<?xml version="1.0" encoding="ISO-8859-1"?>
<!-- generator="FeedCreator 1.7.2" -->
<?xml-stylesheet href="rss.xsl" type="text/xsl"?>
<rss version="2.0">
    <channel>
        <title>Overskrift.dk seneste indlæg for tag: demokrati</title>
        <description>De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et demokrati</description>
        <link>http://www.overskrift.dk</link>
        <lastBuildDate>Fri, 25 May 2012 23:01:22 +0100</lastBuildDate>
        <generator>FeedCreator 1.7.2</generator>
        <image>
            <url>http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif</url>
            <title>Overskrift.dk logo</title>
            <link>http://www.overskrift.dk</link>
            <description>Overskrift.dk</description>
        </image>
        <docs>http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss</docs>
        <ttl>60</ttl>
        <item>
            <title>Nu begynder den arabiske vinter</title>
            <link>http://blogs.jp.dk/orkanensoje/2012/05/25/nu-stater-den-arabiske-vinter/</link>
            <description>Det er en spænende dag i dag. Det er dagen derpå i Egypterne efter gårsdagens valg, hvor egypterne for første gang skulle vælge deres egen præsident.
Det er vel et slags midlertidigt &amp;#8220;peak&amp;#8221; på det såkaldte arabiske forår. Et forår som på forhånd er dømt til at gå over i vinter - ikke sommer.
Kun de allermest hardcore politikere og meningsdannere i Europa, har turde kalde en spade for en spade, fra starten råbe vagt i gevær,  og advare mod naive forventninger om &amp;#8220;opblomstrende demokratier&amp;#8221; og &amp;#8220;dominoeffekter&amp;#8221;. De blev hurtigt hængt ud som pessimister og deres &amp;#8220;fordomme&amp;#8221;  måtte alt andet lige være tegn på racisme.
Det hele er så dejligt
Jeg deltog ved en konference på Christiansborg for godt et år siden, som var indkaldt af Naser Khader. Samtlige talere var stort set enige om, at messianske tider nødvendigvis må følge af dette arabiske forår, og bortset fra Martin Kraskniks (som var ordstyrer) og en enkelt kvindelig iransk tilhørers insisteren på en smule kritisk sans og skepsis, så var der nærmest udelukkende gode ting at høre om udviklingen i de arabiske lande.
Krasnik og tilhøreren insisterede som de eneste på et minimum af fokus på, hvilke kræfter som gemmer sig i kulisserne i disse lande. Der blev mindet om den iranske historie, og hvordan verden dengang var blevet taget ved næsen af islamisterne, som lå på lur og erobrede magten efter det første demokratiske valg i 1979.
Men nej, det vil ikke ske denne gang, men de kloge hoveder. Det ville være usandsynligt, og i det store hele mindede seancen mest om Kejserens Nye Klæder. Klæderne bestod den dag af de arabiske landedes realistiske udsigter for et bare nogenlunde fornuftigt demokrati.
Vi skal bare bakke op
Folk som Karen Jespersen, Søren Espersen og  Fashad Kholghi var ikke inviteret til panelet. De ville naturligvis have udtrykt sig kritisk og tiden var - og er -  ikke til kritik, snarere til håb, optimisme og til &amp;#8220;at bakke op&amp;#8221;.
Israel har naturligvis også set med bekymrede øjne på udviklingen i nabolandende. Man håber at det igangværende kaos hos naboerne vil blive afløst af noget lidt mere demokratisk og stabilt, men den israelske regering og dets befolkning er ikke præget af den naivitet, som (stadig) karakteriserer store dele af Europa og den nuværende amerikanske administration.
Her ved man godt at &amp;#8220;facebook-generationen&amp;#8221; og &amp;#8220;de demokratiske kræfter&amp;#8221;, kan ligge på et meget lille sted. Det burde man også vide i Europa, for ingen holder det skjult.
Et par måneder inden ovennævnte konference blev en omfattende rapport om holdninger i muslimske lande offentliggjort af Pew Research Center, og i den kunne man læse artige sager.
Bl.a. at 82% af egypterne støtter stening for utroskab og 84% støtter dødstraf til folk, der forlader islam.
Disse fakta gjorde naturligvis ikke indtryk på hverken Jakob Skovgaard-Petersen, Mogens Lykketoft eller de andre ærede talere, som jo blot måtte konstatere at facebook-generationen råbte &amp;#8220;demokrati&amp;#8221;, og så var det tarveligt ikke at tro dem.
Det, der trænger sig på i disse uger, er spørgsmålet om fremtiden for den fredsaftale, som har eksisteret mellem Israel og Egypten i over 33 år.
Er det bare gas?
Egypterne har allerede sagt, at der ville blive slukket for gassen til Israel. Da man et par dage efter fandt ud af at det ville være et gevaldigt skud i foden på sig selv, så gjaldt det ikke alligevel&amp;#8230; men så gjaldt det pludselig igen. Jeg ved ikke, hvor den ligger nu.
Men det mest bekymrende er det faktum, at selv de mindst ekstremistiske præsidentkandidater (de går nok under betegnelsen &amp;#8220;superdemokrater&amp;#8221; i det meste af Europa), åbent taler om behovet for at &amp;#8220;revidere&amp;#8221; den nævnte fredsaftale med Israel.
Mon de kristne dør af begejstring?
Og mens det sidste år i Egypten har været kendetegnet ved alt andet end demokratisk udvikling, så er eksempelvis minoritetsrettigheder gået op i røg sammen med dræbte koptere og deres kirker, den sprudlende turisme  m.m.
Når nu vi i de kommende år vil se at de arabiske lande - Forårslandene - blive mere og mere radikaliseret (islamiseret), hvordan mon så forklaringen vil lyde fra folk som Lykketoft , Søvndal og Obama som jo alle sammen har &amp;#8220;bakket op&amp;#8221;? Det hele skulle jo blive så godt- men det bliver det ikke.
</description>
            <author>Bernard Tanggård</author>
            <source url="http://blogs.jp.dk/orkanensoje/feed/">Orkanens Øje</source>
            <pubDate>Fri, 25 May 2012 15:32:49 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Relativisme</title>
            <link>http://videnskab.dk/blog/relativisme</link>
            <description>&amp;ldquo;Kammerater, at opvarme et glas ved hj&amp;aelig;lp af snak kr&amp;aelig;ver, at man taler med almindelig stemme i to tusind &amp;aring;r eller r&amp;aring;ber h&amp;oslash;jt i femoghalvfjerds, og vel at m&amp;aelig;rke under den foruds&amp;aelig;tning, at varmen ikke bortledes fra glasset. S&amp;aring; kan I selv regne ud, hvor megen nytte man har af tom snak!&amp;rdquo;.
	Passagen er hentet fra Alexander Solsjenitsyns bog Kr&amp;aelig;ftafdelingen. Alligevel m&amp;oslash;der man den opfattelse, at holdninger er fredet land, der d&amp;aring;rligt t&amp;aring;ler at blive diskuteret p&amp;aring; fornuftig vis.

      Blogbilleder:&amp;nbsp;
    
            
                            
        


      Auto-byline:&amp;nbsp;
    
            
                    Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi
        
        


      Auto-byline (small):&amp;nbsp;
    
            
                    Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi
        
        

Udgivelsesfunktionalitet
      Udgivelsesdato:&amp;nbsp;
    
            
                    25/05        
        


læs mere</description>
            <author>rachmanski@hotmail.com</author>
            <source url="http://videnskab.dk/rss/blogs/2506">Seneste blogindlæg</source>
            <pubDate>Fri, 25 May 2012 14:47:15 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Polen: Kirken er under belejring</title>
            <link>http://raeson.dk/2012/polen-kirken-er-under-belejring/</link>
            <description>Det polske valg i oktober 2011 blev et gennembrud for antiklerikale politiske synspunkter. Det er ikke længere tabu at tage afstand fra kirkens privilegier og indblanding i politik. Den polske katolske kirke må formentlig indstille sig på nye tider. ANALYSE af Søren Riishøj Det tidligere medlem af det regerende parti Borgerplatformen, Janusz Palikot, havde før [...]


Lignende artikler:Sareen: Jeg vil lave den største reform af kirken nogensinde
Valget i Polen vil føre til politisk ustabilitet
EU?s klimapolitik: Derfor er Polen skurken
</description>
            <author>Villads Andersen</author>
            <source url="http://raeson.dk/feed/">RÆSON</source>
            <pubDate>Fri, 25 May 2012 09:42:52 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Polen: Kirkens dominans er under pres</title>
            <link>http://raeson.dk/2012/polen-kirkens-dominans-er-under-pres/</link>
            <description>Det polske valg i oktober 2011 blev et gennembrud for antiklerikale politiske synspunkter. Det er ikke længere tabu at tage afstand fra kirkens privilegier og indblanding i politik. Den polske katolske kirke må formentlig indstille sig på nye tider. ANALYSE af Søren Riishøj Det tidligere medlem af det regerende parti Borgerplatformen, Janusz Palikot, havde før [...]


Lignende artikler:Valget i Polen vil føre til politisk ustabilitet
EU?s klimapolitik: Derfor er Polen skurken
Europa:Tysk charmeoffensiv i Polen
</description>
            <author>Villads Andersen</author>
            <source url="http://raeson.dk/feed/">RÆSON</source>
            <pubDate>Fri, 25 May 2012 09:42:52 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Geert Wilders: Israels mand i Europa</title>
            <link>http://hammersmeden.wordpress.com/2012/05/25/geert-wilders-israels-mand-i-europa/</link>
            <description>
</description>
            <author>hammersmeden</author>
            <source url="http://hammersmeden.wordpress.com/feed/">Hammersmedens blog</source>
            <pubDate>Fri, 25 May 2012 01:23:57 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Gul jødestjerne på Jaffa-appelsiner</title>
            <link>http://back.eftertanke.dk/2012/05/24/gul-j%c3%b8destjerne-pa-jaffa-appelsiner/</link>
            <description>Eller er danske myndigheder totalt religionsblinde?
Det er næsten ikke til at holde ud. Bare at se en avisforside er nok til at gøre en deprimeret. I dag er der to ting på Kristelig Dagblads ditto der næsten ikke er til at holde ud: Villy Søvndals antisemitiske mærkningsforslag og de kristne iranske asylansøgere der har fået afslag på opholdstilladelse.
Forleden var der i KD et par læserbreve (af hhv. Henri Nissen og Kamma Ankjærø) som gjorde berettigede ophævelser mod RAF-regeringens antidemokratiske mærkningsforslag. Og spørgsmålet lød: Er det den gule jødestjerne der skal sættes på de israelske varer? Og jeg opdager nu, hvor det dukker op som ?ugens mest læste?, at Dan Ritto har lavet et indlæg, Har SF et jødeproblem?, under samme stjerne. ? At der altså er en hel del der kan se RAF-regeringens problem, er dog en lille trøst i fortvivlelsen over den dumhed selv guderne forgæves må kæmpe imod.
Som gammel akselist (SF?er i partiets unge dage) er det næsten ikke til at holde ud at man igen igen skal konstatere at de venstreorienterede holder på den forkerte hest. I sin ungdoms forblindelse af antiatomkampagner, bedre fordelingspolitik og praktisk socialisme (kibbutzbevægelsen som bl.a. Viggo Kampmann, som den gode socialdemokrat han var, var ivrig deltager i) gik det først langsomt op for en at ?de kloge? og ?de fredelige? var temmelig dumme og ufredelige: Dumme fordi vi i fredsbevægelserne kom til at agere ?nyttige idioter? for et umenneskeligt, totalitært system som ikke havde noget at lade Nazityskland høre, men hvis eneste ?fordel? var at det holdt i flere menneskealdre hvor Hitlers lille historieeksperiment var overstået på én generation. Ufredelige fordi mange af fredsaktivisterne (som dagens autonome og ?antifascister?) på det private plan (som så glimrende skildret i filmen Forrest Gump med Jennys ?ven?) og i deres demonstrationer (med wc-kummer i hovedet på politiet) derved afslører deres sande jeg.
Israel og de nuværende israelske politikere er naturligvis ikke pletfri. Men problemet ligger ikke her. Og det er her man igen må konstatere at ?de kloge og de fredelige? har en blind plet. Problemet ligger i islam. Selve Israels eksistens er en negation af en hel religion. For hvis Allah har forbandet jøderne (som det så diplomatisk er formuleret i Koranen), hvorfor kan ?de rettroende? så ikke få smidt ?hundene/svinene? (som jøderne konsekvent omtales i de palæstinensiske skoler) i Middelhavet?
Hvis alle arabere i dag vil anerkende at Israel (på den smule ?Jylland? de har) må have lov at eksistere, ville der være fred i morgen. Men det kan muslimen ikke få over sit hjerte. At indgå en fred med fjenden, er at forråde profeten (så ?fred? være med ham). Man kan til nød indgå en proforma-fredsaftale indtil man er stærk nok til at bryde den igen. For endemålet er klart: Ud med jøderne! Helt ud.
Og det kan religionsblinde danske politikere ikke få øje på. Det er ganske enkelt for dumt.
På dagens KD-forside er en ?duel? mellem RAF-udenrigsministeren og en venstremand. Sidstnævnte er imod en mærkningsordning ? men desværre (og temmelige typisk) uden at forstå kerneproblemet.
Jaffa-appelsiner i Sverige
Sjovt nok kan man i det overvejende antisemitiske Sverige faktisk af og til købe Jaffaappelsiner i supermarkederne, noget jeg ikke har set i lille fredelige Danmark i årevis. Så hvorfor vi nu lige skal til at presse citronen over for Mellemøstens eneste demokrati, forekommer totalt uforståeligt. Hvorfor kalder jeg mit svigermoderland antisemitisk. Fordi Svedala (blandt venner kaldet) har nogle uhyggelige antisemitiske tendenser som bl.a. ses af den svenske tv-avis Rapport, fordi det har en lige så antisemitisk udenrigsminister som Danmark har fået, og fordi Malmøs borgmester (ordförande i kommunalrådet) Reipalu så åbenlyst støtter den muslimske chikane af byens jøder. Et misforhold der har fået selv USA til at løfte øjenbrynene! Så her er det altså en tak værre end på Nørrebro hvor jødiske unge i hvert fald ikke skal vise sig med davidsstjernen om halsen.
Lige så uforståeligt at man vil smide kristne iranere tilbage til den visse forfølgelse og/eller død. Lige så uforståeligt at danske asylmyndigheder ikke kan se at det kan være et problem at være kristen asylsøger i de danske asyllejre.
Diskrimination udbedes
Så må vi bede om lidt aktiv forskelsbehandling. De asylansøgere der første gang gribes i at chikanere kristne dittoer, sendes med første og bedste fly tilbage hvor de kom fra. Uanset hvad konventionerne ellers siger. Hvis man ikke har problemer med at sende kristne iranere tilbage til den visse død, hvad er det så for menneskerettighedsproblemer man kan have med at sende forbrydere retur til hvor de kom fra?
Logikken er totalt fraværende. Men det passer ganske udmærket med min erfaring med ?de kloge og de fredsommelige?: De er som Churchill skulle have sagt, hjerneløse!
Vågn op, lille Villy! Eller kan du bedre forstå det hvis vi siger det på engelsk?
Wake up, wee Villy!
   .b
 
?
</description>
            <author>Back</author>
            <source url="http://back.eftertanke.dk/feed/">Politik, medier og kristendom</source>
            <pubDate>Thu, 24 May 2012 18:06:11 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Fyraftensmøde om Arbejde og Sundhed ? hånd i hånd</title>
            <link>/Portaler/Politik+og+Demokrati/Nyhedscenter/Aktuelle+nyheder+-+Politik+og+Demokrati/Fyraftensm%c3%b8de+om+Arbejde+og+Sundhed+%e2%80%93+h%c3%a5nd+i+h%c3%a5nd</link>
            <description>Kom til et inspirerende fyraftensmøde og få kendskab til:

· Syddjurs Kommunes projekt ?Arbejde og Sundhed ? hånd i hånd?, der er et tilbud til ledige borgere, der har andre problemer ud over ledighed

· Hvad andre arbejdspladser gør ift. sårbare grupper og sundhed

· Hvad projekt ?Arbejde ...</description>
            <source url="http://www.syddjurs.dk/Rss/Aktuelle+nyheder?rss=1">Syddjurs borgerportal - Aktuelle nyheder</source>
            <pubDate>Thu, 24 May 2012 14:56:59 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Nazislam: Islam og fascismen ? Dem og Os</title>
            <link>http://hodja.wordpress.com/2012/05/24/nazislam-islam-og-fascismen-dem-og-os/</link>
            <description>
</description>
            <author>Hodja</author>
            <source url="http://hodja.wordpress.com/feed/">Hodjanernes Blog</source>
            <pubDate>Thu, 24 May 2012 14:43:30 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>RÆSON i Kairo: Jeg stemmer, inshallah</title>
            <link>http://raeson.dk/2012/r%c3%a6son-i-kairo-jeg-stemmer-inshallah/</link>
            <description>I går gik egypterne til valg, og RÆSON gik med. Men vi blev hurtigt smidt ud af parken, hvor stemmeurnerne var stillet op. På vej ud fik vi dog talt med en håndfuld forhåbningsfulde vælgere. Det ser ud til at blive en blandet landhandel. REPORTAGE af Sarah Borger og Waleed Safi, Kairo DEMOKRATITEST: For første [...]


Lignende artikler:RÆSON i Kairo: Kommission udelukker markante kandidater før præsidentvalg
RÆSON i Kairo: Islamisterne mister opbakning
RÆSON i Kairo: Historisk tv-debat sætter scenen for valget
</description>
            <author>Villads Andersen</author>
            <source url="http://raeson.dk/feed/">RÆSON</source>
            <pubDate>Thu, 24 May 2012 13:22:44 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Sæt dit fingeraftryk på trafikken i Syddjurs</title>
            <link>/Portaler/Politik+og+Demokrati/Nyhedscenter/Aktuelle+nyheder+-+Politik+og+Demokrati/S%c3%a6t+dit+fingeraftryk+p%c3%a5+trafikken+i+Syddjurs</link>
            <description>Trafiksikkerhedsplan 2008 ? 2012 skal revideres, og kommunens team Veje og Trafik opfordrer atter til at borgerne kommer med input til hvor trafiksikkerheden og den oplevede utryghed kan forbedres. Der åbnes derfor for en borgerinddragelsesfase fra 29. maj til 17. juni 2012.

 

  

 Send e...</description>
            <source url="http://www.syddjurs.dk/Rss/Aktuelle+nyheder?rss=1">Syddjurs borgerportal - Aktuelle nyheder</source>
            <pubDate>Thu, 24 May 2012 13:14:17 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Udenomssnak: Sådan gør alle danske politikere</title>
            <link>http://raeson.dk/2012/udenomssnak-sadan-g%c3%b8r-alle-danske-politikere/</link>
            <description>Dansk politik er som en rejse til Bergen uden regntøj. Politikernes planer går ud fra, at væksten snart vender tilbage. Men meget tyder på, at det gør den ikke. Det er derfor rimeligt at spørge: Hvad gør I, hvis væksten udebliver? Så det har jeg gjort i et år. Men de VIL ikke svare. De [...]


Lignende artikler:Ole Wæver: Danske politikere har ikke forstået den nye verdensorden ? USA er færdig som supermagt
Udenomssnak: Sådan gør politikerne
Udenomssnak: Sådan gør Sohn, Frederiksen og Vestager
</description>
            <author>Villads Andersen</author>
            <source url="http://raeson.dk/feed/">RÆSON</source>
            <pubDate>Thu, 24 May 2012 07:55:55 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Ingen politikere vil svare: Hvad hvis væksten udebliver?</title>
            <link>http://raeson.dk/2012/ingen-politikere-vil-svare-hvad-hvis-v%c3%a6ksten-udebliver/</link>
            <description>Politikernes planer går ud fra, at væksten snart vender tilbage. Meget tyder på, at det gør den ikke. Jeg har derfor gennem et år spurgt: Hvad vil I, hvis den udebliver? Det vil de ikke svare på. De håber på det bedste og siger, at pessimisme er selvopfyldende. Det svarer til at rejse til Bergen [...]


Lignende artikler:Hverken Helle eller Løkke har svaret: Hvad hvis væksten udebliver?
Hvad nu hvis Iran taler sandt?
Dan Jørgensen vil have en europæisk kickstart: Tyskland bør sætte gang i væksten med mia. af Euro
</description>
            <author>Villads Andersen</author>
            <source url="http://raeson.dk/feed/">RÆSON</source>
            <pubDate>Thu, 24 May 2012 07:55:55 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Analyse af erhvervsklimaet præsenteret på møde med erhvervslivet</title>
            <link>/Portaler/Politik+og+Demokrati/Nyhedscenter/Aktuelle+nyheder+-+Politik+og+Demokrati/Analyse+af+erhvervsklimaet+pr%c3%a6senteret+p%c3%a5+m%c3%b8de+med+erhvervslivet</link>
            <description>Analysen af erhvervsklimaet i Syddjurs Kommune er foretaget af Epinion A/S og blev præsenteret onsdag den 23. maj på et velbesøgt morgenmøde for erhvervslivet i kommunen.

 Analysen indeholder svar fra over 150 virksomheder som er repræsentative i forhold til kommunens geografi og branchefordel...</description>
            <source url="http://www.syddjurs.dk/Rss/Aktuelle+nyheder?rss=1">Syddjurs borgerportal - Aktuelle nyheder</source>
            <pubDate>Wed, 23 May 2012 11:59:28 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Valg i Egypten: Den demokratiske test</title>
            <link>http://raeson.dk/2012/valg-i-egypten-den-demokratiske-test/</link>
            <description>I dag skal egypterne vælge landets første folkevalgte præsident. Ved parlamentsvalget i november sidste år fik de islamistiske partier to tredjedele af stemmerne, men siden er det gået ned ad bakke. Ingen af de to farvoritter har tilknytning til de religiøse partier. Og valget handler da heller ikke så meget om religion, som det handler [...]


Lignende artikler:Valg i Egypten: Islamisterne lykkedes med at kvæle revolutionen
EGYPTEN Kan Elbaradei gøre en forskel i Egypten? 
Azerbaijan: Kampen om olien hæmmer demokratiske reformer
</description>
            <author>Villads Andersen</author>
            <source url="http://raeson.dk/feed/">RÆSON</source>
            <pubDate>Wed, 23 May 2012 09:11:15 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Helen Hajjaj: Egyptens præsident får det ikke nemt</title>
            <link>http://raeson.dk/2012/helen-hajjaj-egyptens-pr%c3%a6sident-far-det-ikke-nemt/</link>
            <description>?Folk i vesten har slet ikke forstået, hvor slem den økonomiske situation er i Egypten. Landet har været faretruende tæt på statsbankerot og har stor brug for udenlandsk støtte.? Sådan siger Globusvært på Radio 24syv og tidligere Mellemøstredaktør på RÆSON, Helen Hajjaj. INTERVIEW af David Jano EFTER FORÅRET: RÆSON interviewer op til vores store konference [...]


Lignende artikler:Efter Mubarak: Hvad gør Egyptens magtelite nu?
Van Rompuy: præsident eller mødeleder?
Søren Espersen: ?Jeg tror ikke et klap på ElBaradei.?
</description>
            <author>Villads Andersen</author>
            <source url="http://raeson.dk/feed/">RÆSON</source>
            <pubDate>Wed, 23 May 2012 06:55:01 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Liberalisme og demokrati ? tomat tomat?</title>
            <link>http://vu.dk/2012/05/liberalisme-og-demokrati-tomat-tomat/</link>
            <description> Denne artikel er den første ud af tre i en artikelserie, der stiller spørgsmålstegn ved liberalismens grundlæggende sammenhæng med demokrati, civil lydighed og ikke mindst nationalisme. 
Denne artikel retter kritik mod demokratiet som styreform. Det er kontroversielt, men dog en tanke, som mange liberale har haft før eller siden: Kan man have demokrati uden at fjerne for meget selvbestemmelse fra den enkelte?
Med den liberale fane i front kæmpede vores forfædre ihærdigt for demokrati og medindflydelse. Med den samme fane i front kan man dog sætte spørgsmålstegn ved, om liberalismen virkelig går så godt i tråd med demokratiet som styreform, som det almindeligvis antages.
Et liberalt diktatur
Friedrich Hayek (1899-1992) er en neoliberal filosof og nobelprisvindende økonom. Af flere er han blevet misforstået, men hos mange har han opnået sympati og nikkende genkendelser grundet følgende citat fra et interview i 1981:
&amp;#8220;Well, I would say that, as long-term institutions, I am totally against dictatorships. But a dictatorship may be a necessary system for a transitional period. At times it is necessary for a country to have, for a time, some form or other of dictatorial power. As you will understand, it is possible for a dictator to govern in a liberal way. And it is also possible for a democracy to govern with a total lack of liberalism. Personally I prefer a liberal dictator to democratic government lacking liberalism.?
Hayek anbefaler selvfølgelig ikke et diktatur, men præciserer netop, at demokrati ikke per automatik peger i retningen af et liberalt samfund. For nogle  betyder demokrati bare, at flertallet bestemmer over alle, ligesom diktatur bare betyder, at en enkelt person bestemmer over alle. Når det som liberal kan være svært at pege entydigt på demokrati som vejen til et samfund med mest mulig frihed, er det netop, fordi en styreform for os ikke er et mål i sig selv. En styreform er primært et middel til at sikre målet, nemlig et samfund, der opretholder mest mulig frihed til den enkelte. Vi ønsker som udgangspunkt blot et sæt rammer, der giver magten hos folket og selvbestemmelsen hos hver enkelt borger og dermed efterlader mindst mulig magt til staten ? uanset, om det er flertallet eller en diktator, der bestemmer i denne stat.
Hvis man opfatter et liberalt diktatur således, at en mand sidder med magten, men ikke bruger den til at blande sig i folks privatsfære, kan ideen da lyde meget fristende. Imidlertid er et liberalt diktatur et paradoks, da et diktatur er i direkte modstrid med essensen af liberalisme. Selv om magten ikke udnyttes til skade for andre, kan selve det faktum, at den besiddes af én mand, som i teorien kan gøre, hvad man lyster, ikke forenes med et liberalt tankesæt. Demokratiet sejrer hermed i sammenligningen, men det betyder absolut ikke, at der kan sættes lighedstegn mellem demokrati og liberalisme.
 
Lovgiv os til mere frihed
Demokrati har historisk set haft den betydning, at parlamentarikerne (i vores nuværende tilfælde folketingspolitikerne) tager deres mandat som et tegn på, at de må detailregulere menneskers adfærd. Der er snart ingen grænser for, hvad de blander sig i og hvilke friheder, de begrænser og indsnævrer. Nogle kalder det demokrati ? andre kalder det flertalsdiktatur. Den lille mand er udsat for tvang, der groft kompromitterer hans friheder som menneske. Hans negative frihedsrettigheder og ejerskab over egen krop sættes ofte ud af spil. Er det i orden, blot fordi et flertal har talt? Selvfølgelig er det ikke det, men det kan fra et liberalt standpunkt være svært at finde den perfekte løsning i form af en styreform og en forfatning, der vil fungere bedre.
Er det, fordi den danske grundlov ikke er liberal nok og ikke præciserer, hvad staten må og absolut ikke må blande sig i? Måske, men hvis vi betragter USA, så ser vi, at deres Bill of Rights netop skriver eksplicit, at enhver magt, der ikke er omtalt i forfatningen, først og fremmest tilhører delstaterne eller folket selv, hvorfor den føderale stat ikke kan lovgive sig til at tage flere friheder end allerede givet. Dette lyder smukt, og man adfærdsregulerer da også mindre i USA, end man gør i Danmark ? men det betyder absolut ikke, at man ikke ser stort på dette 10th amendment og fortsat adfærdsregulerer og forgriber sig på den enkeltes frihed i tide og utide. En mere liberal forfatning er med andre ord ikke nok i sig selv.
Dog skal vi ikke fornægte, at man måske kan lovgive sig til mere frihed. Der er da også fremkommet flere ideer hertil fra liberale igennem tiderne:

Et forslag lyder at ændre lovbehandlingsreglerne, således at love kun kan vedtages med 2/3-flertal. Det kunne sikre, at en langt større andel af befolkningen giver sit samtykke, før der kan vedtages nye love.
Et andet forslag lyder på en solnedgangsklausul, hvorefter love, der begrænser den enkeltes frihed, har en udløbsdato. Herefter frafalder de og skal genstilles eller revideres, såfremt de fortsat skal gælde.
Et tredje forslag er, at man skal skrive direkte i Grundloven, at politikere aldrig må lovgive med det formål at regulere borgernes adfærd. Dette virker dog ikke helt tilstrækkeligt for de af os, der husker Ungdomshuset på Jagtvej 69, Christianias opstandelse og senest ekspropriationen i Roskilde Kommune, da vi af blandt andet disse tilfælde har lært, at selv så essentielle grundlovselementer som den private ejendomsret bliver gradbøjet og udnyttet, når det passer magthaverne.

Og så alligevel demokrati
Når vi alligevel anser os selv for tilhængere af demokratiet, er det af flere årsager. Ved demokrati er der trods alt medbestemmelse for den enkelte. Indflydelsen er sat i højsædet, og politikerne kan ikke gå længere, end at vi kan vælte dem hvert fjerde år. Man kan blot håbe, at flertallet snart indser, at løsninger på problemer sjældent findes på Christiansborg, men langt oftere kan findes uden statslig indblanding.
Vi hylder helt ærligt ofte demokratiet, fordi vi ikke ved hvilken anden styreform, der efterlader mere frihed til det samlede folk og til den enkelte borger. Vi er som udgangspunkt kritikere overfor staten, men når vi er tilhængere af en retsstat, må folket også kunne bestemme over denne. Lov må aldrig blive en enkeltpersons ønsker, men det havde nu været nemmere, hvis en retsstat per definition lå op ad de liberale frihedsrettigheder og hermed selvfølgelig primært den negative frihed.
Vi kan altså opfordre politikerne til at blande sig uden om vores privatsfære, og vi kan opfordre befolkningen til at stemme på dem, der følger dette råd ? men vi må konkludere, at vi ikke hidtil har set et demokrati, hvor man ikke er gået på kompromis med friheden til den enkelte.
Winston Churchill sagde i 1947: ? Many forms of government have been tried and will be tried in this world of sin and woe. No one pretends that democracy is perfect or all-wise. Indeed, it has been said that democracy is the worst form of government except all those other forms that have been tried from time to time.?
Indtil vi finder en bedre løsning, må vi give ham ret.
</description>
            <author>Nanna Østergaard</author>
            <source url="http://vu.dk/?feed=rss2">Venstres Ungdom</source>
            <pubDate>Wed, 23 May 2012 01:01:06 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Liberalisme og demokrati ? tomat tomat?</title>
            <link>http://vu.dk/2012/05/liberalisme-og-demokrati-tomat-tomat/</link>
            <description> Denne artikel er den første ud af tre i en artikelserie, der stiller spørgsmålstegn ved liberalismens grundlæggende sammenhæng med demokrati, civil lydighed og ikke mindst nationalisme. 
Denne artikel retter kritik mod demokratiet som styreform. Det er kontroversielt, men dog en tanke, som mange liberale har haft før eller siden: Kan man have demokrati uden at fjerne for meget selvbestemmelse fra den enkelte?
Med den liberale fane i front kæmpede vores forfædre ihærdigt for demokrati og medindflydelse. Med den samme fane i front kan man dog sætte spørgsmålstegn ved, om liberalismen virkelig går så godt i tråd med demokratiet som styreform, som det almindeligvis antages.
Et liberalt diktatur
Friedrich Hayek (1899-1992) er en neoliberal filosof og nobelprisvindende økonom. Af flere er han blevet misforstået, men hos mange har han opnået sympati og nikkende genkendelser grundet følgende citat fra et interview i 1981:
&amp;#8220;Well, I would say that, as long-term institutions, I am totally against dictatorships. But a dictatorship may be a necessary system for a transitional period. At times it is necessary for a country to have, for a time, some form or other of dictatorial power. As you will understand, it is possible for a dictator to govern in a liberal way. And it is also possible for a democracy to govern with a total lack of liberalism. Personally I prefer a liberal dictator to democratic government lacking liberalism.?
Hayek anbefaler selvfølgelig ikke et diktatur, men præciserer netop, at demokrati ikke per automatik peger i retningen af et liberalt samfund. For nogle  betyder demokrati bare, at flertallet bestemmer over alle, ligesom diktatur bare betyder, at en enkelt person bestemmer over alle. Når det som liberal kan være svært at pege entydigt på demokrati som vejen til et samfund med mest mulig frihed, er det netop, fordi en styreform for os ikke er et mål i sig selv. En styreform er primært et middel til at sikre målet, nemlig et samfund, der opretholder mest mulig frihed til den enkelte. Vi ønsker som udgangspunkt blot et sæt rammer, der giver magten hos folket og selvbestemmelsen hos hver enkelt borger og dermed efterlader mindst mulig magt til staten ? uanset, om det er flertallet eller en diktator, der bestemmer i denne stat.
Hvis man opfatter et liberalt diktatur således, at en mand sidder med magten, men ikke bruger den til at blande sig i folks privatsfære, kan ideen da lyde meget fristende. Imidlertid er et liberalt diktatur et paradoks, da et diktatur er i direkte modstrid med essensen af liberalisme. Selv om magten ikke udnyttes til skade for andre, kan selve det faktum, at den besiddes af én mand, som i teorien kan gøre, hvad man lyster, ikke forenes med et liberalt tankesæt. Demokratiet sejrer hermed i sammenligningen, men det betyder absolut ikke, at der kan sættes lighedstegn mellem demokrati og liberalisme.
 
Lovgiv os til mere frihed
Demokrati har historisk set haft den betydning, at parlamentarikerne (i vores nuværende tilfælde folketingspolitikerne) tager deres mandat som et tegn på, at de må detailregulere menneskers adfærd. Der er snart ingen grænser for, hvad de blander sig i og hvilke friheder, de begrænser og indsnævrer. Nogle kalder det demokrati ? andre kalder det flertalsdiktatur. Den lille mand er udsat for tvang, der groft kompromitterer hans friheder som menneske. Hans negative frihedsrettigheder og ejerskab over egen krop sættes ofte ud af spil. Er det i orden, blot fordi et flertal har talt? Selvfølgelig er det ikke det, men det kan fra et liberalt standpunkt være svært at finde den perfekte løsning i form af en styreform og en forfatning, der vil fungere bedre.
Er det, fordi den danske grundlov ikke er liberal nok og ikke præciserer, hvad staten må og absolut ikke må blande sig i? Måske, men hvis vi betragter USA, så ser vi, at deres Bill of Rights netop skriver eksplicit, at enhver magt, der ikke er omtalt i forfatningen, først og fremmest tilhører delstaterne eller folket selv, hvorfor den føderale stat ikke kan lovgive sig til at tage flere friheder end allerede givet. Dette lyder smukt, og man adfærdsregulerer da også mindre i USA, end man gør i Danmark ? men det betyder absolut ikke, at man ikke ser stort på dette 10th amendment og fortsat adfærdsregulerer og forgriber sig på den enkeltes frihed i tide og utide. En mere liberal forfatning er med andre ord ikke nok i sig selv.
Dog skal vi ikke fornægte, at man måske kan lovgive sig til mere frihed. Der er da også fremkommet flere ideer hertil fra liberale igennem tiderne:

Et forslag lyder at ændre lovbehandlingsreglerne, således at love kun kan vedtages med 2/3-flertal. Det kunne sikre, at en langt større andel af befolkningen giver sit samtykke, før der kan vedtages nye love.
Et andet forslag lyder på en solnedgangsklausul, hvorefter love, der begrænser den enkeltes frihed, har en udløbsdato. Herefter frafalder de og skal genstilles eller revideres, såfremt de fortsat skal gælde.
Et tredje forslag er, at man skal skrive direkte i Grundloven, at politikere aldrig må lovgive med det formål at regulere borgernes adfærd. Dette virker dog ikke helt tilstrækkeligt for de af os, der husker Ungdomshuset på Jagtvej 69, Christianias opstandelse og senest ekspropriationen i Roskilde Kommune, da vi af blandt andet disse tilfælde har lært, at selv så essentielle grundlovselementer som den private ejendomsret bliver gradbøjet og udnyttet, når det passer magthaverne.

Og så alligevel demokrati
Når vi alligevel anser os selv for tilhængere af demokratiet, er det af flere årsager. Ved demokrati er der trods alt medbestemmelse for den enkelte. Indflydelsen er sat i højsædet, og politikerne kan ikke gå længere, end at vi kan vælte dem hvert fjerde år. Man kan blot håbe, at flertallet snart indser, at løsninger på problemer sjældent findes på Christiansborg, men langt oftere kan findes uden statslig indblanding.
Vi hylder helt ærligt ofte demokratiet, fordi vi ikke ved hvilken anden styreform, der efterlader mere frihed til det samlede folk og til den enkelte borger. Vi er som udgangspunkt kritikere overfor staten, men når vi er tilhængere af en retsstat, må folket også kunne bestemme over denne. Lov må aldrig blive en enkeltpersons ønsker, men det havde nu været nemmere, hvis en retsstat per definition lå op ad de liberale frihedsrettigheder og hermed selvfølgelig primært den negative frihed.
Vi kan altså opfordre politikerne til at blande sig uden om vores privatsfære, og vi kan opfordre befolkningen til at stemme på dem, der følger dette råd ? men vi må konkludere, at vi ikke hidtil har set et demokrati, hvor man ikke er gået på kompromis med friheden til den enkelte.
Winston Churchill sagde i 1947: ? Many forms of government have been tried and will be tried in this world of sin and woe. No one pretends that democracy is perfect or all-wise. Indeed, it has been said that democracy is the worst form of government except all those other forms that have been tried from time to time.?
Indtil vi finder en bedre løsning, må vi give ham ret.
</description>
            <author>Nanna Østergaard</author>
            <source url="http://vu.dk/feed/">Venstres Ungdom</source>
            <pubDate>Wed, 23 May 2012 01:01:06 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>RÆSON i Kairo: Islamisterne mister opbakning</title>
            <link>http://raeson.dk/2012/r%c3%a6son-i-kairo-islamisterne-mister-opbakning/</link>
            <description>Tilsammen fik de islamistiske partier to tredjedel af stemmerne ved det egyptiske parlamentsvalg i november. Men skal man dømme efter stemningen i Kairo i dag, står de til at miste opbakning ved det kommende præsidentvalg. ANALYSE af Waleed Safi &amp;#8211; Kairo, Egypeten LÆS OGSÅ: - RÆSON i Kairo: Folket frygter, militæret vil klamre sig til [...]


Lignende artikler:RÆSON i Kairo: Historisk tv-debat sætter scenen for valget
RÆSON i Kairo: Kommission udelukker markante kandidater før præsidentvalg
Valg i Egypten: Islamisterne lykkedes med at kvæle revolutionen
</description>
            <author>Villads Andersen</author>
            <source url="http://raeson.dk/feed/">RÆSON</source>
            <pubDate>Mon, 21 May 2012 19:15:38 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Syddjurs Kommune vinder sag om overtagelse af strandeng ved Gåsehage</title>
            <link>/Portaler/Politik+og+Demokrati/Nyhedscenter/Aktuelle+nyheder+-+Politik+og+Demokrati/Syddjurs+Kommune+vinder+sag+om+overtagelse+af+strandeng+ved+G%c3%a5sehage</link>
            <description>Den såkaldte overtaksationskommission har netop afgjort sagen om strandengen ved Gåsehage udenfor Ebeltoft til fordel for Syddjurs Kommune. Ejeren af strand-engen havde krævet at kommunen købte jorden, fordi kommunen ikke ville godkende en udstykning. 

 Sagen om strandengen går tilbage til år ...</description>
            <source url="http://www.syddjurs.dk/Rss/Aktuelle+nyheder?rss=1">Syddjurs borgerportal - Aktuelle nyheder</source>
            <pubDate>Mon, 21 May 2012 10:13:06 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>En af verdens førende Afghanistaneksperter: Pres på for øget regionalt selvstyre</title>
            <link>http://raeson.dk/2012/en-af-verdens-f%c3%b8rende-afghanistaneksperter-pres-pa-for-%c3%b8get-regionalt-selvstyre/</link>
            <description>Det internationale samfund skal arbejde for mere regionalt selvstyre og øge presset på præsident Karzai. Indien og Kina må gøre alvor af løfterne om investeringer. Og kvinderettigheder bør ikke være en topprioritet. Sådan lyder opskriften på fremskridt i Afghanistan fra Thomas Barfield, som er en verdens førende Afghanistaneksperter. INTERVIEW af Jakob Jessen AFGHANISTAN: HVAD NU? [...]


Lignende artikler:Mads Fuglede om USA i 2015: Stadig verdens naturlige leder
Europas gældskrise: Den skaber splid &amp;#8211; og måske øget samarbejde
KINA Hvem bliver verdens (næst?)mægtigste mand i 2012?
</description>
            <author>magnus@raeson.dk</author>
            <source url="http://raeson.dk/feed/">RÆSON</source>
            <pubDate>Mon, 21 May 2012 04:21:02 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Wollt ihr die totale Demokratie?</title>
            <link>http://hammersmeden.wordpress.com/2012/05/20/wollt-ihr-die-totale-demokratie/</link>
            <description>
</description>
            <author>hammersmeden</author>
            <source url="http://hammersmeden.wordpress.com/feed/">Hammersmedens blog</source>
            <pubDate>Sun, 20 May 2012 23:11:49 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Tid til noget nyt? (part deux)</title>
            <link>http://knaptsaauniktsnefnug.wordpress.com/2012/05/20/tid-til-noget-nyt-part-deux/</link>
            <description>Efter hvad der nu må være 3171. date, en hyggelig gåtur på Christianias volde, skulle hovedet lige renses lidt. Med halv dårlig samvittighed (ikke halvdårlig) og halv ærefrygt for marathonfolket, lykkedes det mig at finde vej til mit tophemmelige gemmested. &amp;#8230; Læs resten &amp;#8594;</description>
            <author>knaptsaauniktsnefnug</author>
            <source url="http://knaptsaauniktsnefnug.wordpress.com/feed/">Det knapt så unikke snefnug</source>
            <pubDate>Sun, 20 May 2012 20:04:22 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>RÆSON i Kairo: Folket frygter, militæret vil klamre sig til magten</title>
            <link>http://raeson.dk/2012/r%c3%a6son-i-kairo-folket-frygter-milit%c3%a6ret-vil-klamre-sig-til-magten/</link>
            <description>Militæret sidder tungt på magten i Egypten, og selvom det gang på gang har lovet at overlade taburetterne til folket, er der ikke mange, der tror på, at det kommer til at ske. Det kræver nemlig, at den kommende præsident træder i karakter, og det lader ingen af kandidaterne til at have i tankerne. Af [...]


Lignende artikler:RÆSON i Kairo: Kommission udelukker markante kandidater før præsidentvalg
RÆSON i Kairo: Historisk tv-debat sætter scenen for valget
RÆSON i Hongkong: Folket kæmper for demokrati i gaderne
</description>
            <author>Villads Andersen</author>
            <source url="http://raeson.dk/feed/">RÆSON</source>
            <pubDate>Sun, 20 May 2012 09:41:16 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Mark Pedersen svarer Goul Andersen: Den universelle velfærdsstat er for dyr</title>
            <link>http://raeson.dk/2012/mark-pedersen-svarer-goul-andersen-den-universelle-velf%c3%a6rdsstat-er-for-dyr/</link>
            <description>Den skandinaviske velfærdsmodel ER for dyr, selvom Jørgen Goul Andersen siger til RÆSON, at den ikke er. Den spolerer incitamenterne, og er på ingen måde markedskonform. KOMMENTAR af Torben Mark Pedersen LÆS OGSÅ: Dan Jørgensen svarer Goul Andersen: Regeringen har ikke varslet opgør med velfærdsstaten Goul Andersens påstand#1: Den skandinaviske velfærdsmodel er ikke for dyr. [...]


Lignende artikler:Dan Jørgensen svarer Goul Andersen: Regeringen har ikke varslet opgør med velfærdsstaten
Goul Andersen: Rødt opgør med velfærdsstaten bliver en uoprettelig fejl
Ove K. Pedersen: Fra velfærdsstat til konkurrencestat
</description>
            <author>Villads Andersen</author>
            <source url="http://raeson.dk/feed/">RÆSON</source>
            <pubDate>Sun, 20 May 2012 09:30:43 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Nej til EM-boykot</title>
            <link>http://www.radikale.net/johan-broedsgaard/indlaeg/2012/05/20/nej-til-em-boykot</link>
            <description>I den forgange uge har oppositionen og Enhedslisten k&amp;oslash;rt h&amp;aring;rdt p&amp;aring; regeringen, for at f&amp;aring; denne til at boykotte det forest&amp;aring;ende fodbold-EM i Ukraine og Polen.
Med henvisning til Ukraines demokratiske underskud, eksemplificeret ved f&amp;aelig;ngslingen af landets oppositionsleder, opfordrede VKO og EL regeringen til at blive hjemme fra begivenheden.
&amp;nbsp;
Jeg ser dog ikke et boykot som den ideelle l&amp;oslash;sning, men blot som ren symbolpolitik fra en regering der selv deltog i OL i Kina - og der var der jo heller ikke demokratiske tilstande.
&amp;nbsp;
Hvis vi &amp;oslash;nsker det ukrainske folk det bedste, og hvis vi &amp;oslash;nsker dem demokrati, s&amp;aring; b&amp;oslash;r de danske politikere tage til EM. For EM afholdes ikke blot af Ukraines korrumperede magthavere, det er liges&amp;aring; vel en folkelig begivenhed. En begivenhed der forh&amp;aring;bentligvis vil s&amp;aelig;tte fokus p&amp;aring; de problemer som landet st&amp;aring;r med - og samtidigt skabe europ&amp;aelig;isk og internationalt fokus p&amp;aring; landets demokratiske krise.
&amp;nbsp;
At boykotte EM, er som at vende det blinde &amp;oslash;je til, hvilket jeg finder ansvarsl&amp;oslash;st.
&amp;nbsp;
Vi l&amp;oslash;ser ikke demokratiske problemer ved at blive hjemme i Danmark, men ved at tage til Ukraine, og gennem dialog og oplysning st&amp;oslash;tte det ukrainske folks sag bedst muligt.</description>
            <source url="http://www.radikale.net/feeds/johan-broedsgaard/indlaeg">Indlæg af Johan Brødsgaard - radikale.net</source>
            <pubDate>Sun, 20 May 2012 00:19:02 +0100</pubDate>
        </item>
    </channel>
</rss>

