De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et erhvervsskoler http://www.overskrift.dk Sat, 19 May 2012 19:01:12 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://feedproxy.google.com/~r/Karrierekick/~3/0rvwuCAh5yY/ Hvis ikke fagbevægelsen og især 3F kommer op i omdrejninger mister de taget i de unge, mener Erhvervsskolernes Elev-Organisation. 10.000 unge står og mangler en praktikplads i forbindelse med deres... se mere på karrierekick.dk Karrierekick Karrierekick - Uddannelse / karriere / inspiration / rådgivning Sat, 19 May 2012 13:54:31 +0100 http://karrierekick.dk/5149-unge-tvivler-pa-fagbevaegelsens-praktik-kamp/ Hvis ikke fagbevægelsen og især 3F kommer op i omdrejninger mister de taget i de unge, mener Erhvervsskolernes Elev-Organisation. 10.000 unge står og mangler en praktikplads i forbindelse med deres uddannelse. Men i regeringens nye 2020-plan er der ikke helliget tiltag, der skal skaffe flere praktikpladser. Især de unge på erhvervsuddannelserne må se deres uddannelse lide et knæk, når der ikke er plads til et praktikophold ude i virksomhederne. Erhvervsskolernes Elev-Organisation langer nu ud efter fagbevægelsen for ikke melde klart ud, at man vil kæmpe mod problemet. De mange unge vil rive indmeldelsesblanketten til fagforeningerne over, hvis ikke der bliver kæmpet de unges sag i de kommende trepartsforhandlinger, lyder det fra erhvervsskoleeleverne. - Hvis fagbevægelsen gerne vil overbevise os om, at de kæmper vores sag, så må de melde klart ud. Hvis ikke de klart melder ud og viser, at de kæmper de unges sag for flere praktikpladser, så risikerer de at miste de 10.000 unge, der står uden praktikplads, siger formand Christian Treholt fra Erhvervsskolernes Elev-Organisation. Han frygter, at fagbevægelsen og især 3F, der organiserer mange af de erhverv, der uddannes i på erhvervsskolerne, vil skodde de unges sag og ikke taget kampen om i trepartsforhandlingerne med regeringen og arbejdsgiverne. - De må tage bladet fra munden og melde klart ud i 3F, at de vil kæmpe for at sikre os en praktikpladsgaranti. Det er vi blevet lovet i et halvt år, så nu skal de ikke begynde at tale med uld i mund, siger Christian Treholt. Tvivlen om 3F’s villighed til at slå i bordet overfor statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) er opstået efter en artikel, der blev bragt på Altinget. Forbundssekretær i 3F Per Christensen håber, at de unge tror på, at 3F og fagbevægelsen vil kampe med næb og kløer for de unges praktikpladser. - Vi kender jo ikke kommisoriet for trepartsforhandlingerne, men jeg tror, at jeg bliver misforstået i artiklen. Jeg vil gerne slå fast, at vi vil kæmpe hårdt for at få løst problemet. Det jeg gerne vil pege på er, at vi vil have varige løsninger og ikke nogle mærkelig ad hoc løsninger, siger han. 3F vil nu gå i brechen for at overbevise de unge om, at fagbevægelsen er helt med fremme i frontlinjen i kampen for unges uddannelse og arbejdsforhold. - Ingen må være i tvivl, om at vi hver eneste dag tager kampen. Jeg kan i hvert fald for egen regning sige, at udfordringen med praktikpladser er noget vi kæmper for. Det er jo i sidste ende vores egne medlemmer, det rammer, så alt andet vil være tudetosset, siger Per Christensen. Han vil nu sende Christian Treholt en række artikler som dokumentation for, at 3F kæmper de unges sag. Per Christensen og Christian Treholt har nu også givet hinanden håndslag på at tage et møde, hvor praktikproblemet bliver diskuteret. 3F peger ifølge Per Christensen på tre løsninger, der permanent skal aflive problemet med manglende praktikpladser. - Man kan skrue på økonomien. Det er sådan, at virksomhederne i dag får 70.000 kroner for at tage en elev. Man kunne straffe de virksomheder, der ikke påtager sig opgaven at tage en elev. Omvendt kunne man så belønne dem, der tager opgave på sig. - Man kan forestille sig, at de offentlige myndigheder forpligter de virksomheder, der laver opgaver for det offentlige, til at tage elever ind. - Det kunne også være en løsning, at for eksempel byggevirksomheder kan deles om en elev. I samarbejde med Newspaq af Anders Lind Jørgensen Karrierekick KarriereKick Sat, 19 May 2012 13:54:31 +0100 http://www.information.dk/300493 Mens ungdomsarbejdsløsheden stiger, har man i Roskilde stor succes med at få ressourcestærke unge ledige i arbejde eller uddannelse. Derfor parkerer en sort audi klokken 9.45 foran Roskilde Handelsskole. Ud træder beskæftigelsesminister Mette Frederiksen med følge. Ministeren skal besøge aktiveringsprojektet Stifinder, der med stor succes får unge i arbejde eller uddannelse: »Man har en mere håndholdt indsat over for unge, som jo har masser af ressourcer, men alligevel har brug for voksne, der kan hjælpe dem på vej,« forklarer Mette Frederiksen om baggrunden for besøget. Sven Johannesen Nyheder fra information.dk | information.dk Wed, 09 May 2012 21:33:57 +0100 http://www.information.dk/300493 Mens ungdomsarbejdsløsheden stiger, har man i Roskilde stor succes med at få ressourcestærke unge ledige i arbejde eller uddannelse. Derfor parkerer en sort audi klokken 9.45 foran Roskilde Handelsskole. Ud træder beskæftigelsesminister Mette Frederiksen med følge. Ministeren skal besøge aktiveringsprojektet Stifinder, der med stor succes får unge i arbejde eller uddannelse: »Man har en mere håndholdt indsat over for unge, som jo har masser af ressourcer, men alligevel har brug for voksne, der kan hjælpe dem på vej,« forklarer Mette Frederiksen om baggrunden for besøget. Sven Johannesen Nyheder fra information.dk | information.dk Wed, 09 May 2012 21:33:57 +0100 http://www.information.dk/300272 Når såkaldte eksperter 3. maj vurderer, at de tekniske skoler har rigeligt med fedt, så har de efter min mening ikke sat sig ordentligt ind i skolernes eksistensbetingelser. Skolerne er nødt til at have et vist overskud på driften. Hvis man lader være med at fokusere på de samlede tal, vil man se en meget stor spredning mellem skolernes overskud og egenkapital. Det er udtryk for, at vilkårene er meget forskellige ud over landet, og vilkårene ændres også set over tid. De ledende politikere har ønsket et simpelt finansieringssystem. Det betyder, at taxametrene skal være ens for alle uanset de lokale driftsvilkår. Lidt forenklet betyder det oftest, at nogen får for meget, og andre får for lidt. Henrik Køber, konsulent for selvejende uddannelsesinstitutioner Nyheder fra information.dk | information.dk Mon, 07 May 2012 19:50:46 +0100 http://www.information.dk/300272 Når såkaldte eksperter 3. maj vurderer, at de tekniske skoler har rigeligt med fedt, så har de efter min mening ikke sat sig ordentligt ind i skolernes eksistensbetingelser. Skolerne er nødt til at have et vist overskud på driften. Hvis man lader være med at fokusere på de samlede tal, vil man se en meget stor spredning mellem skolernes overskud og egenkapital. Det er udtryk for, at vilkårene er meget forskellige ud over landet, og vilkårene ændres også set over tid. De ledende politikere har ønsket et simpelt finansieringssystem. Det betyder, at taxametrene skal være ens for alle uanset de lokale driftsvilkår. Lidt forenklet betyder det oftest, at nogen får for meget, og andre får for lidt. Henrik Køber, konsulent for selvejende uddannelsesinstitutioner Nyheder fra information.dk | information.dk Mon, 07 May 2012 19:50:46 +0100 http://www.ae.dk/analyse/erhvervsuddannelse-betaler-sig-tilbage-til-samfundet-fra-dag Det betaler sig at klæde de unge godt på til arbejdslivet ved at give dem en uddannelse. Der går således ofte kun få år før uddannelsesinvesteringen begynder at give overskud. Målt på velstanden giver en erhvervsuddannelse overskud fra dag ét, mens der går op til 4-5 år før en videregående uddannelser er betalt tilbage. Når der ses på nettoeffekten på de offentlige finanser giver en erhvervsuddannelse allerede overskud ét år efter, at de unge er kommet ud på arbejdsmarkedet, mens det tager nogle år før investeringen i en videregående uddannelse er betalt tilbage.læs mere Mie Dalskov Pihl AE nyt Mon, 07 May 2012 00:28:00 +0100 http://www.information.dk/299922 Da LO-formand Harald Børsting i sin 1. maj-tale blæste til angreb mod ungdomsarbejdsløsheden, krævede han »et løft til vores erhvervsuddannelser« i form af »flere midler til området«. Men efter en gennemgang af 2010-regnskaberne for landets 21 tekniske skoler vurderer to eksperter, at skolerne allerede har en overordentlig god økonomi. »Der ligger lige over tre milliarder kroner i egenkapital på skolerne, som er mere end rigeligt med fedt,« siger statsautoriseret revisor ved CBS Jens Kristian Elkjær-Larsen. »Spørgsmålet er, om man ikke kunne spare betydelige midler ved for eksempel at sætte tilskuddet pr. elev ned eller bede skolerne om at betale den opsamlede egenkapital tilbage til staten.« Michelle Egedius Færch og Mathias Koch Stræde Nyheder fra information.dk | information.dk Wed, 02 May 2012 21:33:16 +0100 http://www.information.dk/299922 Da LO-formand Harald Børsting i sin 1. maj-tale blæste til angreb mod ungdomsarbejdsløsheden, krævede han »et løft til vores erhvervsuddannelser« i form af »flere midler til området«. Men efter en gennemgang af 2010-regnskaberne for landets 21 tekniske skoler vurderer to eksperter, at skolerne allerede har en overordentlig god økonomi. »Der ligger lige over tre milliarder kroner i egenkapital på skolerne, som er mere end rigeligt med fedt,« siger statsautoriseret revisor ved CBS Jens Kristian Elkjær-Larsen. »Spørgsmålet er, om man ikke kunne spare betydelige midler ved for eksempel at sætte tilskuddet pr. elev ned eller bede skolerne om at betale den opsamlede egenkapital tilbage til staten.« Michelle Egedius Færch og Mathias Koch Stræde Nyheder fra information.dk | information.dk Wed, 02 May 2012 21:33:16 +0100 http://www.information.dk/299913 Selv om de tekniske skoler plages af frafald, har de en særdeles velpolstret økonomi. Ligesom universiteterne, hvis økonomi Information afdækkede i sidste uge, har skolerne i tider med offentlige besparelser formået at samle store formuer i egenkapital. Det vurderer to eksperter, der har gennemgået 2010-regnskaberne for 21 tekniske skoler. Ifølge Jens Kristian Elkjær-Larsen, der er statsautoriseret revisor ved CBS, har skolerne en egenkapital på over tre milliarder kroner, og det er ifølge revisoren »mere end rigeligt med fedt«. En del af skolernes egenkapital er i bygninger, men Jens Kristian Elkjær-Larsen sætter stadig spørgsmålstegn ved, om skolernes robuste økonomi er nødvendig. Michelle Egedius Færch, Mathias Koch Stræde Nyheder fra information.dk | information.dk Wed, 02 May 2012 20:57:28 +0100 http://www.ae.dk/analyse/krisen-har-gjort-dobbelt-sa-svaert-finde-praktikplads Der er lige nu 9400 elever på erhvervsskolerne i Danmark, der ikke kan færdiggøre deres uddannelse, fordi de mangler en praktikplads - hver gang én elev får en praktikplads, er der tre elever, der mangler én plads, og sammenligner man med situationen før krisen, så er det mere end dobbelt så svært at få praktikplads i dag. læs mere Mie Dalskov Pihl AE nyt Thu, 19 Apr 2012 08:45:00 +0100 http://www.ae.dk/analyse/hver-tredje-nyuddannede-gar-direkte-ud-arbejdsloshed Nye tal fra AE viser, at mindst hver tredje nyuddannet går direkte ud i arbejdsløshed efter endt uddannelse. Dermed er der tale om en fordobling siden 2008. Samtidig er antallet af nyuddannede, der har været ledige i mindst 6 måneder, næsten tredoblet siden 2008. Udviklingen er ikke kun alvorlig for de nyuddannede men også for dansk økonomi. læs mere Mie Dalskov Pihl AE nyt Tue, 21 Feb 2012 08:00:00 +0100 http://www.ae.dk/analyse/ikke-eneste-uddannelse-danmark-er-darlig-forretning På trods af at den økonomiske krise har gjort det svært for især nyuddannede at få fodfæste på arbejdsmarkedet, så viser nye beregninger, at uddannelse stadigvæk er en særdeles god forretning for både den enkelte, samfundet og statskassen. Gevinsterne er faktisk så store, at samfundet velstand vokser med op til 10 mio. kr. og statskassen med op til 8 mio. kr. hver gang en person gennemfører en uddannelse. læs mere Mie Dalskov Pihl AE nyt Mon, 20 Feb 2012 08:00:00 +0100