De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et etik http://www.overskrift.dk Fri, 25 May 2012 21:01:10 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://mediawatch.dk/artikel/global-financial-times-fortsaetter-digital-himmelflugt -- Ingen beskrivelse -- Thomas MediaWatch - mediawatch Fri, 25 May 2012 15:59:37 +0100 http://mediawatch.dk/artikel/global-financial-times-fortsaetter-digital-himmelflugt -- Ingen beskrivelse -- Thomas MediaWatch - mediawatch Fri, 25 May 2012 15:59:37 +0100 http://videnskab.dk/blog/relativisme “Kammerater, at opvarme et glas ved hjælp af snak kræver, at man taler med almindelig stemme i to tusind år eller råber højt i femoghalvfjerds, og vel at mærke under den forudsætning, at varmen ikke bortledes fra glasset. Så kan I selv regne ud, hvor megen nytte man har af tom snak!”. Passagen er hentet fra Alexander Solsjenitsyns bog Kræftafdelingen. Alligevel møder man den opfattelse, at holdninger er fredet land, der dårligt tåler at blive diskuteret på fornuftig vis. Blogbilleder:  Auto-byline:  Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi Auto-byline (small):  Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi Udgivelsesfunktionalitet Udgivelsesdato:  25/05 læs mere rachmanski@hotmail.com Seneste blogindlæg Fri, 25 May 2012 14:47:15 +0100 http://boerge.eftertanke.dk/2012/05/24/guds-handlen-og-tragedien-pa-ut%c3%b8ya/   Det har hørt med til min tilværelse som præst, at jeg ind imellem på to minutter har skullet forholde mig til emner, som teologi og sjælesorg har nørklet med i et par årtusinder. Det var også tilfældet i går, da KD kontaktede mig for at høre, om jeg mente, at der var en sammenhæng mellem Guds virke og tragedien på Utøya. Jeg står ved de tre nedenstående punkter, der er refereret i KD (24.05.2012), og som har været pejlemærker i min forkyndelse og sjælesorg i mit møde med mennesker i sorg og nød. Samtidig er jeg bevidst om, at visse dele af det, jeg siger, er blevet så fremmed for vores tid, at det let misforstås. Derfor denne uddybning. Det er mindst af alt et forsøg på at retfærdiggøre en massemorders afskyelige handlinger eller bortforklare ofrenes og de efterladtes lidelser. Men et forsøg på at sige det, som er kirkens mandat til mennesker i nød og som måske kan være med til at sætte tingene i perspektiv 1. Gud er den Almægtige, som virker alt Der er en bibelsk grundtanke, som er gennemgående for både Det gamle og Ny Testamente, og som udspringer af troen på Gud som den Almægtige Skaber. Det er, at det er Gud, som virker alt ? selv i syndefaldets verden. Han er både lykkes og ulykkes skaber. Denne pointe er gentaget i Ny Testamente, hvor det er betonet, at Gud udøver sin almagt gennem den opstandne Herre, Jesus Kristus. Mig er givet al magt i Himlen og på Jorden, som det hedder i dåbsbefalingen.  En kristen kan vide sig i Guds almægtige hånd, selv på ulykkens dag, for der er intet sted, der er unddraget hans almagt. I den lutherske tradition har man kaldt dette Guds forsyn. Mange kærnesalmer under den overskrift sætter ord på denne sandhed, og det har været og er en uvurderlig trøst for mennesker i nød og ulykke, at de end ikke i ulykke, lidelse, ondskab og død er unddraget Guds almægtige virke.   2.  Gud vil ikke det onde, men lider med sin skabning Det er også en bibelsk grundtanke, at Gud ikke vil det onde, men at tilværelsen i syndefaldets verden er hærget af Satan, af menneskelig ondskab og af en masse meningsløse begivenheder. Både i Ny Testamente og i Gamle Testamente møder vi en Gud, der lider og græder sammen med mennesket over livets vilkår i verden uden for Paradiset.  Mens den traditionelle teologi fastholder begge grundtanker som en del af menneskelivets paradoks, har den moderne teologi stort set glemt eller fornægtet tanken om Guds forsyn og almagt. I praksis betyder dette syn på Gud, at der er områder af tilværelsen, hvor tilfældighed og meningsløshed råder og hvor Gud ikke er til stede som den, der virker alt, men udelukkende som den, der viser medlidenhed.  I luthersk teologi har man forsøgt at fastholde paradokset og beskrive det ved at sondre mellem Guds egentlige væsen og fremmede væsen eller ved at sondre mellem Guds oprindelige vilje og Guds tilladte vilje. 3.  Gud kan bruge det, som i sig selv er ondt, til at fremme sin plan og vilje En tredje bibelsk grundtanke er, at det, som i sig selv er grusomt og meningsløst, i Guds suveræne virke kan fremme hans plan og vilje. Den livserfarne Josef siger til sine brødre: I tænkte ondt mod mig, men Gud vendte det til det gode.  Både Guds godhed og Guds strenghed, sådan som vi møder den i vores sammensatte menneskeliv, har det formål at omvende os og knytte os til vores skaber. Tårnet i Siloa eller Pilatus? massakre af nogle uskyldige jøder (Lukas 13) er i Jesu forkyndelse en advarende påmindelse til sin samtid om, at mennesket er skyldigt over for sin skaber og har brug for at omvende sig. Tankemæssigt er det uforståeligt, at Kristus, som har al magt i Himlen og på Jorden, gav en massemorder liv og ånde og kræfter til at gennemføre sit onde foretagende.  Når lidelse og ondskab rammer os selv, må vi omsætte det til tvivl, klage og spørgsmål til Gud. Men for at vi i vores sorg ikke skal lukke os om os selv har vi brug for at hæve os og se vores livsvilkår i lyset af Guds forsyn og Guds suveræne virke. Kan vi ikke selv gøre den bevægelse, kan vi måske låne ord og tanker fra Salmebogens salmer og bønner om Guds forsyn (Læs f.x. DDS 16: O Gud fornuften fatter ej, dit forsyns skjulte nåde ) Børge Haahr Andersen Børge Haahr Andersen Thu, 24 May 2012 13:24:09 +0100 http://www.etik.dk/artikel/463371:Kultur-og-etik--Omstridt-Breivik-teater-kommer-til-Aarhus?rss Teaterstykket om den norske massemorder Anders Behring Breiviks manifest kommer også til Aarhus, fortæller DR Østjylland. Fra 29. november 2012 vil Teater Katapult have det omstridte og kritiserede st… Kristeligt Dagblad - Kultur Wed, 23 May 2012 09:02:00 +0100 http://www.etik.dk/artikel/463371:Kultur-og-etik--Omstridt-Breivik-teater-kommer-til-Aarhus?rss Teaterstykket om den norske massemorder Anders Behring Breiviks manifest kommer også til Aarhus, fortæller DR Østjylland. Fra 29. november 2012 vil Teater Katapult have det omstridte og kritiserede st… Kristeligt Dagblad - Kultur Wed, 23 May 2012 09:02:00 +0100 http://www.information.dk/301206 Jeg er vokset op med affaldssortering. I køkkenet havde vi ni forskellige beholdere: metal, papir, pap, kompost, køkkenaffald, hård plast, blød plast, brændbart, plast, og hvis der var noget, der røg i den forkerte, fik min far et flip. Weekenderne blev brugt til at køre med trailer ud til genbrugsstationen (ja, jeg er fra Jylland), og i baghaven havde vi en kompostbunke, der var så stor og så centralt placeret, at den blev blikfang for hele villavejen. Det var, som om vi havde en kompost med have og ikke en have med kompost. Nyheder fra information.dk | information.dk Fri, 18 May 2012 19:30:08 +0100 http://www.information.dk/301206 Jeg er vokset op med affaldssortering. I køkkenet havde vi ni forskellige beholdere: metal, papir, pap, kompost, køkkenaffald, hård plast, blød plast, brændbart, plast, og hvis der var noget, der røg i den forkerte, fik min far et flip. Weekenderne blev brugt til at køre med trailer ud til genbrugsstationen (ja, jeg er fra Jylland), og i baghaven havde vi en kompostbunke, der var så stor og så centralt placeret, at den blev blikfang for hele villavejen. Det var, som om vi havde en kompost med have og ikke en have med kompost. Nyheder fra information.dk | information.dk Fri, 18 May 2012 19:30:08 +0100 http://liberator.dk/demokrati-modarbejder-menneskets-vaerdier I lørdagens udgave af Berlingske var der et glimrende interview med den bogaktuelle Jonathan Haidt. Her kommer han med nogle klare pointer om, hvorfor venstrefløjen har gang i et håbløst projekt, fordi de ikke anerkender, hvordan mennesker i virkeligheden er. Han nævner fem grundværdier, som er vigtige for mange mennesker: omsorg over for lidelse, retfærdighed, [...] Hans Jonas Hansen Liberator Wed, 16 May 2012 17:02:05 +0100 http://liberator.dk/demokrati-modarbejder-menneskets-vaerdier I lørdagens udgave af Berlingske var der et glimrende interview med den bogaktuelle Jonathan Haidt. Her kommer han med nogle klare pointer om, hvorfor venstrefløjen har gang i et håbløst projekt, fordi de ikke anerkender, hvordan mennesker i virkeligheden er. Han nævner fem grundværdier, som er vigtige for mange mennesker: omsorg over for lidelse, retfærdighed, [...] Hans Jonas Hansen Liberator Wed, 16 May 2012 17:02:05 +0100 http://qolyehudi.wordpress.com/2012/05/16/stat-og-kirke/ qolyehudi Qol Yehudi - En jødisk stemme Wed, 16 May 2012 10:58:21 +0100 http://folkekirkeinfo.dk/2012/05/14/en-baeredygtig-fremtid-med-gron-vaekst/ Jo mere mennesket magter, des mere synes der at være behov for etiske overvejelser. Således også i forhold til miljø og energi, hvor Århus Stift med nedsættelsen af et stiftsudvalg har sat særlig fokus på dette Bo Grünberger Folkekirkeinfo Mon, 14 May 2012 11:20:15 +0100 http://journalisten.dk/b-der-vil-kun-g-ud-over-de-sm-net-medier I onsdags drog jeg ind til Christiansborg for at være tilskuer til Kultur- og Retsudvalgenes høring om medieansvar. læs mere Ernst Poulsen Nyheder fra Journalisten.dk Fri, 11 May 2012 15:59:13 +0100 http://journalisten.dk/kendelse-fra-pressen-vnet-p-forsiden-af-ekstra-bladet »Pressenævnet kritiserer Ekstra Bladet«, står der i dag på forsiden af Ekstra Bladet, der inde i avisen har afsat en halv side til to kendelser fra nævnet. læs mere Jakob Albrecht Nyheder fra Journalisten.dk Fri, 11 May 2012 10:26:25 +0100 http://ullatn.eftertanke.dk/2012/05/11/samfundspolitisk-regulering-af-etik-og-graenser%e2%80%a6/ Det vil altid være problematisk, hvis man fra samfundets side begynder at lovgive om en kollektiv standard for personlig etik og grænser. Det bliver et kollektivt kompromis baseret på en form for kollektiv moral. Personlig etik og grænser er tæt knyttet sammen med personlig integritet ? og det enkelte individs selvbestemmelse på det personlige og [...] Ulla Thorup Nielsen Ullas Vinkler... Fri, 11 May 2012 07:24:33 +0100 http://ullatn.eftertanke.dk/2012/05/11/samfundspolitisk-regulering-af-etik-og-graenser%e2%80%a6/ Det vil altid være problematisk, hvis man fra samfundets side begynder at lovgive om en kollektiv standard for personlig etik og grænser. Det bliver et kollektivt kompromis baseret på en form for kollektiv moral. Personlig etik og grænser er tæt knyttet sammen med personlig integritet ? og det enkelte individs selvbestemmelse på det personlige og [...] Ulla Thorup Nielsen Ullas Vinkler... Fri, 11 May 2012 07:24:33 +0100 http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2012/05/09/er-en-konservativ-teknologikritik-mulig/ I mit seneste indlæg opstillede jeg en række dilemmaer, der er knyttet til især bioteknologiens muligheder ? og risici, herunder kloning og eugenik: en art genetisk ingeniørkunst, hvor genetiske forandringer risikerer at blive nedarvet til kommende generationer. Det sker alt sammen under den progressive parole: vi forbedrer mennesket og dets livsbetingelser ? og i alliance med industrien, bl.a. indenfor neurofarmakologi, der har stærke interesser i at sælge produkter, der lover konstant optimering, evig lykke, det perfekte barn, ja, udødelighed. Men den konservative teknologikritik stiller spørgsmålet: hvad nu hvis teknologien ikke hjælper, men i stedet binder mennesket i en ny tvang? Dette dilemma har at gøre med, at videnskaben ikke kan begrænse sig selv, simpelthen fordi den ingen grænser kender. Hvad der KAN gøres, SKAL gøres. Tilsvarende er det vanskeligt at forestille sig, at patienter af sig selv styrer og begrænser deres behov for nye midler til ?helbredelse?. Francis Fukuyama er en skarp kritiker af den bioteknologiske udvikling i bogen med den sigende titel ?Our Posthuman Future? ? vores postmenneskelige fremtid. Fukuyama er ham med tesen om historiens afslutning, som vi har nået, fordi liberalt demokrati ikke har nogen alvorlige konkurrenter. Dog mener Fukuyama selv, at netop videnskaben og især bioteknologien faktisk udgør den største trussel imod liberalt demokrati. Hvorfor? Ganske enkelt fordi bioteknologien udgør en trussel mod selve den menneskelige natur og den tilhørende ide om værdighed, der udgør kernen i et liberalt demokrati. Fordi videnskabens udvikling ikke er slut, er historien det heller ikke. Af samme grund bør stater regulere teknologien og standse eller bare hæmme udviklingen. Men det er svært at se, hvordan det kan ske effektivt. Deri det konservative dilemma. I den moderne tidsalder vi lever i, har den progressive ? fremskridtsvenlige ? liberalisme i bred forstand sejret. I dag er vi alle moderne, godt og vel. Bioteknologien er en frugt af moderniteten, og hvorfor skulle vi ophøre med at æde af den forbudne frugt, når nu vi lystigt æder af alle andre af modernitetens mange frugter ? de liberale og materielle goder, vores rettigheder og vores velstand ? i det mindste i Vesten. Vi kan vanskeligt påkalde os et betydningsfuldt, a-moderne eller anti-moderne værdigrundlag, der er i stand til at fortælle os, hvorfor og hvordan udviklingen skal standses. Religionen har tidligere udgjort modernitetens korrektiv, men den har ingen bred indflydelse i dag, om end den muligvis kan revitaliseres. Man kan i stedet henvise til ideen om en evig og almen menneskelig natur. Menneskets indre natur og de behov, der udgør menneskets artskendetegn, er ikke moderne; fortalerne opfatter netop naturen som en essens (modstanderne reducerer i stedet naturen til en konstruktion). Ved at appellere til naturen bygger man bro mellem metafysik og etik: Fra naturens hånd gives der så at sige gode og dårlige måder at leve på. Til naturen hører en særlig etik; men det er, hvad modstanderne kalder en naturalistisk fejlslutning: Man kan ikke slutte fra ?er? til ?bør?. Til samme klasse af argumenter hører naturretten, der begrunder den retmæssige opfyldelse af menneskets behov i samme almene indre natur. Problemet er imidlertid, at naturretten er en skøge, som den berømte retsfilosof Alf Ross sagde: Den sover med hvem som helst, der påkalder den. Liberalister, konservative, kommunister, kristne og islamister m.fl. taler alle ? i hvert fald om en slags ? naturlige rettigheder, altså om det, der er i naturens orden. Og historisk er mange ting, som f.eks. slaveri, blevet forfægtet som en naturlig værdi. Og hvordan kender vi i det hele taget de naturlige behov? For en stor dels vedkommende kender vi dem kun i en indirekte forstand, nemlig som afledte fra de kulturelle aktiviteter, de er forbundet med. Også moderne evolutionsbiologi taler positivt om menneskets natur, og den har, som f.eks. hos filosoffen Steven Pinker, meget at tilbyde. Men det helt store problem er, at bioteknologien enten afviser eksistensen af en fastlagt menneskenatur, en indre natur ? eller den ønsker at omforme naturen. Bioteknologien stræber med andre ord mod at ændre eller helt fjerne selve det menneskelige eksistensvilkår. Hvorfor er det nu et problem? Det korte svar er, at store ændringer altid vil skabe negative konsekvenser, der ikke var tilsigtede eller forudsete. Bare tænk på muligheden for at forlænge livet: Konsekvensen vil blive overbefolkning. Hvad med ressourcerne? Vil der udbryde nye krige eller terror? Hvad med arbejdsløsheden? Og forskellene mellem dem, der har råd til teknologien og alle de andre? Osv., osv. Genetisk ingeniørkunst vil ændre ved alt det fundamentale i tilværelsen. Historiske erfaringer, der er overleveret gennem trial and error, hvor fejl løbende er blevet korrigeret, vil blive udvisket, tavlen vil være ren, og man vil starte forfra med uoverskuelige konsekvenser. Selve ideen om menneskets værdighed ? der hænger intimt sammen med elementære forhold som fødsel, aldring og død ? vil blive forandret til ukendelighed. Allerede Nietzsche talte om, at selve tilværelsens tragiske dimension, som er med til at gøre mennesker menneskelige, vil blive afskaffet af den nye form for anti-humanistiske nyttetænkning. Det, der med et tungt ord kaldes skæbne, vil miste sin betydning. Tilbage til det konservative dilemma: Hvordan standser man udviklingen, når vi nu i øvrigt omfavner moderniteten, herunder teknologien. At appellere til naturen er at appellere til noget før- eller endda a-moderne. Til trods for alle de problemer, vi skrider ud i, hvis vi henviser til en menneskenatur, så synes det at være den nok bedste mulighed, vi har. For vi har brug for noget i vores moderne tilværelse, f.eks. en ide om værdighed, der forbyder at reducere mennesket til en genstand for påvirkning, behandling og manipulation, altså noget, der gør det muligt at bevare de vundne liberale goder, men som ikke desto mindre er uforeneligt med moderniteten selv. Lidt på samme måde som man kan argumentere for, at kristendommen leverer de værdier, dyder og normer, som et frit og stabilt, moderne og demokratisk samfund afhænger af ? men som er af før-liberal, før-demokratisk og før-moderne art og i øvrigt er intrinsiske, dvs. opfattes som værdifulde i sig selv og ikke blot ses som instrumenter for at opnå noget andet (man tror ? hvis man tror ? ikke på Kristus, fordi det skaber et demokratisk samfund). De fleste i dag er dog alt for moderne til at acceptere f.eks. pavens religiøse påbud; de er for samtidige til at bekende sig til antikkens filosofiske naturbegreb; og de er for videnskabelige til at tro på kunstens apokalyptiske fortællinger modus Huxleys Fagre nye verden. Desuden er teknologikritikere oppe imod stærke interesser indenfor industrien, politikere er for forvirrede til at kunne enes om en fælles vej, og sidst men ikke mindst er den indre motor i videnskaben for mægtig. Igen: Hvad der KAN gøres, SKAL gøres. Stort set alle forsvarer videnskabens autonomi: Videnskaben må ikke underkastes ydre krav i form af politik, filosofi, teologi osv. Videnskaben har sine egne love, der skal respekteres. Vi, dvs. de konservative iblandt os, kan udmærket vælge at stige af toget ? men toget fortsætter fremad. Hvad der er fornøden, er netop bredt og selvfølgeligt accepterede ikke-moderne værdier for at bremse udviklingen, samtidig med at vi bevarer de liberale goder i moderniteten. Det er, som man siger, lettere sagt end gjort. ?Kun en gud kan redde os?, sagde Heidegger. Kasper Støvring Kulturkamp Wed, 09 May 2012 14:49:53 +0100 http://ullatn.eftertanke.dk/2012/05/08/handicappede-skal-ikke-misbruges-i-prostitutionsdebatten/ Der er en del plat argumentation i prostitutionsdebatten. At prostitution er noget, nogen handicappede kan have glæde af ? er et argument, som, jeg synes, er under lavmålet. Prostitution er jo ikke en alternativ behandlingsform. Og der skulle da meget nødig være nogle progressive pædagoger, der får den “geniale” ide ? at begynde at opfatte [...] Ulla Thorup Nielsen Ullas Vinkler... Tue, 08 May 2012 07:30:11 +0100 http://ullatn.eftertanke.dk/2012/05/08/handicappede-skal-ikke-misbruges-i-prostitutionsdebatten/ Der er en del plat argumentation i prostitutionsdebatten. At prostitution er noget, nogen handicappede kan have glæde af ? er et argument, som, jeg synes, er under lavmålet. Prostitution er jo ikke en alternativ behandlingsform. Og der skulle da meget nødig være nogle progressive pædagoger, der får den “geniale” ide ? at begynde at opfatte [...] Ulla Thorup Nielsen Ullas Vinkler... Tue, 08 May 2012 07:30:11 +0100 http://www.etik.dk/artikel/460777:Reklamer-og-etik--Ombudsmaend-kraever-styr-paa-Facebook-reklamer?rss Forbrugerombudsmændene i Sverige, Danmark, Norge, Finland, Island og på Færøerne har gennemført en fælles undersøgelse af, hvordan erhvervsdrivende markedsfører sig via sociale medier. De slår fast, a… Kristeligt Dagblad - Kristeligt Dagblad - Alle nyheder Thu, 03 May 2012 10:41:00 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/what2012/~3/ZWxdU6ZPD2w/ Den amerikanske dollar styrkes tirsdag en anelse over for yen, mens euro styrkes marginalt over for den amerikanske valuta. Højere forventninger til den amerikanske økonomi er med til a …See more here: Valuta: Dollar styrkes før jobtal administrator What!? Wed, 02 May 2012 05:26:04 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/what2012/~3/ex90zER27VE/ En gennemførelse af EU’s nye kapitalkrav til bankerne er en af de helt afgørende brikker, der skal lægges for at få tilliden og dermed væksten tilbage til Europa. Sådan lyder budskabet …Read the rest here: Vestager: Kapitalkrav er afgørende for væksten administrator What!? Tue, 01 May 2012 19:11:00 +0100 http://journalisten.dk/krab-idiotisk-at-domme-egne-medlemmer Dansk Journalistforbunds høring om medieetik bød på skarpe skud fra både chefredaktører og mediebrugere. Søren Pind opfordrede til, at Dansk Journalistforbund opretter et etisk råd, der kan smide medlemmer ud. læs mere Søren Frandsen Nyheder fra Journalisten.dk Tue, 01 May 2012 14:57:01 +0100 http://dorlandmind.wordpress.com/2012/04/30/synd-fra-nu-af-ikke-mere/ Lars Dynamics of my Mind Tue, 01 May 2012 00:42:39 +0100 http://journalisten.dk/svenskere-nordmaend-staar-stejlt-kildebeskyttelsen 38 procent af danske journalister mener, at Ekstra Bladet gjorde det rette, da de brød en spindoktors kildebeskyttelse i efteråret, viser stor undersøgelse. Kun 12 procent af svensken og 21 procent i Norge er enige. DJ noterer sig, at flertallet dog er imod avisens beslutning i alle tre lande. læs mere Søren Frandsen Nyheder fra Journalisten.dk Mon, 30 Apr 2012 13:50:24 +0100