De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et filosofi http://www.overskrift.dk Fri, 25 May 2012 21:01:10 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://videnskab.dk/blog/relativisme “Kammerater, at opvarme et glas ved hjælp af snak kræver, at man taler med almindelig stemme i to tusind år eller råber højt i femoghalvfjerds, og vel at mærke under den forudsætning, at varmen ikke bortledes fra glasset. Så kan I selv regne ud, hvor megen nytte man har af tom snak!”. Passagen er hentet fra Alexander Solsjenitsyns bog Kræftafdelingen. Alligevel møder man den opfattelse, at holdninger er fredet land, der dårligt tåler at blive diskuteret på fornuftig vis. Blogbilleder:  Auto-byline:  Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi Auto-byline (small):  Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi Udgivelsesfunktionalitet Udgivelsesdato:  25/05 læs mere rachmanski@hotmail.com Seneste blogindlæg Fri, 25 May 2012 14:47:15 +0100 http://www.hanshuttel.dk/wordpress/2012/05/25/essensen-af-alt/ Jeg har på mit kontor på universitetet et hvidt tekrus, som jeg holder meget af. Jeg bruger det til grøn te og kun grøn te (jeg drikker hverken kaffe eller kakao). En dag var mit tekrus blevet væk, og jeg var lettere fortvivlet. Da kruset dagen efter dukkede op i en opvaskemaskine var jeg glad for at gense det, men meget mindre glad for at se det sølet ind i billig kakao. Føj. En af mine kolleger har et krus (med et billede af et Petri-net) som han nærer lige så varme følelser for, og han var lige så fortvivlet, da også dét forsvandt. Han er nu blevet genforenet med sit krus. Hvad har denne historie om to akademikeres sære tilknytning til deres krus med noget som helst at gøre? Det handler om essentialisme, den antagelse, at fysiske objekter har en uudslettelig og uforanderlig essens. Mit hvide tekrus har en essens; et andet krus, der er magen til, vil være et kvalitativt andet krus. Et barns særlige sovedyr har en anden essens for barnet end alle de andre tøjdyr. Et menneske, der er dødt, har (i et vist tidsrum efter døden) stadig essensen af et menneske: man taler om “usømmelig omgang med lig”. I den negative ende af essentialismen ruger nazister og andre racister med deres teorier om iboende egenskaber; et menneske, hvis familie havde været i Tyskland i mange generationer, kunne aldrig blive rigtig tysker, hvis familien var jødisk (ifølge nazisternes definion). Et sted midt imellem lurer denne uges eksempel fra dagspressen om en udstilling af danske morderes våben eller sagen om den norske terrorist Anders Breivik. Kunne man bruge f.eks. Peter Lundins økse til at hugge brænde med, hvis den var blevet grundigt rengjort? Kunne det norske politi geninddrage Anders Breiviks politiuniform og give den til en betjent? De fleste af os vil uvægerligt svare nej. Disse genstande rummer åbenbart en iboende essens. En del af den modvilje vi føler, kommer fra bevidste associationer. Når jeg ser et billede af Peter Lundins økse, kommer jeg altid til at tænke på de forfærdelige handlinger, han begik. Men er associationerne alt? Et spændende interview med den britiske professor i psykologi Bruce Hood på Edge.org fører os hele vejen omkring essentialismen og hvad den fører med sig.I et citat kommer Hood ind på essentialismens væsentlighed (og kommer med et eksempel, der minder om ideen om Breiviks uniform): I see essentialism everywhere I look now. It just seems to be pervasive. It’s one of these ways of seeing the world. People say, oh, it might just be association, but association strikes me as inadequate as an explanation as to why some things seem to have this property. Of course, Paul Rozin’?s work on moral contamination and contagion, again, I think speaks to this idea there are things which you can contaminate with evil, for example, just by wearing a killer’s cardigan, things like that. So as I say, I see it everywhere. I’m hoping to continue that kind of work. So that’s an example of a philosophical kind of question, or certainly a philosophical domain that I think does lend itself to the empirical studies and, who knows, that might actually turn out to have some application as far as marketers are concerned. En af Hoods vigtige konklusioner er den, at essenser – eller som han kalder dem med et udtryk fra middelalderfilosoffen Duns Scotus – quddity og haecceity – på den ene side er psykologiske konstruktioner, på den anden side er højst reelle. Ifølge Hood er associationerne ikke hele forklaringen. Quiddity har ikke noget med en Harry Potter-sportsgren at gøre; det er den “essens” som en gruppe har fælles, f.eks. hundes “hundet-hed”, det der gør hunde til hunde. Haecceity er den enkelte hunds “essens” – det, der gør Fido til Fido. Den mest centrale essens, et menneske har, er selvet. Men også mit selvs haecceity er en psykologisk konstruktion, en illusion. Ikke en vrangforestilling, men noget, den enkelte person efterhånden konstruerer. Hvis selvet er konstrueret af individet på grund af en funktionsfejl i hjernen, kan det have betydning for hvor ansvaret for individets gerninger skal lægges. Igen dukker de ekstreme situationer, som gør etiske overvejelser så komplicerede, op – her igen i skikkelse af forbryderen Anders Breivik op: Hvis hans handlinger og holdninger skyldes en psykisk lidelse og således er en “funktionsfejl”, er han da ansvarlig på samme måde som hvis han ikke har en psykisk lidelse? Og nej, jeg kender ikke svaret og vil ikke give et bud. (En anden interessant tanke, som Hood kun strejfer. er den, at varer har (eller forsøges markedsført som havende) en særlig essens. Det er vel egentlig beslægtet med den idé om varens fetich-karakter, som Karl Marx er ophavsmand til.) Dette blogindlæg kan ikke yde interviewet med Bruce Hood fuld retfærdighed; læs det og få en spændende stund i grænseområdet mellem filosofi og psykologi. Hans hanshuttel.dk Fri, 25 May 2012 13:50:32 +0100 http://www.indadvendt.dk/2012/05/buddhismens-argument-for-at-der-ikke-findes-et-selv/ af Ryan Smith Den tidligste buddhisme postulerede, at mennesket blot var en samling; en bunke af fakulteter samlet i et. Ligeledes talte den sig op imod den klassiske indiske filosofi, der omgav den i det femte århundrede før vor tidsregning; en filosofi som påstod, at selvet (atman) var konstant og uomskifteligt. De første buddhister søgte [...] Majken Hirche Indadvendt.dk Thu, 24 May 2012 21:17:23 +0100 http://www.gucca.dk/boeger/kaerlighed-relationer_209986.html INTET ER VIGTIGEREDu kan stortrives i din karriere opnå rigdom og anseelse endog opleve fantastisk gennemslagskraft i din tjeneste. Men hvis dine relationer sygner hen er det alt sammen uden betydning.RELATIONER ER IKKE LETTEHvad kræver det at få noget der er så fyldt med glæde og smerte til at fungere og fungere godt Der er n der har svaret Jesus. Han er den ultimative ekspert med hensyn til relationer og det han lærer os om hvordan vi skal relatere til Gud og til mennesker i vores tilværels...Læs den fulde beskrivelse på gucca.dkPris: 189.95 Udgivelsesdato:31-12-2010 kundeservice@gucca.dk (Kundeservice) GUCCA.DK - Seneste 50 Bøger Thu, 24 May 2012 16:03:14 +0100 http://n00bdream.wordpress.com/2012/05/24/1551/ Da det er dagens andet indlæg, skal jeg gøre det  forholdsvis kort; hvad betyder ‘ældrebyrden’? At de ældre er en byrde? At de der har betalt skat i 40 år eller mere, har passet os eller vore forældre da de var små, knoklet med at bygge samfundet op, passet os på sygehusene og lært os [...] n00bdream Den skrøbelige planet Thu, 24 May 2012 12:22:47 +0100 http://n00bdream.wordpress.com/2012/05/24/at-udtrykke-sig/ Nogle udtrykker sig gennem forskellige kunstværker som bøger, film, malerier, musik eller hvad de nu har en passion for. Men hvor kun en brøkdel af os kan udtrykke sig på den mere eller mindre officielle kunstneriske scene, så kan vi alle udtrykke os f.eks. verbalt og gennem vores påklædning. Det med påklædningen benytter de fleste [...] n00bdream Den skrøbelige planet Thu, 24 May 2012 10:06:57 +0100 http://islamiskbevidsthed.dk/?p=1730 Fornyelse er blandt livets krav, da forandring og udvikling er en naturlig del af det menneskelige liv. Menneskets evne til at tænke forårsager nemlig søgen efter en bedre tilværelse. De sidste 200 år har den menneskelige tanke bragt en revolution med sig indenfor bl.a. politiske forhold. Den politiske tanke behandler … Læs resten → Muhammad Ali Islamisk bevidsthed Thu, 24 May 2012 06:56:03 +0100 http://www.indadvendt.dk/2012/05/xenophanes-fragmenter-pa-dansk/ Den førsokratiske græske filosof Xenophanes begik en markant religions- og videnskritik omkring 500 f.v.t. Her følger nogle af hans fragmenter i dansk oversættelse: [F3]: “[Der er] én Gud, størst blandt mennesker og guder, På ingen måde ligner han dødelige mennesker i hverken krop eller i tanke.” [F4]: “Fuldendt ser han, fuldendt tænker han, fuldendt hører [...] Majken Hirche Indadvendt.dk Tue, 22 May 2012 22:52:47 +0100 http://www.indadvendt.dk/2012/05/uddrag-af-gildet-eller-hvordan-man-vinder-et-folketingsvalg-en-politisk-psykologisk-og-filosofisk-satire/ Det var nu blevet pastor Sørens tur til at tale, og han sagde: Vore fjender drives af en anden gud, som hjælper dem, og han har i nyere tid givet dem velsignelser langt ud over, hvad vi kristne har modtaget. Og hans gaver har været årsag til både glæde og forvirring blandt vore fjender. Jeg [...] Majken Hirche Indadvendt.dk Tue, 22 May 2012 22:36:38 +0100 http://www.indadvendt.dk/2012/05/nietzsche-om-heraklit/ fra ‘Filosofien i grækernes tragiske tidsalder’, stk.5 Heraklits kronjuvel var hans ekstraordinære evne til at tænke intuitivt; derimod forholdt han sig kølig, ufølsom, ja, fjendtlig over for den tænkning, der betjener sig af begreber og logiske kombinationer, det vil sige fornuften. Det ser ud som om han finder glæde ved at modsige den med en [...] Majken Hirche Indadvendt.dk Tue, 22 May 2012 19:00:55 +0100 http://thaismunk.wordpress.com/2012/05/21/revels-and-revolutions-lektioner-fra-engelsk-live/ Jeg var for et godt stykke tid siden i det sydlige England (nærmere betegnet den sidste weekend i marts) og spillet live. Det var fantastisk, men det var også interessant og lærerigt. Jeg har kun været til 2 engelske livescenarie, så jeg kan ikke udtale mig om hele miljøet, men det var sjovt at forsøge [...] Thais Munk Frygt og lede i Odense Mon, 21 May 2012 16:41:48 +0100 http://www.hanshuttel.dk/wordpress/2012/05/21/intelligens-er-ikke-alt-og-sa-alligevel/ Richard Feynman, der fik Nobelprisen i fysik, havde en intelligenskvotient på “kun” 125. Det er selvfølgelig pænt over gennemsnittet, men ikke nok til at blive medlem af en forening som Mensa, hvor kravet er mindst 130. Men den højest målte IK tilhører Marilyn vos Savant; der er uenighed om tallet – nogle siger 190, andre over 200. Enhver fysiker (og også personer som mig, der ikke havde fysik ud over et kursus i mekanisk fysik på 2. semester) ved, hvem Feynman er. Men vos Savant? Hun er brevkasseredaktør på Parade, der er søndagstillægget i et stort antal dagblade i USA. Det er selvfølgelig et respektabelt og vel også indbringende erhverv, men måske nok ikke helt at sammenligne med en Nobelpris. Jeg har selv kendt mennesker, der åbenlyst var meget intelligente i sædvanlig analytisk forstand, men aldrig blev færdig med nogen uddannelse. Og jeg har kendt mennesker, der efter alt at dømme er gennemsnitligt intelligente i sædvanlig analytisk forstand, men er nået langt i deres karriere. En artikel af Veronica Pamoukaghlian på Brainblogger gør opmærksom på, at det er nødvendigt at se langt mere nuanceret på intelligensbegrebet. Det er der selvfølgelig andre, der allerede har gjort. Daniel Goleman gjorde sig til talsmand for et begreb, han kalder følelsesmæssig intelligens. Howard Gardner har talt om de mange intelligenser (præcis hvor mange, er lidt uklart). Men man kunne også anlægge et helt andet syn på intelligens, der tager udgangspunkt i performans. Pamoukaghlian nævner her en artikel af Robert Sternberg og Elena Grigorenko. De to tog i deres arbejde udgangspunkt i det umiddelbart paradoksale, at de amerikanske præsidentkandidater George Bush og Al Gore begge har klaret sig forbløffende godt på trods af at de fik dårlige karakterer som studerende. Pamoukaghlian skriver: For the purposes of his own research, Sternberg has defined intelligence as the ability to adapt to the environment and to learn from experience and successful intelligence as, the ability to achieve one?s goals in life, given one?s sociocultural context; by capitalizing on strengths and correcting or compensating for weaknesses; in order to adapt to, shape, and select environments; and, through a combination of analytical, creative, and practical abilities. Ifølge denne ide om “succes-intelligens” handler intelligens i høj grad om kompetence og om at kunne lære nyt. Hvem kender man? Hvor god er man til at udnytte de muligheder, man får? I hvor høj grad ved man, at der er noget, man ikke ved? Det tiltalende ved denne opfattelse af intelligens er, at den giver et mere helhedsorienteret billede af hvad det vil sige at være “godt begavet” end de gamle Stanford-Binet-prøver og samtidig måske er nemmere at undersøge. Den vil måske også kunne afslutte den triste diskussion, der i sin tid fulgte med den meget omtalte bog fra 1994 The Bell Curve af amerikanerne Richard J. Herrnstein og Charles Murray. I denne bog hævdede de på baggrund af resultater fra IK-tests at nogle etniske grupper i USA var “indbygget inkompetente”, og her specielt afro-amerikanere og spansktalende. Ikke overraskende blev Herrnstein og Murray (der begge var ikke-spansktalende euro-amerikanere) kaldt racister. Hvis der kom noget godt ud af denne bog, er det vel at mange blev opmærksomme på intelligensbegrebets mangfoldighed. The Bell Curve var bl.a. den direkte grund til at Stephen Jay Gould skrev en ny udgave af sin klassiker The Mismeasure of Man. Det mindre gode ved ideen om “succes-intelligens” er, at opfattelsen kan risikere at fremstå som tautologisk selvbekræftende. For hvem er det, der er intelligente? Jamen, det er da dem, der når deres mål og lærer nyt. Og hvem er det så, der når de mål, de sætter sig og lærer nyt? Jamen, det er da dem, der er intelligente. Hans hanshuttel.dk Mon, 21 May 2012 15:14:07 +0100 http://www.hanshuttel.dk/wordpress/2012/05/21/intelligens-er-ikke-alt-og-sa-alligevel/ Richard Feynman, der fik Nobelprisen i fysik, havde en intelligenskvotient på “kun” 125. Det er selvfølgelig pænt over gennemsnittet, men ikke nok til at blive medlem af en forening som Mensa, hvor kravet er mindst 130. Men den højest målte IK tilhører Marilyn vos Savant; der er uenighed om tallet – nogle siger 190, andre over 200. Enhver fysiker (og også personer som mig, der ikke havde fysik ud over et kursus i mekanisk fysik på 2. semester) ved, hvem Feynman er. Men vos Savant? Hun er brevkasseredaktør på Parade, der er søndagstillægget i et stort antal dagblade i USA. Det er selvfølgelig et respektabelt og vel også indbringende erhverv, men måske nok ikke helt at sammenligne med en Nobelpris. Jeg har selv kendt mennesker, der åbenlyst var meget intelligente i sædvanlig analytisk forstand, men aldrig blev færdig med nogen uddannelse. Og jeg har kendt mennesker, der efter alt at dømme er gennemsnitligt intelligente i sædvanlig analytisk forstand, men er nået langt i deres karriere. En artikel af Veronica Pamoukaghlian på Brainblogger gør opmærksom på, at det er nødvendigt at se langt mere nuanceret på intelligensbegrebet. Det er der selvfølgelig andre, der allerede har gjort. Daniel Goleman gjorde sig til talsmand for et begreb, han kalder følelsesmæssig intelligens. Howard Gardner har talt om de mange intelligenser (præcis hvor mange, er lidt uklart). Men man kunne også anlægge et helt andet syn på intelligens, der tager udgangspunkt i performans. Pamoukaghlian nævner her en artikel af Robert Sternberg og Elena Grigorenko. De to tog i deres arbejde udgangspunkt i det umiddelbart paradoksale, at de amerikanske præsidentkandidater George Bush og Al Gore begge har klaret sig forbløffende godt på trods af at de fik dårlige karakterer som studerende. Pamoukaghlian skriver: For the purposes of his own research, Sternberg has defined intelligence as the ability to adapt to the environment and to learn from experience and successful intelligence as, the ability to achieve one?s goals in life, given one?s sociocultural context; by capitalizing on strengths and correcting or compensating for weaknesses; in order to adapt to, shape, and select environments; and, through a combination of analytical, creative, and practical abilities. Ifølge denne ide om “succes-intelligens” handler intelligens i høj grad om kompetence og om at kunne lære nyt. Hvem kender man? Hvor god er man til at udnytte de muligheder, man får? I hvor høj grad ved man, at der er noget, man ikke ved? Det tiltalende ved denne opfattelse af intelligens er, at den giver et mere helhedsorienteret billede af hvad det vil sige at være “godt begavet” end de gamle Stanford-Binet-prøver og samtidig måske er nemmere at undersøge. Den vil måske også kunne afslutte den triste diskussion, der i sin tid fulgte med den meget omtalte bog fra 1994 The Bell Curve af amerikanerne Richard J. Herrnstein og Charles Murray. I denne bog hævdede de på baggrund af resultater fra IK-tests at nogle etniske grupper i USA var “indbygget inkompetente”, og her specielt afro-amerikanere og spansktalende. Ikke overraskende blev Herrnstein og Murray (der begge var ikke-spansktalende euro-amerikanere) kaldt racister. Hvis der kom noget godt ud af denne bog, er det vel at mange blev opmærksomme på intelligensbegrebets mangfoldighed. The Bell Curve var bl.a. den direkte grund til at Stephen Jay Gould skrev en ny udgave af sin klassiker The Mismeasure of Man. Det mindre gode ved ideen om “succes-intelligens” er, at opfattelsen kan risikere at fremstå som tautologisk selvbekræftende. For hvem er det, der er intelligente? Jamen, det er da dem, der når deres mål og lærer nyt. Og hvem er det så, der når de mål, de sætter sig og lærer nyt? Jamen, det er da dem, der er intelligente. Hans hanshuttel.dk Mon, 21 May 2012 15:14:07 +0100 http://peterschjodt.wordpress.com/2012/05/20/bastard/ For et par dage siden spurgte en meget kær veninde om jeg troede på en åndelig verden, på noget før livet og efter døden, måske på en sjæl og en mening med menneskelig lidelse? På grund af en livstruende sygdom … Læs resten → Peter Schjødt Peter Johannes Schjødt Sun, 20 May 2012 22:14:07 +0100 http://videnskab.dk/kultur-samfund/sadan-redder-vi-humaniora Humaniora er det mindst interessante forskningsområde, hvis man spørger danskerne. Men det er forskerne ved at ændre. Ingeniører er nyttige, fordi de opfinder nye gadgets og maskiner. Humanister tåger derimod rundt i deres egen indforståede verden, når de forsker i kunst, historie, sprog og filosofi. De fleste danskere mener, det er godt, at samfundet bruger penge på forskning i teknologi og naturvidenskab. Derimod viser undersøgelser, at universiteternes humanistiske fag har svært ved at skabe begejstring i befolkningen. læs mere ne@videnskab.dk Seneste fra Kultur & Samfund Sun, 20 May 2012 11:59:00 +0100 http://videnskab.dk/kultur-samfund/sadan-redder-vi-humaniora Humaniora er det mindst interessante forskningsområde, hvis man spørger danskerne. Men det er forskerne ved at ændre. Ingeniører er nyttige, fordi de opfinder nye gadgets og maskiner. Humanister tåger derimod rundt i deres egen indforståede verden, når de forsker i kunst, historie, sprog og filosofi. De fleste danskere mener, det er godt, at samfundet bruger penge på forskning i teknologi og naturvidenskab. Derimod viser undersøgelser, at universiteternes humanistiske fag har svært ved at skabe begejstring i befolkningen. læs mere ne@videnskab.dk Sun, 20 May 2012 11:59:00 +0100 http://www.komhund.dk/2012/positiv-vs-negativ/ Mange mener at positiv hundetræning ikke nødvendigvis betyder 100% positiv hundetræning. Dressurhalsbånd, snerren, ryk i linen osv. giver gode resultater på kort sigt, men i det lange løb får du en hund, som tænker “Åhh nej, skal vi nu træne … Læs resten → Finn Gehrcke KomHund.dk Sun, 20 May 2012 11:36:08 +0100 http://www.indadvendt.dk/2012/05/uddrag-af-simone-de-beauvoirs-erindringer/ Da jeg lærte min søster at læse, regne og skrive, lærte jeg stoltheden over at være effektiv at kende. … Når jeg forvandlede min uvidenhed til viden, når jeg indprentede sandheder i en uberørt, uopdyrket sjæl, skabte jeg noget reelt. … Jeg brød ud af barndommens passivitet og trådte ind i det store menneskelige kredsløb, [...] Majken Hirche Indadvendt.dk Sun, 20 May 2012 11:17:29 +0100 http://www.indadvendt.dk/2012/05/frihandel-forklaret-med-et-simpelt-eksempel/ Lad os sige vi har to aktører, Otto og Britta. De kan lave hhv. cykler og telefoner. Otto er god til at lave cykler, og Britta er god til at lave telefoner: Otto: 10 timer pr. cykel, 25 timer pr. telefon Britta: 20 timer pr. cykel, 15 timer pr. telefon Hver for sig skal du [...] Majken Hirche Indadvendt.dk Sun, 20 May 2012 03:42:51 +0100 http://www.indadvendt.dk/2012/05/anmeldelse-ny-nordisk-hverdagsmad/ Ny bog om nordisk mad, der udspringer af et mangeårigt samarbejde mellem Meyers Madhus og KU LIFE, er på blot få uger strøget til tops på bestsellerlisterne med mere end 10.000 solgte eksemplarer. af Ryan Smith Lad det være sagt med det samme: Der er ikke én ret i ?Ny Nordisk Hverdagsmad?, som en ærlig [...] Majken Hirche Indadvendt.dk Sun, 20 May 2012 03:37:53 +0100 http://www.indadvendt.dk/2012/05/kritik-af-rosenkrantz-theil-m-fl-her-er-den-nye-klassekamp/ Pernille Rosenkrantz-Theil, Anne Vang og Jens Joel: Her er den nye klassekamp. Man kan være sympatisk over for disse socialdemokraters mål om at hjælpe de børn, der får en dårlig start på livet som følge af negativ social arv. Men det er svært at være sympatisk over for deres midler, der som sædvanlig består i [...] Majken Hirche Indadvendt.dk Sat, 19 May 2012 21:46:16 +0100 http://www.indadvendt.dk/2012/05/nietzsche-om-det-intuitive-og-det-taenkende-intellekt/ I manuskriptet ‘Filosofien i grækernes tragiske tidsalder’ stk. 3 skriver Nietzsche i stykke tre om forskellen på det intuitive og det nøjeregnende intellekt. Manuskriptet blev aldrig færdiggjort, og teksten-som-skrevet mangler derfor en del mellemregninger, som vi her har sat ind efter vor bedste forståelse af, hvordan Nietzsche havde tænkt denne passage. I dag er sådan [...] Majken Hirche Indadvendt.dk Sat, 19 May 2012 21:27:05 +0100 http://www.madsonblog.dk/essentiel-terapi/de-3-store-essentielle-sporgsmal-i-livet.html Der er 3 store spørgsmål i livet, som går igen i alle religioner, såvel traditioner. Det første spørgsmål, har flere variationer, men det går på “Hvad er meningen med livet?” Spørgsmålet; hvorfor at vi til her på jorden, “hvorfor er jeg til?” Inden for den eksistentielle filosofi er svaret; At der er ingen mening, at mening er en sort tom gryde og det er dét, vi selv putter i den, som skal give os mening. Det er mere i de religiøse og spirituelle traditioner er vi finder at skæbnen, Gud eller universet har en plan for os. Uanset om vi bekender os til det ene eller det andet, så er vores livskvalitet afhængig af, om vores liv giver mening og livsfylde for os. Næste spørgsmål er formål, “Hvad er mit formål” med min tilstedeværelse her på jorden. Det er tæt på det første spørgsmål, dog er der en variation, en lidt anden drejning. Det ér som at formålet ligger op til en større sammenhæng, som årsag og virkning. Hvad er det jeg skal bidrage med til andre. Så når vi kikker på sammenhæng, så giver det et større billede af sameksistens og at vi eksistere for at vi hver især, kan bidrage med vores til fællesskabet. Sidste store spørgsmål; “Hvordan kan vi finde tilfredstillelse og fred i verden, når der er så meget smerte og lidelse?” Dette kan ses på samme måde som, “jeg kan ikke være lykkelig, hvis min partner ikke er lykkelig”. Dog tjener det ikke nogen og har intet formål at lide fordi andre lider, men at gå vejen selv, for at vise vejen, giver det eneste rigtige at gøre. Som i mange traditioner lyder det; “Start med dig selv”, det betyder at du må sørge for, at få skabt fred i dit eget sind, og skabe din egen tilfredstillelse. Ikke at det kan eller skal stå alene, men at det skal ses i; At har du fred og er tilfreds, vil du også havde det fornødne overskud til at gøre og give til andre. Du smitter så at sige med din tilstand af fred og velsignelse. Mads Vang Christensen madsonblog.dk Sat, 19 May 2012 15:32:29 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/FrkNielsen/~3/J6i_7Ax4OEI/ Vores tragiske univers er som den forunderlige labyrint bogens hovedperson Meg taler om med Violet, hendes ældre veninde, som samtidig er antropolog og forsker. Meg selv skriver genrelitteratur (De 5-lignende moralsk, spændingslitteratur for unge) og anmelder videnskabelig faglitteratur for et magasin, men ville egentlig gerne skrive en ?rigtig? roman, en stor roman. Hun er dog hverken kendt eller rig, og bor sammen med sin uduelige kæreste Christopher, som arbejde ulønnet med a restaurerer stengærder og andre mindesmærker. Det er Megs sølle løn der betaler for det fugtige hus de bor i, og Christopher er for det meste af tiden sur og utilfreds. Men Meg har sine venner, en del ældre bekendskaber, som alle er veluddannede, intelligente personligheder, som hun har adskillige filosofiske og videnskabelige diskussioner med, som fik min utrænede hjerne i omdrejninger. Enhver videnskabsmand vil nok rynke på brynene af en bog som denne, men det er rart med en bog, der i ny og næ udvider ens bevidsthed, og får en til at stille spørgsmål ved, hvorfor vi er som vi er, gør som vi gør og hvorfor vi egentlig er her. Ved en fejltagelse får Meg anmeldt en forkert bog til magasinet, en bog der handler om, hvordan man kommer til at leve evigt. Hun diskuterer ivrigt emnet med sin bedste veninde Libby, der dog er mest optaget af, om hun skal blive hos sin mand eller forlade ham til fordel for en elsker. Vi følger Meg igennem én periode af hendes liv, som er svær for hende. Fra de anekdoter hun fortæller om sin barndom og ungdom, kunne enhver anden periode af hendes liv have været ligeså interessant at høre om. De mange små historier, betragtninger og teorier som er drysset ud over siderne, virker som Thomas? egen pendant til den bog Meg prøver at skrive: en bog om en forfatter der skriver genrelitteratur der prøver at skrive en ?rigtig? roman, og prøver at finde måder hun kan flette sin research til genrebøgerne eller anmeldelserne ind i bogen så de ikke er spildt. Bogen virker som en kløgtig sammenfletning af bunker af små historier Thomas har samlet sammen, som hun til sidst har flettet sammen i en historie, der er lidt som at læse en labyrint. Samtidig er Vores tragiske univers også en plotløs fortælling, den slags fortælling Meg så gerne vil skrive. Bogens sprog flyder over siden, og som Kristlig Dagblads anmelder, prøvede jeg også at læse bogen i små doser, for at få lov at blive i universet så længe som muligt. Jeg er altid bange for, at glemme de pointer og indsigter jeg får ud af en bog i samme øjeblik jeg lægger den fra mig. Men ikke kun pointerne er værd at blive i bogens univers for, den er udpræget engelsk, og finder sted i små, søvnige havnebyer, som er grå og kedelige, men samtidig levende og varme som følge af de videnskabelige diskussioner bogens karakterer har. Litteratursiden, Kristligt Dagblad, Bookmunch, The Guardian, New York Times   Frk. Nielsen Frk. Nielsen Fri, 18 May 2012 22:36:34 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/FrkNielsen/~3/J6i_7Ax4OEI/ Vores tragiske univers er som den forunderlige labyrint bogens hovedperson Meg taler om med Violet, hendes ældre veninde, som samtidig er antropolog og forsker. Meg selv skriver genrelitteratur (De 5-lignende moralsk, spændingslitteratur for unge) og anmelder videnskabelig faglitteratur for et magasin, men ville egentlig gerne skrive en ?rigtig? roman, en stor roman.   Hun er dog hverken kendt eller rig, og bor sammen med sin uduelige kæreste Christopher, som arbejde ulønnet med a restaurerer stengærder og andre mindesmærker. Det er Megs sølle løn der betaler for det fugtige hus de bor i, og Christopher er for det meste af tiden sur og utilfreds. Men Meg har sine venner, en del ældre bekendskaber, som alle er veluddannede, intelligente personligheder, som hun har adskillige filosofiske og videnskabelige diskussioner med, som fik min utrænede hjerne i omdrejninger. Enhver videnskabsmand vil nok rynke på brynene af en bog som denne, men det er rart med en bog, der i ny og næ udvider ens bevidsthed, og får en til at stille spørgsmål ved, hvorfor vi er som vi er, gør som vi gør og hvorfor vi egentlig er her. Ved en fejltagelse får Meg anmeldt en forkert bog til magasinet, en bog der handler om, hvordan man kommer til at leve evigt. Hun diskuterer ivrigt emnet med sin bedste veninde Libby, der dog er mest optaget af, om hun skal blive hos sin mand eller forlade ham til fordel for en elsker. Vi følger Meg igennem én periode af hendes liv, som er svær for hende. Fra de anekdoter hun fortæller om sin barndom og ungdom, kunne enhver anden periode af hendes liv have været ligeså interessant at høre om. De mange små historier, betragtninger og teorier som er drysset ud over siderne, virker som Thomas? egen pendant til den bog Meg prøver at skrive: en bog om en forfatter der skriver genrelitteratur der prøver at skrive en ?rigtig? roman, og prøver at finde måder hun kan flette sin research til genrebøgerne eller anmeldelserne ind i bogen så de ikke er spildt. Bogen virker som en kløgtig sammenfletning af bunker af små historier Thomas har samlet sammen, som hun til sidst har flettet sammen i en historie, der er lidt som at læse en labyrint. Samtidig er Vores tragiske univers også en plotløs fortælling, den slags fortælling Meg så gerne vil skrive. Bogens sprog flyder over siden, og som Kristlig Dagblads anmelder, prøvede jeg også at læse bogen i små doser, for at få lov at blive i universet så længe som muligt. Jeg er altid bange for, at glemme de pointer og indsigter jeg får ud af en bog i samme øjeblik jeg lægger den fra mig. Men ikke kun pointerne er værd at blive i bogens univers for, den er udpræget engelsk, og finder sted i små, søvnige havnebyer, som er grå og kedelige, men samtidig levende og varme som følge af de videnskabelige diskussioner bogens karakterer har. Litteratursiden, Kristligt Dagblad, Bookmunch, The Guardian, New York Times   Frk. Nielsen Frk. Nielsen Fri, 18 May 2012 22:36:34 +0100