De seneste posts fra danske RSS feeds og weblogs på Overskrift.dk om tag'et flod http://www.overskrift.dk Fri, 02 Mar 2012 14:01:32 +0100 FeedCreator 1.7.2 http://www.overskrift.dk/images/overskrift.gif http://www.overskrift.dk Overskrift.dk http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 http://sarkoidose.wordpress.com/2012/03/02/skovfolket/ S Sarkoidose Fri, 02 Mar 2012 11:00:45 +0100 http://www.vildeelm.dk/2012/02/hjem-til-vuggestue/ Så er vi hjemme igen fra vores rejse til Den Arabiske Halvø. Og fra at at have været sammen med Frida, mor og far, skal jeg nu til at vænne mig til at gå i vuggestue. Samtidig er jeg også begyndt at kravle. Så der er sket en masse nyt de sidste par uger. De sidste dage i Dubai fik vi oplevet en hel masse. Om tirsdagen var vi en tur i Souk Madinat Jumeirah, der var en ny, kunstig souq – modelleret efter det gamle souq’er, så vi har set en del af. Men selvom det ikke var den ægte vare, så var det et dejligt sted med masser af butikker og restauranter, små kanaler og broer – og så var den dejlig klapvognsvenlig (bortset fra nogle enkelte trapper). Så der var meget at opleve – og af samme grund fik jeg heller ikke sovet så meget, så jeg var godt træt, da jeg kom hjem i lejligheden. Desværre måtte jeg klare mig med glasmad og pulvermad, da jeg skulle have aftensmad. For i vores dårlige lejlighed var køleskabet nu gået i stykker. Så den mad, som mor hvade brugt en time på at lave aftenen før, var lige til at smide ud. Næste dag tog vi en taxa til Bur Dubai, der er den gamle del af Dubai i den anden ende af byen. Køreturen tog rigtig lang tid, så jeg blev ret utålmodig. Men til sidst nåede vi frem, og efter en kort gårtur kom vi til Dubai Creek – floden der deler Dubai i bydelene Bur Dubai og Deira. Her tog vi en lille træbåd over, hvor der kun lige var plads til min klapvogn. På den anden side af floden gik vi en tur langs flodbreden, hvor der lå en masse gamle fragtskibe. Vi besøgte også en krydderisouq og en guldsouq, inden vi tog båden tilbage igen. I mellemtiden var jeg dog faldet i søvn, så jeg oplevede ikke sejlturen. Om torsdagen var mor hos lægen for at få fjernet sine sting – men såret var ikke helet godt nok, så hun skulle komme igen lørdag. Det betød også, at hun ikke måtte komme i poolen – men det måtte jeg. Så da vi lidt senere kom ned til poolområdet, var jeg i en kort tur. Og det nød jeg meget. Resten af tiden sad jeg i en liggestol og kiggede – og spiste bolle og kiks. Efter Fridas middagslur tog vi til Dubai Mall (verdens største storcenter), hvor der bl.a. er en indendørs skøjtebane. Her fik jeg også lidt mad – hvilket ikke fik lov til at foregå i ro og fred. For lige ved siden af sad fire iranske kvinder, som var meget interesseret i mig – og ingen hæminger havde. Først var jeg lidt sur og gad dem ikke. Men da jeg havde fået lidt mad, blev jeg gladere og mere fjollet (sandsynligvis fordi jeg var overtræt). Så det endte med, at jeg rigtig charmerede dem – og fik taget et billede sammen med dem. Senere så vi Dubai Fountain (et kæmpe springvand med musik), inden vi tog en taxa hjem. På vejen faldt jeg i søvn, men da vi kom hjem, vågnede jeg igen. Efter jeg var faldet i søvn igen, kom de med et nyt køleskab (der i første omgang blev placeret midt i køkkenet). Så nu kunne jeg igen få andet end glasmad og pulvermad. Det var dejligt. Fredag d. 10. februar var en stor dag i mit liv – og vist også mors og fars. Efter at have trænet en hel masse på hele rejsen, valgte jeg den morgen pludselig at kravle – fra den ene dag til den anden. Mor og far havde vist ellers opgivet, at det kom til at ske på ferien. Godt nok var jeg kommet omkring fem centimeter fremad med diverse lokkemidler i Bahrain. Men nu kunne jeg rigtig kravle – og her efter en par uger, går det rigtig stærkt. Stilen er lidt alternativ, for jeg kommer først og fremmest fremad ved at hive mig frem med armene (som en soldat) - benene bruger jeg ikke så meget. Jeg er dog også begyndt at komme lidt op på knæene – uden dog at bevæge mig fremad på den måde. Dagen blev brugt ved poolen, hvor jeg endnu engang var i vandet. Efter en middagslur var vi en tur i marinaen, hvor vi spiste på en restaurant. Jeg fik ikke sovet så meget, og kom lidt sent i seng den aften. Lørdag var det så mors fødselsdag. Hun startede dagen med at tage til lægen for at få fjernet stingene. Så mens hun var af sted (og jeg sov), pyntede far og Frida op med flag og balloner. Senere spiste vi morgenmad nede i strandområdet, hvor jeg bl.a. smagte pandekager. Efter et kig på stranden (som ikke var klapvognsvenlig), gik vi tilbage til poolen. Her var jeg endnu engang i vandet – denne gang noget længere tid. Jeg fik også en tur i Fridas gummibåd, hvilket jeg syntes var rigtig sjovt. Mens vi havde været af sted, var køleskabet endeligt kommet helt på plads – og heldigvis skulle det blive sidste gang, at det var nødvendigt at brokke sig over noget i forbindelse med lejligheden. Men nu var der jo også gået en uge. Eftermiddagen og aftenen blev brugt i marinaen, hvor vi også spiste aftensmad. Med kun to dage tilbage i Dubai, ville vi bruge så meget tid som muligt i solen og i vandet. Så søndag tog vi endnu engang til poolen. Og efterhånden var jeg slet ikke til at styre, når jeg så poolen – jeg ville bare i vandet. Og denne gang måtte mor også komme i. Så jeg hyggede mig rigtigt i vandet og i gummibåden. Efter middagsluren var vi på en sejltur i marinaen. Mandag var så sidste dag i Dubai. Og vi manglede en ting: Burj Khalifa, der er verdens højeste bygning. Inden vi kunne komme derop, skulle vi dog stå lang tid i kø. Og da vi ikke måtte tage klapvognen med, var det vist lidt hårdt for mor og far at bære mig. Heldigvis var der en indisk (eller pakistansk) kvinde fra England, som var helt vild med mig – og hun spurgte, om hun måtte få lov til at holde mig. Så i et par minutter kunne mor og far slappe af i armene. Oppe på udkigsstedet kunne jeg kravle lidt rundt, mens mor, far og Frida nød udsigten. Da jeg kom ned igen, var jeg meget træt – så selvom der var en del larm i Dubai Mall (der lå ved siden af Burj Khalifa), havde jeg ingen problemer med at sove. Faktisk sov jeg så godt, at de andre måtte vente på at jeg vågnede, før vi kunne tage hjem. Tilbage igen var vi en sidste tur i poolen. Resten af eftermiddagen og aftenen gik med at pakke til hjemrejsen næste dag. Tirsdag morgen var det så tid til at forlade Dubai. Jeg blev vækket kl. 4.30, og kort tid efter kørte vi til lufthavnen. Heldigvis var der ikke de store problemer, og med en forsinkelse på en halv time, fløj vi mod Danmark. I flyet kunne jeg heldigvis få en væglift igen (som mor og far denne gang spurgte efter hurtigt), så her kunne jeg sidde og trone – og charmere både passagerer og personale. Jeg fik dog også sovet hele to gange i løbet af de godt seks timer, som flyveturen til Danmark tog. Hjemme igen i lejligheden gik jeg straks i gang med at lege med alt mit legetøj. Og nu kunne jeg jo pludselig kravle efter de ting, som jeg ikke kunne nå. Det har dog sidenhen givet lidt problemer. For det er ikke kun legetøjet, som jeg får fat i. Jeg har bl.a. også fået hevet nogle flasker vin ud af vinreolen (hvilket en gang har resulteret i en bule i panden). Men så må mor og far jo bare lade være med at lægge vinflaskerne, så jeg kan nå dem. Og potteplanten på gulvet burde de måske også flytte, hvis de ikke vil have, at jeg spiser jord og blade. Klokken 16.30 var jeg så i seng. Men på grund af tidsforskellen, så var kl. faktisk også 19.30 for mig, så mog og far kunne ikke rigtig trække den længere. Det betød da også, at jeg var klar til at stå op igen kl. 3 om natten. Heldigvis var mor og far også gået tidligt i seng, så det gjorde ikke så meget. Resten af dagen var en hjemmedag, hvor der blev pakket ud og vasket tøj. Frida var et par timer i børnehave, og jeg var med til at hente hende. Også denne dag var sengetiden kl. 16.30. Tordag morgen sov jeg “helt” til kl. 4.30. Og det var vist meget godt, for denne dag skulle jeg i vuggestue for første gang. Så klokken halv ni drog vi alle fire mod Børneambassaden, hvor jeg også skal gå i gruppe 11. Den første dag var vi der kun i en halv time, hvor jeg fik lidt mad, inden vi tog hjem igen. Men de voksne og de andre børn virkede rigtig søde. Og så viste det sig, at Frida faktisk havde gået på stue med to af børnenes storesøskende (Ruben og Alma), så det var jo ret sjovt. De seneste par dage er gået meget på samme måde. Jeg har været rigtig træt og er kommet tidligt i seng – hvilket har resulteret i meget forskellige tidspunkter at vågne på om morgenen. Nogle dage er jeg vågnet kl. 4.30, mens jeg andre dage har sovet til kl. 7. Samtidig er jeg også vågnet op flere gange omkring ved 20-tiden og ikke kunne sove igen før en times tid efter. Så der har været ret meget rod i min søvnrytme. Det har også betydet, at indkøringen i vuggestuen er gået lidt i vasken – for ved 9-tiden, hvor jeg skulle derned, har jeg været meget træt. Så den ene dag sad jeg bare helt stille, mens mor og jeg en anden dag måtte gå efter 20 minutter. Begge gange er jeg faldet i søvn i klapvognen lige bagefter. I går sov jeg endda hele tre timer i træk – noget jeg vist ikke har gjort, siden jeg var helt lille. Heldigvis har der været tid til at se farmor, mormor og morfar. De var alle tre på besøg i lørdags til en slags forsinket fødselsdag for mor. Og de var rigtig glade for at se mig – og syntes naturligvis, at jeg havde udviklet mig meget i løbet af den måned, som vi havde været væk. Søndag var hyggedag hjemme. Om eftermiddagen var jeg en tur ude med Frida og mor, mens far ordnede nogle fotos. Nu er det så hverdag igen. Men hold op hvor er der også sket meget unden ferien. Først og fremmest er jeg jo begyndt at kravle. Og kan jeg også spise endnu mere forskellig mad (selvom jeg endnu ikke har nogle tænder). Enkelte gange lykkes det mig endda at putte en ske i maden og få den op til munden. Men jeg har dog ikke helt luret hvilken vej, som skeen skal vende. Sidst men ikke mindst har jeg fået en del hår (sådan relativt). Lige nu er det dog ret lyst, så man lægger nok ikke så meget mærke til det. Men jeg er da ikke helt skaldet på toppen af hovedet mere. Vilde Vilde Elm Wed, 22 Feb 2012 09:56:02 +0100 http://www.fridaelm.dk/2012/02/oman-bahrain-og-dubai/ Så er jeg tilbage i Dubai efter både at have været i Oman og Bahrain. Efter nogle dage, hvor vi ikke lavede så meget, tog vi forrige tirsdag til Mutrah, der er en anden del af Muscat end den bydel, som vi boede i. Her var der en souq (marked på arabisk), hvor der blev solgt en hel masse forskellige ting. Og da bydel også var der, hvor krydstogskibene lagde til, var sælgerne ret pågående. Et af deres tricks var at give mig en ting i hånden, og så havde de jo pludselig også mors og fars opmærksomhed. Her fik jeg også meget opmærksomhed – og ikke kun fra de lokale. Bl.a. var der en japaner, som havde travlt med at fotografere mig, mens jeg spiste is på en trappesten. Og senere på dagen var der nogle arabiske turister, som fik lov til at løfte mig op og tage billeder sammen med dem. Men efterhånden vænner man sig jo til alt den opmærksomhed. Efter Mutrah tog vi en taxa videre til Old Muscat, hvor der var et flot palads – og ikke mindst nogle lange søjlegange, hvor jeg kunne løbe og gemme mig. Hjemme igen var jeg med mor i det lokale supermarked. Og der havde de åbenbart lært noget af sælgerne i Mutrah. I hvert fald fik jeg en slikkepind, som vi begge troede var en gave. Men pludselig skulle jeg betale for den. Øv, hvor var de dumme – man må ellers ikke kalde folk dumme, men det var de her altså. Næste dag tog vi til en dejlig, bred strand. Det var dejligt at få dyppet fødderne i vand og få lidt sand mellem tæerne. Om torsdagen (for to uger siden) var planen at tage til en park, hvor der også skulle være et tivoli. Desværre vidste taxachaufføren ikke, hvor det lå, så vi blev sat af ved stranden fra dagen før – som vi troede lå lige i nærheden af parken. Men det gjorde den ikke, så vi måtte gå rigtig langt. Heldigvis fandt jeg ud af, at jeg kunne ligge i bagagehylden under klapvognen. Det så vist ret sjovt ud, men det var meget praktisk. Da vi endelig nåede parken, var den lukket på grund af en eller anden festival, der skulle være der et par dage senere. Så i stedet tog vi en taxa til stranden fra dagen før. Her fik jeg lov til at bade i mine underbukser. Jeg ville også have mor til at bade, men hun sagde “at kvinder ikke måtte bade i underbukser i Oman”. Mit svar til dette var “kan du ikke bare tage dine underbukser af?”. Fredag skulle vi så flyve videre til hovedstaden Manama i Bahrain. Og denne gang var turen heldigvis ret begivenhedsløs – hverken jeg eller Vilde var syge denne gang. Eneste problem var, at jeg ikke fik tisset af i lufthavnen i Bahrain. Så da vi havde kørt kort tid mod vores hotel, skulle jeg tisse. Mor og far var vist ret nervøse for, om jeg kunne holde mig – men det lykkedes heldigvis. I Bahrain boede vi i en lækker hotellejlighed, hvor der bl.a. var tv på mit værelse. Og udsigten fra 18. etage var helt fantastisk. Det var dog ikke meget, jeg oplevede den første dag, for jeg var rigtig træt. Så jeg sov allerede kl. 19 – hvilket faktisk var kl. 18 i Bahrain, som er en time bagud i forhold til Oman. Og når man går tidlig i seng, står man ofte også tidligt op. Så vi havde en lang morgen til at pakke ud næste dag. Senere var jeg i et legerum på hotellet med far og Vilde. En anden smart ting ved hotellet var, at det lå lige op til en kæmpe storcenter (meget større end Frederiksberg Centret). Så man kunne gå lige fra hotellet ind i centret. Så det gjorde vi alle fire efter turen i legerummet. Da jeg havde sovet middagslur, skulle vi prøve poolen. Men den var godt nok kold – alt for kold til at bade i. Heldigvis var der også et jacuzzi, som lige var til at holde ud. Så der var jeg i lidt tid. Rigtig dejligt var det dog ikke. Søndag havde vi endnu en slappedag på hotellet og i centret. Jeg startede med en tur i jacuzzien, og efter min middagslur kørte vi en tur rundt i centret med et lille tog. Det var rigtig sjovt. Endnu bedre var turen til isbaren, hvor man selv kunne vælge en frugtispind, som man kunne få dyppet i chokolade. Tendens med at stå tidligt op fortsatte. Næste morgen var jeg klar allerede kl. 5.15. Der gik dog lige et par timer, før vi tog til den lokale souq, der heldigvis ikke var nær så turistet som i Muscat. Det betød dog ikke, at jeg ikke fik opmærksomhed – nærmere tværtimod. For hvor der i souq’en i Muscat kom mange turister, var vi vist de eneste her. Så da jeg så et par søde kattekillinger sidde udenfor en kaffebar, var der pludselig omkring tyve arabiske mænd, som stort set alle prøvede at kalde kattene hen til mig. Desværre faldt jeg og slog mit knæ – men efter at være blevet trøstet lidt, kunne jeg da vinke farvel til dem allesammen. Og så havde de vist fået dagens oplevelse. I det hele taget var folk utrolig venlige i Bahrain. På turen rundt i gaderne omkring souq’en, kom der pludselig en kvinde i burka hen til mig og gav mig en chokoladestang. Og lidt senere stak en mand en appelsin ud af sit bilvindue til mig. Begge gange uden at jeg havde snakket med dem overhoved. Efter dagens oplevelse var jeg meget træt, så da jeg kom tilbage til vores lejlighed, sov jeg 2,5 time. Næste morgen valgte jeg så at stå op allerede kl. 5. Resten af dagen brugte vi på værelset og i centret. Her var vi bl.a. i et stort tivoliland, der lå i den anden ende af centret. Mor, far og Vilde mente vist, at det var meget støjende – men jeg nød at prøve alle de sjove forlystelser. Senere tog vi også en tur i toget og fik en ispind. Den første dag i februar var det ikke snestorm, der var problemet – men en sandstorm. Da vi kiggede ud af vinduet om morgenen, så det ud som om, at det var tåget. Men det var bare sand, der var i luften. Alligevel valgte vi at tage en tur til nationalmuseet. Desværre var en stor del af det lukket pga. restaurering. Så det var ikke så spændende. Om eftermiddagen var jeg med far i tivolilandet, mens mor var hjemme med Vilde. Sidste torsdag slog jeg så rekorden og vågnede allerede kl. 4.50. Da det stadig var sandstorm, valgte vi at blive hjemme. Så endnu engang var vi i tivoliland og på togtur. Vi var også en tur i en tøjbutik for at købe flere t-shirts til mig. Om eftermiddagen gik vi op til poolen, men det blæste så meget, at vi ikke havde lyst til at være der. I stedet var mor og jeg i et indendørs spabad, der var dejligt varmt. Senere hyggede vi og skrev postkort hjem til Danmark. Fredag sov jeg helt til 6.30. Selvom det stadig blæste, valgte vi at tage til Muharraq, der er den gamle del af Manama. Det var også fint nok, for der var læ de fleste steder. Her fik jeg som altid meget opmærksomhed, og jeg måtte vinke og sige “hello” og “bye bye” hele tiden. Vi fik gået meget og så bl.a. en moske, hvor der var fredagsbøn – og de måtte åbenbart ikke have sko på indenfor, for udenfor stod der flere hundrede par sko. Vi var også i et gammelt hus, hvor der var masser af trapper og små rum, som man kunne lege i. Mens jeg sov middagslur (endnu engang 2,5 time), kom mor til skade med foden. Så da jeg vågnede, var hun en tur på hospitalet for at få syet såret. Lørdag var det så tid til at rejse tilbage til Dubai. Da vi første skulle af sted kl. 12, havde vi masser af tid til at pakke. Og jeg fik da også set en del lokalt børne-tv. Det var nu meget rart at se noget andet end de dvd’er med Peter Pedal, Bamse, Skæg mm., som jeg havde med hjemmefra. Endnu engang var rejsen uden de store begivenheder. Og da vi kom ud af lufthavnen, var vores chauffør der allerede. Det tegnede jo ret lovende. Desværre fortsatte de gode takter ikke, da vi kom til vores lejlighed. For den var meget beskidt. Og så var der flere ting, der var i stykker. Bl.a. sad vandhanen i køkkenet helt løs – så far måtte skrive en klagemail. Udsigten kunne man dog ikke klage over. Fra vores lejlighed var der udsigt til en masse af de andre højhuse i Dubai Marina. Efter lidt mad var det på hovedet i seng. På grund af tidsforskellen sov jeg “længe” næste dag – helt til kl. 7 (Dubai-tid). Efter morgenmaden tog vi et kig på poolområdet – det viste sig at være superlækkert. Her er hele fire pools (inklusiv en børnepool) – alle opvarmede. Desværre havde mor og far i mellemtiden fundet endnu flere fejl i lejligheden, så vi valgte at gå en tur for dels at kigge på området, dels at kigge efter alternative overnatningsmuligheder. Mor var også forbi en læge, for at få skiftet sin forbinding. Udsigten fra 33. etage var helt fantastisk. Man kunne se en stor del af Dubai – bl.a. den palmeø, hvor vi havde boet et par uger tidligere. Om eftermiddagen fik jeg så selv mulighed for at prøve de fire pools. Det var godt nok dejligt endelig at kunne bade, uden at det var for koldt. Både i beach club’en her i Dubai og i Bahrain havde det jo været rigtig koldt. Mandag morgen pakkede vi så ud, efter at mor og far var blevet enige om, at vi blev boende. Bagefter gik vi alle fire til poolen. Her havde jeg alle mine legeting med – inkl. min gummibåd. Der var også en anden pige, som jeg legede lidt med. Bagefter gik vi en tur i marinaen, hvor vi spiste på en restaurant. Vi handlede også i et supermarked. Hjemme igen kunne vi konstatere, at lejligheden var blevet gjort ren. Vi havde også fået en ny højstol (den gamle havde været meget ulækker) og en ny klapvogn (den anden var i stykker). Vi kommer dog nok ikke til at bruge klapvognen så meget – men den er sjov at lege flyvemaskine/helikopter med. Efter en lang dag (endnu engang) uden middagslur, var jeg meget træt – og kom derfor tidligt i seng. Næste morgen fandt vi så ud af, at nu var vores køleskab gået i stykker – efter at rengøringsfolkene havde afrimet det. Så alle vores indkøbsvarer var ødelagt – inkl. det som vi skulle have spist til morgenmad. Det var derfor ikke den mest nærende morgenmad, jeg fik – men jeg synes nu at det var fantastisk bare at spise boller med syltetøj og Nutella. Så for min skyld behøver de ikke skynde sig med et nyt køleskab – og det gør de så heller ikke. To døgn efter venter vi stadig på et nyt. Efter morgenmaden tog vi en taxa til Souk Madinat Jumeirah – der er en kunstig souq med hyggelige butikker og små kanaler – og ikke mindst udsigt til Dubais berømte Sejl. Her var rigtig hyggeligt, og jeg fik løbet en masse på trapper, kigget på springvand – og ikke mindst spist is. Jeg fik også en tøjkamel. Da jeg kom hjem, var jeg meget træt – og jeg faldt da også i søvn til Bamse på sofaen. Efter lidt mad kom jeg “rigtig” i seng. I går tog vi så rigtig på sightseeing. Vi startede med at tage en taxa på tværs af Dubai til bydelen Bur Dubai, der er en helt anden verden end Dubai Marina. Her er gamle huse og masser af liv, der mere er som det gamle Dubai. Det er også her, at Dubai Creek ligger – en flod der adskiller Bur Dubai og Deira. Måden at komme over floden på er med taxa igennem en af tunnelerne – eller med båd. Vi valgte det sidste, og det var en rigtig sjov oplevelse, der desværre ikke tog mere end ti minutter. På den anden side af floden, fik jeg både en is og nogle popcorn. Bagefter gik vi en tur langs bredden, hvor de gamle fragtbåde kaldet “dhow” lå. Det var vist ikke de rige mennesker, der arbejde der – men de var meget flinke og syntes det var rigtig sjovt, at jeg ville give dem popcorn. Bagefter var vi både i en krydderi-souq og i en guld-souq, inden vi tog tilbage igen med båd til den anden side. I dag har vi så endnu engang været ved poolen, hvor de samme piger som forleden var der. Så vi fik endnu engang leget lidt sammen. Det var nu hyggeligt at lege med nogle andre børn. Jeg savner min børnehave – men nu er der jo heller ikke lang tid til, at vi skal hjem til Danmark igen. I øvrigt er jeg endnu engang blevet en rigtig “Spørge Jørgen”. Denne gang er det dog ikke ordet “hvorfor”, som jeg bruger – men nærmere “hvad betyder…”. Mor og far har vist nogle gange lidt svært ved at svare på mine spørgsmål. Så går det lidt nemmere, når jeg spørger om, hvad et ord starter med. Ofte kan jeg dog svare på det selv, når de bare siger den første del af ordet meget tydeligt. Og så vil jeg lige slutte af med en oplysning, som jeg gav mor og far forleden: “Kylling. Det er hønens skatter”. Frida Frida Elm Thu, 09 Feb 2012 11:54:24 +0100 http://animeguiden.dk/?p=11557 Der er mange steder man kan tilbringe aftenen i Kyoto. De fleste turister tager til Gion, det berømte geisha område, men flodbredderne af Kamo floden er også utroligt stemningsfulde. Hvis man krydser Shijo-ohashi, broen tæt ved det berømte Minami-za Kabuki teater, kan man se en række ochaya og traditionelle restauranter, der har åbne balkoner mod floden. Man kan gå langs med floden og nyde de smukke traditionelle bygninger. Kilde Muza-chan Lignende indlæg: Oze national parken Det forladte Japan: Hus i skoven Det forladte Japan: Hus i Fukuoka Erik Weber-Lauridsen AnimeGuiden Sun, 05 Feb 2012 16:19:37 +0100 http://365billeder.dk/2012/01/06/dag-325-morgen-ved-gudenaen/ Jesper H. G. 365billeder.dk Fri, 06 Jan 2012 17:47:14 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/Kulturformidleren/~3/mRwHonR4oPM/ Så er foreløbigt sidste udgave af Kulturformidleren på tryk ude… Open publication - Free publishing - More aalborg God læselyst (: kulturformidleren Kulturformidleren Wed, 04 Jan 2012 18:27:15 +0100 http://feedproxy.google.com/~r/Kulturformidleren/~3/Nz0I1fq38QQ/ Flod spiller sammen med århusianske Sky Architects til årets sidste Klub Husfred. Flod, der er et af de mest interessante bands i vores semi-storby, har været i studiet for at arbejde på nyt materiale. Så vi kan håbe på, at de serverer nogle af de kommende musikalske delikatesser for os i Husets intime sal. Du kan varme op med den frisklavede musikvideo fra bandet. Billedet er taget af Jonas Bang. Han har sendt mig en hel bunke fotografier, som jeg putter i det næste magasin. Det er desværre forsinket! - Overarbejde og projektrapport spærrer vejen, men jeg satser på at få det igennem mellem jul og nytår. Info Sted: Huset Tid: Fredag den 16. december, kl.20.00 Pris: 50 kr. inkl. gebyr. Ved fremvisning af studiekort kan du medbringe en ekstra person helt gratis Hjemmeside: Myspace.com/flodmusic Hjemmeside: Soundcloud.com/skyarchitects Hjemmeside: Event på facebook kulturformidleren Kulturformidleren Wed, 14 Dec 2011 13:40:34 +0100