De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et eksperimenter http://www.overskrift.dk Sun, 20 May 2012 03:01:06 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://www.guska.net/bage-eksperimenter Lige billede af gårdsdagens og i dags bageprojekt.  Verdens bedste brød bagt i “støbejernes gryde” med låg i ovnen. Et sikkert hit. Men jeg forærer det meste væk, for jeg spiser kun ganske lidt hvede Men det er sjovt. Helt vildt sjovt. Jeg har set hvordan her hos Max. Læs mere her Karen Klarbæks Verden admin Citater 2012, nyheder, spil, vittigheder, billede Sat, 19 May 2012 22:04:44 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/Filmtips/~3/fy5KVdyN058/hanna.html Den 16-årige Hanna er opvokset i den finske ødemark alene sammen med faderen Erik. Han har trænet hende til at kunne klare enhver situation, og hun dræber hurtigt og uden nåde. Ved filmens start sendes Hanna ud i verden for at udføre sin mission – at dræbe en cia-agent, som gennem alle årene har været på jagt efter Erik. Men selvom Hanna er den perfekte dræbermaskine, går det alligevel ikke helt efter planen, og snart er hun på en farefuld flugt gennem Europa. Hvis man er til actionfilm, er “Hanna” en sand fornøjelse. Her er masser af slagsmål og flotte forfølgelsesscener, og så er Saoirse Ronan, der spiller Hanna, ganske overbevisende. Plotmæssigt må jeg indrømme, at jeg synes, filmen bliver lidt rodet. Der smides en masse bolde op i luften, som aldrig rigtig forklares, og slutningen bliver lidt uforløst. Men kan man se bort fra det, får man flot action underholdning i et par timer. Lån filmen på biblioteket     Jette Holst Filmtips Tue, 15 May 2012 10:58:25 +0100 http://aktuelbevaring.natmus.dk/forsker-fra-nationalmuseet-i-la-4-del.html Livet som Getty Conservation Scholar – forskning og foredrag Skrevet af Yvonne Shashoua Tiden kører hurtigt her i Los Angeles, og lidt over halvdelen af mit ophold er allerede forbi. I slutningen af marts vendte en del af gæsteforskerne hjem, og en ny gruppe flyttede ind i Gettys gæstelejligheder. Det var trist at sige farvel til mange nye venner bl.a. Stephen Hackney fra Tate og hans kone Sue. Jeg har haft travlt både med eksperimenter på laboratoriet og en rejse. For en måned siden lavede jeg nogle cellulose acetat (CA) film, der indeholder forskellige koncentrationer af blødgøreren dietylphthalat (DEP) og flammeinhibitor trifenylfosfat (TPP). Jeg har både lavet tynde (0,5mm) og tykke (4mm) udgaver, der lignede emballage, Disney cel og fotografisk filmbase. Jeg vil gerne identificere hvilke af de tre ingredienser, der er mindst kemisk stabilt, og derfor har mulighed for at accelerere nedbrydning af CA film som helhed. Jeg er også interesseret i at sammenligne nedbrydningshastigheden af tynde film med tykke film. En forsker har påstået, at det ikke gavner tykke film at opbevare dem med absorbenter, fordi eddikesyre fra nedbrydningsreaktionen ikke kan diffusere hurtig nok ud af materialet til at blive absorberet overhovedet. Jeg har anvendt meget simpel teknologi for at finde ud af, hvor mange dage de forskellige film kræver under 70 °C og 100 % RF, inden de når det autokatalytiske punkt, hvor de danner eddikesyre nok til at begynde at spise sig selv. Acid-Detection (A-D) striber, der indeholder bromocresol grøn som farvestof, skifter farve fra mørkt blå til lys grøn eller gul, når film danner syre. Ved siden af mine hjemmelavede film kom cellulose acetat fra Disney cel fremstillet mellem 1940 (Fantasia) og 1991 (Beauty and the Beast) ind i reagensglas og videre ind i ovnen. Efter kun 3 dage var Fantasia allerede i autokatalytisk fase og lige efter kom Sleeping Beauty med 7 dage. Både tykke og tynde hjemmelavede film, der indeholdt cellulose acetat 20 % DEP og 20 % TPP var næst hurtigst til at nå det autokatalytiske punkt. Jeg havde forventet, at film, der indeholder cellulose acetat og kun TPP, ville være mindre stabile end andre, fordi TPP let danner stærkt fosforsyre. Jeg tog fejl, og det antyder, at TPP ikke accelererer hydrolytisk nedbrydning. Cellulose acetat er meget stabilt, men kan ikke bruges alene i rullefilm. Jeg er også i gang med at undersøge, hvad absorbenterne aktivt kul, silica gel og zeolit 4A absorberer efter eksponering for eddikesyre, cellulose acetat, phthalater og TPP samt hjemmelavet film og Disney cel. Absorbenterne undersøges i forskellige tilstande ved hjælp af Evolved Gas Analyse (EGA) og Termoanalyse. Jeg finder det sjovt, at jeg brugte termoanalyse meget under mit bachelor studium i 80?erne til at undersøge, hvor meget giftig kulmonoxid der dannes af cigaretpapir. Den gang passede udstyret lige ind i et laboratorium på størrelse med ?Den Blå Lagune? på Bevaringsafdelingen. I dag står det på en bænk! I sidste uge tog jeg en pause fra det praktiske arbejde for at tage til Winterthur Museum i Philadelphia. Jeg hjalp studerende Elena Torok med lidt råd om konservering af cellulose nitrat sidste år og blev inviteret til at holde Joanna Rowntree Memorial Lecture. Joanna Rowntree var konservator uddannet på Winterthur, men døde af kræft i 2006 i en alder af kun 38 år. Hvert år bliver en fra konserveringsprofessionen inviteret at holde foredrag foran Joannas forældre og inviterede gæster. Jeg var beæret over at få invitationen og blev godt modtaget af medarbejdere og studerende. Jeg holdt også workshop om præventiv konservering af plast for studerende. Winterthur Museum og Have har tilhørt Du Pont familien, der var berømt for at fremstille kemikalier bl.a. eksplosivt cellulose nitrat og tekstiler. Haven indeholder mange flotte træer og blomster, der minder mig meget om England. Lige foran gæstehuset stod en hæk udformet som en hest, som reklame for en kommende hestekonkurrence i maj måned. Da jeg kom tættere på hækken, blev det klart, at hesten var fremstillet af det samme polyethylen plastgræs, som kunstner Søren Dahlgaard bad mig om at analysere for 6 måneder siden under POPART projektet!    Dagen efter Joanna Rowntree Lecture kørte jeg sammen med 20 af Winterthurs medarbejdere og studerende til New York for at deltage i d. 38 ANAGPIC (Association of North American Graduate Programs in the Conservation of Cultural Property). Omkring 16 anden-dels studerende præsenterede deres projekter. Det faglige niveau var meget højt og dækkede malerier, naturhistoriske samlinger, foto og moderne kunst. Marion Verborg fra Harvard Art Museums præsenterede undersøgelsen af Roy Lichtensteins screenprint på plast ?Sandwich and Soda, 1964?. Materialet er krympet og limet sammen med tape. Det lignede Disney cel, men var formentlig polyester og ikke cellulose acetat. Udover foredraget kom jeg med på en omvisning i konserveringensafdelingen på Museum of Modern Art (MOMA). Vi fik vist genstande under behandling inklusiv et køkken fra 1920?rne, arkitektoniske modeller og malerier af Mondian. Jeg var også selv med på museet, hvor en udstilling der viste bandet ?Kraftværk?s musik og koncerter var i gang. Med varme hilsner Yvonne Anja Liss Petersen Aktuel Bevaring Wed, 18 Apr 2012 13:05:36 +0100 http://insp-roskilde.dk/2012/04/eksperimenter-med-portraetfotokunst/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=eksperimenter-med-portraetfotokunst Hver tirsdag mellem kl. 19?21 i den kommende tid leger unge og voksne fotoentusiaster og wanna-be modeller med portrætfotokunsten. Det sker i værkstedet på INSP! og du er velkommen til at kigge forbi med dit eget kamera eller at stille op til et snap-shot. Så lad aftenturen gå forbi INSP! og lær lidt om fototeknik eller donér et ansigt til eksperimentet, uanset om du er ung eller ældre. anni INSP! Wed, 11 Apr 2012 23:35:25 +0100 http://gyseren.dk/bog/sort-vand-af-patrick-leis/ D. 20. marts udkom Patrick Leis nye horror-roman “Sort vand”. En roman som får læseren til at tænke på både King og Koontz, men som alligevel ender som Patrick Leis’ helt egen fortælling. Mike bor på den lille ø Barsø. Det er sommerferie, og hans kammerat Adrian kommer på besøg. Det samme gør den tidligere nabopige Laura, som begge drenge er lidt lune på. De tre tager på en badetur til en nærliggende klippeø, men det der skulle være en hyggelig sommereftermiddag, udvikler sig til et mareridt. På øen finder de en forladt båd, der er drevet i land, men hvor er ejeren? Kort efter dukker en sort pøl op ude i vandet, som tilsyneladende fornemmer hvor de er, og som virker umådelig sulten. Og for at gøre ondt værre begynder det at regne… Som sagt tænkte jeg straks på Stephen Kings novelle “Tømmerflåden“, som også har en altspisende sort pøl i monsterets rolle, men selvom der er en del lighedspunkter mellem de to plots, så sørger Patrick Leis heldigvis for at udfolde sin historie, så den får sit eget liv. Bl.a. forklarer han logisk - og skræmmende – hvordan pølen er opstået, og udvider på den måde plottet til uudforskede områder. Også Dean Koontz roman “Skygger” virker som en inspirationskilde med en organisme, som trænger ind ad selv den mindste sprække. Men igen sørger Leis for, at “Sort vand” får sit eget liv ved at give sin pøl en anden måde at bevæge sig rundt på, og dermed give personerne andre måder at klare sig (eller blive dræbt) på. “Lassemand var næsten opløst. Resterne af ham lå i den gennemblødte seng, dækket af et stinkende slimlag. Huden og det meste af knoglerne var forsvundet, og vindueskarmen i soveværelset var fyldt af sort, olielignende væske. Nabo-Niels udstødte et skingert vræl og trak sig instinktivt baglæns. Der stank af blod og ligsaft i rummet, og nu rejste en del af det sorte uhyre sig fra liget. Det trak sig sammen som en skovsnegl og blev ligesom mere fast i formen. Det vejrede i luften, små tentakler skød ud fra den klæbrige masse, og Niels affyrede sin riffel. Kuglerne sank ind i væsnet uden at gøre den mindste skade, og Niels mærkede en varm strøm af urin løbe ned ad sit venstre lår.” Patrick Leis er ikke kendt for at lave dybdegående portrætter eller spidsfindige plotdrejninger. I stedet sørger han for hæsblæsende action og underholdende splat, og det får vi også her i “Sort vand”, hvor handlingen nærmest accelerer for hver side. Spændingen holdes også ved at krydsklippe mellem begivenhederne på Barsø og på skibsværftet Ringwall, hvor en smart måde at rense tankskibe på har fået en yderst uheldig side-effekt. “Sort vand” er med andre ord effektiv og underholdende på samme måde som Leis’ “Jagtmarken“, og hvis man ikke har læst de gamle Koontz og King, får man også et anderledes monster. Og alt i alt er det jo ikke så skidt Jeg følte mig i hvert fald ganske underholdt, og morede mig i øvrigt også over at finde små hints til andre værker indenfor horror-genren, hvor bl.a. Steen Langstrups Gillsby-univers får en lille hilsen. Den stemningsfulde forside er lavet af Peter Nielsen. Før udgivelsen havde Patrick Leis en lille afstemning på facebook, hvor han bad om folks mening vedr. tre forskellige forsider. Jeg må jo nok indrømme, at jeg ikke stemte på vinderforsiden (som dog bestemt også er rigtig god), men i stedet på et andet forslag som der kan ses et udsnit af på side 3. Tjek selv hvilken tegning du synes bedst om. Udgivelsesår: 2012 Omslag: Peter Nielsen, pncreate Læs mere på Forlaget Facets hjemmeside eller besøg Patrick Leis’ hjemmeside   Jette Gyseren Tue, 27 Mar 2012 04:15:53 +0100 http://gyseren.dk/bog/sort-vand-af-patrick-leis/ D. 20. marts udkom Patrick Leis nye horror-roman “Sort vand”. En roman som får læseren til at tænke på både King og Koontz, men som alligevel ender som Patrick Leis’ helt egen fortælling. Mike bor på den lille ø Barsø. Det er sommerferie, og hans kammerat Adrian kommer på besøg. Det samme gør den tidligere nabopige Laura, som begge drenge er lidt lune på. De tre tager på en badetur til en nærliggende klippeø, men det der skulle være en hyggelig sommereftermiddag, udvikler sig til et mareridt. På øen finder de en forladt båd, der er drevet i land, men hvor er ejeren? Kort efter dukker en sort pøl op ude i vandet, som tilsyneladende fornemmer hvor de er, og som virker umådelig sulten. Og for at gøre ondt værre begynder det at regne… Som sagt tænkte jeg straks på Stephen Kings novelle “Tømmerflåden“, som også har en altspisende sort pøl i monsterets rolle, men selvom der er en del lighedspunkter mellem de to plots, så sørger Patrick Leis heldigvis for at udfolde sin historie, så den får sit eget liv. Bl.a. forklarer han logisk - og skræmmende – hvordan pølen er opstået, og udvider på den måde plottet til uudforskede områder. Også Dean Koontz roman “Skygger” virker som en inspirationskilde med en organisme, som trænger ind ad selv den mindste sprække. Men igen sørger Leis for, at “Sort vand” får sit eget liv ved at give sin pøl en anden måde at bevæge sig rundt på, og dermed give personerne andre måder at klare sig (eller blive dræbt) på. “Lassemand var næsten opløst. Resterne af ham lå i den gennemblødte seng, dækket af et stinkende slimlag. Huden og det meste af knoglerne var forsvundet, og vindueskarmen i soveværelset var fyldt af sort, olielignende væske. Nabo-Niels udstødte et skingert vræl og trak sig instinktivt baglæns. Der stank af blod og ligsaft i rummet, og nu rejste en del af det sorte uhyre sig fra liget. Det trak sig sammen som en skovsnegl og blev ligesom mere fast i formen. Det vejrede i luften, små tentakler skød ud fra den klæbrige masse, og Niels affyrede sin riffel. Kuglerne sank ind i væsnet uden at gøre den mindste skade, og Niels mærkede en varm strøm af urin løbe ned ad sit venstre lår.” Patrick Leis er ikke kendt for at lave dybdegående portrætter eller spidsfindige plotdrejninger. I stedet sørger han for hæsblæsende action og underholdende splat, og det får vi også her i “Sort vand”, hvor handlingen nærmest accelerer for hver side. Spændingen holdes også ved at krydsklippe mellem begivenhederne på Barsø og på skibsværftet Ringwall, hvor en smart måde at rense tankskibe på har fået en yderst uheldig side-effekt. “Sort vand” er med andre ord effektiv og underholdende på samme måde som Leis’ “Jagtmarken“, og hvis man ikke har læst de gamle Koontz og King, får man også et anderledes monster. Og alt i alt er det jo ikke så skidt Jeg følte mig i hvert fald ganske underholdt, og morede mig i øvrigt også over at finde små hints til andre værker indenfor horror-genren, hvor bl.a. Steen Langstrups Gillsby-univers får en lille hilsen. Den stemningsfulde forside er lavet af Peter Nielsen. Før udgivelsen havde Patrick Leis en lille afstemning på facebook, hvor han bad om folks mening vedr. tre forskellige forsider. Jeg må jo nok indrømme, at jeg ikke stemte på vinderforsiden (som dog bestemt også er rigtig god), men i stedet på et andet forslag som der kan ses et udsnit af på side 3. Tjek selv hvilken tegning du synes bedst om. Udgivelsesår: 2012 Omslag: Peter Nielsen, pncreate Læs mere på Forlaget Facets hjemmeside eller besøg Patrick Leis’ hjemmeside   Jette Gyseren Tue, 27 Mar 2012 04:15:53 +0100