<?xml version="1.0" encoding="ISO-8859-1"?>
<!-- generator="FeedCreator 1.7.2" -->
<?xml-stylesheet href="rss.xsl" type="text/xsl"?>
<rss version="2.0">
    <channel>
        <title>Overskrift.dk seneste indlæg for tag: energi</title>
        <description>De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et energi</description>
        <link>http://www.overskrift.dk</link>
        <lastBuildDate>Wed, 23 May 2012 17:02:03 +0100</lastBuildDate>
        <generator>FeedCreator 1.7.2</generator>
        <image>
            <url>http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif</url>
            <title>Overskrift.dk logo</title>
            <link>http://www.overskrift.dk</link>
            <description>Overskrift.dk</description>
        </image>
        <docs>http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss</docs>
        <ttl>60</ttl>
        <item>
            <title>Nøglen til at følge din kost- og motionsplan</title>
            <link>http://steffenrasmussen.com/noglen-til-at-folge-din-kost-og-motionsplan/</link>
            <description>Hvad er det der gør, at nogle personer følger en kost- og motionsplan, hvor andre falder fra, trods begge har en travl hverdag?
Der er flere ting, der spiller ind på hvorvidt man får fulgt sin kost- og motionsplan i en travl hverdag. Alligevel er der én ting der skiller sig ud. Hvor højt man prioriterer sundhed.
Sundhed er en prioriteringssag.
Jeg kender ufatteligt mange mennesker, som ville ønske, de havde et sundere helbred, en flottere krop eller mere energi. Mange af dem går endda meget op i det og ved meget om sundhed. De er meget aktive og når en masse i løbet af dagen, men alligevel opnår de ikke de resultater, som de ønsker sig.
Det er ofte ikke viljestyrken, der er problemet. Eller manglende viden. Langt de fleste tilfælde skyldes manglende prioritering.
De ville gerne træne 3-4 gange om ugen og samtidig spise sundt, men de prioriterer arbejde, fritid, sociale aktiviteter, uddannelse og tid foran computeren højere. Det betyder, at hver gang der kommer noget uforudset ind i hverdag, er det sunde måltid eller motionen, der bliver valgt fra.
Hvis du virkelig ønsker at opnå resultater med din sundhed, lige meget om det er træning eller kost, så bliver du nødt til at prioritere det højt. Ellers bliver det ikke gjort. Din sundhed bliver derfor nødt til at have høj prioritet, så det ikke er det, der bliver valgt fra hver gang.
Hvorfor sundhed skal være en høj prioritet?
Jeg synes uden tvivl arbejde, familie og uddannelse er nogle vigtige dele af livet. Sundhed er bare vigtigere. Lad os kigge på disse to eksempler.
Hvis du skulle vælge mellem 8 timers ufokuseret arbejde og 7 timers fokuseret arbejde, hvad ville du så vælge? Der er ingen tvivl om at 7 timers  fokuseret arbejde vil give det største udbytte og det kan alene opnås ved at bruge den ene time på at spise sundt eller dyrke motion.
Hvad så med tid med familien, der kan man jo ikke gøre det op i kvalitet frem for kvantitet? &amp;#8211; Forkert.
Hvis man lige har spist en ordentlig omgang junk food, har man typisk ikke lyst til at gå ud lege med sine børn eller lave noget interessant med vennerne. Man har typisk lyst til at smide sig foran fjernsynet. Og 2 timer foran fjernsynet fordyber hverken ens forhold til sine børn eller sine venner. Hvis man derimod afsætter en time til sund madlavning, har man energi til en times leg eller fordybende samtaler, som uden tvivl kommer alle parter til gode.
Forskellige prioriteringer
Vi har selvfølgelig alle sammen forskelligt syn på sundhed, og det respekterer jeg fuldt ud. Folk må prioritere sundhed så det passer bedst til deres livssituation. Problemet er imidlertid bare, at mange folk kun vurderer de korsigtede konsekvenser, og derved prioriterer de måske på et forkert grundlag.
Det er nemt at vælge motion eller sund kost fra på den korte bane, fordi det betyder ikke noget, at man vælger det fra en enkelt gang. Problemet er, at det er begyndelsen på en vane. Når du først har valgt sundhed fra en gang, bliver det formentlig også sundhed næste gang. Og inden du har set dig om, har du valgt kost og motion fra 100 gange i løbet af et år, og så begynder det at kunne mærkes.
Du har måske taget et par ekstra kilo på, du har svært ved at koncentrere dig, du er stresset og så er du frustreret over, at du ikke får de ønskede resultater. Hvis det foregår sådan over en årrække kan det have større konsekvenser. Dit helbred bliver måske sat i fare, du får flere sygedage og det trækker fra dit overskud som kunne være brugt på arbejde, venner og familie.
Når man har de langsigtede konsekvenser for øje, har man et meget bedre udgangspunkt for at vurdere og prioritere ens sundhed. Tiden er kostbar. Og tid til at passe ens helbred skal passes ind i mellem alle de andre vigtige ting i dagligdagen. Det er vores daglige prioriteringer, som afgør hvad vi gør og ikke gør, og dermed afgør om vi spiser sundt og dyrker motion. Nøglen til sundhed og velvære er derfor at gøre sundhed til en prioritering.
Planlæg din sundhed
Mange ser motion som en fritidsaktivitet, og derved bliver det vurderet på samme niveau som fjernsynstid, computertid og andre fritidsaktiviteter. Det er derfor helt forståeligt at motionen bliver fravalgt gang på gang, for det er trods alt mindre krævende at sætte sig foran fjernsynet.
Hvis du skal sikre dig at få lavet motion, bliver du nødt til at planlægge det ind i din kalender. Tag et tidsrum ud af kalenderen, hvor du skal dyrke motion. Se tidsrummet som helligt, således, at det ikke bliver udsat til fordel for andre fritidsaktiviteter. Hvis du skal sikre dig at få det lavet, bliver du nødt til at vurdere tidsrummet på samme høje niveau som dit arbejde, eller hvad der ellers har høj prioritet i din hverdag.
Du kan gøre det samme med sund madlavning. Alt efter hvad der passer til dig, kan du afsætte mellem 1 og 7 aftener til at være sund madlavningsaften. Afsæt lidt ekstra tid til madlavning og gør noget ud af det. Gør aftenen til noget specielt ved at få familie, venner/veninder eller kæreste til at deltage. Noget lignende kunne gøres med morgen-, middagsmad og madpakkelavning.
&amp;#8212;&amp;#8212;&amp;#8212;&amp;#8212;&amp;#8212;&amp;#8212;&amp;#8212;&amp;#8212;&amp;#8212;&amp;#8212;&amp;#8212;&amp;#8212;&amp;#8212;&amp;#8212;&amp;#8212;&amp;#8212;&amp;#8212;&amp;#8212;&amp;#8212;&amp;#8212;&amp;#8212;&amp;#8212;&amp;#8212;&amp;#8212;&amp;#8212;&amp;#8212;&amp;#8212;&amp;#8212;&amp;#8212;&amp;#8212;&amp;#8212;&amp;#8212;&amp;#8212;&amp;#8212;&amp;#8212;&amp;#8212;&amp;#8212;&amp;#8212;&amp;#8212;&amp;#8212;&amp;#8212;&amp;#8212;&amp;#8212;&amp;#8212;&amp;#8212;&amp;#8212;&amp;#8212;&amp;#8212;&amp;#8212;&amp;#8211;
Husk at du kan følge mig på facebook eller twitter og derved modtage daglige opdateringer og følge mit sundhedsprojekt.
</description>
            <author>steffenrasmussen</author>
            <source url="http://steffenrasmussen.com/?feed=rss2">Steffen Rasmussen.com</source>
            <pubDate>Wed, 23 May 2012 11:43:17 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Er du højtlønnet eller selvstændig?</title>
            <link>http://360skat.dk/hojtlonnet-eller-selvstaendig.html</link>
            <description>Du skal disponere i god tid for at optimere din indtjening og opsparing! 
2 nye regelsæt kan nemlig svække dine muligheder for at tilrettelægge en langsigtet opsparing. Men samtidig kan et fokus på skattebegunstigede investeringer i grøn energi åbne for nye muligheder.
Ifølge Euroinvester har Folketinget?s reformiver de seneste år, nærmest uden protest svækket højtlønnede og selvstændiges muligheder for at tilrettelægge den langsigtede opsparing. Loftet over indbetaling til din ratepension, på først 100.000 kr. og nu 55.000 kr. gør at mange almindelige danske lønmodtagere skal finde nye veje når de tilrettelægger deres langsigtede opsparing. Læs også her.
Som selvstændig har du hidtil kunne indsætte op til 30% af virksomhedens overskud på din pension. Denne mulighed ophører i 2014 og herefter er loftet 55.000 kr. Denne lovændring kan især for dig, som har en virksomhed med svingende indkomster, blive en udfordring som du skal forholde dig til, da du hidtil har kunnet indsætte store beløb på pensionen i de gode år og mindre i de knapt så gode år.
Undersøg dine muligheder nu
Du skal derfor allerede nu undersøge dine muligheder for din langsigtede opsparing. Dette kan vise dig muligheder indenfor f.eks. private midler, pension, selskaber eller virksomhedsordning. Indenfor disse områder, er der heldigvis stadig gode muligheder dig som højtlønnet eller selvstændig, der gerne vil spare mere end 50.000 kr. op årligt.
Ifølge Euroinvestor er det eksempelvis muligt at opnå ubegrænset fradrag i topskatten ved f.eks. investering K/S selskaber. Samtidig har nye gunstige afskrivningsregler pustet nyt liv til investeringsprojekter i grøn energi ? fx solenergi og vindmøller. Læs også mere her. 
Du kan også kontakte 360 Wealth for en uforpligtende samtale omkring dine muligheder.

&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
&amp;nbsp;
Eller indtaste dine økonomiske data for en gratis uforpligtende analyse af dine muligheder.

</description>
            <author>Ida</author>
            <source url="http://360skat.dk/feed">360 SKAT</source>
            <pubDate>Wed, 23 May 2012 11:21:24 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Onsdags-urten: Guarana</title>
            <link>http://feedproxy.google.com/~r/RebeccaPersson/~3/5Hyjlvm8-Jc/</link>
            <description>Elsker du også koffeinsuset fra en god kop kaffe? Eller to? Eller mange?
Om kaffe er usundt eller ej, det er meget omdiskuteret. Det er i hvert fald sikkert, at for meget kaffe er sundhedsskadeligt.
Men hvad gør en træt kvinde så for at få et skud instant flydende energi?
Det er her, at dagens urt kommer på banen. Jeg vil skynde mig at sige, at jeg ikke har prøvet den endnu, men den skal helt sikkert hjem til test hos os, næste gang der skal helseshoppes.
Guarana (Paullinia cupana) indeholder koffeinlignende stoffer i frøene. Den virker simpelthen som et stimulerende energiboost og forbedrer dine mentale præstationsevner. Nogen hævder, at også den seksuelle energi får et kick. Guarana har vist sig at modvirke træthed, øge udholdenhed og er virksom ved blandt andet hovedpine.
Guarana er endnu en af de skjulte skatte fra Amazonas, hvorfra der hvert år høstes 180 millioner tons. I Brasilien er brugen af guarana meget udbredt, især i læskedrikke. Navnet kommer direkte fra indianerstammen Guaraní. Den kaldes for øvrigt også for &amp;#8220;brasiliansk kakao&amp;#8221;.
Guarana-frugt
Caroline Fibæk anbefaler, at du vælger et soltørret produkt. Det skyldes efter sigende, at en ristning omdanner stoffet guaranin i Guarana til koffein &amp;#8211; og så kan du nærmest lige så godt drikke kaffe.
Lige som for eksempel matcha (eksklusivt grøn te pulver) indeholder guarana stoffer, som forsinkelse koffeinets effekt, så det virker roligt over lang tid, frem for i kaffe, hvor virkningen kommer som en mere kortvarig straks-eksplosion.
Jeg leder med lys og lygte efter økologisk, soltørret guaranapulver, men det er simpelthen ikke lykkes endnu. Hvis du kender til det, så skriv en kommentar her, med mindre du er forhandler &amp;#8211; så brug kontaktformularen, mange mange tak.
Vær opmærksom på, at babyer og fostre ikke kan nedbryde koffein og koffeinlignende stoffer. Folk med hjerteproblemer bør også undgå guarana, med mindre lægen siger god for det.
&amp;nbsp;
</description>
            <author>rebecca</author>
            <source url="http://rebeccapersson.com/feed/">Rebecca Persson</source>
            <pubDate>Wed, 23 May 2012 09:40:44 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Oplev den danske økoræs-triumf</title>
            <link>http://videnskab.dk/teknologi/oplev-den-danske-okoraes-triumf</link>
            <description>
    
            
                    To danske hold havde både op- og nedture til Shell Eco-marathon. Her kan du i billeder og video opleve, hvordan det gik.        
        


	Shell Eco-marathon er de ingeni&amp;oslash;rstuderendes Roskilde Festival. I mods&amp;aelig;tning til Roskilde er luften ikke fuld af sprutt&amp;aring;ger og urinst&amp;oslash;v, men oliedunst og hamren og banken fra hundredvis af motorrum.

	De studerende har hver deres lejr, hvor de er samlet omkring deres projekt. Flere lejre har deres eget musiksystem og fylder langt ud p&amp;aring; midtergangen.

	De er tilmed ogs&amp;aring; sent oppe, n&amp;aring;r de st&amp;aring;r og knokler med at f&amp;aring; deres biler klar til at give de andre biler br&amp;aelig;ndstof&amp;oslash;konomisk baghjul.&amp;nbsp;
læs mere</description>
            <author>jw@videnskab.dk</author>
            <pubDate>Tue, 22 May 2012 10:45:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Oplev den danske økoræs-triumf</title>
            <link>http://videnskab.dk/teknologi/oplev-den-danske-okoraes-triumf</link>
            <description>
    
            
                    To danske hold havde både op- og nedture til Shell Eco-marathon. Her kan du i billeder og video opleve, hvordan det gik.        
        


	Shell Eco-marathon er de ingeni&amp;oslash;rstuderendes Roskilde Festival. I mods&amp;aelig;tning til Roskilde er luften ikke fuld af sprutt&amp;aring;ger og urinst&amp;oslash;v, men oliedunst og hamren og banken fra hundredvis af motorrum.

	De studerende har hver deres lejr, hvor de er samlet omkring deres projekt. Flere lejre har deres eget musiksystem og fylder langt ud p&amp;aring; midtergangen.

	De er tilmed ogs&amp;aring; sent oppe, n&amp;aring;r de st&amp;aring;r og knokler med at f&amp;aring; deres biler klar til at give de andre biler br&amp;aelig;ndstof&amp;oslash;konomisk baghjul.&amp;nbsp;
læs mere</description>
            <author>jw@videnskab.dk</author>
            <source url="http://videnskab.dk/content/dk/rss/teknologi">Seneste fra Teknologi</source>
            <pubDate>Tue, 22 May 2012 10:45:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Pas på: Solceller kan ødelægge dit tag</title>
            <link>http://www.bolius.dk/alt-om/energi/artikel/pas-paa-solceller-kan-oedelaegge-dit-tag/</link>
            <description>Det kræver ingen specialuddannelse at sætte solcelleanlæg op, men hvis din håndværker ikke har styr...</description>
            <source url="http://www.bolius.dk/rss.xml">Nyheder - Bolius</source>
            <pubDate>Tue, 22 May 2012 08:00:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>solceller</title>
            <link>http://www.bolius.dk/alt-om/energi/artikel/solceller-6/</link>
            <description> hejjeg har et par spørgsmål om ,montering af solceller. 1: jeg har et teglstenstag , må...</description>
            <source url="http://www.bolius.dk/rss.xml">Nyheder - Bolius</source>
            <pubDate>Tue, 22 May 2012 00:00:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>På elcykel fra Norge til Sydafrika</title>
            <link>http://www.kemin.dk/da-dk/nyhederogpresse/pressemeddelelser/2012/sider/paaelcykelfranorgetilsydafrika.aspx</link>
            <description>Martin Lidegaard mødes med energientusiasten fra Holland, der cykler fra spidsen af Norge til spidsen af Sydafrika for at udforske den vedvarende energis fremtid.</description>
            <source url="http://www.ministernyt.dk/Rss.aspx">Ministernyt.dk</source>
            <pubDate>Tue, 22 May 2012 00:00:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Lavere grundvand = højere havstand</title>
            <link>http://www.jenshvass.com/blog/2012/05/21/lavere-grundvand-hoejere-havstand/</link>
            <description>
Forskere fra Tokyo University offentliggjorde i går i Nature Geoscience en artikel, som påviser en ganske markant sammenhæng mellem de stigende verdenshave og vores stadig større forbrug af jordens ferskvand.¹
Dette øgede vandforbrug kommer dels fra landbruget, som ikke mindst i tørre egne pumper stadig større mængder vand op til stadig mere vandkrævende afgrøder. Billedet herover er store cirkler med frodige afgrøder i ørkenagtige omgivelser, hvor dyrkningen kun er muliggjort gennem stadig overbrusning med store mængder vand, som hentes dybt i undergrunden, og som ofte medfører, at almindelige brønde og vandingshuller, som har forsynet mennesker og dyr med vand gennem tiderne, tørlægges. Dels er det de stadig flere mennesker, som bor i byerne &amp;#8211; for eksempel i en by som Shanghai henter man i dag vand i meget dybtliggende lag, så hele byen gradvist synker. Og ganske mange af vores produktionskæder bruger store mængder af vand, papirfremstilling, kødproduktion, udvaskning af olie fra tar sand osv., så kloden rundt er grundvandspejlet faldende.
&amp;#8220;The water being taken from deep wells is geologically old &amp;#8211; there is no replenishment and so it is a one way transfer into the ocean,&amp;#8221; siger havstigningseksperten Robert Nicholls fra University of Southampton: &amp;#8220;In the long run, I would still be more concerned about the impact of climate change, but this work shows that even if we stabilise the climate, we might still get sea level rise due to how we use water.&amp;#8221;²
Det meste af det vand, som vi pumper op af jorden, når ikke tilbage som grundvand, men løber med tiden ud i havet. Noget af det tilbageholdes i reservoirer, men som man kan se af figuren nedenfor, er der ifølge forskerteamets beregninger tale om en omfattende netto tilførsel til verdenshavene, som i årene 1961-2003 svarede til en gennemsnitlig havstigning på 0,77 mm pr. år &amp;#8211; eller 42% af den samlede observerede havstigning. Artiklen er desværre kun tilgængelig som abstract (eller ved betaling på 18$).

På illustrationen herover modsvarer graferne til venstre de komponenter, som IPCC regner med i den seneste hovedrapport AR4, som kom i 2007. Her blev isafsmeltningens bidrag (pink + lysviolet) for første gang større end den havstigning, som stammer fra, at havet udvider sig ved opvarmning (gul). Og effekten fra grundvandet var blot anslået med meget stor usikkerhed (den blå graf). Graferne i midten viser størrelsesordenen af menneskets direkte indgriben i vandstrømningerne fra oppumpning, inddæmning, øget fordampning fra opstemninger og ændret vandindhold i jorden i forbindelse med klimaforandringer &amp;#8211; tilsammen giver de tre hovedkomponenter den sorte graf, som betyder en havstigning på 0,77 mm pr. år.
Hvis al jordens grundvand blev pumpet op, ville det give en havstigning på omkring 10 m &amp;#8211; hvilket dog ikke er sandsynligt, da en del af dette vand vil være forurenet med salt, siger Robert Nicholls til The Guardian.² Og længe inden ville det have sænket grundvandsspejlet, så buske og træer ikke havde adgang til grundvandet og vores landskaber ville fremstå som knastørre rudimenter af, hvad vi kender i dag.
Et bæredygtigt vandforbrug må indebære, at vi ikke pumper mere op, end nedbøren fører tilbage. Men denne nedsivning foregår kun langsomt &amp;#8211; mange steder overhovedet ikke på grund af asfaltering og bebyggelse &amp;#8211; så verden rundt er man i fuld gang med at forøde sin vandressource.
Se tidligere blog-indlæg: Havet omkring Danmark, Østersøen inddæmmet, Flere kilder til havstigninger, Grønlands indlandsis i fare for kollaps, Grønlands afsmeltning accelererer havstigningen, Isafsmeltning nu vigtigste bidrag til havstigninger, København inddæmmet, Synkende storbyer, NASA-forskere varsler havstigninger på op til 75 meter, Sydpolens ismasser smelter hurtigere end hidtil antaget og Havstigninger maskeret af dæmninger.

Pokhrel, Y.N. et al.: Model estimates of sea-level change due to anthropogenic impacts on terrestrial water storage, (abstract) Nature Geoscience 20.05.2012.¹
Damian Carrington: Fresh water demand driving sea-level rise faster than glacier melt, The Guardian 20.05.2012.²
Climate scientists solve riddle of rising sea, AFP 21.05.2012.
&amp;nbsp;
</description>
            <author>Jens Hvass</author>
            <source url="http://www.jenshvass.com/blog/feed/">Strøtanker om bæredygtighed</source>
            <pubDate>Mon, 21 May 2012 18:05:01 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Magnetisk køleskab halverer elregningen</title>
            <link>http://videnskab.dk/teknologi/magnetisk-koleskab-halverer-elregningen</link>
            <description>
    
            
                    Når kulde skabes ved hjælp af magnetisme, bruges der ikke meget energi. Samtidig kan man bruge vand i stedet for skadelige drivhusgasser til at transportere varme og kulde.        
        

Begrebet k&amp;oslash;leskabsmagneter f&amp;aring;r en helt anden betydning, n&amp;aring;r forskerne p&amp;aring; DTU Energikonvertering har dem i h&amp;aelig;nderne. Ved hj&amp;aelig;lp af kraftige magneter er det nemlig muligt at s&amp;aelig;nke temperaturen fra stuetemperatur til vintergrader.
læs mere</description>
            <author>berit@praecedens.dk</author>
            <pubDate>Mon, 21 May 2012 03:54:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Magnetisk køleskab halverer elregningen</title>
            <link>http://videnskab.dk/teknologi/magnetisk-koleskab-halverer-elregningen</link>
            <description>
    
            
                    Når kulde skabes ved hjælp af magnetisme, bruges der ikke meget energi. Samtidig kan man bruge vand i stedet for skadelige drivhusgasser til at transportere varme og kulde.        
        

Begrebet k&amp;oslash;leskabsmagneter f&amp;aring;r en helt anden betydning, n&amp;aring;r forskerne p&amp;aring; DTU Energikonvertering har dem i h&amp;aelig;nderne. Ved hj&amp;aelig;lp af kraftige magneter er det nemlig muligt at s&amp;aelig;nke temperaturen fra stuetemperatur til vintergrader.
læs mere</description>
            <author>berit@praecedens.dk</author>
            <source url="http://videnskab.dk/content/dk/rss/teknologi">Seneste fra Teknologi</source>
            <pubDate>Mon, 21 May 2012 03:54:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Solvarmeanlæg og halmfyr</title>
            <link>http://www.bolius.dk/alt-om/energi/artikel/solvarmeanlaeg-og-halmfyr/</link>
            <description> Kan man kun gøre brug af tilskudsordningen til solvarme hvis man skrotter et gammelt oliefyr? Vi...</description>
            <source url="http://www.bolius.dk/rss.xml">Nyheder - Bolius</source>
            <pubDate>Mon, 21 May 2012 00:00:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Mindfulness i ferien</title>
            <link>http://www.naturazin.dk/2012/05/mindfulness-i-ferien/</link>
            <description>En kort gå tur ned til havnen, en times sejlads og et par timers køretur hjem. Så er idyllen forbi. Jeg bliver altid lidt deprimeret når en ferie slutter, for jeg synes aldrig at jeg når de ting jeg havde forestillet mig. Børnene og jeg fik ikke kastet sten i vandet fra strandkanten, jeg fik ikke gættet kryds og tværs i forteltets tusmørke og jeg fik ikke købt alle de antikke skatte, som jeg troede nu skulle stå på mine hylder.
Men denne gang forsøgte jeg virkelig at være til stede i de ting jeg lavede. Dyrke mindfulness som det så populært hedder. Derfor er jeg nu helt mættet og fyldt op af nærvær og indtryk. Jo, jeg fandt ikke alle de antikke skatte en hver treasure hunter ønsker sig, men jeg husker præcis de små krogede veje, det grønne landskab, de gule rapsmarker og alle de hvide sejlbåde på det blikstille hav, da jeg kørte igennem landskabet fra marked til marked. Disse indtryk fylder mig op og gør mig lykkelig. Hvis jeg ikke havde været mindful, ville jeg ikke kunne genkalde landskabet for mit indre øje i skrivende stund.








Og jeg kan huske præcis hvordan skoven duftede lørdag aften lige inden solen gik ned, hvor jeg tog disse billeder for at dele dem med dig. Indrømmet. Selvom jeg har været mindful på ferien er jeg stadig lidt trist. For farvel til ferie er jo farvel til en masse af det man elsker. Glad børn, hyggeligt samvær med familie og god mad. Men nu vil jeg leve på mine indtryk indtil næste års tur. Måske håbe på at vi kunne komme til Ærø til sommer hvor stokroserne blomstre op af alle de små skæve huse. Eller måske overveje om jeg skulle købe et lille hus på denne vej.




&amp;nbsp;

Share
	
	
	
	</description>
            <author>Anja Ballegaard</author>
            <source url="http://www.naturazin.dk/feed/">Naturazin.dk - Smutveje til en sund familie</source>
            <pubDate>Sun, 20 May 2012 21:29:53 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Nye veje til Rio+20</title>
            <link>http://www.information.dk/301373</link>
            <description>Verdens energiressourcer er som bekendt meget ujævnt fordelt mellem de forskellige lande. Nogle lande har, hvad de har behov for mange år frem i tiden. Andre er allerede nu i betydelig mangel på energiressourcer. I disse år ændrer forsyningssituationen sig for flere af de store aktører. Det vil utvivlsomt komme til at præge de forskellige aktørers holdninger op til Rio+20 i juni.
Hvis vi ser på hovedaktørernes forsyning med fossile energikilder (kul, olie og gas) tegner der sig følgende billede: Rusland er velforsynet ? både til eget forbrug og til eksport ? med alle tre fossile brændsler. Ruslands interesse i en klimaaftale er derfor ganske beskeden. Interessen samler sig mere om høje energipriser.</description>
            <author>Anders Eldrup</author>
            <source url="http://luftskibet.information.dk/rss.xml">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Sun, 20 May 2012 21:07:21 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Nye veje til Rio+20</title>
            <link>http://www.information.dk/301373</link>
            <description>Verdens energiressourcer er som bekendt meget ujævnt fordelt mellem de forskellige lande. Nogle lande har, hvad de har behov for mange år frem i tiden. Andre er allerede nu i betydelig mangel på energiressourcer. I disse år ændrer forsyningssituationen sig for flere af de store aktører. Det vil utvivlsomt komme til at præge de forskellige aktørers holdninger op til Rio+20 i juni.
Hvis vi ser på hovedaktørernes forsyning med fossile energikilder (kul, olie og gas) tegner der sig følgende billede: Rusland er velforsynet ? både til eget forbrug og til eksport ? med alle tre fossile brændsler. Ruslands interesse i en klimaaftale er derfor ganske beskeden. Interessen samler sig mere om høje energipriser.</description>
            <author>Anders Eldrup</author>
            <source url="http://information.dk/feed">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Sun, 20 May 2012 21:07:21 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Energi til alle i Afrika: Olie eller vind?</title>
            <link>http://www.information.dk/301345</link>
            <description>Turkana regionen i det nordvestlige Kenya er hjemsted for omkring 850.000 nomader, der lever et liv på kanten af det mulige. Men ændringer i nedbørsforhold forårsaget af de globale klimaforandringer har skabt den værste tørke i 60 år, og truer nu med helt at skubbe nomadefolkenes eksistens ud over afgrunden.
Og var det ikke for to store energiprojekter, ville de færreste forbinde regionen med andet end sult, tørke og nødhjælp.
Men med noget nær »verdens bedste vindforhold«, som det lyder fra danske Vestas, skal Turkana regionen lægge jorde til Afrikas største land-vindmøllepark. Vestas står på tærsklen til at opføre 365 V52 vindmøller med en samlet kapacitet på 310 MW. Et projekt til en værdi af 585 mio. euro eller knap 4,36 mia. kr.</description>
            <author>Jesper Løvenbalk Hansen</author>
            <source url="http://luftskibet.information.dk/rss.xml">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Sun, 20 May 2012 19:41:46 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Energi til alle i Afrika: Olie eller vind?</title>
            <link>http://www.information.dk/301345</link>
            <description>Turkana regionen i det nordvestlige Kenya er hjemsted for omkring 850.000 nomader, der lever et liv på kanten af det mulige. Men ændringer i nedbørsforhold forårsaget af de globale klimaforandringer har skabt den værste tørke i 60 år, og truer nu med helt at skubbe nomadefolkenes eksistens ud over afgrunden.
Og var det ikke for to store energiprojekter, ville de færreste forbinde regionen med andet end sult, tørke og nødhjælp.
Men med noget nær »verdens bedste vindforhold«, som det lyder fra danske Vestas, skal Turkana regionen lægge jorde til Afrikas største land-vindmøllepark. Vestas står på tærsklen til at opføre 365 V52 vindmøller med en samlet kapacitet på 310 MW. Et projekt til en værdi af 585 mio. euro eller knap 4,36 mia. kr.</description>
            <author>Jesper Løvenbalk Hansen</author>
            <source url="http://information.dk/feed">Nyheder fra information.dk | information.dk</source>
            <pubDate>Sun, 20 May 2012 19:41:46 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>DTU er benzinøkonomiens ubestridte mestre</title>
            <link>http://videnskab.dk/teknologi/dtu-er-benzinokonomiens-ubestridte-mestre</link>
            <description>
    
            
                    DTU er igen i år vinder af Shell Eco-marathon. På trods af en uge med en bil der har brokket sig, har de studerende fejet al konkurrence eftertrykkeligt af banen.        
        

DTU Roadrunners&amp;nbsp;har igen, igen, igen i &amp;aring;r vundet Shell Eco-marathon. Bilen fra Danmarks Tekniske Universitet, Dynamo 8,0, har haft vr&amp;oslash;vl med motoren hele ugen, men da det gjaldt, viste bilen - og de ingeni&amp;oslash;rstuderende - i den grad deres v&amp;aelig;rd.
	De har vundet &amp;oslash;ko-r&amp;aelig;set Shell Eco-marathon med stor afstand til nummer to. Og s&amp;aring; har de endda sat adskillige rekorder p&amp;aring; vejen.
læs mere</description>
            <author>jw@videnskab.dk</author>
            <pubDate>Sat, 19 May 2012 16:40:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>DTU er benzinøkonomiens ubestridte mestre</title>
            <link>http://videnskab.dk/teknologi/dtu-er-benzinokonomiens-ubestridte-mestre</link>
            <description>
    
            
                    DTU er igen i år vinder af Shell Eco-marathon. På trods af en uge med en bil der har brokket sig, har de studerende fejet al konkurrence eftertrykkeligt af banen.        
        

DTU Roadrunners&amp;nbsp;har igen, igen, igen i &amp;aring;r vundet Shell Eco-marathon. Bilen fra Danmarks Tekniske Universitet, Dynamo 8,0, har haft vr&amp;oslash;vl med motoren hele ugen, men da det gjaldt, viste bilen - og de ingeni&amp;oslash;rstuderende - i den grad deres v&amp;aelig;rd.
	De har vundet &amp;oslash;ko-r&amp;aelig;set Shell Eco-marathon med stor afstand til nummer to. Og s&amp;aring; har de endda sat adskillige rekorder p&amp;aring; vejen.
læs mere</description>
            <author>jw@videnskab.dk</author>
            <source url="http://videnskab.dk/content/dk/rss/teknologi">Seneste fra Teknologi</source>
            <pubDate>Sat, 19 May 2012 16:40:00 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Hvornår trækker du vejret?</title>
            <link>http://www.naturazin.dk/2012/05/hvornar-traekke-du-vejret/</link>
            <description>Jeg trækker vejret sådan cirka 4 gange om dagen. Når jeg lige kommer i tanke om det. Kender du det? Det der med kun at trækker vejret oppe I den øverste del af brystkassen? Engang imellem slår det mig lige, at jeg skal huske at tage en dyb indånding ? helt ned i maven. Det føles så godt.  Jeg ved jo udemærket hvor vigtig vejrtrækningen er.  Det er sådan vi ilter hele vores organisme. Det giver os energi. Der er sågar folk der gør sig selv raske ved hjælp af vejrtrækningsøvelser. Alligevel glemmer jeg det mere end jeg burde. 
 ;



 ;

 ;

 ;

 ;

 ;

 ;

 ;




 ;

 ;

 ;


Vi er på ferie på Ærø. Min svigerfar kommer fra Ærø, så det er en årlig tradition at familien samles her. Jeg er så lykkelig på Ærø. Det er det fineste sted jeg kender. Alt er så smukt. Og så kan man trække vejret her. Jeg kan sidde og kigge ned på havet herfra hvor vi bor. At høre havet er den bedste lykkeindsprøjtning jeg kender. Så trækker jeg, så meget af den friske havluft som jeg overhovedet kan komme til, ned i lungerne. Jeg forsøger at være god ved mig selv. Jeg tillægger mig selv gode vaner, som jeg kan tage med hjem i hverdagen. Som et  minimum lover jeg mig selv, at trække vejret dybt, når jeg står op om morgenen og inden jeg går I seng.Share
	
	
	
	</description>
            <author>Anja Ballegaard</author>
            <source url="http://www.naturazin.dk/feed/">Naturazin.dk - Smutveje til en sund familie</source>
            <pubDate>Fri, 18 May 2012 18:05:06 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Bio-bil slår nye rekorder ved eco-marathon</title>
            <link>http://www.organictoday.dk/bio-bil-slar-nye-rekorder-ved-eco-marathon/?utm_source=rss&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=bio-bil-slar-nye-rekorder-ved-eco-marathon</link>
            <description>De studerende på Danmarks Tekniske Universitet ligger i spidsen ved Shells årlige Eco-marathon, hvor studerende fra tekniske skoler og universiteter i hele Europa dyster om, hvem der kan konstruere en bil, der kan køre længst på en liter benzin. Ved sidste års Eco-marathon satte en hold ingeniør-studerende fra La Joliverie i Frankrig ny rekord med [...]</description>
            <author>Gustav Bech</author>
            <source url="http://www.organictoday.dk/feed/">OrganicToday.dk</source>
            <pubDate>Fri, 18 May 2012 17:36:39 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Betydningsfuld reform udskudt</title>
            <link>http://sermitsiaq.ag/node/126449</link>
            <description>
	
	Naalakkersuisut ønsker bedre tid til at drøfte reform af vand- og energipriserne med arbejdsmarkedets parter&amp;nbsp;</description>
            <author>suulut</author>
            <pubDate>Fri, 18 May 2012 11:42:11 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Betydningsfuld reform udskudt</title>
            <link>http://sermitsiaq.ag/node/126449</link>
            <description>
	
	Naalakkersuisut ønsker bedre tid til at drøfte reform af vand- og energipriserne med arbejdsmarkedets parter&amp;nbsp;</description>
            <author>suulut</author>
            <pubDate>Fri, 18 May 2012 11:42:11 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Sundhed</title>
            <link>http://steffenrasmussen.com/sundhed/</link>
            <description>Hvad er sundhed? Hvornår er man sund? Og hvad er sundt?
Disse spørgsmål findes der utrolig mange svar på rundt omkring i verden. Jeg mener ikke, der er et endegyldigt svar på spørgsmålene, og jeg tror vi hver især har vores eget svar på hvert af spørgsmålene. Min opfattelse af sundhed har i hvert fald rykket sig utrolig meget det seneste års tid, hvor jeg virkelig har undersøgt emnet i dybden.
Opfattelse af sundhed
For år tilbage byggede jeg hovedsageligt min opfattelse af sundhed på vægt og motion. Jeg havde opfattelsen af, at hvis man dyrkede motion af og til og var normalvægtig, så var man sund. Sidenhen lærte jeg, at mange sygdomme, såsom kræft og hjertekarsygdomme, var meget påvirket af ens livsstil, især ens kost. Da man jævnligt hører om normalvægtige, der bliver ramt af disse sygdomme, blev jeg nødt til at opdatere min opfattelse af sundhed.
Min opfattelse af sundhed ændrede sig til, at en sund vægt ikke er ensbetydende med at være sund. Det gik op for mig, at der var andre tegn på sundhed end kun ens vægt. Ting som energiniveau, ens hud og antal sygedage er også indikationer om, hvorvidt man lever en sund livsstil.
Nøgleordet i forbindelse med sundhed er for mig, velvære. Når jeg har energi, når kroppen fungerer som den skal, når jeg har mentalt overskud og vægten er stabil, altså når jeg oplever højt velvære, så ved jeg, at jeg er på rette spor, og at jeg lever sundt.
Aspekter i en sund livsstil
Der er mange aspekter i en sund livsstil deriblandt kost, søvn, stress og følelser. Det er umuligt at opnå højt velvære, hvis du mangler bare én af ovennævnte aspekter. Fx kan man spise virkelig, virkelig sundt, men hvis du kun sover 2 timer om natten i en periode, så kommer man til leve som en zombie, og på sigt kollapser kroppen.
Det aspekt, der har interesseret mig mest, er kosten. Det skyldes, at det er fokus på kosten, som har givet mig den største gevinst. Der er så mange fordele ved at spise sundt at lysten til at udforske området, ikke har lagt sig igen. Blandt de positive ændringer jeg har oplevet er mere energi, hurtigere restitution og at jeg generelt er gladere.
I mine øjne er sundhed meget mere end en sund vægt. Hvis en sund vægt er alt der kræves, kan sundhedsemnet afsluttes med: spis færre eller flere  kalorier (afhængig af om du er overvægtig eller undervægtig) indtil du når din optimale vægt. Derefter spis det antal kalorier, du skal bruge, for at holde din optimale vægt.
Sundhed er relativt
Man kan altid diskutere, hvorvidt noget er sundt i forhold til noget andet. Fx kan det godt være sundt at drikke en bajer, hvis det er set i forhold til at tage stoffer. Hvis det derimod var sammenlignet med at drikke vand, ville det være usundt.
Her på bloggen vil jeg udforske, hvordan man kan opnå højere niveauer af sundhed. Målet er er at finde frem til en livsstil som medfører højt energiniveau, forebyggelse/helbredelse af ?sygdomme?, hurtig restitution og mentalt og følelsesmæssigt overskud.
Målgruppen er personer, som ligeledes søger højere velvære og er villig til at ændre deres livstil for at opnå det. Jeg er stærkt overbevist om, at man ikke kan købe sundhed. Der skal en sund livsstil til at opnå velvære. Man kan ikke spise en pille eller motionere i 30 dage og opleve velvære resten af livet. Hvis man ønsker alle fordelene ved sundhed, bliver man nødt til at lægge noget arbejde i det.
Personlig opfordring
Jeg vil opfordre alle til at gå mere op i deres sundhed, for som sagt er der så mange gevinster ved det. Alle andre aspekter i dit liv vil forbedre sig, for øget sundhed tager du med dig, hvor end du går.
Prøv at forestille dig en hverdag, hvor du vågner frisk og veloplagt, hvor du har tonsvis af energi, hvor du kan koncentrere dig en hel dag, og hvor du er positiv og glad. Hvordan vil alle disse ting påvirke andre aspekter af dit liv?
Hvis du er skeptisk, kan jeg fortælle dig, at det er muligt, for det er den hverdag jeg lever. Selvfølgelig er der op og nedture, men standarden for mit velvære er forøget markant. Det er bestemt ikke umuligt at få en fremragende hverdag, uanset hvor du står i dag. Det eneste det kræver fra din side er, at du er villig til at arbejde for det. Fremgangsmåden får du af mig.
Hvad er dit syn på sundhed?
Du er meget velkommen til at skrive en kommentar nedenunder, hvor du viser din holdning til sundhed. Hvilke fordele oplever du ved en sund livsstil? Er det tiden og arbejdet værd?
Den bedste investering, du kan lave, er i din egen sundhed.
</description>
            <author>steffenrasmussen</author>
            <source url="http://steffenrasmussen.com/?feed=rss2">Steffen Rasmussen.com</source>
            <pubDate>Fri, 18 May 2012 10:45:36 +0100</pubDate>
        </item>
        <item>
            <title>Hvordan du undgår offerkøer græsser på din mark</title>
            <link>http://rebeccabondesblog.wordpress.com/2012/05/17/hvordan-du-undgar-offerkoer-graesser-pa-din-mark/</link>
            <description>Jeg har fundet ud af, hvordan offerkøer kan håndteres. Godt hjulpet på vej af James Altucher og min mand, som i øvrigt er uovertruffen mester i at håndtere disse offerkøer Kender du typen, der dræner dig for energi, fordi vedkommende sætter sig selv i offerrollen og mener du skal lytte &amp;#8211; igen og igen? Offerkoen, som ikke nøjes [...]</description>
            <author>Rebecca Bonde</author>
            <source url="http://rebeccabondesblog.wordpress.com/feed/">Rebecca Bondes blog</source>
            <pubDate>Thu, 17 May 2012 23:34:53 +0100</pubDate>
        </item>
    </channel>
</rss>

