det var for nogle generationer siden, dengang verden endnu ikke var gået helt af lave.
Jeg havde en kammerat der hed Gustav, han var søn af Bent Werther fra Four Jacks, så ham havde vi stor tiltro til, og han var sjov. Så var der Runedrengen, Jesperdrengen og vi var venner.
Vi tog i byen sammen, og gav den gas. Op og ned af Istedgade, ind i byen, frem og tilbage som de små langhårede møgunger ,vi var.
Det var før Islam kom til København.
Gustav scorede engang et spøgelse til en gymnasiefest, og jeg kan huske at vi lå og grinede af det, mens vi kiggede op imod stjernerne. Det var sjov, og vi havde drømme. Vi ville skabe, ligesom i filmen &amp;#8220;Døde poeters klub&amp;#8221;, kreativitet, bryde ud af de stive rammer, og skabe noget ægte.
Nogle år tidligere var D-A-D slået for vildt igennem med hittet &amp;#8220;I wont cut my hair!&amp;#8221;, og vi var selvfølgelig alle sammen langhårede, og, nej, vi vaskede ikke vores hår, fordi vi mente at det var selvrensende. Specielt Gustav lugtede som en våd hund, når det var regnvejr.
Det var en let tid, ingen konflikter, ikke nogen der ville slå nogen ihjel. Jo, der var selvfølgelig de obligatoriske værsthusslagsmål en gang imellem, og Jesper var da også kendt for at kunne tage nogle hug, og give nogle ud, hvis det skulle være.
Men så ændrede verden sig langsomt, kebab stederne flyttede stille og roligt ind på Istedgade, og mordene og voldtægterne steg langsomt. Så var der en der blev voldtaget ude på Amagerstrand, så var der nogen som blev forfulgt og chikaneret i deres lejlighed på Vesterbro. I gamle dage var det sådan på Vesterbro, at man klarede tingene selv, med jernkøller, hvis der var for meget pis. Så der var mange hårde drenge på Vesterbro, men man passede på hinanden. Pludselig skiftede stemningen, julekransene var ikke længere hængt op over Istedgade i December.
Så kom Mohammedkrisen, og alt var efterhånden ved at gå op for os, som havde lidt at rykke med på den øverste etage. Vi kunne godt se det, Islam var kommet for at erobre vores land. Sådan var det dengang, og sådan er det i dag. Forskellen imellem i dag og dengang, er at i dag er det dokumenteret. FBI har infiltreret nogle af de islamistiske moskeer i USA, og mønstret er det samme som i Danmark. Store dele af de muslimske befolkningsgrupper som er i Danmark og resten af Vesten er her ikke for at hygge sig og spise pindemadder, de er for at slå os ihjel, trælbinde vores kvinder, og stjæle vores penge. Længere er den ikke, og det kan dokumenteres, sort på hvidt. Køb selv bogen her:
http://www.amazon.com/Muslim-Mafia-Underworld-Conspiring-Islamize/dp/1935071106
Se, hvad gør så en gammel falleret wannabe sing a song writer, som trods alt ved hvad der sker, og føler et vist ansvar overfor ungdommen så?
Prøv at høre drenge og piger. Hele balladen, P3, skolen, dommerstanden, de gamle politiske røvhuller som er vores forældre, er marionetter for Ahmadinejad fra Iran. Han er papa Islam, and he is a mean mother.
Se at komme ud, se igennem alt det løgn og bedrag i bliver præsenteret for dagligt, og kom over på demokratiet og kærlighedens side. Jeg mener, hvad er vigtigst, at man kan knalde 117 damer på 3 sek, eller ægte venskab? Hvad er vigtigst drugs eller en arm omkring skulderen, når man er på spanden?
Man snakker indenfor musik om sjæl; soul. Jeg kan sige så meget, at ægte sjæl kommer når man elsker, ikke når man hader, eller spiller smart. Sådan er det, det kan jeg selv tale med om.
Der sker noget indenfor musik, og ikke alle er nogle forræderiske narrøve som P3, og hvad har vi.
Der er stadig nogle af os der har langt hår, og det har vi tænkt os at blive ved med.
Så, jeg kan godt forstå hvis man ind imellem føler sig svigtet og ikke kan se op til nogle fra den ældre generation. Og i vil sikkert ikke være enig med mig alt, men en ting er sikkert, jeg har ikke overgivet mig, jeg har endnu ikke solgt ud til spytslikkerne og narrøvene. Jeg står stadig.
Krigen kommer venner, og se at få jeres lille, forbandede junkierøv ud af København før lokhummet brænder helt af.
Og se så at finde ind til noget sjæl, noget ægte sjæl, og det kan i først når i erkender at i er en del af noget større.
G-d være med jer.
</description>
            <author>Asger Trier Engberg</author>
            <source url="http://edens-lys.dk/feed">Edens lys</source>
            <pubDate>Fri, 10 Feb 2012 17:29:19 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Billeder fra det syriske oprør</title>
            <link>http://www.information.dk/293092</link>
            <description>Vi kan ikke med sikkerhed verificere ægthed eller placering for disse mobiloptagelser, men har på den anden side ikke grund til at betvivle dem. Vi viser ikke eksplicitte billeder.
 
Torsdag den 9. februar 2012
Syrisk borger beder FN om hjælp (engelsk)

 
Stor demonstration i Lattamnah i Hama

 
Studerende rejser uafhængighedsflaget ved demonstration i Tal Shab i Daraa</description>
            <author>Lars Højholt</author>
            <source url="http://information.dk/feed">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Thu, 09 Feb 2012 16:25:25 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Billeder fra det syriske oprør</title>
            <link>http://www.information.dk/293092</link>
            <description>Vi kan ikke med sikkerhed verificere ægthed eller placering for disse mobiloptagelser, men har på den anden side ikke grund til at betvivle dem. Vi viser ikke eksplicitte billeder.
 
Torsdag den 9. februar 2012
Syrisk borger beder FN om hjælp (engelsk)

 
Stor demonstration i Lattamnah i Hama

 
Studerende rejser uafhængighedsflaget ved demonstration i Tal Shab i Daraa</description>
            <author>Lars Højholt</author>
            <source url="http://luftskibet.information.dk/rss.xml">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Thu, 09 Feb 2012 16:25:25 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Socialisternes dilemma</title>
            <link>http://edens-lys.dk/socialisternes-dilemma/</link>
            <description>De danske socialister er fuldstændig uden jordforbindelse i disse dage, det går ikke.
Lad mig forsøge at tegne situationen op for socialisterne, idet jeg vil forsøge et sidste wake up call før krigen for alvor bryder løs.
Afgørende for Danmark er udviklingen i Mellem østen. Her er et sæt parter i krig med hinanden. På den ene side har vi en amerikansk ledet kampagne, på den anden side har vi en iransk ledet kampagne.
Hos amerikanerne har vi; Israel, Saud i arabien, Libyen, Tyrkiet, England, Frankrig og dele af Egypten. På den anden side har vi Iran, Syrien, Kina og Rusland.
Der er altså tale om et koldskrigsscenarie, som langsom er ved at udvikle sig til et reelt politiske scenarie, forstået på den måde, at alliancerne ikke længere er afgjort af opportune alliancer, men af reelle politiske fællesskaber.
Der sker i disse dage en tilnærmelse imellem Rusland og USA, og en langsom distancering imellem de muslimske partner og deres europæiske allierede.
Altså, Rusland er ved at lægge lidt distance til Syrien, USA bliver nødt til at at forholde sig til at Det muslimske Broderskab og araberne ikke vil demokrati.
Den eneste reelle muslimsk demokratiske partner Vesten har i Mellemøsten er Tyrkiet.
Dette har den effekt, at Iran, som styrer store dele af det dansk socialistiske medieapparat, har en betydelig indflydelse på en socialistiske politik via palæstinenserne og andre Irantro parter, ikke er venner.
Det er meget vigtigt for socialisterne at forstå, jeg gentager lige; Hamas, Hizbollah og det iranske styre er islamister og derfor ikke demokratiske.
Kigger vi lidt på styrkeforholdet i Danmark, så ser tingene utrolig dystre ud for socialisterne.
Lad os kigge lidt på det.
Socialisterne har magt i medierne, i det offentlige bureaukrati og dele af det politiske liv.
Den borgerlige fløj har magt i politiet, bloggere, forsvaret og store dele af den seriøse forsvarsbevægelse i blandt menige borgere.
Det betyder i praksis, at i fredstider har socialisterne magten, i krigstider har de borgerlige magten.
Det er et meget seriøst dilemma for socialisterne, for vi er, hvis tingene udvikler sig i Mellemøsten, på vej ind i en krig her i Danmark og Nordeuropa generelt.
Hvis socialisterne bliver ved med at støtte Hamas og Hizbollah, lege Gazaflåde øvelser og undskyld mig, slikke islamisterne i vist sted. Undskyld det stærke udtryk, så bliver de fanget imellem det borgerlige sikkerheds apparat og de islamistiske militser.
De islamistiske militsstyrker er, i følge FBI´s efterretninger, centreret i ghettoer. Ghettoerne er en del af den islamistiske infiltration, og er en infrastrukturel base islamisterne kan kæmpe ud fra. De vil altså, tror jeg, kæmpe fra deres ghettoer og imod de omkringliggende områder. Altså langsomt udvide ghettoernes territorie, hus for hus.
Hvem bor tæt på islamisterne? Det gør socialisterne.
Det vil altså sige, at de på den ene side skubber socialisterne det borgerlige sikkerhedsapparat væk fra sig, og samtidig sikrer de sig ikke imod islamisterne som de bor lige op af. De er fanget som lus mellem to negle, og deres magtapparat har ingen særlig indflydelse på deres position.
De er fuldstændig blottede.
Nu kan socialisterne mene at jeg er en galning, og de kan klare det hele selv. Men hvordan synes socialisterne selv det går?
Jeg har, omhyggeligt forberedt en redningsplanke for socialisterne, de kan gå demokratiets vej. Det gør resten af verden, ja Barack Obama, som socialisterne godt kan lide, gør det. Han konfronterer islamisterne, på en solid, etisk og fornuftig måde, hvorfor kan de danske socialister ikke det?
Svaret blæser i vinden, men vinden rejser sig snart til en storm, og så kan det komme til at gøre meget ondt på socialisterne.
Men ok, hvis man har det sådan at man ikke vil lytte, men tror at man kan ignorere alle bøn om at se virkeligheden i øjnene og vende om før det er for sent, så er man selv ude om det.
Jeg kan ikke gøre mere, det er nu op til socialisterne selv at tage et ansvar.
G-d bevare os allesammen
</description>
            <author>Asger Trier Engberg</author>
            <source url="http://edens-lys.dk/feed">Edens lys</source>
            <pubDate>Thu, 09 Feb 2012 11:54:27 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Er demokrati vejen frem?</title>
            <link>http://www.xn--vurhus-jua.dk/blog/2012/02/09/er-demokrati-vejen-frem/</link>
            <description>De fremmødte lyttede intenst til oplægsholderen. 
Mandag den 6. Februar havde VU Århus besøg af Lektor ved handelshøjskolen i Århus, Christian Bjørnskov til et oplæg/ diskussion af demokrati.
Hvad definerer et godt demokrati, hvad er målet og fungerer det overhovedet?
Gennem oplægget blev det klart at demokratiet som institution ikke er noget at være stolt over, som Churchill sagde det: ?It has been said that democrazy is the worst form of government except all the others that have been tried.?
En af Bjønrskovs pointer, var omkring demokratiske valg. Ifølge ham er det ikke mere demokratisk jo flere der stemmer. Eksempelvis er Malta er det land med færrest partier repræsenteret i EU (2), til gengæld havde de den største valgdeltagelse ved sidste valg. Måske det alligevel ikke videre demokratisk? 
Bjørnskov vendte også blikket mod de retslige institutioner. Hvor mange af de fremmødte kunne nikke anerkendende til at politikerne skal blande sig fuldstændigt udenom, og at det desværre er blevet en trend at indføre nye love.  
Mere oplyst efter oplægget fortsatte de fremmødte ind i baren og udkæmpede kampe over bordfodboldbordet.  
</description>
            <author>Christian Brøns</author>
            <source url="http://vu.dk/feed/">Venstres Ungdom</source>
            <pubDate>Thu, 09 Feb 2012 10:47:09 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Er demokrati vejen frem?</title>
            <link>http://www.xn--vurhus-jua.dk/blog/2012/02/09/er-demokrati-vejen-frem/</link>
            <description>De fremmødte lyttede intenst til oplægsholderen. 
Mandag den 6. Februar havde VU Århus besøg af Lektor ved handelshøjskolen i Århus, Christian Bjørnskov til et oplæg/ diskussion af demokrati.
Hvad definerer et godt demokrati, hvad er målet og fungerer det overhovedet?
Gennem oplægget blev det klart at demokratiet som institution ikke er noget at være stolt over, som Churchill sagde det: ?It has been said that democrazy is the worst form of government except all the others that have been tried.?
En af Bjønrskovs pointer, var omkring demokratiske valg. Ifølge ham er det ikke mere demokratisk jo flere der stemmer. Eksempelvis er Malta er det land med færrest partier repræsenteret i EU (2), til gengæld havde de den største valgdeltagelse ved sidste valg. Måske det alligevel ikke videre demokratisk? 
Bjørnskov vendte også blikket mod de retslige institutioner. Hvor mange af de fremmødte kunne nikke anerkendende til at politikerne skal blande sig fuldstændigt udenom, og at det desværre er blevet en trend at indføre nye love.  
Mere oplyst efter oplægget fortsatte de fremmødte ind i baren og udkæmpede kampe over bordfodboldbordet.  
</description>
            <author>Christian Brøns</author>
            <source url="http://vu.dk/?feed=rss2">Venstres Ungdom</source>
            <pubDate>Thu, 09 Feb 2012 10:47:09 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Finanspagt udhuler demokratiet</title>
            <link>http://blog.politiken.dk/johanne/2012/02/08/finanspagt-udhuler-demokratiet/</link>
            <description>For mindre end fem måneder siden sagde Helle Thorning, at danskerne skulle vælge mellem at spare eller at investere sig ud af krisen. Det var under valgkampen - og et flertal valgte som bekendt Helle Thorning og investeringsvejen. Men nu er regeringen så alligevel ved at gå ad sparevejen.
Det handler om EU&amp;#8217;s finanspagt, og helt konkret om de nedskæringer og besparelser som vil følge, hvis Danmark tilslutter sig pagten. Finanspagten opstiller nemlig nye og langt mere snærende bånd for den finansielle politik i de EU-lande, som tilslutter sig. Regeringens lille kickstart kan måske lige sniges igennem, inden pagten bliver en realitet, men derefter vil Danmark i det store og hele være forpligtiget til at spare og skære ned. En strategi, der ikke vil føre os ud af krisen og som risikerer, at kaste flere danskere ud i arbejdsløshed.
Investér i nedgangstider 
De færreste mener, at Danmark skal gældsætte sig yderligere som en vej ud af krisen. Det mener vi heller ikke i Enhedslisten. Men selv en helt igennem ansvarlig økonomisk politik, der f.eks. satser på investeringer i energibesparelser og skabelse af grønne arbejdspladser, eller som satser på investeringer i uddannelse og efteruddannelse, får sværere kår, hvis Danmark tilslutter sig EU&amp;#8217;s finanspagt.
Pagten dikterer nemlig, at alle lande skal føre den samme borgerlige nedskæringspolitik, som den tyske kansler Merkel er bannerfører for. Det er også derfor, at især Venstre og de andre borgerlige partier jubler over, at regeringen er på vej til at binde sig - og kommende danske regeringer - til at føre en konservativ finanspolitik.  
Det er tvivlsomt, om den tidligere SR-regerings kickstart af økonomien i 1993 og 1994 overhovedet ville have været mulig med den aktuelle finanspagt. Ja, pagten er faktisk et grundlæggende opgør med muligheden for at investere for at imødegå en krise ifølge flere økonomer http://www.information.dk/292185
Afgørende beslutning
Finanspagten er ikke en uskyldig lille aftale, der blot kan ændres, hvis den viser sig at være den forkerte medicin til Europas og Danmarks lidelser. Pagten skal derimod udmøntes som en dansk budgetlov, der skal godkendes af EU-Kommissionen, og Danmark kan blive pålagt bøder, hvis ikke vi overholder Kommissionens krav. Eller som den tyske kansler Angela Merkel har krævet er &amp;#8220;bindende og evigt gældende&amp;#8221;.
 Selv den socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydon vurderer, at den kommende budgetlov bliver en af de afgørende økonomiske beslutninger på linje med tilslutningen til Det indre marked og fastkurspolitikken (i Børsen den 27. januar). Der er med andre ord lagt op til et stort og principielt kursskifte, som befolkningerne i Danmark og i resten af Europa ikke er blevet spurgt om. Og hverken regeringen eller den borgerlige opposition har tilsyneladende tænkt sig at spørge danskerne. Det ligner umiskendeligt en udhuling af demokratiet, hvis regeringen med borgerlig støtte flytter afgørende økonomiske beslutninger væk fra Folketinget uden at spørge det vælgerflertal, som senest stemte for at møde krisen med investeringer frem for med sparekniven.
Spørg danskerne 
Når vi her til lands laver den slags afgørende internationale forpligtigelser, har det været kutyme at holde en folkeafstemning. Den praksis vil vi holde fast i. Og det uanset hvilke paragraffer og teknikaliteter finanspagtens tilhængere finder frem for at slippe for at spørge befolkningen.
 Du kan støtte kravet om, at finanspagten skal til folkeafstemning her. 
</description>
            <author>Johanne Schmidt-Nielsen</author>
            <source url="http://blog.politiken.dk/livsstil/feed/">blog.politiken.dk RSS Feed</source>
            <pubDate>Wed, 08 Feb 2012 15:18:58 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Finanspagt udhuler demokratiet</title>
            <link>http://blog.politiken.dk/johanne/2012/02/08/finanspagt-udhuler-demokratiet/</link>
            <description>For mindre end fem måneder siden sagde Helle Thorning, at danskerne skulle vælge mellem at spare eller at investere sig ud af krisen. Det var under valgkampen - og et flertal valgte som bekendt Helle Thorning og investeringsvejen. Men nu er regeringen så alligevel ved at gå ad sparevejen.
Det handler om EU&amp;#8217;s finanspagt, og helt [...]</description>
            <author>Johanne Schmidt-Nielsen</author>
            <source url="http://blog.politiken.dk/johanne/feed/">Johanne Schmidt-Nielsen</source>
            <pubDate>Wed, 08 Feb 2012 15:18:58 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Finanspagt udhuler demokratiet</title>
            <link>http://blog.politiken.dk/johanne/2012/02/08/finanspagt-udhuler-demokratiet/</link>
            <description>For mindre end fem måneder siden sagde Helle Thorning, at danskerne skulle vælge mellem at spare eller at investere sig ud af krisen. Det var under valgkampen - og et flertal valgte som bekendt Helle Thorning og investeringsvejen. Men nu er regeringen så alligevel ved at gå ad sparevejen.
Det handler om EU&amp;#8217;s finanspagt, og helt konkret om de nedskæringer og besparelser som vil følge, hvis Danmark tilslutter sig pagten. Finanspagten opstiller nemlig nye og langt mere snærende bånd for den finansielle politik i de EU-lande, som tilslutter sig. Regeringens lille kickstart kan måske lige sniges igennem, inden pagten bliver en realitet, men derefter vil Danmark i det store og hele være forpligtiget til at spare og skære ned. En strategi, der ikke vil føre os ud af krisen og som risikerer, at kaste flere danskere ud i arbejdsløshed.
Investér i nedgangstider 
De færreste mener, at Danmark skal gældsætte sig yderligere som en vej ud af krisen. Det mener vi heller ikke i Enhedslisten. Men selv en helt igennem ansvarlig økonomisk politik, der f.eks. satser på investeringer i energibesparelser og skabelse af grønne arbejdspladser, eller som satser på investeringer i uddannelse og efteruddannelse, får sværere kår, hvis Danmark tilslutter sig EU&amp;#8217;s finanspagt.
Pagten dikterer nemlig, at alle lande skal føre den samme borgerlige nedskæringspolitik, som den tyske kansler Merkel er bannerfører for. Det er også derfor, at især Venstre og de andre borgerlige partier jubler over, at regeringen er på vej til at binde sig - og kommende danske regeringer - til at føre en konservativ finanspolitik.  
Det er tvivlsomt, om den tidligere SR-regerings kickstart af økonomien i 1993 og 1994 overhovedet ville have været mulig med den aktuelle finanspagt. Ja, pagten er faktisk et grundlæggende opgør med muligheden for at investere for at imødegå en krise ifølge flere økonomer http://www.information.dk/292185
Afgørende beslutning
Finanspagten er ikke en uskyldig lille aftale, der blot kan ændres, hvis den viser sig at være den forkerte medicin til Europas og Danmarks lidelser. Pagten skal derimod udmøntes som en dansk budgetlov, der skal godkendes af EU-Kommissionen, og Danmark kan blive pålagt bøder, hvis ikke vi overholder Kommissionens krav. Eller som den tyske kansler Angela Merkel har krævet er &amp;#8220;bindende og evigt gældende&amp;#8221;.
 Selv den socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydon vurderer, at den kommende budgetlov bliver en af de afgørende økonomiske beslutninger på linje med tilslutningen til Det indre marked og fastkurspolitikken (i Børsen den 27. januar). Der er med andre ord lagt op til et stort og principielt kursskifte, som befolkningerne i Danmark og i resten af Europa ikke er blevet spurgt om. Og hverken regeringen eller den borgerlige opposition har tilsyneladende tænkt sig at spørge danskerne. Det ligner umiskendeligt en udhuling af demokratiet, hvis regeringen med borgerlig støtte flytter afgørende økonomiske beslutninger væk fra Folketinget uden at spørge det vælgerflertal, som senest stemte for at møde krisen med investeringer frem for med sparekniven.
Spørg danskerne 
Når vi her til lands laver den slags afgørende internationale forpligtigelser, har det været kutyme at holde en folkeafstemning. Den praksis vil vi holde fast i. Og det uanset hvilke paragraffer og teknikaliteter finanspagtens tilhængere finder frem for at slippe for at spørge befolkningen.
 Du kan støtte kravet om, at finanspagten skal til folkeafstemning her. 
</description>
            <author>Johanne Schmidt-Nielsen</author>
            <source url="http://pilgrimcowboys.weblog.dk/feed/">blog.politiken.dk RSS Feed</source>
            <pubDate>Wed, 08 Feb 2012 15:18:58 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Ekke-dødelige våben, loven ov politiet</title>
            <link>http://emilkirkegaard.dk/da/?p=2445</link>
            <description>http://www.ted.com/talks/stephen_coleman_the_moral_dangers_of_non_lethal_weapons.html
&amp;nbsp;
Dette er især utrøkkende når politikerne samtidig har endført love som &amp;#8216;Ordensbekendtgørelsen&amp;#8216;. Dænne lov er totalt vanvittig. Dæn har fx følgende paragraffer:
?§ 3. Slagsmål, skrigen, råben eller anden støjende, voldelig, fornærmelig eller lignende optræden, der er egnet til at forstyrre den offentlige orden, må ikke finde sted.
Stk. 2. Det er forbudt at udvise uanstændig eller anstødelig opførsel, der er egnet til at forulempe andre eller vække offentlig forargelse.
Stk. 3. Det er forbudt at færdes så påvirket af alkohol eller andre berusende eller bedøvende midler, at det kan give anledning til ulempe for andre.
Stk. 4. Begås de i stk. 1 og 2 nævnte handlinger på steder, hvortil der ikke er almindelig adgang, og medfører de forstyrrelser af den offentlige orden, kan politiet påbyde, at de bringes til ophør.?
Dænne lov er endnu mere sændsyg end straffeloven, velket i saj sæl er en bedræft a dimænsjoner!
Stk. 1 er basically istrid mæd Grundloven mht. at demonstrere (mere om dette). Vad skulle formålet ællers være mæd at demonstrere end at forestyrre dæn offentlige orden ved støjen, råben, skrigen?
Bøsseparader er ulovlige if. både stk. 2 da disse vækker offentlig forargelse. De er ligefrem ulovligt bare at befende saj i de offentlige råm i någet tøj som andre fender forargeligt.
Stk. 3. er så åndsvagt bred, at de ligefrem er ulovligt at gå jæm fra byen ?kan give anledning til ulempe for andre? er altid telfældet mædmendre at di har en æller anden majet stærk tolkneng a ?kan? i sænde. I så fald er de ekke nævnt så vidt jaj kan se.
Jaj forvænter en stigneng a politivold vha. brug a ekke-dødelige (æller ofte ekke dødelige, jf. de som skete i de russiske teater) våben.
De nærmeste straffeloven kommer på at være ligeså sændsyg er væl blufærdighedsloven:
?§ 232. Den, som ved uterligt forhold krænker blufærdigheden eller giver offentlig forargelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 år.?
ov blasfemi-paragrafen:
?§ 140. Den, der offentlig driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.?
Grundloven
?§ 5. Optog og møder på veje skal anmeldes ved personlig henvendelse til politiet senest 24 timer, før de skal finde sted. Anmeldelsen skal foretages af arrangøren eller af en repræsentant for denne og indeholde angivelse af formålet med mødet eller optoget, tidspunktet, mødestedet og ruten samt det forventede antal deltagere.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke 	ligtog.? (Ordensbekendtgørelsen)

?§ 2. Hvor ikke andet fremgår, finder denne bekendtgørelse anvendelse på borgernes adfærd på veje eller på andre steder, hvortil der er almindelig adgang. Bekendtgørelsen finder således f.eks. anvendelse på borgernes adfærd i offentligt tilgængelige parker, jernbane- og rutebilstationer, porte, offentlige toiletter, offentlige befordringsmidler, herunder taxier, forlystelsessteder samt i åbningstiden butikker, butikscentre og offentlige kontorer.
Stk. 2. Ved en vej forstås i denne bekendtgørelse offentlig eller privat vej, gade, cykelsti, fortov, plads, bro, tunnel, passage, sti eller lignende, som benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter.? (Ordensbekendtgørelsen)
sammenlign mæd:
?§ 79
Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnede. Offentlige forsamlinger har politiet ret til at overvære. Forsamlinger under åben himmel kan forbydes, når der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred.? (Grundloven)
Alt æfter vordan ?vej? tolkes, så er dette i strid mæd Grundloven. Især fordi at dær legges op tel at ?vej? tolkes majet bredt. Et torv medt i byen som ekke er i nærheden a en vaj ville i dette telfælde gå ånder ?[...]lignende, som benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter?.
Skræmmende!
</description>
            <author>Emil Kirkegaard</author>
            <source url="http://emilkirkegaard.dk/da/?feed=rss2">Klart Sprog, Klart Sind</source>
            <pubDate>Wed, 08 Feb 2012 01:54:58 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Politikere, partier ov penge</title>
            <link>http://emilkirkegaard.dk/da/?p=2441</link>
            <description>http://politiken.dk/politik/ECE1532088/ekspert-liberal-alliance-har-et-godt-stykke-ad-vejen-koebt-sig-til-valgsejr/
http://politiken.dk/politik/ECE1529693/mandatfremgang-kostede-liberal-alliance-16-millioner-kroner/
m.fl. fik maj tel at åndersøge sagen nærmere.
Løn
http://www.ft.dk/Dokumenter/Publikationer/Folketinget/~/media/Pdf_materiale/Pdf_publikationer/Informationsark/Folketingets_medlemmer/saa_meget_tjener%20pdf.ashx (åben som en pdf fil)
Fattige tider? Vest ekke ves man er folketengsmædlæm! Di tjæner ~600.000 dkk om året plus diverse tellæg. Se tabællen nedenfor.








Partiernes penge
Politiken prøvede bravt på at give en kilde, mæn ves man tjækker kilden, så kan man kun læse om partistøtten dær. Istædet skulle man klikke videre på et lenk tel en anden side for at fende tallene. Di gør de godt nok besværligt for en at blive klågere. De er ånderligt, som de osse nævnes i artikel #1, at partiernes endtægt er lavere end de antal penge di har brågt på reklamer. Vordan i alverden kan dette lade saj gøre? Får di reklamer istædet for penge i gave? Ves man fx ser på LA&amp;#8217;s endtægt i 2009:

så kan de ses, at di har tjænt omkræng 3.2 mio. dkk. Dette er majet langt fra di ~16 mio. di har brågt på reklamer.
Disse penge er et enormt resurse spild. Man burde ekke spilde så mange penge på sådan någet. Dette gælder osse valgplakater. Hær er et forslag: gør de ulovligt at reklamere for partier. Istædet så har staten en jæmmeside vor folk kan læse om di forskællige partier ov stæmme på. Dette enkluderer osse at skrive ånder således at nye partier kan stelle op. Man kan væl drømme:
?Regeringen har proklameret, at den vil nedsætte et udvalg, som skal se nærmere på reglerne for partistøtte for eventuelt at ændre dem.?
inb4 at dær ekke kommer tel at ske någet a betydneng.
</description>
            <author>Emil Kirkegaard</author>
            <source url="http://emilkirkegaard.dk/da/?feed=rss2">Klart Sprog, Klart Sind</source>
            <pubDate>Wed, 08 Feb 2012 01:28:46 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Syddjurs Kommune indgår aftale med Bellcom Open Source ApS om ny hjemmeside</title>
            <link>/Portaler/Politik+og+Demokrati/Nyhedscenter/Aktuelle+nyheder+-+Politik+og+Demokrati/Syddjurs+Kommune+indg%c3%a5r+aftale+med+Bellcom+Open+Source+ApS+om+ny+hjemmeside</link>
            <description>Syddjurs Kommune har indgået aftale med Bellcom Open Source ApS om en ny hjemmeside til kommunen. Hjemmesiden bygges på open source platformen Drupal, sådan at andre kommuner kan få glæde af dele af den. Opening A/S er underleverandør på design og informationsarkitektur. 

 Syddjurs Kommune føl...</description>
            <source url="http://www.syddjurs.dk/Rss/Aktuelle+nyheder?rss=1">Syddjurs borgerportal - Aktuelle nyheder</source>
            <pubDate>Tue, 07 Feb 2012 13:25:12 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Kogepåbud ophævet pr 30-01-2012 for Skødshoved Vandværk </title>
            <link>/Portaler/Politik+og+Demokrati/Nyhedscenter/Aktuelle+nyheder+-+Politik+og+Demokrati/Kogep%c3%a5bud+oph%c3%a6vet+pr+30-01-2012+for+Sk%c3%b8dshoved+Vandv%c3%a6rk</link>
            <description>I forbindelse med de opfølgende drikkevandskontroller fra Skødshoved Vandværk har Syddjurs Kommune i samråd med embedslægerne ophævet kogepåbuddet. 

 Syddjurs Kommune anbefaler dog at de ejendomme, der var omfattet af kogeanbefalingen får gennemskyllet deres vandinstallationer grundigt for at ...</description>
            <source url="http://www.syddjurs.dk/Rss/Aktuelle+nyheder?rss=1">Syddjurs borgerportal - Aktuelle nyheder</source>
            <pubDate>Mon, 06 Feb 2012 08:58:21 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>1864 gav danskerne mindreværdskompleks</title>
            <link>http://videnskab.dk/kultur-samfund/1864-gav-danskerne-mindrevaerdskompleks</link>
            <description>
    
            
                    Mange opfatter Danmark som et lille, fredeligt land i en stor farlig verden. Men hvorfra kommer denne opfattelse? Og hvorfor er danskerne så vilde med det lille, lokale og hjemmestrikkede?        
        

Den lille havfrue. Janteloven. Kolonihavehuset. Den grimme &amp;aelig;lling.
	Hvad har disse danske nationalsymboler til f&amp;aelig;lles?
	De kigger alle sammen nedad, indad og v&amp;aelig;k fra den store verden udenfor. De kvaliteter, de fremh&amp;aelig;ves for, er deres miniskulitet og lokale forankring.
	Men hvorfor er det s&amp;aring;dan? Hvorfor dyrker vi danskere det lille, det n&amp;aelig;re, det uambiti&amp;oslash;se? Hvorfra stammer denne ydmyge, selvdestruktive mentalitet?
læs mere</description>
            <author>sm@videnskab.dk</author>
            <pubDate>Sun, 05 Feb 2012 11:59:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>1864 gav danskerne mindreværdskompleks</title>
            <link>http://videnskab.dk/kultur-samfund/1864-gav-danskerne-mindrevaerdskompleks</link>
            <description>
    
            
                    Mange opfatter Danmark som et lille, fredeligt land i en stor farlig verden. Men hvorfra kommer denne opfattelse? Og hvorfor er danskerne så vilde med det lille, lokale og hjemmestrikkede?        
        

Den lille havfrue. Janteloven. Kolonihavehuset. Den grimme &amp;aelig;lling.
	Hvad har disse danske nationalsymboler til f&amp;aelig;lles?
	De kigger alle sammen nedad, indad og v&amp;aelig;k fra den store verden udenfor. De kvaliteter, de fremh&amp;aelig;ves for, er deres miniskulitet og lokale forankring.
	Men hvorfor er det s&amp;aring;dan? Hvorfor dyrker vi danskere det lille, det n&amp;aelig;re, det uambiti&amp;oslash;se? Hvorfra stammer denne ydmyge, selvdestruktive mentalitet?
læs mere</description>
            <author>sm@videnskab.dk</author>
            <source url="http://videnskab.dk/content/dk/rss/kultur">Seneste fra Kultur &amp;amp; Samfund</source>
            <pubDate>Sun, 05 Feb 2012 11:59:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Det eftergivende samfund</title>
            <link>http://ledrakenoir.wordpress.com/2012/02/04/det-eftergivende-samfund/</link>
            <description>
</description>
            <author>ledrakenoir</author>
            <source url="http://ledrakenoir.wordpress.com/feed/">ledrakenoir</source>
            <pubDate>Sat, 04 Feb 2012 00:56:19 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Kørestolskrav kan lukke valgsteder</title>
            <link>http://www.tv2east.dk/artikler/koerestolskrav-kan-lukke-valgsteder</link>
            <description>Vælgerne i Ringsted kan komme til at skulle køre længere, når de næste gang skal stemme til et folketings- eller kommunalvalg.
Artikelbillede
    
            
                            
        



læs mere</description>
            <author>jaol</author>
            <source url="http://www.tv2east.dk/rss/senestenyheder.rss.xml">TV2 ØST</source>
            <pubDate>Fri, 03 Feb 2012 16:28:49 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Ny organisering af folkeoplysningsområdet</title>
            <link>/Portaler/Politik+og+Demokrati/Nyhedscenter/Aktuelle+nyheder+-+Politik+og+Demokrati/Ny+organisering+af+folkeoplysningsomr%c3%a5det</link>
            <description>Efter dialogmøde og høringsproces er Syddjurs Kommune nu på vej med en endelig revision af folkeoplysningsområdet. Der lægges op til at samvirker erstatter folkeoplysningsudvalget. 

 Udvalget for plan, udvikling og kultur har onsdag den 1. februar behandlet et nyt udkast til en folkeoplysnings...</description>
            <source url="http://www.syddjurs.dk/Rss/Aktuelle+nyheder?rss=1">Syddjurs borgerportal - Aktuelle nyheder</source>
            <pubDate>Fri, 03 Feb 2012 08:46:14 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>PUK opretter ny pulje for talentudvikling</title>
            <link>/Portaler/Politik+og+Demokrati/Nyhedscenter/Aktuelle+nyheder+-+Politik+og+Demokrati/PUK+opretter+ny+pulje+for+talentudvikling</link>
            <description>Udvalget for plan, udvikling og kultur opretter ny pulje for talentudvikling. Puljen skal støtte talentfulde unge inden for et bredt felt af idræt og kultur. 

 Baggrunden for oprettelsen af den nye pulje på 50.000 kr. er henvendelser til udvalget om at støtte lokale talentudviklingsprojekter. ...</description>
            <source url="http://www.syddjurs.dk/Rss/Aktuelle+nyheder?rss=1">Syddjurs borgerportal - Aktuelle nyheder</source>
            <pubDate>Fri, 03 Feb 2012 08:28:27 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Venstreorienterede arabere vender tilbage</title>
            <link>http://videnskab.dk/kultur-samfund/venstreorienterede-arabere-vender-tilbage</link>
            <description>
    
            
                    Magten til folket! Mere lighed nu! Dansk forskning viser, at der sker mere i arabisk politik end islamisme: venstrefløjen spirer i det arabiske forår.        
        


	&amp;rsquo;Irhal&amp;rsquo; er det arabiske ord for &amp;rsquo;skrid&amp;rsquo;. Og Irhal var beskeden fra mange arabere til deres ledere i for&amp;aring;ret 2011, da en politisk flodb&amp;oslash;lge skyllede ind over Nordafrika og fik vandstanden til at stige i mange andre arabiske pr&amp;aelig;sidentpaladser.
læs mere</description>
            <author>ledstrup@gmail.com</author>
            <pubDate>Fri, 03 Feb 2012 03:54:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Venstreorienterede arabere vender tilbage</title>
            <link>http://videnskab.dk/kultur-samfund/venstreorienterede-arabere-vender-tilbage</link>
            <description>
    
            
                    Magten til folket! Mere lighed nu! Dansk forskning viser, at der sker mere i arabisk politik end islamisme: venstrefløjen spirer i det arabiske forår.        
        


	&amp;rsquo;Irhal&amp;rsquo; er det arabiske ord for &amp;rsquo;skrid&amp;rsquo;. Og Irhal var beskeden fra mange arabere til deres ledere i for&amp;aring;ret 2011, da en politisk flodb&amp;oslash;lge skyllede ind over Nordafrika og fik vandstanden til at stige i mange andre arabiske pr&amp;aelig;sidentpaladser.
læs mere</description>
            <author>ledstrup@gmail.com</author>
            <source url="http://videnskab.dk/content/dk/rss/kultur">Seneste fra Kultur &amp;amp; Samfund</source>
            <pubDate>Fri, 03 Feb 2012 03:54:00 +0100</pubDate>
        </item>
    </channel>
</rss>

