De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et digte http://www.overskrift.dk Thu, 24 May 2012 15:01:16 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://mikaeld.urbanblog.dk/2012/05/24/miraklernes-marked/ Et ganske almindeligt mirakel: at der sker så mange almindelige mirakler. Et ordinært mirakel: de usynlige hundes gøen i nattens stilhed. Et af mange mirakler: en lille, flygtig sky dækker for en stor, tung måne. Flere mirakler i et: et elletræ, der spejler sig i vandet og at det er vendt om fra den venstre til den højre side, at det vokser med trækronen nedad og ikke kan nå bunden, selv om vandet er lavt. Det daglige mirakel: svag til moderat vind, under stom med voldsom kraft. Det første, det bedste mirakel: køer er køer. Et andet, der ikke er mindre: netop dene og ikke en anden frugthave fra netop denne og ikke en anden frugtkerne. Et mirakel uden herrekjole og høj hat: hvide duer der flyver til alle sider. Et mirakel, for hvad kan man ellers kalde det: i dag står solen op kl. tre fjorten og går ned kl. tyve nul et. Et mirakel, man ikke undrer sig tilstrækkeligt over: en hånd har rigtig nok færre en seks fingre, men til gengæld flere end fire. Et mirakel, blot man ser sig om: den allestedsnærværende verden. Et ekstra mirakel, som al ting ekstra: hvad der er utænkeligt, kan tænkes. M! - og * digteren Wislawa Szymborska, som fint fremmaner tilværelsens største mirakel: at vi er (til) mikaeld UNÆGTELIG UHØRT Thu, 24 May 2012 10:25:00 +0100 http://amritmariapal.com/2012/05/24/ojeblikke-af-lykke/ Poesi er så mange forskellige ting. Kender du det, at du lige pludselig føler en skønhed ved tingenes tilstand? Ork, ja, det lyder stort – og lidt hen ad noget glamour, men jeg kan huske disse små øjeblikke. Nogle kalder det en lykkefølelse – en flygtig fornemmelse af uforstilt og uhindret glæde. Det varer så [...] Amrit Maria Pal Amrit Maria Pal Thu, 24 May 2012 06:30:26 +0100 http://blyantenshemmeligheder.wordpress.com/2012/05/23/walls/ blyantenshemmeligheder Blyantens hemmeligheder Thu, 24 May 2012 00:36:37 +0100 http://digtafon.wordpress.com/2012/05/23/landing/ jeg vender mig i luften og lander på mine fødder igen som en kat Pia Valentin Sørensen DIGTAFON Wed, 23 May 2012 23:10:39 +0100 http://cphpuls.dk/?p=179 I dag fik jeg holdt en fridag, koblet lidt af fra arbejde som ellers har været lidt hektisk hen over de sidste par uger, da min kollega valgte at blive far for anden gang til en lille pige.  Så derfor brugte jeg dagen på det praktiske, smække benene op, nyde en smule kold væske i det varme vejr, nyde solen og bare slappe af. Derudover fik jeg taget mig sammen og kommet til lægen og bestilt tid til en sundhedsundersøgelse som jeg får lavet hver 3-4 år eftersom min far var indehaver af flere blodpropper, og de sataner jo kan være arvelige. Så at faste til og med i morgen tidlig kl. 7, hvor jeg så skal stikkes i og måles på.  Bliver nu meget godt… Ellers fik jeg ringet til Peter som er ejeren af Baren Floss for lige at tjekke op, om det var et sted jeg måtte benytte til udgivelsested af min kommende bog. Peter syntes bestemt at være en travl og fraværende mand, men bestemt i sit ordvalg. Vi fik aftalt at mødes kl. 16 på baren. Så jeg krydstjekkede lige med hende den rødhårede om hun ville med en tur til indre by, men hun takkede pænt nej grundet ondt i ballen. – Det konkluderer hermed at det er farligt at løbe. På min tur ind til indre by fik jeg taget et par billeder af turen, nogle glimrende eksempler på de små charmerende ting kbh har at byde på. Da jeg kom derind var Peter en smule forsinket, men kom tøffende i sin retro og røde sportsvogn, med kalechen nede og solbrillerne knivskarpe og streetsmart som  en lille latino forklædt som pensioneret barmutter. Det er creme, efter en snakken med halvdelen af baren havde han også tid til at snakke med mig. Jeg fortalte ham om min bog, og hvad jeg forventede, hvor længe og ca hvornår. Og han var med på ideen!  – YES YES YES! Derefter tog jeg hjem til en slikspisende kæreste med et stort behov for paradis is, som vi køre ned og købte og fik smovset i os. – Nu er der dømt aftenhygge. – Håber i også får en fed aften! - Prøv lige at tjekke billederne ud:   Michael J Svendsen CphPuls - Michael & Cecil's blog Wed, 23 May 2012 19:32:14 +0100 http://www.palepoets.com/2012/05/23/2-outtakes-fra-villa-ennui/ af Rasmus Ørndrup   Afføring   Jeg var ude at skide da min røv frøs fast i vandskorpen og nu gør jeg bare hvad jeg kan for at holde en våge åben så det her kan komme ud: Min latter sidder i et hjørne og græder jeg selv ser TV ??flere og flere fødes klumpfodede?? Jeg interesserer mig for en del vejret f.eks. Det regner   Ude i entréen foran lokummet falder jeg over mine sko der forsøger at overbevise mig om at jeg skal gå ud og erobre verden eller i det mindste melde mig til stangspring i Sundbyernes Atletikklub Jeg rejser mig for at vande mine potteplanter med en sjat kaffe fra i går you'll find no shelter here Samfundet, lektion 1-4   På Vesterbro Torv ved trappen foran kirken sidder grønlænderne og higer efter deres hjem i himlen med hver deres guldbajer Jeg anede ikke man sådan kan holde lykken i hånden *** Hvis man er rig er der roser på lokumspapiret er man fattig flår det i røven som tidsler *** - efter både at have været på kursus og set TV Det er helt utroligt hvor mange der lever af at sige noget der er indlysende og det er endnu mere utroligt hvor mange der lever af at sige noget der er løgn men det mest utrolige er nu at næsten alle lever af at tro på begge dele *** Virkeligheden er ren Walt Disney de gode vinder til sidst det er ganske vist vi har det lige ud af generaldirektørens TV og det er ikke til at stole på admin PalePoets.com Wed, 23 May 2012 14:22:02 +0100 http://www.gucca.dk/boeger/hvedekorn-2_209921.html -Pris: 99.95 Udgivelsesdato:06-06-2012 kundeservice@gucca.dk (Kundeservice) GUCCA.DK - Seneste 50 Bøger Wed, 23 May 2012 01:06:02 +0100 http://amritmariapal.com/2012/05/22/bogkraes-for-bogorme/ A Amrit Maria Pal Amrit Maria Pal Tue, 22 May 2012 08:49:46 +0100 http://lindalsblog.wordpress.com/2012/05/21/cand-stud/ Jeg er studerende, cand. åbenbart ikke en skid. For jo mere jeg studerer, jo, mere er der, jeg ikke ved. Jeg er studerende. Side op og så side ned. Men jo mere jeg læser, jo, mere er der, jeg ikke ved. Jeg er studerende. En stakkels lille mand. For jo mere jeg studerer, jo, mere [...] lindalsblog - Søren Lindals ord Lindals blog Mon, 21 May 2012 15:35:05 +0100 http://digtafon.wordpress.com/2012/05/20/haender/ vores hænder blev hugget ud af samme sten engang nu smelter de sammen som glas Pia Valentin Sørensen DIGTAFON Sun, 20 May 2012 22:16:48 +0100 http://legaard.wordpress.com/2012/05/20/men-alle-vil-undre-sig-over-hvor-du-er/ Slå mig ihjel Gem mig under dit gulv Lad mig aldrig blive fundet Bær mit hud som en dragt Lad som om du er mig Alle kan lide mig bedre nu legaard Legaard Sun, 20 May 2012 17:31:52 +0100 http://lonniswordpresscom.wordpress.com/2012/05/20/aftendigt-til-en-ko/ Jeg skubber min ko afsted. De store ben er i vinkel. Den drejer kører rundt i sin krop smiler så ved vi Holder styret op under patterne for solen for månen Bæller mælkens sidste stråler følfods gul Hør nu slubrer koen lyde fra lægger sin kind ind til min godnat sådan nogenlunde gør vi i [...] lonniswordpresscom DETTE ER IKKE EN BLOG Sun, 20 May 2012 16:36:23 +0100 http://digtafon.wordpress.com/2012/05/19/stoj/ der er støj fra torden og stormvejr og brusende bølger der er støj fra flyvemaskiner og trafik og sirener og skrigende fugle der er støj fra opgange og trin på trapper og ringeklokker og smækkende døre der er støj fra musik og telefoner og computere og summende tv der er støj fra klipper og jord […] Pia Valentin Sørensen DIGTAFON Sat, 19 May 2012 13:22:43 +0100 http://mikaeld.urbanblog.dk/2012/05/19/klippet-og-klistret/ Hvordan skal man leve - spurgte én som jeg netop ville spørge om det samme, mig i et brev. Det ufattelige liv. Der findes ikke et eneste liv, som blot for et øjeblik ikke har været udødeligt. Døden kommer altid netop dét øjeblik for sent. Forgæves rusker den i håndtaget på den usynlige dør. Hvad én nåede og hvor meget, det kan den ikke tage fra ham. Og alligevel er livet altid for kort, selvom det er langt. Alt for kort til at noget kan tilføjes. Som om man kun gik herfra og uigenkaldeligt forsvandt i dybet. M! * Digtet er sammensat af dele Wislawa Szymborskas digte, som de står i samlingen Kat i en tom lejlighed. mikaeld UNÆGTELIG UHØRT Sat, 19 May 2012 11:00:13 +0100 http://www.ukendt.com/?p=5451 Så er de på vej i byen unge unge unge hun holder på en flaske øl som om det var en flaske magisk eliksir jeg er 41 år jeg ved bedre eller gør jeg? Hvad ved jeg om at være ung? Intet intet intet det er alderdommens lekture Jeg ved intet, jeg husker kun noget der i et øjeblik var mit Begrænset tilgængelighed begrænsede erfaringer magi Jeg sidder indenfor jeg har taget mit grimme jeg opaf skraldespanden Nu sidder det og ryger ud af vinduet istedet for at fange længsler og spærre dem inde i en tekst Dagene fyldes med folk der ikke er der alligevel tankestregerne bliver filtret mikado jeg fortæller mit spejlbillede at jeg er bedre Måske man skulle drikke sig til hellig mand vaklende shaman men kommer i tanker om Abraxsas intet er hellig og intet er uhelligt man kan bare vælge at være fuld i et kæmpe midterfelt Jeg er træt af vurderinger mennesker der vil have ret eller vilje Så sidder man her og forsøger at bytte virkelighed med fantasi og fantasi med virkelighed men al ide om virkelighed har afsæt i forestillinger og forestillingerne har afsæt i en virkelighed det onder findes ikke det godE findes ikke ihvertfalkd ikke uden for mennesket det er for let bare at bytte rundt at mærke frosten som en kold ild i lungerne et øjeblik at et øjebliks ild mod en kulde skabte disse lunger aha stor kunst stor skrift men ikke VILD uden RAV digternes konstante referencer til deres kropsdele irriterer mig gu vil jeg da ej mærke din krop jeg vil se fra dette væltende tårn Så skriver jeg lidt med hånden et mindre oprør mod teknologien der føles godt og befriende enkelt Jeg er lige her r o l i g i m a s s er a f h v i d p l a d s som et barn der leger tavst med tusser og forsvinder i tegningen indtil sulten indtræffer sex man kan ikke leve af luft al den poesi knækker nakken som en orkide med hovedet tungt af blomster at holde sig opppe alligevel at gå og gå og endelig gå omkuld lade morgenen slå fjernt som en klokke fra en by man ikke når jeg syntes nok dette århundrede var forkert ovenpå os hviler vægten af de døde det støjer som en gammel radio jeg er ikke indstillet på noget der er bare denne knitren imens sikrer regeringen borgerne mod englefald dækslerne markeres med djævle som om vi havde et valg det findes indeni indtil man revner Dagene er træge Jeg bilder mig ind at det er AL DEN HONNING jeg tager Superman-underbukser på måske hjælper de… Jeg sætter mig lige lidt i karmen ud mod dig lejligheden er en seng og jeg er så træt så træt luften er en kølig hånd på min pande Jeg kunne tage noget dyrt række armen ud af vinduet og give slip for suset dette er ikke gravitationen dette er ikke destruktionen dette er ikke mig der falder dette er ikke genstanden dette er ikke fosteret bag denne tekst dette er følelsen af at give slip Det vil være godt at komme lidt ud fortælle og få fortalt sig selv læse op uden papir spærre lyset inde som papir lade soden indfinde sig i ord sort og hvidt hverken godt eller ondt oplæsninger giver ikke mening en forberedelse giver ikke mening det er ikke derfor vi er i samme rum selskabets tvang havsalt og sex udvalgt af summen hvoraf kun lidt kan fortælles vi har ikke meget tid vi må fortælle det lidt efter lidt afskaffe pinligheden fra pauserne være ægte og som træer eller sten bilde os ind at vi kan styre vejret ind ad det ene øre og ud af det andet de dybeste rejser i grænselandet er de spontane sådan vil jeg fiske en tale lidt efter lidt Byen minder mig om alt det der ikke er by (en definition af unyttig længsel) nætter med erindringer om dage med erindringer om nætter Dage man længes efter andre dage (jeg er et andet sted) nætter hvor man længes efter nætter (hendes bryster i morgen lyset gennem i den forladte fabrik) Ved den øverste lov: dette er energi og transmission slut Thomas ukendt.com Fri, 18 May 2012 21:54:25 +0100 http://lindalsblog.wordpress.com/2012/05/17/ud-i-verden-2/ Så du noget, du ikke ku forstå? Sagde de ting, som fik dig til at gå? Ud i verden med bare fødder og to åbne arme. Den ene for nysgerrighed. Den anden for at bruge hele livet på at forstå, … Læs resten → lindalsblog - Søren Lindals ord Lindals blog Thu, 17 May 2012 19:18:04 +0100 http://lindalsblog.wordpress.com/2012/05/17/i-kejserens-nye-klaer/ Jord i hovedet. Jod i såret. Ingenting var, som man troede. Som et påskud uden kode. Hvor var det, jeg kom fra? Oven vande. Under byen. Alting blomstrer op. I vilden sky ud i horisonten. Fra floden til bjergets top. … Læs resten → lindalsblog - Søren Lindals ord Lindals blog Thu, 17 May 2012 18:49:19 +0100 http://www.ukendt.com/?p=5444 Vi filer bjergtoppene ned og fylder dalene op med støvet Vi bliver til og til og til aske og væk et hul i ozonlaget i ormenes og i røddernes tuneller Thomas ukendt.com Thu, 17 May 2012 11:02:35 +0100 http://www.palepoets.com/2012/05/17/englesang/ Af: Johnny Svane Englesang       neglene hviner mod himlen   regnfald på stenenes våger   et grin griner med neonstakit   nattestum i sidste skrig       englene hviner i sidste skrig   et grin griber mod himlen   regnflad på neonstakit   nattestumme stenvåger admin PalePoets.com Thu, 17 May 2012 08:56:21 +0100 http://www.boggnasker.dk/vbforum/noveller-and-digte/14233-forladt.html Denne novelle var en mini-novelle vi skulle skrive i skolen, hvor vi skulle bruge et billed at en dukke som ligger på en sten, på en strand. Vil gerne have positiv og negativ kritik. OBS den er ret kort. Hvorfor er der ingen, som vil hjælpe mig? Jeg har ikke meget tid, jeg er nødt til at finde hende. Mine forældre bliver snart bekymret, og så begynder de at lede efter mig. Men jeg vil ikke vise mig hjemme inden hun er hos mig. Hvis jeg spørger om nogen har set hende, så svarer de mig ikke ellers ignorer de mig bare. Er det fordi jeg er lille? Fordi jeg bare er et barn? Det er ikke rimeligt. Det er værst, når de "prøver" at hjælpe. "Hvad er der galt? Er du blevet væk fra dine forældre?" spurgte den ældre dame. Hvorfor spørger de mig om det hele tiden. Kan der virkelig ikke være andre problemer, end at blive væk fra sine forældre? "Nej, ikke mine forældre. Jeg har mistet hende. Hun må være så bange og ked af det" jeg kunne mærke tårerne i mine øjne. "Hvem er væk?" den ældre dame ser forvirret ud, men i hendes øjne kan jeg se lidt frygt. Det er som om hun tror det værste. "Dolly. Min dukke" ordene kommer ud af mine mund mens tårerne triller ned af mine kinder. "Din dukke?" hun kigger på mig forbavset. "Kan dine forældre ikke købe en ny en til dig?" Jeg tror hun prøver at virke trøstende, men inde bag facaden kan jeg se hvad hun virkelig tænker. Hun vil bare have mig væk. Ligesom alle de andre. Ingen af dem forstår mig. De forstår ikke hvorfor det er så vigtigt, at jeg finder hende. Hun er ikke bare en dukke. Hun er en del af mig og lige nu ligger hun forladt et sted og har brug for mig. Vi har haft så mange herlige minder sammen, men det bedste var første gang vi mødtes. "Ved du hvad mit allerkæreste eje var, da jeg var på din alder?" spurgte den gamle bedstemor. "Var det din kogebog bedste? Du har altid været god til at bage" svarer jeg med de største hundehvalpeøjne. " Søde lille pige, komplimenter vil ikke føre dig nogen vegne. Men nej, det var ikke min kogebog. Det var Dolly. Min mor gav mig hende, ligesom hendes mor havde givet hende den. Jeg har aldrig haft en datter at give hende til, kun en søn og han ville ikke have hende, så derfor får du den. Jeg håber du vil passe på hende, for så vil hun passe på dig" Da hun tog dukken frem, kunne jeg ikke tage øjnene fra hende. Hun var så smuk! Hun lignede en ægte eventyr prinsesse. "Tusind tusind tak bedste! Jeg skal nok passe godt på hende!" Det var sidste gang jeg så bedstemor. Sidste gang jeg skulle se hendes dejlige smil, og høre hendes rare stemme. Derfor er Dolly vigtig for mig, men ingen forstår det. Det eneste som de spørger om, er om mine forældre er forsvundet. Og når de så får at vide, at det er min dukke jeg leder efter, så er det de samme svar og spørgsmål hele tiden "Hvor så du den sidst" "Du kan da bare få dine forældre til at købe en ny en" eller " jeg kan desværre ikke hjælpe dig" Hvorfor ikke? Det beviser bare, at ikke alle mener det, når de spørger om alt er okay, det er bare noget man spørger om. Man regner altid med at få svaret nej. Jeg sætte mig på en sten. En stor, lidt flad, grim sten. Jeg har set den sten før! "Sådan Dolly, nu skal du bare være en god pige og vente her, mens jeg henter noget mad i kurven" jeg henter maden til mig og Dolly, som ligger ved sommerhuset. Jeg efterlod Dolly på stenen ved siden af sandslottet. Hun skal snart flytte derind. En prinsesse fortjener et slot, det har mine forældre altid fortalt mig. Det er ikke den samme sten, men den ligner den! Jeg må være tæt på. Men hvad hvis hun ikke er der mere? Hvad hvis nogen har taget hende. Hvad skal jeg så gøre. Jeg kan ikke tage hjem. Jeg er nødt til at bevise for mine forældre, at jeg er ansvarlig. De skal ikke undervurdere mig mere. Jeg er stærk nok til at klare dette. Jeg var stærk nok til at sige farvel til bedstemor. Jeg var stærk nok til at se hende sidste gang. Så jeg kan klare dette. Nej, jeg skal klare dette! Jeg går langs stranden, i håbet om at finde Dolly. Efter et stykke tid bliver det udholdeligt. Måske skulle jeg bare give op? Det var det min bedstemor gjorde. Mine forældre tror ikke jeg ved det, men jeg hørte dem have en af deres voksensnakke. De sagde det snart var slut. Hun kunne ikke mere. Hun ville ikke mere. Så hvorfor kan jeg ikke bare give op. Hvis hun måtte, så må jeg også. " Hvorfor giver du op? Lovede du mig ikke, at du ville passe på hende? Hun er jo en prinsesse, så hun skal forkæles. Synes du ikke?" stemmen lyder som den plejer. Rar og blid som altid. Munter og fuld af humor. Men hun skal ikke have lov til, at give mit dårlig samvittighed. Jeg sætter mig i sandet. "Hvorfor må jeg ikke give op. Du gav selv op selvom du burde have kæmpet. Det er ikke fair". "Intet her i livet er retfærdigt. Men det bliver man nød til at leve med. Jeg havde troet at dine forældre ville have opdraget dig lidt bedre. Burde dine lærer ikke have lært dig, at man aldrig giver op?" Hun har ret. Hvorfor har hun også altid ret. Jeg ved ikke hvad der skete så. Først kunne jeg se et velkendt ansigt, som jeg har savnet at kigge på, men så var det væk igen. Og denne gang tror jeg ikke det kommer tilbage. Men Dolly kan stadig komme tilbage, hvis bare jeg ikke giver op. Det fortjener hun ikke. Som sagt, hun er jo en prinsesse. Og hun skal aldrig føle sig forladt, ligesom mig. AnneLilholt Boggnasker - unge om bøger Wed, 16 May 2012 18:29:45 +0100 http://bjerreandersen.dk/gennem-disen-foran-det-hvide-hus-og/ gennem disen foran det hvide hus og gennem den grønne dør til det gule træ foran det røde hus og gennem den blå dør til det grå hus med den brune dør, der er låst, så videre gennem den blå skygge for at nå frem til til den gule dør og i gennem den til [...] Frederik Bjerre Andersen Frederik Bjerre Andersen - ordkunstner etc. Mon, 14 May 2012 23:14:25 +0100 http://www.boggnasker.dk/vbforum/noveller-and-digte/14218-soldater.html Antændingen, starten det er den vi skal slå ned. Det er den de må slå ihjel, for at kunne dræbe verden. ”dræbe” "dræb eller bliv dræbt ". da jeg var ti år, var det den eneste relg jeg kendte. jeg vidste ikke, man kunne eksister på andre måder, end den de voksne viste mig. det var altid det samme, og soldaterne, dem der dør bare for at vi kan leve. lige nu er de eneste rigtig mennesker, for de ville i det mindste dø for andre, Selv nogen så ussel som os. ”soldaterne ” er de monster der er blevet mennesker, eller mennesker der er blevet til monster”. jeg ved det ikke, men en dag skal jeg være soldat. En dag er det min tur til at stå på slag marken, og så ville jeg dræbe. Jeg ville se mine fjender i øjnene. Jeg ville være et monster, jeg ville være en morder, jeg ville være et menneske. Jeg ville dræbe eller blive dræbt. At dræbe, er det i orden. Er det overhovedet i orden. Er det overhovedet rigtigt eller er det bare endnu en ting som vi mennesker har bildt os ind. ”indbildningen” det hele er bare indblinigen. En verden vi skabte er det bare indbildningen. Indbildningen om livet. Livet, hvad skal jeg med det. Det var det, mit menneske altid sagde ” livet skal leves, ikke tænkes min elskede”. Det var det mit menneske altid sagde, men jeg ved ikke hvorfor og det blev det menneske ved med at sige. det var først den nat, mit menneskes sidste nat at jeg endelig forstod det. Nu ved jeg det faktisk endelig. Det var det mennesket mente shikamaru Boggnasker - unge om bøger Mon, 14 May 2012 21:35:06 +0100 http://digtafon.wordpress.com/2012/05/14/pael/ jeg balancerer på et sort knappenålshoved med spidsen stukket ned i et søkort, jeg balancerer, som på en pæl i havet, mens vinden rusker sorte knappenåle ud af mit hår, og de flyver, som sandkorn ud over vandet, til de falder ned og danner ringe i overfladen, ringe, der danner bølger, der slår mod stranden, […] Pia Valentin Sørensen DIGTAFON Mon, 14 May 2012 16:29:08 +0100 http://www.gucca.dk/boeger/saa-vaelger-jeg-nok-en-kop-med-blod_209727.html -Pris: 149.95 Udgivelsesdato:21-09-2012 kundeservice@gucca.dk (Kundeservice) GUCCA.DK - Seneste 50 Bøger Mon, 14 May 2012 14:02:42 +0100 http://amritmariapal.com/2012/05/14/alf-og-damerne/ ?Alf og damerne? troede jeg det hed det blad, min moder købte hver uge. Der var altid en dame på forsiden og enkelte herrer indeni. Men når jeg bladrede det igennem fandt jeg aldrig et billede af en der helt svarede til min forestilling om Alf. Det var så meget mere forvirrende som det i [...] Amrit Maria Pal Amrit Maria Pal Mon, 14 May 2012 09:54:00 +0100