De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et edinburgh http://www.overskrift.dk Sun, 08 Apr 2012 05:01:18 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://twishart.blogspot.com/2012/04/den-paene-vej-hjem.html Da jeg steg ombord paa flyveren i Edinburgh den anden dag, kom jeg i tanker om hvor jeg skulle flyve hen. Flyvemaskinen var nemlig en lille 80-saeders, som er et standard fly til London City Airport. Paa udturen havde vi vaeret med en 100 saeders, som nok er det stoerste fly der flyver der fra. Jeg elsker at flyve og proever saa vidt muligt at faa en vinduesplads, saa jeg kan have mit billedferingsapparat parat, naar der sker noget spaendende nedenunder os. Efterhaanden har jeg en hel del vingebilleder i albummet og der kommer helt sikkert flere til. Jeg har saa tit taenkt paa at jeg burde have et godt, detaljeret landkort med naar vi flyver nogen steder hen, som jeg ikke kender ret godt, for det kan irritere mig graenseloest, naar jeg ikke kan regne ud hvilken vej vi flyver. Denne oe kunne jeg nu godt regne ud var the Isle of Man, men jeg maa indroemme det sommetider kniber med geografien! Naar man flyver til City Airport faar man den helt store bytur, da indflyvningen er noget stejl og man bliver noedt til at komme ind over floden, for at kunne lande. Jeg hang som saedvanligt ud af vinduer og doere, for at se om jeg kunne se hvor vi var og pludselig kunne jeg se vi floej over hvor vi bor. Jeg vinkede naturligvis og monstro ikke min elskede vinkede igen? Det stoerste buk paa Themsen er det stykke der gaar rundt om Canary Wharf omraadet, saa det er ikke svaert at orientere sig, naar foerst man faar oeje paa det. Bag det store buk kan man ane lufthavnen i baggrunden, med en lille havn paa hver side af landingsbanen. I dagene efter den 11. September 2001 synes jeg det saa meget drabeligt ud, naar flyverne floej ind til City. Fra det kontor jeg arbejdede paa dengang kiggede vi lige over paa Canary Wharf og hver gang en flyvemaskine kom ind i billedet holdt vi vejret en lille smule, indtil vi var sikre paa den floej over bygningerne! Kaptajnen var i godt humoer og gav os loebende kommentarer om hvad det var vi floej over. Det synes jeg er saa hyggeligt, for det er da et tegn paa en mand der nyder sit arbejde. Han havde ikke mange passagerer med, men i hvert fald mindst en af dem vaerdsatte hans indsats - og den paene flyvetur. :) noreply@blogger.com (Tina Wishart) Tina - omme i London Sun, 08 Apr 2012 01:58:00 +0100 http://twishart.blogspot.com/2012/04/den-paene-vej-hjem.html Da jeg steg ombord paa flyveren i Edinburgh den anden dag, kom jeg i tanker om hvor jeg skulle flyve hen. Flyvemaskinen var nemlig en lille 80-saeders, som er et standard fly til London City Airport. Paa udturen havde vi vaeret med en 100 saeders, som nok er det stoerste fly der flyver der fra. Jeg elsker at flyve og proever saa vidt muligt at faa en vinduesplads, saa jeg kan have mit billedferingsapparat parat, naar der sker noget spaendende nedenunder os. Efterhaanden har jeg en hel del vingebilleder i albummet og der kommer helt sikkert flere til. Jeg har saa tit taenkt paa at jeg burde have et godt, detaljeret landkort med naar vi flyver nogen steder hen, som jeg ikke kender ret godt, for det kan irritere mig graenseloest, naar jeg ikke kan regne ud hvilken vej vi flyver. Denne oe kunne jeg nu godt regne ud var the Isle of Man, men jeg maa indroemme det sommetider kniber med geografien! Naar man flyver til City Airport faar man den helt store bytur, da indflyvningen er noget stejl og man bliver noedt til at komme ind over floden, for at kunne lande. Jeg hang som saedvanligt ud af vinduer og doere, for at se om jeg kunne se hvor vi var og pludselig kunne jeg se vi floej over hvor vi bor. Jeg vinkede naturligvis og monstro ikke min elskede vinkede igen? Det stoerste buk paa Themsen er det stykke der gaar rundt om Canary Wharf omraadet, saa det er ikke svaert at orientere sig, naar foerst man faar oeje paa det. Bag det store buk kan man ane lufthavnen i baggrunden, med en lille havn paa hver side af landingsbanen. I dagene efter den 11. September 2001 synes jeg det saa meget drabeligt ud, naar flyverne floej ind til City. Fra det kontor jeg arbejdede paa dengang kiggede vi lige over paa Canary Wharf og hver gang en flyvemaskine kom ind i billedet holdt vi vejret en lille smule, indtil vi var sikre paa den floej over bygningerne! Kaptajnen var i godt humoer og gav os loebende kommentarer om hvad det var vi floej over. Det synes jeg er saa hyggeligt, for det er da et tegn paa en mand der nyder sit arbejde. Han havde ikke mange passagerer med, men i hvert fald mindst en af dem vaerdsatte hans indsats - og den paene flyvetur. :) noreply@blogger.com (Tina Wishart) Tina - omme i London Sun, 08 Apr 2012 01:58:00 +0100 http://twishart.blogspot.com/2012/01/lige-ved-og-naesten.html Som af og til er tilfaeldet, begyndte dagen i dag midt om natten (laes: foer klokken 7!) og i stedet for de saedvanlige 10-12 km til kontoret var vejen 650km eller saadan noget lignende. Alle der har skreget af grin over filmen "Planes, Trains and Automobiles" har lidt af en ide om hvordan min dag er gaaet. Foerst koerte min elskede mig til toget til Gatwick Airport. Toget koerte til tiden og alt aandede fred og idyl. Sydterminalen er under ombygning og paa grund af "omkoersel" var jeg naer endt paa det forkerte fly - i hvert fald opdagede jeg pludselig at til trods for jeg var blevet sendt til afgangshallen, saa var det altsaa i den forkerte terminal!  Oh well, jeg hoppede paa det lille interne tog og steg snart ud i Nordterminalen, som bare er blevet saa flot og bestemt ikke bliver grimmere af at der foregaar en utrolig smuk solopgang udenfor. Min kollega ventede paa mig i afgangshallen (den rigtige...) og tog foeringen ud til gaten. Hun rejser den rute mindst en gang i maaneden, saa jeg gik bare med, indtil vi naaede det samme sted hen for tredje gang og saa skulle vi pludselig skynde os ud til flyveren. Flyveturen var smuk som bare pokker. Vi floej en helt anden rute end vi plejer, nemlig soenden om London og tilbage mod vest og op mod Irland, inden vi landede i det sydoestlige Skotland, naermere bestemt Edinburgh. Der var saft suseme koldt i Edinburgh. Da vi landede ved 10-tiden var der stadig minus fire grader. Sidste vinter havde vi for foerste gang i nok over 20 aar et par minusgrader i loebet af dagen i London, saa minus fire er helt uhoert for os i dagtimerne. Dagen var lang som bare pokker, men ogsaa rigtig produktiv og hele besvaeret med den lidt knudrede tur vaerd. Da solen var gaaet ned over Donaldson's college hoppede vi i en taxa tilbage til lufthavnen, hvor vi var ankommet i ret god tid, saa vi satte os i baren og snuppede et glas vin. Vi undrede os meget over at vores gate ikke blev annonceret og pludselig stod der "gate closing" paa skaermen. Vi samlede vores skrammel sammen og skyndte os til gaten - som var lukket... GULP! Til trods for jeg elsker Skotland, saa havde jeg altsaa ikke meget lyst til at sidde i Edinburgh lufthavn indtil vi forhaabentlig kunne komme med det naeste fly. Der var en af gate personalet, som have medlidenhed med os og gik ud og tog sig en snak med piloten, som heldigvis var nok saa venlig som ham der gav skideballen, da vi naaede til flyet. "Stod det til mig var I blevet her, men piloten besluttede sig for at tage jer med"! Vi takkede og gik med boejede hoveder ned gennem HELE flyet, for selvfoelgelig var der ingen pladser taet ved indgangen. Vi turde ikke kigge paa hinanden inden vi var godt og vel i luften og sidemanden var faldet i soevn og saa doede vi altsaa af grin - af lettelse! Kun en gang er jeg kommet for sent til et fly og den rekord er jeg egentlig ganske stolt af, taget i betragtning af hvor meget jeg af og til flyver. Rekorden holder endnu! noreply@blogger.com (Tina Wishart) Tina - omme i London Tue, 17 Jan 2012 00:07:00 +0100 http://twishart.blogspot.com/2012/01/lige-ved-og-naesten.html Som af og til er tilfaeldet, begyndte dagen i dag midt om natten (laes: foer klokken 7!) og i stedet for de saedvanlige 10-12 km til kontoret var vejen 650km eller saadan noget lignende. Alle der har skreget af grin over filmen "Planes, Trains and Automobiles" har lidt af en ide om hvordan min dag er gaaet. Foerst koerte min elskede mig til toget til Gatwick Airport. Toget koerte til tiden og alt aandede fred og idyl. Sydterminalen er under ombygning og paa grund af "omkoersel" var jeg naer endt paa det forkerte fly - i hvert fald opdagede jeg pludselig at til trods for jeg var blevet sendt til afgangshallen, saa var det altsaa i den forkerte terminal!  Oh well, jeg hoppede paa det lille interne tog og steg snart ud i Nordterminalen, som bare er blevet saa flot og bestemt ikke bliver grimmere af at der foregaar en utrolig smuk solopgang udenfor. Min kollega ventede paa mig i afgangshallen (den rigtige...) og tog foeringen ud til gaten. Hun rejser den rute mindst en gang i maaneden, saa jeg gik bare med, indtil vi naaede det samme sted hen for tredje gang og saa skulle vi pludselig skynde os ud til flyveren. Flyveturen var smuk som bare pokker. Vi floej en helt anden rute end vi plejer, nemlig soenden om London og tilbage mod vest og op mod Irland, inden vi landede i det sydoestlige Skotland, naermere bestemt Edinburgh. Der var saft suseme koldt i Edinburgh. Da vi landede ved 10-tiden var der stadig minus fire grader. Sidste vinter havde vi for foerste gang i nok over 20 aar et par minusgrader i loebet af dagen i London, saa minus fire er helt uhoert for os i dagtimerne. Dagen var lang som bare pokker, men ogsaa rigtig produktiv og hele besvaeret med den lidt knudrede tur vaerd. Da solen var gaaet ned over Donaldson's college hoppede vi i en taxa tilbage til lufthavnen, hvor vi var ankommet i ret god tid, saa vi satte os i baren og snuppede et glas vin. Vi undrede os meget over at vores gate ikke blev annonceret og pludselig stod der "gate closing" paa skaermen. Vi samlede vores skrammel sammen og skyndte os til gaten - som var lukket... GULP! Til trods for jeg elsker Skotland, saa havde jeg altsaa ikke meget lyst til at sidde i Edinburgh lufthavn indtil vi forhaabentlig kunne komme med det naeste fly. Der var en af gate personalet, som have medlidenhed med os og gik ud og tog sig en snak med piloten, som heldigvis var nok saa venlig som ham der gav skideballen, da vi naaede til flyet. "Stod det til mig var I blevet her, men piloten besluttede sig for at tage jer med"! Vi takkede og gik med boejede hoveder ned gennem HELE flyet, for selvfoelgelig var der ingen pladser taet ved indgangen. Vi turde ikke kigge paa hinanden inden vi var godt og vel i luften og sidemanden var faldet i soevn og saa doede vi altsaa af grin - af lettelse! Kun en gang er jeg kommet for sent til et fly og den rekord er jeg egentlig ganske stolt af, taget i betragtning af hvor meget jeg af og til flyver. Rekorden holder endnu! noreply@blogger.com (Tina Wishart) Tina - omme i London Tue, 17 Jan 2012 00:07:00 +0100