De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et den kolde krig http://www.overskrift.dk Fri, 04 May 2012 11:01:45 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://www.udenriget.dk/?p=1789 Fra september 2010 til maj 2011 skrev jeg om de mange facetter i dansk udenrigspolitik for Magasinet Europa. Magasinet er nyligt genlanceret og ældre artikler er derfor lagt offline, men visse indlæg syntes jeg var værd at bevare. Disse genoptrykkes i løbet af maj 2012 på Udenriget.dk under tagget ?Europablog?. Nedenstående er nummer tre i rækken, oprindelig bragt hos Magasinet Europa 24. oktober 2010. Sohn og det historiske opgør Som langt de fleste nok er klar over, er sagen om Ole Sohns gøren og laden i den kolde krigs døende dage blevet et glohedt politisk debatemne. Det faktum, at Sohn fungerede som DKP-formand i perioden 1987-91, har selvfølgelig altid været offentlig tilgængelig viden. Den ‘rygende pistol? netop nu er derimod B.T.s fund af et brev forfattet af Sohn i det østtyske rigsarkiv. I brevet, sendt fra Sohn til DDR-lederen Erich Honecker i oktober 1989, roser Sohn det østtyske kommunistparti for at være en afgørende faktor for fred, sikkerhed, afspænding og samarbejde i Europa. Interessen for brevet skyldes, hævdede TV 2 den 15. oktober 2010, “at SF?s gruppeformand i flere interview senere har taget skarpt afstand fra styret i DDR.? Altså er dette en historie om en enkelt mands hykleri: Sohn havde støttet styret i DDR indtil den bitre ende, på trods af at han senere har forsøgt at tegne det modsatte billede. Samtlige medier erklærede sig helt enige i vinklingen. Her udviste de danske medier dog alle de sædvanlige symptomer på hukommelsestab. Helt objektivt er Sohn-affæren nemlig ikke kun historien om en enkeltpersons gøren og laden under den kolde krig. Ej heller er ‘debatten? om venstrefløjens ageren under den kolde krig ny. Sohn-sagen er derimod en del af et langt mere omfattende historisk opgør, som de glemsomme danske aviser gennem de seneste to årtier faktisk har lagt utallige meter spalteplads til. I Jyllands-Posten skrev major og folketingsmedlem Kristian Pihl Lorentzen (V) den 20. oktober, at han ønskede “et effektivt opgør med det forrykte dobbeltspil, som danske statsborgere praktiserede, mens vi andre uddannede os til at standse de sovjetiske og østtyske panserdivisioner.? Det er her hukommelsestabet kommer ind i billedet. For akkurat samme opgør har Pihl Lorentzens eget parti faktisk ført næsten konstant siden Den Kolde Krigs afslutning, især i perioden 1997-2006. Den eneste reelle (og helt centrale) forskel var, at hovedadressaten i denne periode var Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre. Men hvorfor egentlig det? Var der dengang mere at udsætte på det danske centrum-venstres demokratiske ‘credentials?? Ja, åbenbart. I hvert fald hvis man spurgte den senere statsminister Anders Fogh Rasmussen, som i 1997 stillede følgende spørgsmål i Berlingske Tidende (27/2/1997): “Hvornår får vi i Danmark det nødvendige opgør med de kræfter, som under Den Kolde Krig gik Sovjetunionens og Warszawapagtens ærinde? Det er fantastisk, at de personer, som begik et intellektuelt og moralsk forræderi, faktisk helt er sluppet for at blive stillet til ansvar for deres ord og gerninger. ? Forræderiet bestod i, at toneangivende kredse i det danske samfund lod, som om der ikke var forskel på ven og fjende.” Den holdning, at “Vesten var lige så slem som Sovjet? havde ifølge Venstres daværende næstformand og politiske ordfører været “et almindeligt standspunkt på den politiske venstrefløj, i kulturkredse og blandt såkaldt intellektuelle.? Fogh Rasmussen fortsatte: Hvorfor er det nu så vigtigt at få dette opgør med fortidens medløberi? Skulle vi ikke hellere glemme fortiden, se fremad og være gode venner? Nej, vi må ikke glemme. Lige så lidt som vi må glemme nazismens rædsler, lige så lidt må vi glemme kommunismens rædsler. Vi skal have opgøret med fortiden, så kommende generationer ikke begår den samme fejl som medløberne under Den Kolde Krig. I kampen mellem demokrati og diktatur er der forskel på ven og fjende. Her må ethvert demokrati forsvare sig imod de medløbere som mener, at det ene i grunden kan være lige så godt eller slemt som det andet. ? Venstrefløjen og visse socialdemokrater og radikale mener, at det er uhyre interessant at grave i amerikanernes atompolitik og dennes forhold til Danmark. Det er jo at vende problemet på hovedet. Amerikanerne var vore venner og allierede. ? der er brug for en afdækning af medløbernes ord og gerninger, så de kan blive stillet til ansvar i en sund demokratisk debat. Den kommende statsminister lod det dog ikke være op til andre, hvornår dette opgør skulle begynde. Han satte sig derimod selv i spidsen for det. Fogh Rasmussens revisionistiske projekt var både et indenrigspolitisk opgør, en del af den større ‘kulturkamp?, og samtidig et opgør med tidligere tiders dansk udenrigspolitisk. I 2002 luftede den nye statsminister f.eks. den betragtning, at venstrefløjen øjensynligt ønskede “at vende tilbage til fortidens usle tilpasningspolitik, hvor Danmark holdt lav profil, og hvor vi med alle midler søgte at smyge os uden om konfrontationer og begivenheder, der kunne give problemer.? (Politiken, 5. november 2002) Det var imidlertid først i efteråret 2003, mere præcist på 60-årsdagen for Danmarks befrielse, at det historiske opgør for alvor tog fart. Indpakket i en kritik af samarbejdspolitikken under Anden Verdenskrig kom Fogh her med et slet skjult angreb på Irak-krigens modstandere: I kampen mellem demokrati og diktatur kan man ikke stå neutralt. ? Alt for ofte i historiens løb har vi danskere blot sejlet under bekvemmelighedsflag og ladet andre slås for vor frihed og fred. Læresætningen fra 29. august 1943 er, at hvis man mener noget alvorligt med vore værdier, med frihed, demokrati og menneskerettigheder, så må vi også selv yde et aktivt bidrag til at forsvare dem. Også imod svære odds. Selv når der skal træffes upopulære og farlige beslutninger. Lad os ære vore landsmænds indsats i modstandsbevægelsen og forsvaret for frihed og demokrati. (Politiken, 29. august 2003) Få uger senere udbredte statsministeren denne kritik til mere eksplicit også at omfatte Danmarks politik under den kolde krig, og dermed kom S og R, bagmændene til fodnotepolitikken, for alvor i skudlinjen: Samarbejdspolitikken under besættelsen og fodnotepolitikken i firserne var underkastelse og tilpasning i forhold til nazistiske og kommunistiske diktaturer. Og min position er krystalklar: I kampen mellem diktatur og demokrati kan man ikke forholde sig neutral. Da må man tage stilling for demokratiet og mod diktaturet. Samarbejdspolitikken under besættelsen og fodnotepolitikken i firserne var aktiv tilpasning til fjenden. (Tale på Københavns Universitet, 23. september 2003) Men hvorfor kom dette opgør netop da? Jo, der var ifølge historiker Nikolaj Petersen et meget konkret, samtidigt formål med timingen, nemlig et ønske om at legitimisere Irak-krigen og regeringens ‘aktivistiske? udenrigspolitiske linje. I denne sammenhæng var det et yderst magtfuldt våben at kunne male billedet af en opposition, der befandt sig (og altid havde befundet sig) på ?den forkerte side af historien?. Ligegyldigt hvor meget den forudgående socialdemokratiske regering havde forsøgt at distancere sig fra ‘fortidens synder?, virkede det alligevel til, at Fogh-regeringen stadig kunne pege på disse synder som en effektiv måde at afvæbne udenrigspolitisk modstand. Var det unfair at benytte historien på denne måde, som flere historikere foreslog? “Efter min mening kommer det ganske an på, hvad man vil med historien,? svarede Fogh Rasmussen i Jyllands-Posten, 4. maj 2005. Altså, lå det næsten implicit i svaret, kunne historien frit udnyttes som strategisk våben i den samtidige politiske magtkamp. I 90?erne og 00?erne var det især Socialdemokraterne, der stod for skud, når der skulle uddeles historiske og udenrigspolitiske hug. Det gik ofte voldsomt for sig, f.eks. når Socialdemokraterne måtte belæres om, hvem der historisk set var Danmarks venner og fjender. Under debatten omkring Irak skrev Venstres udenrigspolitiske ordfører Troels Lund Poulsen f.eks. en kronik med titlen “Socialdemokraternes USA-had?, hvori han hævdede, at Mogens Lykketoft, Jeppe Kofod og “den til tider venstresocialistiske? Svend Auken nærede et “tilsyneladende endeløst afsky? over for USA og alle befandt sig på den “antiamerikanske? side i Irak-debatten (Berlingske Tidende, 20. februar 2003). Så var de ellers sat på plads ? ‘disciplineret?, for at låne Nikolaj Petersens terminologi ? og deres argumenter dermed gjort illegitime og ugyldige. Hvad har ændret sig i regeringens fjendebillede siden da? Jo, Svend Auken er som bekendt afgået ved døden, og set i Venstres optik er Socialdemokraterne nok nærmest blevet ‘stuerene?, både på den forsvarspolitiske front og i den hjemlige værdidebat. Generelt er der nærmest ingen udenrigspolitisk kamp at komme efter mellem VK og SR. Der findes derimod en hjemlig politisk kamp (nogle vil endda sige en valgkamp) hvor netop Ole Sohns SF er stærkere placeret end nogensinde før. Og lige præcis dét er uden tvivl forklaringen på, at højrefløjens historiske opgør først nu rammer Socialistisk Folkeparti, som rent objektivt ellers har været et temmelig oplagt mål. Det, der har ændret sig i dag, er at SF er blevet interessante (og dygtige) politiske modstandere, hvorfor Venstre må udnytte enhver mulighed for at få sat ‘værdimæssige? slag ind. I tilfældet Sohn har regeringen indtil nu kun manglet den rygende pistol, de netop fik serveret med B.T.s afsløringer. (Det kan måske virke noget naivt at tro, at B.T.s journalister helt tilfældigt fik den idé at tage på studietur til de tyske rigsarkiver i Berlin.) Den måde, hvorpå højrefløjens historiske opgør altid genopstår på påfaldende opportune tidspunkter, fortæller os noget om, at opgøret ikke handler nær så meget om værdier og moral som det handler om den hjemlige politiske magtbalance. I dette tilfælde magtkampen mod modstanderen SF. Oprindeligt havde opgøret ifølge Fogh Rasmussen den psykologiske baggrund, “at mange mennesker af borgerlig og liberal observans stadig føler bitterhed over, at venstrefløjen i deres øjne gik den kommunistiske fjendes ærinde under Den Kolde Krig.? Der var derfor brug for “at give folk mulighed for at få luft for indestængt harme? (Berlingske Tidende, 3. november 1998). Efter næsten to årtier skulle man tro, at disse mennesker nu havde fået luft. Det ser dog ikke ud til at være tilfældet. Så længe mediernes hukommelse og kritiske sans over for den ‘historiske historie? ikke rækker længere og dybere, vil der sikkert altid være spalteplads til at komme af med harmen. Reel eller ej. Flere af citaterne i denne artikel kan findes i Nikolaj Petersens yderst grundige artikel fra 2009, “Kampen om Den Kolde Krig i dansk politik og forskning?, trykt i Historisk Tidsskrift 109, side 154-204. En tidligere artikel er Thorsten Borring Olesens “Truth on Demand: Denmark and the Cold War?, trykt i Danish Foreign Policy Yearbook 2006, side 80-113. Artiklens fokus er at belyse en række konkrete politiske krav til den historiske koldkrigsforskning gennem det seneste årti. Et interview med historikeren Bernard Eric Jensen i Dagbladet Information den 16. september 2010 berør desuden det historiske opgørs eftervirkninger. Søren Friis Udenriget.dk Fri, 04 May 2012 06:00:21 +0100 http://da.globalvoicesonline.org/2012/05/3104 (Alle links i dette indlæg er på spansk) Bevægelsen for Fred med Retfærdighed og Værdighed, som ledes af den tidligere digter Javier Sicilia, markerede årsdagen for bevægelsens begyndelse den 28. marts 2012. Med andre ord, så er det nu et år siden at Javier Sicillas søn, Juan Francisco Sicilia, blev dræbt. Hans døde krop blev fundet i bydelen Las Brisas i byen Temixco i delstaten Morelos sammen med ligene af seks andre unge mennesker, der alle blev ofre for den udbredte vold i Mexico. Allerede fra de første morgentimer skrev nationale aviser, som f.eks. Milenio, om mindebegivenheden: Con la asistencia de unas cien personas, cantidad mucho menor a la que lo acompañó hace un año, Javier Sicilia, Julián LeBarón y familiares de otras víctimas de la delincuencia iniciaron la jornada de 12 horas para conmemorar el aniversario de la muerte del hijo del poeta y de otros seis jóvenes, cuyos cuerpos fueron hallados en el fraccionamiento Las Brisas, en Temixco, Morelos. En la fuente de la Paloma de la Paz, Sicilia señaló que la ausencia de más acompañantes en este aniversario se debe a que la sociedad ya aprendió a tolerar lo intolerable y que, de cara a los comicios electorales, quien en realidad pierde, consideró, es la sociedad. A un año del multihomicidio, Sicilia declaró que no hay justicia en este caso porque hasta ahora no hay ninguna persona sentenciada. Med deltagelse af omkring hundrede personer, hvilket er meget mindre end det antal, som fulgte Javier Sicilla for et år siden, påbegyndte digteren, sammen med Julián LeBarón og familiemedlemmer til de andre ofre, den tolv timer lange mindehøjtidelighed. De mindedes mordet på Javiers afdøde søn, samt seks andre unge mennesker, hvis kroppe blev fundet i Las Brisas i Temixco, Morelos. Sicilla talte ved den symbolske fontæne Fredsduen i Cuernavaca, og understregede at det begrænsede fremmøde skyldtes at det mexicanske samfund allerede har lært at tolerere det som ikke bør tolereres. Sicilla fremhævede at med udsigterne til genvalg af de ansvarlige politikere, vil det være det mexicanske samfund, der bliver taberen. Sicilla understregede at retfærdigheden endnu ikke er sket fyldest, fordi ingen personer er blevet dømt skyldige, på trods af at der er gået et år siden massemordet. I løbet af 2011 blev mange demonstrationer afholdt, som denne i Puebla. Billede fra Flickr-brugeren FotoyMensaje, benyttet under licensen (CC BY-NC-SA 2.0). På bloggerplatformen The Narcosphere skrev Karina González om bevægelsens rødder: Todo empezó hace un año tras el asesinato de Juanelo, hijo de 24 años del poeta Javier Sicilia, como consecuencia de la violencia por esta guerra. Los ciudadanos salieron a la calle  y con el grito de ?¡Estamos hasta la madre!? vencieron el miedo. El movimiento que nació en Morelos puso en marcha a miles de personas para denunciar los estragos de la guerra y sacar del anonimato a las víctimas. Det hele begyndte for et år med mordet på Juan, den 24-årige søn af digteren Javier Sicilia, som døde på grund af denne voldelige krig. Med råbet ?Vi har fået nok!? gik folket på gaden og vandt over frygten. Bevægelsen, som begyndte i Morelos, har sat gang i tusindvis af mennesker, der protesterer mod denne voldskrigs ødelæggelser, og som vil hive ofrene ud af anonymitetens svøbe. På årsdagen udsendte Mexicanere i Schweiz for Fred følgende brev på deres blog for at støtte bevægelsen: Nosotros, Mexicanos viviendo en Suiza; Manifestamos con fuerza que la distancia que nos separa fisicamente de nuestro país, es nada cuando nuestros corazones se quedaron en México. Amamos, respetamos y sufrimos de igual manera que ustedes. El clima de violencia por el cual atraviesa nuestro país nos duele profundamente y nos indigna. Por eso queremos decirles que desde Suiza estamos con ustedes en la lucha, Aún así, estando a miles de kilómetros. Porque como dice el escritor alemán Bertolot Brecht : « Quien lucha, puede perder. Quien no lucha, ya ha perdido.? Con ustedes luchando por un México en paz. Vi, mexicanere der bor i Schweiz, vil gøre det klart at den afstand, som adskiller os fysisk fra vores land, intet betyder, fordi vores hjerter stadig er i Mexico. Vi elsker, respekterer og lider i samme grad som jer. Den voldsbølge, som hærger vores land, smerter os dybt og skaber både vrede og harme. Her fra Schweiz vil vi derfor fortælle jer, at vi står ved jeres side og deler jeres kamp, på trods af de mange kilometer, som adskiller os. Som den tyske forfatter Bertol Brecht skriver: ?Den der kæmper kan tabe. Den der ikke kæmper har allerede tabt?. Vi kæmper i fælleskab for et fredeligt Mexico. Animal Político (Politisk Dyr) samlede et par anekdoter, som Sicilia fortalte om sin afdøde søn, især om sønnens begejstring for fodbold og holdet Clúb América: ?Mi hijo Juan tenía una sola falla ?se lamenta Javier Sicilia?: era americanista, en eso nunca lo pudimos corregir?. El poeta mira a su costado, donde su compadre, Francisco, corrobora sus palabras con un gesto afirmativo de la cabeza. “Min søn Juan havde kun én brist” ? brokker Javier Sicilia sig - ?han var  América-fan. Denne fejl kunne vi aldrig rette op på?. Digteren ser til siden, hvor hans gudfar, Francisco, bekræfter hans ord med et anerkendende nik med hovedet. På Twitter benyttede præsidentkandidaten Josefina Vázquez (@JosefinaVM) lejligheden til at vise sin støtte ved at sende en besked til Javier Sicilia: Un abrazo solidario a Javier Sicilia, Gaby Cadena y los padres de los jóvenes asesinados hace un año. Su lucha no es en vano. En solidarisk omfavnelse til Javier Sicilia, Gaby Cadena og forældre til de andre ofre, som blev myrdet for et år siden. Jeres kamp er ikke forgæves. Journalisten Katia D'Artigues (@kdartigues) reflekterede over den smertefulde mindedag: Hace un año, hoy, Javier Sicilia estaba a unas horas de que le cambiara su vida. I dag for et år siden var Javier Sicilia kun et par timer fra den begivenhed, som skulle komme til at ændre hans liv. Twitter-brugeren @lafalconielsa udtrykte sine følelser over for aktivisten: Dirán lo que quieran, pero yo amo a Javier Sicilia De kan sige hvad de vil, men jeg elsker Javier Sicilia Brugeren @roblesmaloof begrænsede sig ikke kun til at udtrykke sig om Sicilia-familien, men dedikerede sin twitter-besked til andre ofre, som er repræsenteret af Bevægelsen for Fred med Retfærdighed og Værdighed: Hoy como todos los días, pensamos en don #Nepomuceno Moreno, quien como muchas madres y padres, fue asesinado por buscar a su hijo #MPJD I dag, ligesom alle andre dage, sender vi vores tanker til Hr. #Nepomuceno Moreno, som så mange andre forældre, blev myrdet blot fordi han ledte efter sin søn #MPJD Man kan læse flere reaktioner og reportager om årsdagen ved at følge hashtagsne #MPJD,#hastalamadre, #AniversarioMPJD. Bevægelsens officielle Twitter-side (@MxLaPazMx) bragte opdateringer om aktiviteter i løbet af dagen. Som beskrevet af Global Voices siden august 2011, består den aktivisme, som praktiseres af Sicilia og den bevægelse han leder, i høj grad af den kommunikation og udveksling af meninger der foregår via blogs og Twitter. Håbet om at situationen i det nordamerikanske land forandrer sig til det bedre, er på mange måder det eneste, der forener bevægelsens mange aktører. Skrevet af J. Tadeo · Oversat af Malte Warburg Sorensen · Se det originale indlæg [es] · Kommentarer (0) Del: facebook · twitter · reddit · StumbleUpon · delicious · Instapaper Malte Warburg Sorensen Global Voices på dansk Thu, 03 May 2012 22:01:58 +0100 http://ekstrabladet.dk/nyheder/krigogkatastrofer/article1753378.ece Hans sidste ord: Breve som Navy Seals fik med ud, da de angreb og dræbte Osama Bin Laden for et år siden, viser at Al Qaeda-lederen var stærkt bekymret over at han ikke havde kontrol over alle aktioner i organisationens navn Ekstra Bladet Thu, 03 May 2012 18:42:15 +0100 http://www.infowars.dk/content/leaked-us-army-document-outlines-plan-re-education-camps-america Leaked U.S. Army Document Outlines Plan For Re-Education Camps In America Infowars.com admin infowars.dk Thu, 03 May 2012 18:01:57 +0100 http://www.infowars.dk/content/fbi-heroically-locks-ridiculous-anarchists-may-day FBI heroically locks up ridiculous anarchists on May Day Salon admin infowars.dk Thu, 03 May 2012 10:47:08 +0100 http://arbejderen.dk/artikel/2012-05-03/falluja-h-rges-af-kr-ft-efter-krigen -- Ingen beskrivelse -- admin Arbejderen Thu, 03 May 2012 02:16:30 +0100 http://www.nosferadio.dk/?p=8708&utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=act-of-valor-premiere-05022012 Krig er fucking fedt! Du får lov til at skyde på onde terrorister, hænge ud med de seje fyre, springe ting i luften ? og hele verden er dig dybt taknemmelig og skylder dig en tjeneste. Sådan er budskabet i Act of Valor ? ingen spørgsmål, ingen overvejelser, ingenting. Nogenlunde samme følelse har man under og efter filmen. Af Kasper Vegeberg Ideen til filmen er bygget på, at den amerikanske militærstyrke, Navy Seals, ønskede at lave en film, der viste verden, hvad de egentlig går rundt og laver, samt bringe nye medlemmer til soldaterklubben. Planen var, at det skulle være en dokumentar, men den endte i stedet som en fiktionsfilm, der til gengæld brugte ægte soldater til at fremvise ægte kampsituationer. Og det gør de så sandelig også ? hele tiden, faktisk. Eller også snakker de om, hvor gode de er til det. Imellem de to ting er der vist nok noget med en handling om nogle lede terrorrister, der har taget en lækker CIA-babe til fange og vil springe USA i luften med selvmordsbombere. Så der er simpelthen tale om en film om the US Navy, der er godkendt og delvist finansieret af the US Navy. Det vil altså sige ren og skær propaganda og højtidelig hyldest af dem selv og alt, hvad de tænker og foretager sig. Filmhistorien byder på masser af gode krigsfilm, der roser soldaterne, men de forsøger til gengæld også at nå ind under huden på dem og stille spørgsmål til etik og motiv. I dette tilfælde er der tale om en tanketom blanding af Thomas Urskovs rekrutteringsvideo og en gravalvorlig version af Team America. Og dermed er målgruppen ikke engang indskrænket til de militærinteresserede, men kun fanatikere uden tankevirksomhed. Til dem (og når ret skal være ret også vi andre) er der dog en smule guf at finde i action-sekvenserne, som der naturligvis er mange af. Kameraet føres flot og til tider kreativt, og eksplosionerne er talrige ? måske endda lidt for talrige. Heldigvis betyder det mindre tid til skuespillet, og det giver tæerne en smule hvile imellem replikkerne, hvor de krummes til ukendelighed. Man har nemlig valgt at skrotte skuespillerne til ære for ægte Navy Seals, der tydeligvis ikke er i nogen form for kontakt med det begrænsede følelsesliv, de desperat forsøger at portrættere. Til gengæld kan de bevæge sig som de rigtige soldater, de er. Ladida! Og så er der ikke mere at sige. Min ydelse til Fædrelandet er at fraråde Act of Valor, og mit personlige offer til den Frie Verden har været at bruge næsten to timer på at se den. Bum! Del denne post med andre Kasper Filmmagasinet Nosferatu Thu, 03 May 2012 00:41:39 +0100 http://www.information.dk/299867 Der er ingen bøsser, ungkarle, kollektivister, mænd med ussel sædkvalitet eller childless by choice-typer i de amerikanske elitestyrker Navy SEALs, det kan jeg godt garantere jer. Ganske vist siges dette ikke direkte i den delvist autentiske actionfilm Act of Valor, men indirekte siges det igen og igen: En rigtig mand er familiefar, og denne identitet skal tages knusende højtideligt døgnet rundt. Nok ser vi et par kvinder i krig, men det opvejes omtrent af, at vi hører en soldat sige til sin makker, at det er konens tjans at skifte ble på babyen. Jonas Varsted Kirkegaard Kultur | information.dk Wed, 02 May 2012 20:14:04 +0100 http://www.information.dk/299867 Der er ingen bøsser, ungkarle, kollektivister, mænd med ussel sædkvalitet eller childless by choice-typer i de amerikanske elitestyrker Navy SEALs, det kan jeg godt garantere jer. Ganske vist siges dette ikke direkte i den delvist autentiske actionfilm Act of Valor, men indirekte siges det igen og igen: En rigtig mand er familiefar, og denne identitet skal tages knusende højtideligt døgnet rundt. Nok ser vi et par kvinder i krig, men det opvejes omtrent af, at vi hører en soldat sige til sin makker, at det er konens tjans at skifte ble på babyen. Jonas Varsted Kirkegaard Nyheder fra information.dk | information.dk Wed, 02 May 2012 20:14:04 +0100 http://ekstrabladet.dk/nyheder/krigogkatastrofer/article1752670.ece Selvom det burde være drømmejobbet, siger flere jagerpiloter nej tak til pladsen i cockpittet i verdens vildeste jagerfly. De tør simpelthen ikke Ekstra Bladet Wed, 02 May 2012 19:34:40 +0100 http://ekstrabladet.dk/nyheder/krigogkatastrofer/article1752670.ece Selvom det burde være drømmejobbet, siger flere jagerpiloter nej tak til pladsen i cockpittet i verdens vildeste jagerfly. De tør simpelthen ikke Wed, 02 May 2012 18:47:19 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/what2012/~3/bQVYMkOZSjM/ Mand slipper formegentlig helt uden mén efter et seks-etagers faldRead the original here: Faldoffer slipper mirakuløst administrator WHAT!? Wed, 02 May 2012 15:54:40 +0100 http://ekstrabladet.dk/nyheder/krigogkatastrofer/article1752152.ece Siden den danske piratindsats blev skudt for næsten fire år siden, er blot fem ud af 286 tilfangetagne dømt Ekstra Bladet Wed, 02 May 2012 11:18:13 +0100 http://ekstrabladet.dk/nyheder/krigogkatastrofer/article1752152.ece Siden den danske piratindsats blev skudt for næsten fire år siden, er blot fem ud af 286 tilfangetagne dømt Wed, 02 May 2012 11:16:49 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/what2012/~3/RFtRNK4JG6M/ Nogle steder tager de bare grillen mere seriøst end andreView post: Mor, jeg er blevet optaget på grill-universitetet administrator WHAT!? Wed, 02 May 2012 07:24:32 +0100 http://www.infowars.dk/content/amerikaner-d%C3%B8mt-terrorplaner-mod-new-yorks-undergrundsbane Amerikaner dømt for terrorplaner mod New Yorks undergrundsbane Politiken admin infowars.dk Wed, 02 May 2012 07:24:12 +0100 http://ekstrabladet.dk/nyheder/krigogkatastrofer/article1751995.ece Eksplosioner er blevet hørt i Kabul kort tid efter præsident Barack Obamas besøg i landet Ekstra Bladet Wed, 02 May 2012 06:48:50 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/what2012/~3/O4wZ7H0u7YM/ Mand fremstilles i grundlovsforhør efter drabsforsøg på Djursland.See more here: Politiet: Mand ville dræbe ekskæresten med køkkenkniv og skalpel administrator WHAT!? Wed, 02 May 2012 06:38:14 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/what2012/~3/6j78wpLHKOk/ Onsdag er sidste chance for den 30-årige somalier, som angreb Kurt Westergaard, for at slippe for terrorstraf.Go here to read the rest: I dag får Westergaards øksemand sin endelige straf administrator WHAT!? Wed, 02 May 2012 06:29:54 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/what2012/~3/CPl_zpQK7zY/ Eksplosioner er blevet hørt i Kabul kort tid efter præsident Barack Obamas besøg i landetVisit link: Seks dræbt ved selvmordsaktion i Kabul administrator WHAT!? Wed, 02 May 2012 02:33:19 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/what2012/~3/w3Au9DPECco/ Politiet måtte lukke en 1. maj-technofest i Fælledparken. 13 er anholdt og flere er indlagt med overdoserSee more here: 13 anholdt efter 1. maj-fest administrator WHAT!? Tue, 01 May 2012 23:14:03 +0100 http://www.information.dk/299807 Siden Guds død og erkendelsen af universet som et endeløst, ekspanderende ALT, så er der for os, menneskene i det såkaldte Vesten, ikke længere nogen tænkelig verden, bortset fra denne, og ikke noget liv uden for dette. Det eneste tænkelige udenfor er døden, som er utænkeligt, fordi den kun kan defineres negativt, som det, der ikke længere er. Og for os, humanister, for hvem mennesket er det højeste og eneste virkelig tænkende og næsten hellige væsen, for os, som er blevet i stand til styre og afkode og sammensplejse livet i universet i uendeligt ekspanderende grad, for os er der efterhånden kun én ting, der er ufattelig, uhyggelig og, ja, farlig: liget, den døde menneskekrop, det, der er tilbage, når Det Højeste Væsen pludselig ikke længere er. Nielsen Nyheder fra information.dk | information.dk Tue, 01 May 2012 20:55:32 +0100 http://www.information.dk/299807 Siden Guds død og erkendelsen af universet som et endeløst, ekspanderende ALT, så er der for os, menneskene i det såkaldte Vesten, ikke længere nogen tænkelig verden, bortset fra denne, og ikke noget liv uden for dette. Det eneste tænkelige udenfor er døden, som er utænkeligt, fordi den kun kan defineres negativt, som det, der ikke længere er. Og for os, humanister, for hvem mennesket er det højeste og eneste virkelig tænkende og næsten hellige væsen, for os, som er blevet i stand til styre og afkode og sammensplejse livet i universet i uendeligt ekspanderende grad, for os er der efterhånden kun én ting, der er ufattelig, uhyggelig og, ja, farlig: liget, den døde menneskekrop, det, der er tilbage, når Det Højeste Væsen pludselig ikke længere er. Nielsen Nyheder fra information.dk | information.dk Tue, 01 May 2012 20:55:32 +0100 http://www.information.dk/299807 Siden Guds død og erkendelsen af universet som et endeløst, ekspanderende ALT, så er der for os, menneskene i det såkaldte Vesten, ikke længere nogen tænkelig verden, bortset fra denne, og ikke noget liv uden for dette. Det eneste tænkelige udenfor er døden, som er utænkeligt, fordi den kun kan defineres negativt, som det, der ikke længere er. Og for os, humanister, for hvem mennesket er det højeste og eneste virkelig tænkende og næsten hellige væsen, for os, som er blevet i stand til styre og afkode og sammensplejse livet i universet i uendeligt ekspanderende grad, for os er der efterhånden kun én ting, der er ufattelig, uhyggelig og, ja, farlig: liget, den døde menneskekrop, det, der er tilbage, når Det Højeste Væsen pludselig ikke længere er. Nielsen Kultur | information.dk Tue, 01 May 2012 20:55:32 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/what2012/~3/bPAU94RxmPM/ Barslagsmål sætter en stopper for alkoholkulturen i det britiske parlaments barSee original here: Bar-slagsmål sender parlament på afvænning administrator WHAT!? Tue, 01 May 2012 20:05:47 +0100