De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et finansielle markeder http://www.overskrift.dk Mon, 12 Dec 2011 12:07:54 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://feedproxy.google.com/~r/soelvinvestordk/~3/ywRLQkIeyHU/ I sidste uge blev EU’s ledere “enige” om en aftale, der skal stabilisere euroen og berolige investorerne. Det var dog småt med konkrete forslag på, hvordan gældsproblemerne skal løses. Igen ... admin Sølvinvestor.dk Mon, 12 Dec 2011 09:43:23 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/soelvinvestordk/~3/DyEVZr5xq_I/ Man behøver ikke være ekspert for at investere i guld og sølv. Investerer man i papirkontrakter eller i mineselskaber forudsætter det naturligvis intensiv research og forståelse for finansielle instrumenter, men ... admin Sølvinvestor.dk Sat, 10 Dec 2011 14:04:48 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/soelvinvestordk/~3/5XVJw-YUnj8/ I onsdags steg de finansielle markeder voldsomt ovenpå offentliggørelsen af et koordineret forsøg, af de seks største centralbanker, på at redde eurozonen. Den amerikanske centralbank Federal Reserve vil stille billigere dollarlån ... admin Sølvinvestor.dk Sun, 04 Dec 2011 13:40:54 +0100 http://missgaga.dk/2011/11/finans-finansielle-injektion-finans/ et par pæne finansiere billeder jeg har fundet: Finance – Finansielle injektion – Finans Billede af doug88888 Finans – Finansielle injektion – Finans Økonomi og Commerce – Nye ansøgninger Udnyt den popularitet af sociale netværk – 02/16/09 Billede af DavidErickson Læs: WPEkspert Miss Gaga Fri, 25 Nov 2011 20:58:21 +0100 http://www.krysser.dk/socialliberal/p701 Det danske boligmarked er stadig hårdt ramt oven på den økonomiske krise. Priserne er faldet drastisk, men mange har stadig svært ved at sælge deres bolig. Prisboblen på boligmarkedet der blev bygget op fra især 2002, og som brast i 2008, var ikke kun affødt af den stærke økonomiske vækst op til krisen, men fik [...] Mathias Kryspin Sørensen Krysser.dk - En socialliberal blog Fri, 18 Nov 2011 11:03:42 +0100 http://www.krysser.dk/socialliberal/p701 Det danske boligmarked er stadig hårdt ramt oven på den økonomiske krise. Priserne er faldet drastisk, men mange har stadig svært ved at sælge deres bolig. Prisboblen på boligmarkedet der blev bygget op fra især 2002, og som brast i 2008, var ikke kun affødt af den stærke økonomiske vækst op til krisen, men fik [...] Mathias Kryspin Sørensen Krysser.dk - En socialliberal blog Fri, 18 Nov 2011 11:03:42 +0100 http://www.investeringsforum.dk/derivater Langt de fleste privatinvestorer har et ringe kendskab til derivater hvilket afholder dem fra at investere i disse trods det giver en lang række muligheder der ikke eksisterer for almindelige aktier og andre finansielle produkter. Hvad er Derivater? Derivater et finansielt instrument som er opbygget omkring et underliggende finansielt produkt. Nogle af de mest kendte derivater er de såkaldte futures og optioner som er knyttet til bestemte aktier. Der kan dog nævnes flere forskellige typer derivater: ? Futures ? Optioner ? Repo ? Reverse ? Forward ? Swap Grundlæggende fungerer et derivat som en kontrakt for en fremtidig ydelse for f.eks. en aktie, obligation, råvarer eller valuta. Der er dog en forskel på hvilken type af derivat man vælger. Eksempelvis giver en option køber retten, men ikke forpligtelsen, til at købe/sælge et aktiv til en aftalt kurs eller spotkurs til et tidspunkt i fremtiden i forhold til udløbsdatoen. En Call-option giver køber retten til at købe et aktiv mens en Put-option giver køber retten til at sælge. Sådan en finansiel kontrakt er dog ikke gratis og man skal derfor betale en optionspræmie for denne. De andre typer af derivater vil blive behandlet nærmere i følgende artikler, men grundlæggende er Repo og Reverse tilknyttet obligationer mens Forward, Swap og futures er knyttet til valuta. Hvad er fordelen ved Derivater? Derivater anvendes med forskellige formål til blandet andet at geare sin investering, porteføljeoptimering, risikominimering osv. Det kan særlig anbefales at benytte sig af derivater hvis man f.eks. vil spekulere i faldende kurser hvilket er meget aktuelt med gældskrisen og den store usikkerhed på det finansielle marked. Man skal dog sætte sig grundigt ind i hvilken type derivat man køber samt hvorledes denne er gearet. Mange investeringsguruer har tabt enorme beløb på denne form for finansielle instrumenter så det er ikke nogen risikofri investering, dog kan man anvende derivater til risikominimering af en allerede eksisterende portefølje af finansielle produkter såsom aktier, obligationer osv. Jesper Pingel Investeringsforum Thu, 17 Nov 2011 18:06:30 +0100 http://www.mathiaskryspin.dk/socialliberal/p2939 Det danske boligmarked er stadig hårdt ramt oven på den økonomiske krise. Priserne er faldet drastisk, men mange har stadig svært ved at sælge deres bolig. Prisboblen på boligmarkedet der blev bygget op fra især 2002, og som brast i 2008, var ikke kun affødt af den stærke økonomiske vækst op til krisen, men fik også næring af de nye lånemuligheder der var blevet gjort tilgængelige ? bl.a. flekslån og afdragsfrie lån. I første kvartal 2011 var næsten 3 ud af 4 nye boliglån variabelt forrentede lån ? og heraf var en stor del af dem et-årige flekslån. Især muligheden for et-årige flekslån og afdragsfrie lån har betydet, at de fleste boligejere hvert år skal refinansiere deres boliglån eller ikke afdrager på lånet. Det giver en stor økonomisk usikkerhed. Ikke bare for den enkelte boligejer ? den enkelte familie ? men også for hele samfundsøkonomien. Derfor skal der ydes støtte til at flere boligejere omlægger deres korte lån til lån med en længere løbetid, og lån hvor renten er fast og ikke variabel. Helt konkret så skal der gives et skattefradrag for at omlægge et kort lån til et lån med længere løbetid. Renten er lav og det kommer mange boligejere til gode? Den lave rente kommer aktuelt mange boligejere til gode. De lave renter betyder, at man kan låne en million kroner til ca. 1.000 kroner om måneden og det er med til at holde boligpriserne på et urealistisk højt niveau. Den lave rente betyder, at det i et almindeligt parcelhus kan være tilfældet at varmeregningen større end boligafgiften. ?, men det kan hurtigt vende. Den lave rente kan dog ikke forventes at vare ved. Især mange boligejere, som primært har finansieret sig med afdragsfrie lån eller flekslån, kan blive ramt meget hårdt af en stigende rente da deres månedlige ydelser risikerer at stige kraftigt. Det øgede antal låneformer og lånemuligheder har gjort det svært for mange boligejere præcist, at gennemskue de forskellige låneformer ? og risikoen ved at finansiere sig med flekslån eller et afdragsfrit i forhold til et fastforrentet lån med afdrag. Danskerne har inden for de seneste år fået deres valgmuligheder for boligfinansiering kraftigt forøget med indførelsen af forskellige former for afdragsfrie lån, flekslån, prioritetslån osv. En del af disse lån kaldes under et SDO-lån (Særligt Dækkede Obligationer) og kom på markedet i 2007. Hele motivationen for at indføre muligheden for SDO-lån var, at bankerne derved fik mulighed for at konkurrere med realkreditselskaberne, og at det i sidste ende ville give forbrugerne flere valgmuligheder og bedre priser på boligfinansiering. Indtil nu har SDO-lånene dog ikke givet de forventede fordele for danskerne. Selv bankerne erkender, at realkreditlån stadig er den billigste form for boligfinansiering, hvilket er blevet underbygget af analyser af bl.a. Forbrugerrådet. Endvidere, så har indførelsen af SDO-lån gjort det langt sværere for boligejerne, at finde ud af hvilken finansieringsform der er den mest optimale, og udsat dem for langt større risiko med deres lån samt gjort dem mere eksponerede overfor renteudsving. På den baggrund har bl.a. Nationalbanken slået fast, at bl.a. flekslån og afradgsfrie lån har været med til at forstærke den prisbobel på boligmarkedet som brast i 2008. Vi skal gøre det attraktivt at have mindre risikable boliglån? Det øgede antal låneformer og lånemuligheder har gjort det svært for mange boligejere præcist, at gennemskue de forskellige låneformer ? og risikoen ved at finansiere sig med flekslån eller et afdragsfrit lån i forhold til et fastforrentet lån med afdrag. Det kan ikke forventes, at “Hr. og fru Jensen” eller den almindelige borger kan gennemskue alle detaljerne i de lånemuligheder de står over for når de køber f.eks. hus eller lejlighed, og slet ikke at den enkelte borger kan gætte rigtigt når det kommer til den fremtidige renteudvikling. Derfor skal lovgivningen skærpes omkring kortere flekslån og afdragsfrie lån. Helt konkret skal der stilles krav om, at boligejerne (herunder både andel og ejer) skal have afdraget en vis andel af deres boliglån før de kan få lov til at konvertere hele eller noget af boliglånet til et afdragsfrit lån eller et flekslån med variable rente. Det er en forringelse af den nuværende frihed boligejerne har til at finansiere deres bolig, men vil til gengæld nedsætte den risiko mange boligejere løber ved at finansiere sig med primært afdragsfrie lån eller korte flekslån. Derudover, så skal det gøres attraktiv at omlægge fra et kort lån med en variabel rente til et lån med en længere løbetid hvor renten er fast. Helt konkret, så skal der gives et skattefradrag for udgifterne forbundet med at omlægge et kort lån til et lån med længere løbetid. Derudover, så skal der pålægges en årlig afgift på variabelt forrentede lån og lån uden afdrag. Korte lån, lån med variabel rente og afdragsfrie lån øger den økonomisk usikkerhed for den enkelte boligejer og det kan blive et stort problem ikke bare for den enkelte, men også for hele boligmarkedet og for dansk økonomi. ? for at skærme borgerne mod økonomisk usikkerhed – og øge tilliden til dansk økonomi. For langt størstedelen af borgerne i Danmark er boligen noget af det de bruger den største del af deres indkomst på, og derfor er boligfinansieringen ikke noget de ønsker at ?gamble? med. Staten har en forpligtelse for at sikre en stabil økonomisk udvikling og for at minimere den økonomiske usikkerhed for borgerne. Derfor skal der strammes op på reglerne for boligfinansiering og det skal gøres mere attraktivt at have lån med lang løbetid og fast rente i forhold til kortere flekslån eller lån uden afdrag. Indlægget er ugebrev 43/2011 fra Mathias. Del indlægget Mathias Kryspin Sørensen Mathias Kryspin Sørensen - Folketingskandidat for Radikale Venstre på Fyn Thu, 03 Nov 2011 16:56:08 +0100 http://www.russer.info/2011/11/ritts-lon-skal-ga-til-eksportindsats/ Regeringen vil lave en forstærket eksport- og investeringsindsats på nye markeder for 50 millioner kroner. See more here: Ritts løn skal gå til eksportindsats WHAT!? Thu, 03 Nov 2011 12:17:00 +0100 http://madbevaegelsen.dk/paris-photo-diary-%e2%99%a5 I starten af Oktober var jeg på en skøn weekend i Paris med familien. Jeg boede i Paris i 2004 til 2006 og derfor føles det altid lidt som at komme hjem når vi tager et smut forbi. cphfoodie Madbevægelsen -- danske madblogs Tue, 01 Nov 2011 20:22:17 +0100 http://owlicioussisters.com/2011/10/28/lagersalg/ Har idag været til Småfolk lagersalg og fandt rigtig mange gode ting til bassen til meget rimelige priser. Til gengæld skal du væbne dig med meget god tålmodighed hvis du overvejer at tage afsted. Vi ventede ca 2 1/2 time på at komme ind og ca 1/2 time på at betale… Julie julierindom Owlicious sisters Fri, 28 Oct 2011 20:42:52 +0100 http://europatrenul.com/2011/10/28/mere-europa-mindre-eu/ Med den finansielle redningspakke, der blev vedtaget natten til onsdag, har visse stats- og regeringschefer cementeret den nye udvikling i EU: det er dem, der bestemmer, når det gælder. Det europæiske samarbejde styrkes, men magtdelingen i EU er under pres og den demokratiske proces svækkes Af Louise Wendt Jensen Hvis ikke det har været klart indtil nu, så blev det i hvert fald skåret ud i pap onsdag aften, da ti stats- og regeringsledere ? heri blandt Helle Thorning-Schmidt - kun et par timer inde i topmødet forlod bordet og overlod de virkelig vanskelige forhandlinger til de resterende 17 lande [...] Redaktionen Europa 3.0 Fri, 28 Oct 2011 18:03:47 +0100 http://newsroom.nordea.com/da/2011/10/27/eu-topm%c3%b8de-leverer-tilstraekkelige-resultater-for-markederne/ Efter megen neglebidning lykkedes det endelig: Topmøderne i kredsen af EU lande, og vigtigst i kredsen af eurolande, førte til konkrete udmeldinger for, hvordan gældskrisen bedst inddæmmes, så en ny finansiel krise kan undgås. I Nordea vurderer vi, at de annoncerede tiltag når et langt stykke af vejen i forhold til at skabe ro på de finansielle markeder. Topmødekonklusionerne er stadig noget overordnede, og der er en masse detaljer, som skal lægges fast. Det kan nemt føre til nye politiske konflikter, som periodevis genopliver usikkerheden på de finansielle markeder. Helt afgørende leverer topmødekonklusionerne dog nogle klare målsætninger for de løsninger, som skal opnås, og det giver trods alt et godt udgangspunkt for at få hamret detaljerne på plads. Ser man på de enkelte elementer det er vigtigt at bemærke følgende: 1. En dyb restrukturering af Grækenlands statsgæld, med en nominel nedskrivning af græske statsobligationer på 50 %, så det sikres, at Grækenlands statsgæld når ned på 120 % af BNP i 2020. Restruktureringen skal fortsat være frivillig, og det udestår derfor fortsat at få fastlagt de nærmere betingelser for denne restrukturering i forhandlinger med Institute of International Finance (IIF), der repræsenterer bankerne i denne sammenhæng. Desuden er eurolandene klar med en ny lånepakke til Grækenland på EUR 100 mia. – lidt lavere end aftalen fra i sommer, der talte om EUR 109 mia. Den ny lånepakke indeholder blandt andet: EUR 30 mia. til sikkerhedsstillelse i forbindelse med gældsrestruktureringen – noget mindre end de EUR 35 mia. omtalt i sommerens aftale. EUR 20 mia. til rekapitalisering af de græske banker som følge af tabene på restruktureringen. Samlet set er der ingen tvivl om, at de private investorer kommer til at levere et væsentligt større bidrag, end vi så i sommerens aftale. Målsætningen om at bringe gælden ned på 120 % af BNP er således identisk med de målsætninger, der nævnes i de lækkede dokumenter om holdbarheden af græsk statsgæld – så her må man nok sige, at Tyskland har vundet over den franske forhandlingsposition. 2. En gearing af den Europæiske Finansielle Stabilitetsfond (EFSF), så de finansielle muskler når op på EUR 1000 til 1400 mia., svarende til en gearing af de ledige ressourcer med 4 til 5 gange: Tilbud om tabsforsikring til private investorer ved medlemsstaternes nyudstedelser af obligationer. Det specificeres ikke nærmere, hvordan forsikringen skal udformes, men det kan eksempelvis være et tilbud om at tage de første 20 % i eventuelle tab. Dannelsen af et særligt investeringsselskab (SPV) der også kan modtage bidrag fra andre investorer, herunder den Internationale Valutafond (IMF), Kina og andre lande, som skulle have lyst til at deltage. Disse SPV skal blandt andet bruges til at købe statsobligationer på de sekundære markeder og lave lån til rekapitalisering af bankerne. 3. Endelig er det aftalt, at bankerne i EU skal rekapitaliseres, så man opnår en Tier 1 kernekapitalprocent på 9, selv når man har nedskrevet værdien af bankernes beholdninger af statsobligationer, svarende til de aktuelle markedskurser. I praksis betyder det, at beholdninger af eksempelvis græske obligationer skal nedskrives med 50 %. Bankerne får indtil udgangen af juni 2012  til selv at skaffe kapitalen, og der lægges op til, at de nationale tilsynsmyndigheder skal tilse, at bankerne ikke vælger at reducere balancerne i stedet for. Lykkes det ikke at fremskaffe kapitalen, må medlemsstaterne træde til med kapitalindskud. Det er klart, at en frist på 8 måneder, hvor bankerne selv kan skaffe kapitalen, ikke løser problemerne på de europæiske pengemarkeder her og nu. Derfor er det også aftalt, at der hurtigst muligt skal laves et fælles sæt retningslinier for nye statsgarantier af bankernes langfristede låntagning. Her er det især glædeligt, at der satses på fælles løsninger og at der vil være mulighed for, at EFSF bakker garantierne op – for det er i sagens natur svært for en række medlemslande at give troværdige garantier til deres banker for øjeblikket. Anders Matzen Chefanalytiker Lone Hansen Nordea Thu, 27 Oct 2011 10:20:18 +0100 http://www.investeringsforum.dk/usystematisk-risiko Den usystematiske risiko er særlig interessant for alle der investerer da den nemlig kan diversificeres bort, modsat den systematiske risiko. Den usystematiske risiko er den specifikke risiko ved det enkelte selskab eller aktiv og derved er det muligt at mindske denne risiko markant ved at sammensætte en solid portefølje. Opbygning af portefølje Når man opbygger en portefølje med henblik på at minimere sin samlede risiko bør man have styr på den bagvedliggende teori der danner grundlag for selve risikoen og hvorledes denne mindskes. Der er selvfølgelig mulighed for at udføre en lang række statistiske analyser med henblik på at minimere risikoen, men for den almindelige privatinvestor bør man holde sig til simple værktøjer. Hvert aktiv indeholder en hvis mængde af usystematisk risiko, hvilket kan mindskes ved at sammensætte aktivet med et andet aktiv der reagerer anderledes på det finansielle marked. Jo flere aktiver man inddrager i sin portefølje jo mere mindsker man den usystematiske risiko, men man bør hele tiden være opmærksom på hvorledes de forskellige aktiver korrelerer med hinanden. Eksempler på opbygning af portefølje Med nogle simple eksempler på hvorledes man minimerer risikoen kan man få et indblik i hvordan man opbygger en solid portefølje. Hvis man eksempelvis har en portefølje af aktier hvori man blandt andet har aktier i Toyota bør man ikke anskaffe aktier i Nissan hvis man ønsker at minimere sin risiko. Begge selskaber er repræsenteret i samme sektor og land hvilket betyder at der er høj korrelation mellem de to aktier. Hvis vi antager at investoren er i samme situation, bør man i stedet vælge et selskab der korrelerer mindre med Toyota, dette kan være en mindre konjunkturfølsom virksomhed såsom Novo Nordisk som er repræsenteret i en anden sektor eller land. Den usystematiske risiko handler også om andre aktiver såsom råvarer, valuta osv. Hvor der er rig mulighed for at kombinere de forskellige aktiver. Det har særligt vist sig at være en fordel at investere i guld for at minimere sin risiko i en aktieportefølje. Hvis man har særlig interesse for at arbejde med risikominimering kan man sætte sig ind i nogle forskellige analyser som gør det muligt at se hvorledes de forskellige aktiver korrelerer med hinanden. Jesper Pingel Investeringsforum Fri, 21 Oct 2011 18:52:38 +0100 http://madbevaegelsen.dk/ruinart-blanc-de-blancs-%e2%80%93-vind-champagne-og-lidt-godt-til-naesen Jeg var til smagning på Nimb Terrasse, og det omhandlede Ruinart Champagne. klingenberg Madbevægelsen -- danske madblogs Thu, 20 Oct 2011 22:46:54 +0100 http://camphausen.blogs.business.dk/2011/10/04/bankerne-og-det-nye-regeringsgrundlag/ Så er den helt nye regering udnævnt, herunder den nye erhvervs- og vækstminister for bankerne. Samtidig er det helt nye regeringsgrundlag fremlagt, herunder grundlaget for regeringens foreløbige planer for bankerne. Og selv om der er ikke er tale om et egentligt lovprogram (et sådant kommer efter det oplyste først i slutningen af november), synes det nye regeringsgrundlag at give os svar på en række af de mange spørgsmål, som den nu forhenværende opposition fra flere sider af - også her på bloggen - er blevet mødt med forud for og under valgkampen netop med hensyn til bankerne. Tilbage i januar måned spurgte jeg således i en særskilt blog om emnet: hvad vil Socialdemokraterne og den øvrige opposition egentlig med bankerne? - og jeg uddybede med følgende: “Vil oppositionen, hvis den kommer til regeringsmagten - hvilket der med de nuværende meningsmålinger jo er en ganske stor chance (eller om man vil risiko) for - stå ved de gentagne udtalelser om bl.a. at: Opsplitte de store banker, afskaffe de finansielle supermarkeder, forbyde bankernes SDO-lån, indføre statsbanker, beskatte bankerne eller banktransaktioner hårdere, gøre pengeinstitutankenævnets afgørelser retligt bindende, indføre økonomisk kompensation til bankkunderne alene for skuffede forventninger, indføre en bankaftalelov eller rådgivningslov eller lignende? - for blot at nævne nogle af de væsentligste og mest følsomme finansielle mærkesager. Eller vil Socialdemokraterne - når alt kommer til alt, og når man går fra at være opponerende til at være regerende - besinde sig? Man (jeg) må håbe på det sidste, således at der ikke går for megen ideologi i den vigtige diskussion om den finansielle sektors fremtid. Det handler mere om fornuftig retspolitik end om stædig partipolitik. Det handler om en effektiv og måske strammere (men ikke for snærende) regulering af bankerne og de øvrige finansielle virksomheder, som tager højde for de svagheder og mangler i den hidtidige finansielle lovgivning, som krisen har afdækket. Det handler ikke om omvæltninger eller national overregulering blot for omvæltningens eller reguleringens skyld. Og så handler det om at sikre via den finansielle lovgivning, at hverken hensynet til beskyttelsen af indskyderne, hensynet til opretholdelsen af den finansielle stabilitet eller hensynet til bevarelsen af bankernes konkurrencemæssige stilling (såkaldt level playing field uden national enegang) bliver kompromitteret. Det er en meget svær reguleringsmæssig balancegang. Men det er altafgørende at inddrage samtlige disse hensyn i den finansielle regulering for at lære af krisen, for at (forsøge at) hindre en gentagelse af krisen og for at komme både videre og i gang igen efter krisen. Og så nytter det ikke noget med farverige og populistiske angreb på bankerne eller på den finansielle sektor som helhed.” Umiddelbart fylder bankerne overraskende lidt i det nye regeringsgrundlag, i hvert faldt sammenlignet med tidligere programerklæringer om bankerne. Det kunne således tyde på, at de nye regeringspartier netop har valgt at besinde sig som led i transformationen fra opponerende til regerende. Dette er således, hvad regeringsgrundlaget anfører om planerne for bankerne: “Regeringen vil gå forrest i EU i kampen for indførelse af en global skat på finansielle transaktioner og vil presse på for en stærkere og klogere international regulering af finanssektoren for at forhindre flere finanskriser. EU bør bruge sin politiske og økonomiske vægt til at presse USA, Japan og andre lande til at indføre internationale standarder for finansverdenen.” “Regeringen vil gøre det mere trygt at være bankkunde. Regeringen vil blandt andet se på mulighederne for at udarbejde en lov om finansiel rådgivning, der skal sikre kunderne mod dårlig rådgivning. Herunder skal der ses nærmere på reglerne for erstatningspligt. Regeringen ønsker også øget synlighed omkring gebyrer i bankerne samt at se nærmere på, hvordan man kan sikre bankkunderne i højere grad end i dag, blandt andet når det gælder godkendelse af lånedokumenter og overførsler mellem bankerne.” Fokus er således på bedre international regulering af bankerne og på bedre nationale forhold for bankkunderne. Der er i grunden intet overraskende, omvæltende eller banebrydende heri - det lyder faktisk ganske tilforladeligt i forhold til det forventede/frygtede. Den meget omdiskuterede globale Tobin Tax på finansielle transaktioner er - om man vil det eller ej - jo allerede bragt i spil i EU-regi af Kommissionen i et konkret udkast fremsat for få dage siden, og regeringsgrundlaget må derfor forstås således, at man omvendt har opgivet at beskatte bankerne og/eller banktransaktioner hårdere på nationalt plan (også selv om visse af de nye regeringspartier ligefrem gik til valg på det modsatte). Regeringsgrundlaget må vel også forstås således, at man nu omsider har opgivet tankerne om statsbanker, om at afskaffe de finansielle supermarkeder, om at opsplitte de store banker og finansielle koncerner og om at forbyde bankernes SDO-lån. Så det er jo også gode nyheder for bankerne. Her er der virkelig tale om at besinde sig og om at lægge de mest populistiske ideologier bag sig. Tilbage står så de gode nyheder for bankkunderne i form af regeringens ønske om forbedringer i kundebeskyttelsen, hvilket ej heller kan komme som en større overraskelse for nogen. I forhold til planerne om at indføre en egentlig lov om finansiel rådgivning er der således i realiteten ikke tale om et nyt ønske som sådan men snarere om en relancering af tidligere overvejelser herom. Mange vil mene, at kunderne er blevet glemt i de mange reguleringstiltag i lyset af krisen, herunder de mange bankpakker, som i stedet i overvejende grad har fokuseret på bankerne som sådan. Andre vil mene, at disse tiltag mv. også direkte eller indirekte et kommet kunderne til gode, og at kundebeskyttelsen desuden i forvejen er blevet tilgodeset - især i rådgivningssituationen - i form af de såkaldte MiFID-investorbeskyttelsesregler, god skik-reglerne, de forskellige nye mærknings- og certificeringsordninger mv. Så længe det handler om at ophøje disse forskellige soft law beskyttelsesregler til egentlig bindende hard law i en bankaftalelov, rådgivningslov eller lignende, synes det faktisk at give god mening, dvs. så længe det ikke handler om at supplere bankkundernes erstatningsmulighed ved et konstateret tab med en mulighed for at opnå økonomisk kompensation ved skuffede forventninger (i modsætning til et egentligt tab). Og som før beskrevet på denne blog giver det i sig selv god mening at lade god skik-reglerne mv. komme til deres ret og få direkte virkning i forhold til bankkunderne, således at bankkunderne kan påberåbe sig disse regler direkte over for bankerne (i modsætning til blot som nu at være et anliggende mellem bankerne og Finanstilsynet). Problemet hidtil har med andre ord ikke været selve indholdet af god skik-reglerne mv. men derimod formen af disse. Alt i alt ser det nye regeringsgrundlag på bankområdet således ganske fornuftigt ud al den stund, at der umiddelbart synes at være tale om rimelige og afbalancerede retspolitiske kompromiser, som alt andet lige forsøger at tage hensyn til både beskyttelsen af bankernes erhvervsmæssige interesser og beskyttelsen af kundernes økonomiske interesser. På denne vis synes både bankerne og bankkunderne at have god grund til at være fortrøstningsfulde. Det bliver under alle omstændigheder spændende at følge den nye regerings kommende planer for og arbejde med det finansielle område. Er du enig eller uenig? Kom gerne med dine bemærkninger i kommentarfeltet nedenfor. Bank & Blog v/Michael Camphausen, associeret forsker i bankret ved KU og advokat i LETT. Michael Camphausen Camphausens Bank & Blog Tue, 04 Oct 2011 10:25:28 +0100 http://owlicioussisters.com/2011/10/03/anne-black-udsalg/ Selvom flere af jer nok har hørt om det på andre blogs eller gennem diverse udsalgswebsites, så ville jeg alligevel lige dele dette med jer:) Anne Black holder 2.sorterings udsalg torsdag d. 6. oktober kl. 12.00-18.00 og fredag d. 7. oktober kl. 12.00-18.00. Det afholdes på Vesterbrogade 14 b, København K (hvis det er det [...] owlicioussisters Owlicious sisters Mon, 03 Oct 2011 20:19:10 +0100 http://cphfoodie.com/2011/10/01/franske-fornemmelser-i-torvehallerne/ Idag var vi atter forbi Torvehallerne på Israels Plads for lige at snuse lidt og købe ind til lørdagens aftensmad. Der var igen masser af mennesker og god stemning og vi fik da også købt både friske figer og melon, … Læs resten → cphfoodie cphfoodie Sat, 01 Oct 2011 19:14:09 +0100 http://www.investeringsforum.dk/wall-street-bog-om-aktier-og-investering-af-per-wimmer Wall Street er en bog om aktier og investering af den danske børshaj Per Wimmer. Bogen tager udgangspunkt i Per Wimmers egne erfaringer på de finansielle markeder og hvordan hans karriere har udviklet sig trods diverse bobler i markedet. Dette er en god beskrivelse af hvordan en finansmand satser på forskellige risikable projekter og vinder på det. En spændende læsning for alle og især dem der går og har en lille drøm om at blive ansat i en investeringsbank. Læs mere og køb hos Saxo. Jesper Pingel Investeringsforum Wed, 14 Sep 2011 20:35:25 +0100