<?xml version="1.0" encoding="ISO-8859-1"?>
<!-- generator="FeedCreator 1.7.2" -->
<?xml-stylesheet href="rss.xsl" type="text/xsl"?>
<rss version="2.0">
    <channel>
        <title>Overskrift.dk seneste indlæg for tag: dialog</title>
        <description>De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et dialog</description>
        <link>http://www.overskrift.dk</link>
        <lastBuildDate>Tue, 22 May 2012 17:01:11 +0100</lastBuildDate>
        <generator>FeedCreator 1.7.2</generator>
        <image>
            <url>http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif</url>
            <title>Overskrift.dk logo</title>
            <link>http://www.overskrift.dk</link>
            <description>Overskrift.dk</description>
        </image>
        <docs>http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss</docs>
        <ttl>60</ttl>
        <item>
            <title>5 huskere til det gode vidnesbyrd</title>
            <link>http://netmission.eftertanke.dk/2012/05/5-huskere-til-det-gode-vidnesbyrd/</link>
            <description>© Marcello Bortolino/istockphoto
Ønsker du at dine venner skal tage imod dit vidnesbyrd om Jesus, så er der 5 vigtige ting at huske: Det skal handle om Jesus, være personligt, praktisk, enkelt og relevant. Dette gælder i alle samtaler om Jesus, men især på nettet.
Der er ikke meget forskel på at fortælle om Jesus på nettet og at gøre det ansigt til ansigt. Men der er alligevel én vigtig forskel, som har stor betydning. Nemlig den at på nettet har du kun dine ord at tale med.
I det fysiske liv består vores kommunikation også af alt muligt andet end ordene vi siger. Kroppen, omgivelserne og tonefaldet siger ofte lige så meget som vores ord. Men på nettet har vi kun ordene. (medmindre vi bruger video). Og derfor kommer ordene til at veje mere.


Tal om Jesus
Vi kommet meget let til at tale om vores egen tro, om kirken, om bestemte oplevelser eller spørgsmål. Men husk, at det først og fremmest skal handle om Jesus. Vi tror på en person og ikke på en lære, nogle principper eller en livsfilosofi. Det er Jesus, der frelser og det er ham vi har brug for at lytte til.
Vær personlig
Brug dig selv om eksempel. Det er dit personlige forhold til Jesus, du skal vidne om. Hvad du selv har oplevet og selv kan stå inde for. Hvad Jesus har lært dig. Ikke din kirke eller din forening eller dine kristne venner. Fortæl din egen historie, ikke andres.
Gør det praktisk
Fortæl om hvad Jesus betyder for dit daglige liv. Hvordan gør han livet anderledes for dig. Hvad har ændret sig siden du begyndte at tro på og følge ham?
Hold dig til det enkle
Hold dig til det som du selv forstår. Begynd ikke at forklare eller forsvare dogmer og læresætninger. Fx om treenigheden, arvesynden, skabelsen osv. Brug heller ikke tid på at forsvare ting ved Gud, som er svære at forstå. Fortæl om det enkle og nære. Fortæl om Jesus og dig.
Søg det relevante
Det er ikke særligt vedkommende at fortælle om skabelsesteorier eller dødeopvækkelser i Afrika. Tal i stedet om de ting, som er aktuelle &amp;#8211; både for din ven og for dig selv. Spørg og lyt til din vens behov. Og fortæl så hvordan Jesus kan komme vores behov og spørgsmål i møde i dag.
Bed
Og husk så til sidst: Det er HÅ som overbeviser og skaber tro. Ikke dine og mine ord. Derfor er bønnen for dine venner lige så vigtig som dit vidnesbyrd.


</description>
            <author>Asbjørn Asmussen</author>
            <source url="http://netmission.eftertanke.dk/feed/">Netmission.dk</source>
            <pubDate>Tue, 22 May 2012 10:00:24 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Er dialog mulig?</title>
            <link>http://ullatn.eftertanke.dk/2012/05/19/er-dialog-mulig/</link>
            <description>Blandt ligeværdige mennesker er dialog altid mulig. Den forgår bare. Helt af sig selv. Uden regler, &amp;#8220;huskesedler&amp;#8221; og andre menneskelig komplicerede &amp;#8220;manøvre&amp;#8221;? Blandt mennesker, der har besluttet sig for ? at der skal herske en form for over- og undermenneskementalitet ? der er dialog ikke mulig. Det handler ikke om ordene, definitionerne, sproget ? eller [...]</description>
            <author>Ulla Thorup Nielsen</author>
            <source url="http://ullatn.eftertanke.dk/feed">Ullas Vinkler...</source>
            <pubDate>Sat, 19 May 2012 17:30:30 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Sig noget!</title>
            <link>http://lenasmiths.wordpress.com/2012/05/16/sig-noget-2/</link>
            <description>Det er dejligt at få besøg. Det skal der ikke være nogen tvivl om. Men det ville nu være dejligere, hvis der var nogen af jer der ind imellem lagde en kommentar. Synes I der mangler noget her på siden? &amp;#8230; Læs resten &amp;#8594;</description>
            <author>lenasmith72</author>
            <source url="http://lenasmiths.wordpress.com/feed/">lenasmiths</source>
            <pubDate>Wed, 16 May 2012 18:20:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Stor humor i DanMarx Radios P1 i dag</title>
            <link>http://hodja.wordpress.com/2012/05/15/stor-humor-i-danmarx-radios-p1-i-dag/</link>
            <description>
</description>
            <author>Hodja</author>
            <source url="http://hodja.wordpress.com/feed/">Hodjanernes Blog</source>
            <pubDate>Tue, 15 May 2012 12:50:46 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Derfor kunne betalingsringen ikke kommunikeres hjem</title>
            <link>http://trinenebel.dk/2012/05/derfor-kunne-betalingsringen-ikke-kommunikeres-hjem/</link>
            <description>Ingen taler længere om betalingsringen, eller trængselsringen som den blev forsøgt omdøbt i en sidste krampetrækning. Sagen ligger død. Betalingsringen kunne ikke kommunikeres hjem.
Dansk Magisterforening bad mig skrive en artikel om de kommunikative årsager til, at betalingsringen ikke blev til nogen. Den artikel skal bloggen selvfølgelig også have glæde af.
Her kommer derfor artiklen: Afsporet betalingsring &amp;#8211; eller &amp;#8216;derfor kunne betalingsringen ikke kommunikeres hjem&amp;#8217;.
Betalingsringen er blevet det klareste symbol på den nye regerings såkaldte løftebrud. Det der skulle have været den ultimative sejr, blev en massiv politisk fiasko. På falderebet blev regeringens korkbælte i den sejlende kommunikation noget om, at man havde lyttet&amp;#8230;!
Der var mindst tre grunde til at betalingsringen kørte af kommunikationssporet. Dem vil jeg påpege, men jeg vil gå et skridt videre og foreslå, hvad regeringen i stedet kunne have gjort. Lad os tage det bid for bid. Først de tre afsporingsgrunde:

Manglende ME-mail
Manglende politisk forankring
Manglende forståelse for framing.

ME-mail
Det korte af det lange i politisk kommunikation er, at modtageren vil vide, hvad afsenderen kan gøre for den enkelte.
Vi er som modtagere af politisk kommunikation ikke interesserede i lange selvfede opremsninger af, hvor god en kandidat er, hvor godt et partiprogram er, eller hvor rigtigt et parti er i forhold til et andet.
Vi vil vide, føle og forstå, hvad kandidaten, forslaget eller partiet kan gøre for os. Vi vil ikke have e-mail. Vi vil have ME-mail.
Regeringen formåede aldrig at forklare, hvad betalingsringen kunne gøre for den enkelte borger, andet end at pålægge dem en ekstra udgift. Andre argumenter blev aldrig toneangivende. Det var der en grund til.
Manglende politisk forankring
Det burde stå i forordet til bogen om politisk kommunikation, at man aldrig skal garantere noget, man reelt ikke kan garantere. Scenen, hvor Thorning garanterer, at to ting: millionærskatten og betalingsringen bliver til noget, må stå som mit klareste belæg for den påstand.
Regeringen begik den ubeskrivelige brøler, at de aldrig allierede sig med deres respektive lokalpolitikere. Ingen byrødder, ikke engang borgmestrene, blev involveret i kommunikationen omkring betalingsringen.
Når en statsminister ender med at have en borgmester fra sit eget parti siddende sammen med TV2-News for at se et pressemøde om betalingsringen, hvorpå borgmesteren direkte kan kommentere på håbløsheden, er det politisk selvmord.
Det udstillede at landspolitikerne havde taget deres lokalpolitikere for givet. Det kommer der ikke god politisk kommunikation ud af.
Manglende forståelse for framing
Den hed fra start betalingsringen. Økonomien omkring betalingsringen viste sig dog at være fejlbehæftet. Tallene var forkerte og især derfor, kom ringen til at dreje sig om betaling og økonomi, og ikke trængsel og miljø. På et tidspunkt forsøgte statsministeren at omdøbe betalingsringen til trængselsringen, og andre prøvede vist nok med miljøzone. Men forgæves.
Når alle (gennemtrængende) argumenter centrerer sig om økonomi, og navnet hidtil har lydt betalingsring, virker det panisk og krampagtigt at tvangs-titulere samme ring som en trængselsring. Det var simpelthen for sent. Du kan ikke stå på perronen, når toget ER kørt med passagererne og råbe et nyt navn. Der er ingen tilbage til at høre budskabet!
Så hvad kunne regeringen have gjort?
En del vil jeg mene&amp;#8230;
Her kommer tre kommunikationsforslag regeringen kunne have prioriteret:

Opbygget en historie
Gennemført en reel og ikke en påtaget politisk dialog
Forberedt kommunikationen bedre.

Opbygningen af en historie
Hvis der er noget, der kan fange vores opmærksomhed, få os til at lytte og overveje om et forslag føles som en ME-mail, vi kan identificere os med, er det historier.
Regeringen kunne måske have ændret den politiske situation omkring betalingsringen ? men hvordan? De skulle have haft en klar idé og formået at kommunikere den ? ved hjælp af historiefortælling.
En historie skal have en åbning, en midte og en slutning, med klare vejvisere undervejs. Kun ganske få danske eksekutive kommunikatører benytter sig af historiefortælling, selvom det er en ekstrem virkningsfuld kommunikation, så lad os dvæle lidt ved fænomenet.
En god historie skal have en troværdig helt, der møder nogle udfordringer, som overvindes, så der opstår en ny og forbedret situation. Altså. Regeringen kunne ? kort fortalt ? have været helten, der mødte store trængselsproblemer og løste dem til gavn for bilismen og miljøet.
Det er korrekt, at der ikke ville blive ændret et komma i Socialdemokraternes og SF&amp;#8217;s FAIR-løsning, når de kom i regering. Til gengæld blev alt andet ændret, og kun kommaerne stod tilbage! Det kommer der for det første ikke nogen troværdig helt ud af.
For det andet var de kommunikative udfordringer omkring betalingsringen ikke trængsel og miljø, men økonomi og afgifter. Uden troværdig helt og med forkert framede udfordringer, var der ingen mulighed for en forbedret situation, og derfor ingen overbevisende historie for målgruppen at lytte dragende til. Hvad kan man lære af det?
Bedre kommunikativ forberedelse
Der er en grund til, at noget hedder skudsikkert glas. Det er fordi, det er svært at skyde igennem. Regeringen satte madpapir i deres vindue, forstået som deres tal i regeringsgrundlaget, når det kom til betalingsringen.
I opposition kan du bedre sjusse med tallene. Alle ved, at du ikke har en maskinpark af embedsmænd til at regne tal og faktorer skudsikkert igennem. Men det kan du i regering. Det er derfor dårlig kommunikativ forberedelse, når tallene viser sig ikke at passe, for hvad kan man så regne med i øvrigt?
Havde alle tallene været skudsikre, havde regeringen haft mulighed for at prime situationen bedre. Enhver ved at malingen skaller af, hvis grunderen ? primeren ? ikke hæfter godt nok. Fordi tallene ikke hæftede, var der intet grundlag for at omdøbe betalingsringen. Ordet trængselsring skallede af.
Enten skulle betalingsringen fra start have heddet trængselsringen. Det havde krævet skudsikre tal. Eller også skulle regeringen have stået ved, at den ring nu engang var blevet en betalingsring.
Gennemført en reel og ikke en påtaget politisk dialog
Endvidere skal du gå i reel dialog med dine sociale nøglepersoner (her de lokale omegnspolitikere), der skal være loyale bærere og videreformidle din historie. Og endeligt skal du sikre, at du ved store og vigtige issues ? som betalingsringe og lignende ? har lavet den optimale kommunikative forberedelse.
Opsamling
Du kan ikke flytte et publikum eller få en målgruppe i tale ved at stampe i gulvet eller ved at postulere, at din egen vinkel er den rigtige. Men du kan opbygge en historie, som målgruppen kan identificere sig med. Giv dem ME-mail, og ikke e-mail.
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
</description>
            <author>Trine Nebel</author>
            <source url="http://trinenebel.dk/feed/">TrineNebel.dk</source>
            <pubDate>Fri, 11 May 2012 13:11:04 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Derfor kunne betalingsringen ikke kommunikeres hjem</title>
            <link>http://trinenebel.dk/2012/05/derfor-kunne-betalingsringen-ikke-kommunikeres-hjem/</link>
            <description>Ingen taler længere om betalingsringen, eller trængselsringen som den blev forsøgt omdøbt i en sidste krampetrækning. Sagen ligger død. Betalingsringen kunne ikke kommunikeres hjem.
Dansk Magisterforening bad mig skrive en artikel om de kommunikative årsager til, at betalingsringen ikke blev til nogen. Den artikel skal bloggen selvfølgelig også have glæde af.
Her kommer derfor artiklen: Afsporet betalingsring &amp;#8211; eller &amp;#8216;derfor kunne betalingsringen ikke kommunikeres hjem&amp;#8217;.
Betalingsringen er blevet det klareste symbol på den nye regerings såkaldte løftebrud. Det der skulle have været den ultimative sejr, blev en massiv politisk fiasko. På falderebet blev regeringens korkbælte i den sejlende kommunikation noget om, at man havde lyttet&amp;#8230;!
Der var mindst tre grunde til at betalingsringen kørte af kommunikationssporet. Dem vil jeg påpege, men jeg vil gå et skridt videre og foreslå, hvad regeringen i stedet kunne have gjort. Lad os tage det bid for bid. Først de tre afsporingsgrunde:

Manglende ME-mail
Manglende politisk forankring
Manglende forståelse for framing.

ME-mail
Det korte af det lange i politisk kommunikation er, at modtageren vil vide, hvad afsenderen kan gøre for den enkelte.
Vi er som modtagere af politisk kommunikation ikke interesserede i lange selvfede opremsninger af, hvor god en kandidat er, hvor godt et partiprogram er, eller hvor rigtigt et parti er i forhold til et andet.
Vi vil vide, føle og forstå, hvad kandidaten, forslaget eller partiet kan gøre for os. Vi vil ikke have e-mail. Vi vil have ME-mail.
Regeringen formåede aldrig at forklare, hvad betalingsringen kunne gøre for den enkelte borger, andet end at pålægge dem en ekstra udgift. Andre argumenter blev aldrig toneangivende. Det var der en grund til.
Manglende politisk forankring
Det burde stå i forordet til bogen om politisk kommunikation, at man aldrig skal garantere noget, man reelt ikke kan garantere. Scenen, hvor Thorning garanterer, at to ting: millionærskatten og betalingsringen bliver til noget, må stå som mit klareste belæg for den påstand.
Regeringen begik den ubeskrivelige brøler, at de aldrig allierede sig med deres respektive lokalpolitikere. Ingen byrødder, ikke engang borgmestrene, blev involveret i kommunikationen omkring betalingsringen.
Når en statsminister ender med at have en borgmester fra sit eget parti siddende sammen med TV2-News for at se et pressemøde om betalingsringen, hvorpå borgmesteren direkte kan kommentere på håbløsheden, er det politisk selvmord.
Det udstillede at landspolitikerne havde taget deres lokalpolitikere for givet. Det kommer der ikke god politisk kommunikation ud af.
Manglende forståelse for framing
Den hed fra start betalingsringen. Økonomien omkring betalingsringen viste sig dog at være fejlbehæftet. Tallene var forkerte og især derfor, kom ringen til at dreje sig om betaling og økonomi, og ikke trængsel og miljø. På et tidspunkt forsøgte statsministeren at omdøbe betalingsringen til trængselsringen, og andre prøvede vist nok med miljøzone. Men forgæves.
Når alle (gennemtrængende) argumenter centrerer sig om økonomi, og navnet hidtil har lydt betalingsring, virker det panisk og krampagtigt at tvangs-titulere samme ring som en trængselsring. Det var simpelthen for sent. Du kan ikke stå på perronen, når toget ER kørt med passagererne og råbe et nyt navn. Der er ingen tilbage til at høre budskabet!
Så hvad kunne regeringen have gjort?
En del vil jeg mene&amp;#8230;
Her kommer tre kommunikationsforslag regeringen kunne have prioriteret:

Opbygget en historie
Gennemført en reel og ikke en påtaget politisk dialog
Forberedt kommunikationen bedre.

Opbygningen af en historie
Hvis der er noget, der kan fange vores opmærksomhed, få os til at lytte og overveje om et forslag føles som en ME-mail, vi kan identificere os med, er det historier.
Regeringen kunne måske have ændret den politiske situation omkring betalingsringen ? men hvordan? De skulle have haft en klar idé og formået at kommunikere den ? ved hjælp af historiefortælling.
En historie skal have en åbning, en midte og en slutning, med klare vejvisere undervejs. Kun ganske få danske eksekutive kommunikatører benytter sig af historiefortælling, selvom det er en ekstrem virkningsfuld kommunikation, så lad os dvæle lidt ved fænomenet.
En god historie skal have en troværdig helt, der møder nogle udfordringer, som overvindes, så der opstår en ny og forbedret situation. Altså. Regeringen kunne ? kort fortalt ? have været helten, der mødte store trængselsproblemer og løste dem til gavn for bilismen og miljøet.
Det er korrekt, at der ikke ville blive ændret et komma i Socialdemokraternes og SF&amp;#8217;s FAIR-løsning, når de kom i regering. Til gengæld blev alt andet ændret, og kun kommaerne stod tilbage! Det kommer der for det første ikke nogen troværdig helt ud af.
For det andet var de kommunikative udfordringer omkring betalingsringen ikke trængsel og miljø, men økonomi og afgifter. Uden troværdig helt og med forkert framede udfordringer, var der ingen mulighed for en forbedret situation, og derfor ingen overbevisende historie for målgruppen at lytte dragende til. Hvad kan man lære af det?
Bedre kommunikativ forberedelse
Der er en grund til, at noget hedder skudsikkert glas. Det er fordi, det er svært at skyde igennem. Regeringen satte madpapir i deres vindue, forstået som deres tal i regeringsgrundlaget, når det kom til betalingsringen.
I opposition kan du bedre sjusse med tallene. Alle ved, at du ikke har en maskinpark af embedsmænd til at regne tal og faktorer skudsikkert igennem. Men det kan du i regering. Det er derfor dårlig kommunikativ forberedelse, når tallene viser sig ikke at passe, for hvad kan man så regne med i øvrigt?
Havde alle tallene været skudsikre, havde regeringen haft mulighed for at prime situationen bedre. Enhver ved at malingen skaller af, hvis grunderen ? primeren ? ikke hæfter godt nok. Fordi tallene ikke hæftede, var der intet grundlag for at omdøbe betalingsringen. Ordet trængselsring skallede af.
Enten skulle betalingsringen fra start have heddet trængselsringen. Det havde krævet skudsikre tal. Eller også skulle regeringen have stået ved, at den ring nu engang var blevet en betalingsring.
Gennemført en reel og ikke en påtaget politisk dialog
Endvidere skal du gå i reel dialog med dine sociale nøglepersoner (her de lokale omegnspolitikere), der skal være loyale bærere og videreformidle din historie. Og endeligt skal du sikre, at du ved store og vigtige issues ? som betalingsringe og lignende ? har lavet den optimale kommunikative forberedelse.
Opsamling
Du kan ikke flytte et publikum eller få en målgruppe i tale ved at stampe i gulvet eller ved at postulere, at din egen vinkel er den rigtige. Men du kan opbygge en historie, som målgruppen kan identificere sig med. Giv dem ME-mail, og ikke e-mail.
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
</description>
            <author>Trine Nebel</author>
            <source url="http://www.trinenebel.dk/feed">TrineNebel.dk</source>
            <pubDate>Fri, 11 May 2012 13:11:04 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Forandringens vals ? Interview med en frontkæmper</title>
            <link>http://www.outsideren.dk/2012/05/09/forandringens-vals-interview-med-en-frontkaemper/</link>
            <description>Ethvert samfund kan enten gå i stå og en dag eksplodere i frustration. Eller også kan samfundet udvikle sig lidt hver dag. Få mennesker kender bedre til forandringer end Karin Rue, der ser de frivillige organisationer som aktører for den positive forandring. Af Klavs Serup Rasmussen - Grundlæggende er det et spørgsmål, om man tror på revolution eller evolution. Der [...]</description>
            <author>Tidsskriftet Outsideren</author>
            <source url="http://www.outsideren.dk/feed/">Outsideren</source>
            <pubDate>Wed, 09 May 2012 17:44:54 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title> Argentinsk tango er en passioneret dialog uden ord </title>
            <link>http://latinamerika.hojskolen-dk.dk/da/Argentinsk_tango_er_en_passioneret_dialog_uden_ord.asp</link>
            <description> Billigste    Argentinsk tango er en passioneret dialog uden ord  Argentinsk tango er en passioneret dialog uden ord  Argentinsk tango er en passioneret dialog uden ord Find din egen personlighed i mellem Buenos Aires mange ansigter Gå på opdagelsesrejse i dig selv med f Argentinsk tango er en passioneret dialog uden ord  </description>
            <author>webmaster@latinamerika.hojskolen-dk.dk</author>
            <source url="http://latinamerika.hojskolen-dk.dk/rss.xml">Langt inde i junglen i Guatemalas højland ligger resterne fra mayaindianernes fortid  -  Langt inde i junglen i Guatemalas højland ligger resterne fra mayaindianernes fortid  </source>
            <pubDate>Wed, 09 May 2012 00:29:16 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>EU går i dialog med borgerne</title>
            <link>http://magasineteuropa.dk/?p=2995</link>
            <description>01.05.2012 | EU&amp;#8217;s borgerinitiativ | Det sker sommetider, at EU bliver kritiseret for at have et demokratisk underskud. Kritikken går blandt andet på, at borgerne i unionslandene ikke bliver tilstrækkeligt inddraget i de europæiske foretagender, hvorfor EU-borgerne mister interessen for den europæiske politik. Dette skal et nyt koncept dog være med til at ændre på.
Da vi trådte ind i april i år, lancerede EU et initiativ, der har til formål at øge demokratiet og åbenheden omkring EU. Konceptet kaldes ?borgerinitiativet? og indebærer, at alle EU-borgere har direkte mulighed for at involvere sig i lovgivningen i de 27 medlemslande.
Europaminister Nicolai Wammen anser borgerinitiativet som værende en ny og unik mulighed for EU?s borgere, da de via dialog med EU kan præge den europæiske dagsorden.
- Borgerinitiativet kan være med til at bringe borgerne tættere på EU. Nu er det ikke længere kun ministre, kommissærer og europaparlamentarikere, der kan bestemme, hvad der skal være på EU?s dagsorden, forklarer Nicolai Wammen.
Europaministeren fortsætter med at fortælle, at borgerinitiativet skal ses som et supplement til de allerede eksisterende, demokratiske mekanismer i EU.
- Initiativet er ikke et mirakelmiddel, der med et trylleslag løser alle EU?s demokratiske udfordringer, men det er et vigtigt skridt i den rigtige retning, fortæller Nicolai Wammen.
Samarbejde på tværs af grænser
Borgerinitiativet, som er indført ved Lissabontraktaten, gør det muligt at opfordre Europa-Kommissionen til at foreslå lovgivning på områder, der falder inden for dens beføjelser. Hvis et forslag skal tages op af Kommissionen, er der dog enkelte krav, der skal opfyldes.
Et borgerinitiativ kræver støtte fra mindst én million EU-borgere fra minimum syv af de i alt 27 medlemslande. Samtidig skal der være et minimum af underskrifter fra hvert enkelt af de syv lande. For Danmarks vedkommende er minimumskravet for underskrifter 9.750.
Initiativet lægger op til, at EU-borgere fremover skal kunne samarbejde på tværs af landegrænser. Det er altså op til initiativtagerne at skabe så bred opbakning som muligt til et borgerinitiativ, forklarer Nicolai Wammen. Europaministeren fortæller, at minimumskravene til et borgerinitiativ sikrer en bred forankring på tværs af EU, og at kommunikationen foregår elektronisk.
- Kommissionen har udarbejdet software og en række standardformularer, der skal lette initiativtagernes arbejde med at indsamle underskrifter til et borgerinitiativ. Derudover har Kommissionen også lavet en hjemmeside, hvor initiativtagere og andre interesserede kan finde svar på en lang række spørgsmål, fortæller Nicolai Wammen.
Kommunikationskonsulent hos Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark, Sanni Olesen, uddyber og forklarer, at alle EU-borgere med adgang til internet kan følge med i samtlige lovgivningsforslag.
- Alle igangværende initiativer registreres og offentliggøres på Kommissionens websted. På den måde bliver det muligt at holde sig ajour med igangværende initiativer, og det sikrer kommunikation og åbenhed, fortæller Sanni Olesen.
Vil løbende blive evalueret
Blandt kritikere af borgerinitiativet har det lydt, at ressourcestærke interesseorganisationer vil kunne udnytte konceptet til egen fordel. Kritikken, med at enkelte sammenslutninger vil misbruge initiativet, er Sanni Olesen dog ikke enig i.
- Det vil ikke være så let for en interesseorganisation at misbruge borgerinitiativet på grund af kravet om borgeropsætning i mindst syv EU-medlemslande samt minimumskravet for støttepersoner fra hvert land, forklarer Sanni Olesen.
Nicolai Wammen påminder, at borgerinitiativet stadig er helt nyt, og at det er vigtigt at se tiden lidt an. Ifølge europaministeren skal EU?s borgere have mulighed for at gøre sig nogle erfaringer med borgerinitiativet.
- Mange interesseorganisationer har allerede deres egne etablerede kanaler til at påvirke EU-systemet, og de vil derfor ikke have behov for at bruge borgerinitiativer til at fremme deres sager. Men borgerinitiativet vil løbende skulle evalueres, og hvis det viser sig, at der er behov for at justere visse dele, så må man kigge på det, forklarer Nicolai Wammen.
Europaministeren fortsætter og fortæller, at formelt set kan organisationer ikke fremsætte borgerinitiativer, men enhver organisation kan dog fremme eller støtte initiativer, hvis den gør det i fuld åbenhed.
Første registreringer på vej
Borgerinitiativet har eksisteret i få uger, og det har allerede oplevet engagement fra de europæiske borgere. Sanni Olesen fortæller, at Kommissionens Generalsekretariat siden 1. april har modtaget flere anmodninger om registrering af borgerinitiativer.
- Forordningen giver Kommissionen to måneder til at tjekke, om betingelserne for at registrere et borgerinitiativ er i orden. Men Generalsekretariatet regner allerede med at have de første registreringer klar i uge 18, fortæller Sanni Olesen.
Politikområderne, som EU-borgere kan fremsætte lovforslag til, kan blandt andet omhandle energi, landbrug og transport. Hvilket område, der først vil blive mødt med lovgivningsforslag, tør Nicolai Wammen ikke spå om.
- Men jeg håber, at mange mennesker engagerer sig i arbejdet med borgerinitiativerne, så vi kan styrke den folkelige dimension af EU-arbejdet. Jeg glæder mig meget til at følge borgerinitiativet i fremtiden, afslutter europaministeren.
LÆS OGSÅ Demokrati i løveburet: Junglelov og åbenhed i EU-lobbyismen og Har EU en fremtid?
Dan Petersen er journaliststuderende, Syddanske Universitet.
Foto: eu2012.dk - Bjarke Ørsted.  Det danske EU-formandskab &amp;#8211; markering af EU&amp;#8217;s borgerinitiativ i Europa-Huset.   
</description>
            <author>Dan Petersen</author>
            <source url="http://magasineteuropa.dk/?feed=rss2">Magasinet Europa</source>
            <pubDate>Wed, 02 May 2012 13:00:59 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Café Thomas ? det bankende hjerte</title>
            <link>http://netmission.eftertanke.dk/2012/05/det-bankende-hjerte/</link>
            <description>Aktiviteten i debatforummet på Café Thomas er ikke i samme omdrejningshøjde, som det var for år tilbage &amp;#8211; men hjertet banker stadig med en god, stabil puls. I april har vi fået i gennemsnit 10 indlæg om dagen fordelt på 28 emnetråde. Og hver uge kommer der 2-3 nye brugere til. Så hvis man vil finde JesusNet.dks puls, så skal man stadig klikke sig ind på Café Thomas.


For på Café Thomas er den gensidige dialog konge. Her er der ikke lange tekster med envejskommunikation, men en dialog, der går frem og tilbage og på kryds og tværs mellem troende og ikke-troende, lærd og læg. Her ryger finker af fadet, og her bliver der sagt ting på godt, gammeldags dansk, der ikke er gået igennem et redaktionelt filter. Og så er det heller ikke de rette meningers holdeplads, men et sted, hvor bølgerne gerne må gå højt, når forskellige meninger, holdninger og overbevisninger brydes &amp;#8211; sålænge der er gensidig respekt og spillereglerne overholdes, naturligvis.
Jesus i centrum
Selv om vores debatforum, som udgør kernen i Café Thomas, gennem årene er blevet mindre og mindre, fordi dialogformen er blevet overhalet af de sociale medier, så repræsenterer den stadig noget, som er helt centralt for den måde, JesusNet.dk gerne vil drive netmission på: Det er i den utvungne, fordomsfrie dialog, vi lettest kan pege på Jesus, så det gør indtryk og forskel. Alle forsøg på at docere ovenfra og ned dur ikke. Det bliver skingert og fører til frugtesløse debatter, hvor fokus let flytter til at skulle vinde debatten.
Og det er ikke det, der er meningen med Café Thomas Debatten. Måske burde vi kalde den &amp;#8220;dialogen&amp;#8221; i stedet &amp;#8211; for det handler ikke om at vinde debatten eller argumentere mest overbevisende for sine synspunkter. Det handler om at få lejlighed til at gentage alt det om Jesus, som er sundt og sandt, og som vi gerne vil give mennesker med fra mødet med os.
Tag pulsen på JesusNet.dk &amp;#8211; besøg Café Thomas!
</description>
            <author>Peter Guldager Dahl</author>
            <source url="http://netmission.eftertanke.dk/feed/">Netmission.dk</source>
            <pubDate>Tue, 01 May 2012 12:19:50 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Sådan bygger du bro i dialog ? og holder balancen i relationen!</title>
            <link>http://komklartigennem.wordpress.com/2012/04/29/sadan-bygger-du-bro-i-dialog-og-holder-balancen-i-relationen/</link>
            <description>Er dialog og kommunikation det samme? &amp;#8211; ikke nødvendigvis&amp;#8230;.. Hvordan det? - jo i min verden er kommunikation et bredere begreb end dialog og kan f.eks. bruges om både en personlig samtale, skriftlig kommunikation, kommunikation på de sociale medier, tekster på hjemmesider og kommunikation i større eller mindre forsamlinger/grupper. - dialog er (stadig i min verden) &amp;#8221;blot&amp;#8221; [...]</description>
            <author>fabriciuscom</author>
            <source url="http://komklartigennem.wordpress.com/feed/">Kom klart igennem!</source>
            <pubDate>Mon, 30 Apr 2012 00:17:34 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title> Argentinsk tango er en passioneret dialog uden ord </title>
            <link>http://latinamerika.hojskolendk.com/da/Argentinsk_tango_er_en_passioneret_dialog_uden_ord.asp</link>
            <description> Argentinsk tango er en passioneret dialog uden ord  Argentinsk tango er en passioneret dialog uden ord  Argentinsk tango er en passioneret dialog uden ord Du udtrykker dig meget mre igennem dit kropssprog end du er klar over Arbejd frivillig ved en af Costa Ricas mange NGO er og hjælp  Argentinsk tango er en passioneret dialog uden ord  </description>
            <author>webmaster@latinamerika.hojskolendk.com</author>
            <source url="http://latinamerika.hojskolendk.com/rss.xml">Undervandslivet i Costa Rica får badedyret frem i selv den største landkrabbe  -  Undervandslivet i Costa Rica får badedyret frem i selv den største landkrabbe  </source>
            <pubDate>Sat, 28 Apr 2012 09:29:32 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title> Argentinsk tango er en passioneret dialog uden ord </title>
            <link>http://latinamerika.hojskolendk.com/da/Argentinsk_tango_er_en_passioneret_dialog_uden_ord.asp</link>
            <description> Argentinsk tango er en passioneret dialog uden ord  Argentinsk tango er en passioneret dialog uden ord  Argentinsk tango er en passioneret dialog uden ord Lago Atitlan ligger i 1500 meters højde og blev dannet for 85000 år siden HøJSKOLENDK s 3 ophold i Argentina tager dig med til Lat Argentinsk tango er en passioneret dialog uden ord  </description>
            <author>webmaster@latinamerika.hojskolendk.com</author>
            <source url="http://latinamerika.hojskolendk.com/rss.xml">Undervandslivet i Costa Rica får badedyret frem i selv den største landkrabbe  -  Undervandslivet i Costa Rica får badedyret frem i selv den største landkrabbe  </source>
            <pubDate>Sat, 28 Apr 2012 09:29:31 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Er der penge i at investere ansvarligt?</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/NykreditBloggen/~3/JypM65GFM18/</link>
            <description>Se blot på hvor godt våbenindustrien klarer sig! Og se hvor dårligt vedvarende energi klarer sig! Det plejer at være argumentet, når debattører fra tid til anden vil argumentere for, at ansvarlighed i investeringsprocessen ikke kan betale sig.
Argumentationen er forvrøvlet
En lovlig produktion af våben til eksempelvis dansk politi kan godt være ansvarlig. Ligesom en producent af vedvarende energiløsninger kan være problematisk, hvis virksomheden har dårligt arbejdsmiljø eller anvender korruption. Vi udelukker ikke bestemte brancher. Vi ser på, om de enkelte virksomheder respekterer international ret, og hvad de i øvrigt præsterer.
Et andet argument imod ansvarlighed er, at udelukkelse af virksomheder vil forringe mulighederne for et godt afkast. I Nykredit udelukker vi de selskaber, der systematisk overtræder international ret, herunder konventioner. Bryder en virksomhed international ret, vurderer vi, om vi kan få virksomheden til at rette op på problemet. Vi kalder det aktivt ejerskab. Kan det ikke lade sig gøre udelukkes selskabet. Prøv at smage på ordene: Jeg vil investere i selskaber, der bryder loven, for at optimere mit afkast! Nej vel?
Et tredje argument er, at det koster for mange penge. Og ja, selvfølgelig er der omkostninger forbundet med at undersøge den risiko, de enkelte selskaber er forbundet med. I min optik kunne man lige så godt spørge: Kommer du hurtigere frem i trafikken, hvis du ikke ser dig for og måske endda kører over for et rødt lys eller to? Svaret er lige så enkelt som det andet. På den korte bane måske. Men på et tidspunkt kører du ind i problemer. Der ligger ingen garanti i at se sig for, men det er da dumt at lade være?
Tag os på ordet
Vi mener i Nykredit, at bæredygtighed kan være en katalysator for lavere risiko og højere afkast. Jeg kunne godt henvise til en stribe undersøgelser og teori, der bekræfter mine påstande. Men det er jo ikke det, det handler om? Det handler om afkastet på dine investeringer hos os. Virker det på bundlinjen? Tjek vores produkter og Morningsstars vurdering af dem.
</description>
            <author>Søren Larsen/Nykredit</author>
            <source url="http://feeds2.feedburner.com/NykreditBloggen">Nykredit Bloggen</source>
            <pubDate>Fri, 27 Apr 2012 11:59:08 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Klag ? og kom gerne med forslag til forbedringer</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/NykreditBloggen/~3/Tn9eT3y51tE/</link>
            <description>Nykredits kunder kommer ofte med gode forslag, for eksempel når de klager, og det hjælper andre kunder. I Nykredit er vi glade for at få mulighed for at rette op på fejl, misforståelser eller en ikke optimal service. Nogle gange er vi så heldige, at kunder, der klager, byder ind med rigtig konstruktive forslag.
2 nye, konkrete eksempler
- En kunde klagede over, at der på et Mastercard stod &amp;#8220;24 timers kundeservice&amp;#8221;, når nu Nykredits kundeservice (trods alt) ikke har åbent 24/7. Derfor ændrer vi teksten på fremtidige kort til &amp;#8220;24 H Blocking Service&amp;#8221; (spærring af kort), og der er alene henvisning til Nets, der administrerer dankortsystemet for bankerne.
- En anden henvendelse viste sig at være utrolig godt timet. Kunden efterlyste en guide over de ting, hun skulle være opmærksom på i sin private økonomi, fordi hun skulle skilles. Nykredit havde netop nedsat en arbejdsgruppe, der skulle se på kundernes behov i forskellige livssituationer, så kundens input var værdifulde at have med i det videre arbejde.
Sådan ender en klage fra en kunde tit med at blive til gavn for mere end den enkelte &amp;#8211; og dermed i sidste ende også for Nykredit.

Har du selv prøvet at klage, hvor det førte til forbedringer?
Hvad synes du om, at vi forholder os positivt til klager?

</description>
            <author>Pernille Hirshals</author>
            <source url="http://feeds2.feedburner.com/NykreditBloggen">Nykredit Bloggen</source>
            <pubDate>Wed, 25 Apr 2012 09:49:57 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Klag ? og kom gerne med forslag til forbedringer</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/NykreditBloggen/~3/m7Sy4ECHPdI/</link>
            <description>Nykredits kunder kommer ofte med gode forslag, for eksempel når de klager, og det hjælper andre kunder. I Nykredit er vi glade for at få mulighed for at rette op på fejl, misforståelser eller en ikke optimal service. Nogle gange er vi så heldige, at kunder, der klager, byder ind med rigtig konstruktive forslag.
2 nye, konkrete eksempler
- En kunde klagede over, at der på et Mastercard stod &amp;#8220;24 timers kundeservice&amp;#8221;, når nu Nykredits kundeservice (trods alt) ikke har åbent 24/7. Derfor ændrer vi teksten på fremtidige kort til &amp;#8220;24 H Blocking Service&amp;#8221; (spærring af kort), og der er alene henvisning til Nets, der administrerer dankortsystemet for bankerne.
- En anden henvendelse viste sig at være utrolig godt timet. Kunden efterlyste en guide over de ting, hun skulle være opmærksom på i sin private økonomi, fordi hun skulle skilles. Nykredit havde netop nedsat en arbejdsgruppe, der skulle se på kundernes behov i forskellige livssituationer, så kundens input var værdifulde at have med i det videre arbejde.
Sådan ender en klage fra en kunde tit med at blive til gavn for mere end den enkelte &amp;#8211; og dermed i sidste ende også for Nykredit.

Har du selv prøvet at klage, hvor det førte til forbedringer?
Hvad synes du om, at vi forholder os positivt til klager?

</description>
            <author>Pernille Hirshals</author>
            <source url="http://feeds2.feedburner.com/NykreditBloggen">Nykredit Bloggen</source>
            <pubDate>Wed, 25 Apr 2012 09:49:57 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Stamcaféen på JesusNet</title>
            <link>http://netmission.eftertanke.dk/2012/04/stamcafeen-pa-jesusnet/</link>
            <description>Cafe Thomas Debatten
De fleste tænker nok JesusNet.dk som et bibliotek &amp;#8211; en artikel og svar-database med stort og småt om troen på Jesus. En del kender nok også Café Thomas &amp;#8211; debatområdet, hvor meninger og holdninger brydes og hvor bølgerne ind i mellem kan gå højt. Men ved siden af det lidt larmende debatområde ligger en lille og lidt mere stille café. Chatten. Her er ingen talerstol og gæsterne er normalt ikke så højtråbende. Til gengæld er der hyggeligt.
På Café Thomas Chatten er der &amp;#8211; ligesom på Debatten &amp;#8211; nogle faste værter, som på skift har &amp;#8220;vagten&amp;#8221;. 6 stykker for tiden. Og så er der en del stamgæster, som jævnligt kigger ind og får sig en lille snak. Men sommetider dukker der også nye gæster op. Nogle har store vanskeligheder og spørgsmål de har brug for at dele, andre er bare lidt nysgerrige og nogle er søgende og har brug for hjælp til at finde afklaring omkring Gud og troen. En sjælden gang dukker der også nogle op som bare vil lave lidt sjov.
Finn har været vært på chatten i mange år. Han skriver:
Chatten er et tilbud om at møde et kristent menneske og få en snak om det som bekymrer en. Sommetider kommer der gæster, der kæmper med psykisk sygdom. Det er meget svært, men nogle gange er dette vel det eneste de har kræfter til. Så bruger jeg en del kræfter på at få dem til at søge hjælp, der hvor de er. Andre gange dukker nogle ærlige søgende mennesker op. Jeg oplever dette 5 &amp;#8211; 10 gange om året. Dem måtte der gerne være flere af. Nogle af dem ser vi senere i missionshusene og i kirkerne. Og de vender ofte også tilbage til chatten igen.
Maijannes har det på samme måde:
Det er især spændende når vi møder søgende mennesker på chatten. Der er både gode og dårlige oplevelser herinde, men jeg synes da oftest at oplevelserne er gode. Træls er det at sidde her alene en aften uden at nogen kommer ind, men sådan kan det jo også være&amp;#8230;
Tau fortæller:
Vi taler meget om kristendom, men med de faste gæster taler vi lige så meget om vejret, vores hverdag, hvad vi skal i weekenden, og noget om vores familie og andet indhold i livet. De gæster der ønsker at tale om kristendom spørger f.eks. om muligheden for gengiftning eller om helbredelse for kræft eller psykisk sygdom, eller om at finde troen, eller om deres vej gennem livet både i eller udenfor kirken.
Café Thomas Chatten har været et tilbud på JesusNet lige så længe som hjemmesiden har eksisteret. Der er åbent 24 timer i døgnet, også selvom der ikke er nogen værter på. På forsiden af JesusNet &amp;#8211; nederst til højre &amp;#8211; kan man se om der er nogen på chatten lige nu. Det er der mest om aftenen efter kl 21. Men desværre ikke altid. Der er ikke værter nok til at alle aftner er dækket ind. Kunne du tænke dig at være chatvært en gang i mellem, så kig indenfor og tjek stedet ud.
</description>
            <author>Asbjørn Asmussen</author>
            <source url="http://netmission.eftertanke.dk/feed/">Netmission.dk</source>
            <pubDate>Tue, 24 Apr 2012 10:00:36 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Leverancer</title>
            <link>http://enterprisearkitekten.com/2012/04/23/leverancer/</link>
            <description>
</description>
            <author>CoherencyArchitect</author>
            <source url="http://www.enterprisearkitekten.com/feed">EnterpriseArkitekten.com</source>
            <pubDate>Mon, 23 Apr 2012 20:39:53 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Leverancer</title>
            <link>http://enterprisearkitekten.com/2012/04/23/leverancer/</link>
            <description>
</description>
            <author>CoherencyArchitect</author>
            <source url="http://enterprisearkitekten.com/feed/">EnterpriseArkitekten.com</source>
            <pubDate>Mon, 23 Apr 2012 20:39:53 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Tal pænt!</title>
            <link>http://www.givdigselv.dk/2012/04/tal-p%c3%a6nt/</link>
            <description>
Når noget går galt for dig, hjælper det ikke at skælde dig selv ud. Dæmp tonen, tal pænt til dig selv ? og lyt så til, hvad din indre kritiker egentlig vil fortælle dig.
BLIV GODE VENNER MED DIN INDRE KRITIKER:
1. Kender du din indre kritiker?
Har du nogensinde virkelig lyttet, når du taler grimt til dig selv? Hvis ikke, så læg mærke til din reaktion og indre dialog næste gang, tingene går skævt, eller du bliver flov, ked af det eller bange. For at blive gode venner med kritikeren skal du først lære den at kende.
2. Hvad siger din indre kritiker?
Bed stemmen tale lidt pænere til dig, fordi du egentlig gerne vil høre, hvad den har at sige? Hvis du skal lære noget af kritikken, skal du kunne holde ud at lytte til den. Tal pænere til dig selv ? det har du fortjent. Og hvis du lover kritikeren at lytte, behøver den ikke at tale så grimt for at få din opmærksomhed.
3. Hvad kan du lære?
Når du og din indre kritiker er blevet venner, kan du lære noget, bl.a at finde ud af, hvad du gerne vil gøre anderledes.
På den måde bliver din indre dialog en ven i nøden, som kan hjælpe dig med at observere og analysere en situation, men det kræver, at du er opmærksom på din indre dialog, fuldstændigt ligesom med gode venskaber. Hvis vi lytter til vennerne, behøver vi ikke gøre så meget mere.
Kh Sofia
</description>
            <author>Sofia Manning</author>
            <source url="http://www.givdigselv.dk/feed/">Giv dig selv</source>
            <pubDate>Fri, 20 Apr 2012 11:51:34 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>15 anholdt i København efter fodbolduro</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/what2012/~3/kB6etYCVzfA/</link>
            <description>Politiet har haft succes med såkaldte dialog-betjente over for en stor gruppe Brøndby-tilhængere.</description>
            <author>administrator</author>
            <source url="http://www.russer.info/rss2">What!?</source>
            <pubDate>Thu, 05 Apr 2012 18:30:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Hvor mange stemmer har du i din indre dialog?</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/kvindetid/~3/V5Qk982u7sQ/</link>
            <description>Hvor mange stemmer har du i din indre dialog?
Med risiko for at lyde en smule skizofren vil jeg i dette blogindlæg skrive om den indre dialog, der til tider godt kan drive mig en smule til vanvid.
Over det sidste stykke tid har jeg brugt lidt energi på at undersøge, hvordan jeg taler til mig selv. Og hold da op et eventyr. Det er jo nærmest til tider som at have 10 forskellige personligheder figurerende inde i hovedet.
For at gøre det tydeligere for dig, hvad jeg mener, vil jeg her illustrere, hvordan en typisk dialog/diskussion kan forløbe inde i mit hoved.
&amp;#8220;Ih det bliver en dejlig dag&amp;#8221; &amp;#8211; &amp;#8220;hmm gør det nu også det&amp;#8230;Der må jo være et eller andet i dag, du ikke gider&amp;#8221;
&amp;#8220;Hold fest hvor ser jeg godt ud i dag&amp;#8221; &amp;#8211; &amp;#8220;Hmm hvad med de fem kilo du har talt om at smide så længe?&amp;#8221; &amp;#8220;Jamen nu har jeg besluttet at elske mig selv som jeg er, og så ikke tænke på det mere&amp;#8221; &amp;#8221; Det ved du jo godt selv, hvordan går&amp;#8221;
&amp;#8220;Ej hvor var det en god fest. Du fik rigtig talt med folk og lyttet&amp;#8221; &amp;#8211; &amp;#8220;Nej var jeg egentligt måske for højtråbende og fyldte for meget?&amp;#8221;
Kender du det?
Jeg har fundet en løsning på dette konstante kværnen inde i knoppen. Jeg er begyndt at give stemmerne navne for at kunne distancere dem fra mig selv.
Min kritiske side hedder f.eks. Strenge Sanne. Det er hende, der siger jeg skal træne nu nu nu, løbe hurtigere hele tiden og aldrig gør noget godt nok.
Min usikre side hedder Usikre Sidsel. Det er den del af mig, der hele tiden tvivler på, hvorvidt jeg bliver en succes i livet.
Så er der Hysteriske Hanne, der til tider går amok over små bitte ting (Hun bliver hurtig god igen dog).
Ugidelige Yrsa. Det er hende, der bare INGENTING gider. Alt er bare noget lort.
Forleden da disse forskellige stemmer havde en kæmpe kamp inde i mit hoved sagde jeg højt STOP.. Kærlighedspolitiet Karla er kommet.. Nu stopper det. Og pludselig var der helt stille. Og jeg kunne tale kærligt til mig selv igen. For hvad får jeg egentligt lige ud af, at lade mine tanker løbe af med mig på den måde? Så vidt jeg kan se absolut ingenting.
Måske er det bare mig, der har en utrolig aktiv indre dialog?
Hvis du dog er en af dem, der har oplevet det, kan denne løsning virkelig hjælpe til at distancere dig lidt fra dine tanker og den måde, du taler til dig selv på. Og det bliver hurtigt utrolig komisk, hvis du giver stemmerne navne. Ret hurtigt kan du ikke lade være med at smile over, hvor skørt det egentligt er, at du bruger så meget energi på at diskutere med dig selv.
Det var i hvert fald min oplevelse. Og hold da op en energi, der dukker op, når der bliver stille inde i hovedet.
Glade hilsner fra alle os til alle jer
Denne artikel: Hvor mange stemmer har du i din indre dialog? du lige har lÃ¦st, stammer fra websitet Kvindetid.dk.</description>
            <author>Charlotte Lotus Sommer</author>
            <source url="http://feeds.feedburner.com/kvindetid">Kvindetid.dk</source>
            <pubDate>Sun, 25 Mar 2012 08:20:09 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title> Argentinsk tango er en passioneret dialog uden ord </title>
            <link>http://latinamerika.hojskolendk.com/da/Argentinsk-tango-er-en-passioneret-dialog-uden-ord.asp</link>
            <description> Argentinsk tango er en passioneret dialog uden ord  Argentinsk tango er en passioneret dialog uden ord  Argentinsk tango er en passioneret dialog uden ord Buenos Aires er kendt som en kulturel smeltedigel På opholdet i Latinamerika skaber vi et fællesskab som kun o Argentinsk tango er en passioneret dialog uden ord  </description>
            <author>webmaster@latinamerika.hojskolendk.com</author>
            <source url="http://latinamerika.hojskolendk.com/rss.xml">Undervandslivet i Costa Rica får badedyret frem i selv den største landkrabbe  -  Undervandslivet i Costa Rica får badedyret frem i selv den største landkrabbe  </source>
            <pubDate>Fri, 16 Mar 2012 02:43:12 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title> Argentinsk tango er en passioneret dialog uden ord </title>
            <link>http://latinamerika.hojskolen-dk.dk/da/Argentinsk-tango-er-en-passioneret-dialog-uden-ord.asp</link>
            <description> Argentinsk tango er en passioneret dialog uden ord  Argentinsk tango er en passioneret dialog uden ord  Argentinsk tango er en passioneret dialog uden ord Costa Ricanerne ligger en ære i at værne om deres rige natur og dyreliv Costa Rica er et natur paradis i lommestørelse Buenos Aires  Argentinsk tango er en passioneret dialog uden ord  </description>
            <author>webmaster@latinamerika.hojskolen-dk.dk</author>
            <source url="http://latinamerika.hojskolen-dk.dk/rss.xml">Langt inde i junglen i Guatemalas højland ligger resterne fra mayaindianernes fortid  -  Langt inde i junglen i Guatemalas højland ligger resterne fra mayaindianernes fortid  </source>
            <pubDate>Thu, 15 Mar 2012 00:12:50 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title> Argentinsk tango er en passioneret dialog uden ord </title>
            <link>http://latinamerika.hojskolen-dk.dk/da/Argentinsk-tango-er-en-passioneret-dialog-uden-ord.php</link>
            <description> Argentinsk tango er en passioneret dialog uden ord  Argentinsk tango er en passioneret dialog uden ord  Argentinsk tango er en passioneret dialog uden ord Lago Atitlan ligger i 1500 meters højde og blev dannet for 85000 år siden Lago Atitlan er omringet af de tre vulkaner Toliman San Pe Argentinsk tango er en passioneret dialog uden ord  </description>
            <author>webmaster@latinamerika.hojskolen-dk.dk</author>
            <source url="http://latinamerika.hojskolen-dk.dk/rss.xml">Langt inde i junglen i Guatemalas højland ligger resterne fra mayaindianernes fortid  -  Langt inde i junglen i Guatemalas højland ligger resterne fra mayaindianernes fortid  </source>
            <pubDate>Thu, 08 Mar 2012 15:40:33 +0100</pubDate>
        </item>
    </channel>
</rss>

