De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et den gamle vogter http://www.overskrift.dk Fri, 30 Dec 2011 02:05:50 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://blog.tv2.dk/vogter60/entry414306.html Tja, God tur! bounce@tv2.dk (vogter60) LIVET OG TROEN Thu, 29 Dec 2011 21:52:14 +0100 http://astridmaria.dk/2011/12/2011-social-media-fatigue-og-konsekvenserne/ Regimer er blevet skiftet. Renter er faldet. Massakre har taget liv. Mange ting er sket i 2011. (video via Marks) Nogle af de ting, der har gjort størst indtryk på mig, har været de begivenheder, der fra kan ses som et tegn på, at verden er ved at ændre sig. Eller i hvert fald, at mange mennesker viser deres modstand mod de systemer, vores samfund er bygget på. Det har også været interessant at se, hvordan der er opstået en træthed med sociale medier. Og hvordan det først er nu, at det går op for mange, de konsekvenser internettet og sociale medier har for vores samfund og vores medier. Og ikke mindst hvor ringe danske medier er til at bruge sociale medier til at fortælle historier. Kom igen i 2012, tak. Personligt har jeg lært stress at kende og arbejdsmæssigt gået fra at producere nyheder til at undervise i og arbejde med sociale medier. Forhåbentlig vil 2012 være året, hvor jeg vil kunne fordybe mig i flere nye måder at fortælle historier på. Astrid Maria Bigoni Astrid Maria Bigoni Thu, 29 Dec 2011 20:35:41 +0100 http://madbevaegelsen.dk/2012-nostra-mund-fuld-om-aret-der-kommer Den sidste post i 2011 mundfuld Madbevægelsen -- danske madblogs Thu, 29 Dec 2011 18:55:00 +0100 http://blog.tv2.dk/vogter60/entry414294.html Sæt valgretsloven ned til 16 år fra 18 år, de unge i den alder kan vælge, deres ledere på Borgen? Sæt cigaretter og tobak i baglokalet, og sæt ind med forbud over de 18 årige unge, forbud i mod at købe en pakke smøjer, i tobaksbutikken. Thi, de er ikke gamle nok til at vælge hvad der er sundt for dem? Mon de er  rigtig velbevarede indenfor de lukkede afdelinger på Borgen. bounce@tv2.dk (vogter60) LIVET OG TROEN Thu, 29 Dec 2011 12:45:52 +0100 http://blog.tv2.dk/vogter60/entry414277.html Man har set at Kim Jong - IIs død og bisættelse, så er der noget jeg ikke forstår? At man har en flok mennesker gå rundt og piske, de almindelige borgere. Thi, der blev sagt i T.V. s nyhedsudsendelser, at folket græd over hans død, som var de pisket! Er det mon en barbarisk måde at vise den sidste afsked.? Samtidig har Frank Aaen og Willy Snorkdal vågnet op og budt på risretter, til den forige regering. Er det i opbakning til Kim Jong - II. Måske Hr. Ole Sohn, kan fortælle hvad der sker, på Borgen, i disse timer. Den står på Risretter og Pisk! Eller kan Frank Aaen eller Willy Snordal udtale sig, Willy må gerne gøre det på Dansk; så er der en chance for at vi kan forstå ham.  bounce@tv2.dk (vogter60) LIVET OG TROEN Wed, 28 Dec 2011 22:02:36 +0100 http://pergament.blogs.ku.dk/2011/12/28/det-herrens-ar/ Det at tælle årene fra et tidspunkt, hvor man forestiller sig, Jesus blev født, er en ca. 1500 år gammel opfindelse. Med andre ord klarede man sig uden i de første 500 år efter Kristi fødsel. Opfinderen var munken Dionysius Exiguus, og den fik ikke engang nævneværdig udbredelse i de første århundreder efter, at han havde fundet på systemet. Jeg er såmænd ikke sikker på, han overhovedet prøvede at udbrede den. Han var ikke optaget af tidsregning som et redskab for historieskrivningen, det var tidsregningens betydning for gudstjenesten, der optog ham ? nærmere bestemt lavede han en tabel, der skulle vise, hvornår påsken falder i de enkelte år. Det er jo den dag i dag et problem, der giver folk vanskeligheder, hvis de skal rejse nogen steder hen i det følgende år, for hvornår er det nu lige påskeferien starter i 2012? Den beslutning, der var taget ca. tohundrede år før hans egen tid, om, at påsken falder på den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn, ville han gerne omsætte til en tabel, der for hvert år angav påskens dato. For at gøre det, må man selvsagt kunne identificere årene, og det kunne man også sagtens på hans tid, faktisk havde man flere systemer: I Vesteuropa, hvor Rom var det naturlige centrum, plejede man at forbinde året med navnet på en person, der var romersk konsul på det relevante tidspunkt. Det er et bøvlet system, for det kræver, at man kan huske rækken af konsuler nogenlunde udenad i korrekt rækkefølge, men for de lærde fungerede det fint. De kristne i Alexandria havde et andet og nemmere system, som Dionysius godt kendte, selv om det ikke var i udbredt brug i Europa: Det var ikke en ?relativ? datering som konsul-systemet, men en ?absolut? datering, dvs., ud fra ét bestemt punkt, lige som vi kender det i dag. Udgangspunktet, man regnede fra, var en af de skelsættende begivenheder i den tidlige kristne historie, nemlig den sidste omfattende kristenforfølgelse før kristendommen blev statsreligion i Romerriget. Forfølgelsen blev iværksat af kejser Diokletian, der satte sig på tronen i dét, vi ville kalde august 284 e.Kr. Så man regnede med hans første regeringsår som udgangspunkt. Systemet var praktisk, og det var opfundet for at ære de kristne, der døde som martyrer under forfølgelsen – årene blev også kaldt AM, dvs. ?Anno Martyrum?, år så-og-så-meget efter martyrernes død. Men Dionysius var utilpas ved at systemet holdt mindet i live om en hedensk kejser, der havde forfulgt kristne, så i den spalte i sit skema over påskedagene, hvor årstallet skulle stå, ville han hellere bruge et andet system. Og så regnede han baglæns, så godt han kunne. Romerne selv var jo ganske ivrige og grundige historieskrivere, så der var en del materiale at tage af. Netop i historiske annaler og krøniker brugte de ikke bare det bøvlede system med at navngive året efter konsulerne, men havde også en ?absolut? datering, der regnede ?fra byens (dvs. Roms) grundlæggelse?, på latin ab urbe conditata, altså ?år så-og-så-meget AUC?. Problemet var at plotte Kristus? fødselsår ind i dette system. De romerske historieskrivere havde ikke været optaget af en tilfældig tømrersøns fødsel i den fjerne provins Palæstina (som de kaldte landet). Ikke engang Det Nye Testamente er særlig ivrigt efter at tilfredsstille vores historiske nysgerrighed. Det var andre sider af Jesus end hans fødselsår, det var vigtigt for den tidligste kirke at udbrede. Men hos kirkefaderen Klemens fra Alexandria, der levede i det 2. århundrede e.Kr., læste Dionysius, at Kristus var født i kejser Augustus? 28. regeringsår, og så var han på sporet. Desværre gik han nok fejl af, hvordan man skulle beregne Augustus? regeringsår. Han var ikke opmærksom på, at det var gængs at tælle dem fra den kommende kejsers sejr over sine vigtigste fjender fire år før han faktisk blev udråbt til kejser over det romerske rige. Hvis det hænger sådan sammen ? og hvis Klemens overhovedet vidste noget reelt om, hvornår Jesus blev født ? ramte Dionysius nok fire år for sent, og man skal altså tænke sig, at Jesus kom til verden i år 4 f.Kr. Det passer også bedre med, at Matthæusevangeliet jo fortæller, at den paranoide og storhedsvanvittige kong Herodes den Store stadig regerede, da Jesus blev født (Matt 2,3) og døde ret kort tid efter (v. 19). De fleste forskere vil mene, at han døde nogle få år før vores tidsregnings begyndelse. Men da først Dionysius havde udtænkt sit system, kunne han i ro og mag udfylde sin påsketabel, og så er der såmænd ikke noget, der tyder på, at han brugte mere energi på den sag. Hans system slog ikke igennem som ?universelt? dateringssystem i det kristne Europa i de næste par århundreder. Men tohundrede år senere sad munken Beda ? med tilnavnet ?Den Ærværdige? ? i et kloster i det nordlige England og skrev på en bog om den engelske kirkes historie, som lå færdig i 731 e.Kr. I den brugte han Dionysius? system til at sætte årstal på begivenhederne, og Bedas bog fik stor udbredelse, så dermed slog systemet an. Og i modsætning til Dionysius var Beda interesseret i tidsregning for videnskabens egen skyld, så at sige, og skrev en bog om emnet, der hed De Temporum Ratione (om tidernes beregning), som var med til at udbrede systemet. Før Dionysius? system blev udbredt (dvs. helt op til ca. 800 år EFTER Kristus) havde man som nævnt en række forskellige systemer, og de af dem, som man havde arvet fra Romerriget (dvs. både dateringen fra Roms grundlæggelse og konsul-systemet) var jo også i brug i århundrederne før Kristus. Uden for Romerrigets magtsfære ? fx blandt vores egne forfædre ? finder man flere oplysninger om, hvilke navne, man gav månederne, og hvordan man fastsatte datoer, men ikke så meget om beregning af årene. I et landbrugssamfund uden læreanstalter og større centraladministration må man selvfølgelig kunne vide, hvornår man skal mødes med de andre på tingsletten, men årene kan man i praksis bare angive som ?to år efter, at den store storm rev taget af præsens hus? e.l. Hvis vi går bagud i tid, så havde de græske bystater som Athen og Sparta systemer, hvor man (lige som romerne) sagde, at året var ?det år, da X sad i embedet som arkon (en slags guvernør)?. Senere tog de et system i brug, hvor man regnede efter ?olympiader?, dvs. den fireårige periode mellem to olympiske lege. Året 418 f.Kr. ville fx i dette system hedde ?det tredje år i den 90. olympiade?. I andre dele af verden er variationerne fortsat mange. Det system, vi oftest hører om i vesten, er jo nok det islamiske, som regner årene fra Muhammeds ?hijra?, dvs. hans udvandring fra hjembyen Mekka til en by tre hundrede km længere mod nord, som han selv gav navnet Medina, i 622 e.Kr. Det muslimske år er godt og vel 10 dage kortere end vores, fordi dets tolv måneder beregnes efter månens faser: Fra én nymånedag og til den tolvte efterfølgende nymånedag (et ?måneår?) er der mellem 354 og 355 dage. Derfor er det for øjeblikket år 1433 i den islamiske kalender, selv om det ifølge vores vestlige kalender kun er 1389 år siden, Muhammed forlod Mekka. Og det medfører. at Ramadan?ens (og alle andre højtiders) begyndelse for hvert år falder godt 10 dage tidligere end året før, set i forhold til årstiderne. Det er ifølge fromme muslimer et udtryk for Allahs store visdom og godhed, for nogle vil naturligvis helst holde ramadan om vinteren, hvor dagene er korte, mens andre har glæde af at den ligger om sommeren, hvor nogle faggrupper lettere kan holde fri. Den jødiske kalender er, så vidt jeg véd, den eneste, der har fået sol og måne til at ?passe sammen?: Hvis årenes længde skal passe til jordens bane omkring solen ? sådan at påsken bliver ved med at ligge om foråret ? så kan månedernes længde ikke også passe med tiden fra nymåne til nymåne, for i løbet af ét ?astronomisk år? kredser månen omkring jorden knap 12,4 gange, dvs. lidt mere end en tredjedel omgang ?for meget?. Problemet løser jøderne ved at bruge ?skudmåneder? i stedet for skuddage: I udgangspunktet er et jødisk år konstrueret på samme måde som et islamisk, med tolv måneder der alle begynder og slutter ved nymåne. Året er derfor ?for kort? i forhold til årstiderne, men i otte ud af 19 år putter man så en ekstra måned ind: Måneden Adar i det tidlige forår bliver simpelthen fordoblet, så man har Adar 1 og derefter Adar 2 (eller ?we?Adar?, som simpelthen betyder ?og Adar?) ? og så passer pengene. Årstallene beregner man fra verdens skabelse! Det jødiske år, som begyndte ved højtiden Rosh Hashana i slutningen af september i år, er år 5772, så hvis man regner baglæns, kan man konstatere, at Gud efter vores egen kalender skabte verden i år 3761 f.Kr. Datoen blev beregnet af rabbineren Jossi ben Halafta i det andet århundrede e.Kr., og han nåede uden tvivl frem til den ved at sætte system i de mange årstal i Det Gamle Testamente. Den jødiske kalender har selvfølgelig stor religiøs betydning, men langt de fleste israelere vil i vore dage i praksis opgive datoer og årstal efter ?vores? gregorianske kalender. Men køber man avisen Ha-Aretz på gaden i Tel Aviv, vil man stadig se, at den på forsiden angiver datoen både efter jødisk, islamisk og vestlig tidsregning. Med hensyn til at datere verdens skabelse ud fra de bibelske tekster kan man i øvrigt konstatere, at det ikke er nogen nem opgave. Da den irske biskop James Ussher, som skam var en klog mand, i 1600-talet ville gøre rabbi ben Halafta kunsten efter, nåede han nemlig frem til, at jorden blev skabt natten til søndag 23. oktober 4004 f.Kr. De kan jo ikke begge to have ret, og vi får næppe sagen opklaret lige foreløbig. I det fjerne østen gik kineserne allerede i 1912 under præsident Sun Yat Sen over til den vestlige, gregorianske kalender. Før den tid daterede man som regel ud fra skiftende kejseres regeringsår. Man kan se, at kulturelle rester af den gamle kalender stadig lever i bedste velgående, når aviserne fortælle om kinesernes fejring af begyndelsen på ?abens? eller ?dragens år?, men her drejer det sig om en cyklus, der gentager sig, og ikke et unikt navn på hvert år. Man kan godt tænke sig, at forskellige tidsregninger kan give knas i kommunikationen mellem verdensdelene. Jeg aner fx ikke, hvad man skrev som datoangivelse på forretningsbreve eller leveringsangivelser mellem Vesten og Kina, inden Kina gik over til vores tidsregning. Men hvis man kan tjene penge på at udvise kulturel forståelse, så gør man det som regel. Kineserne lærte den gregorianske kalender at kende gennem jesuitiske missionærer allerede i Middelalderen og har sagtens kunnet finde ud af at bruge den, hvis de skulle gøre sig begribelig over for vesterlandske handelspartnere. Men man kan også nemt forestille sig, at høflige europæere godt vidste, hvordan de skulle datere et brev på kinesisk manér, hvis de skrev til Peking. Ifølge bogen Mapping Time: The Calendar and its History (E.G. Richards), hvor jeg har hentet de fleste af mine oplysninger om kulturer uden for mit eget fagområde, indførte japanerne den gregorianske kalender i 1873, mens Thailand fortsat anvender en buddhistisk kalender som den officielle; i år er det år 2554 i Thailand. Det er noget helt andet, når folk med samme kultur og religion kommer op at skændes om kalenderen. Så får det skismatiske konsekvenser: Det fører til religiøs splittelse. Når ortodokse kirker den dag i dag fejrer jul i begyndelsen af januar, skyldes det netop, at de ikke anerkender den reform af kalenderen, som pave Gregor XIII indførte i det 16. århundrede: Da han påbød, at man skulle gå direkte fra torsdag 4. oktober til fredag 15. oktober i 1582 for at få højtiderne og årstiderne til at passe sammen, vakte det ståhej. Almindelige mennesker frygtede, at paven på den måde sløjfede ti dage af den levetid, som Gud havde tildelt hvert enkelt menneske, men kirkelederne i øst mente, at det var endnu værre: Det var ikke blot nogle dage af menneskers liv, der blev pillet ved, det var forbindelsen mellem himmel og jord i gudstjenesten. Paven i Rom skulle ikke komme og fortælle dém, hvornår englene i himlen holder påske! En anden side af dét med mulige religiøse elle kulturelle konflikter ser vi i dag, hvor ?vores? tidsregning bruges af de fleste, men nogle foretrække at kalde den noget, der lyder religiøst og kulturelt neutralt. I udlandet kan man komme ud for, at folk synes, det er uhøfligt at sige AD 2011, som jo ordret betyder ?i det Herrens (dvs. Kristus?) år 2011?, hvis den man taler med, nu ikke tror på Jesus og ikke bryder sig om at få ham proppet ned i halsen, bare fordi vi skal være enige om et årstal. Så siger man i stedet ?2011 CE?, hvor CE står for ?common era?, altså den fælles tidsalder og dermed fælles tidsregning. Tilsvarende kan vi jo på dansk sige e.v.t., altså ?efter vores tidsregnings begyndelse?. Selv synes jeg, som min kollega Jesper Høgenhaven engang sagde, at man selvfølgelig ikke skal fornærme nogen, hvis man kan undgå det, men at diskussionen i øvrigt egentlig er noget krukkeri, for vores system er jo kun ?common?, altså fælles, fordi vi mere eller mindre har påtvunget resten af verden det. Hvorfor så ikke indrømme, at systemet faktisk kommer fra en kristen kultur og ikke er neutralt? Det andet smager lidt af, at først påtvinger vi resten af verden vores system, og derefter vil vi stille os uskyldige an og lade som om, systemet sandelig er blevet globalt ved “fælles” beslutning. Men det er selvfølgelig en smagssag. Hvad hårde kendsgerninger angår, kan vi spørge Google: På danske websites får man ½ million hits på ?f.v.t.?, men kun 200.000 på f.Kr., så noget tyder på, at den ?neutrale? sprogbrug tager over ? selv om indholdet er det samme. –oOo– I øvrigt er det ikke helt rigtigt, at den mellemindianske Maya-kulturs kalender slutter i 2012. Maya?ernes tidsopfattelse var cyklisk: Der er ikke noget, der ender. De regnede med meget store tidsenheder: 20 år udgør tilsammen en ?Katun?. Og 20 af dém er én ?Baktun?. Efter et forløb af 13 Baktun?er (dvs. 5200 år) bliver verden ødelagt og genskabt. Den trettende Baktun i den aktuelle cyklus slutter lillejuleaften 2012, men skulle verden virkelig gå til grunde, kan man jo håbe, at den ny verden, der skal opstå bagefter, bliver mere retfærdig end den, vi har indrettet os. –oOo– Undskyld den langtrukne afhandling. Det ovenstående er nogle ting, jeg noterede ned, da en venlig journalist ville spørge mig ud om emnet. Der kom fire artikler ud af hans arbejde (ikke alle med bidrag fra mig, men alle interessante): Hele verden ved, hvad klokken er slået i Vesten. Tidsregning i andre kulturer. Den kristne tidsregning dominerer verden. Jesus gør comeback i historieskrivning. Søren Holst PergaMent Wed, 28 Dec 2011 17:36:54 +0100 http://trinenebel.dk/2011/12/dr-gav-thorning-en-folkelig-underhandsserv/ Hvem skulle have troet at ordet vindbøjtel, leveret af DR i bedste sendetid, skulle blive Thornings folkelige underhåndsserv? Statsministeren var onsdag den 28. dec. 2011 sidste gæst i DR’s “Året der gik”, og stemningen var særdeles afslappet som det sig hør og bør for den slags programmer. Den forrige statsminister fejllæste situationen Forinden havde den forrige statsminister været på besøg. Han glemte dog, at han var forhenværende statsminister, og talte om meningsmålinger, efterlønsreform og egne bedrifter, og missede dermed muligheden for at være ‘han er en af vor egne’. Han optrådte nærmest kålhøgen i sin fejllæsning af situationen. Den nuværende statsminister ramte tonen i programmet Efter besøget af den tidligere statsminister, der havde siddet lidt klemt mellem en veloplagt Adam Price og ditto Jan Gintberg, kom turen kort til NATO’s generalsekretær (den endnu mere forhenværende statsminister) og som rosinen i pølseenden til Thorning. Her faldt small-talken med værterne ikke just på politik, men på gamle branderter, der i ungdommens rus, var endt i Køge i stedet for Ishøj. Thornings indkøbsvaner med mælk, som stadig skal handles ind, blev også berørt inden samtalen faldt på gamle ord, der er på vej ud af det danske sprog. Anders Lund Madsen kom med en opfordring Thorning nævnede ’tilfældigvis’ ordet kålhøgen, og ærgrede sig i studiet over, at moden havde forladt det ord som Thorning ellers synes er et godt ord, der er værd at kæmpe for (måske havde hun set den tidligere statsminister og konkluderet sprogligt derpå?). Det fik studieværten Anders Lund Madsen til at foreslå, at statsministeren indlemmede ordet ‘vindbøjtel’ i den nært forestående nytårstale. Det tyggede Thorning på – uden hverken at afvise eller bekræfte. Men…, hvis statsministeren er snild og modig (og hvad har hun at miste?), så glemmer hun alt om Peter Mogensens lange liste i Politiken over alt det, hun SKAL medtage i nytårstalen, og klemmer ordet vindbøjtel – crazy javist – ind i talen i stedet for! Året der gik på DR leverede en underhåndserv Vindbøjtel – midt i nytårstalen? Hvorfor dog det, tænker læseren måske. Svaret ligger lige for. Fordi statsministeren har brug for en lille folkelig sejr og brug for at udvise folkelig lydhørhed. Programmet: “Året der gik“, var netop folkeligt. Det var ikke elitært, det var ikke et sted for meningsmålinger og efterløn og her-kommer-jeg-som-tidligere-statsminister. Året der gik var hygge og årets sidste brunkager, mens vi så tilbage. En program-pointe som også Anders Fogh Rasmussen fattede, da han mellem Løkke og Thorning, skulle forklare NATO rolle i krigsindsatser. DR servede Thorning en folkelig underhåndsserv. En underhåndsserv der, hvis Thorning returnerer, kan vise, at hun ikke alene er ‘med på den‘, men også, at hun langt fra er kålhøgen. Thorning kan med andre ord vise, at netop hun ‘er en af vor egne’ – modsat den tidligere statsminister, der floppede nøjagtig samme mulighed ti minutter tidligere i samme program. Hvad siger Noa Redington? Om Thorning tør, eller om Noa Redington giver hende rådgivningsmæssig lov, vil nytårstalen vise. Muligheden er lidt crazy, men den er der, og mens vi venter på en afklaring, får du her et link til sproget.dk og ordmuseet, hvor du kan læse mere om ord, der, som vindbøjtel og kålhøgen, tidligere har været hyppigt brugt, men nu er på vej ud af vores sprog. Trine Nebel TrineNebel.dk Wed, 28 Dec 2011 13:25:57 +0100 http://trinenebel.dk/2011/12/dr-gav-thorning-en-folkelig-underhandsserv/ Hvem skulle have troet at ordet vindbøjtel, leveret af DR i bedste sendetid, skulle blive Thornings folkelige underhåndsserv? Statsministeren var onsdag den 28. dec. 2011 sidste gæst i DR’s “Året der gik”, og stemningen var særdeles afslappet som det sig hør og bør for den slags programmer. Den forrige statsminister fejllæste situationen Forinden havde den forrige statsminister været på besøg. Han glemte dog, at han var forhenværende statsminister, og talte om meningsmålinger, efterlønsreform og egne bedrifter, og missede dermed muligheden for at være ‘han er en af vor egne’. Han optrådte nærmest kålhøgen i sin fejllæsning af situationen. Den nuværende statsminister ramte tonen i programmet Efter besøget af den tidligere statsminister, der havde siddet lidt klemt mellem en veloplagt Adam Price og ditto Jan Gintberg, kom turen kort til NATO’s generalsekretær (den endnu mere forhenværende statsminister) og som rosinen i pølseenden til Thorning. Her faldt small-talken med værterne ikke just på politik, men på gamle branderter, der i ungdommens rus, var endt i Køge i stedet for Ishøj. Thornings indkøbsvaner med mælk, som stadig skal handles ind, blev også berørt inden samtalen faldt på gamle ord, der er på vej ud af det danske sprog. Anders Lund Madsen kom med en opfordring Thorning nævnede ’tilfældigvis’ ordet kålhøgen, og ærgrede sig i studiet over, at moden havde forladt det ord som Thorning ellers synes er et godt ord, der er værd at kæmpe for (måske havde hun set den tidligere statsminister og konkluderet sprogligt derpå?). Det fik studieværten Anders Lund Madsen til at foreslå, at statsministeren indlemmede ordet ‘vindbøjtel’ i den nært forestående nytårstale. Det tyggede Thorning på – uden hverken at afvise eller bekræfte. Men…, hvis statsministeren er snild og modig (og hvad har hun at miste?), så glemmer hun alt om Peter Mogensens lange liste i Politiken over alt det, hun SKAL medtage i nytårstalen, og klemmer ordet vindbøjtel – crazy javist – ind i talen i stedet for! Året der gik på DR leverede en underhåndserv Vindbøjtel – midt i nytårstalen? Hvorfor dog det, tænker læseren måske. Svaret ligger lige for. Fordi statsministeren har brug for en lille folkelig sejr og brug for at udvise folkelig lydhørhed. Programmet: “Året der gik“, var netop folkeligt. Det var ikke elitært, det var ikke et sted for meningsmålinger og efterløn og her-kommer-jeg-som-tidligere-statsminister. Året der gik var hygge og årets sidste brunkager, mens vi så tilbage. En program-pointe som også Anders Fogh Rasmussen fattede, da han mellem Løkke og Thorning, skulle forklare NATO rolle i krigsindsatser. DR servede Thorning en folkelig underhåndsserv. En underhåndsserv der, hvis Thorning returnerer, kan vise, at hun ikke alene er ‘med på den‘, men også, at hun langt fra er kålhøgen. Thorning kan med andre ord vise, at netop hun ‘er en af vor egne’ – modsat den tidligere statsminister, der floppede nøjagtig samme mulighed ti minutter tidligere i samme program. Hvad siger Noa Redington? Om Thorning tør, eller om Noa Redington giver hende rådgivningsmæssig lov, vil nytårstalen vise. Muligheden er lidt crazy, men den er der, og mens vi venter på en afklaring, får du her et link til sproget.dk og ordmuseet, hvor du kan læse mere om ord, der, som vindbøjtel og kålhøgen, tidligere har været hyppigt brugt, men nu er på vej ud af vores sprog. Trine Nebel TrineNebel.dk Wed, 28 Dec 2011 13:25:57 +0100 http://rosendahl288.wordpress.com/2011/12/27/ny-urskive-til-cafeen/ Lille Olsen Lille Olsen Tue, 27 Dec 2011 14:25:27 +0100 http://blog.tv2.dk/vogter60/entry414234.html Så HAR JEG OPRETTET PÅ 24 D.K. bounce@tv2.dk (vogter60) LIVET OG TROEN Mon, 26 Dec 2011 22:26:32 +0100 http://blog.tv2.dk/vogter60/entry414227.html TJA, nu må vi jo snart sige farvel til Julen og et lille dyt i julebamsen til både blog og julefarvel! Den friske jule hjælp også et pænt farvel Og nissefar må trykke den dejlige dame og give et knus. Bare det ikke bliver som Overborgmesteren  Hr. Overlæge Frank der er ude med sin slikken på de unge juledamer, som små rotter farer rundt og svanser. Og så bliver det en afslutning for de Tre Hellige Konger, som nok afslutter Julen. Desværre er bloggen lukket først bounce@tv2.dk (vogter60) LIVET OG TROEN Mon, 26 Dec 2011 15:23:24 +0100 http://pergament.blogs.ku.dk/2011/12/26/satans-osse/ Dagbladet Politiken refererer i dag, at Satan ifølge “ny forskning” ikke beskrives som Guds ligeværdige modstander i Bibelen, men nærmest som en slags rigeligt emsig departementschef i Guds efterretningstjeneste. “Satans osse” havde jeg nær sagt (ups, jeg sagde det faktisk): Dét har jeg jo i årevis forlangt, at de teologiske studenter skal vide, hvis de så meget som skal bestå deres bachelor-eksamen — og så viser det sig, at der er tale om nyeste amerikanske forskning. Havde jeg og mine studenter dog bare været lidt kvikke ved havelågen og udgivet vores banale noter fra undervisningen, så var vi måske kommet på forsiden af Politiken? Velan — ét spøg og et andet til side: Det er herligt, at lidt elementær bibelkundskab kan listes ind i selv højt gagerede dagbladsjournalister, når bare man går via amerikansk “forskning”. Men journalisten, der har travlt med at tage afstand fra “kristne konspirationer”, er selv hoppet i én og gør sig skyldig i en naiv læsning af Bibelen, som selv rigtige “fundamentalister” ville tænke sig godt om, inden de bragte til torvs; han antager nemlig, at Bibelen siger det samme fra første til sidste side. Men at Satan i Det Gamle Testamente blot er en underordnet himmelsk hofsnog (eller “Guds lænkehund”, som Luther kaldte ham), forhindrer jo ikke Det Nye Testamente i at være præget af et verdensbillede, hvor jorden er en slags kosmisk krigszone, hvor guddommelige og sataniske kræfter strides. At mange nutidige mennesker, fromme som ufromme, nok vil finde Det Gamle Testamentes syn på verden både sundere og mere realistisk, ændrer ikke ved, at Det Nye Testamentes “dualisme” (som man kalder det todelte verdensbillede) også findes i Bibelen. Søren Holst PergaMent Mon, 26 Dec 2011 15:19:57 +0100 http://www.russer.info/2011/12/osterbros-opblomstring/ Store dele af den danske hovedstad er under renovering. Men gamle kort over Købstaden viser, at den altid har været under udvikling. Berlingske giver et overblik i historiske kort over København administrator WHAT!? Mon, 26 Dec 2011 12:00:00 +0100 http://blog.tv2.dk/vogter60/entry414224.html Fortsat en velsignet Jul! Lad os bede for vore Kristne venner i Nigeria og i Nordkorea, som bliver forfulgt og sprængt i Luften. Mens vi andre slår maver, og fejrer den Kristne jul! Lad os bevare denne tradition og ikke falde på næsen, for de Pædagogisk og Politiske korrekte meninger, som kun er Had. bounce@tv2.dk (vogter60) LIVET OG TROEN Mon, 26 Dec 2011 09:41:35 +0100 http://frusandsskatkammer.dk/klavs-og-morten-gammel-bornebog Rigtig gammel børnebog ( uden årstal ) ..Skøn moralsk billedfortælling om de to slemme drenge,der kravler ned til bageren gennem skorstenen & ender med at få smæk af deres mødre… Lidt a la Den store Bastian … Illustrationerne Vald. Vaaben ..muligvis er han også forfatteren …Lidt skrøbelig stand;ellers fin i betragtning af alderen … Pris [...] admin Fru Sands Skatkammer Sun, 25 Dec 2011 17:00:12 +0100 http://blog.tv2.dk/vogter60/entry414215.html Fik denne bog i julegave. Den passer ind i min samling af politiske og retsbøger fra I til II verdenskrig og op til dato. Hvordan Edderkoppesagen, med småkriminelle og deres samarbejde med politifolk og politikere gjorde Svend Hasselstrøm til en storforbryder, Og Bent Ricardo og Alexander Blask til cigaretsmuglere, samt Boldt og Thevis som Udlejere til lidt af hver. Og så Jønke og Makrellen slagsmål om Rockerkrigen, hvor Hr. Jønke fangede en Makrel på Amager med maskinpistol, så blev det til en makrel, lige til at putte i dåser. Hvor har jeg set mange af disse personer i de 41 år jeg var bag fængslets mure. bounce@tv2.dk (vogter60) LIVET OG TROEN Sun, 25 Dec 2011 16:07:29 +0100 http://thinkingspace.dk/?p=3164 Som skrevet kører vi den skrabede jul, hvad angår julepynt i år, men næste år skal der nye forsyninger til. Og heldigvis ligger vores fristed tæt på Det gamle Apotek i Tønder, hvor enhver jule-glimmer-glas-elsker kan få stillet sin trang. ThinkingSpace Thinkingspace.dk Fri, 23 Dec 2011 15:05:30 +0100 http://madbevaegelsen.dk/rodkal-med-lakrids Undskyld, men jeg har rørt en del ved din gamle jul. Nu skulle det altså prøves: kan man lave en rødkål med lakrids? klidmoster Madbevægelsen -- danske madblogs Fri, 23 Dec 2011 14:48:00 +0100 http://www.anarka.dk/blog/2011/12/22/jodekager-og-minijodekager/ Da jeg planlagde at bage jødekager, fik jeg en brilliant ide: De skulle da være stjerneformede – og kaldes jødestjerner! Yeah. Der gik lige 30 sekunder før det gik op for mig hvorfor det nok ikke var en skidegod ide. Besluttede mig for at give mine småkager en mere politisk korrekt form, nemlig rund. Som [...] Sif Syltetøj Anarkistens (ægte) Kogebog Thu, 22 Dec 2011 19:22:19 +0100 http://www.anarka.dk/blog/2011/12/22/jodekager-og-minijodekager/ Da jeg planlagde at bage jødekager, fik jeg en brilliant ide: De skulle da være stjerneformede – og kaldes jødestjerner! Yeah. Der gik lige 30 sekunder før det gik op for mig hvorfor det nok ikke var en skidegod ide. Besluttede mig for at give mine småkager en mere politisk korrekt form, nemlig rund. Som [...] Sif Syltetøj Anarkistens (ægte) Kogebog Thu, 22 Dec 2011 19:22:19 +0100 http://www.eventuelt.org/?p=16239&utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=weekendguide-4 Ligesom rigtig mange andre er jeg ikke hjemme i Aarhus i julen. Jeg skal i sommerhus for at komme væk fra alt det der skal gøres derhjemme, så jeg kan slappe fuldstændigt af.  Jeg har dog prøvet at forestille mig hvad jeg ville lave i min weekend hvis jeg var hjemme og synes egentlig der er nogle ret gode bud. FREDAG Den Gamle By Hvis jeg var hjemme i julen ville jeg d. 23. benytte lejligheden til at tage en tur i den gamle by. Det har jeg planer om at gøre hver jul, men jeg får det aldrig gjort. Jeg ville tage forbi deres Julemarked og spise nogle julekager. Besøget skulle helt klart sluttes af med deres hvide Gløgg, som jeg fra en pålidelig kilde har hørt skulle være virkelig god! SantaBaws Om aftenen ville jeg hive mine venner (eller de ville hive mig) med til SantaBaws. Der er gløgg og æbleskiver til de første der kommer og så er der bingo med Jøden, hvilket får mig til at ærgre mig så meget over at jeg ikke kan komme. Det er en dag med en masse forskellige ting på programmet. Fra 20-23 er der julestemning, hvor man “gerne må tage sine unger med” og efter 23 er aldersgrænsen 18 år, så der er der sikkert fest. Udover Bingo med præmier fra blandt andet RunForCover, Manual, Foss og Arnbitter bliver der vist grafitti-kortfilm og der kommer Freestyle/Beatbox showdown med hemmelige folk… Se mere på facebook HER LØRDAG Disneys Juleshow Jeg ville helt klart sove længe efter en aften ude d. 23. og lave virkelig dejlig morgenmad! Det er juleaftensdag så verden er nærmest gået i stå. Sådan føles det i hvert fald. Derfor ville jeg benytte dagen til ikke at lave noget som helst. Når der nok ikke kommer sne i år ville jeg gå en tur og forestille mig at den var der. En ting der er helt sikkert er at der skal ses Disneys Juleshow. I øvrigt har jeg en veninde som skal være frivillig ved Kirkens Korshær juleaften. Det synes jeg er ret sejt! Det er også en mulighed for d. 24. SØNDAG DNA Reunion På denne dag er der “DNA reunion” for 9. gang, hvor alle hjemvendte aarhusianere kan komme og feste på Train, er man til fest d. 25. kunne det være en mulighed. Læs mere på facebook HER Film Jeg tror dog at jeg vil bruge min 1. juledag på at blive inde og se en masse gode film: “Øjnenes Hemmelighed” af José Campanella så jeg i biografen for efterhånden et godt stykke tid siden og den var virkelig god. Filmen handler om Benjamin Espósito, der for nylig er blevet pensioneret fra den argentinske kriminalret og går i gang med at skrive en bog om en gammel sag. Sagen blev aldrig løst og den nager ham stadig. En ung kvinde er blevet voldtaget og myrdet i sit hjem og i sit arbejde med bogen bliver Espósito besat af at fange den mand han tror er morderen. Filmen var virkelig spændende og medrivende, så jeg vil se den igen for at finde ud af om jeg synes den er ligeså god 2. gang. “Persepolis” er en fransk animeret tegnefilm. Den er baseret på tegneserien af samme navn skabt af Marjane Satrapi. Filmen handler om en ung pige der vokser op i Iran i 1970′erne. Hun rejser derfra og vender hjem igen. Jeg har endnu ikke selv set filmen og det til trods for at jeg har fået at vide at jeg skulle mange, mange gange. Så her i julen skal det være! Derudover kan jeg anbefale den De Andres Liv, A Single Man og hvis det skal være sjovt Cry Baby med en ung Johnny Depp eller  Zoolander (ja, ja. jeg ved godt at alle sikkert ikke er enige, men jeg er vild med den!) Rigtig God Jul til jer allesammen! Tone Lysholm EVENTUELT.ORG Thu, 22 Dec 2011 14:53:51 +0100 http://www.miraclechannel.dk/photo/4184837 Jim Pedersen og Mogens Nørgaard taler om gamle dage i IBM... MiracleChannel Thu, 22 Dec 2011 14:51:24 +0100 http://www.miraclechannel.dk/photo/4184837 Jim Pedersen og Mogens Nørgaard taler om gamle dage i IBM... MiracleChannel Thu, 22 Dec 2011 14:51:24 +0100 http://blog.tv2.dk/vogter60/entry414108.html Kære Marsk Greve Spis de go'e Hot Dogs hos John Johns Pølsevogn står på Axeltorv lige overfor Tivoli. Tivoli er for dyr, derfor de par gange, vi har været til Musical i Tivoli's koncertsal, lægger vi ikke penge i Liebst Resturanter, Vi falder ikke i grøften og flås. Nej vi tager john dehli's Pølsevogn! Der spiser vi så Johns gode Hot Dogs Med ordene: En pølse spises med Følse. Prøv månedens Hot Dog. bounce@tv2.dk (vogter60) LIVET OG TROEN Tue, 20 Dec 2011 21:59:10 +0100 http://blog.tv2.dk/vogter60/entry414075.html Sjovt, gik og ryddede op og gjorde klar til skraldemændene på onsdag, gik ud i skuret for at fordele skraldet; kigede ud fra værkstedet, og så mit egern fra dagen før, stå og kigge på hvad jeg lavede og så hoppede den videre. Pastoren så forbavset på blondinen, der kom ind i kirken med bløde sutsko på. Hvorfor kommer du i sutsko, spørger pastoren. Blondinen: JO, der stod i dødsannoncen, at begravelsen skulle foregå i stilhed. bounce@tv2.dk (vogter60) LIVET OG TROEN Mon, 19 Dec 2011 18:38:04 +0100