<?xml version="1.0" encoding="ISO-8859-1"?>
<!-- generator="FeedCreator 1.7.2" -->
<?xml-stylesheet href="rss.xsl" type="text/xsl"?>
<rss version="2.0">
    <channel>
        <title>Overskrift.dk seneste indlæg for tag: dokumentarfilm</title>
        <description>De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et dokumentarfilm</description>
        <link>http://www.overskrift.dk</link>
        <lastBuildDate>Sat, 26 May 2012 15:01:04 +0100</lastBuildDate>
        <generator>FeedCreator 1.7.2</generator>
        <image>
            <url>http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif</url>
            <title>Overskrift.dk logo</title>
            <link>http://www.overskrift.dk</link>
            <description>Overskrift.dk</description>
        </image>
        <docs>http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss</docs>
        <ttl>60</ttl>
        <item>
            <title>Filmstriben: Succesjægerne</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/Filmtips/~3/WwEzwJB2eik/filmstriben-succesjaegerne.html</link>
            <description>Simon og Rune er to 20 årige drenge fra provinsen, der lever et ganske almindeligt liv. Men de ønsker sig mere: De vil have succes, passion, lækre babes, rigdom og det fede liv. Derfor har de har meldt sig på et Speed of Life kursus i København.
På 4 måneder skal de lære at score piger og få succes i livet. Speed Up Life Academy ledes af den karismatiske 22-årige Neil. Han er inspireret af den amerikanske bog &amp;#8220;The Game&amp;#8221;, der skildrer mænds systematiske brug af forskellige teknikker til score kvinder. På Speed Up Life kurset lærer Simon og Rune, at &amp;#8220;alt er muligt&amp;#8221;. Hvis man fokuserer rigtigt bliver drømmene til virkelighed. Alt hvad det kræver er selvdisciplin og positiv tænkning. Men kan man få succes på fire måneder og er der en genvej til lykken?
&amp;#8220;Succesjægerne&amp;#8221; er en film om mandlighed og nutidens fokus på succes og individuel udvikling.
Se filmen hjemme
Se filmen på biblioteket
Se flere film på Filmstriben
</description>
            <author>Jette Holst</author>
            <source url="http://horsensbibliotek.dk/filmtips/feed">Filmtips</source>
            <pubDate>Sat, 26 May 2012 07:32:29 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Det handler om penge</title>
            <link>http://www.information.dk/301569</link>
            <description>»America is a business,« siger Brad Pitt på et tidspunkt i newzealandske Andrew Dominiks Killing Them Softly, der er noget så usædvanligt som en hårdtslående og blodig gangsterfilm med den økonomiske krise som undertone.
Filmen, der er med i hovedkonkurrencen på filmfestivalen i Cannes, foregår øjensynligt i 2008, og mens daværende præsident George W. Bush taler om amerikanernes store økonomiske udfordringer, og senator Obama holder taler om USA?s indbyggere som ét folk, på tværs af racemæssige, religiøse og seksuelle skel og landet som et fællesskab, meler Pitt sin egen kage i rollen som unavngiven hitman for mafiaen, der drives som en virksomhed.</description>
            <author>Christian Monggaard</author>
            <source url="http://luftskibet.information.dk/rss.xml">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Tue, 22 May 2012 20:38:08 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Det handler om penge</title>
            <link>http://www.information.dk/301569</link>
            <description>»America is a business,« siger Brad Pitt på et tidspunkt i newzealandske Andrew Dominiks Killing Them Softly, der er noget så usædvanligt som en hårdtslående og blodig gangsterfilm med den økonomiske krise som undertone.
Filmen, der er med i hovedkonkurrencen på filmfestivalen i Cannes, foregår øjensynligt i 2008, og mens daværende præsident George W. Bush taler om amerikanernes store økonomiske udfordringer, og senator Obama holder taler om USA?s indbyggere som ét folk, på tværs af racemæssige, religiøse og seksuelle skel og landet som et fællesskab, meler Pitt sin egen kage i rollen som unavngiven hitman for mafiaen, der drives som en virksomhed.</description>
            <author>Christian Monggaard</author>
            <source url="http://information.dk/kultur/feed">Kultur | information.dk</source>
            <pubDate>Tue, 22 May 2012 20:38:08 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Det handler om penge</title>
            <link>http://www.information.dk/301569</link>
            <description>»America is a business,« siger Brad Pitt på et tidspunkt i newzealandske Andrew Dominiks Killing Them Softly, der er noget så usædvanligt som en hårdtslående og blodig gangsterfilm med den økonomiske krise som undertone.
Filmen, der er med i hovedkonkurrencen på filmfestivalen i Cannes, foregår øjensynligt i 2008, og mens daværende præsident George W. Bush taler om amerikanernes store økonomiske udfordringer, og senator Obama holder taler om USA?s indbyggere som ét folk, på tværs af racemæssige, religiøse og seksuelle skel og landet som et fællesskab, meler Pitt sin egen kage i rollen som unavngiven hitman for mafiaen, der drives som en virksomhed.</description>
            <author>Christian Monggaard</author>
            <source url="http://information.dk/feed">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Tue, 22 May 2012 20:38:08 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Filmstriben: Isabella for real</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/Filmtips/~3/rBOm_i2tmsM/filmstriben-isabella-for-real.html</link>
            <description>Isabella bliver snart 18 år, men har ikke rigtig lyst til at blive voksen. Hun føler, at hun allerede har været voksen én gang. Nemlig da hun var yngre, og hendes mor led af en alvorlig psykisk sygdom. Dengang måtte Isabella træde til og blandt andet tage sig meget af sine yngre brødre.
Nu er tingene mere stabile og derfor vil Isabella gerne bare være ung, slå sig løs og have det sjovt. Det er bare svært at realisere, når hun samtidig skal tage kørekort, passe gymnasiet og arbejde i familiens nye Drive In Bio. Alt dette giver konflikter med moren, som hun er tæt knyttet til. Isabella bliver nødt til at løsrive sig! Men hvordan gør hun det, når mor er hendes nærmeste fortrolige &amp;#8211; og sindslidende på samme tid?
&amp;#8220;Isabella &amp;#8211; for real&amp;#8221; er en stærk film om, hvordan det er at være barn af en psykisk syg forælder. Filmen følger Isabella, der sætter ord på tabuet, mens hun kæmper for at finde sin egen vej i livet og blive voksen &amp;#8211; for real.
Se filmen hjemmefra 
Se filmen via Biblioteket
</description>
            <author>Jette Holst</author>
            <source url="http://horsensbibliotek.dk/filmtips/feed">Filmtips</source>
            <pubDate>Tue, 22 May 2012 07:06:04 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>AMBASSADØREN AF MADS BRÜGGER DOKUMENTAR</title>
            <link>http://blognyt.com/ambassadoren-af-mads-brugger-dokumentar/</link>
            <description>The Ambassador video trailer

&amp;nbsp;
Handling Ambassadøren af Mads Brügger
En besynderlig, enigmatisk og dekadent hvid europæer med en nyerhvervet ambassadørtitel ankommer til Den Centralafrikanske Republik for at lede en diplomatisk mission, der skal repræsentere Liberia.
Officielt er han der som en godgørende rig forretningsmand, der skal opstarte en tændstikfabrik &amp;#8211; dette, for at ansætte de lokale og undervise dem i, hvordan man laver dette simple stykke fyrtøj. Uofficielt er han der i virkeligheden for at opnå adgang til Den Centralafrikanske Republiks enorme reserve af diamanter.
&amp;#8216;Ambassadøre&amp;#8217;n er en genre-brydende, tragisk komedie om den bizarre og skjulte verden af afrikansk diplomati, hvor gin-tonic flyder på daglig basis og diamant krejlere og korrupte politikere går fri.
via Ambassadøren.
</description>
            <author>Blogger</author>
            <source url="http://blognyt.com/feed/">BLOG NYT</source>
            <pubDate>Sat, 19 May 2012 17:24:09 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Mademoiselle C</title>
            <link>http://www.modebloggen.dk/2012/05/11/mademoiselle-c/?utm_source=rss&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=mademoiselle-c</link>
            <description>
Carine Roitfelds nye magasin CR Fashion Book er omdrejningspunkt for en dokumentarfilm, der går under navnet Mademoiselle C. 
Filmen vil blandt andet vise interviews med designerne Tom Ford, Karl Lagerfeld og Donatella Versace, og optagelserne til filmen, hvor vi følger Carine Roitfeld både privat og på arbejdet, er i gang nu. Glæder mig meget til at høre nærmere omkring filmen og til at se den! Det er jo The September Issue om igen!
</description>
            <author>Sladana Lazic</author>
            <source url="http://www.modebloggen.dk/feed/">Modebloggen</source>
            <pubDate>Fri, 11 May 2012 23:44:43 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Mademoiselle C</title>
            <link>http://www.modebloggen.dk/2012/05/11/mademoiselle-c/?utm_source=rss&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=mademoiselle-c</link>
            <description>
Carine Roitfelds nye magasin CR Fashion Book er omdrejningspunkt for en dokumentarfilm, der går under navnet Mademoiselle C. 
Filmen vil blandt andet vise interviews med designerne Tom Ford, Karl Lagerfeld og Donatella Versace, og optagelserne til filmen, hvor vi følger Carine Roitfeld både privat og på arbejdet, er i gang nu. Glæder mig meget til at høre nærmere omkring filmen og til at se den! Det er jo The September Issue om igen!
</description>
            <author>Sladana Lazic</author>
            <source url="http://www.modebloggen.dk/?feed=rss2">Modebloggen</source>
            <pubDate>Fri, 11 May 2012 23:44:43 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Filmstriben: Ordet fanger</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/Filmtips/~3/t4VjZe52j24/filmstriben-ordet-fanger.html</link>
            <description>Hvornår ophører et menneske, der er født i Danmark, taler flydende dansk og har dansk pas og statsborgerskab, med at være vores medborger? Hvad sker der, hvis vi nægter at acceptere et andet menneske som et medmenneske? Har ord konsekvenser?
Det er nogle af de spørgsmål instruktøren Helle Hansen rejser i debatfilmen &amp;#8220;Ordet Fanger&amp;#8221;. Den handler om retorikken i udlændingedebatten, som den har udviklet sig de sidste 25 år. Det, som dengang kun blev sagt af mennesker på den yderste højrefløj, er i dag almindeligt at sige blandt politikere henover midten i dansk politik. Tonen er blevet skærpet og grænser for hvad man anstændigvis kan tillade sig at sige om andre mennesker, har flyttet sig voldsomt.
Filmen dykker ned i 25 års arkivoptagelser og viser skræmmende tendenser i den offentlige debat, et forum, hvor man stort set uimodsagt kan sige hvadsomhelst om andre mennesker. Og instruktøren stiller spørgsmålet: Skal vi acceptere det?
Debatfilmen &amp;#8220;Ordet fanger&amp;#8221; kan nu ses på Filmstriben.
Se filmen hjemmefra
Se filmen via biblioteket
</description>
            <author>Jette Holst</author>
            <source url="http://horsensbibliotek.dk/filmtips/feed">Filmtips</source>
            <pubDate>Thu, 10 May 2012 07:30:46 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Håbets havn</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/Filmtips/~3/4KFqnFkC24o/habets-havn.html</link>
            <description>I 1945 ankom 30.000 flygtninge til Malmø fra nazisternes koncentrationslejre. De hvide busser fra Røde Kors bragte de medtagne mennesker i sikkerhed, og modtagelsen i Sverige gav dem håb og livsmod. I ?Håbets havn? ser nogle af flygtningene tilbage på den tid, og hvilken afgørende betydning den fik for resten af deres liv.
Det er en film, som handler om hvad det betyder for mennesker, der som børn undslap krigen med livet i behold &amp;#8211; hvad det betyder at have haft så voldsom en oplevelse. Filmen er båret af håb og glæde, og den kaster lys over en helt særlig epoke, samtidig med at give indsigt i, hvad det vil sige at komme videre efter et liv som forfulgt.
Se filmen via Filmstriben på biblioteket
Se filmen via Filmstriben hjemmefra
</description>
            <author>Jette Holst</author>
            <source url="http://horsensbibliotek.dk/filmtips/feed">Filmtips</source>
            <pubDate>Sat, 05 May 2012 07:24:09 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Doc Lounge: California Dreaming</title>
            <link>http://www.eventuelt.org/?p=22146&amp;utm_source=rss&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=doc-lounge-california-dreaming</link>
            <description>

På torsdag fejrer Doc Lounge Aarhus foråret med GRATIS filmvisning om Californiens genopfindelse af den amerikanske drøm. 

Californien er et stærkt brand og har tidligere været indbegrebet af den amerikanske drøm. Nu befinder delstaten sig i en dyb økonomisk krise med tocifrede arbejdsløshedstal, og solskinsstaten hiver finansielt efter vejret. Guldfeberen synes at være et overstået kapitel, men er den amerikanske drøm mere, end hvad den finansielle krise nu bremser den i at være?

Den hollandske dokumentarfilminstruktør, Bregtje van der Haak, har taget temperaturen i tvangauktionerne og arbejdsløshedens hovedstad, Los Angeles og taler med fem forskellige personer, der alle gennemgår transformationer i deres liv grundet krisen. Justin og Christine mistede deres jobs og lever nu i en autocamper med deres to små sønner. Charles er kommet ud af fængslet efter 14 år og må tilpasse sig i forhold til samfundets ændringer. Mizuko forbereder sine børn på fremtiden ved at vænne dem til den virtuelle virkelighed. Kunstnerkollektivet &amp;#8216;Fallen Fruits&amp;#8217; kortlægger ruter i byen, hvor der kan findes gratis offentlig frugt. Laura har draget fordel af krisen ved at købe jord billigt og har startet en &amp;#8216;urban farm&amp;#8217;.

Umiddelbart synes idéen om solskinsstaten og det overlegne imperium forduftet, så hvordan ser disse mennesker fremtiden, og hvordan vil de genopfinde Amerika og sig selv?

Man er tilbøjelig til at forgude amerikansk livsstil, men et mentalt værdiskifte er måske under opsejling &amp;#8211; ikke bare for denne dokumentarfilms fem hovedpersoner, men for hele befolkningen generelt. Retten til at definere og vælge løsninger på de problemer, vi har skabt for os selv, er den ubekvemme sandhed, som her tegnes. Det er en frihed til både at lykkes og mislykkes.

Dørene åbner kl. 19.00, og som altid er det muligt at erhverve sig kolde øl/sodavand  og dampende varm kaffe/te. Efter filmvisningen er der arrangeret Skype-Q&amp;amp;A med filmens instruktør, Bregtje van der Haak.

Entréen er gratis men husk kontanter til baren.

Hvad: Doc Lounge
Hvor: Die Asta, Filmbyen 19, 2. sal (der står &amp;#8216;d o c&amp;#8217; i vinduerne på 2. sal &amp;#8211; så kig op)
Hvornår: torsdag d. 26. april kl. 19.00-ca.23.30
Links: Læs mere om Doc Lounge her og om eventet her.
</description>
            <author>Katrine Nør Andersen</author>
            <source url="http://www.eventuelt.org/?feed=rss2">EVENTUELT.ORG</source>
            <pubDate>Sun, 22 Apr 2012 22:18:57 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>The Black Power mixtape 1967-1975</title>
            <link>http://www.beatart.dk/2012/04/black-power-mixtape/</link>
            <description>
Med filmen Black Power Mixtape 1967-1975 tager den svenske instruktør Göran Hugo Olsson os med på rejse i ghettoerne, foran talerstolen og i fængslet. Steder hvor de undertrykte folk i USA befinder sig og har gjort længe.
Dokumentaren består af gamle filmklip i både sort/hvid og farve, der viser nogle af de vigtigste og epokegørende scener og interviews fra opbygningen af The Black Power Movement i USA. Den foregår i årene 1967-1975 og begynder med en tale af Stokely Carmichael (senere kaldet Kwame Ture), som var leder af Student Nonviolent Coordinating Committee (SNCC), og senere ?Honorary Prime Minister? i the Black Panther Party.
Stokely forklarer i et interview efter talen, at meget af hans inspiration kommer fra Martin Luther King, men at han og de andre unge er fra en anden generetion, der ikke har samme tålmodighed. Samfundets behandling af the blacks er totalt uaccaptabel, og der kræves handling med det samme. Kings protest med boycot af de raceopdelte busser var ifølge Stokely ikke tilstrækkelig. Der må gøres noget andet.
You ask me, you know, whether I approve of violence. I just find it incredible. Because what it means is that the person asking that question has absolutely no idea what black people have gone through, what black people have experienced in this country since the time the first black person was kidnapped from the shores of Africa. &amp;#8211; Angela Davis, political activist, professor and author
Herfra følger vi gennem interviews med blandt andet Eldridge Cleaver (1935-1998: Minister of Information of the Black Panther Party) og Huey P. Newton (1942-1989: medstifter og leder af the Black Panther Party) udviklingen af the black power movement.
Undervejs på den filmiske rejse rundt i datidens undertrykkelse bliver dokumentaren kommenteret af nutidige stemmer fra Talib Kweli, Questlove, Erykah Badu, Sonia Sanchez m.fl., der alle understreger den fortsatte kamp mod racismen.

The Black Power Mixtape undersøger udviklingen af The Black Power Movement og kombinerer nyopdaget 16mm film, som har ligget glemt i en kælder hos svensk tv i 30 år, med musik af Questlove, Om?Mas Keith og The Roots samt nutidige lydklip med ledende afro-amerikanske kunstnere, aktivister, musikere og forskere.
Göran Hugo Olsson bringer denne kombination med sine stærke klip frem i lyset til en ny generation set gennem linsen fra svenske medier, der blev opfattet som antiamerikanske og stærkt kritiske i sine holdninger i en tid, hvor USA havde omkring 500.000 soldater i Vietnam, den ekstreme fattigdom voksede, de offentlige skoler var en total fiasko, et voldsomt stigenede stofmisbrug og med en regering, der svigtede på alle punkter.
Der er ingen tvivl om, at denne dokumentarfilm er et must-see for absolut alle.
</description>
            <author>Nikolaj Jonas Blegvad</author>
            <source url="http://www.beatart.dk/feed/">Beatart</source>
            <pubDate>Sat, 21 Apr 2012 11:28:45 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Svend på Filmstriben</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/Filmtips/~3/Npkt-mlWjKU/svend-pa-filmstriben.html</link>
            <description>I to år fulgte dokumentaristen Anne Regitze Wivel med sit kamera i fodsporene på sin nu afdøde ægtemand Svend Auken.
Det er blevet til en på samme tid inspirerende og gribende film, om en ukuelig idealist som kæmpede til det sidste, og en ægtemand, far og ven, som tvinges til at tage afsked og se tilbage på et liv, der snart skal slutte.
?Svend? er set af mere end 35.000 danskere i biograferne, og nu kan du se den via Filmstriben på biblioteket.
</description>
            <author>Jette Holst</author>
            <source url="http://horsensbibliotek.dk/filmtips/feed">Filmtips</source>
            <pubDate>Thu, 19 Apr 2012 07:08:01 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>DR2 viser Page One-dokumentarfilmen om The New York Times</title>
            <link>http://medieblogger.dk/2012/04/17/dr2-viser-page-one-dokumentarfilmen-om-the-new-york-times/</link>
            <description>
En hurtig service til dem, der måtte nå at læse dette i tide:
Hvis du ikke har noget at lave i aften tirsdag den 17. april, viser DR2 den roste dokumentarfilm Page One: A Year Inside The New York Times (Wikipedia).
Det er godt nok mens, der er Champions League-semifinale (DR2 mener åbenbart, at fodbold-folket er ligeglade med medieverden, tsk tsk), så det er med at få optageren i gang, hvis du vil se begge dele.

Relaterede:
Få ordforklaringer hos New York Times mens du læser artiklen
Mexicaner på vej til at poste 250 mio USD i The New York Times
The New York Times kan være i alvorlige problemer i maj
</description>
            <author>Lars K Jensen</author>
            <source url="http://medieblogger.dk/feed/">Medieblogger</source>
            <pubDate>Tue, 17 Apr 2012 10:16:49 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>DR2 viser Page One-dokumentarfilmen om The New York Times</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/medieblogger/~3/4PN28V2rsw0/</link>
            <description>
En hurtig service til dem, der måtte nå at læse dette i tide:
Hvis du ikke har noget at lave i aften tirsdag den 17. april, viser DR2 den roste dokumentarfilm Page One: A Year Inside The New York Times (Wikipedia).
Det er godt nok mens, der er Champions League-semifinale (DR2 mener åbenbart, at fodbold-folket er ligeglade med medieverden, tsk tsk), så det er med at få optageren i gang, hvis du vil se begge dele.

Relaterede:
Få ordforklaringer hos New York Times mens du læser artiklen
Mexicaner på vej til at poste 250 mio USD i The New York Times
The New York Times kan være i alvorlige problemer i maj

 
</description>
            <author>Lars K Jensen</author>
            <source url="http://medieblogger.dk/feed/">Medieblogger</source>
            <pubDate>Tue, 17 Apr 2012 10:16:49 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Svensk Chile-film hyldes i Taiwan</title>
            <link>http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/16-04-12/svensk-chile-film-hyldes-i-taiwan</link>
            <description>Dokumentaren &quot;Det var en gång på riktigt&quot;/&quot;Once Upon a Hill&quot; er bedste dokumentar på Taiwan International Children?s Film Festival.
Af Lisa Karlsson, Latinamerikagrupperna, Latinamerika.nu

      Kilde:&amp;nbsp;
    
            
                    Latinamerika.nu        
        

læs mere</description>
            <source url="http://www.u-landsnyt.dk/feed">U-landsnyt.dk</source>
            <pubDate>Mon, 16 Apr 2012 21:18:46 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Svensk Chile-film får pris i Taiwan</title>
            <link>http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/16-04-12/svensk-chile-film-f-r-pris-i-taiwan</link>
            <description>Dokumenfilmen &quot;Det var en gång på riktigt&quot;/&quot;Once Upon a Hill&quot; er blevet kåret til  bedste dokumentarfilm for børn på Taiwan International Children?s Film Festival. 
Af Lisa Karlsson

      Kilde:&amp;nbsp;
    
            
                    Latinamerika.nu        
        

læs mere</description>
            <source url="http://www.u-landsnyt.dk/feed">U-landsnyt.dk</source>
            <pubDate>Mon, 16 Apr 2012 21:18:46 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Billederne, vi husker</title>
            <link>http://www.information.dk/297855</link>
            <description>Historien lever som en vildmark midt i nuet, skrev Martin A. Hansen engang, og modstandsmandens betragtning fungerer også den anden vej. Nuet lever i historien, når den skal formidles for eftertiden. Historieskrivningen er formet af den tid, den er formuleret i. Og historien bruges også aktivt til at påvirke fremtiden. I den seneste tid har Information skrevet om skoleversionen af dokumentarfilmen De Fem Aar.</description>
            <author>Anita Brask Rasmussen</author>
            <source url="http://information.dk/feed">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Fri, 06 Apr 2012 21:25:29 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Billederne, vi husker</title>
            <link>http://www.information.dk/297855</link>
            <description>Historien lever som en vildmark midt i nuet, skrev Martin A. Hansen engang, og modstandsmandens betragtning fungerer også den anden vej. Nuet lever i historien, når den skal formidles for eftertiden. Historieskrivningen er formet af den tid, den er formuleret i. Og historien bruges også aktivt til at påvirke fremtiden. I den seneste tid har Information skrevet om skoleversionen af dokumentarfilmen De Fem Aar.</description>
            <author>Anita Brask Rasmussen</author>
            <source url="http://luftskibet.information.dk/rss.xml">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Fri, 06 Apr 2012 21:25:29 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Med livet og døden i hælene</title>
            <link>http://www.information.dk/297689</link>
            <description> 
Allerede et par minutter inde i Werner Herzogs seneste dokumentarfilm, Ned i afgrunden, opstår der et af den slags små, betydningsfulde øjeblikke, der gør den tyske filminstruktørs film så usædvanlige og vedkommende.
En præst, der i Texas bogstavelig talt er hos dødsdømte fanger lige indtil det sidste, fortæller om sit arbejde og om, hvordan han godt kan lide at spille golf og være på golfbanen helt alene og dér nyde stilheden og naturen, ikke mindst de egern, han ofte møder.</description>
            <author>Christian Monggaard</author>
            <source url="http://information.dk/kultur/feed">Kultur | information.dk</source>
            <pubDate>Tue, 03 Apr 2012 19:16:38 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Med livet og døden i hælene</title>
            <link>http://www.information.dk/297689</link>
            <description> 
Allerede et par minutter inde i Werner Herzogs seneste dokumentarfilm, Ned i afgrunden, opstår der et af den slags små, betydningsfulde øjeblikke, der gør den tyske filminstruktørs film så usædvanlige og vedkommende.
En præst, der i Texas bogstavelig talt er hos dødsdømte fanger lige indtil det sidste, fortæller om sit arbejde og om, hvordan han godt kan lide at spille golf og være på golfbanen helt alene og dér nyde stilheden og naturen, ikke mindst de egern, han ofte møder.</description>
            <author>Christian Monggaard</author>
            <source url="http://information.dk/feed">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Tue, 03 Apr 2012 19:16:38 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>?Filmen må ikke bruges til forsoningsfest?</title>
            <link>http://www.information.dk/297569</link>
            <description>Da Theodor Christensens dokumentarfilm om besættelsen De fem år i 1960 blev klippet ned til en undervisningsfilm, skete det uden respekt for én af dansk dokumentarfilms grundlæggeres forlæg.
»Det var en ideologisk versionering. En versionering som Theodor Christensen ifølge venner var rasende over.«
Det fortæller historiker Lars-Martin Sørensen, ph.d. og netop nu tilknyttet Det Danske Filminstitut (DFI) og et forskningsprojekt om besættelsestidens filmhistorie. Skoleversionen af De fem år var den selvfølgelige afslutning på en proces, hvor politisk overvågning af klipperummet gjorde kritik til konsensus.</description>
            <author>Anita Brask Rasmussen</author>
            <source url="http://information.dk/feed">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Sun, 01 Apr 2012 19:38:13 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>?Filmen må ikke bruges til forsoningsfest?</title>
            <link>http://www.information.dk/297569</link>
            <description>Da Theodor Christensens dokumentarfilm om besættelsen De fem år i 1960 blev klippet ned til en undervisningsfilm, skete det uden respekt for én af dansk dokumentarfilms grundlæggeres forlæg.
»Det var en ideologisk versionering. En versionering som Theodor Christensen ifølge venner var rasende over.«
Det fortæller historiker Lars-Martin Sørensen, ph.d. og netop nu tilknyttet Det Danske Filminstitut (DFI) og et forskningsprojekt om besættelsestidens filmhistorie. Skoleversionen af De fem år var den selvfølgelige afslutning på en proces, hvor politisk overvågning af klipperummet gjorde kritik til konsensus.</description>
            <author>Anita Brask Rasmussen</author>
            <source url="http://information.dk/kultur/feed">Kultur | information.dk</source>
            <pubDate>Sun, 01 Apr 2012 19:38:13 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>?Filmen må ikke bruges til forsoningsfest?</title>
            <link>http://www.information.dk/297569</link>
            <description>Da Theodor Christensens dokumentarfilm om besættelsen De fem år i 1960 blev klippet ned til en undervisningsfilm, skete det uden respekt for én af dansk dokumentarfilms grundlæggeres forlæg.
»Det var en ideologisk versionering. En versionering som Theodor Christensen ifølge venner var rasende over.«
Det fortæller historiker Lars-Martin Sørensen, ph.d. og netop nu tilknyttet Det Danske Filminstitut (DFI) og et forskningsprojekt om besættelsestidens filmhistorie. Skoleversionen af De fem år var den selvfølgelige afslutning på en proces, hvor politisk overvågning af klipperummet gjorde kritik til konsensus.</description>
            <author>Anita Brask Rasmussen</author>
            <source url="http://luftskibet.information.dk/rss.xml">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Sun, 01 Apr 2012 19:38:13 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Herzog ? Into The Abyss</title>
            <link>http://stauningellerkaos.wordpress.com/2012/04/01/herzog-into-the-abyss/</link>
            <description>Tyske Werner Herzog er uden tvivl en af verdens allerbedste dokumentarfilmsinstruktører. Måske endda den bedste? Stauning eller Kaos er i hvert fald fans &amp;#8211; ikke mindst af den formidable &amp;#8216;Grizzlyman&amp;#8217;. På onsdag får du mulighed for at se Herzog&amp;#8217;s nyeste dokumentar, &amp;#8216;Ned i Afgrunden&amp;#8217;, der har modtaget fremragende anmeldelser og blevet omtalt som en af [...]</description>
            <author>nikolajfriis</author>
            <source url="http://stauningellerkaos.wordpress.com/feed/">STAUNING ELLER KAOS!</source>
            <pubDate>Sun, 01 Apr 2012 13:56:39 +0100</pubDate>
        </item>
    </channel>
</rss>

