De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et filmfestival http://www.overskrift.dk Thu, 26 Apr 2012 23:03:24 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://www.eventuelt.org/?p=22267&utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=pix-i-paradis Still shot fra filmen “Dog tooth” Filmfestivalen CPH PIX er skudt i gang med filmvisning i Øst for Paradis Overraskende og underholdende, pirrende og provokerende. Den årlige filmfestival CPH PIX er i fuld gang og hold nu fast; Københavnerne har også skænket Aarhus en tanke og ladet os smage en bid af festlighederne med en perlerække af film, der bliver vist på Øst for Paradis frem til den 29. april. Og tak for det! CPH PIX lover unikke filmoplevelser fundet ude og omkring i den store vide verden. Film som ikke normalvis bliver lukket ind i din lokale CinemaxX. Film med kant, sjæl og finurlighed. Kort sagt: film, som ikke blot forlader dig, når rulleteksterne slutter og lyset tændes. Film, der holder! Tag i Øst for Paradis og få en anderledes filmoplevelse. Du kan sågar opleve en snigpremiere eller to! Hvad: PIX i Paradis, CPH PIX filmfestival Hvor: Øst for Paradis Hvornår: 23.-29. april Links: Læs mere om CPH PIX på her eller find dem på facebook her. Se programmet for PIX i Paradis på Øst for Paradis´hjemmeside her under events. Nanna Heiring Juelsbo EVENTUELT.ORG Thu, 26 Apr 2012 15:46:30 +0100 http://sermitsiaq.ag/node/124494 Den grønlandske filmfestival i Berlin er startet. Sermitsiaq.AG er med på festivalen, hvor vi løbende rapporterer fra admin Wed, 25 Apr 2012 14:41:15 +0100 http://sermitsiaq.ag/node/124494 Den grønlandske filmfestival i Berlin er startet. Sermitsiaq.AG er med på festivalen, hvor vi løbende rapporterer fra admin Wed, 25 Apr 2012 14:41:15 +0100 http://proudmagazine.dk/fringe-en-konfettikanon-af-queerkultur/ af Freja Mannov OlesenDer var dømt smæk for skillingen og én på opleveren (mindst), da Londons alternative Fringe! Gay Film Fest foldede sig ud for anden gang: Fire dages queerfestival spækket med film, performance, fest og kunst i en herlig pærevælling. Jeg har anmeldt to af filmene, og her er lidt om, hvad der i øvrigt skete på årets Fringe!Gør-det-selv-festival ?Jeg er virkelig glad og virkelig træt,? smiler en synligt udmattet Alex Karotsch på festivalens sidste dag. Sammen med en håndfuld venner har han arrangeret, programmeret og koordineret festivalen, der startede som en reaktion på, at det britiske filminstitut i 2011 grundet nedskæringer kortede London Lesbian and Gay Film Festival ned med en hel uge.?Sidste år fik vi stablet Fringe! på benene på kun to måneder og for næsten ingen penge. Men det var en kæmpe succes med massiv opbakning, så vi besluttede at gøre det igen i år,? fortæller Alex.?Fringe? betyder på engelsk pynte-frynser, perifær og ukonventionel, og sammenlignet med LLGFF er Fringe! absolut både mere undergrund og artsy. Selvom film er omdrejningspunktet, er der lagt stor vægt på kunst, performance og sjove, sære events. Budgettet er desuden væsentlig mindre, og så er festivalen solidt forankret i lokalmiljøet. Fringe! er nemlig i høj grad afhængig af, at festivalens iværksætteriske Do-It-Yourself-ånd passer som fod i hose i det kreative homomiljø i Østlondon: En landsby af lækre hipstere, der glad og gerne byder deres talenter/caféer/indiebiografer til for at støtte op om begivenheden.Med totalt udsolgte forestillinger og tætpakkede venues må Fringe! 2012 siges at være sliddet værd og endnu en fortjent fjer i festhatten for de flittige frivillige arrangører.Udpluk fra årets program Festivalprogrammet er bevidst ikke inddelt i temaer, så man må selv navigere rundt i de nogle-og-fyrre tilbud. Det kan virke uoverskueligt, men ved nærmere eftersyn kan man selv samle trådene i nogle overordnede kategorier.Mange events er gratis, så det kan godt betale sig bare at kaste sig ud i det – man bliver aldrig rigtig skuffet. Alle venues ligger samlet indenfor gå- eller cykleafstand, og det er således også en glimrende anledning til at lære bydelen og en mængde fantastiske venues at kende.Sex! Sex! Sex! For de eksplicit sexfikserede var der mange gode sager på programmet. Post Porn Performances i Aubin Gallery bød på både dokumentar og live performance frisk fra postporn-scenen i Barcelona.Filmen, My Sexuality Is An Artistic Creation, af Lucía Egaña Rojas, var et meget fint og sjovt indblik i denne interessante verden af højpandede, perverse akademikere med hang til proteser og offentlig onani, og anarkistiske queerpunkere, der bare gerne vil kneppe deres venner. Jeg måtte desværre skippe performancen af Diana Pornoterrorista til fordel for et andet event, men det kan kun have været spændende!Åbningsfilmen, I Want Your Love, i den gode bio, Hackney Picturehouse, var fantastisk, og rejste vigtige spørgsmål om forholdet mellem sex på film og porno. Filmlektor Ryan Powells vældigt interessante foredrag, Liberation Porn, gennemgik bøssepornoens udvikling i 1970′ernes USA, og den betydning den fik for repræsentationen af bøsser på film.Den danske Berlin-baserede fotograf Goodyn Greens pivfrække The Catalog var til salg i den klejne juicebar La Lumiere, som i anledning af festivalen var forvandlet til propfyldt lesbisk bar med (helt tomt) dark room.Queer æstetik Gratis kortfilm var der masser af – desværre ikke nogen, der for alvor imponerede. Serien Fashion Shorts om forholdet mellem mode og queer æstetik var ikke meget andet end en underlig omgang Bacardi-reklamer i slow motion med gladiatorlækre modeller. Det var ærgerligt, for det kunne faktisk have været rigtig spændende at se kritisk på, hvordan queers både arbejder med og undergraver modeindustriens krops- og skønhedsidealer. På plussiden tæller det, at visningen fandt sted på det gammeldags fancyfine hotel Town Hall i Bethnal Green.Facing You, en af fire gratis kunstudstillinger, viste fine – om end meget få – queerportrætter på det hyggelige café-galleri Long White Cloud i Hackney. Amerikanske Vincent Gagliostros videoinstallation After Louie var desværre overraskende ensformig for en så prominent kunstveteran og AIDS-aktivist at være.Community og historie Aubin Cinema må være Londons mest intime og hyperkomfortabelt indrettede biograf, med store lænestole, puder og tæpper. Her nød jeg The Kids Are All Right-instruktøren Lisa Cholodenkos virkelig gode drama, High Art, fra 1998, som fik fornyet relevans af filmfeministen Sophie Mayers lyngennemgang af New Queer Cinema i anledning af genrens 20 års jubilæum. Stoffer, homosex og grunge kendetegner disse i-dit-fjæs-film, som nok er værd at tjekke nærmere ud.Den lidt kedelige danske Allez af Marisol Ortiz og Oliver Tonning, om ung, lesbisk fægteklubsforelskelse, var én af seks kortfilm i kulturrummet XOYO, præsenteret af indiemagasinet Girls Like Us, og dedikeret til at diskutere lesbiske generationer. Desværre gik jeg her glip af den (også danske) Home for the Golden Gays, som ellers skulle være lidt af en perle.Funny queers Der var også god plads til spas og løjer imellem de alvorlige diskussioner. Katrina del Mars komplet vanvittige trilogi, Gang Girls, er et slagfærdigt eksempel: På rulleskøjter, surfbrædder, hesteryg, kørestol m.m. udkæmper storbarmede pige-bander fjollede glimmer-dueller i New York Citys gader/strande under paroler som: ?None of us can do anything right but we all do it all day long!? Det er ofte meget morsomt, om ikke andet på grund af de skamløse parodier på gangsterfilm, pornofilm, lesbiske og bandekultur.Denne aften bød også på en præsentation af roller derby af babes fra London Roller Girls og var kurateret af The Most Cake, Londons bedste lebbeblog, hvis dejlige skribenter er medarrangører af festivalen.Lørdagens store fest – arrangeret af de legendariske klub-darlinger Dick&Fanny – blev holdt i en svedehytte af et multirum, The Camp Basement, til stor lykke for flere hundrede stive, glade festivalgængere.For de morgenfriske/bagstive (desværre ikke denne anmelder) lød Tweet The Dawn som et perfekt arrangement at runde natten af med: i Hackneys højeste kirketårn kunne man få gratis økomorgenmad mens solen stod op, og sammen med forfattere twitte om kap med fuglene.Fire dages Fringe! kan udmatte selv den mest entusiastiske festivalturist ? og det kan varmt anbefales! Tine Kristensen PROUD! Magazine Thu, 19 Apr 2012 10:03:47 +0100 http://proudmagazine.dk/fringe-en-konfettikanon-af-queerkultur/ af Freja Mannov OlesenDer var dømt smæk for skillingen og én på opleveren (mindst), da Londons alternative Fringe! Gay Film Fest foldede sig ud for anden gang: Fire dages queerfestival spækket med film, performance, fest og kunst i en herlig pærevælling. Jeg har anmeldt to af filmene, og her er lidt om, hvad der i øvrigt skete på årets Fringe!Gør-det-selv-festival ?Jeg er virkelig glad og virkelig træt,? smiler en synligt udmattet Alex Karotsch på festivalens sidste dag. Sammen med en håndfuld venner har han arrangeret, programmeret og koordineret festivalen, der startede som en reaktion på, at det britiske filminstitut i 2011 grundet nedskæringer kortede London Lesbian and Gay Film Festival ned med en hel uge.?Sidste år fik vi stablet Fringe! på benene på kun to måneder og for næsten ingen penge. Men det var en kæmpe succes med massiv opbakning, så vi besluttede at gøre det igen i år,? fortæller Alex.?Fringe? betyder på engelsk pynte-frynser, perifær og ukonventionel, og sammenlignet med LLGFF er Fringe! absolut både mere undergrund og artsy. Selvom film er omdrejningspunktet, er der lagt stor vægt på kunst, performance og sjove, sære events. Budgettet er desuden væsentlig mindre, og så er festivalen solidt forankret i lokalmiljøet. Fringe! er nemlig i høj grad afhængig af, at festivalens iværksætteriske Do-It-Yourself-ånd passer som fod i hose i det kreative homomiljø i Østlondon: En landsby af lækre hipstere, der glad og gerne byder deres talenter/caféer/indiebiografer til for at støtte op om begivenheden.Med totalt udsolgte forestillinger og tætpakkede venues må Fringe! 2012 siges at være sliddet værd og endnu en fortjent fjer i festhatten for de flittige frivillige arrangører.Udpluk fra årets program Festivalprogrammet er bevidst ikke inddelt i temaer, så man må selv navigere rundt i de nogle-og-fyrre tilbud. Det kan virke uoverskueligt, men ved nærmere eftersyn kan man selv samle trådene i nogle overordnede kategorier.Mange events er gratis, så det kan godt betale sig bare at kaste sig ud i det – man bliver aldrig rigtig skuffet. Alle venues ligger samlet indenfor gå- eller cykleafstand, og det er således også en glimrende anledning til at lære bydelen og en mængde fantastiske venues at kende.Sex! Sex! Sex! For de eksplicit sexfikserede var der mange gode sager på programmet. Post Porn Performances i Aubin Gallery bød på både dokumentar og live performance frisk fra postporn-scenen i Barcelona.Filmen, My Sexuality Is An Artistic Creation, af Lucía Egaña Rojas, var et meget fint og sjovt indblik i denne interessante verden af højpandede, perverse akademikere med hang til proteser og offentlig onani, og anarkistiske queerpunkere, der bare gerne vil kneppe deres venner. Jeg måtte desværre skippe performancen af Diana Pornoterrorista til fordel for et andet event, men det kan kun have været spændende!Åbningsfilmen, I Want Your Love, i den gode bio, Hackney Picturehouse, var fantastisk, og rejste vigtige spørgsmål om forholdet mellem sex på film og porno. Filmlektor Ryan Powells vældigt interessante foredrag, Liberation Porn, gennemgik bøssepornoens udvikling i 1970′ernes USA, og den betydning den fik for repræsentationen af bøsser på film.Den danske Berlin-baserede fotograf Goodyn Greens pivfrække The Catalog var til salg i den klejne juicebar La Lumiere, som i anledning af festivalen var forvandlet til propfyldt lesbisk bar med (helt tomt) dark room.Queer æstetik Gratis kortfilm var der masser af – desværre ikke nogen, der for alvor imponerede. Serien Fashion Shorts om forholdet mellem mode og queer æstetik var ikke meget andet end en underlig omgang Bacardi-reklamer i slow motion med gladiatorlækre modeller. Det var ærgerligt, for det kunne faktisk have været rigtig spændende at se kritisk på, hvordan queers både arbejder med og undergraver modeindustriens krops- og skønhedsidealer. På plussiden tæller det, at visningen fandt sted på det gammeldags fancyfine hotel Town Hall i Bethnal Green.Facing You, en af fire gratis kunstudstillinger, viste fine – om end meget få – queerportrætter på det hyggelige café-galleri Long White Cloud i Hackney. Amerikanske Vincent Gagliostros videoinstallation After Louie var desværre overraskende ensformig for en så prominent kunstveteran og AIDS-aktivist at være.Community og historie Aubin Cinema må være Londons mest intime og hyperkomfortabelt indrettede biograf, med store lænestole, puder og tæpper. Her nød jeg The Kids Are All Right-instruktøren Lisa Cholodenkos virkelig gode drama, High Art, fra 1998, som fik fornyet relevans af filmfeministen Sophie Mayers lyngennemgang af New Queer Cinema i anledning af genrens 20 års jubilæum. Stoffer, homosex og grunge kendetegner disse i-dit-fjæs-film, som nok er værd at tjekke nærmere ud.Den lidt kedelige danske Allez af Marisol Ortiz og Oliver Tonning, om ung, lesbisk fægteklubsforelskelse, var én af seks kortfilm i kulturrummet XOYO, præsenteret af indiemagasinet Girls Like Us, og dedikeret til at diskutere lesbiske generationer. Desværre gik jeg her glip af den (også danske) Home for the Golden Gays, som ellers skulle være lidt af en perle.Funny queers Der var også god plads til spas og løjer imellem de alvorlige diskussioner. Katrina del Mars komplet vanvittige trilogi, Gang Girls, er et slagfærdigt eksempel: På rulleskøjter, surfbrædder, hesteryg, kørestol m.m. udkæmper storbarmede pige-bander fjollede glimmer-dueller i New York Citys gader/strande under paroler som: ?None of us can do anything right but we all do it all day long!? Det er ofte meget morsomt, om ikke andet på grund af de skamløse parodier på gangsterfilm, pornofilm, lesbiske og bandekultur.Denne aften bød også på en præsentation af roller derby af babes fra London Roller Girls og var kurateret af The Most Cake, Londons bedste lebbeblog, hvis dejlige skribenter er medarrangører af festivalen.Lørdagens store fest – arrangeret af de legendariske klub-darlinger Dick&Fanny – blev holdt i en svedehytte af et multirum, The Camp Basement, til stor lykke for flere hundrede stive, glade festivalgængere.For de morgenfriske/bagstive (desværre ikke denne anmelder) lød Tweet The Dawn som et perfekt arrangement at runde natten af med: i Hackneys højeste kirketårn kunne man få gratis økomorgenmad mens solen stod op, og sammen med forfattere twitte om kap med fuglene.Fire dages Fringe! kan udmatte selv den mest entusiastiske festivalturist ? og det kan varmt anbefales! Tine Kristensen PROUD! Magazine Thu, 19 Apr 2012 10:03:47 +0100 http://proudmagazine.dk/fringe-en-konfettikanon-af-queerkultur/ af Freja Mannov OlesenDer var dømt smæk for skillingen og én på opleveren (mindst), da Londons alternative Fringe! Gay Film Fest foldede sig ud for anden gang: Fire dages queerfestival spækket med film, performance, fest og kunst i en herlig pærevælling. Jeg har anmeldt to af filmene, og her er lidt om, hvad der i øvrigt skete på årets Fringe!Gør-det-selv-festival ?Jeg er virkelig glad og virkelig træt,? smiler en synligt udmattet Alex Karotsch på festivalens sidste dag. Sammen med en håndfuld venner har han arrangeret, programmeret og koordineret festivalen, der startede som en reaktion på, at det britiske filminstitut i 2011 grundet nedskæringer kortede London Lesbian and Gay Film Festival ned med en hel uge.?Sidste år fik vi stablet Fringe! på benene på kun to måneder og for næsten ingen penge. Men det var en kæmpe succes med massiv opbakning, så vi besluttede at gøre det igen i år,? fortæller Alex.?Fringe? betyder på engelsk pynte-frynser, perifær og ukonventionel, og sammenlignet med LLGFF er Fringe! absolut både mere undergrund og artsy. Selvom film er omdrejningspunktet, er der lagt stor vægt på kunst, performance og sjove, sære events. Budgettet er desuden væsentlig mindre, og så er festivalen solidt forankret i lokalmiljøet. Fringe! er nemlig i høj grad afhængig af, at festivalens iværksætteriske Do-It-Yourself-ånd passer som fod i hose i det kreative homomiljø i Østlondon: En landsby af lækre hipstere, der glad og gerne byder deres talenter/caféer/indiebiografer til for at støtte op om begivenheden.Med totalt udsolgte forestillinger og tætpakkede venues må Fringe! 2012 siges at være sliddet værd og endnu en fortjent fjer i festhatten for de flittige frivillige arrangører.Udpluk fra årets program Festivalprogrammet er bevidst ikke inddelt i temaer, så man må selv navigere rundt i de nogle-og-fyrre tilbud. Det kan virke uoverskueligt, men ved nærmere eftersyn kan man selv samle trådene i nogle overordnede kategorier.Mange events er gratis, så det kan godt betale sig bare at kaste sig ud i det – man bliver aldrig rigtig skuffet. Alle venues ligger samlet indenfor gå- eller cykleafstand, og det er således også en glimrende anledning til at lære bydelen og en mængde fantastiske venues at kende.Sex! Sex! Sex! For de eksplicit sexfikserede var der mange gode sager på programmet. Post Porn Performances i Aubin Gallery bød på både dokumentar og live performance frisk fra postporn-scenen i Barcelona.Filmen, My Sexuality Is An Artistic Creation, af Lucía Egaña Rojas, var et meget fint og sjovt indblik i denne interessante verden af højpandede, perverse akademikere med hang til proteser og offentlig onani, og anarkistiske queerpunkere, der bare gerne vil kneppe deres venner. Jeg måtte desværre skippe performancen af Diana Pornoterrorista til fordel for et andet event, men det kan kun have været spændende!Åbningsfilmen, I Want Your Love, i den gode bio, Hackney Picturehouse, var fantastisk, og rejste vigtige spørgsmål om forholdet mellem sex på film og porno. Filmlektor Ryan Powells vældigt interessante foredrag, Liberation Porn, gennemgik bøssepornoens udvikling i 1970′ernes USA, og den betydning den fik for repræsentationen af bøsser på film.Den danske Berlin-baserede fotograf Goodyn Greens pivfrække The Catalog var til salg i den klejne juicebar La Lumiere, som i anledning af festivalen var forvandlet til propfyldt lesbisk bar med (helt tomt) dark room.Queer æstetik Gratis kortfilm var der masser af – desværre ikke nogen, der for alvor imponerede. Serien Fashion Shorts om forholdet mellem mode og queer æstetik var ikke meget andet end en underlig omgang Bacardi-reklamer i slow motion med gladiatorlækre modeller. Det var ærgerligt, for det kunne faktisk have været rigtig spændende at se kritisk på, hvordan queers både arbejder med og undergraver modeindustriens krops- og skønhedsidealer. På plussiden tæller det, at visningen fandt sted på det gammeldags fancyfine hotel Town Hall i Bethnal Green.Facing You, en af fire gratis kunstudstillinger, viste fine – om end meget få – queerportrætter på det hyggelige café-galleri Long White Cloud i Hackney. Amerikanske Vincent Gagliostros videoinstallation After Louie var desværre overraskende ensformig for en så prominent kunstveteran og AIDS-aktivist at være.Community og historie Aubin Cinema må være Londons mest intime og hyperkomfortabelt indrettede biograf, med store lænestole, puder og tæpper. Her nød jeg The Kids Are All Right-instruktøren Lisa Cholodenkos virkelig gode drama, High Art, fra 1998, som fik fornyet relevans af filmfeministen Sophie Mayers lyngennemgang af New Queer Cinema i anledning af genrens 20 års jubilæum. Stoffer, homosex og grunge kendetegner disse i-dit-fjæs-film, som nok er værd at tjekke nærmere ud.Den lidt kedelige danske Allez af Marisol Ortiz og Oliver Tonning, om ung, lesbisk fægteklubsforelskelse, var én af seks kortfilm i kulturrummet XOYO, præsenteret af indiemagasinet Girls Like Us, og dedikeret til at diskutere lesbiske generationer. Desværre gik jeg her glip af den (også danske) Home for the Golden Gays, som ellers skulle være lidt af en perle.Funny queers Der var også god plads til spas og løjer imellem de alvorlige diskussioner. Katrina del Mars komplet vanvittige trilogi, Gang Girls, er et slagfærdigt eksempel: På rulleskøjter, surfbrædder, hesteryg, kørestol m.m. udkæmper storbarmede pige-bander fjollede glimmer-dueller i New York Citys gader/strande under paroler som: ?None of us can do anything right but we all do it all day long!? Det er ofte meget morsomt, om ikke andet på grund af de skamløse parodier på gangsterfilm, pornofilm, lesbiske og bandekultur.Denne aften bød også på en præsentation af roller derby af babes fra London Roller Girls og var kurateret af The Most Cake, Londons bedste lebbeblog, hvis dejlige skribenter er medarrangører af festivalen.Lørdagens store fest – arrangeret af de legendariske klub-darlinger Dick&Fanny – blev holdt i en svedehytte af et multirum, The Camp Basement, til stor lykke for flere hundrede stive, glade festivalgængere.For de morgenfriske/bagstive (desværre ikke denne anmelder) lød Tweet The Dawn som et perfekt arrangement at runde natten af med: i Hackneys højeste kirketårn kunne man få gratis økomorgenmad mens solen stod op, og sammen med forfattere twitte om kap med fuglene.Fire dages Fringe! kan udmatte selv den mest entusiastiske festivalturist ? og det kan varmt anbefales! Tine Kristensen PROUD! Magazine Thu, 19 Apr 2012 10:03:47 +0100 http://proudmagazine.dk/thelma-louise-i-israelsk-dykeversion/ af Freja Mannov OlesenFILMANMELDELSE: Joe + Belle Fringe! Gay Film FestDenne mørke indiekomedie leger med temaet ?elskende på flugt fra loven?. Vi møder den pessimistiske kvinde, Joe, i Tel Avivs lufthavn, hvor hun netop er hjemvendt fra Bangkok med kufferten fuld af stoffer. Hendes skøre pusher, Abigail, er forelsket i Matan, Joes ubehagelige stodder af en ekskæreste, som desperat leder efter hende.Det bliver hans endeligt, fordi han overrasker den psyskisk uligevægtige Belle, som tilfældigvis er brudt ind i Joes lejlighed. Det får Abigail til at pudse sin firskårne politibetjentelsker Tzedek på dem, så nu er de to kvinders skæbner sammenfiltret og forseglet -- til fryd for Belle og irritation for Joe. Men der er som bekendt få ting, der kan bringe hjerter sammen som en rask flugt gennem Israel.Joe + Belle refererer uundgåeligt til Thelma and Louise, Bonnie and Clyde og alle de andre filmhistoriske flugttosser, og der bestemt også en snert af psykotøs á la Girl, Interrupted. Israels tumultariske hverdag giver et stik af politisk virkelighed og alvor.Instruktøren Veronica Kedar gav efter filmen en tiltrængt forklaring på de to kvinders flugt sydpå til Sderot: Byen har de sidste ti år været udsat for næsten daglige raketangreb og fungerer i filmen som en metafor for, at kvinderne er mål for politiets eftersøgning, og netop derfor er byen et smart sted at gemme sig, da det er det mindst ønskelige sted at være.Hele filmuniverset er (på nær nogle få, smukke nærbilleder) en sær, syret blanding af grungegrim æstetik og overspillet lagkagekomik, og lyden er desværre urimeligt ringe. Filmens styrke er uden tvivl den charmerende stædighed, som low budget indiefilm udviser ved deres blotte eksistens, og det er nogle farverige personager, der diskes op med (særligt den potrygende, altædende, lallede Yoni er skæg).Men den dårlige kvalitet er aldrig charmerende nok til at opveje den rodede, trivielle historie, og for en mørk indiekomedie er den hverken særlig dyster eller særlig sjov. www.youtube.com/watch?v=a2raIS9yv4k Tine Kristensen PROUD! Magazine Wed, 18 Apr 2012 14:04:53 +0100 http://proudmagazine.dk/thelma-louise-i-israelsk-dykeversion/ af Freja Mannov OlesenFILMANMELDELSE: Joe + Belle Fringe! Gay Film FestDenne mørke indiekomedie leger med temaet ?elskende på flugt fra loven?. Vi møder den pessimistiske kvinde, Joe, i Tel Avivs lufthavn, hvor hun netop er hjemvendt fra Bangkok med kufferten fuld af stoffer. Hendes skøre pusher, Abigail, er forelsket i Matan, Joes ubehagelige stodder af en ekskæreste, som desperat leder efter hende.Det bliver hans endeligt, fordi han overrasker den psyskisk uligevægtige Belle, som tilfældigvis er brudt ind i Joes lejlighed. Det får Abigail til at pudse sin firskårne politibetjentelsker Tzedek på dem, så nu er de to kvinders skæbner sammenfiltret og forseglet -- til fryd for Belle og irritation for Joe. Men der er som bekendt få ting, der kan bringe hjerter sammen som en rask flugt gennem Israel.Joe + Belle refererer uundgåeligt til Thelma and Louise, Bonnie and Clyde og alle de andre filmhistoriske flugttosser, og der bestemt også en snert af psykotøs á la Girl, Interrupted. Israels tumultariske hverdag giver et stik af politisk virkelighed og alvor.Instruktøren Veronica Kedar gav efter filmen en tiltrængt forklaring på de to kvinders flugt sydpå til Sderot: Byen har de sidste ti år været udsat for næsten daglige raketangreb og fungerer i filmen som en metafor for, at kvinderne er mål for politiets eftersøgning, og netop derfor er byen et smart sted at gemme sig, da det er det mindst ønskelige sted at være.Hele filmuniverset er (på nær nogle få, smukke nærbilleder) en sær, syret blanding af grungegrim æstetik og overspillet lagkagekomik, og lyden er desværre urimeligt ringe. Filmens styrke er uden tvivl den charmerende stædighed, som low budget indiefilm udviser ved deres blotte eksistens, og det er nogle farverige personager, der diskes op med (særligt den potrygende, altædende, lallede Yoni er skæg).Men den dårlige kvalitet er aldrig charmerende nok til at opveje den rodede, trivielle historie, og for en mørk indiekomedie er den hverken særlig dyster eller særlig sjov. www.youtube.com/watch?v=a2raIS9yv4k Tine Kristensen PROUD! Magazine Wed, 18 Apr 2012 14:04:53 +0100 http://proudmagazine.dk/thelma-louise-i-israelsk-dykeversion/ af Freja Mannov OlesenFILMANMELDELSE: Joe + Belle Fringe! Gay Film FestDenne mørke indiekomedie leger med temaet ?elskende på flugt fra loven?. Vi møder den pessimistiske kvinde, Joe, i Tel Avivs lufthavn, hvor hun netop er hjemvendt fra Bangkok med kufferten fuld af stoffer. Hendes skøre pusher, Abigail, er forelsket i Matan, Joes ubehagelige stodder af en ekskæreste, som desperat leder efter hende.Det bliver hans endeligt, fordi han overrasker den psyskisk uligevægtige Belle, som tilfældigvis er brudt ind i Joes lejlighed. Det får Abigail til at pudse sin firskårne politibetjentelsker Tzedek på dem, så nu er de to kvinders skæbner sammenfiltret og forseglet -- til fryd for Belle og irritation for Joe. Men der er som bekendt få ting, der kan bringe hjerter sammen som en rask flugt gennem Israel.Joe + Belle refererer uundgåeligt til Thelma and Louise, Bonnie and Clyde og alle de andre filmhistoriske flugttosser, og der bestemt også en snert af psykotøs á la Girl, Interrupted. Israels tumultariske hverdag giver et stik af politisk virkelighed og alvor.Instruktøren Veronica Kedar gav efter filmen en tiltrængt forklaring på de to kvinders flugt sydpå til Sderot: Byen har de sidste ti år været udsat for næsten daglige raketangreb og fungerer i filmen som en metafor for, at kvinderne er mål for politiets eftersøgning, og netop derfor er byen et smart sted at gemme sig, da det er det mindst ønskelige sted at være.Hele filmuniverset er (på nær nogle få, smukke nærbilleder) en sær, syret blanding af grungegrim æstetik og overspillet lagkagekomik, og lyden er desværre urimeligt ringe. Filmens styrke er uden tvivl den charmerende stædighed, som low budget indiefilm udviser ved deres blotte eksistens, og det er nogle farverige personager, der diskes op med (særligt den potrygende, altædende, lallede Yoni er skæg).Men den dårlige kvalitet er aldrig charmerende nok til at opveje den rodede, trivielle historie, og for en mørk indiekomedie er den hverken særlig dyster eller særlig sjov. www.youtube.com/watch?v=a2raIS9yv4k Tine Kristensen PROUD! Magazine Wed, 18 Apr 2012 14:04:53 +0100 http://proudmagazine.dk/hyldest-til-den-aerlige-hverdagsliderlighed/ af Freja Mannov OlesenFILMANMELDELSE: I Want Your Love Fringe Film Festival i LondonLondons alternative homofilmfestival, Fringe!, blev torsdag aften skudt i gang med cum shots i gavmilde mængder.Antonio Da Silvas kortfilm Mates, der blev vist som forfilm, slog fint stemningen an til en aften i liderlighedens tegn. Mates handler kort og godt om fuck buddies. Uden dialog klippes der hurtigt og kontant mellem forskellige mænd, der mødes for at knalde; fra den første sms over sex med sokker på til de kommer og til sidst går igen. Fin og fræk film med actionpacked hjemmevideoæstetik.Hovedfilmen I Want Your Love videreudvikler og raffinerer denne utraditionelle form med ægte sex på film. Den unge performancekunstner Jesse må efter ti år i San Franciscos kreative homomiljø sande, at han er løbet tør for både penge og ideer. Derfor vil han flytte tilbage til sine forældre i Ohio, hvor han kan bo gratis, og hvor der forhåbentlig er mindre rift om kunstmidlerne. Men inden den tvivlsomme retur til provinsen siger han farvel med manér, og vi følger ham og hans venner en weekend med fest, sex og mere sex.I Want Your Love har hverken homoseksualitet eller sex som decideret tema, men foregår i Jesses bøssekollektiv, og har derfor naturligt nok bøsser som hovedpersoner. Det er befriende skønt ikke at få forklaret hvorfor, men bare at blive inviteret indenfor i en gruppe menneskers private verden; de ryger joints, griner, kysser, snakker og skændes. Og har sex. Masser af sex. For mennesker har jo sex! Når vi er liderlige, når vi har brug for tryghed og nærhed, når vi er forelskede og desperate.Men ægte sex på film er kontroversielt, og grænsen mellem porno og sex på film blev ivrigt diskuteret med instruktøren Travis Mathews i den efterfølgende Q&A. Publikum var overvejende begejstrede ? inklusiv denne anmelder ? for det er faktisk alt for sjældent, at film giver plads til sex som en del af historien. Hvor porno gerne har close-ups af kønsdele i fuld vigør, med det ene formål at ophidse tilskueren, er sex i I Want Your Love udtryk for karakterernes sindsstemning og personlighed ? inklusiv scener, hvor sex er pinligt og ufrækt.Derfor bliver man aldrig i tvivl om hvilken type film I Want Your Love er, for den er velspillet, morsom og rørende, og instruktørens fokus på følelsesmæssig ærlighed og intimitet er tydelig. At filmen er produceret af pornoselskabet NakedSword siger noget om, hvor svært det er at få finansieret sex på film ? og Mathews fortalte, at det faktisk var producenten, der bad ham holde lidt igen med cum shots!Et intimt indblik i en flok venners hverdagsliv kræver en troværdig og nuanceret skildring af dette, også når folk har sex. Jeg hepper på fænomenet, og ser frem til mere biografmedieret banal, basal, realistisk liderlighed ?BONUS: Travis Mathews er også instruktøren bag In Their Room-serien: Dokumentarer, der skildrer bøssers hverdagsliv i forskellige storbyer. www.travisdmathews.com. Find mere af Da Silvas kortfilmslir på antoniodasilva.tumblr.com www.youtube.com/watch?v=TviOxZsKdGs Tine Kristensen PROUD! Magazine Wed, 18 Apr 2012 13:01:17 +0100 http://proudmagazine.dk/hyldest-til-den-aerlige-hverdagsliderlighed/ af Freja Mannov OlesenFILMANMELDELSE: I Want Your Love Fringe! Gay Film FestLondons alternative homofilmfestival, Fringe!, blev torsdag aften skudt i gang med cum shots i gavmilde mængder.Antonio Da Silvas kortfilm Mates, der blev vist som forfilm, slog fint stemningen an til en aften i liderlighedens tegn. Mates handler kort og godt om fuck buddies. Uden dialog klippes der hurtigt og kontant mellem forskellige mænd, der mødes for at knalde; fra den første sms over sex med sokker på til de kommer og til sidst går igen. Fin og fræk film med actionpacked hjemmevideoæstetik.Hovedfilmen I Want Your Love videreudvikler og raffinerer denne utraditionelle form med ægte sex på film. Den unge performancekunstner Jesse må efter ti år i San Franciscos kreative homomiljø sande, at han er løbet tør for både penge og ideer. Derfor vil han flytte tilbage til sine forældre i Ohio, hvor han kan bo gratis, og hvor der forhåbentlig er mindre rift om kunstmidlerne. Men inden den tvivlsomme retur til provinsen siger han farvel med manér, og vi følger ham og hans venner en weekend med fest, sex og mere sex.I Want Your Love har hverken homoseksualitet eller sex som decideret tema, men foregår i Jesses bøssekollektiv, og har derfor naturligt nok bøsser som hovedpersoner. Det er befriende skønt ikke at få forklaret hvorfor, men bare at blive inviteret indenfor i en gruppe menneskers private verden; de ryger joints, griner, kysser, snakker og skændes. Og har sex. Masser af sex. For mennesker har jo sex! Når vi er liderlige, når vi har brug for tryghed og nærhed, når vi er forelskede og desperate.Men ægte sex på film er kontroversielt, og grænsen mellem porno og sex på film blev ivrigt diskuteret med instruktøren Travis Mathews i den efterfølgende Q&A. Publikum var overvejende begejstrede ? inklusiv denne anmelder ? for det er faktisk alt for sjældent, at film giver plads til sex som en del af historien. Hvor porno gerne har close-ups af kønsdele i fuld vigør, med det ene formål at ophidse tilskueren, er sex i I Want Your Love udtryk for karakterernes sindsstemning og personlighed ? inklusiv scener, hvor sex er pinligt og ufrækt.Derfor bliver man aldrig i tvivl om hvilken type film I Want Your Love er, for den er velspillet, morsom og rørende, og instruktørens fokus på følelsesmæssig ærlighed og intimitet er tydelig. At filmen er produceret af pornoselskabet NakedSword siger noget om, hvor svært det er at få finansieret sex på film ? og Mathews fortalte, at det faktisk var producenten, der bad ham holde lidt igen med cum shots!Et intimt indblik i en flok venners hverdagsliv kræver en troværdig og nuanceret skildring af dette, også når folk har sex. Jeg hepper på fænomenet, og ser frem til mere biografmedieret banal, basal, realistisk liderlighed ?BONUS: Travis Mathews er også instruktøren bag In Their Room-serien: Dokumentarer, der skildrer bøssers hverdagsliv i forskellige storbyer. www.travisdmathews.com. Find mere af Da Silvas kortfilmslir på antoniodasilva.tumblr.com www.youtube.com/watch?v=TviOxZsKdGs Tine Kristensen PROUD! Magazine Wed, 18 Apr 2012 13:01:17 +0100 http://proudmagazine.dk/hyldest-til-den-aerlige-hverdagsliderlighed/ af Freja Mannov OlesenFILMANMELDELSE: I Want Your Love Fringe! Gay Film FestLondons alternative homofilmfestival, Fringe!, blev torsdag aften skudt i gang med cum shots i gavmilde mængder.Antonio Da Silvas kortfilm Mates, der blev vist som forfilm, slog fint stemningen an til en aften i liderlighedens tegn. Mates handler kort og godt om fuck buddies. Uden dialog klippes der hurtigt og kontant mellem forskellige mænd, der mødes for at knalde; fra den første sms over sex med sokker på til de kommer og til sidst går igen. Fin og fræk film med actionpacked hjemmevideoæstetik.Hovedfilmen I Want Your Love videreudvikler og raffinerer denne utraditionelle form med ægte sex på film. Den unge performancekunstner Jesse må efter ti år i San Franciscos kreative homomiljø sande, at han er løbet tør for både penge og ideer. Derfor vil han flytte tilbage til sine forældre i Ohio, hvor han kan bo gratis, og hvor der forhåbentlig er mindre rift om kunstmidlerne. Men inden den tvivlsomme retur til provinsen siger han farvel med manér, og vi følger ham og hans venner en weekend med fest, sex og mere sex.I Want Your Love har hverken homoseksualitet eller sex som decideret tema, men foregår i Jesses bøssekollektiv, og har derfor naturligt nok bøsser som hovedpersoner. Det er befriende skønt ikke at få forklaret hvorfor, men bare at blive inviteret indenfor i en gruppe menneskers private verden; de ryger joints, griner, kysser, snakker og skændes. Og har sex. Masser af sex. For mennesker har jo sex! Når vi er liderlige, når vi har brug for tryghed og nærhed, når vi er forelskede og desperate.Men ægte sex på film er kontroversielt, og grænsen mellem porno og sex på film blev ivrigt diskuteret med instruktøren Travis Mathews i den efterfølgende Q&A. Publikum var overvejende begejstrede ? inklusiv denne anmelder ? for det er faktisk alt for sjældent, at film giver plads til sex som en del af historien. Hvor porno gerne har close-ups af kønsdele i fuld vigør, med det ene formål at ophidse tilskueren, er sex i I Want Your Love udtryk for karakterernes sindsstemning og personlighed ? inklusiv scener, hvor sex er pinligt og ufrækt.Derfor bliver man aldrig i tvivl om hvilken type film I Want Your Love er, for den er velspillet, morsom og rørende, og instruktørens fokus på følelsesmæssig ærlighed og intimitet er tydelig. At filmen er produceret af pornoselskabet NakedSword siger noget om, hvor svært det er at få finansieret sex på film ? og Mathews fortalte, at det faktisk var producenten, der bad ham holde lidt igen med cum shots!Et intimt indblik i en flok venners hverdagsliv kræver en troværdig og nuanceret skildring af dette, også når folk har sex. Jeg hepper på fænomenet, og ser frem til mere biografmedieret banal, basal, realistisk liderlighed ?BONUS: Travis Mathews er også instruktøren bag In Their Room-serien: Dokumentarer, der skildrer bøssers hverdagsliv i forskellige storbyer. www.travisdmathews.com. Find mere af Da Silvas kortfilmslir på antoniodasilva.tumblr.com www.youtube.com/watch?v=TviOxZsKdGs Tine Kristensen PROUD! Magazine Wed, 18 Apr 2012 13:01:17 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/what2012/~3/zHoEdc8xsbQ/ To dansende mænd, en slange, der kvæler en tiger og en cowboy, der får en tomahavk i ryggen. Det er alle klip, der er at finde i den aktuelle filmfestival CPH PIX?s såkaldte Censur-Spolerne, og alle klip, der blev fundet for grove til, at den danske befolkning kunne tåle at se dem. Også et kys mellem to kvinder ? noget det til stadighed har vist sig at vække opsigt ? kunne få gang i klippesaksen administrator WHAT!? Sun, 15 Apr 2012 19:33:20 +0100 http://www.russer.info/2012/04/15/de-forbudte-filmklip/ To dansende mænd, en slange, der kvæler en tiger og en cowboy, der får en tomahavk i ryggen. Det er alle klip, der er at finde i den aktuelle filmfestival CPH PIX?s såkaldte Censur-Spolerne, og alle klip, der blev fundet for grove til, at den danske befolkning kunne tåle at se dem. Også et kys mellem to kvinder ? noget det til stadighed har vist sig at vække opsigt ? kunne få gang i klippesaksen administrator WHAT!? Sun, 15 Apr 2012 19:33:20 +0100 http://proudmagazine.dk/lesbiske-queerfotos-inspireret-af-bosseporno/ Af Dea DailyFørst Berlinalen, så London Lesbian & Gay Film Festival og nu rask videre til Fringe Gay Film Fest. De fede film(og senere på året musik)-festivaler ligger tæt, og PROUD!s frivillige anmelderkorps er på overarbejde.Én af de flittige er Goodyn Green, PROUD!s anmelder ved årets Berlinale. Hun arbejder også for Bend Over Magazine og laver selvstændige, erotiske og intensely queer fotoprojekter. Festivalen Fringe, som starter i dag, har interviewet Goodyn om hendes usædvanlige (men ekstremt frække, synes vi) billeder. Fotografen finder blandt andet sin inspiration i bøsseporno:»Jeg er fascineret af den sorgløse attitude, de fleste pornoblade til bøsser har. Det her med at vise pikken og røven frem, den enorme stolthed over kroppen. Det er meget direkte og i-dit-ansigt. Nogle gange bliver det bare for meget og ender med at være top-sjovt. Det er det, jeg kan lide at kombinere: Det rå, sexede og de ofte latterlige kropspositurer. Det er en udfordring at holde balancen, så det ikke kun bliver komisk, men også forbliver frækt,« forklarer Goodyn Green til Fringe.Du kan læse resten af interviewet her.En anden kyndig skriver, Freja Mannov Olesen, har netop anmeldt homofilm fra London Lesbian & Gay Film Festival, og over de næste dage kaster hun sig over netop Fringe-programmet. Det bliver hyl, stay tuned! BONUS: I dag slår CPHPIX også dørene op, og den danske filmfest har følgende LGBT-agtige titler på plakaten: Weekend, Keep the Lights On, Kasper Hauser og Atomic Age. De sidste to har PROUD! ikke set endnu, så da vil superseje Louise Camilla Korsgaard tage i biffen og komme med sin vurdering.Vi kan altid bruge flere kulturanmeldere til både film, litteratur, teater og musik (live og nye udgivelser). Det er helt underordnet, hvor i landet du bor. Skriv til info@proud.dk, hvis du vil høre mere. Dea Daily PROUD! Magazine Thu, 12 Apr 2012 19:19:14 +0100 http://proudmagazine.dk/lesbiske-queerfotos-inspireret-af-bosseporno/ Af Dea DailyFørst Berlinalen, så London Lesbian & Gay Film Festival og nu rask videre til Fringe Gay Film Fest. De fede film(og senere på året musik)-festivaler ligger tæt, og PROUD!s frivillige anmelderkorps er på overarbejde.Én af de flittige er Goodyn Green, PROUD!s anmelder ved årets Berlinale. Hun arbejder også for Bend Over Magazine og laver selvstændige, erotiske og intensely queer fotoprojekter. Festivalen Fringe, som starter i dag, har interviewet Goodyn om hendes usædvanlige (men ekstremt frække, synes vi) billeder. Fotografen finder blandt andet sin inspiration i bøsseporno:»Jeg er fascineret af den sorgløse attitude, de fleste pornoblade til bøsser har. Det her med at vise pikken og røven frem, den enorme stolthed over kroppen. Det er meget direkte og i-dit-ansigt. Nogle gange bliver det bare for meget og ender med at være top-sjovt. Det er det, jeg kan lide at kombinere: Det rå, sexede og de ofte latterlige kropspositurer. Det er en udfordring at holde balancen, så det ikke kun bliver komisk, men også forbliver frækt,« forklarer Goodyn Green til Fringe.Du kan læse resten af interviewet her.En anden kyndig skriver, Freja Mannov Olesen, har netop anmeldt homofilm fra London Lesbian & Gay Film Festival, og over de næste dage kaster hun sig over netop Fringe-programmet. Det bliver hyl, stay tuned! BONUS: I dag slår CPHPIX også dørene op, og den danske filmfest har følgende LGBT-agtige titler på plakaten: Weekend, Keep the Lights On, Kasper Hauser og Atomic Age. De sidste to har PROUD! ikke set endnu, så da vil superseje Louise Camilla Korsgaard tage i biffen og komme med sin vurdering.Vi kan altid bruge flere kulturanmeldere til både film, litteratur, teater og musik (live og nye udgivelser). Det er helt underordnet, hvor i landet du bor. Skriv til info@proud.dk, hvis du vil høre mere. Dea Daily PROUD! Magazine Thu, 12 Apr 2012 19:19:14 +0100 http://proudmagazine.dk/lesbiske-queerfotos-inspireret-af-bosseporno/ Af Dea DailyFørst Berlinalen, så London Lesbian & Gay Film Festival og nu rask videre til Fringe Gay Film Fest. De fede film(og senere på året musik)-festivaler ligger tæt, og PROUD!s frivillige anmelderkorps er på overarbejde.Én af de flittige er Goodyn Green, PROUD!s anmelder ved årets Berlinale. Hun arbejder også for Bend Over Magazine og laver selvstændige, erotiske og intensely queer fotoprojekter. Festivalen Fringe, som starter i dag, har interviewet Goodyn om hendes usædvanlige (men ekstremt frække, synes vi) billeder. Fotografen finder blandt andet sin inspiration i bøsseporno:»Jeg er fascineret af den sorgløse attitude, de fleste pornoblade til bøsser har. Det her med at vise pikken og røven frem, den enorme stolthed over kroppen. Det er meget direkte og i-dit-ansigt. Nogle gange bliver det bare for meget og ender med at være top-sjovt. Det er det, jeg kan lide at kombinere: Det rå, sexede og de ofte latterlige kropspositurer. Det er en udfordring at holde balancen, så det ikke kun bliver komisk, men også forbliver frækt,« forklarer Goodyn Green til Fringe.Du kan læse resten af interviewet her.En anden kyndig skriver, Freja Mannov Olesen, har netop anmeldt homofilm fra London Lesbian & Gay Film Festival, og over de næste dage kaster hun sig over netop Fringe-programmet. Det bliver hyl, stay tuned! BONUS: I dag slår CPHPIX også dørene op, og den danske filmfest har følgende LGBT-agtige titler på plakaten: Weekend, Keep the Lights On, Kasper Hauser og Atomic Age. De sidste to har PROUD! ikke set endnu, så da vil superseje Louise Camilla Korsgaard tage i biffen og komme med sin vurdering.Vi kan altid bruge flere kulturanmeldere til både film, litteratur, teater og musik (live og nye udgivelser). Det er helt underordnet, hvor i landet du bor. Skriv til info@proud.dk, hvis du vil høre mere. Dea Daily PROUD! Magazine Thu, 12 Apr 2012 19:19:14 +0100 http://nineto5.dk/cph-pix?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=cph-pix The biggest Danish event for movie lovers CPH PIX starts tomorrow April 12 and ends on April 29. 18 days of entertainment and events which means good fun! PIX has a broad variety of movies and places a heavy emphasis on … Continue reading → sebastian Nineto5 Wed, 11 Apr 2012 20:02:51 +0100 http://magasinetkbh.dk/indhold/cph-pix-2012 Guide: CPH:PIX tilbyder location-jogging, YouTube-fænomener og pornopioneren Ole Ege. I år er løberen til Danmarks største filmfestival endelig rød! læs mere noe Magasinet KBH Wed, 04 Apr 2012 10:11:20 +0100 http://www.magasinetkbh.dk/indhold/cph-pix-2012 Guide: CPH:PIX tilbyder location-jogging, YouTube-fænomener og pornopioneren Ole Ege. I år er løberen til Danmarks største filmfestival endelig rød! læs mere noe Magasinet KBH Wed, 04 Apr 2012 10:11:20 +0100 http://proudmagazine.dk/knugende-kammerspil-under-aben-himmel/ Af Freja Mannov OlesenFILMANMELDELSE: The Mountain (Fjellet) London Lesbian and Gay Film FestivalFor næsten ingen penge har norske Ole Giæver begået et smukt intimdrama om at miste og håbe, når man er kærester og mødre.Det er en flot og blæsende vinterdag, da parret Nora og Solveig begynder deres vandretur mod toppen af et kæmpe fjeld. Som i en reklame for Visit Norway har kvinderne friske, røde kinder og vandrer rutineret derudaf med store rygsække. Men som turen skrider frem, bliver det koldere og koldere, og stemningen mere og mere anspændt. Nora er modvillig, men Solveig insisterer: Hvis ikke de bestiger det bjerg, kan de ikke være sammen.Langsomt finder vi ud af, hvad der er sket på bjerget to år forinden, og hvorfor den ene så gerne vil derop, mens den anden kvier sig. Det sker gennem sparsom, men utroligt velskrevet dialog og solide skuespilpræstationer. Først morer man sig over, hvor tåbeligt små ting de par-hakker på hinanden over, og senere tuder man, når de små ting egentlig handler om fundamentale parforholdsproblemer.Og The Mountain er virkelig en tåreperser! Men på den gode måde, for det er ikke følelsesporno, men en intelligent og følsom behandling af en af de værst tænkelige tragedier, en familie kan opleve. Den intense stemning holdes fra start til slut, fordi filmen ikke fristes til at forklare med flash-backs, men stædigt bliver i den ubarmhjertige natur ? ligesom Nora og Solveig. Vekselvirkningen mellem reallyd og klavermusik fungerer virkelig fint og forhindrer, at der går National Geographic-dokumentar i den på billedsiden.Hverken instruktør Ole Giæver, Marte Magnusdotter Solem (Nora) eller Ellen Dorrit Petersen (Solveig) er kendt i Danmark, men er absolut folk vi bør holde øje med. Indspillet på blot 12 dage er The Mountain et prima eksempel på, hvad et lille hold dygtige, arbejdsomme folk kan udrette, når historien og viljen er stærk nok. www.youtube.com/watch?v=GrFXualzlZA Tine Kristensen PROUD! Magazine Tue, 03 Apr 2012 13:48:39 +0100 http://proudmagazine.dk/knugende-kammerspil-under-aben-himmel/ Af Freja Mannov OlesenFILMANMELDELSE: The Mountain (Fjellet) London Lesbian and Gay Film FestivalFor næsten ingen penge har norske Ole Giæver begået et smukt intimdrama om at miste og håbe, når man er kærester og mødre.Det er en flot og blæsende vinterdag, da parret Nora og Solveig begynder deres vandretur mod toppen af et kæmpe fjeld. Som i en reklame for Visit Norway har kvinderne friske, røde kinder og vandrer rutineret derudaf med store rygsække. Men som turen skrider frem, bliver det koldere og koldere, og stemningen mere og mere anspændt. Nora er modvillig, men Solveig insisterer: Hvis ikke de bestiger det bjerg, kan de ikke være sammen.Langsomt finder vi ud af, hvad der er sket på bjerget to år forinden, og hvorfor den ene så gerne vil derop, mens den anden kvier sig. Det sker gennem sparsom, men utroligt velskrevet dialog og solide skuespilpræstationer. Først morer man sig over, hvor tåbeligt små ting de par-hakker på hinanden over, og senere tuder man, når de små ting egentlig handler om fundamentale parforholdsproblemer.Og The Mountain er virkelig en tåreperser! Men på den gode måde, for det er ikke følelsesporno, men en intelligent og følsom behandling af en af de værst tænkelige tragedier, en familie kan opleve. Den intense stemning holdes fra start til slut, fordi filmen ikke fristes til at forklare med flash-backs, men stædigt bliver i den ubarmhjertige natur ? ligesom Nora og Solveig. Vekselvirkningen mellem reallyd og klavermusik fungerer virkelig fint og forhindrer, at der går National Geographic-dokumentar i den på billedsiden.Hverken instruktør Ole Giæver, Marte Magnusdotter Solem (Nora) eller Ellen Dorrit Petersen (Solveig) er kendt i Danmark, men er absolut folk vi bør holde øje med. Indspillet på blot 12 dage er The Mountain et prima eksempel på, hvad et lille hold dygtige, arbejdsomme folk kan udrette, når historien og viljen er stærk nok. www.youtube.com/watch?v=GrFXualzlZA Tine Kristensen PROUD! Magazine Tue, 03 Apr 2012 13:48:39 +0100 http://proudmagazine.dk/knugende-kammerspil-under-aben-himmel/ Af Freja Mannov OlesenFILMANMELDELSE: The Mountain (Fjellet) London Lesbian and Gay Film FestivalFor næsten ingen penge har norske Ole Giæver begået et smukt intimdrama om at miste og håbe, når man er kærester og mødre.Det er en flot og blæsende vinterdag, da parret Nora og Solveig begynder deres vandretur mod toppen af et kæmpe fjeld. Som i en reklame for Visit Norway har kvinderne friske, røde kinder og vandrer rutineret derudaf med store rygsække. Men som turen skrider frem, bliver det koldere og koldere, og stemningen mere og mere anspændt. Nora er modvillig, men Solveig insisterer: Hvis ikke de bestiger det bjerg, kan de ikke være sammen.Langsomt finder vi ud af, hvad der er sket på bjerget to år forinden, og hvorfor den ene så gerne vil derop, mens den anden kvier sig. Det sker gennem sparsom, men utroligt velskrevet dialog og solide skuespilpræstationer. Først morer man sig over, hvor tåbeligt små ting de par-hakker på hinanden over, og senere tuder man, når de små ting egentlig handler om fundamentale parforholdsproblemer.Og The Mountain er virkelig en tåreperser! Men på den gode måde, for det er ikke følelsesporno, men en intelligent og følsom behandling af en af de værst tænkelige tragedier, en familie kan opleve. Den intense stemning holdes fra start til slut, fordi filmen ikke fristes til at forklare med flash-backs, men stædigt bliver i den ubarmhjertige natur ? ligesom Nora og Solveig. Vekselvirkningen mellem reallyd og klavermusik fungerer virkelig fint og forhindrer, at der går National Geographic-dokumentar i den på billedsiden.Hverken instruktør Ole Giæver, Marte Magnusdotter Solem (Nora) eller Ellen Dorrit Petersen (Solveig) er kendt i Danmark, men er absolut folk vi bør holde øje med. Indspillet på blot 12 dage er The Mountain et prima eksempel på, hvad et lille hold dygtige, arbejdsomme folk kan udrette, når historien og viljen er stærk nok. www.youtube.com/watch?v=GrFXualzlZA Tine Kristensen PROUD! Magazine Tue, 03 Apr 2012 13:48:39 +0100 http://proudmagazine.dk/lebber-i-flok-indtager-london/ Af Freja Mannov Olesen Fotos: Anne EbdrupREPORTAGE. Londons første Dyke March i over 25 år tiltrak hundredevis af kvindebegærlige kvinder og deres allierede for at promovere lesbisk synlighed, solidaritet og mangfoldighed.Meget passende er mødestedet for marchen denne lørdag eftermiddag SoHo Square, midt i Londons gamle ?gay village?. Langsomt stimler folk sammen foran en lille scene; unge piger med piercinger og grønne dreadlocks, hipsterbabes med røde læber, ældre kvinder i cottoncoats og nydelige korthårsfrisurer. Lesbiske i rullestol, på cykel, i høje hæle, i All Stars. Mænd med bannere, børn i klapvogne.Dyke March London 31. marts 2012 skal netop synliggøre hvor mangfoldige og talrige lesbiske er. Arrangørerne, et ukendt antal frivilligt arbejdende lesbiske, har understreget, at selvom marchen handler om ?dykes? – hvordan folk end vælger at definere dét – er alle velkomne. Lebbeparaden er den første i Storbritannien siden den årlige ?Lesbian Strength March? gik i opløsning i 1980erne grundet interne stridigheder. Dyke March London vil rejse sig fra uenighedens aske og være et ikke-kommercielt, græsrodsbaseret og inkluderende alternativ til det officielle Pride London.Homoer diskriminerer også Da flere hundrede mennesker er samlet, byder en af arrangørerne velkommen, og præsenterer talerne. De repræsenterer alle marginaliserede minoriteter i regnbuealfabetet, og bliver simultant tegnsprogstolket.En af medstifterne af UK Black Pride gjalder, at ligestilling ikke kun er et spørgsmål om køn, men også om seksualitet og race. En prominent blind handicapaktivist og en transkvinde fortæller om hver deres oplevelse af at blive ydmyget og latterliggjort af andre lesbiske under Pride London. Og at homoseksuelles manglende rettigheder og synlighed fortsat er et globalt problem, bliver vi mindet om af aktivister fra Kina og Rusland.At være lesbisk, homo, butch, dyke, femme, boi etc. er mange ting ? men hvis vi ikke selv står sammen og anerkender hinandens forskelle, hvem skal så? Folk forstår budskabet og klapper, hujer og kommer med bekræftende tilråb.?Stand together, be proud and celebrate!? Således bevidstgjort om alt det, kvinder og lesbiske gennem tiden har opnået, og hvor meget der endnu mangler, sætter paraden i gang. Rullestolsbrugere kører forrest, så de kan sætte tempoet. Stemningen er høj, og der bliver med jævne mellemrum sunget ?hvis gader? VORES gader!?. Forbipasserende stopper op, smiler og vinker.Amma, en 26-årig lesbisk kvinde, er med af ren nysgerrighed, og at se den store diversitet i marchen overrasker og inspirerer hende. Hendes ven Ishmael, en ung muslimsk bøsse med afrikansk baggrund, er enig. Han har med tiden fundet stolthed og styrke i at skille sig ud, og mener det er vigtigt netop at synliggøre forskelligheden.Det lange optog snoer sig ad de gamle gader sydpå til destinationen, British Film Institute. Solen er ved at gå ned over filminstituttet, hvor London Lesbian and Gay Film Festival er i fuld gang. Kolde, glade marchgængere skynder sig ind i varmen for at få en drink og deltage i festlighederne. Og således blander et nyt græsrodsinitiativ sig med en etableret institution, som et glimrende billede på at det engelske regnbuecommunity er i stadig udvikling og diskussion.PROUD! synes det var meget inspirerende med en march, der ser kritisk på de normer, der også altid eksisterer indenfor minoriteter. Hvem har retten, magten og viljen til at definere og diskutere hvem vi er? Kan vi forestille os en Dyke March Copenhagen i forbindelse med MIX Copenhagen eller Copenhagen/Aarhus Pride?Den første Dyke March opstod i april 1993 i Washington DC, USA. Lesbiske- og kvindeorganisationer ville påpege den tiltagende kommercialisering af pride paraden, og påpege lesbiskes manglende synlighed i den. Hvad arrangørerne troede ville blive en symbolsk forsamling, blev en overraskende succes med over 20.000 deltagere. Allerede i september samme år blev den første Dyke March holdt i San Francisco, som nu er verdens største. Siden er det blevet en tradition i mange Nordamerikanske storbyer at holde marchen dagen inden den officielle pride parade.Læs mere om dyke marches på Dyke March San Franciscos hjemmeside her. Find “Dyke March London” på facebook under samme navn.  Tine Kristensen PROUD! Magazine Mon, 02 Apr 2012 16:12:54 +0100 http://proudmagazine.dk/lebber-i-flok-indtager-london/ Af Freja Mannov Olesen Fotos: Anne EbdrupREPORTAGE. Londons første Dyke March i over 25 år tiltrak hundredevis af kvindebegærlige kvinder og deres allierede for at promovere lesbisk synlighed, solidaritet og mangfoldighed.Meget passende er mødestedet for marchen denne lørdag eftermiddag SoHo Square, midt i Londons gamle ?gay village?. Langsomt stimler folk sammen foran en lille scene; unge piger med piercinger og grønne dreadlocks, hipsterbabes med røde læber, ældre kvinder i cottoncoats og nydelige korthårsfrisurer. Lesbiske i rullestol, på cykel, i høje hæle, i All Stars. Mænd med bannere, børn i klapvogne.Dyke March London 31. marts 2012 skal netop synliggøre hvor mangfoldige og talrige lesbiske er. Arrangørerne, et ukendt antal frivilligt arbejdende lesbiske, har understreget, at selvom marchen handler om ?dykes? – hvordan folk end vælger at definere dét – er alle velkomne. Lebbeparaden er den første i Storbritannien siden den årlige ?Lesbian Strength March? gik i opløsning i 1980erne grundet interne stridigheder. Dyke March London vil rejse sig fra uenighedens aske og være et ikke-kommercielt, græsrodsbaseret og inkluderende alternativ til det officielle Pride London.Homoer diskriminerer også Da flere hundrede mennesker er samlet, byder en af arrangørerne velkommen, og præsenterer talerne. De repræsenterer alle marginaliserede minoriteter i regnbuealfabetet, og bliver simultant tegnsprogstolket.En af medstifterne af UK Black Pride gjalder, at ligestilling ikke kun er et spørgsmål om køn, men også om seksualitet og race. En prominent blind handicapaktivist og en transkvinde fortæller om hver deres oplevelse af at blive ydmyget og latterliggjort af andre lesbiske under Pride London. Og at homoseksuelles manglende rettigheder og synlighed fortsat er et globalt problem, bliver vi mindet om af aktivister fra Kina og Rusland.At være lesbisk, homo, butch, dyke, femme, boi etc. er mange ting ? men hvis vi ikke selv står sammen og anerkender hinandens forskelle, hvem skal så? Folk forstår budskabet og klapper, hujer og kommer med bekræftende tilråb.?Stand together, be proud and celebrate!? Således bevidstgjort om alt det, kvinder og lesbiske gennem tiden har opnået, og hvor meget der endnu mangler, sætter paraden i gang. Rullestolsbrugere kører forrest, så de kan sætte tempoet. Stemningen er høj, og der bliver med jævne mellemrum sunget ?hvis gader? VORES gader!?. Forbipasserende stopper op, smiler og vinker.Amma, en 26-årig lesbisk kvinde, er med af ren nysgerrighed, og at se den store diversitet i marchen overrasker og inspirerer hende. Hendes ven Ishmael, en ung muslimsk bøsse med afrikansk baggrund, er enig. Han har med tiden fundet stolthed og styrke i at skille sig ud, og mener det er vigtigt netop at synliggøre forskelligheden.Det lange optog snoer sig ad de gamle gader sydpå til destinationen, British Film Institute. Solen er ved at gå ned over filminstituttet, hvor London Lesbian and Gay Film Festival er i fuld gang. Kolde, glade marchgængere skynder sig ind i varmen for at få en drink og deltage i festlighederne. Og således blander et nyt græsrodsinitiativ sig med en etableret institution, som et glimrende billede på at det engelske regnbuecommunity er i stadig udvikling og diskussion.PROUD! synes det var meget inspirerende med en march, der ser kritisk på de normer, der også altid eksisterer indenfor minoriteter. Hvem har retten, magten og viljen til at definere og diskutere hvem vi er? Kan vi forestille os en Dyke March Copenhagen i forbindelse med MIX Copenhagen eller Copenhagen/Aarhus Pride?Den første Dyke March opstod i april 1993 i Washington DC, USA. Lesbiske- og kvindeorganisationer ville påpege den tiltagende kommercialisering af pride paraden, og påpege lesbiskes manglende synlighed i den. Hvad arrangørerne troede ville blive en symbolsk forsamling, blev en overraskende succes med over 20.000 deltagere. Allerede i september samme år blev den første Dyke March holdt i San Francisco, som nu er verdens største. Siden er det blevet en tradition i mange Nordamerikanske storbyer at holde marchen dagen inden den officielle pride parade.Læs mere om dyke marches på Dyke March San Franciscos hjemmeside her. Find “Dyke March London” på facebook under samme navn.  Tine Kristensen PROUD! Magazine Mon, 02 Apr 2012 16:12:54 +0100