De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et finansiel oprydning http://www.overskrift.dk Sat, 31 Dec 2011 02:04:24 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://anetteoster.wordpress.com/2011/12/29/oprydning-og-kurbad-den-perfekte-vej-til-et-roligt-indre/ Børnene og jeg har haft nogle rigtig hyggelige juledage. De er gået alt for stærkt, men vi har nydt dem og selv om her er stille, nu hvor de er rykket hjem til deres far, nyder jeg fortsat ferien og … Læs resten → anetteoster Anette Østers Blog Thu, 29 Dec 2011 17:28:21 +0100 http://bosserne.blogs.business.dk/2011/12/29/trods-fortsat-krise-i-2012-er-der-overraskende-roligt-i-business-toppen/ Årsskiftets højstemthed giver anledning til ikke bare at kigge bagud, men i høj grad også vove at kigge ind i 2012. For hvad sker der i det nye år? Hvad er det for tendenser, vi skal forsøge at fange i 2012? Hvilke topchefer rykker op, hvilke rykker ned, og hvem ryger helt ud? Hvem køber op og hvem bliver solgt? For slet ikke at tale om, hvor fornyelsen - de nye forretninger, den nye optimisme - skal komme fra? Du er meget velkommen til at komme med dit bud, og du er selvfølgelig også velkommen til at skyde mine signaler for 2012 i sænk. Personligt håber jeg selvfølgelig som alle andre, at vi kommer til at opleve et stemningsskifte til det bedre i 2012, men jeg må også indrømme, at når jeg slår følelserne og de naive forhåbningerne fra og i stedet foretager et koldt og kynisk realitetscheck, så ser 2012 temmelig sort ud. I den forbindelse lægger jeg rigtig meget vægt på de meldinger, som kommer fra topcheferne, både fra den finansielle verden og fra den industrielle verden. Og her er billedet (næsten) entydigt. Entydigt pessimistisk. Faktisk kan jeg ikke erindre mig en eneste af de topchefer, som jeg har talt med over de seneste måneder, som ser en økonomisk vending i 2012. I bedste fald måske i 2013. Når man tænker på, at vi har haft en af de værste økonomiske og finansielle kriser i nyere tid, kan man undre sig over, hvor roligt der faktisk er i toppen af dansk erhvervsliv. Nuvel, der har været et par udskiftninger hist og her, men påstanden om, at lunten er blevet kortere, at topcheferne i dag ryger hurtigere ud end tidligere, hvis de ikke præsterer, synes ikke at holde. Og trods fortsat krisestemning også i 2012 tyder meget på, at der også i det nye år vil være overraskende roligt i business-toppen. Makroøkonomisk står vi midt i suppedasen. Der er ingen vækst, i hvert fald ikke i Europa, og signalerne fra den amerikanske økonomi skifter fra optimisme den ene dag til stærk pessimisme den næste. Ingen tror på, at 2012 bliver et jubelår. Men mindre kan også gøre. Frygten er selvfølgelig, at 2012 bliver værre end 2011. Derfor kan det vise sig, at vi i 2012 skal være glade for lidt. Og det kunne være en længere periode på flere måneder, hvor nøgletallene samstemmende viser en svag opadgående tendens. I dette, krisens fjerde år, kan det vise sig naivt at håbe på en vending, hvor svag den end måtte være. De nye økonomier i de tidligere udviklingslande som BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) er trods de imponerende vækstrater endnu alt for små til at kunne trække den amerikanske og europæiske økonomi op i tempo. Det kan kun de to ramponerede verdensdele selv. Og det vil sige, at USA og Europa først skal have orden i eget hus, dvs. styr på gældssituationen, før amerikanerne og europæerne igen for alvor kan trække i spenderbukserne. Her er et par fixpunkter på virksomhedsniveau, et par nedslag på det nye år, 2012, som er værd at have et øje på. Virksomheder som af den ene eller anden grund må formodes at bidrage til overskrifterne i Business-sektionen i 2012. NY FORMAND I NOVO? Novo Nordisk. Meget imponerende, at vores absolutte flagskib i erhvervslivet foreløbig har klaret sig så flot igennem kriseårene, selv om netop medicinalindustrien, der jo i høj grad er hægtet op på de offentlige kasser, traditionelt ikke påvirkes så voldsomt af de forskellige konjunkturcykler. Novo Nordisk har en stærk og stabil daglig ledelse, mens Novo-bestyrelsen er mere usynlig. Et skifte på formandsposten trænger sig på, og det kan meget vel komme allerede i 2012. Aktien er dyr målt på de forskellige nøgletal, og fejler Novo derfor på et eller flere områder, kan det i værste fald sætte et kursskred i gang.  BUSINESS AS USUAL I MÆRSK  A.P. Møller - Mærsk. Et udfordrende år for rederierne, men kapitalstyrken og cash-flowet er så stærkt i Mærsk, at konglomeratet fint klarer sig igennem. Også Mærsk er karakteriseret ved en stærk ledelse, både den daglige ledelse og på bestyrelsesniveau. CEO Nils Smedegaard Andersen synes urørlig på sin post. Formanden Michael Pram Rasmussen går ind i sit niende år på formandsposten. Det er ikke lang tid på denne post i Mærsk, og selv om direktører og formænd har det med at sidde rigtig mange år på posterne i Mærsk, må formanden med sig selv og sine allernærmeste løbende vurdere, hvornår et skifte er “rettidig omhu.” Ledelsesmæssigt må det dog vurderes, at 2012 bliver et status quo i Mærsk. MARKANT STILSKIFTE I BANKEN  Danske Bank. Storbanken bliver så absolut et af de mest spændende selskaber at følge i 2012. Overraskelsen over skiftet både på topchefposten og formandsposten har endnu ikke lagt sig, og foreløbig har omverdenen sandsynligvis kun hørt en lille del af, hvad der konkret er foregået bag kulisserne, da denne rokade skulle bankes på plads. Den helt nye ledelsesduo i banken, formanden Ole Andersen og ordførende direktør Eivind Kolding, er begge kendte for at være handlingsorienterede, og derfor må man forvente nogle meget store strategiske beslutninger i 2012. Omkostningerne vil selvfølgelig komme i fokus, men fokus vil der også være på lederlaget lige under Eivind Kolding. Altså om den nye top i Danske Bank kan holde sammen på lederlaget. NØDVENDIG JYSK STORFUSION  Bankverdenen i øvrigt. De tre jyske banker, Jyske Bank, Sydbank og Spar Nord, må nødvendigvis hver især gå og tygge lidt på fremtiden. Og måske den store beslutning allerede skal tages i  2012, hvor to af disse - eller dem alle tre -skal gå sammen i en jysk, slagkraftig storbank. Bankverdenen vil fortsat være under et hårdt pres også i 2012, og derfor kan vi næppe undgå krak og/eller fusioner. EX-BANKBOSSER I RETTEN  Finansiel Stabilitet. Afviklingen af syge banker og oprydningen efter dårligt drevne banker er kun lige begyndt. Den proces vil fortsætte mange år frem. 2012 må forventes at blive året, hvor yderligere et antal ex-bankledelser, som eksempelvis fra Amagerbanken og Capinordic Bank, bliver præsenteret for udkastet til en lang og opslidende retssag.  BESÆTBEVÆGELSE MODNES  Occupy Wall Street. Den verdensomspændende protestbevægelse har fat i meget folkelig sag, og derfor vil bevægelsen næppe dø, men tværtimod blive endnu stærkere i 2012. Måske i en anden form og i en endnu stærkere organiseret bevægelse. Den brede folkelige appel gør, at også verdens ledende politikere lytter til denne græsrodsbevægelse.  LARS ROHDE SOM NATBANK-DIREKTØR?  ATP. Stor styrke, betydelig ledelseskraft. 2012 kan dog blive året, hvor ATP skal se sig om efter en ny topchef. Den nuværende Lars Rohde, har både alderen og gennemslagskraften til at overtage jobbet som chef for Danmarks Nationalbank. Den nuværende, Nils Bernstein, fylder 70 år om et år, og det betyder, at statsminister Helle Thorning Schmidt skal have fundet sig en ny centralbankchef i løbet af 2012. Det job synes at stå mellem Lars Rohde og departementschef i erhvervs- og væksministeriet, Michael Dithmer. FORMANDSSKIFTE I VESTAS UUNDGÅELIGT  Vestas. Både formanden Bent Erik Carlsen og topchefen Ditlev Engel synes ligesom katten at være udstyret med ni liv. Utallige gange er den ene eller dem begge to af omverdenen blevet sat fra bestillingen, men duoen styrer fortsat Vestas. Det er dog et Vestas i krise, i hvert fald image- og kursmæssigt. Og det kan duoen ikke overleve i 2012. Problemet er, at en udskiftning af dem begge to på samme tid for alvor vil efterlade signalet af et Vestas i krise. Et skifte på formandsposten, hvad der er det mest sandsynlige i 2012, vil næppe betyde det store for kursdannelsen på Vestas-aktien. Vestas betragtes af mange som moden til overtagelse, den lave kurs taget i betragtning. Men hvis man kigger rundt blandt de store og ledende vindmøllekoncerner synes faktisk kun de kinesiske statsvirksomheder inden for vindmølleindustrien at være oplagte købere af Vestas.  Men kan man virkelig forestille sig det? At kinesere overtager en folkeaktie og et nationalt klenodie som Vestas? HOLDER GRUNDFOS-TOPCHEFEN TIL UROEN?  Grundfos. Den globale pumpefabrik kører økonomisk glimrende, trods til tider kaotiske tilstande i bestyrelsen og i ejerforholdene. Den mangeårige førstedirektør og familieoverhovedet, Niels Due Jensen, har vundet magtkampen med bestyrelsesformanden i Grundfos A/S, Lars Kolind, som er på vej ud. Det store spørgsmål er dog, om det skaber den nødvendige ro, og om Lars Kolind har stået alene med sin kritik. 2012 vil vise, om uroen og Niels Due Jensens åbenbart enevældige styre påvirker den daglige ledelse med topchefen Carsten Bjerg i spidsen. Lakmusprøven for Grundfos i 2012 bliver således, om Carsten Bjerg også er topchef, når 2012 rinder ud. UDRENSNING I TORM-TOPPEN Rederiet Torm. 2012 kan blive endnu mere dramatisk end 2011. Kogt ned til en enkelt suppeterning handler det om, hvorvidt Torm kan overleve som selvstændigt selskab. Rederiet skal have milliarder i frisk kapital i 2012, men hvor finder man så mange risikovillige penge. Meget tyder på, at bankerne helt overtager styringen i Torm, skaffer sig af med den besværlige storaktionær Gabriel Panayotides og skifter det meste af bestyrelsen ud. ALM BRAND MED NYT ANSIGT  Alm. Brand. Koncernen som sådan er ikke overlevelsestruet, men på grund af fortsat store problemer i Alm. Brand Bank halter det med sammenhængskraften i finanskoncernen. Det er svært at tro på, at Alm. Brand-strukturen også overlever 2012, og det vil uvægerligt føre til udskiftninger i toppen af koncernen. TOPDANMARK I NY EJERSTRUKTUR?  Topdanmark. Velkørende og økonomisk forsvarlig drevet som altid. Dog presser en af de store ejere, den finske Sampo-koncern med en ejerandel på 20 procent voldsomt på for at indlemme i Topdanmark i Sampo-familien. Det kan få interessante følger. Sampo-styrmanden, Bjørn Wahlroos, er nemlig bestyrelsesformand i Nordea, og mens Nordea har et distributionssamarbejde med forsikringsselskabet Tryg, er Topdanmark koblet op på et samarbejde med Nordeas største konkurrent, Danske Bank. Det kan være lidt at en gordisk knude at få det til at gå op. PARKEN - EJERKREDS FASTLÅST  Parken. Også her handler det om at få en gordisk knude til at gå op. Den største aktionær, LD-fonden, på den ene side og de to fabrikanter, Erik Skjærbæk og Karl Peter Korsgaard Sørensen, på den anden, hader hinanden af et godt hjerte. Det mest naturlige ville selvfølgelig være at købe selskabet af Fondsbørsen og udvikle selskabet i privat regi. LD vil hellere end gerne ud af den investering, men ikke til de nuværende meget lave kurser. De to fabrikanter har i den grad forkøbt sig på Parken, og dermed er det en ulykkelige historie for alle tre store aktionærer.  De låser så at sige hinanden indbyrdes. Den eneste løsning synes at være, hvis der kommer en helt fjerde investor ind fra højre, men denne ridder på den hvide hest er ikke sådan til at få øje på. Og det betyder, at Parken sandsynligvis fortsat dalrer af sted også i 2012. Ovennævnte er blot et lille udsnit af de selskaber, som vil påkalde sig særlig stor opmærksomhed i 2012. På det mere brede perspektiv vil jeg formode, at der i 2012 kommer betydeligt mere fokus på de erhvervsdrivende fonde og deres aktive ejerskaber i Danmark. Det viser sig nemlig, at netop denne ejerform er et særdeles stærkt bolværk ikke bare over for kriser af forskellig slags, men også over for faren for, at de danske erhvervsklenodier ryger til udlandet. Men eet helt år byder som regel også på gedigne overraskelser, som spåmænd og -koner, ikke har fantasi til at forestille sig. Så værgso’ - fortsat gerne listen med bud på, hvad og hvor det sker i business-Danmark i 2012.             Jens Chr. Hansen Børsen & bosserne Thu, 29 Dec 2011 14:36:55 +0100 http://www.christinawedel.dk/blog/2011/12/nytars-garderobe-oprydning-luksusversionen-fra-min-bog/ NY GARDEROBE ?    Har du en garderobe du ikke kan fordrage? Er den propfyldt og stadig helt ubrugelig? Ville du ønske jeg kunne rydde op i den for dig ? Sæt dig godt til rette og læs for her kommer løsningen!! 6 GODE STARTTIPS : 1.Hold øje med dine egne hemmelige beskeder til dig selv. Når du pynter dig, det være sig både til fest og for din mand/kæreste, viser du en feminin og ærlig version af dig selv. Få den ud af skabet. Derfor skulle du gemme den kjole, din elskede bedst kan lide at se dig i. Den har nogle budskaber, der fortæller en smuk historie om dig selv. 2.Det er nok at have et par høje og et par lave støvler, bare de er lækre og gode at gå i. 3.Skal du ud at shoppe, så tag dine yndlingssko og -støvler med. 4.Har du ikke nogen, så start med at købe sko og støvler, før du køber tøj. 5.Mode er ikke noget, som du skal ligge under for. Tænk på det hele som blot én meget stor butik fyldt med muligheder, hvorfra du vælger lige nøjagtig det, du nu ved, virker for dig! 6.Et walk-in-closet burde stå højst på din ønskeliste, hvis du ikke allerede har et. Søg på Google under ?walk-in-closet?.   Projekt klædeskab   Dette klædeskabs-projekt tager en god dag. Så afsæt tiden til dig selv. Og lad familien lave noget sjovt uden for hjemmets fire vægge. Du må gerne have en veninde på  besøg, men hun skal vide, at hun er der for at hjælpe! Forberedelser! Ugen/aftenen før: Få renset det tøj, der trænger, og som du bruger inden for en uge. Vask alt i din vasketøjskurv (også det i bunden af skabet). Tør det og læg/hæng det på plads. Print skemaet ?Garderobe-analyse?, som ligger på min hjemme- side, www.christinawedel.dk Hav en kuglepen klar. På dagen: Gå i bad og tag noget ordentligt undertøj på: Trusser, der giver dig en god numse uden at dele den i fire, og en bh, som gør noget for din barm (og dig). Sørg for at have et par lækre, tætte strømpebukser på. Eller selvsiddende, hvis du er så avanceret. Tag makeup på (se evt. kapitlet ?5 gode makeupper som alle kan bruge?). Så er du i gang Del dit tøj op i følgende kategorier: 1. Alt det, du bruger i løbet af en uge: undertøj, sko, støvler, tasker,tørklæder, smykker til tøjet, kjoler, nederdele, bukser, etc.. 2. Det tøj, du aldrig har brugt. 3. Alt det, du ikke har brugt inden for det sidste år. Lav tre områder i dit hjem, hvor du har tøjet hængende eller har det liggende i bunker. Under hver bunke stiller du alle sko og støvler op i rækker. Hvis du kun har tre par i alt, er du slet ikke alene. Du tror bare, at alle andre end du bruger alle deres penge på dyre sko i Italien. Hvis du allerede under denne proces har tænkt: ?Aj, den her får jeg da aldrig brugt?, så læg tingen ind i stuen uden at blinke. 1. Tag bunken med det, du bruger i løbet af ugen Alt, hvad der er i denne bunke, prøver du nu sæt for sæt med alt, hvad det indebærer fra inderst til yderst. Og du kigger dig godt i spejlet. Alt skal knappes, bindes og lukkes, før du ser dig selv an. Hav mit skema med ?Garderobe-analyse? klar, hvis du gider. Dette skema kan du kigge på næste gang, du skal planlægge en shoppe-tur, og så vil du huske, hvad det egentlig er, du kan lide, og hvad der altid ender med mærke på inde i skabet. Det er godt at skrive lister, også selvom du aldrig får dem brugt. Vores hjerne er meget snedig hvad den slags lister angår. Den lytter med og lagrer dem. Brug nu disse spørgsmål til at vurdere det tøj, du har på: Er det hullet eller bare for slidt? Hvis ja, så læg det i ?Smid-ud-bunken?. Sidder det irriterende, dårligt, for stramt, for løst? Hvis ja, så læg det i bunken til genbrug eller sultne veninder, som altid har drømt om den sag, du står med der. Smiler du allerede, mens du tager det på, og ved du, at ?den her får hun mig ikke til at smide ud!?, så er det tid til at skrive i skemaet: DET KAN DU SE HER Nu lægger du alt det til side, som du lige har godkendt, og går videre. 2. Tag bunken med det, du aldrig har brugt, og stil dig selv følgende spørgsmål: Ser det billigt ud? Du ved, som chiffonbluser med lidt for computeragtigt blomstermønster, stramme bluser med gennemsigtige ærmer, nervøst velour, ren nylon … Læg det i en bunke til UFF eller Kirkens Korshær. Der bliver de glade for det. Er det fordi, den var dyr, at du beholder den? Selvom du ikke kan passe den? Giv den videre til velgørenhed eller veninder. Står du nu tilbage med en lille/stor bunke af ting, du virkelig drømmer om at bruge, og som du nu ved passer dig, så kan du regne med, at de virker. Din intuition er meget, meget vigtig. Du må ikke tvivle på, at du har en god fornemmelse for, hvad der klæder dig. Stil dig foran din nye uge-garderobe og tænk over, hvor hver enkelt ting passer ind. Er det for eksempel en skøn kjole, du aldrig har brugt (fordi du i det hele taget ikke bruger kjoler?), så tag et par tætte strømpe-bukser/ leggings på og de støvler, du elsker højest, og en af de jakker, du er glad for. Og nyd synet! Det handler meget om støvler og talje, når kvinder er bange for at føle sig for fine i kjoler. Er det et par sko, som du synes er for fine til kjoler, så prøv at lade dem stikke ud under dine yndlings-jeans. Så!! Nu har du fede sko til jobbet. Giv tingene en sjov, ny chance. Tager det mere end 2 minutter pr. ting at finde en mulighed, skal du give dem videre til velgørenhed eller lignende. Når du har gjort dette med alt det, du ikke har brugt, hænger du de nye ting, som du lige har godkendt, hen sammen med din uge- garderobe. Og så går du videre. 3. Tag bunken med alt det, du ikke har brugt det sidste  år Du kan starte med at hænge følgende til side: Brudekjolen, arvestykket fra mor eller mormor (hvis du har 40, så åbn et lille museum). Den kjole din mand/kæreste elsker at se dig i. Jeg forklarer dig hvorfor senere. Jakkesæt og lignende, som du bruger ved jobsamtaler og møder. De skal være lækre, i god stand, og de må ikke være mere end 4 år gamle. De skal ikke gå ned under numsen og må  ikke have dobbeltradede knapper og store skulderpuder! Sko og støvler, som stadig er pæne, nypudsede og oppe i tiden. Kig i blade og på andre kvinders fodtøj. Bare fordi de var dyre engang, hører de ikke nødvendigvis til mere. Når alt det er hængt til side, står du tilbage med nogle fejlkøb, som du købte engang fem minutter før en fest, i en storby uden kuffert, eller ved en skør indskydelse. Alt dette forærer du væk til velgørenhed eller veninder. Festtøj skal også sorteres. Husk, at fester er en dejlig lejlighed til at have nyt på. Ovenstående sorteringer skulle gerne betyde, at du nu står med nogle gode ting, som er fejlkøb for dig, men som andre kan have glæde af. Det er tilladt at beholde to ting, du bare ikke kan give slip på, fordi de har en skøn historie. Hæng dem i en klædepose bagest i skabet. Forsøg nu at integrere nogle af disse ting i din uge-garderobe. Så har du måske allerede nogle nye sæt uden at have brugt penge! Gå nu ind i stuen og se på det, du lagde væk i starten. Du kan godt se, hvorfor det skulle ud, ikke? Bliv bedre til at stole på din mavefornemmelse. Du kunne have undgået disse køb, hvis du havde lyttet til dig selv. Fordel dem nu i dine forære-væk-poser . Til sidst pakker du i klare skraldeposer. Noget skal til veninder, noget til UFF og resten til udsmidning. Bind en stram knude og kør dem allerhelst af sted med et samme. DU MÅ IKKE ÅBNE POSERNE MERE! Få eventuelt familien til at hjælpe dig med at styre dig. Sig pænt farvel og glæd dig over dit dejligt overskuelige klædeskab, som nu er klar til fornyelse – og måske allerede klar til brug. Held og LYKKE med din nye garderobe og rigtig godt nytår. Fru Wedel  Christina Wedel Christina Wedel Thu, 29 Dec 2011 10:44:39 +0100 http://piasabine.com/den-store-oprydningsdag/ Jeg holder ikke til at sidde stille så længe og lave ingenting. Det var fedt at bruge næsten hele dagen på sofaen igår, men i dag havde jeg brug for, at der skulle ske noget mere. Jeg kastede mig ud i projekt op- og udrydning på 1.salen hjemme ved mine forældre. Jeg er nok ikke den eneste der gemmer alverdens ting hjemme ved min mor og far. Hver gang jeg er hjemme, er jeg altid lige nede i bunken af gamle minder, for at se om der er noget jeg skal have med hjem. Denne gang var jeg alle kasser og poser igennem, og det var lidt af en tur down memory lane. Gamle dukker og VHS bånd i tusindvis. Kærestebreve der aldrig blev sendt fordi jeg for genert. Breve fra veninderne i folkeskolen, hvor vi skrev om dumme drenge (Lotte, Jennie og Katrine aka Lille-k). Billeder fra diverse højtider, fester og rejser. De gamle møbler gemmer jeg lidt endnu, de er altid rare at have, hvis Sammi og jeg engang får en større boglig. Hele min fortid er nu blevet reduceret til kun at fylde et enkelt hjørne i det, der var vores store legestue som børn. Den gamle barneseng som vi alle tre har sovet i, kan trækkes ud så den bliver længere. Den står stadigvæk i den originale rød/hvide farve. Visse ting kan jeg bare stadigvæk ikke smide ud! Ha ha, hvor har jeg været udspekuleret som barn/teenager. I denne gamle skotøjsæske, hvor jeg opbevarede alle mine “meget” fortrolige breve fra veninderne, har jeg skrevet og tegnet i bunden. Brevene bliver forsat gemt, som jeg også gemmer mine næreste veninder endnu. Min gamle dukkevogn, eller dele af den. Stellet er væk, men jeg kan ikke få mig selv til at smide liften ud denne gang. Husker stadigvæk følelsen af lykke da jeg fik den i fødselsdagsgave som barn. Min søster gik også i gang på hendes gamle værelse, som har stået uberørt hen i mange år. Den engang meget høje køjeseng, virker nu så lille og ufarlig. Da jeg var lille sad jeg en morgen, i noget der virkede som flere timer, fordi jeg var bange for at kravle ned fra øverste køje og sengen ville vælte :O) Mig som barn på sommerlejr. Jeg kan ikke huske hvor billedet er taget, men min hårmodel kendte jeg fra mit første år på HG i Kolding. Hun sad ofte model for mig, da jeg startede på frisørskolen året efter. Ha ha, den bluse har jeg lige smidt ud i dag, det var min yndlings, men som I alt se alt for kort! Det næsten færdige resultat. De to reoler, som står op ad væggen er ikke mine, men fungere som opbevaring foreløbigt. I aften er jeg blevet inviteret til middag hjemme ved Lille-k´s forældre. Hun er hjemme på juleferie ligesom jeg, det bliver SÅ hyggeligt! Jennie, lille-k og jeg har boet  på samme vej hele vores barndom, og vores forældre bor her stadigvæk. Nu er vi alle voksne og flyttet væk, så det er altid hyggeligt at komme hjem på landet og besøge de forskellige hjem, hvor vi har tilbragt vores barndom. PiaSabine PiaSabine.com Wed, 28 Dec 2011 14:44:47 +0100 http://camphausen.blogs.business.dk/2011/12/23/ny-bog-om-regulering-af-bankerne-et-uddrag/ Fra alle os (eller rettere mig) til alle jer… En ny pakke lige i tide til julen - dog ikke en bankpakke, lovpakke, hjælpepakke, vækstpakke eller lignende i denne omgang - men i stedet en bogpakke i form af udgivelsen netop i dag (lillejuleaftensdag) af selve bogudgaven af min nylige juridiske ph.d.-afhandling med titlen Pengeinstitutter - tilladelse, eneret & virksomhedsområde. Bogen i sin helhed kan naturligvis ikke pakkes ud her på bloggen - men flere interesserede læsere af bloggen (og også Berlingske Business) har tidligere spurgt venligt til et uddrag af afhandlingen - og nu i forbindelse med dagens bogudgivelse har forlaget så givet mig denne mulighed for at uploade et par udvalgte afsnit fra bogen. Om det så vil virke som en appetitvækkende teaser for bogen eller som en afskrækkende advarsel, må læseren vurdere. Det er jo ingen julehemmelighed, at der er tale om et juridisk langhåret værk (et både akademisk og praktisk anvendeligt af slagsen) på godt 700 sider om den tunge og komplekse regulering af bankernes virke. Men jeg håber da, at nogle af jer derude i blogosfæren vil fatte en (beskeden) interesse herfor. Nedenfor følger således først et link til et uddrag af bogens introduktionskapitel (kapitel 1) og derefter links til uddrag af bogens centrale kapitel om pengeinstitutvirksomhed (kapitel 12). Det første link omfatter i øvrigt også bogens forord og indholdsfortegnelse for at give et overblik over hele bogen. Hvad angår uddraget af introduktionskapitlet, er der tale om det indledende afsnit om afhandlingens emne og formål samt det efterfølgende afsnit om afhandlingens afgrænsning og disponering. Hvad angår uddraget af kapitlet om lovlig pengeinstitutvirksomhed er der tale om to forskellige afsnit heri, to udvalgte delemner/problemstillinger. Det første afsnit omhandler det stadig finanskriseaktuelle spørgsmål om bankernes brug af særlige låneaftaler, hvor kunden ikke på traditionel vis betaler sædvanlig renter, gebyrer eller lignende til banken men i stedet betaler en vis procentdel af virksomhedens fortjeneste/overskud, dvs. en slags upside til banken. Sådanne typer af låneaftaler er især kommet i fokus (også hos Finanstilsynet) efter Roskilde Banks og Eik Banks krak. Er der med disse aftaler tale om lovlig eller ulovlig pengeinstitutvirksomhed? Er der med andre ord tale om udlånsvirksomhed, som falder inden for bankernes lovlige aktivitetsområde, eller er der i grunden tale om, at banken direkte eller indirekte udøver den form for virksomhed, som kunden driver, og som derfor falder uden for bankernes lovlige aktivitetsområde? Det andet afsnit omhandler det ligeledes finanskriseaktuelle spørgsmål om visse af de nye indgribende tilsynsbeføjelser over for bankerne, og hvorledes disse beføjelser indvirker på bankernes virksomhed, især hvad angår den meget omtalte tilsynsdiamant. Er det forhold, at Finanstilsynet nu skal tilrettelægge tilsynsvirksomheden med henblik på at fremme den finansielle stabilitet og tilliden til de finansielle virksomheder, og isærdeleshed at Finanstilsynet nu i sin tilsynsvirksomhed også skal lægge vægt på holdbarheden af bankernes forretningsmodeller, med til reelt at udhule bankernes virksomhedsområde? - også selv om lovreglerne herom ikke samtidig er ændret? Er tilsynsdiamanten med andre ord med til at begrænse bankernes ellers lovlige aktivitetsområde? Og har tilsynsdiamanten overhovedet klar lovhjemmel? Hvis du har mod på at læse mere: Læs afsnittene i bogen om bogens emne og formål mv. Læs afsnittet i bogen om de nævnte særlige låneaftaler mv. Læs afsnittet i bogen om den nævnte tilsynsdiamant mv. Og med denne skamløse selvpromovering af den nye bog ønsker jeg alle trofaste læsere af Bank & Blog en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Michael Camphausen Camphausens Bank & Blog Fri, 23 Dec 2011 11:55:41 +0100 http://salbaek.wordpress.com/2011/12/21/det-er-sgu-en-oprydder-der-vil-frem/ -- Ingen beskrivelse -- salbaek Salbaek's Weblog Wed, 21 Dec 2011 13:23:29 +0100 http://www.russer.info/2011/12/statsbank-koster-os-milliarder/ I ly af finanskrisen er den statsejede bank Finansiel Stabilitet vokset til det syvendestørste pengeinstitut. administrator WHAT!? Tue, 20 Dec 2011 05:40:00 +0100 http://www.dengladebankansatte.com/maalopfyldelse/konomi-og-parforhold – Hvad har parforhold og indtjening i selvstændig virksomhed med hinanden at gøre? - Hvor er lighedspunkterne? - Hvad kan de to (vidt?) forskellige områder lære af hinanden? Først beskriver jeg principperne bag økonomisk overskud og finansiel frihed. Dernæst vil jeg drage paralleller til kærlighedslivet og parforholdet. Læs hele artiklen på www.finansiel-frihed.nu Mikael Hoffmann www.DenGladeBankansatte.com Fri, 16 Dec 2011 11:49:17 +0100 http://nyheder.codan.dk/2011/12/15/egen-sygdom-er-den-storste-bekymring-for-mindre-erhvervsdrivende/ Når de mindre danske erhvervsdrivende selv skal pege på deres største bekymring, siger de hverken lavkonjunktur eller kundeflugt, men risikoen for selv at lægge sig syg. Det viser en ny undersøgelse fra Codan Forsikring, der i disse måneder oplever et boom i behovet for at forsikre sig imod driftstab forårsaget af nøglepersoners sygdom. Selvom luften er tung af lavkonjunktur og eurokrise, er det ikke de ydre økonomiske omstændigheder, der udgør den største bekymring blandt de mindre danske erhvervsdrivende. Således viser en aktuel undersøgelse, som analysevirksomheden YouGov har lavet på vegne af forsikringsselskabet Codan, at næsten hver tredje mindre danske erhvervsdrivende (30 %) peger på ?egen sygdom? som sin største bekymring. Kun knap hver femte (19 %) bekymrer sig mest om at blive ramt på sin privatøkonomi, og kun 15 % peger på ?lavkonjunktur? som sin største bekymring. Hos Codan betegner produktchef Ivan Christensen resultatet som markant ? men ikke overraskende: ?Vi kan tydeligt mærke, at de mindre erhvervsdrivende er blevet mere opmærksomme på de udfordringer, der kan opstå, hvis de selv eller andre nøglepersoner lægger sig syge i en længere periode. For eksempel er efterspørgslen på såkaldte sygedriftstabsforsikringer, som sikrer firmaets indtjening under sygdom, lige nu fire gange så stor som for blot nogle måneder siden.? Risikobevidstheden særligt markant i transportbranchen Efterspørgslen på sygedriftstabsforsikringer er især markant i brancher, der har været særligt hårdt ramt af den økonomiske krise. Det gælder for eksempel transportbranchen. ?Vi har især fået mange henvendelser fra mindre vognmandsvirksomheder, der som bekendt har haft en del udfordringer de senere år. Lige nu breder efterspørgslen sig dog også til mange andre faggrupper som for eksempel kørelærere, håndværkere, terapeuter, konsulenter og frisører. Det tolker vi som om, de mindre erhvervsdrivende generelt er blevet mere bevidste om egen sårbarhed ? sandsynligvis foranlediget af den uro, som den aktuelle økonomiske usikkerhed har skabt,? siger Ivan Christensen. Undersøgelsen er foretaget af YouGov, der i efteråret 2011 har gennemført interviews med 306 mindre danske erhvervsdrivende. Der er flest respondenter fra servicesektoren (134), og størstedelen af respondenterne er mænd (187).   Yderligere informationer Kommunikationskonsulent Kia Pedersen: kip@codan.dk / 3037 8528   Mere om undersøgelsen I undersøgelsen, som YouGov har foretaget på vegne af Codan, blev Respondenterne helt konkret stillet spørgsmålet ?Hvad er din største bekymring for dig som mindre erhvervsdrivende??. Derpå fik respondenterne følgende svarmuligheder:   Egen sygdom At blive økonomisk ramt privat Lavkonjunktur Miste kunder Negative rygter Ansattes sygdom Ansvaret for mine ansatte Ingen af mulighederne Ved ikke   Svarene fordelte sig således: Om Codan Forsikring Codan Forsikring er Danmarks tredjestørste forsikringsselskab og har knap 340.000 danske husstande og godt 50.000 små og store virksomheder som kunder. Codan Forsikring er en del af Codan-koncernen, der bl.a. ejer det svenske forsikringsselskab Trygg-Hansa. Codan-koncernen er i dag 100 % ejet af den britiske forsikringskoncern RSA. Dermed er Codan en del af et af verdens største forsikringsselskaber med ca. 20 millioner kunder og 23.000 medarbejdere. Læs mere om Codans arbejde med CSR på www.codan.dk/CSR. Læs mere om Codan på www.codan.dk. Claus Nyt fra Codan Thu, 15 Dec 2011 12:29:57 +0100 http://thecitygirl.dk/2011/12/muligvis-bliver-jeg-nodt-til-at-vaere-nogen/ Hvis der findes mennesker i denne verden, som har et hjem der altid er klar til at der kommer en fotograf forbi, så bør de virkelig få sig en hobby. Og jeg bør nok rydde op noget oftere og måske kaste lidt mere med fugtige klude og støvsugere. Det er jo ikke fordi her er ulækkert, jeg har bare valgt at prioritere min tid således, at et minimum går til rengøring og størstedelen går til at leve livet. Lige nu ville jeg ønske at jeg havde prioriteret anderledes. For nu har jeg brugt to aftener i én stor panik feberredning på: a) at få lejligheden gjort opryddet og ren så den fremstår rimelig fotogen til ejendomsmægler-fotograf b) at minimere 10 års crap til det rene ingenting, fordi vi jo alle ved, at når det kommer til at sælge en bolig, så er minimalisme vejen frem. Dette har resulteret i at jeg: a) har vasket ting af, som jeg ikke tror er blevet vasket af i de ti år jeg har boet her (hvem vasker også vaser af, der står permanent på hylder?) b) er, om muligt, endnu mere glad for Cilit Bang! I fucking love you! c) har fyldt Miss [...] Fra samme skuffe:At være eller ikke at være en Dramaqueen Jeg var så meget i panik, som man kan være uden at være hys Hvad nu hvis lejligheden bliver solgt?! The CityGirl The CityGirl Wed, 14 Dec 2011 22:56:50 +0100 http://camphausen.blogs.business.dk/2011/12/08/ny-principiel-dom-om-banker-og-investeringsradgivning/ - Har en banks overtrædelse af reglerne om investorbeskyttelse betydning i forholdet til kunden? - Kan en banks overtrædelse af disse regler føre til erstatningspligt for banken over for kunden? - Har en banks overtrædelse af reglerne betydning for placeringen af bevisbyrden i en erstatningssag mod banken? Disse helt centrale bankretlige spørgsmål fik Østre Landsret forleden mulighed for at tage stilling til i en ganske principiel dom om investorbeskyttelse efter de såkaldte MiFID-regler. Med landsrettens dom har vi omsider fået en afgørelse om investeringsrådgivning efter det nugældende regelsæt på området - i modsætning til de mange (i medierne omtalte) ankenævnsafgørelser om investeringsrådgivning fra tiden før MiFID-reglernes indførelse (fx sagerne om de såkaldte ScandiNotes obligationer og om de såkaldte Jyske Invest Hedge obligationer). Og omsider har vi fået en egentlig domstolsafgørelse om disse nye rådgivningsreglers betydning i forholdet mellem bank og kunde - i modsætning til blot de uforbindende ankenævnskendelser herom. Ovennævnte tre spørgsmål forsøger jeg at besvare sidst i bloggen - men først en gennemgang af sagen og dommen, som den fremgår af Østre Landsrets pressemeddelelse / resumé fra forleden (dommen i sin helhed er således ikke offentliggjort endnu). Sagens omstændigheder Sagen omhandlede en bankkunde og hans selskaber, der som følge af den finansielle krise kunne konstatere et anseeligt milliontab i forbindelse med fejlslagne aktieinvesteringer, og som krævede betaling af erstatning fra banken for det lidte tab begrundet i bankens manglende overholdelse af de gældende investorbeskyttelsesregler (MiFID-reglerne). Kundens aktieinvesteringer hidrørte fra tiden både før og efter de nye investorbeskyttelsesreglers ikrafttræden den 1. november 2007, fra hvilken dato det såkaldte kend-din-kunde-princip blev indført herhjemme. Princippet indebærer i hovedtræk, at en bank, der udøver investeringsrådgivning til en privatkunde, skal foretage en såkaldt egnethedstest af kunden. Banken skal med andre ord indhente de nødvendige oplysninger om kundens kendskab til og erfaring på det investeringsområde, som er relevant for den specifikke type investeringsprodukt samt for kundens finansielle situation og investeringsformål med henblik på, at banken kan anbefale kunden den handel og den investering, der egner sig for netop den pågældende kunde. Pligten til at foretage en egnethedstest gælder som udgangspunkt også ved udøvelse af investeringsrådgivning til en professionel kunde, dog med visse særlige modifikationer. Kunden gjorde gældende, at bankens undladelse af at gennemføre en sådan egnethedstest havde ført til tabet, og at en udførelse af testen, som især afdækker kundens risikovillighed og vilje og evne til at bære et tab, ville have vist, at kunden ikke burde have investeret udelukkende i aktier, endda i et meget betydeligt omfang for midler lånt af banken. Ifølge kunden var erstatningskravet udtryk for den nettoformue, som kunden og hans selskaber mente, at de ville have haft, hvis banken på baggrund af en egnethedstest havde rådgivet behørigt om en mindre risikobetonet investering i primært obligationer. At der skulle have været rådgivet om en sådan mindre risikobetonet investeringsstrategi begrundede kunden med, at kundens alder og øvrige forhold tilsagde et valg af relativt sikre investeringer. Kunden var i begyndelsen af 60?erne, han havde solgt sin virksomhed, han havde en hjemmegående hustru, og både han og hustruen skulle i det væsentlige leve af formuen. Omvendt gjorde banken gældende, at MiFID-reglerne ikke var overtrådt. Banken henviste især til, at kunden og selskaberne i stedet for som faktisk sket at blive kategoriseret som privatkunder lige så godt kunne have været kategoriseret som professionelle kunder, hvor rådgivningspligten ikke er den samme. I det hele taget var der ifølge banken ikke ydet investeringsrådgivning omfattet af MiFID-reglerne. Banken gjorde herudover gældende, at en tidligere risikoprofil, som banken havde udarbejdet vedrørende det ene selskab, sammenholdt med bankens kendskab til kunden og selskaberne gjorde det overflødigt at foretage en egnethedstest, da MiFID-reglerne trådte i kraft. Og ifølge banken ville kunden og selskaberne alligevel ikke have investeret anderledes, hvis der var blevet foretaget en egnethedstest. Landsrettens afgørelse Østre Landsret nåede frem til, at den rådgivning, som banken løbende havde ydet til kunden, efter landsrettens opfattelse måtte anses som investeringsrådgivning omfattet af de nye investorbeskyttelsesregler (MiFID-reglerne). I denne forbindelse gjorde det ifølge landsretten ingen forskel, at der i vidt omfang havde været tale om en sparring, hvor kunden alene havde modtaget bankens syn på de overvejelser, som kunden selv havde om markedsudvikling mv. Der var fortsat tale om investeringsrådgivning. At en del handler blev gennemført uden personlig rådgivning fra bankens side, og hvor der kun var tale om at købe eller sælge i overensstemmelse med kundens kortfattede anvisning, ændrede ej heller på, at der i en række andre tilfælde var ydet investeringsrådgivning. Landsretten lagde samtidig vægt på, at både kunderne og selskaberne oprindeligt blev kategoriseret som detailkunder af banken - dvs. som kunder, der ifølge MiFID-reglerne skulle egnethedstestes - og de blev ikke efterfølgende omkategoriseret til at være professionelle kunder. Derfor fastslog landsretten, at det fra tidspunktet for investorbeskyttelsesreglernes ikrafttræden den 1. november 2007 havde påhvilet banken at foretage en egnethedstest. Den tidligere investeringsprofil for det ene selskab, som var udarbejdet uden forudgående drøftelser med kunden om hans og selskabernes profil - og som kunden i øvrigt ikke havde modtaget før under retssagen - kunne ifølge landsretten ikke træde i stedet for den krævede egnethedstest. Og ifølge landsretten havde banken havde ikke bevist, at den havde et sådant indgående forudgående kendskab til kunden og hans selskaber, at egnethedstesten af denne grund kunne undlades. Banken havde dermed tilsidesat investorbeskyttelsesreglerne i forholdet til kunden. Men denne manglende overholdelse af MiFID-reglerne var dog ikke ensbetydende med, at banken var erstatningspligtig over for kunden. For landsretten nåede samtidig frem til, at denne overtrædelse af MiFID-reglerne ikke havde været årsag til tabet. Med andre ord havde banken handlet ansvarspådragende, men bankens handling - eller rettere undladelse - havde ikke ført til det tab, som kunden havde lidt. Ved vurderingen af, om kunden og hans selskaber - hvis der var gennemført en egnethedstest i tiden efter 1. november 2007 - ville have omlagt investeringerne i aktier til mindre risikobetonede værdipapirer, lagde landsretten således vægt på, at kunden og selskaberne i årene forud havde handlet aktier i et stigende omfang og i en række tilfælde mange gange dagligt (det samlede handelsomfang var over årene i milliardklassen). På denne baggrund - suppleret af oplysninger om kundens adfærd i forbindelse med tidligere kursfald - var det landsrettens opfattelse, at kunden havde en forståelse for aktiehandel, som lå betydeligt over den gennemsnitlige bankkundes. Landsretten lagde således til grund, at kunden forstod sammenhængen mellem afkastmulighed og risiko, og at aktieinvestering - og især aktieinvestering for lånte midler - var behæftet med en ganske betydelig risiko. I samme forbindelse nævner landsretten, at kunden efter MiFID-reglernes ikrafttræden og forud for den finansielle krise traf et bevidst valg om at satse på, at aktiekurserne ville stige, hvilket de faktisk gjorte i perioden frem til de yderligere kursfald, som førte til salget af aktierne med tab. Under disse omstændigheder nåede landsretten således frem til, at det uanset en bevislempelse på grund af bankens manglende overholdelse af investorbeskyttelsesreglerne ikke i sig selv var bevist, at kunden og selskaberne - hvis der altså var udført en egnethedstest i tiden efter 1. november 2007 - ville have omlagt investeringerne til mindre risikobetonede værdipapirer (og samtidig have tilbagebetalt de lånte midler). Dommens endelige resultat blev derfor, at bankkunden alligevel ikke kunne kræve betaling af erstatning fra banken for det lidte tab. Dommens betydning Det kræver velsagtens ikke den dybeste tænketank at forestille sig den forbrugerpolitiske - eller måske rettere forbrugerpopulistiske - holdning til denne dom, når den først bliver opdaget af og kommenteret i medierne (indtil videre er dommen forunderligt nok fløjet under radaren). Jeg kan nemt forestille mig, at Forbrugerrådet, Dansk Aktionærforening, visse dele af pressen, politikerne m.fl. vil revse afgørelsen og tale om endnu et eksempel på manglende effektiv beskyttelse af bankkunderne. Der vil blive talt om, at det er uden konsekvenser for bankerne at overtræde reglerne, at bankerne ligefrem kan spekulere i at tilsidesætte reglerne, at bankerne ikke bør kunne være sælgere og rådgivere på samme tid, og at der er behov for strammere lovgivning på området - helst indførelsen af en egentlig bankaftalelov, rådgivningslov eller lignende. Men jeg synes faktisk, at der er tale om en ganske principiel og fornuftig dom, der som nævnt indledningsvis i bloggen tager stilling til nogle helt centrale bankretlige spørgsmål - og dette ikke nødvendigvis i bankkundernes disfavør, tværtimod: - Har en banks overtrædelse af reglerne om investorbeskyttelse betydning i forholdet til kunden? Ja, landsrettens klare og grundige inddragelse af de ellers offentligretlige investorbeskyttelsesregler (MiFID-reglerne) i dommen viser, at disse regler - ligesom de almindelige god skik regler - har afledet betydning i det privatretlige forhold mellem bank og kunde. Reglerne har med andre ord ikke kun relevans i det offentligretlige forhold mellem bank og stat/tilsyn. Der er en vis afsmittende virkning i forholdet til bankkunden, som bevirker, at kunden - om ikke direkte, så indirekte - kan påberåbe sig reglerne over for banken. Dette synes dommen alt andet lige at bekræfte - og det er i sig selv banebrydende. - Kan en banks overtrædelse af disse regler føre til erstatningspligt for banken over for kunden? Ja, landsrettens klare og grundige inddragelse af investorbeskyttelsesreglerne i dommen viser samtidig, at en tilsidesættelse af reglerne kan og skal indgå i vurderingen af ansvarsgrundlag, og at der måske ligefrem vil være en formodning for, at en bank i erstatningsretlig henseende har handlet ansvarspådragende, såfremt banken har handlet i strid med reglerne. Banken læner sig med andre ord op ad et erstatningsansvar, hvis banken overtræder rådgivningsreglerne. Men de øvrige almindelige erstatningsbetingelser - dvs. ud over grundbetingelsen om et ansvarsgrundlag (en uansvarlig handling eller undladelse) - skal selvsagt stadig være opfyldt, for at banken i sidste ende har en erstatningspligt. En af disse grundbetingelser i dansk erstatningsret er, at der skal være årsagssammenhæng mellem handling/undladelse på den ene side og skade/tab på den anden side. Hvis der altså isoleret set er handlet ansvarspådragende, hvis der samtidig isoleret set er lidt et tab, men hvis den ansvarspådragende handling ikke er årsag til det lidte tab, så ifaldes der ikke erstatningspligt. Årsagssammenhæng kæder således den ansvarspådragende adfærd/handling sammen med den indtrådte skade/tabet. Og hvis denne nødvendige kæde - dette link - mangler, så kan der ikke blive tale om erstatningsansvar efter dansk ret - naturligvis ej heller i relation til erstatning i bankkundeforhold. Bemærk således, at grunden til, at kunden i den konkrete sag ikke kunne kræve erstatning af banken, ikke skal søges i et manglende ansvarsgrundlag for banken men i den manglende årsagssammenhæng. - Har en banks overtrædelse af reglerne betydning for placeringen af bevisbyrden i en erstatningssag mod banken? Ja, landsretten skriver udtrykkeligt i dommen, at bankens manglende overholdelse af investorbeskyttelsesreglerne førte til en lempelse af bevisbyrden med hensyn til den ovennævnte årsagssammenhæng. Dommen viser med andre ord, at bevisbyrden ikke automatisk vendes om - hvilket ej heller ville være overensstemmende med almindelig dansk erstatningsret - men at domstolene er indstillet på at lempe bevisbyrden for bankkunden, når kunden skal dokumentere (eller måske blot sandsynliggøre), at tabet ikke ville være lidt, såfremt bankens handling/undladelse ikke havde foreligget. Det er formentlig i netop denne henseende, at dommen vil blive mødt med kritik og skuffelse fra forbrugerside, dvs. med et krav om, at bevisbyrden ikke bør påhvile bankkunden men i stedet banken (omvendt bevisbyrde), for at rådgivningsreglerne reelt kan betragtes som forbrugerbeskyttende. Dette er jeg dog ikke enig i. Jeg synes faktisk, at dommen ganske fint kobler de bankretlige beskyttelsesregler sammen med den almindelige erstatningsret, uden at kompromittere nogen af delene. Og jeg synes samtidig, at både bankerne og bankkunderne kan være tilfredse med dommens principielle aspekter: kunderne med de tre ja?er til de tre ovennævnte spørgsmål - bankerne med de nævnte forbehold knyttet til de tre ja?er. Men hvad synes du? Kom gerne med dine bemærkninger og synspunkter i kommentarfeltet nedenfor. Michael Camphausen Camphausens Bank & Blog Thu, 08 Dec 2011 15:35:10 +0100 http://heidi-l.dk/?p=5820 Jeg har ikke fået fulgt mit projekt soveværelse til dørs her på bloggen, hvilket er ret for dårligt. Så her kommer det færdige resultat, for ja, jeg er færdig… eller næsten. Der mangler et par småting, men det er så lidt, at jeg godt kan betegne rummet som færdigt. Det er også indviet. Jeg havde min første nat i min nye seng natten til søndag. Egentlig var rummet færdigt, ryddet op og gjort helt klar d. 27. november (altså lige bortset fra de der småting), men jeg ville godt lige have hængt min sengelampe op før jeg tog rummet i brug. Jeg manglede så bare liiiige sølle to skruer og dem fik jeg så købt i torsdags.. troede jeg. Jeg kom nemlig hjem med det forkerte. Ja ja, hvad forstår bønder sig på agurkesalat? Jeg har så sat en lille bordlampe op som midlertidig natlampe og ja, nu er rummet så indviet. Sengelampen må komme op senere, når jeg altså forstår mig på agurkesalat og får fat i de rigtige skruer. De andre småting der mangler er at få hængt en lyskæde op og få sat min wallsticker op. Sidstnævnte skal man så være to til, førstnævnte skal jeg have købt nogle betonsøm til. Og nåh ja, så mangler jeg et tv… men det kommer nok Men her er det så, mit “nye” soveværelse. Rummet er meget bedre udnyttet nu end det var før og der er ingen gulvplads der bliver spildt på samme måde. Set fra døren   Min arbejdsplads med pladst til både blærbar og stationære pc   Min nye dejlige seng - som altså lige skal ligges til Kommoden bliver senere flyttet hen til døren, der står en anden kommode der skal ind i stuen og stå   Udsigten fra min seng, her skal mit kommende tv stå og ovenover skal wallstickeren hænge. Dukkehuset skal jeg så finde en ny plads til   Kommoden (arvestykke) der senere skal ind i stuen og stå. Expeditreolen er genial til alle mine blade og magasiner   Wilma var den første der indviede sengen... hun gik helt i selsving over at det var vinterdynen der var kommet frem   Jeg er super super glad for resultatet. Rummet har en hel anden ro end det havde før og det er pragtfuldt. Jeg sidder tit derinde og laver noget på min computer, enten sidder ved skrivebordet eller i sengen.  Når rodet og kaos’et i stuen bliver for meget, så trækker jeg ind i soveværelset. Det har været lidt en hård proces, men jeg er så glad og tilfreds med den måde det er blevet på. Og jeg er virkelig taknemmelig for den hjælp jeg har fået.  At jeg er blevet færdig og resultatet er blevet som jeg håbede, har givet mig mod på at få ordnet stue og køkken, selvom jeg godt ved, at det bliver endnu hårdere, da jeg skal pakke hele stuen ned, tømme køkkenet for løse ting på bordpladerne og skal flytte både mig selv og kattene ud af jordhulen en uges tid. Men det skal nok blive gjort, får vi ingen vinter som sådan, så satser jeg på at gå i gang midt i januar. Indtil da vil jeg bare nyde mit soveværelse og lige få gjort ordnet de sidste småting…. og få lidt blomster sat ind også TweetDel Heidi Heidi's univers/fat2fab Wed, 07 Dec 2011 21:52:51 +0100 http://lonniswordpresscom.wordpress.com/2011/12/07/7-december-seng-red-dig-selv/ For mange år siden levede der en pædagog, som havde en doven søn og en elendig månedsløn. Da lønnen skulle holde til mad og sønnens forbrug af mærketøj, samt de bøder han fik, når han havde kørt for stærkt i sin mors gamle bil, måtte moren arbejde på fabrik om natten og på Rød Stue [...] lonniswordpresscom DETTE ER IKKE EN BLOG Wed, 07 Dec 2011 06:53:18 +0100 http://thecitygirl.dk/2011/12/single-30-ar-dod-ved-afrimning-af-fryser/ Hver eneste gang jeg står i et eller andet fuldstændig umuligt hjemme-projekt, på et altid fucking umuligt tidspunkt, kan jeg ikke lade være med at tænke på min oldemor, som efter sigende engang skulle have stået klokken et om natten med en hammer i et forsøg på slå kalk væk på toilettet. Det var før Cilit Bang. Og når jeg så står i lignende situationer, må jeg nødvendigvis konstatere, at æblet ikke falder langt fra stammen. Hun var også en Københavnertøs og havde også rødt hår. Det eneste der vist skiller os ad, er at hun gik til bal på slottet. Jeg har bare arvet kjolerne, men har tydeligvis ikke de rette royale kontakter. Klokken halv ti her til aften, samtidig med jeg satte vand over til pasta, tænkte jeg (eller det gjorde jeg jo tydeligvis ikke!), at jeg lige skulle afrime den fucking fryser. Vi har talt om det før, for jeg har jo kastet mig halvhjertet ud i det før – og bare givet op undervejs. Flere gange. Men nu skulle det være, for jeg gad ikke flytte rundt på isterning-skuffen, som i lørdags måtte vige pladsen for endnu mere lorte is i fryseren, midt i festens hede. [...] Fra samme skuffe:Er han single? Secret Single Behaviour I’d rather stay single and thin… The CityGirl The CityGirl Tue, 06 Dec 2011 22:58:11 +0100 http://plus-living.dk/plus-living/klar-til-juleferie-22     HUS OG HJEM   Nu har du styr på dine opgaver på arbejdet ? du har en plan og du kender dine deadlines og ved hvornår du skal hvad. Nu er tiden kommet til de resterende timer i døgnet ? nemlig fritid, hus og hjem. Igen skal du i gang med at systematisere dine projekter/opgaver, så fat pen og papir Lav en liste over alle de opgaver der er i hjemmet/haven. Tænk ikke over system, eller hvem der skal lave dem ? bare tøm hjernen ned på papiret. TIP: Tag stilling til om du vil notere alle faste opgaver ned på din liste ? eller om du beregner en hvis tid til disse opgaver dagligt/ugentligt og så planlægger de lidt større opgaver.   NEED TO DO ? NICE TO DO Både i arbejdslivet og privatlivet gælder det, at der er opgaver, der er rare at få gjort  ?Nice to do? og opgaver der SKAL gøres ?Need to do? Tag nu din liste over opgaver og del dem op i Need to do og Nice to do I modsætning til dine arbejdsopgaver er der sjældent en meget konkret deadline på opgaver i hus og have, dog kan vi nok alle sammen være enige om, at det er mere praktisk at male vinduer om foråret end her midt i decembers sne og kulde. Prioriter opgaverne og giv dem en deadline   Stadigvæk holder du dig til Need to do listen ? den er vigtigst lige nu. Del opgaverne ud; Hvad skal du lave? Hvad skal andre lave? Hvad skal laves i fællesskab? Kalendersæt opgaverne Ligesom ved dine arbejdsopgaver, er det vigtigt at du tjekker, at du har den fornødne tid til opgaverne. Stemmer opgavernes tidsforbrug ikke overens med den tid du har til rådighed skal der justeres ? i modsætning til arbejdsopgaverne, kan du her have flere muligheder; Du kan Flytte på deadlines ? til en hvis grad bestemmer du jo selv Omprioritere opgaver fra Need to do til Nice to do Ændre på uddelegeringen af opgaver Se på om du kan omprioritere din tid generelt ? så du får mere tid til disse opgaver TIP: Jeg anbefaler at du fastholder den tid du har sat af til afslapning/hygge, da det er vigtigt , at du også har dine små oaser, hvor du kan lade op og finde ny energi.   Nu er der styr på job, hus og hjem ? så skal vi til det vigtigste; Dig selv.   MENTALT  Udover konkrete arbejdsopgaver der ligger og venter på en, er noget af det der kan forstyrre dig mest på din ferie ? dine tanker og følelser. Her taler jeg ikke om de tanker og følelser du får i nuet, mens du er på ferie, men om de ?gamle? tanker og følelser, du hænger fast i, fordi de ikke er afsluttet på tilfredsstillende vis ? det er de episoder, der bliver ved at fylde, de følelser der nogle gange tager over når du er træt, og det er de tanker du i længere tid har skubbet til side eller helt væk, når de trængte sig på.   Det tager vi fat på nu ? så dit sind er klart til at få 100% nydelse af alle de oplevelser din ferie vil give dig. Jeg anbefaler dig, at du starter denne proces med at finde ro; mediter hør en visualisering (Du kan købe en personlig visualisering ved at ringe på 27111657 ? prisen er kun 69,- kr.), gå en tur eller hvad der skal til, for at du føler ro og kommer i kontakt med dig selv. Sæt dig også gerne et uforstyrret sted, så du kan rumme de følelser der kommer op, uden at skulle tænke på om du græder, bliver sur eller super glad. Når du har fundet ro og ind til dig selv, vil jeg gerne have at du tænker over om der er noget du er Sur over Ked af Vred over Bange for Vær åben for de følelser der kommer uanset hvor overvældende de er; græd de tårer der skal grædes, råb det der skal råbes og kanaliser din vrede ud i en konstruktiv energi. For hver af de følelser der kommer frem skal du finde ud af Hvorfor gør det dig sur, vred, ked af det eller bange? Hvad skal der til for at vende følelsen til konstruktiv energi? Hvordan du kan slutte fred med det der er sket i fortiden? Vid med dig selv, at du har ressourcerne til at gøre det anderledes i fremtiden og at dit liv skal leves her og nu.   Når du på denne måde rydder op i dit mentale affald, sikrer du dig, at du ikke tager disse ubearbejdede følelser med på ferie, men får fri til at nyde alle de skønne øjeblikke. Du kan lave denne øvelse selv, sammen med en god ven/veninde, eller du kan bruge en coach, hvis der er meget der skal ryddes op i, eller hvis du føler dig mere tryg ved en professionel samarbejdspartner.   ET FARVEL-RITUAL Dette indlæg har handlet om at rydde op ? noget der oftest fører til at ting skal smides ud, foræres væk, eller have en mindre fremtrædende plads. Når du går i gang med sådan en oprydning på flere plan, så kan det i nogle tilfælde virke voldsomt, at skulle smide så meget væk. Jeg vil derfor slutte med at give dig et lille Farvel-ritual du måske kan få glæde af undervejs i processen. Sæt den ting du skal sige farvel til foran dig. Er det en tanke/følelse, så fremkald den i kroppen, så du kan mærke den Fortæl alt det gode du har fået af at have netop den ting/følelse/tanke i dit liv ? sig det gerne højt Sig TAK for denne gang og ønsk den al mulig godt fremover Sig FARVEL og sæt tingen væk. Send tanken/følelsen af sted Brug et øjeblik i ro, så du sikrer dig, a du har frigjort dig. Ryst gerne armene og resten af kroppen Hvis ikke du er vant til at arbejde på denne måde, kan du måske føle det lidt skørt til en start ? men jeg lover dig, at det giver en dejlig fornemmelse i kroppen og energi til at gå ud og forfølge nye mål.   GLÆDELIG JUL                                               Ea Lundsteen Plus Living Tue, 06 Dec 2011 09:56:23 +0100 http://camphausen.blogs.business.dk/2011/11/30/miniblog-en-stor-dag-er-i-vente-2/ Torsdag oprinder omsider dagen, hvor mange års intenst og udfordrende forskningsarbejde kulminerer for mit vedkommende: Jeg skal forsvare min ph.d.-afhandling om “Regulering af pengeinstitutter - tilladelse, eneret & virksomhedsområde”. Som beskrevet i denne tidligere miniblog som tak til de særlige personer, der har inspireret, støttet og aflastet mig undervejs i projektforløbet, blev afhandlingen indleveret i september måned. Og nu er den således blevet bedømt af et såkaldt sagkyndigt bedømmelsesudvalg, der har antaget afhandlingen til offentligt forsvar for den juridiske ph.d.-grad, som det så officielt udtrykkes i udvalgets indstilling. Det Juridiske Fakultet har på sin hjemmeside udsendt en tilsvarende officiel invitation til forsvaret, hvor man samtidig - hvis man har mod på det - kan læse et længere resumé af afhandlingen. Og selve bogudgaven af afhandlingen - hvis man altså har mod på endnu mere - udkommer derefter på forlaget i løbet af december måned som omtalt på bogens hjemmeside. Tanken om et egentligt uddrag af bogen her på bloggen eller i avisen, som flere venligt har spurgt til, er ikke opgivet. Men det skal lige cleares og tilrettelægges nærmere med de involverede parter i forlængelse af forsvaret. Hermed er både invitationen, resuméet og bogomtalen givet videre til den interesserede bloglæser m.fl. Mere kan det desværre ikke blive til i denne omgang, for nu skal jeg jo færdigforberede mit forsvar til opponenternes angreb. Og det glæder jeg mig faktisk til… Michael Camphausen Camphausens Bank & Blog Wed, 30 Nov 2011 10:55:15 +0100 http://heidi-l.dk/?p=5810 Det er ikke meget blog jeg får skrevet, det ved jeg godt. Lysten er der ikke rigtig, jeg ved ikke helt hvad jeg skal skrive. Jeg føler det bare bliver gentagelser og det gider jeg jo heller ikke. Så jeg må da indrømme, at jeg overvejer at lægge bloggen i graven. Der er nok heller ikke nogen der opdager hvis jeg lige så stille forsvinder ud af blogland Livet går sin vante gang her i jordhulen. Der sker ikke så meget nyt. Jeg er stadig i gang med mit soveværelse (det er nu 95% færdigt, mangler nogle småting), stuen ligner stadig en spejderlejr og jeg kan stadig ikke finde en masse af mine ting. Helbredet er som det plejer at være, er dog inde i en periode hvor maven driller rigtig meget. Om det er pga. årstiden eller hvad, det ved jeg ikke, men kors altså, hvor er jeg træt af det. Jeg aner ikke hvad jeg står op til om morgenen med den mave. Med kroppen som sådan kender jeg efterhånden turen, har jeg lavet for meget, taget for hårdt fat eller haft for meget om ørerne for længe, så straffer den mig og jeg ved jeg skal trække stikket ud, men maven? Aner aldrig hvad den byder mig. Det er ret så irriterende, for det gør det svært at planlægge noget og jeg er led og ked af at måtte sige til folk, at ja tak til invitationer er med forbehold. Jeg synes dog at de fleste tager det urolig pænt og det er jeg glad for. Jeg prøver stadig at lære at administrere min energi, men puha.. det er svært når man endelig har en dag eller to i træk hvor maven ikke brokker sig og kroppen har det ok. Så skal der ske noget, der skal laves noget osv. Det går bare altid galt og så ligger jeg pludselig med en krop der brokker sig og måske sågar en mave der er gået i selvsving. Men jeg øver mig. Det gør jeg. Jeg har sågar lagt en slagplan for næste uge… selvom planer ikke plejer at fungere her i jordhulen. Men nu prøver jeg. Den kommende uge har jeg to faste aftaler og en løs.. der har jeg simpelthen valgt at lægge en fridag i mellem. Jeg har sågar flyttet min vasketid en uge frem for at kunne holde fri ind i mellem. Jeg har ikke så meget energi og så mange kræfter som andre (eller også så lader de bare som om de har dem), så hvis jeg ikke vil ligge brak og/eller syg, så er jeg nødt til at gøre sådan. Jeg har også fået handlet ind til de næste 4-5 dage så jeg heller ikke skal tænke på det.  Så det håber jeg kan gøre, at jeg kommer igennem ugen uden brok fra kroppen og maven og at jeg kan nyde at være sammen med nogle dejlige mennesker. Jeg ved med mig selv, at vaskedag, 2-3 aftaler OG indkøb på en uge kan vælte mig totalt og aldeles, så nu prøver jeg at gøre sådan her. At hvis jeg administrerer min energi og får hvilet ind i mellem, så kan jeg måske slippe for at overbelaste mig selv. Jeg håber i hvert fald at den her model er god, for så har jeg fundet en metode der virker. Men den virker jo så kun hvis jeg ikke pludselig uventet bliver syg med maven, for det vælter alle planer. Det er så træls når man har en krop der styrer det hele, at man ikke kan gøre som man vil og planlægge langt i forvejen. Nu står julen for døren om ikke så mange uger, jeg frygter den allerede som bare fanden. Min mor vil have jeg skal komme til Næstved, men det kan jeg næsten ikke overskue. Jeg kan heller ikke overskue at hun kommer her (for så slæber hun sin kat med og det går bare galt med mine to), så jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal greje den. Men jeg finder nok ud af noget… det plejer jeg jo. Lige nu tager jeg en uge ad gangen og allerhelst en dag ad gangen. Det plejer jeg at kunne overskue. Alt det andet giver mig sgu stress. Nu vil jeg først og fremmest nyde, at jeg er så godt som færdig med mit soveværelse (der skal nok komme billeder), at jeg trods en dårlig start på søndagen alligevel har fået en god dag ud af det, har fået handlet ind, fået lavet lidt i jordhulen og sågar er ved at lave aftensmad.  Og så vil jeg nyde, at det er 1. søndag i advent og at jeg den her weekend alligevel har formået at administrere min energi helt ok. Så skal jeg nok være klar til at få besøg tirsdag formiddag Del Heidi Heidi's univers/fat2fab Sun, 27 Nov 2011 17:21:32 +0100 http://camphausen.blogs.business.dk/2011/11/26/bankpakkerne-er-fortsat-en-%c3%b8konomisk-succes/ …en økonomisk succes for staten, vel at mærke. Denne blog er en opdatering af mine indlæg fra tidligere i år om “Bankpakkerne: et solidt overskud for staten eller nu blot en lille buffer for skatteyderne?” og om “Ny foreløbig status på resultatet af bankpakkerne”, idet det allerseneste bankkrak i rækken således har nødvendiggjort en ny og ajourført beregning af resultatet for staten af bankpakkerne. På denne vis har Erhvervs- og Vækstministeriet i denne måned offentliggjort et opdateret notat med en samlet økonomisk opgørelse af statens indtægter og statens udgifter i forbindelse med bankpakkerne, som altså også tager højde for tabene forbundet med Max Banks nylige krak. Samtidig afslører notatet også for første gang fra officiel side størrelsen af den medgift, som blev givet af staten i forbindelse med Max Banks afvikling under den nye Bankpakke 4 (den udvidede medgiftsordning). Det ajourførte notats konklusion er, at statens overskud fortsat kan opgøres til i alt ca. 9,40 mia. kr., hvilket nettooverskud således kan henføres til nye posteringer på både udgiftssiden og indtægtssiden. Den væsentligste ændring på notatets udgiftsside er naturligvis medtagelsen af statens tab på netop Max Bank på ca. 800 mio. kr. i alt. Heraf har staten for det første tabt ca. 350 mio. kr. på ordningen med statsligt kapitalindskud under Bankpakke 2 (omfatter også den del af statens kapitalindskud i Max Bank, som var konverteret til aktier i banken); og for det andet har staten tabt ca. 450 mio. kr. på ordningen med individuel statsgaranti ligeledes under Bankpakke 2. Det er de selvsamme 450 mio. kr., som udgør statens medgift under Bankpakke 4, idet det jo erindres, at medgiften i grunden svarer til en konvertering af det tab, som staten ville have lidt på den individuelle statsgaranti, såfremt afviklingen af banken i stedet var sket under Bankpakke 3 (den spidsfindige konstruktion i så henseende er beskrevet nærmere i min tidligere blog om Bankpakke 4). For en ordens skyld skal man lige huske på, at den endelige medgift i forbindelse med Max Banks krak kan blive både større og mindre end de nævnte 450 mio. kr. - dvs. kan blive justeret i begge retninger - afhængig af den videre afvikling af banken mv.; men den endelige medgift kan imidlertid aldrig blive større end 820 mio. kr. svarende til netop det maksimale tab på den individuelle statsgaranti til Max Bank, som staten ville have lidt, såfremt banken i stedet var krakket under Bankpakke 3. Ministeren oplyser dog i notatet, at medgiften forventes at ende på de ca. 450 mio. kr. Med andre ord har brugen af Bankpakke 4 frem for Bankpakke 3 reduceret statens tab med ca. 370 mio. kr. Den væsentligste ændring på notatets indtægtsside er tilføjelsen af et yderligere års garantiprovision til staten - for 2012 - på de individuelle statsgarantier under Bankpakke 2. I forhold til det tidligere notat er statens renteindtægter for netop 2012 på de statslige kapitalindskud under Bankpakke 2 blevet nedjusteret en smule. Alt i alt betyder det, at ordningen under Bankpakke 2 med de statslige kapitalindskud giver et samlet foreløbigt overskud på ca. 7,09 mia. kr., og ordningen under Bankpakke 2 med de individuelle statsgarantier giver en samlet foreløbigt underskud på ca. 190 mio. kr. (indregnet den ovennævnte medgift). Dertil kommer så det endelige overskud på Bankpakke 1 på ca. 2,50 mia. kr. Overordnet set giver det således det nævnte samlede overskud på bankpakkerne på i alt ca. 9,40 mia. kr. i statens favør. Det skal naturligvis understreges, at der er tale om foreløbige resultater. Men det ændrer alt andet lige ikke på min konklusion, nemlig den, at det fortsat må konstateres - selv om folkemyten som bekendt prædiker det modsatte - at bankpakkerne er en økonomisk succes for staten. Som jeg efterhånden har skrevet utallige gange her på bloggen: bankpakkerne er på ingen måde at regne som gavepakker til bankerne; de har selv betalt for dem og endda i et sådant omfang, at der fortsat er et solidt overskud for staten på pakkerne og derfor stadig er råd, så at sige, til et par yderligere (eller endnu flere) bankkrak, herunder flere statslige medgifter, såfremt det måtte blive nødvendigt, førend det samlede regnestykke for bankpakkerne vælter i skatteydernes disfavør. Pressen har sædvanligvis altid udvist stor interesse for bankpakkerne og økonomien heri, herunder for ministerens notater med de forskellige beregninger og statusoversigter mv. - men ikke denne gang. Mig bekendt har ingen af de store erhvervsaviser/sektioner - dvs. hverken Berlingske Business, Børsen eller JP Erhverv (og ej heller finanssitet FinansWatch) - omtalt dette nye opdaterede notat fra ministeren. Og det kan undre. Man fristes til lidt provokerende at spørge, om den pludselige manglende interesse mon skyldes, at notatet ikke bekræfter eller understøtter den ovennævnte folkemyte - tværtimod synes notatet jo at afkræfte denne vedholdende myte - og at man således hellere vil berette om million- og miliardunderskud for staten end det modsatte? Jeg hæfter mig i hvert fald ved, at alene Politiken valgte at omtale notatet, hvilket desværre (måske forudsigeligt?) skete med et overdrevent negativ fokus på det snævre millionunderskud forbundet med de individuelle statsgarantier under Bankpakke 2. Det langt større milliardoverskud forbundet med de statslige kapitalindskud under Bankpakke 2 blev kun nævnt i en mere eller mindre hengemt sidebemærkning. Tilsvarende med hensyn til det samlede positive milliardresultat på både Bankpakke 1 og Bankpakke 2. Og det beskrives slet ikke, hvorledes den nye medgiftsordning har været med til at reducere statens tab. Læseren fik utvivlsomt det indtryk, at ministerens nye notat udelukkende påviste ganske katastrofale følger for staten og skatteyderne forbundet med bankpakkerne. Med andre ord fokuserede artiklen alene på én enkelt af flere relevante mellemregninger i det samlede regnestykke, hvilket naturligvis på ingen måde gav et retvisende, endsige fuldendt billede af bankpakkerne. Den pågældende artikel er ikke lagt på online, så jeg kan desværre ikke linke til den. Den blev alene bragt i selve avisudgaven under overskriften “Staten taber på at garantere for banker” og med underoverskriften (teaseren) “Bankkrak giver trecifret milliontab for staten på de såkaldte individuelle statsgarantier. Bankerne betaler ganske enkelt ikke nok til ordningen”. Og så fortsætter det ellers med følgende: “Det er en ren underskudsforretning for statskassen at holde hånden under bankerne gennem de såkaldte individuelle statsgarantier. Foreløbig har staten lidt et underskud på 190 millioner kroner på ordningen, fordi Max Bank, Fjordbank Mors og Amagerbanken, der alle havde garantier, er gået nedenom og hjem i år. Det fremgår af et nyt notat fra Erhvervs-og Vækstministeriet om status på redningspakkerne til banksektoren”. Bevares, der er naturligvis flere måder at anskue tingene på, herunder den mere populistiske af slagsen, som i vinklingen ønsker at lefle for folkestemningen. Jeg vil dog nu fortsat mene, at bankpakkerne er udtryk for en økonomisk succes og ikke en økonomisk katastrofe, akkurat som jeg også vil mene, at bankerne faktisk har betalt tilstrækkeligt til bankpakkerne (i hvert fald indtil videre). Men alt afhænger som bekendt af øjnene, der ser. Hvordan ser du det? Kom gerne med dine bemærkninger og dine synspunkter i kommentarfeltet nedenfor. ———————————– And now for something completely different… Som den opmærksomme læser har bemærket, er min blog-profil (beskrivelsen i højre spalte - man skal nok scrolle lidt op på siden) blevet opdateret med en kort omtale af min kommende bog, “Pengeinstitutter - tilladelse, eneret & virksomhedsområde”, der er baseret på min afhandling, som blev indleveret til forsvar for den juridiske ph.d.-grad i september måned. Afhandlingen er netop blevet bedømt af et sagkyndigt bedømmelsesudvalg, som har antaget afhandlingen til forsvar (heldigvis da), hvilket forsvar således finder sted nu i den kommende uge. Og i umiddelbar forlængelse heraf - vel at mærke, hvis alt går vel (knock knock) - udkommer så selve bogudgaven på forlaget, forventeligt medio/ultimo december måned. Såfremt det måtte have interesse, kan man læse mere om bogen på dens hjemmeside. Michael Camphausen Camphausens Bank & Blog Sat, 26 Nov 2011 13:05:36 +0100 http://coohlene.wordpress.com/2011/11/23/justin-bieber-took-faderskabstest/ Justin Bieber tog en DNA-test sidste fredag ??i New Jersey, der agter at confute et krav, at han er far til en 3 måneder gammel dreng. Sangerinden, som ikke var forpligtet til at tage testen, tog det alligevel efter hans handleren, Scooter Braun. Ifølge en rapport i Star magazine, siger Mariah Yeater, at hun og [...] coohlene Coohlene's Blog Wed, 23 Nov 2011 11:11:00 +0100 http://clausskovhus.blogs.business.dk/2011/11/23/sma-banker-ma-tage-ansvar/ Henning Kruse Petersen, formand for Finansiel Stabilitet, kom i slutningen af oktober i dette magasin med en slet skjult hentydning til de danske banker om at få gang i konsolideringen: “Jeg vil hellere have, at folk bliver gift af kærlighed end at have en ridefoged som mig til at gøre det.“ Der er svært at være uenig. Danmark har for mange lokale full-service banker. Antallet af pengeinstitutter bør komme ned, så kræfterne samles i færre, men mere effektive hovedsæder, der er robuste over for de massive udfordringer, sektoren står midt i. Men viljen er ikke til stede. Det er stadig bedre at være konge i byen end menig soldat i regionen. De store regionale pengeinstitutter er klar til at deltage aktivt i konsolideringen. Og de er villige til at se på hele pakken og ikke kun på en “hugger-motor“ fra Finansiel Stabilitet, der på borgernes regning lægger skrottet over i statens afviklingskasse, mens de velfungerende dele sælges videre til højst bydende. Vigtig stemme De mellemstore bankers stemme er helt afgørende. For mens de to store, Nordea og Danske Bank, har givet hinanden håndslag på, at de nok skal hjælpe til, når et pengeinstitut er i nød, er de mellemstore banker parat til at købe, inden det går galt. Men det er svært at overbevise de mindre banker om, at deres tid rinder ud, og der er ikke megen hjælp at hente i mindre bankers organisation, Lokale Pengeinstutter. Her er man nærmest tonedøv over for en nødvendig konsolidering, for hvorfor slå sig sammen, når kunderne er tilfredse, og banken ellers har en rentabel drift. Kernen er imidlertid, at det er i fredstid, de gode fusioner opstår ? ikke når forretningsmodellen er brudt sammen. Det er tankevækkende, så mange af de små pengeinstitutter er brudt sammen under udlån til spekulanter, som ligger uden for deres geografiske kerneområde. Og det er endnu mere rystende, at der er en klar overvægt af mindre pengeinstitutter, som er i søgelyset for mandatsvig, kursmanipulation og vennetjenester. Noget kunne tyde på, at de mindre banker lader sig friste i opgangsperioden til at høste let tjente penge. De har glemt at dykke dybt nok ned i engagementerne og har måske ladet sig lokke med, blot fordi nabobanken gjorde det. Når nedturen så kommer væltende, har de åbenbart forsøgt at beskytte hinanden gennem vennetjenester for at undgå det uundgåelige, nemlig afsløringen af elendig bankledelse. Ifølge Finanstilsynets direktør, Ulrik Nødgaard, er det ikke kun er en lille del, der har haft problemer med at holde sig på den rigtige side af loven. Oprydning Ikke siden gigantfusionerne i 1980?erne, hvor landets seks største banker blev til to enheder, Danske Bank og Nordea, har vi set en frivillig konsolidering. Vi har derimod været gennem flere kriser, som førte til fusioner med armen vredet om på ryggen. Det kunne være forfriskende, hvis mindre banker tog ansvar og allerede nu begyndte at overveje, om deres forretningsmodel er bæredygtig på den lange bane. Når bankdirektører fra de større banker spår, at der i de kommende fem år vil forsvinde 40-50 småbanker, er det et reelt udtryk for de udfordringer, sektoren står over for med lav vækst, udlånsoverskud, problemer med at skaffe kapital og ressourcekrævende reguleringer. Det kan være vanskeligt at forstå, at 9,4 millioner svenskere kan klare sig med 85 banker, mens 5,6 millioner danskere har brug for 115 banker. Claus Skovhus Topledernes univers Wed, 23 Nov 2011 03:00:38 +0100 http://heidi-l.dk/?p=5801 Nu kan jeg endelig se en ende på hele mit projekt soveværelse… eller i hvert så meget ende som det kan være nu stue og køkken stadig ligner noget der er løgn og som skal have den store tur senere. Jeg er endelig kommet videre i teksten. I går fik jeg samlet den reol jeg havde købt og sat hjul på, og fik samlet mit seng. Det gjorde virkelig en forskel der vil noget. Men den helt store forskel skete i dag, der blev der nemlig hængt hylder op. Hold da helt op hvor har rummet ændret karakter! Det er helt vildt. Min nye Expedit reol, som så altså ligger ned Min nye lækre seng, som jeg ser frem til at indvie Ja, der skal jo være kaos åbenbart før det bliver godt Så kom der endelig hylder på væggene Selvom jeg nu mangler at rydde op og komme i orden (og især at få styr på en masse ledninger og kabler), så må man sige, at jeg nærmer mig målet. Nu kan jeg i den grad se hvad det skal ende ud i. Det er så dejligt at se sine ideer endelig blive ført ud i livet. Det har så også taget sin tid, de sidste 14 dage er der ikke rigtig sket noget i soveværelset. Jeg har så også ligget syg med maven on/off og kroppen har også været meget længe om at komme sig over sidste arbejdspukkel. Så det har ikke gjort så meget, at der ikke er sket så meget, men jeg må da indrømme, at jeg er ved at være træt af at leve i det rod jeg lever i. Stuen ligner virkelig en spejderlejr. Men det bliver godt. Jeg glæder mig helt vildt til jeg kan sige at nu er soveværelset færdigt. Også selvom jeg ikke kan få tingene helt på plads før stuen er ordnet og min store kommode (som der ikke er billede af) kommer ind i stuen og den lille hvide/lyserøde kommer hen på den plads. Men det kommer. Indtil videre kan det sagtens gå. Uden den hjælp jeg fik i går og den jeg har fået i dag, var jeg slet ikke kommet så langt. Så hurra for, at man har nogle utrolig søde mennesker i sit liv, som godt vil hjælpe en… og at ejendommens varmemester ligger inde med en slagboremaskine der kan æde sig igennem det beton man bor i Nu vil jeg bruge de næste dage på at komme i orden derinde… jeg glæder mig helt vildt til at vise det færdige resultat frem Del Heidi Heidi's univers/fat2fab Tue, 22 Nov 2011 21:21:58 +0100 http://www.investeringsforum.dk/derivater Langt de fleste privatinvestorer har et ringe kendskab til derivater hvilket afholder dem fra at investere i disse trods det giver en lang række muligheder der ikke eksisterer for almindelige aktier og andre finansielle produkter. Hvad er Derivater? Derivater et finansielt instrument som er opbygget omkring et underliggende finansielt produkt. Nogle af de mest kendte derivater er de såkaldte futures og optioner som er knyttet til bestemte aktier. Der kan dog nævnes flere forskellige typer derivater: ? Futures ? Optioner ? Repo ? Reverse ? Forward ? Swap Grundlæggende fungerer et derivat som en kontrakt for en fremtidig ydelse for f.eks. en aktie, obligation, råvarer eller valuta. Der er dog en forskel på hvilken type af derivat man vælger. Eksempelvis giver en option køber retten, men ikke forpligtelsen, til at købe/sælge et aktiv til en aftalt kurs eller spotkurs til et tidspunkt i fremtiden i forhold til udløbsdatoen. En Call-option giver køber retten til at købe et aktiv mens en Put-option giver køber retten til at sælge. Sådan en finansiel kontrakt er dog ikke gratis og man skal derfor betale en optionspræmie for denne. De andre typer af derivater vil blive behandlet nærmere i følgende artikler, men grundlæggende er Repo og Reverse tilknyttet obligationer mens Forward, Swap og futures er knyttet til valuta. Hvad er fordelen ved Derivater? Derivater anvendes med forskellige formål til blandet andet at geare sin investering, porteføljeoptimering, risikominimering osv. Det kan særlig anbefales at benytte sig af derivater hvis man f.eks. vil spekulere i faldende kurser hvilket er meget aktuelt med gældskrisen og den store usikkerhed på det finansielle marked. Man skal dog sætte sig grundigt ind i hvilken type derivat man køber samt hvorledes denne er gearet. Mange investeringsguruer har tabt enorme beløb på denne form for finansielle instrumenter så det er ikke nogen risikofri investering, dog kan man anvende derivater til risikominimering af en allerede eksisterende portefølje af finansielle produkter såsom aktier, obligationer osv. Jesper Pingel Investeringsforum Thu, 17 Nov 2011 18:06:30 +0100 http://unikarina.dk/kreativt-v%c3%a6rksted/energiblokering/ Nogen har smidt en bombe i mit kreative værksted. Nogen har ikke ryddet op. Derfor har nogen energiblokering!   Jeg holder utrolig meget af orden og struktur – men jeg er også et rodehoved. Nogen gange tager det lidt overhånd – og det giver energiblokering. Hermed mener jeg, at jeg kan simpelthen ikke tænke en kreativ tanke, for rodet tager al energien. Ofte når jeg er i den kreative proces, så hiver jeg kasser med stof frem – hiver det ud på gulvet. Jeg finder kasser med bånd, knapper og dims. Det går rigtig godt – min kreativitet blomstrer. Det er en del af processen. Men pludselig så får jeg nok. Jeg kan simpelthen ikke tænke en kreativ tanke – og så skal jeg rydde op, før energien igen kan flyde.   Sådan er det nu i mit kreative værksted. Jeg skal have ryddet bunkerne væk – der skal laves struktur og orden.     Når det er klaret, så skal jeg i gang med at lægge puslespillet til den kreative pakkekalender.   Så nu tager jeg en dyb indånding – går i gang!   Relaterede indlæg:Kreative dage… unikarina unikarina - min kreative verden Sun, 13 Nov 2011 10:30:44 +0100 http://www.cymborskicoaching.dk/?p=1634 Vi lærer jo hele tiden. Hver dag kommer der nye indsigter – det er bare ikke altid at vi lige lægger mærke til dem. Måske er det en flygtig tanke, en følelse vi kort registrere. Måske er stikket i maven blot en hentydning til at lige nu går vi over vores egne grænse, måske er smilet på læben en måde vores krop forsøger at vise os det vores tanker ikke selv tror på. Hverdagen bliver magisk når vi begynder at lægge mærke til og handle på alle disse tegn som vores krop, vores tanker fortæller os. Magien opstår når vi lytter til vores egen indre stemme, når vi kommer i kontakt med vores inderst længsel og drømme – fordi vi bliver bevidste om hvad det er vi i virkeligheden gerne vil. Når vi er bevidste og acceptere vores hverdag og de vilkår som vi lige nu lever ud fra – jo flere muligheder har vi til at få det som vi gerne vil have det, fordi vi nu ved hvor det er vi gerne vil være i vores liv. Det mest energikrævende er når vi ved, at lige nu er livet ikke det vi drømmer om men vi ved ikke hvad vi hellere vil. Bare at det ikke er lige det her! Uge 44 lærte mig: * maden er vores fundament. * det frigiver energi at give slip på fysiske ting og sager. * være mere bevidst om hvem og hvad jeg giver min opmærksomhed. * hvor hurtigt det går fra ude af øje ude af sind.     Maria Cymborski Powerful living Wed, 09 Nov 2011 14:00:34 +0100 http://heidi-l.dk/?p=5773 Man har en plan… og så lægger man en ny. Er det ikke sådan livet er? Sådan er det i hvert fald i mit liv Planen var jo egentlig, at jeg skulle slappe af i nogle dage for at restituere min trætte og ømme krop og så kun lige vaske tøj lørdag, men sådan blev det ikke lige, for min søde veninde K meldte sig igen på banen og tilbød at komme og hjælpe mig i et par timer fredag eftermiddag. Så kunne jeg jo få samlet i hvert fald mit skrivebord. Det tilbud kunne jeg ikke sige nej til, for jeg har stadig ikke lige fundet hjælp til at samle møbler, sætter hylder op osv, så som sagt, så gjort. Vi fik så ikke kun samlet skrivebordet, vi fik også samlet tillægsdelen og det var skide sjovt. Jeg elsker at samle møbler, elsker den udfordring det er at læse brugsanvisninger og at få ting til at passe sammen… og så kan man jo se man når nogle vegne og man får jo et slutresultat. Der er noget dejligt tilfredsstillende ved det at samle møbler. Men det er tungt arbejde, så det er noget jeg skal have hjælp til. Det gik over al forventning og vi arbejde super godt sammen. Resultatet blev også kanon godt.  Mit nye skrivebord og tillægsdel I går gik jeg i krig med at tømme det gamle skrivebord, men nåede ikke ret langt, da kablerne til telefon og internetmodem simpelthen er for korte. Men lidt fik jeg da gjort og det bliver super godt at den stationære pc nu har plads i tillægsdelen og at jeg får plads til både at arbejde på den og den blærbare på skrivebordet. Daisy er vildt nysgerrig og synes det er meget interessant hvad der foregår I dag tog jeg i computercity og købte længere kabler, men kunne desværre ikke slæbe en ny fladskærm hjem til computeren. Men det kommer nok, nu kan jeg i det mindste få ryddet det gamle skrivebord helt og få det fjernet, få modem, telefon, router, netværksharddisk på plads og sat ledningerne fast, så de ikke hænger og flagrer…. og ikke mindst ikke er yndlingssted for nullermænd. Det går langsomt fremad i soveværelset og jeg nyder hver gang jeg har lidt kræfter og overskud til at gå derind og lave noget. Jeg kan ikke helt se hvordan det færdige resultat bliver, men kontordelen bliver fantastisk. Jeg glæder mig for vildt til jeg kan sætte mig ned og arbejde ved mit nye skrivebord. Jeg har ikke fået styr på hvem der skal hjælpe mig videre med sengen, reolen og de hylder der skal hænges op, men det finder jeg nok ud af. Nu er jeg i hvert fald kommet et par skridt videre og det er jeg glad for… og det er jo altid noget. Især nu hvor kroppen ikke har fået slappet af det den skulle, men så tager jeg et par dage med tempoet skruet noget mere ned. Og ja, der mangler stadig en masse, stuen ligner endnu mere en spejderlejr (der står rigtig mange ting fra soveværelset inde i stuen), men jeg tager det helt stille og roligt. Jeg skal nok nå det jeg skal Del Heidi Heidi's univers/fat2fab Sun, 06 Nov 2011 20:24:01 +0100