De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et finansministeriet http://www.overskrift.dk Wed, 28 Mar 2012 21:02:42 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://feedproxy.google.com/~r/Karrierekick/~3/gC5CvUP2tjk/ 20 Finansminister Bjarne Corydon og regnedrengen i finansministeriet regnede 36 milliarder ved siden af, da de beregnede det offentlige underskud sidste år. Underskuddet er dermed kun det halve af... se mere på karrierekick.dk Karrierekick Karrierekick - Uddannelse / karriere / inspiration / rådgivning Wed, 28 Mar 2012 13:39:32 +0100 http://karrierekick.dk/4222-r-corydons-taldrenge-skod-36-milliarder/ 20 Finansminister Bjarne Corydon og regnedrengen i finansministeriet regnede 36 milliarder ved siden af, da de beregnede det offentlige underskud sidste år. Underskuddet er dermed kun det halve af hvad man regnede med. Det er hovedsageligt ekstra indtjeninger fra renterne, af de danske pensionsopsparinger, der har skæppet i kassen. Besparelser i det offentlige har også givet fire milliarder i kassen. I samarbejde med Newspaq af Oliver Batchelor Karrierekick KarriereKick Wed, 28 Mar 2012 13:39:32 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/Karrierekick/~3/SJJngNvwOPA/ Saldoen på den offentlige konto er 36 milliarder kroner bedre end Finansministeriet forudså. Dermed overholder Danmark EU’s konvergenskrav. Det offentlige underskud i 2011 endte på kun 35... se mere på karrierekick.dk Karrierekick Karrierekick - Uddannelse / karriere / inspiration / rådgivning Wed, 28 Mar 2012 12:44:32 +0100 http://karrierekick.dk/4220-corydons-taldrenge-skod-36-milliarder-forkert/ Saldoen på den offentlige konto er 36 milliarder kroner bedre end Finansministeriet forudså. Dermed overholder Danmark EU’s konvergenskrav. Det offentlige underskud i 2011 endte på kun 35 milliarder kroner – eller to procent af bruttonationalproduktet. Det viser dugfriske tal fra Danmarks Statistik. Tallene viser, at Finansministeriet skød hele 36 milliarder forkert i sin december-redegørelse. “Det her viser, at Finansministeriet igen har været ekstremt konservative i deres vurderinger. Men overordet set er det meget positivt, at vi ikke har overskredet EU’s konvergenskrav, der siger, at man ikke må have et underskud på over tre procent,” siger chefanalytiker Frederik I. Pedersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Saldoen på de offentlige konti er 36 milliarder kroner bedre end forventet i økonomisk redegørelse fra december 2011 og hele 49 milliarder kroner bedre end forventet i økonomisk redegørelse fra december 2010. Det er dermed andet år i træk at Finansministeriet skyder mere end 45 milliarder kroner forkert på den offentlige saldo før året startede. Pensionsafkastskatten forklarer en del af den bedre saldo i 2011. “Finansministeriet udregnede i december pensionsafkastskatten til 12 milliarder kroner på trods af, at ATP med udgangen af tredje kvartal havde afsat 14 milliarder kroner til skatten alene. Så der bør man måske i Finansministeriet i udgangspunktet indstille sig på et lidt mere normalt provenu,” siger Frederik I. Pedersen. Et lavere offentligt forbrug kan ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd forklare 3,7 milliarder kroner af Finansministeriets fejlskøn. Den røde tænketank vurderer, at de offentlige besparelser i 2011 har kostet 0,3 procent i økonomisk vækst og dermed 10.000 arbejdspladser. Det var onsdag formiddag ikke muligt at få en kommentar fra finansminister Bjarne Corydon (S). I samarbejde med Newspaq af Oliver Batchelor Karrierekick KarriereKick Wed, 28 Mar 2012 12:44:32 +0100 http://blogs.jp.dk/frontalt/2012/03/23/red-ikke-verden/ Det er pokker til job at skulle redde verden. Alligevel forsøger folk sig igen og igen. Det går som regel ad helvede til, for nu at sige det diplomatisk. Mens vi venter på, at advokatundersøgelsen af DONG-toppen offentliggøres i næste uge, kan man som Poul Pilgaard Johnsen gør i denne uges udgave af Weekendavisen (ikke online), undre sig højlydt over, hvordan en duksedreng som Anders Eldrup, der bl.a. var departementschef for Mogens Lykketoft & Fipskæg i Finansministeriet og indtil forleden ikke ligefrem var kendt som en big spender, kunne gå så frygtelig galt i byen med uddelingen af grotesk store og hemmelige kontrakter til udvalgte medarbejdere på et niveau, der næsten kan måle sig med pensionsvanviddet i EU. Man forstår det ganske simpelt ikke. Manden var en moderne munk og ifølge forlydender kemisk renset for overforbrug. Et rationalistisk dydsmønster i en ond og depraveret verden; en weberiansk arketype. Alligevel gik han tilsyneladende helt bananas i DONG ? først og fremmest for skatteydernes penge. Hvordan kunne det ske? Poul Pilgaard Johnsen spoler tilbage til 2007. Her kommer han på sporet af chefens egentlige passion. Hvad brænder den mand for? Svar: Jordkloden. Sådan nogle mennesker er ikke bare farlige for børn og voksne, men tillige for sig selv. De er beredte. Ikke som en spejder, men snarere som glødende kul, som lava fra Etna eller ligesom Thor med hammeren, dvs. alt det, departementschefer plejer at få dårlig mave og mareridt over. 2007: Eldrup ser Al Gores propagandafilm En ubekvem sandhed og falder pladask for dens pseudovidenskabelige påstande. Her sker skiftet: den kolde administrator begynder at føle og kun føle. Radikaliseringen forstærkes i de viltre måneder op til klimatopmødet i København i 2009. Her går han i ét med den medieskabte virkelighed, og lidt længere henne i bedøvelsen indrømmer han indirekte, at han de facto blev medlem af en semi-religiøs kult. COP15 står som et vendepunkt. Det er her, Anders Eldrup konverterer til økologismen. Eller som han selv udtalte til Information sidste år, så var der i dette formative øjeblik af verdenshistorien “en særlig stemning, næsten en vækkelse, som vi også var en del af. Klimaproblemets alvor stod i forgrunden.” Således taler disciplen: “En ‘vent og se’-holdning duer ikke, når man kigger ud ad vinduerne og registrerer, hvad der sker”. Målet er skabelsen af et samfund “i pagt med naturen”. Anders Eldrup ville redde verden, og han kunne ikke vente et sekund mere. Det var øjensynligt derfor, han gik amok. Det første lod sig naturligvis ikke gøre ? ene mand. I stedet forgyldte han en række særligt sponserede medarbejdere, som var han Mesias og Midas i én og samme person. Når vi andre ser ud ad vinduet i dag, ser vi ikke en verden på randen af økologisk armageddon, men et DONG, der i den grad fortjener at blive solgt fra og privatiseret i en vis fart. Det kan kun gå for langsomt. Hvis vi skal være til grin, skal det i det mindste ikke være for egne penge. Mikael Jalving Frontalt Fri, 23 Mar 2012 20:04:21 +0100 http://www.information.dk/296807 Forud for forårets forhandlinger om en række reformer af blandt andet førtidspension og fleksjob samt skatten kræver Enhedslisten et »kritisk serviceeftersyn« af SRSF-regeringens økonomiske modeller. »Når vi nu rejser spørgsmålet, skyldes det, at alt for mange resultater er givet på forhånd ? og efter vores mening helt ude i hampen,« siger Enhedslistens finanspolitiske ordfører, cand.oecon. fra Aalborg Universitet Frank Aaen. Frank Aaen henviser til, at målet med reformerne hver gang er det samme: At hæve arbejdsudbuddet. Det på trods af at der i februar stod 160.000 i arbejdsløshedskøen. Kim Kristensen Nyheder fra information.dk | information.dk Thu, 22 Mar 2012 21:21:39 +0100 http://petermose.dk/lo-drom-om-historisk-trepartsaftale/ LO gennemgår samfundsregnestykker sammen med Finansministeriet i håb om et nationalt kompromis med arbejdsgiverne.  Det kan dog stadig ende i fiasko: Fagbevægelsen frygter, at centrale ministre ikke magter at lede forhandlingerne. Analyse i Berlingske Business Magasin. Et nationalt kompromis mellem lønmodtagerne, arbejdsgiverne og regeringen kan blive Harald Børstings sidste chance for at indskrive sig som en stor LO-formand, der får fingeraftryk på afgørende samfundsreformer, men også sørger for, at fagbevægelsen får betaling for det. Derfor kæmper LO på fortrolige møder i Finansministeriet for, at de kommende trepartsforhandlinger ikke ender i fiasko. Børsting har betroet sin cheføkonom, Jan Kæraa Rasmussen, opgaven med at lege med forskellige reformmodeller i samarbejde med budgetbisserne i ministeriet. Sammen med økonomen Asbjørn Riis ? en af finansminister Bjarne Corydons (S) allernærmeste rådgivere ?  har Kæraa haft godt gang i regnemaskinerne: Hvor stor en samfundsøkonomisk gevinst giver det eksempelvis, hvis danskerne må vinke farvel til en række fridage? LO er tilsyneladende indstillet på at gribe dybt i værktøjskassen, når de med spænding imødesete forhandlinger begynder senere på foråret. Også de to andre hovedorganisationer ? FtF og AC ? er parate til at tage fat på reformer, der på kort sigt kan gøre ondt på medlemmerne, men i længden skabe grobund for nye job og flere investeringer.  De er villige til at sluge store kameler. Alt er i spil - afskaffelse af helligdage, senere tilbagetrækning, fjernelse af den betalte frokostpause, en dæmpet lønudvikling. Om hovedorganisationerne også vil være i stand til at sælge det budskab til folkeskolelærerne, tømrerne, sygeplejerskerne og gymnasielærerne ? det er et af de store spørgsmål. Men udfordringen er, at der i rekordtempo er forsvundet 175.000 private job herhjemme. Derfor varmer regeringen op til, at de danske lønninger holdes i ro i flere år. Danskerne skal også arbejde mere og længere. Til gengæld skal store lønmodtagergrupper løftes uddannelsesmæssigt, heriblandt de ufaglærte.  Dermed vil Danmark blive styrket i den globale konkurrence. Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har endnu mere på spil end Harald Børsting. Et nationalt kompromis med arbejdsmarkedets parter vil give hende en enestående mulighed for at blive indskrevet i historiebøgerne som en stor regeringschef ? efter en mildt sagt elendig regeringsstart. Samtidig vil hun presse sin hovedmodstander, Venstres Lars Løkke Rasmussen. Hvis hun får arbejdsgiverne med sig, får han svært ved ikke at støtte regeringen. Det vil være en sejr, efter at Løkke nedladende har kaldt forhandlingerne en ?kaffeklub?. Statsminister Poul Schlüters lavede i 1987 et lignende svendestykke, da det lykkedes ham at skabe rammen for den vigtige ?fælles erklæring?, der betød, at lønstigningerne blev sendt på slankekur mod en klar modydelse til fagbevægelsen, nemlig de berømmede arbejdsmarkedspensioner til glæde for LO-arbejderne. Hos arbejdsgiverne breder forventningen sig om, at regeringen ? trods medieforlydender om det modsatte ? har store ambitioner med trepartsforhandlingerne. Der tales i krogene om et muligt big bang, hvor en skattesænkning på arbejde kastes ind som en bombe under forhandlingerne. Hvis R, S og SF samtidig undlader at øge erhvervslivets skattebyrder, er vejen banet for en meget omfattende trepartsaftale. En skattelettelse vil mindske lønpresset herhjemme.  Nok har tilbageholdenheden været stor i forårets overenskomstforhandlinger, men regeringen og arbejdsgiverne ser ud til at gøre fælles front, senest med udmeldinger fra erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF): Nøjsomheden skal fortsætte de næste mange år, så balanceproblemerne i forhold til udlandet langsomt mindskes. Et skræmmende amerikansk eksempel illustrerer, hvad det er for en jobflugt, Danmark skal forsøge at bremse: Virksomhedsikonet Apple producerer i stigende omfang sine produkter i Kina. Da præsident Barack Obama for et år siden spurgte topchefen Steve Jobs om, hvad der skulle til for, at jobbene kunne komme tilbage til USA, var svaret ifølge The New York Times (NYT) nedslående: ?De kommer aldrig tilbage?, lød det fra Jobs. Det handler ikke alene om lave lønninger, men en kinesisk arbejdskraft, der er dygtig og ikke mindst fleksibel. Da Apple på Jobs´ forlangende i sidste øjeblik redesignede sin Iphonemodel, blev 8000 kinesiske arbejdere vækket fra deres sovesale: Skrøbeligt plastic skulle skiftes ud med ridse-afvisende glas. Arbejderne fik ifølge NYT hver en kop kaffe og en kiks; en halv time gik der, så var arbejderne i gang i 12 timers skift. Og inden 96 timer kunne fabrikken producere mere end 10.000 Iphones om dagen. Det fænomen kan og skal ikke efterlignes herhjemme. Men hos alle tre parter vokser erkendelsen af, at den danske arbejdskraft skal blive mere produktiv, fleksibel og veluddannet, hvis vi igen skal opleve jobvækst herhjemme. Meget kan dog gå galt i forhandlingerne: Regeringen er måske sin egen værste fjende. Flere toneangivende LO-forbund er rystede over, hvor lidt driftssikre centrale ministre ? inklusive statsministeren selv ? er. Ét er den elendige håndtering af den storkøbenhavnske betalingsring. Værre er det, at Bjarne Corydon opfattes som en regnemaskine-teknokrat, der indtil nu ikke har formået at signalere forståelse for, at et godt trepartsresultat fordrer, at alle både tager og giver. Arbejdsmarkedets parter har en særlig forhandlingskultur: Forhandlerne bevæger sig med list, lempe og gensidig respekt imod hinanden og langsomt frem til et resultat, som både arbejdsgivere og lønmodtagere kan leve med. Og bagefter går begge parter ud og forsvarer det fælles resultat. Derfor vækker det harme i LO-forbundene, at finansministeren på forhånd har dikteret, at entrebilletten for at deltage i forhandlingerne skal koste lønmodtagerne fire milliarder kroner ? uden modydelse.  Pengene skal angiveligt alene gå til at lukke huller i den slunkne statskasse.  Så firkantet taler en teknokrat og ikke en dreven politiker, lyder kritikken fra ?vennerne? i fagbevægelsen. Corydon har i mange år været embedsmand hos Socialdemokraterne, inden han blev hentet ind som minister. Nu kommer han til at sidde for bordenden under denne regerings hidtil mest komplicerede forhandlinger, hvad i den grad kræver fingerspitzgefühl. Peter Mose Peter Mose Thu, 22 Mar 2012 08:42:49 +0100 http://www.information.dk/296104 Professionelle politikere lærer at smile, selv om masken er stram. Sådan er det også for formanden for Kommunernes Landsforening (KL), Jan Trøjborg, og hans borgmesterkolleger, der ikke har kunnet stille noget op over for regeringens planer om fireårige udgiftslofter i stat, regioner og kommuner. Da VK-regeringen sidste år varslede samme planer, var kommunernes kritik voldsom. Men den nye regering har siden holdt fast - og finanspagten er belejligt kommet ind fra højre, om man så må sige. Og kommunerne har langt hen ad vejen valgt at spille med i erkendelsen af, at slaget var tabt. Amalie Kestler Nyheder fra information.dk | information.dk Wed, 14 Mar 2012 21:36:41 +0100 http://www.information.dk/296104 Professionelle politikere lærer at smile, selv om masken er stram. Sådan er det også for formanden for Kommunernes Landsforening (KL), Jan Trøjborg, og hans borgmesterkolleger, der ikke har kunnet stille noget op over for regeringens planer om fireårige udgiftslofter i stat, regioner og kommuner. Da VK-regeringen sidste år varslede samme planer, var kommunernes kritik voldsom. Men den nye regering har siden holdt fast - og finanspagten er belejligt kommet ind fra højre, om man så må sige. Og kommunerne har langt hen ad vejen valgt at spille med i erkendelsen af, at slaget var tabt. Amalie Kestler Nyheder fra information.dk | information.dk Wed, 14 Mar 2012 21:36:41 +0100 http://www.russer.info/2012/03/14/avis-dongs-direktion-gar-fri/ Fire direktionsmedlemmer, som har arbejdet i Finansministeriet med Eldrup, er ikke en del af undersøgelse.Link: Avis: Dongs direktion går fri administrator WHAT!? Wed, 14 Mar 2012 12:24:00 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/Karrierekick/~3/rSohMGZ0qxE/ Beskæftigelsen faldt slet ikke i efteråret. Den steg faktisk. Og det giver yderligere milliarder til statens husholdning. Flere danskere kom faktisk i job i efteråret. Og det er stik mod, hvad de... se mere på karrierekick.dk Karrierekick Karrierekick - Uddannelse / karriere / inspiration / rådgivning Wed, 14 Mar 2012 11:49:58 +0100 http://karrierekick.dk/3913-jobtal-fejl-giver-milliarder-til-statskassen/ Beskæftigelsen faldt slet ikke i efteråret. Den steg faktisk. Og det giver yderligere milliarder til statens husholdning. Flere danskere kom faktisk i job i efteråret. Og det er stik mod, hvad de officielle tal viste på daværende tidspunkt. Tirsdag blev det såkaldte arbejdstidsregnskab fra Danmarks Statistik korrigeret op med 20.000 personer i tredje kvartal af sidste år. Det skriver Børsen. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) peger på, at der faktisk var tale om en stigning. “Der er immervæk tale om et markant anderledes billede, end det, der tidligere er blevet malet. Faldet i efteråret, som kastede flere overskrifter af sig om krise på arbejdsmarkedet, var i virkeligheden slet ikke et fald. Der var i stedet tale om, at beskæftigelsen faktisk voksede en smule,” siger cheføkonom Frederik I. Pedersen til Børsen. Hos Jyske Bank har man også korrigeret for fejlen hos Danmarks Statistik, der skyldes nogle sene indberetninger fra det private arbejdsmarked. “Nu passer beskæftigelsesstatistikken meget bedre med ledighedstallene, der jo hele tiden har vist, at arbejdsmarkedet ikke har været nævneværdigt hårdt ramt af den økonomiske udvikling i Europa henover efteråret,” siger cheføkonom Niels Rønholt til Børsen. Det nye tal betyder, at beskæftigelstallet for fjerde kvartal 2011 skal opjusteres med 8.500 personer. Dermed ryger der fire til fem milliarder kroner mere i statskassen, end hvis de pågældende skatteydere havde stået uden for arbejdsmarkedet. For nylig viste det sig, at landets pensionskasser betaler mange flere mere i skat, end Finansministeriet havde ventet. Sammenholdt med de uventede milliarder fra personskatten har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd svært ved at forstå, hvorfor regeringen venter et underskud på 100 milliarder kroner på de offentlige finanser. “Beskæftigelsesniveauet lægger et anker på den offentlige saldo. Den seneste korrektion fra Danmarks Statistik gør det endnu sværere at forstå, at vi pludselig skal have så stort et underskud i år,” siger Frederik I. Pedersen til Børsen. I samarbejde med Newspaq af Oliver Batchelor Karrierekick KarriereKick Wed, 14 Mar 2012 11:49:58 +0100 http://petermose.dk/hard-udrensning-i-ministerierne/ Der foregår i denne tid historisk voldsomme fyringer af direktører, chefer og medarbejdere i centraladministrationen. Bag udrensningen og en række fusioner af styrelser står Finansministeriet. Embedsmænd er chokerede over metoderne. Analyse i Berlingske Business Magasin. Finansminister Bjarne Corydon (S) står i disse måneder bag en historisk hård udrensning af direktører, chefer og medarbejdere rundt om ministerierne.  Paradoksalt nok har de omfattende fyringer ikke ført til nævneværdig omtale i pressen, selvom regeringen går til stålet på en måde, Anders Fogh Rasmussen aldrig vovede og en anden Venstre-statsminister, Lars Løkke Rasmussen, kun nåede at gøre de indledende forberedelser til. Nu har regeringspartier, der ellers regner offentligt ansatte som kernevælgere, overtaget Lars Løkkes slankekur: Løkke kaldte det ?fokuseret administration?, den nye regering kalder det ?effektiv administration?, men sparemålet er det samme: Udgifterne til løn og drift skal i år reduceres med 2,5 procent og med 2,5 procent mere i 2013. Den manglende larm i offentligheden bekræfter en politisk læresætning: Havde Corydons forgænger ? Venstremanden Claus Hjort Frederiksen ? været lige så barsk, var han formentlig blevet stærkt kritiseret af Socialdemokraterne og SF, mens Enhedslisten ville have stillet byger af kritiske spørgsmål. Mens relativt få fyringer på Det Kongelige Teater har fået masser af spalteplads,  foregår det under medietavshed, at flere hundrede embedsmænd ? heriblandt snesevis af chefer ? allerede er afskediget eller under afvikling, og fyringsrunderne, der især rammer DJØFere, HKere og Dansk Magisterforenings medlemmer, er langt fra slut. Inden udgangen af 2013 skal staten have sparet næsten en milliard på personale og drift. Frygten er, at hårdhændede McKinsey-metoder nu er flyttet ind på Slotsholmen. Det sker med sigte til, at Corydons departementschef, David Hellemann, har været ansat i netop konsulentfirmaet McKinsey: Usikre embedsmænd spørger i krogene, om den reelle dagsorden er at fjerne chefer, man ikke kan lide. Og i samme hug skille sig af med ældre medarbejdere og yngre, der betragtes som fejlansættelser. Budgetbisserne har bedt departementscheferne for hvert enkelt ministerium om at eksekvere uden sentimental skelen til den psykologiske kontrakt om, at ansatte i centraladministrationen har tradition for stor jobtryghed. Ellers ligger det i luften, at de administrative topchefer selv havner i den sorte karrierebog. En af sparemetoderne er at slå styrelser sammen til superstyrelser og bruge anledningen til at slanke direktionerne, chefgrupperne og medarbejderstaben. Den metode har to SF-ledede ministerier taget til sig, nemlig Erhvervs-og Vækstministeriet og  Sundhedsministeriet, hvor Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsstyrelsen slås sammen.  Finansministeriet er selv gået foran ved at foretage en stor styrelsesfusion i egne rækker. I SFeren Ole Sohns ministerium blev de ansatte i Erhvervsstyrelsen (en ny fusionsstyrelse med opgaver fra tre gamle styrelser) bedt om at sidde klar ved telefonerne. Hvis den ringede, var det lig et prik. I en anden styrelse måtte chefer og medarbejdere gennem en to måneder lang omstillingsrunde, før der endelig blev sat navn på fyringerne. Cheferne kunne ikke berolige medarbejderne, for de vidste heller ikke, om de selv var købt eller solgt. Et sted blev styrelsesdirektøren uden forvarsel sendt på gaden med besked om ikke at besidde ?tilstrækkelig forandringskapacitet?. En anden direktør fik to døgn til at beslutte sig: Tag imod et statsligt job i Vestjylland eller ryg på elefantkirkegården og bliv kommitteret (en særlig retrætestilling for topembedsmænd). Finansministeriet har selv vist de øvrige ministerier vejen ved at slå sine egne styrelser ? Personalestyrelsen (statens ?personalekontor?) og Økonomistyrelsen (statens ?regnskabskontor?) ?sammen til Moderniseringsstyrelsen. Det skete ganske kort tid efter, at Corydon og den nye regering havde sat sig i stolen og kom som en bombe for styrelserne. En styrelsesdirektør blev straks sendt på pension, selvom vedkommende havde et par år tilbage af ansættelseskontrakten og måske kunne gøre nytte i et andet job. Samtidig håndplukkede Finansministeriets top en af sine egne regnedrenge ? en afdelingschef fra departementet ? og installerede denne som chef for den fusionsramte styrelse. Fra gammel tid har der været en kulturkløft mellem budgetbisserne og den mere HR-prægede forhandlingstilgang, som er en del af Personalestyrelsens DNA. Men skiftende finansministre har holdt hånden over styrelsen og dens linje ? af frygt for strejker på det offentlige overenskomstområde. Der skal forhandles nye overenskomster i 2013, forberedelserne i Moderniseringsstyrelsen går i gang efter sommerferien.  Men nu er nøgle-embedsmænd med stor viden om forhandlingssystemet enten røget ud eller degraderet, heriblandt en vicedirektør. DJØF mener, at fyringerne ? ikke mindst dem i Finansministeriet ? er håndteret unødigt klodset og har klaget til finansministeren. Fagforeningen mener ikke, at Finansministeriets top udviser god ledelse og dermed er den rollemodel, ministeriet bør være over for resten af centraladministrationen. Men nedskæringerne står ved magt. Regeringen vil ikke beskyldes for økonomisk uansvarlighed, så ministrene må ikke bruge en krone ekstra, før der er nye penge til rådighed. Dermed har Finansministeriet indtaget sin klassiske rolle som Slotsholmens økonomiske pitbullterrier. Det fik ministeriet ikke lov til under Anders Fogh. Hans politiske projekt gik ud på at demonstrere, at han var lige så god til at skaffe velfærd som Socialdemokraterne. Derfor var regnedrengenes styreparadigme ikke i højsædet. Men med den nye regerings dagsorden om budgetdisciplin og løntilbageholdenhed kan man tale om et tag-selv-bord for de hårde finanshunde, der ikke er bange for at eksekvere og diktere. Resultatet er granatchok i de ramte styrelser, afdelinger og kontorer og et embedsmandskorps præget af frygt. Nu skal de nye direktioner og chefgrupper (topembedsmænd – må man formode – med ?tilstrækkelig forandringskapacitet?) finde sammen med de tilbageblevne medarbejdere for at få den håbede fusionssynergi til at opstå. Men sådanne helingsprocesser sluger tid og energi. Dermed risikerer de berørte ministres produktionsapparater at tabe tempo og effektivitet  – stik modsat  af, hvad en trængt regering ønsker af sine embedsmænd netop nu. Peter Mose Peter Mose Thu, 08 Mar 2012 12:57:01 +0100 http://petermose.dk/pa-sparetogt-i-forsvarsministeriet/ Nøje overvåget af Finansministeriet skal en ny forsvarschef i samarbejde med forsvarsminister Nick Hækkerup rette op på økonomien. Det varsler nye tider for forsvarets topledelse. Analyse i Berlingske Business Magasin. Da Søren Gade (V) var forsvarsminister, havde han en legetøjskanon stående i det hjørnevindue, der peger over mod Finansministeriet. I fri skudlængde er der velsagtens 300 meter fra forsvarsministerens kontor og over til Den Røde Bygning. Gade kunne angiveligt ikke dy sig for at placere kanonløbet, så det var klar til et fingeret skud. Forsvaret har længe opfattet sparedrengene derovre som fjende nummer 1 på Slotsholmen. Derfor var sejren ekstra sødmefuld, da det lykkedes Gade at undgå at få påduttet en budgetbisse fra Finansministeriet som ny departementschef, da den gamle i 2007 gik på pension. I stedet for en økonom eller statskundskabsmand håndplukkede Søren Gade juristen Lars Findsen fra Politiets Efterretningstjeneste. Nu ser det imidlertid  ud til, at Forsvarsministeriet  må overgive sig: Det er en bunden opgave for den nye forsvarsminister, Nick Hækkerup (S), at det årlige forsvarsbudget på 20 milliarder kroner skal skæres ned til 17 milliarder.  En omstilling, der skal ske over tre år. Et af Finansministeriets forberedende nålestiksangreb har været at få en kontorchef fra egne rækker placeret i Forsvarskommandoen, hvor han blev økonomichef. Efter endt rekognoscering  rykkede han tilbage til Finansministeriet med præcis viden om det, Slotsholmens kassemester opfatter som dårlig økonomistyring, hvad også Rigsrevisionen kritiserede så sent som sidste år. Det er en ledelsesmæssig klassiker i Finansministeriet: Ud at skaffe sig viden om overflødigheder, tilbage og vide præcist, hvor man kan skære. I dag betragtes denne embedsmand, der i mellemtiden er blevet topchef i Moderniseringsstyrelsen, som en af hovedarkitekterne bag forsvarets spareøvelse. Den nyoprettede styrelse under Finansministeriet  skal fokusere på at skabe en mere effektiv offentlig sektor. Hidtil har forsvaret kunnet henvise til en aktivistisk udenrigspolitik med engagementer i først Irak og siden Afghanistan, men nu skal en ny forsvarschef være med til en stor omstilling.  Det øverste militære job herhjemme er blevet ledigt, fordi den hidtidige forsvarschef Knud Bartels har fået et NATO-topjob. Nick Hækkerup har benyttet anledningen til at tage et symbolsk skridt, der aldrig er set før: Han har slået jobbet offentligt op i store landsaviser. Ansøgningsfristen udløb i mandags. Nu skal et ansættelsesudvalg  -  hvor der lige så usædvanligt  sidder medarbejderrepræsentanter med ? vælge slutfeltet ud, sekunderet af et eksternt konsulentfirma. Som tidligere Hillerød-borgmester med flair og interesse for moderne ledelsesformer har Hækkerup selv været med til at ansætte kommunaldirektører, så hvorfor ikke lade moderne tider komme til forsvaret: Lad den bedste få jobbet, ikke nødvendigvis ham, der før var nummer to og dermed automatisk blev rykket op. Dermed intensiverer ministeren den rekrutteringslinje, der lige så stille begyndte under hans Venstre-forgængere: De brød også faste, gamle mønstre ved at slå visse militære job op, men på lavere niveau og ikke med så stor medieomtale, som det er lykkedes Hækkerup at skabe. Ministerinitiativet fik en solid placering i Politiken. Hidtil har traditionen været, at generaler eller admiraler fra forsvarets tre værn skiftedes til at få jobbet. En slags militær turnusordning og magtdeling mellem søværnet, hæren og flyvevåbnet. Nu er ønsket at få en leder, der ikke blot er militært uddannet, men også besidder andre ledelsesmæssige kompetencer. Det behøver ikke være en general; det kan i princippet også være en oberst, måske et ledelsestalent, der i dag er ansat i erhvervslivet. Fra politisk hold er der ønske om at gøre op med ledelseskulturen: Blot fordi man har en officersuddannelse, betyder det for eksempel ikke, at man duer som it-chef  eller er den bedste kommunikationschef. Alligevel har man pr. automatik rykket officerer op i de job. Den såkaldte ?Jægerbogssag? demonstrerer, at en uddannelse som officer ikke nødvendigvis i sig selv er nok til at bestride andre, faglige jobs: Officererne blev taget i at fabrikere og lyve om den såkaldt ?arabiske oversættelse? af bogen ?Jæger ? i krig med eliten?.  Og i en anden alvorlig sag beskyldes en tidligere hærchef nu for at have givet ordre til at misinformere Folketinget om antallet af irakiske fanger. Sager som disse kan være med til at starte en ledelsesmæssig lavine: I øjeblikket overvejer en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe, hvor bl.a. Finansministeriet sidder med, den såkaldte ?Pentagon-model?, altså at Forsvarskommandoen lægges organisatorisk sammen med departementet, så Hækkerup bedre kan kigge officererne over skuldrene. Helt uden politisk risiko er det dog ikke: Ministeren kan blive fedtet ind i problemer, hvis forsvaret kludrer i det, og forsvarets ledere kan blive endnu mere opsatte på at please politikerne, end de er nu ? med forhøjet risiko for endnu en ?Jægerbogssag?. Ideen er ikke ny: Under den borgerlige regering var der planer om at flytte den militære stab ind i Socialministeriet, der ligger lige over for Forsvarsministeriet. Militærfolkene gjorde alt for at forpurre det: Det hed bl.a. i interne notater, at terrorrisikoen ville blive for stor, hvis staben flyttede fra de atomsikrede anlæg i Vedbæk. Redningen skulle komme fra uventet kant: Ministeriet ønskede at bygge en forbindelsesbro hen over gaden til Socialministeriet, så departement og militærfolk hurtigt kunne træde sammen i vigtige situationer. Men Københavns Kommunes stadsarkitekt, der er sat i verden for at beskytte bykernen mod æstetiske forringelser, stoppede planerne. Projektet blev galgenhumoristisk døbt ?Sukkenes Bro? ? med tanke på den historiske bro i Venedig, hvor de dømte (læs: forsvarsstaben) kunne få et sidste, sparsomt glimt af byen, inden de blev ført til fængslets fugtige kældre (læs: til ministeren). Men hvor det  i København endte med et lettelsens suk for staben, er nye tider altså på vej: Den særlige militære kultur bliver udfordret, og Finansministeriet ? Slotsholmens pitbullterrier ? har nu indledt et stormangreb på økonomien.   Peter Mose Peter Mose Thu, 23 Feb 2012 08:37:26 +0100 http://www.russer.info/2012/02/22/betalingsringen-det-sker-i-dag/ Der er møde onsdag klokken 11 i Finansministeriet og pressemøde i skatteministeriet klokken 14.30.Read the rest here: Betalingsringen: Det sker i dag administrator WHAT!? Wed, 22 Feb 2012 10:31:01 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/Karrierekick/~3/kHEr-ky82_w/ Af Oliver Batchelor Finansministeriets alt for forsigtige forventninger til det offentlige underskud bremser den økonomiske vækst, vurderer AE-rådet Corydons regnedrenge på vej mod en Claus... se mere på karrierekick.dk Karrierekick Karrierekick - Uddannelse / karriere / inspiration / rådgivning Thu, 02 Feb 2012 17:42:31 +0100 http://karrierekick.dk/?p=2733 Af Oliver Batchelor Finansministeriets alt for forsigtige forventninger til det offentlige underskud bremser den økonomiske vækst, vurderer AE-rådet Corydons regnedrenge på vej mod en Claus Hjort-brøler, vurderer AE-rådet Regeringen har på grund af fejlskøn i Finansministeriet forpligtet sig til at overholde EU’s konvergenskrav og gennemføre brutale spare- og fyringsrunder i den offentlige sektor. Og samtidig med at tusinder af offentligt ansatte på den konto er blevet sendt ud i unødig arbejdsløshed, så har dystre udmeldinger om forventninger til underskuddet på de offentlige finanser fået danskerne til at holde på pengene og dermed bremse privatforbruget. Sådan lyder den hårde dom fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på en dag, hvor pensionsselskabernes rekordhøje skatteindbetalinger ser ud til at sende underskuddet på statsfinanserne langt under EU’s grænse på tre procent. “Det er de skatter, der har drillet i Finansministeriet i de seneste to år. Og det er derfor, vi er kommet ind i EU’s procedure, hvor økonomien skal konsolideres og den strukturelle saldo forbedres med halvanden procent af bruttonationalproduktet (BNP). Det betyder, at vi sparer på et tidspunkt, hvor vi ikke mener, det er fornuftigt,” siger chefanalytiker Frederik I. Pedersen til Newspaq. I decemberredegørelsen i 2010 forventede den daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) et underskud på 94 milliarder kroner. Det blev i stedet på 47 milliarder kroner – altså en forskel på 47 milliarder kroner. For 2011 forventede den nuværende finansminister Bjarne Corydon (S) tidligere et underskud på 84 milliarder kroner. Men ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd tyder det nu på, at det reelle underskud lander på 40 milliarder, og at fejlskuddet dermed bliver mindst lige så stort som under den daværende regering. Går vi frem til 2012 kan det ligeså godt vise sig at blive under halvdelen af det forventede, vurderer Frederik I. Pedersen. Derfor burde regeringsgrundlaget været skrevet om, mener han. “Hvis man ikke tør bruge penge, fordi man tror, vi er på vej ud over afgrundens rand, så er det forkert. Man kan bare kigge på betalingsbalancen, hvor der er et overskud på 120 milliarder kroner. Vi har ikke længere udlandsgæld. I tredje kvartal af sidste år havde vi 400 milliarder kroner til gode i udlandet. Så det ser slet ikke sort ud,” siger han. Karrierekick KarriereKick Thu, 02 Feb 2012 17:42:31 +0100 http://www.information.dk/292331 Kommunale og statslige regnedrenge er en særlig race. De ser ting. De lytter til minimale ændringer i tonelejet i Økonomisk Redegørelse med samme nærvær, som Christopppher med tre p?er ville lytte til sin numerolog: Altså med troen på, at selv små bevægelser er vigtige for fremtiden. Man tager næppe heller munden for fuld ved at mene, at den typiske regnedreng som oftest har et ganske præcist ? og aldrig overlæsset ? ordvalg. Amalie Kestler Nyheder fra information.dk | information.dk Wed, 01 Feb 2012 21:37:10 +0100 http://www.information.dk/292331 Kommunale og statslige regnedrenge er en særlig race. De ser ting. De lytter til minimale ændringer i tonelejet i Økonomisk Redegørelse med samme nærvær, som Christopppher med tre p?er ville lytte til sin numerolog: Altså med troen på, at selv små bevægelser er vigtige for fremtiden. Man tager næppe heller munden for fuld ved at mene, at den typiske regnedreng som oftest har et ganske præcist ? og aldrig overlæsset ? ordvalg. Amalie Kestler Nyheder fra information.dk | information.dk Wed, 01 Feb 2012 21:37:10 +0100 http://www.information.dk/291531 Politikerne har fokuseret så meget på forskning, at universiteterne har nedprioriteret undervisningen i en grad, så uddannelserne er blevet ringere. Sådan lyder konklusionen fra Akademikernes Centralorganisation (AC) på baggrund af nye tal fra Finansministeriet, der viser universiteternes ansættelser af nye forskere de seneste år. På fem år er antallet af løst tilknyttede universitetsansatte uden undervisningsforpligtelse ? de såkaldte postdoc?ere ? mere end fordoblet fra 756 årsværk i 2006 til 1.796 årsværk i 2011. I samme periode er antallet af adjunkter, der er forpligtet til at undervise, samlet set uforandret omkring 785 årsværk. Denne udvikling har udhulet kvaliteten af undervisningen, mener Erik Jylling, formand for AC. Lise Richter, Emil Rottbøll Nyheder fra information.dk | information.dk Tue, 24 Jan 2012 21:43:06 +0100 http://www.information.dk/291531 Politikerne har fokuseret så meget på forskning, at universiteterne har nedprioriteret undervisningen i en grad, så uddannelserne er blevet ringere. Sådan lyder konklusionen fra Akademikernes Centralorganisation (AC) på baggrund af nye tal fra Finansministeriet, der viser universiteternes ansættelser af nye forskere de seneste år. På fem år er antallet af løst tilknyttede universitetsansatte uden undervisningsforpligtelse ? de såkaldte postdoc?ere ? mere end fordoblet fra 756 årsværk i 2006 til 1.796 årsværk i 2011. I samme periode er antallet af adjunkter, der er forpligtet til at undervise, samlet set uforandret omkring 785 årsværk. Denne udvikling har udhulet kvaliteten af undervisningen, mener Erik Jylling, formand for AC. Lise Richter, Emil Rottbøll Nyheder fra information.dk | information.dk Tue, 24 Jan 2012 21:43:06 +0100 http://www.russer.info/2012/01/24/oget-fokus-pa-forskning-skader-universiteternes-uddannelser/ Politikerne har fokuseret så meget på forskning, at universiteterne har nedprioriteret undervisningen i en grad, så uddannelserne er blevet ringere. Sådan lyder konklusionen fra Akademikernes Centralorganisation (AC) på baggrund af nye tal fra Finansministeriet, der viser universiteternes ansættelser af nye forskere de seneste år.Continue reading here: Øget fokus på forskning skader universiteternes uddannelser administrator WHAT!? Tue, 24 Jan 2012 21:43:06 +0100 http://www.information.dk/291485 Gennem de seneste årtier er markedsfundamentalistisk ideologi blevet stadig mere indgroet. Tiltroen til, at et frit marked er vejen til den bedste af alle mulige verdener er steget ? jo mere ureguleret, des bedre. Men nu har eurokrisen og finanskrisen fremkaldt et akut behov for politisk centralisering. Hans Aage Nyheder fra information.dk | information.dk Tue, 24 Jan 2012 19:49:28 +0100 http://www.information.dk/291485 Gennem de seneste årtier er markedsfundamentalistisk ideologi blevet stadig mere indgroet. Tiltroen til, at et frit marked er vejen til den bedste af alle mulige verdener er steget ? jo mere ureguleret, des bedre. Men nu har eurokrisen og finanskrisen fremkaldt et akut behov for politisk centralisering. Hans Aage Nyheder fra information.dk | information.dk Tue, 24 Jan 2012 19:49:28 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/Karrierekick/~3/gwPd9yq2F3o/stor-prikkerunde-pa-vej-i-ministerierne Af Rasmus Raun Westh Stor fyringsrunde er på vej i Finansministeriet og Socialministeriet. Mange fyringer på vej i Socialministeriet og Finansministeriet Både Socialministeriet og Finansministeriet... se mere på karrierekick.dk admin Karrierekick - Uddannelse / karriere / inspiration / rådgivning Wed, 11 Jan 2012 07:47:31 +0100