De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et filmanmeldelser http://www.overskrift.dk Tue, 22 May 2012 01:01:17 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://www.cautious.dk/?p=2682 Eric Kripke og J.J. Abrams er gået sammen om at lave en ny tv-serie der får premiere på amerikansk tv til efteråret. OMG! Spørg da lige om den serie skal ses i samme øjeblik den kører over skærmen, hvis muligt! Serien hedder Revolution og blev endeligt præsenteret i sidste uge. Den blander fint de genrer og ting som de herre allerede er kendt og elsket for, nemlig det fremtidige, kærligheden, venskabet og dramaet. Som traileren viser ret godt, starter serien med at jorden ødelægges af en form for katastrofe og flere år senere er alle former for elektricitet forsvundet fra vores verden. Storbyer er vokset til i planter og vild natur og vi er sat hundrede af år tilbage i tiden. Serien følger dernæst en ung kvinde, hvis familie tilsyneladende ligger inde med en viden der kan forklare hvorfor jorden i første omgang ændrede sig og katastrofen indtraf – Og om der kan rettes op på det igen. … Og hey: Billy Burke er med. Eeyorenyk Cautious.dk Mon, 21 May 2012 20:17:36 +0100 http://pennefoereren.wordpress.com/2012/05/04/farvel-pissemyrer/ Jeg har lige kastet en posefuld blandede sommerblomsterfrø ned i et halvtomt bed i haven. I virkeligheden kan jeg slet ikke tåle alt det grønne, der kommer frem alle vejne i disse dage, og min næse løber, øjnene klør og … Læs resten → AB Fra hovede til pen Fri, 04 May 2012 20:55:59 +0100 http://station10.dk/?p=2036 Filmen ‘Titanic’ er en repremiere på den storsælgende helaftensfilm. Den 10. april 1912 begynder luksuslineren, Titanic, sin jomfrurejse fra Southampton. Alle samfundslag er repræsenteret på det synkefrie skib fra den unge og kække Jack Dawson (Leonardo DiCaprio), der har vundet sin billet i et spil kort, til den elegante og reserverede Rose DeWitt Bukater (Kate Winslet), der rejser på 1. klasse med sin rige familie. Det uundgåelige møde mellem de to modpoler ender med ægte kærlighed, imens skibet langsomt men sikkert nærmer sig det skæbnesvangre isbjerg. I april er det 100 år siden skibets forlis, og det markeres i biograferne med en repremiere på kærlighedshistorien i 3D. Filmen er siden 1997 blevet betegnet som vor tids ‘Borte med blæsten’ (1939), og den vandt intet mindre end 11 Oscars og gjorde desuden Leonardo DiCaprio og Kate Winslet til Hollywoods største stjerner. ‘Titanic’ er den næstmest indtjenende film i verdenshistorien kun overgået af James Camerons egen ‘Avatar’ fra 2009.   Filmen i sig selv er fantastisk, smuk og rørende. 3D effekterne ser man næsten ikke da de er lavet på en utrolig flot måde som smelter sammen med filmen og gør billederne endnu flottere. Om det var nødvendigt tror jeg ikke, men det gør bestemt ikke filmen dårligere og jeg ville ikke have undværet dem. Selvom man nok allerede har set Titanic så skal man bestemt tage en smut forbi biografen og se den igen på det store lærrede!   5 ud af 6 Af Mathias Nesgaard & Stine Adelskov.    else Station 10 Wed, 11 Apr 2012 13:21:00 +0100 http://www.cautious.dk/?p=2193 Tara er så genert overfor alle, at hun ikke engang kan skrive et ord på tavlen i klassen. Hun kan heller ikke sætte sig op imod skolens snobbede piger eller tale til den fyr hun har været forelsket i siden “for altid”. Men hun har en hemmelighed; trods sin generthed er hun Radio Rebel – Pigen med sit eget radioprogram som alle lytter til, uvidende om hvem hun er. Da Taras stedfar, der ejer SLAM radiostationen, opdager hvem hun er, flytter Tara sit program fra sit værelse derhjemme til radiostationens studie, for at lave live shows alle dage kl. 7. Men pludselig er det ikke kun nogle elever der lytter til hende, det bliver en hel skole og en hel by. Tara bliver stemmen for en hel nation af skoleelever, og inspirerer andre til at ændre deres liv til det bedre. Kan Tara også ændre sit eget liv? Og samtidig holde sit alter ego hemmelig? Det her er endnu én af de film som jeg nok aldrig var stødt på, hvis ikke det var for internettet. Det er heller ikke fordi den er spækket med kendte skuespillere og store stjerner, så jeg tvivler på at vi vil se den herhjemme. Men den er ret sød. Og da jeg fandt ud af at Debby Ryan havde rollen som den generte pige Tara måtte den ses. Debby Ryan holder jeg nemlig ganske meget af. Men hun er så også den eneste på rollelisten som jeg overhovedet kender. Debby Ryan gør det flot som Tara. Hun har et udseende og en naturlig sødme i sit spil der gør hende svær at caste til de mere snobbede eller overlegne roller, men hun passer perfekt ind i kategorien, hvor hun skal være den søde, generte og lidt stille pige. Med mere mellem ørerne end der kommer ud af hendes mund. Jeg synes i det hele taget at Debby Ryan er svær ikke at holde af i sine roller. Sarena Parmar spiller Taras bedste veninde Audrey, mens Adam DiMarco er Taras store forelskelse, Gavin. Andre skuespillere, på teenagesiden tæller Merritt Patterson, Allie Bertram, Iain Belcher og Rowen Kahn. Og de gør der såmænd fint nok. Jeg må indrømme at inden af dem fangede mig nær så meget som Debby Ryan, men de gør det fint og troværdigt nok i forhold til deres roller. Jeg synes man har formået at caste de rigtige skuespillere til at spille en bestemt personlighed, men længere er den heller ikke rigtig. Kigger man på de forskellige skuespilleres historie, så er der heller ikke mange af dem, der har andet end småroller bag sig. Der var dog et par af de lidt ældre der skar sig lidt igennem mængden af “fine” roller. Mercedes de la Zerda som Taras assistent og ven på SLAM, Cami, kom jeg til at holde ret meget af undervejs, fordi hun passer perfekt til den søde, sjove og energiske DJ. Samtidig strålede hun også af en vis sødme og troværdighed i sine forsøg på at hjælpe Tara af med hendes generthed. Martin Cummins har rollen som Taras stedfar, Rob, som godt nok ikke er særlig meget med i filmen, men som jeg alligevel også synes markerede sig grundigt. Jeg synes ofte at film der portrættere en stedforælder, hænger fast i enten “de onde erstatninger” for de rigtige forældre eller også bare lader dem være en biperson der står i baggrunden af familiens køkken i en enkelt scene. Her synes jeg at director Peter Howitt gjorde et fint arbejde med at få Martin Cummins lidt mere i forgrunden, hvor han havde en betydning, men uden at det blev for romantisk og sukkersødt. Filmen er en sød film, der stadig vil hænge fast i teenager-katagorien, for de fleste af stjernerne er kun i begyndelsen af tyverne og filmen er lavet så let at teenagetøserne kan være med på den, en fredag aften med puder, dyner og slik. Men det synes jeg er helt fint. Det er en sød film, med et par søde historier og overvejelser i sig. Det er en god underholdning på halvanden time og en film man kan smile igennem og måske fælde en lille glædestårer til. Den vinder ikke en Oscar eller de helt store priser måske … Og gudskelov for det, næsten. For filmen er helt fin som den er. Se den til en hyggelig aften, alene eller med dine veninder. Og få en god underholdning og en hyggelig historie med søde Debby Ryan i spidsen. Eeyorenyk Cautious.dk Mon, 09 Apr 2012 19:45:15 +0100 http://www.fantasyboger.com/anmeldelse-the-hunger-games-dodsspillet/ Titel: The Hunger Games Forfatter: Suzanne Collins Instruktør: Gary Ross Premiere: 2012 Alder: Unge / voksne Hovedrolleindehavere: Jennifer Lawrence, Josh Hutcherson På IMDB: Læs om The Hunger Games på IMDB Karakter ★★★★★ The Hunger Games er oprindeligt udgivet som roman af Suzanne Collins i 2008. Historien følger den 16-årige Katniss Everdeen, der lever i en postapokalyptisk verden på det kontinent, som engang hed Nordamerika. Katniss og hendes familie har hjemme i distrikt nummer 12 ud af de 12 distrikter, som omgiver storbyen med det meget urbane navn ?The Capitol?. The Capitol er i modsætning til distrikterne et højteknologisk samfund med en høj levestandard, der lever af de råstoffer, som beboerne i distrikterne producerer. For mange år siden gjorde distrikterne oprør mod The Capitol, men led nederlag, og lige siden har hvert distrikt været tvunget til en gang om året at levere to unge mennesker mellem 12 og 18 år til ?The Hunger Games?. The Hunger Games (dødsspillet på dansk) er et gameshow, hvor de 24 unge mennesker fra distrikterne med livet som indsats konkurrerer om at være last man standing og dermed vinder af showet. Det kan lyde simpelt og brutalt, men historien har faktisk en dybere mening med galskaben, idet gameshowet ?The Hunger Games? dels har til formål at minde distrikterne om deres nederlag til ?The Capitol?, samtidig med at det på bedste manipulerende vis åbner en mulighed for, at beboerne i de tolv distrikter kan kanalisere al deres opsparede frustration ud i en håbefuld katarsisoplevelse, mens de følger den kamp på liv og død, der foregår imellem de unge mennesker i showet. Selvsamme frustration undgår dermed at blive rettet mod ?The Capitol?. En win-win situation for byboerne, for hvem showet er en anledning til megen morskab og væddemål om udfaldet. En visuelt veludført oplevelse Gary Ross? vellykkede filmatisering af The Hunger Games fra 2012 er en visuelt veludført filmoplevelse, der tager sin begyndelse i distrikt 12, hvor vi via en række rystede, håndholdte billeder adskilt af adskillige jumpcuts, der understreger intensiteten, følger udvælgelsen af distrikt 12?s to deltagere til The Hunger Games. Herefter skifter scenen til The Capitol, hvis indbyggere bekender sig til en flamboyant og haute couture inspireret garderobe, som leder tankerne hen på Luc Bessons Det femte element fra 1997 ? herunder i særlig grad Gary Oldmans fænomonale og affekterede skurkekarakter, Jean-Baptiste Emanuel Zorg. Men det er en anden snak, så den lader vi ligge her. Efter at have gennemgået et kort træningsforløb, der i filmen i høj grad bliver brugt til at lade seeren stifte bekendtskab med storbyen og dens fløjsklædte jernnæve-mentalitet, bliver de 24 unge mennesker sluppet løs i en arena på nogle kvadratkilometer, hvor de skal kæmpe til døden. Inden da er Katniss og Peeta Mellark ? begge fra distrikt 12 ? blevet instrueret i spillets præmisser af tre tilknyttede personlige trænere / assistenter. Den ene spilles af Woody Harrelson, som faktisk gør det udmærket, men hvis karakter alligevel er et af filmens minusser, idet han lidt for brat forvandles fra ligeglad bystander til dedikeret supporter af Katniss, hvilket virker temmelig utroværdigt. En god historie og en opfindsom præmis Alt i alt er ?The Hunger Games? dog en rigtig vellykket film, der kan ses af såvel voksne som teenagere. Historien er fundamentalt spændende, men indeholder ud over det umiddelbare niveau, som handler om de godes kamp mod de onde, også en kritik af hele realityfænomenet, hvor vi som menneskehed har fundet en ny måde at få tilfredsstillet vores begær efter at løfte naboens dyne og overskride samfundets og vores egne normer og grænser per stedfortræder. Kun må jeg beklage, at Katniss ikke for alvor sættes i en situation, hvor hun tvinges til at overskride sine egne moralske grænser, hvilket ellers er hele pointen med mange af tidens realityshows, som fx Paradise Hotel og Kongerne af Marielyst. Dette svækker i nogen grad kritikken af realityfænomenet, som dermed ifølge undertegnedes opfattelse kommer til at leve i mere rendyrket form i en film som fx den japanske Battle Royale fra år 2000. Selvom det er ærgerligt, at historien således viger tilbage fra at tage det sidste og afgørende skridt i sin kritik af realityfænomenet, ændrer det ikke ved, at der basalt set er tale om en rigtig god og spændende historie, som Gary Ross på yderst fornuftig vis har omsat til levende billeder med godt skuespil af både Jennifer Lawrence og Josh Hutcherson. Og da der jo oprindeligt er tale om en ungdomsroman, er det heller ikke sikkert, at realitykritikken har været Suzanne Collins’ primære formål. Under alle omstændigheder bør du skynde dig ind at se filmen. Det er en af dem, der skal opleves på det store lærred. Noget at tilføje? Smid en kommentar i feltet nedenfor. Sven FantasyBøger Wed, 04 Apr 2012 02:02:55 +0100 http://www.fantasyboger.com/anmeldelse-the-hunger-games-dodsspillet/ Titel: The Hunger Games Forfatter: Suzanne Collins Instruktør: Gary Ross Premiere: 2012 Alder: Unge / voksne Hovedrolleindehavere: Jennifer Lawrence, Josh Hutcherson På IMDB: Læs om The Hunger Games på IMDB Karakter ★★★★★ The Hunger Games er oprindeligt udgivet som roman af Suzanne Collins i 2008. Historien følger den 16-årige Katniss Everdeen, der lever i en postapokalyptisk verden på det kontinent, som engang hed Nordamerika. Katniss og hendes familie har hjemme i distrikt nummer 12 ud af de 12 distrikter, som omgiver storbyen med det meget urbane navn ?The Capitol?. The Capitol er i modsætning til distrikterne et højteknologisk samfund med en høj levestandard, der lever af de råstoffer, som beboerne i distrikterne producerer. For mange år siden gjorde distrikterne oprør mod The Capitol, men led nederlag, og lige siden har hvert distrikt været tvunget til en gang om året at levere to unge mennesker mellem 12 og 18 år til ?The Hunger Games?. The Hunger Games (dødsspillet på dansk) er et gameshow, hvor de 24 unge mennesker fra distrikterne med livet som indsats konkurrerer om at være last man standing og dermed vinder af showet. Det kan lyde simpelt og brutalt, men historien har faktisk en dybere mening med galskaben, idet gameshowet ?The Hunger Games? dels har til formål at minde distrikterne om deres nederlag til ?The Capitol?, samtidig med at det på bedste manipulerende vis åbner en mulighed for, at beboerne i de tolv distrikter kan kanalisere al deres opsparede frustration ud i en håbefuld katarsisoplevelse, mens de følger den kamp på liv og død, der foregår imellem de unge mennesker i showet. Selvsamme frustration undgår dermed at blive rettet mod ?The Capitol?. En win-win situation for byboerne, for hvem showet er en anledning til megen morskab og væddemål om udfaldet. En visuelt veludført oplevelse Gary Ross? vellykkede filmatisering af The Hunger Games fra 2012 er en visuelt veludført filmoplevelse, der tager sin begyndelse i distrikt 12, hvor vi via en række rystede, håndholdte billeder adskilt af adskillige jumpcuts, der understreger intensiteten, følger udvælgelsen af distrikt 12?s to deltagere til The Hunger Games. Herefter skifter scenen til The Capitol, hvis indbyggere bekender sig til en flamboyant og haute couture inspireret garderobe, som leder tankerne hen på Luc Bessons Det femte element fra 1997 ? herunder i særlig grad Gary Oldmans fænomonale og affekterede skurkekarakter, Jean-Baptiste Emanuel Zorg. Men det er en anden snak, så den lader vi ligge her. Efter at have gennemgået et kort træningsforløb, der i filmen i høj grad bliver brugt til at lade seeren stifte bekendtskab med storbyen og dens fløjsklædte jernnæve-mentalitet, bliver de 24 unge mennesker sluppet løs i en arena på nogle kvadratkilometer, hvor de skal kæmpe til døden. Inden da er Katniss og Peeta Mellark ? begge fra distrikt 12 ? blevet instrueret i spillets præmisser af tre tilknyttede personlige trænere / assistenter. Den ene spilles af Woody Harrelson, som faktisk gør det udmærket, men hvis karakter alligevel er et af filmens minusser, idet han lidt for brat forvandles fra ligeglad bystander til dedikeret supporter af Katniss, hvilket virker temmelig utroværdigt. En god historie og en opfindsom præmis Alt i alt er ?The Hunger Games? dog en rigtig vellykket film, der kan ses af såvel voksne som teenagere. Historien er fundamentalt spændende, men indeholder ud over det umiddelbare niveau, som handler om de godes kamp mod de onde, også en kritik af hele realityfænomenet, hvor vi som menneskehed har fundet en ny måde at få tilfredsstillet vores begær efter at løfte naboens dyne og overskride samfundets og vores egne normer og grænser per stedfortræder. Kun må jeg beklage, at Katniss ikke for alvor sættes i en situation, hvor hun tvinges til at overskride sine egne moralske grænser, hvilket ellers er hele pointen med mange af tidens realityshows, som fx Paradise Hotel og Kongerne af Marielyst. Dette svækker i nogen grad kritikken af realityfænomenet, som dermed ifølge undertegnedes opfattelse kommer til at leve i mere rendyrket form i en film som fx den japanske Battle Royale fra år 2000. Selvom det er ærgerligt, at historien således viger tilbage fra at tage det sidste og afgørende skridt i sin kritik af realityfænomenet, ændrer det ikke ved, at der basalt set er tale om en rigtig god og spændende historie, som Gary Ross på yderst fornuftig vis har omsat til levende billeder med godt skuespil af både Jennifer Lawrence og Josh Hutcherson. Og da der jo oprindeligt er tale om en ungdomsroman, er det heller ikke sikkert, at realitykritikken har været Suzanne Collins’ primære formål. Under alle omstændigheder bør du skynde dig ind at se filmen. Det er en af dem, der skal opleves på det store lærred. Noget at tilføje? Smid en kommentar i feltet nedenfor. Sven FantasyBøger Wed, 04 Apr 2012 02:02:55 +0100 http://station10.dk/?p=2019 ?Piraterne – 3D? I animationsfilmen ‘Piraterne!’ vil en ægte pirat gerne være frygtet på de syv verdenshave. Men det er ikke ligefrem tilfældet for den såkaldte Piratkaptajn fra Blood Island. Han er tværtimod alt for flink og hverken blodtørstig eller gemen som sine kollegaer, der bl.a. tæller ærkefjenderne Black Bellamy og Nådesløse Liz. Alligevel sætter Piratkaptajnen alle sejl ind for at blive kåret som Årets Pirat i den anerkendte konkurrence for søstærke ledere af sørøverskibe. Det er den tredje claymation-spillefilm (detaljerede modellervoksfilm) fra Aardman Animations efter ‘Flugten fra hønsegården’ (2000) og ‘Walter og Trofast – Det Store Grøntsagskup’ (2005). Det er lidt som om filmen ikke rigtig ved hvilken målgruppe den har, er det en ungdomsfilm eller en børnefilm? Den er flot lavet og man griner da også engang imellem, men historien halter og bliver hurtigt kedelig. 2 ud af 6 stjerner Af Mathias Nesgaard else Station 10 Wed, 28 Mar 2012 14:57:42 +0100 http://www.cautious.dk/?p=1874 Landet Panem er fremtidens udgave af vor tids nordamerika. Inddelt i 12 distrikter holdes befolkningen i skak til kun at være dér hvor de er født til at være og ikke stille spørgsmål – En livsstil der slås fast med syvtommersøm via det årlige Dødsspil; The Hunger Games. Hvert distrikt skal stille med én pige og én dreng, der skal være deltagere i det stort anlagte show, hårdt styret af det mægtige Capitol. 24 deltagere lukkes ind i spillet. Kun én overlevende bliver lukket ud. Da Katniss’ lillesøster udvælges til at deltage, tager Katniss hendes plads i spillet, og sammen med bagersønnen Peeta skal hun kæmpe for sin overlevelse. Men Katniss er en naturlig overlever og har kampånd – Og hun hurtigt bliver hun en lille brik i et langt større spil end hun havde troet. Et spil om ære, overlevelse … Og oprør! Da jeg første gang hørte at man havde castet Jennifer Lawrence (X-men: First Class) som Katniss havde jeg nær givet filmen dødsstødet med det samme. For er der en ung skuespiller der i dén grad har formået at skuffe mig gennem årene, har det været hende. Men min fordom holdt kun lige akkurat til den allerførste plakat blev offentliggjort. Så var jeg solgt. Jennifer Lawrence, iført Dødsspil-uniform og med buen over skulderen? Der er ingen tvivl. Jennifer ér Katniss. Intet mindre. Liam Hemsworth (The Last Song) og Josh Hutcherson (The Kids Are All right) spiller rollerne som henholdsvis Katniss’ barndomsven Gale og Peeta Mellark, den anden Soner fra Distrikt 12. På hver deres måde synes jeg de gør det helt fint. Liam Hemsworth er uden tvivl lige præcis så duksedrengs-agtig som jeg altid har forestillet mig ham og jeg synes Josh Hutcherson gør det fremragende som den lidt generte, men karismatiske Peeta. Lenny Kravitz overraskede mig voldsomt i rollen som Cinna. Jeg elskede ham så absolut fra allerførste sekund, fordi han gav Cinna nøjagtig den glød og fornemmelse af oprør, som man også kender fra bogen. Donald Sutherland som President Snow og Stanley Tucci som Caesar Flickerman er fantastiske! Især sidstnævnte bliver virkelig sminket op efter alle kunstens regler, hold da op! Og så skal vi jo heller ikke glemme Woody Harrelson som den lettere alkoholiserede Haymitch Abernathy. Fantastisk team med et virkelig godt samspil! Rent skuespillermæssigt har jeg absolut intet at udsætte på nogle af dem. Hvilket er usædvanligt, især fordi jeg var ret skeptisk omkring flere af de valg af skuespillere, der blev truffet. Gary Ross har virkelig formået at lave en fantastisk filmatisering af The Hunger Games! Jeg læste en amerikansk anmeldelse, der påstod at filmen var langt bedre lavet end både Twilight og Harry Potter. Førstnævnte sammenligning vil jeg uden tøven gerne gå med til … Jeg synes Twilight er virkelig ringe! Og Harry Potter? Well, jeg er faktisk tilbøjelig til at give anmelderen delvist ret. Hvis vi kun skal se på hvordan man har lavet bogen om og givet den liv på det store lærred, så ja … Så synes jeg faktisk at Gary Ross har formået at lave en bedre filmatisering end det fx blev med Harry Potter og Flammernes Pokal. Hvis vi kun kigger på bog kontra film-elementet. Til gengæld kunne der godt være spillet lidt mere på effekterne synes jeg. The Hunger Games ér trods alt en science-fiction historie og enkelte gange kunne jeg godt have set lidt mere effektarbejde, synes jeg. Alligevel var jeg virkelig imponeret over de effekter der trods alt var. For det var virkelig flot arbejde, både med Cinnas flammer i Katniss’ og Peetas tøj, og i arenaen, hvor naturen ændre sig på få sekunder. Enkelte ting er taget ud. Nogle ting har flyttet sig. Lidt er lavet om. Men jeg synes det var en absolut fantastisk filmatisering af en fantastisk bog. Ikke mindst fordi den også fungerede for dem der ikke har læst bogen. De sidder ikke er og dybt forvirrede eller er gået glip af halvdelen af historien. Det synes jeg er virkelig flot ramt – At man kan gøre begge lejre tilfredse og glade. Én ting jeg dog savnede, var det “spil” der kører mellem Haymitch og Peeta, for at redde Katniss. Det synes jeg aldrig blev helt synligt og det savnede jeg faktisk lidt. Fordi Peetas del af den aftale har en utrolig betydning og siger vældig meget om netop hvad han er parat til for hendes skyld. Det kunne godt have været tydeligere. Eeyorenyk Cautious.dk Tue, 27 Mar 2012 21:02:07 +0100 http://perkov.dk/?p=798&utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=filmanmeldelse-10 The Road: Det her er en meget specielt film, det er bestem ikke en film for mig. Men sidder man en søndag formiddag og skal se en film, og har set alt her på blogget der har fået otte stjerner, så se da den her. I The Road har vores egen Viggo Morgensen hovedrollen som far. Filmen handler kort om en far og sin 12 årige søn der kæmper sig gennem et post-apokalyptisk USA og forsøger at overleve. Filmen er utrolig flot udført og er virkelig troværdig. Gennem hele filmen føler man den trykkede stemning, faren der lure, fare for dræbt og spist af nogle af de få overlevende, selv dø af sult mm. Det negative i filmen er at den har en ret ensartet og i længden monoton stemning, og har som sådan ingen anden handling end de skal overleve. Så en kombination af at være troværdig og kedelig uden handling så får den altså alligevel 7 ud af 10 stjerner, men bestemt ikke en film for mig. Bedømmelse: ★★★★★★★☆☆☆    Johnny English Reborn: Fra det lidt mere triste hjørne til det lidt sjover. Johnny English Reborn er som den første Johnny English, en udemærket underholdningsfilm og det er så det. Tager man ikke filmen for seriøs er den okay. Som alt med Rowan Atkinson er hele filmen dog på grænsen til at være for plat. Man skal altså være forberedt på den er gennemsyret med lettere engelsk humor og så bare nyde den. Enten er man til Johnny English eller så er man ikke. Jeg syntes personlig det er okay, men i begrænsede mængder. Vil sige at det er mere underholdning end det er film, og det er nok det der beskriver filmen bedst. Johnny English er tilbage igen i bedste hjerneløse stil i filmen og filmen selv. God til en dag hvor hjernen skal kobles fra. Bedømmelse: ★★★★★★☆☆☆☆    Coach Carter: Det her er en af de bedre film jeg har set I lang tid. Coach Carter (Samuel L. Jackson) er den nye basket coach på en skole i USA der er fyldt op med dårligt stillede unge. Første dag giver Carter en kontrakt til de unge med en række krav der skal opfyldes. Coach Carter handler altså om kontroverserne og diskussionerne mellem Coach Carter og skolen, spillerne og deres forældre, og så handler den selvfølgelig om bakset, men det er mere en bi ting. Uden at kunne sige hvorfor minder den mig om Finding Forrester med Sean Connery. Filmen er flot udført, gode skuespillere og bestemt en god handling. Et sandt eksempel på hvor lang man kan komme for så lidt, ikke en film med store action scener, effekter eller lignende, ren handling. Bedømmelse: ★★★★★★★★★☆  thp44 Wed, 07 Mar 2012 19:02:56 +0100